[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 1.7.2009

KOM(2009) 290 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Generaldirektoratet for Humanitær Bistand - (ECHO) Årsberetning 2008

{SEC(2009)825)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Overordnede politikaspekter 4

3. Overblik over GD ECHO'S humanitære indsats i 2008 5

3.1. Generel situation 5

3.2. Hovedinterventioner i 2008 efter region og fordeling af midler 7

3.2.1. Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) 7

3.2.2. Mellemøsten og de nye uafhængige stater 7

3.2.3. Asien 8

3.2.4. Latinamerika 8

3.3. Komparativ analyse 8

3.4. Nedbringelse af katastroferisici herunder katastrofeberedskabsaktiviteter 9

3.5. Sammenkobling af nødhjælp, genopbygning og udvikling (LRRD) 9

3.6. Vigtigste partnere i humanitære operationer 10

4. Forbindelser med berørte parter 10

5. Andre aktiviteter 11

6. Konklusion 11

Bilag:

Bilaget indeholder yderligere oplysninger om:

- En landegennemgang over humanitære operationer

- Forbindelser med berørte parter

- Evalueringsresultater

- Finansielle tabeller.

1. INDLEDNING

Den Europæiske Unions grundprincipper, nemlig solidaritet, tolerance og respekt for den menneskelige værdighed, afspejles i politikken på området humanitær bistand. Selvom humanitær bistand ikke er et krisestyringsredskab, er det en af grundsøjlerne i Fællesskabets indsats over for lande, der er ofre for natur- eller menneskeskabte katastrofer såvel som ved komplekse nødsituationer[1]. Kommissionen har gennem sine aktiviteter i katastrofeområder og sin aktive indsats for at fremme respekt for og tilslutning til den humanitære folkeret[2] markeret sig som en vigtig aktør inden for international, humanitær bistand. Den er i dag den største enkeltdonor i forbindelse med en række foranstaltninger, såsom bistand og nødhjælp til samt beskyttelse af befolkninger i tredjelande, der er ramt af humanitære kriser.

Generaldirektoratet for Humanitær Bistand[3] (GD ECHO) er Kommissionens tjenestegren med ansvar for humanitær bistand i tredjelande til ofre for konflikter og katastrofer, både natur- og menneskeskabte . Dette overordnede mål bidrager til at virkeliggøre Kommissionens strategiske mål vedrørende "Europa som en partner på verdensplan", der indgår i det overordnede mål for EU's optræden udadtil[4], som er fastsat i EU-traktaten.

GD ECHO forsvarer det humanitære område og de humanitære principper, som i stigende grad trues, ved nøje at efterleve principperne for god humanitær donoradfærd (GHD[5]), forpligte sig til at yde bistand af høj kvalitet og opretholde en åben dialog med andre nøgleaktører.

GD ECHO gennemfører ikke selv bistandsprogrammer. Det er en donor, som finansierer EU's humanitære aktioner gennem partnere, der enten har underskrevet partnerskabsrammeaftalen (FPA), som f.eks. europæiske ngo'er og internationale organisationer (Røde Kors-bevægelsen) eller den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA) for FN's agenturer.

GD ECHO's opgave er at sikre, at varer og tjenester hurtigt kommer ud til de kriseramte områder gennem dets partnere. De særlige bestemmelser i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil gør det lettere at yde hurtigere bistand. De strukturelle foranstaltninger gør det også muligt for GD ECHO at anvende tekniske eksperter (ECHO-eksperter) i marken, som kan udpege de sårbare dele af samfundet, foretage en nøjagtig vurdering af behov og hurtigt at finde frem til egnede partnere og projekter, der opfylder de foreliggende behov. Dette arbejde følges herefter op af overvågning på stedet af partnernes resultater og projektresultaterne for at sikre sund finansiel forvaltning til støtte for revisionserklæringen om ressourcernes anvendelse til de planlagte formål.

På grundlag af GD ECHO's erfaringer med katastrofebistand arbejder GD ECHO også på at forbedre katastrofeberedskabet for at mindske befolkningernes sårbarhed og eksponering for risici og katastrofer og samtidigt mindske de økonomiske omkostninger ved sådanne katastrofer. For at løse sin opgave effektivt kan GD ECHO i nødvendigt omfang støtte kapacitetsopbygningen hos sine gennemførelsespartnere.

