MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Den anden årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed

1.           Indledning

1.1.        Indre sikkerhed i dag

Strategien for EU's indre sikkerhed skal gøre det muligt for Europa at reagere på såvel eksisterende udfordringer som nye trusler i overensstemmelse med en fælles tilgang, der inddrager aktører på både EU-, nationalt og lokalt plan.

Strategien understøttes af fælles værdier om respekt for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, solidaritet og gensidig støtte. Kommissionen vil fortsat sikre fuld respekt for disse værdier, navnlig EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Den organiserede kriminalitet og dens skadelige virkninger for EU's økonomi, herunder forvridninger af det indre marked, er en af de største trusler mod vores indre sikkerhed.

For eksempel vurderer FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC), at udbytte fra kriminalitet sandsynligvis beløb sig til ca. 3,6 % af den globale BNP eller ca. 2,1 billion USD i 2009. Korruption, svig og smugling fører til store tab for regeringerne i EU's medlemsstater på et tidspunkt, hvor stabile indtægter og et stabilt skattegrundlag er afgørende for håndteringen af de offentlige underskud.

Et af de vigtigste mål med EU's strategi til svækkelse af organiserede kriminelle netværk er fortsat at gå efter pengene og kræve udbyttet fra kriminalitet tilbage.

Kommissionen har allerede fremlagt initiativer og instrumenter for at nå dette mål, heriblandt direktivet om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union, det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og direktivet om beskyttelse af EU's finansielle interesser.

Den administrative tilgang, der skaber mulighed for at opdage og reagere på kriminalitetens infiltration af økonomien, understøtter også målet om at rette op på skævheder, der bl.a. er skabt af den organiserede kriminalitet, og skabe de betingelser, der skal til for, at det indre marked kan blomstre. Oprettelsen af et nyt europæisk center til bekæmpelse af it-kriminalitet (EC3) under Europol skal styrke Europas muligheder for at beskytte borgere, virksomheder, regeringer og deres infrastruktur mod it-angreb, der kan medføre massevis økonomiske tab.

Strategien for EU's indre sikkerhed bygger på følgende fem strategiske målsætninger: svække internationale kriminelle netværk, forebygge terrorisme, øge it-sikkerheden, styrke grænsesikkerheden og gøre Europa mindre sårbart over for kriser og katastrofer. Den første årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed fra 2011 udpegede bekæmpelse af organiseret kriminalitet og it-kriminalitet som de to største udfordringer for det efterfølgende år. Der er gjort meget på disse områder siden da, ligesom der også er sket meget i forhold til strategiens andre målsætninger.

2.           Strategien for EU's indre sikkerhed i det forgangne år

2.1.        Strategisk målsætning 1: Svække internationale kriminelle netværk

De internationale kriminelle netværks aktiviteter anses for at være mere komplekse, forskelligartede og internationale i omfang end aldrig før. Organiseret internetbaseret kriminalitet vil f.eks. fortsætte med at stige i takt med, at brugen af bredbåndsinternet og mobile enheder bliver mere og mere udbredt.

EU's politikcyklus om alvorlig og organiseret kriminalitet er med til at koordinere det operationelle samarbejde om kriminelle fænomener, der er relevante for hele EU. Medlemsstaterne samarbejder om at bekæmpe prioriteret grænseoverskridende kriminalitet med støtte fra EU's agenturer og institutioner. Disse prioriteter identificeres ved hjælp af trusselsvurderinger foretaget af Europol (nærmere betegnet SOCTA) på baggrund af bidrag fra medlemsstaterne. Der gennemføres på nuværende tidspunkt en kort politikcyklus for perioden 2011-2013, der er tænkt som en læringsfase for en fuld politikcyklus for perioden 2013-2017.

I begyndelsen af 2013 vedtog Kommissionen et forslag til direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge[1] sammen med en forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler[2]. Sidstnævnte vil i løbet af 2013 blive suppleret af et forslag til direktiv om kriminalisering af hvidvaskning af penge. Denne pakke vil tage fat på nye risici og trusler, navnlig gennem forbedring af gennemsigtigheden i retlige enheder. EU-Udenrigstjenesten gennemfører desuden aktiviteter vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge uden for EU i samarbejde med regionale platforme i Afrika og Latinamerika.

I begyndelsen af 2013 er der desuden vedtaget et forslag til direktiv om falskmøntneri[3]. Forslaget fastsætter især nye strafferetlige sanktioner. Et andet vigtigt element er, at medlemsstaterne skal sikre, at de har effektive efterforskningsværktøjer til at afsløre møntfalskneri på linje med de værktøjer, der benyttes til at bekæmpe organiseret kriminalitet eller andre alvorlige forbrydelser.