Beretningen er udarbejdet i henhold til artikel 19 i forordningen om humanitær bistand:

"Efter hvert regnskabsårs afslutning forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en årsberetning, der indeholder et resumé af de foranstaltninger, som er finansieret i løbet af regnskabsåret. Resuméet indeholder bl.a. oplysninger om de aktører, sammen med hvilke de humanitære foranstaltninger er blevet gennemført. Beretningen indeholder desuden et resumé af eventuelle eksterne evalueringer vedrørende særlige foranstaltninger."

I denne årsberetning opsummerer GD ECHO sine vigtigste aktiviteter i 2008. Bilaget indeholder et samlet overblik over de foranstaltninger, der finansieres i de forskellige lande og regioner, hvor GD ECHO yder bistand via sine partnere, samt statistikker hidrørende fra den finansielle beretning for 2008[6].

2. OVERORDNEDE POLITISKE ASPEKTER

SELVOM DEN HUMANITÆRE SITUATION I ALLE VERDENS LANDE IKKE FORANDRES DRASTISK FRA ÅR TIL ÅR, ER de humanitære behov fortsat store, og antallet af interventioner stiger.

I det sidste årti er antallet af naturkatastrofer vokset betydeligt, navnlig som følge af virkningerne af klimaændringer. Ni ud af ti katastrofer er klimarelaterede[7], og i de seneste to årtier er antallet af registrerede katastrofer fordoblet. Naturfænomener forvandler sig ofte til katastrofer, fordi befolkningerne er sårbare og mangler evnen til at håndtere den slags situationer, hvilket særligt er tilfældet i udviklingslande.

Samtidig med disse katastrofer, som delvist skyldes menneskelig adfærd, er antallet af konflikter stort set uforandret, men de nuværende konflikter har tendens til at vare længere, og de bliver stadigt mere ødelæggende. Det medfører et stigende behov for global, humanitær bistand. Humanitære donorer som GD ECHO står over for udfordringen at sikre en nødvendig ligevægt mellem finansiering af aktioner rettet mod forebyggelse af humanitære katastrofer og hurtig reaktion på nødsituationer, hvad end de er natur- eller menneskeskabte.

Den europæiske konsensus[8] om humanitær bistand undertegnet af Rådets, Europa-Parlamentets og Kommissionens formænd i december 2007, efterfulgt af vedtagelsen af en handlingsplan[9] , er på det politiske område et betydeligt fremskridt for EU, hvorved den endelig har fået en række fælles værdier, principper og mål, der har til hensigt at styrke sammenhængen i dens humanitære indsats. I den europæiske konsensus understreges det, hvor vigtigt det er at have forskellige gennemførelsespartnere, og det erkendes, at disse organer har komparative fordele, hvad angår reaktionen på specifikke situationer eller omstændigheder.

Som en del af gennemførelsen af handlingsplanen blev der i Europa-Parlamentet afholdt en konference om humanitær folkeret den 16. september 2008. Formålet med konferencen var også at øge foranstaltningerne for at skabe bevidsthed om krænkelser af humanitær folkeret og undersøge, hvordan man inden for rammerne af den europæiske konsensus om humanitær bistand bedre kan fremme respekten for humanitær folkeret på fællesskabsplan.

Endelig vedtog Kommissionen i marts en meddelelse om " styrkelse af EU's katastrofeberedskabskapacitet " for at takle de voksende udfordringer, hvad enten de skyldes naturkatastrofer eller menneskeskabte kriser, samt for at styrke EU's evne til at yde civilbeskyttelse og humanitær bistand, enten på sit eget territorium eller i tredjelande.

3. OVERBLIK OVER GD ECHO'S HUMANITÆRE INDSATS I 2008

3.1. Generel situation

Gennem Generaldirektoratet for Humanitær Bistand (GD ECHO) yder Kommissionen humanitær bistand til ofre for natur- eller menneskeskabte katastrofer i tredjelande alene på grundlag af de humanitære behov. I 2008 blev Kommissionens behovsbaserede indsats i forbindelse med humanitære kriser i over 60 lande formidlet gennem 90 finansieringsafgørelser på i alt 937 mio. EUR . Det oprindelige budget på 751 mio. EUR blev forhøjet ved flere lejligheder, så det blev muligt at sætte ind over for nye kriser og naturkatastrofer, der fandt sted i løbet af året, og i endnu højere grad som en reaktion på de stærkt stigende fødevarepriser.