Forslagene til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser[4] og direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation[5] er yderligere strafferetlige værktøjer, der tager fat på de centrale svagheder vedrørende handel på henholdsvis det indre marked og de finansielle markeder.

Kommissionen fremmer fortsat sit nye strategiske antikorruptionsinitiativ. Dette initiativ anlægger et dobbelt sigte: "EU's rapport om bekæmpelse af korruption", hvor medlemsstaternes indsats mod korruption regelmæssigt vurderes, og et stærkere fokus på korruption på en række interne og eksterne politikområder. Der er i den forbindelse oprettet en ekspertgruppe om korruption med 17 medlemmer og et net af lokale forskningskorrespondenter i alle medlemsstater, der skal udarbejde den første EU-rapport om bekæmpelse af korruption, som fremlægges i 2013.

I 2012 afsluttede Transparency International det europæiske projekt om nationale integritetssystemer i Europa. Projektet støttes af Kommissionen og dækker 23 EU-medlemsstater samt Norge og Schweiz. I alt blev 13 institutioner og sektorer i hvert land analyseret og fik tildelt point for deres evne til at håndtere korruption. Transparency International har efterfølgende offentliggjort landespecifikke vurderinger og en sammenlignende analytisk rapport. Anbefalingerne og konklusionerne fra de landespecifikke vurderinger er blandt de kilder, der tages i betragtning i arbejdet med EU's rapport om bekæmpelse af korruption.

Konfiskation af udbytte fra strafbare forhold er et effektivt middel til bekæmpelse af kriminalitet, fordi det angriber de kriminelles finansielle incitament, beskytter økonomien mod korruption og kriminel infiltration og er med til at genoprette social retfærdighed. Kommissionen har vedtaget et forslag til direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i EU[6], der skal gøre det nemmere at indefryse og konfiskere udbyttet fra alvorlig og organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union ved hjælp af fælles minimumsregler og derved beskytte den lovlige økonomi.

Indsatsen på EU-plan går hånd i hånd med medlemsstaternes egne initiativer såsom oprettelsen af nye kontorer og grupper for inddrivelse af aktiver i Østrig, Rumænien og Estland samt Europols støtte til medlemsstaterne gennem deres kontor for formuegoder forbundet med kriminalitet (ECAB). Nogle medlemsstater har også indført mekanismer til genanvendelse af konfiskerede aktiver til offentlige og sociale formål.

I forbindelse med projektet Centres of Excellence for Asset Recovery Training (CEART), der støttes af Kommissionen, skrev det spanske center en hvidbog om kontorerne for inddrivelse af aktiver, der detaljeret beskriver hvert kontors aktiviteter. CEART-projektet omfattede også et internationalt kursusforløb om inddrivelse af aktiver og finansielle undersøgelser, der var et af de første europæiske kurser for aktører på dette område.

Den Europæiske Union har indgået nye aftaler med USA og Australien om anvendelse og overførsel af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger)[7] og er tæt på at afslutte forhandlinger med Canada. Disse aftaler gør det muligt for vore partnere at analysere data med henblik på at forebygge, opdage og efterforske alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, herunder terrorhandlinger. PNR-oplysninger er med til hurtigere og mere effektivt at opløse kriminelle netværk, ikke mindst fordi de gør det muligt at identificere mistænkelige personer, der hidtil ikke har været kendt af de retshåndhævende myndigheder, men som udgør en sikkerhedsrisiko.

EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016, der blev vedtaget i juni 2012, fokuserer på øget retsforfølgning af menneskehandlere, bistand til og beskyttelse af ofre for menneskehandel og forebyggelse af menneskehandel. Strategien videreudvikler og supplerer dermed direktivet, der blev vedtaget i 2011[8]. EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel bærer et stort ansvar for gennemførelsen af strategien med henblik på at forbedre koordineringen og sammenhængen mellem de relevante aktører. Den operationelle handlingsplan for menneskehandel, som Det Forenede Kongerige og Nederlandene står i spidsen for, er et af de 8 prioriterede områder i EU's politikcyklus om alvorlig og organiseret kriminalitet. For at forbedre koordineringen og sammenhængen i det eksterne aspekt af EU's arbejde vedrørende menneskehandel er medlemsstaterne, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU's agenturer i tæt samarbejde nået til enighed om en liste over prioriterede tredjelande.

Grænseoverskridende informationsudveksling i EU er afgørende for bekæmpelsen af alvorlig og grænseoverskridende kriminalitet. Der er imidlertid plads til forbedringer på dette område. I sin meddelelse om en europæisk informationsudvekslingsmodel (EXIM) fremlægger Kommissionen en plan til forbedring af gennemførelsen af eksisterende EU-instrumenter, en mere systematisk brug af Europol som kanal til udveksling af oplysninger og nationale kvikskranker, der samler alle hovedkanaler til grænseoverskridende udveksling af oplysninger[9].