I 2008 måtte GD ECHO håndtere konsekvenserne af stærkt stigende fødevarepriser . Som følge af prisstigningen på basale produkter til fødevarenødhjælp og olie er omkostningerne ved at opfylde de humanitære behov, der er indkredset for 2008, vokset betydeligt. Desuden er de fattige befolkninger mere udsatte over for kriser, da de er nødt til at anvende flere af deres begrænsede ressourcer til køb af mad. For at håndtere de kortsigtede konsekvenser af stigende fødevarepriser blev GD ECHO's fødevarenødhjælp næsten fordoblet i 2008, samtidig med at der blev overført supplerende midler fra nødhjælpsreserven. Ved slutningen af året var budgettet for fødevarebistand på 363 mio. EUR, hvilket gjorde det muligt at hjælpe mere end 25 millioner mennesker.

Ud over fødevarekrisen optræder naturkatastrofer , som forværres af klimaforandringer, hyppigere og er mere alvorlige, ligesom de rammer allerede sårbare befolkningsgrupper oftere og mere alvorligt.

Naturkatastrofer gjorde stor skade i de følgende geografiske områder i 2008: cykloner/orkaner i det vestindiske område, der ramte Haiti, Bahamas og Cuba samt Madagaskar og Burma/Myanmar; tørke i Afrikas Horn, Sahel, Republikken Moldova, Paraguay, Honduras og de palæstinensiske områder; jordskælv i Kina; epidemier i Benin, Latinamerika og Vestindien; oversvømmelser i Bangladesh, Bolivia, Ecuador, Guatemala, Honduras, Nepal, Namibia, Indien og Yemen; ekstreme kuldeperioder i Peru og Bolivia og tyfoner i Laos og Vietnam. Kommissionen var nødt til at reagere hurtigt for at hjælpe tusinder af nødlidende, hvoraf nogle allerede var ramt af andre kriser.

For så vidt angår "menneskeskabte" kriser førte konflikten mellem Georgien og Den Russiske Føderation i Sydossetien i august til en nødhjælpsindsats til gavn for befolkningen, der blev ramt af den nye konflikt. Kenya blev ramt af bred politisk uro efter de omstridte præsidentvalg. Voldshandlingerne efter valget førte til, at mere end 500 000 mennesker blev fordrevet. I 2008 eskalerede den interne konflikt i det nordlige Yemen . Da det i august mislykkedes at undertegne en fredsaftale mellem Morofolkets Islamiske Befrielsesfront og regeringen i Filippinerne , affødte det nye kampe på sydøen Mindanao, hvorved mere end 550 000 mennesker blev fordrevet. Ved årets afslutning var ca. 320 000 mennesker fortsat fordrevet, og der var ingen udsigt til en løsning. Endelig ophævede regeringen i Sri Lanka våbenhvileaftalen af 2002 og øgede offensiven i den nordlige del af landet.

Foruden de nye kriser var Kommissionen stillet over for forværrede humanitære situationer , idet der ofte var tale om langvarige og komplekse nødsituationer fra foregående år. De to vigtigste eksempler herpå er Sudan og Den Demokratiske Republik Congo.Det skønnes, at EU via sit budget for humanitær bistand, herunder fødevarehjælp, ydede humanitær bistand til 143 mio. støttemodtagere i tredjelande[10]. Yderligere 18,5 mio. mennesker blev ydet bistand i forbindelse med katastrofeberedskabsaktioner, ved at man styrkede samfundets modstandsdygtighed og lokale beredskabsevne.

Kommissionen bevilgede i alt 552 mio. EUR (dvs. 58,9 % af det samlede endelige budget) til AVS-lande, som dermed var den største modtager af GD ECHO-midler, efterfulgt af Asien, Latinamerika (192 mio. EUR - 20,5 %), Østeuropa, nye uafhængige stater, Middeløsten og Middelhavsområdet (156 mio. EUR – 16,3 %).

Anvendelsen af behovsbaserede principper[11] har ført til følgende geografiske fordeling[12] af de midler, der var afsat til humanitær bistand i 2008 (i mio.):

Humanitær bistand i 2008 |

Enhed/region | I alt | % |

A/1: Afrika, Vestindien, Stillehavsområdet | 551 847 | 58,9 % |

Sudan og Tchad | 197 000 |

Afrikas Horn | 167 897 |

Det centrale og sydlige Afrika, Det Indiske Ocean | 126 200 |

Vestafrika | 39 100 |

Vestindien | 21 650 |

A/2: Nye uafhængige stater, Mellemøsten, Middelhavslandene | 152 635 | 16,3 % |

Mellemøsten, Middelhavslandene | 124 860 |

Europa, Kaukasus, Centralasien | 27 775 |

A/3: Asien, Latinamerika | 192 327 | 20,5 % |

Sydasien | 94 257 |

Sydøstasien og Østasien | 64 000 |

Latinamerika | 34 070 |

Ikke-geografiske instrumenter | 39 833 |

Kapacitetsopbygning, tilskud og tjenesteydelser, DREF-afgørelse[13] m.v. | 7 021 | 0,7 % |

Teknisk bistand | 25 000 | 2,7 % |

Støtteudgifter: | 7 812 | 0,8 % |

I ALT | 936 642 | 100 % |

I 2008 blev 15 af de 41 lande, der på nuværende tidspunkt oplever en krise, jf. vurderingen, opfattet som værende ekstremt sårbare: heraf er 11 i Afrika, mens de øvrige lande er Afghanistan, Tjetjenien (Den Russiske Føderation), Østtimor og Yemen.

I overensstemmelse med den anvendte metode indgik GD ECHO i 2008 forpligtelser for 85 % af det oprindeligt fastlagte budget under hovedposten for humanitær bistand (23.2.2001) på prioriterede områder med store humanitære behov .

GD ECHO's bistandsstrategi er fortsat rettet mod glemte kriser (tilstande, hvor væsentlige humanitære behov kun får ringe opmærksomhed fra donorerne, hvilket afspejles i bistandsniveauet og i medierne). GD ECHO's analyser og metoder til bestemmelse af glemte kriser er baseret på både kvantitative data (manglende mediedækning eller ringe donorbistand kombineret med et stort bistandsbehov) og kvalitative faktorer (vurdering på stedet foretaget af GD ECHO's eksperter og områdeansvarlige). For yderligere oplysninger om glemte kriser henvises til bilaget, del II.

Resultaterne af vurderingerne af globale behov og glemte kriser kan findes på Europa-webstedet http://ec.europa.eu/echo/policies/strategy_en.htm.

3.2. Hovedinterventioner i 2008 efter region og fordeling af midler

Kommissionen stod over for et stort antal naturkatastrofer og menneskeskabte kriser, men også forværrede humanitære situationer – ofte langvarige, idet der allerede de foregående år forelå komplekse nødsituationer. Den Demokratiske Republik Congo har eksempelvis udgjort en betydelig udfordring over en årrække med tilbagevendende udbrud af kamphandlinger i den østlige del af landet, hvilket har sendt hundrede tusinder af mennesker på flugt. Darfur-området i Sudan anses for at være den største humanitære krise i verden, og den internationale humanitære bistand er derfor enorm. Flere millioner menneskers liv er afhængig af ekstern bistand.

Interventionerne i de følgende afsnit beskrives nærmere i bilaget, del III.

3.2.1. Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene)

GD ECHO afsatte i 2008 den største bevilling til Sudan på i alt 167 mio. EUR og til Den Demokratiske Republik Congo (45,5 mio. EUR + 8 mio. EUR til ECHO Flight-tjenesten). De andre større støtteaktioner i Afrika på over 20 mio. EUR var i Somalia (44 mio. EUR), Tchad (30 mio. EUR), regionalt program for tørkeberedskab (30 mio. EUR), Zimbabwe (25 mio. EUR) og Etiopien (40 mio. EUR).