EU's nye strategi for bekæmpelse af narkotika 2013-2020 fokuserer bl.a. på dynamikken på markederne for ulovlig narkotika, herunder de skiftende narkotikahandelsruter, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og brugen af nye kommunikationsteknologier til at fremme distribution af ulovlig narkotika og nye psykoaktive stoffer. Strategien indeholder en række målsætninger herunder at bidrage til en målelig begrænsning af efterspørgslen efter narkotika, af narkotikaafhængighed og af sundhedsmæssige og sociale risici og skader, der er relateret til narkotika; at bidrage til en forstyrrelse af det ulovlige narkotikamarked og en målelig begrænsning af tilgængeligheden af ulovlig narkotika; og at opfordre til koordinering gennem en aktiv diskurs og analyse af tendenser og udfordringer på narkotikaområdet på såvel EU-plan som på internationalt plan.

Rapporten om "EU's narkotikamarked", der blev offentliggjort i januar 2013, var et stort skridt fremad i koordineringen af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og ulovlig narkotikahandel mellem agenturer for indre anliggender. Rapporten, der er udarbejdet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europol, fremhæver en række nye tendenser, herunder mobil produktion af amfetamin og ecstasy og den eksplosive vækst i nye psykoaktive stoffer, der markedsføres meget aggressivt overfor unge mennesker via internettet. Europæisk samarbejde og en klar forståelse af udviklingen på narkotikamarkedet er afgørende for en effektiv retshåndhævelsesindsats på dette område, der er i hurtigt forandring.

Europol spiller en vigtig rolle i forbindelse med grænseoverskridende informationsudveksling i EU, idet organisationen fremmer udvekslingen ved at stille systemer til lagring af data og en række operationelle støttetjenester og analyseprodukter til rådighed. Ved udgangen af tredje kvartal 2012 havde Europol således formidlet udvekslingen af mere end 200 000 operationelle meddelelser og næsten 12 000 sager var blevet indledt. Europol understøttede desuden et stigende antal[10] højtprofilerede operationer i medlemsstaterne ved hjælp af operationelle støttetjenester og mere end 600 operationelle analyserapporter. Medlemsstaternes informationsbidrag til analyseregistrene steg samlet set med 40 % efter gennemførelsen af de prioriteter, der blev nået til enighed om i forbindelse med EU's politikcyklus, og med 60 % alene hvad angår menneskehandel.

Grænseoverskridende samarbejde og informationsudveksling understøttes desuden af uddannelse på EU-plan gennem Cepol. I 2012 gennemførte Cepol mere end 100 forskellige uddannelsesaktiviteter med næsten 6 000 deltagere inden for en række forskellige emner fra økonomisk kriminalitet og narkotikahandel til fælles efterforskningshold, menneskehandel og it-kriminalitet.

Eurojust er fortsat en vigtig aktør i forbindelse med gensidig retslig bistand i straffesager. Bekæmpelsen af alvorlig og organiseret kriminalitet har været og vil fortsat være en prioritet for Eurojust. Organiserede kriminelle grupper opstår ikke kun som isolerede elementer, men har tværgående karakteristika, der tilfører andre strafbare forhold et mere alvorligt præg. I 2012 registrerede Eurojust 231 sager med forbindelse til organiseret kriminalitet sammenlignet med 197 sager i 2011.

Et andet effektivt værktøj til opsporing af kriminelle er fælles efterforskningshold. Den finansiering, som Eurojust bidrager med, gør det muligt at oprette fælles efterforskningshold på baggrund af operationelle behov og med kort varsel. Frem til februar 2013 har Eurojust gennem det andet finansieringsprojekt for fælles efterforskningshold støttet 87 forskellige fælles efterforskningshold. I alt blev der modtaget 252 støtteansøgninger. De fleste fælles efterforskningshold har fokus på narkotika- og menneskehandel, men de går også efter hvidvaskning af penge, svig, korruption og organiseret røveri.

Det fælles efterforskningshold under kodenavnet "Tokyo-sagen" blev oprettet som et samarbejde mellem Belgien, Frankrig og Det Forenede Kongerige med deltagelse af Europol og Eurojust. Formålet var at efterforske et netværk af kurerer, der var rekrutteret af en organiseret kriminel bande i Belgien og Frankrig til at smugle narkotika fra Brasilien og visse centralafrikanske lande til Japan via London. Holdet gennemførte en fælles operation, der resulterede i adskillige anholdelser i Belgien og i Det Forenede Kongerige. To personer blev efterfølgende idømt henholdsvis otte års fængsel og en bøde på 3 780 EUR samt seks år og seks måneders fængsel og en bøde på 30 000 EUR.