3.2.2. Mellemøsten og nye uafhængige stater

Kommissionen fortsatte sin indsats over for den alvorlige humanitære situation på Vestbredden og i Gazastriben, som ikke blev bedre i 2008, selvom strukturstøtten til Den Palæstinensiske Myndighed blev genoptaget i december 2007. Ud over den politiske situation blev de mest sårbare palæstinensiske befolkningsgrupper på Vestbredden ramt af to ugunstige vejrforhold: frost og tørke. Der blev ydet 82,8 mio. EUR i støtte til dækning af behovene hos de mest sårbare befolkninger på Vestbredden, i Gazastriben og hos de palæstinensiske flygtninge i Libanon. Der blev også anvendt 30 mio. EUR til gavn for støttemodtagere inden for og uden for Irak for at sætte ind over for de humanitære og fødevaremæssige behov, der er opstået som følge af krisen i Irak.

I det nordlige Kaukasus fortsatte Kommissionen med at yde bistand til ofrene for Tjetjenien-konflikten og godkendte støtte på i alt 11 mio. EUR.

3.2.3. Asien

Der blev afsat 39 mio. EUR til støtte for ofre for cyklonen Nargis, der ramte Burma/Myanmar, ligesom der blev anvendt 36,3 mio. EUR til sårbare befolkningsgrupper, der var berørt af konflikterne og naturkatastroferne i Afghanistan, Iran og Pakistan. Der blev afsat 20,15 mio. EUR til de mennesker, der blev ramt af naturkatastrofer i Bangladesh (ødelæggelser forårsaget af gnavere i Chittagong Hill Tracts, resterende behov efter cyklonen Sidr, som ramte landet i slutningen af 2007, og kraftig monsunregn i slutningen af september 2008 i kombination med kraftige vandstandsstigninger, der resulterede i, at den sydvestlige del af landet stod under vand). Der blev yderligere afsat 351 000 EUR til hjælp for de burmesiske Rohingya-flygtninge, der var til stede i Bangladesh.

3.2.4. Latinamerika

Endelig blev der afsat 34 mio. EUR til Latinamerika, hvoraf 12,5 mio. EUR gik til ofrene for konflikten i Colombia, mens resten blev anvendt i forbindelse med flere naturkatastrofer såsom vejrfænomenet La Niña i Bolivia og Ecuador, tørke i Paraguay og Honduras, kuldebølger i Bolivia og Peru og oversvømmelser i Guatemala og Honduras.

3.3. Komparativ analyse

Den komparative analyse i figuren nedenfor over den geografiske fordeling af finansieringsafgørelser for perioden 2004-2008 viser, at AVS-landenes relative andel af midlerne er konstant stigende, bortset fra i 2005, hvor denne tendens vendte, og hvor hovedparten af midlerne gik til Asien i forbindelse med de to store kriser i denne verdensdel: tsunamien og jordskælvet i Kashmir. Hvis man betragter tallene over en femårsperiode, understreges det, at finansieringen til de forskellige regioner og områder i verden svinger meget, hvilket bekræfter, at GD ECHO's indsats pr. definition er kortsigtet. Det skal også bemærkes, at over 96 % af budgettet til humanitær bistand går til at finansiere humanitære operationer, mens mindre end 4 % bruges til støtteomkostninger og administrative udgifter (information, revision, evalueringer, støttepersonale m.v.). Se bilaget, del VIII.

[pic]

3.4. Nedbringelse af katastroferisici, herunder katastrofeberedskabsaktiviteter

Som led i sit mandat finansierer GD ECHO også aktiviteter til beredskab og nedbringelse af de risici, som de mest sårbare samfund, der er mest udsat for naturkatastrofer, står overfor.

Under hensyntagen til den stigende opmærksomhed omkring betydningen af katastrofeberedskab, den betydelige stigning i katastrofernes antal og intensitet i løbet af det seneste årti samt Hyogohandlingsplanen for 2005-2015, der opfordrer alle regeringer og internationale organisationer til at prioritere og investere i nedbringelse af katastroferisici, har GD ECHO øget finansieringen af det lokalsamfundsbaserede katastrofeberedskab i de seneste år og er klar til yderligere at forbedre denne strategi. Selv inden for rammerne af sit humanitære mandat kan GD ECHO støtte mange forskellige aktioner ved at udnytte sine kendte styrkeområder.

GD ECHO's bidrag til nedbringelse af katastroferisici er formidlet gennem dets DIPECHO-program, tørkeberedskabsinitiativer, integrationen af katastrofeberedskabsforanstaltninger i nødhjælpsaktioner samt oplysningsarbejde.

To hovedpunkter er kernen i GD ECHO's katastrofeberedskabstilgang: på den ene side at gøre samfundene mere opmærksomme på de risici, de står overfor, og på den anden side at gøre dem mere modstandsdygtige over for dem. Samtidig har man påbegyndt aktiviteter med henblik på at styrke kapaciteten hos de lokale, offentlige institutioner, der er ansvarlige for at beskytte deres befolkning. Katastrofeberedskabsaktiviteter gennemføres via mange forskellige partnere, der arbejder i tæt samarbejde med lokale organisationer, hvilket gør det lettere at få adgang til de mest sårbare og marginaliserede grupper.

Med sin nye handlingsplan, der blev lanceret i Sydøstafrika, er GD ECHO nu til stede i syv områder af verden, der er særligt udsat for naturkatastrofer.

3.5. Sammenkobling af nødhjælp, genopbygning og udvikling

Sammen med andre støtteinstrumenter har GD ECHO's bistand også til formål at hjælpe de berørte befolkninger med at blive selvforsynende igen, hvor og i det omfang det kan lade sig gøre, og at muliggøre en hensigtsmæssig nedtrapning af GD ECHO's finansiering. GD ECHO medvirker i den forbindelse aktivt til at gennemføre en strategi til sammenkobling af nødhjælp, genopbygning og udvikling og er med til at etablere et tættere samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene eller andre donorer.

3.6. Vigtigste partnere i humanitære operationer

Den humanitære bistand fra GD ECHO gennemføres gennem partnere. GD ECHO samarbejder med omkring 200 ngo'er, FN-agenturer og internationale organisationer, som Den Internationale Røde Kors Komité og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

Det er vigtigt for GD ECHO at have mange forskellige partnere, da det derved bliver muligt effektivt at dække det stigende behov i hele verden. GD ECHO har et tæt samarbejde med sine partnere, både på det politiske plan og i forbindelse med selve det humanitære hjælpearbejde.

I 2008 gennemførte GD ECHO sine humanitære operationer gennem ngo'er (44 %), FN's agenturer (46 %) og internationale organisationer (10 %).

I løbet af året foretog GD ECHO en gennemgang, nyvurdering og forbedring af partnerskabsaftalerne for forholdet til sine partnere ved at strømline procedurerne, uden at det dog går ud over kontrollen med overvågningen af og tilsynet med den ydede bistand. Derved bevares effektiviteten af den humanitære bistand. Yderligere oplysninger om den årlige fordeling mellem kategorier af partnere findes i bilaget, del VIII.5.

4. FORBINDELSER MED BERØRTE PARTER

Som i de foregående år videreførte GD ECHO sine aktive forbindelser med andre europæiske institutioner, medlemsstaterne og internationale organisationer og forsatte med at fremme respekt for humanitær folkeret og humanitære principper (menneskelighed, upartiskhed, lige behandling og neutralitet).

GD ECHO sikrede også, at der i EU-debatten og den internationale debat blev taget hensyn til forpligtelsen til at respektere det humanitære rum i forbindelse med nødsituationer. GD ECHO udviklede et velfungerende samarbejde med den humanitære ordfører fra Europa-Parlamentet.

Der blev holdt en tæt kontakt til det franske og det efterfølgende tjekkiske formandskab. I den forbindelse har arbejdet fået en særlig betydning med oprettelsen af Rådets nye arbejdsgruppe vedrørende humanitær bistand og fødevarehjælp.

Inden for rammerne af GD ECHO's forbindelser med donorer fra tredjelande opretholdt GD ECHO kontakter med USA, blandt andet ved at etablere en strategisk partnerskabsdialog (SPD) og afholde møder, ligesom man fastholdt forbindelsen til andre vigtige donorer.

Endelig sikrede GD ECHO fortsat, at det humanitære perspektiv blev varetaget og forblev synligt i FN-fora, og at EU-samordnede standpunkter, resolutioner og udtalelser i FN-organer afspejlede Fællesskabets politik.

Flere oplysninger om disse aktører kan findes i bilaget, del V.

5. ANDRE AKTIVITETER

Som led i GD ECHO's aktiviteter arbejder GD ECHO også med andre spørgsmål for at støtte gennemførelsen og kvaliteten af den humanitære bistand:

1. Udvikling af GD ECHO's sikkerhedspolitik for medarbejdere, der yder humanitær bistand

2. Støtte til styrkelse af partneres institutionelle formåen gennem kapacitetsopbygningsprogrammer for at forbedre deres evne til at reagere hurtigt og effektivt på krisesituationer

3. Styrkelse af udrykningskapaciteten på stedet gennem oprettelse af team fra flere sektorer

4. Kommunikationsstrategi og information .

5. Hvad angår uddannelsesinitiativer støtter GD ECHO " netværket for humanitær bistand " (NOHA), som tilbyder en tværfaglig uddannelse på kandidatniveau.

I bilagets del VI findes der nærmere oplysninger om disse aktiviteter.

6. KONKLUSION

GD ECHO vedblev med at reagere hurtigt på uforudsete begivenheder for at hjælpe tusinder af nødlidende, hvoraf nogle allerede var ramt af langvarige kriser. Disse lange og stadigt mere ødelæggende konflikter har drastiske konsekvenser, ikke bare for den nuværende befolkning, som er permanent afhængig af humanitær bistand, men også for fremtidige generationer.

Selvom klimaændringen er den vigtigste faktor for stigningen i de humanitære behov, er den verdensomspændende fødevarekrise det mest akutte problem. Sammen med den globale finansielle og økonomiske krise forudses det, at mange udviklingslande vil nå den kritiske fattigdomsgrænse. Ethvert fald i internationale investeringer og international bistand som følge af krisen vil især ramme de mest sårbare regioner.

Siden GD ECHO's oprettelse har det løbende tilpasset sin strategi, så dets bistand når ud til de mest nødlidende befolkningsgrupper. Det står klart, at den aktuelle geopolitiske situation skaber nye udfordringer. En af dem består i at beskytte det humanitære rum og fremme tilslutning til humanitær folkeret hos alle de parter, der er involveret i en væbnet konflikt. En anden udfordring består i behovet for at sikre sammenhæng mellem et stadigt stigende antal aktører for at yde effektiv og hensigtsmæssig bistand til nødlidende.

Endelig vil de politiske bestræbelser på samarbejde, der blev iværksat ved undertegnelsen af en europæisk konsensus om humanitær bistand samt vedtagelsen af handlingsplanen for dens gennemførelse, give GD ECHO mulighed for at give udtryk for sit ønske om aktivt at bidrage til fastlæggelsen af en humanitær politik og strategiske spørgsmål vedrørende kapaciteten til at yde hensigtsmæssig og effektiv humanitær bistand, hvor der er mest brug for den.

[1] KOM(2008) 130, Styrkelse af EU's katastrofeberedskab.

[2] http://www.icrc.org/Web/Eng/siteeng0.nsf/htmlall/section_ihl_in_brief?OpenDocument.

[3] Jf. Rådets forordning nr. 1257/96.

[4] Ny artikel 10c, stk. 2, i EU-traktaten.

[5] http://www.goodhumanitariandonorship.org/

[6] Findes på: http://ec.europa.eu/echo/funding/key_figures/echo_en.htm.

[7] The Economist's, J. Holmes, "The Year in 2009", More help now, please (s. 110).

[8] EUT C 25 af 30.1.2008.

[9] SEC(2008) 1991 – maj 2008.

[10] Heraf ydede GD ECHO bistand til 13,5 mio. internt fordrevne ud af 26 mio. registrerede - www.internal-displacement.org (IDMC, Internal Displacement Monitoring Centre, Global overview of Trends and Developments in 2007).

[11] GD ECHO yder bistand på grundlag af en vurdering af humanitære behov, der er baseret på to supplerende indekser: kriseindekset og sårbarhedsindekset, som forklaret i del II i bilaget.

[12] Fordeling på budgetposter af de samlede midler, for hvilke der var indgået forpligtelser i 2008, findes i del VIII.

[13] Disaster Relief Emergency Fund (DREF-katastrofefond).