Vejen fremad i 2013

Det er Kommissionens mål:

· at offentliggøre den første EU-rapport om bekæmpelse af korruption, herunder anbefalinger til medlemsstaterne

· at fremlægge forslag til et direktiv om strafferetlige sanktioner for hvidvaskning af penge

· at fremlægge forslag til en reform af Eurojust

· at tage politisk initiativ til bekæmpelse af ulovlig våbenhandel for at garantere EU's indre sikkerhed

· at fremlægge to forslag til ændring af henholdsvis Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer samt Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor

· at fremlægge en forordning om reglerne for oprettelse af en europæisk anklagemyndighed med henblik på at forbedre beskyttelsen af Den Europæiske Unions budget og styrke den strafferetlige forfølgning på dette område

· vedtage en meddelelse om en omfattende strategi til bekæmpelse af smugling og af cigaretter.

Medlemsstaterne opfordres til:

· at gøre hurtige fremskridt i forhandlingerne om forslag til reform af Europol og Cepol og lægge større vægt på uddannelse af retshåndhævelsespersonale med henblik på at styrke det grænseoverskridende samarbejde

· at afslutte drøftelserne med Europa-Parlamentet vedrørende direktivet om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i EU og direktivet om anvendelse af PNR-oplysninger med henblik på retshåndhævelse

· at fortsætte udviklingen af kontorerne for inddrivelse af aktiver, dvs. tildeling af ressourcer og beføjelser

· at følge op på anbefalingerne i Kommissionens meddelelse om en europæisk informationsudvekslingsmodel (EXIM)

· at iværksætte tiltage til håndtering af menneskehandel og narkotikahandel i henhold til EU's strategier

· at følge op på anbefalingerne i den første EU-rapport om bekæmpelse af korruption, der offentliggøres i 2013

· at gennemføre de operationelle handlingsplaner i politikcyklussen for: menneskehandel, mobile organiserede kriminelle grupper, smugling af ulovlige varer i containerform, syntetisk narkotika, narkotikahandelsruter fra Vestafrika og kriminalitet med oprindelse i det vestlige Balkan.

2.2.        Strategisk målsætning 2: Forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering

Selvom det samlede antal terrorangreb i EU's medlemsstater er faldet de seneste år, tegner der sig i dag ifølge Europol et meget broget billede af terrortruslen (Al-Qaeda-inspireret, højre‑ og venstreekstremistisk eller anarkistisk, separatistisk og enkeltsagsinspireret), der kan føre til en stigning i angreb udført af enkeltpersoner eller små autonome grupper. Desuden må det forventes, at den geopolitiske udvikling i Mellemøsten, Sahelregionen og Afrikas Horn vil få betydning for sikkerhedssituationen i Europa. Radikaliserede EU-borgere, der rejser til konfliktområder for at deltage i konflikten, også kaldet udenlandske kombattanter, og som derefter vender tilbage til Europa med erfaringerne fra konflikten, vil især fortsat udgøre en trussel mod EU.

Bekæmpelse af terrorisme har således fortsat været en prioritet for Den Europæiske Union i et år, hvor angreb i Toulouse og Burgas på tragisk vis har understreget, at terrortruslen er reel.

Efter angrebet i Burgas ydede Europol højt værdsat operationel støtte til de bulgarske myndigheder. EU AirPol-netværket, som består af de politimyndigheder, der har ansvaret for sikkerheden i lufthavnene og de omgivende områder, udsendte desuden inden for 24 timer en vejledning om nye sikkerhedsforanstaltninger og ‑procedurer til forebyggelse af lignende angreb.

AirPol-netværket fik sit mandat på grundlag af en rådsafgørelse vedtaget efter afværgelsen af et terrorangreb mod flere fragtfly fra Yemen i 2010. AirPol arbejder med at dele bedste praksis samt kapacitetsopbygning med midler fra Kommissionens særprogram "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet" (ISEC).

Terrorisme er fortsat én af hovedprioriteterne i Eurojusts[11] operative arbejde. I 2012 videreudviklede Eurojust desuden sin monitor til regelmæssig overvågning af terrordomme (Terrorism Convictions Monitor - TCM), der giver et overblik over den retlige udvikling i medlemsstaterne vedrørende terrorsager samt en juridisk analyse af udvalgte sager.

Eurojust og Europol afholdt i december 2012 en fælles workshop med deltagelse af antiterrorspecialister fra Indien og EU. Formålet var at fremme det retlige samarbejde gennem identifikation af fælles interesser og gennemgang af standarder.

Den europæiske terrorbekæmpelsespolitik er baseret på forebyggelse. EU-netværket vedrørende bevidstgørelse om radikalisering (RAN) blev oprettet for at forbinde de aktører, der til daglig beskæftiger sig med kampen mod radikalisering og voldelig ekstremisme i Europa (mennesker, der arbejder i forreste linje, lokale eksperter, socialarbejdere, akademikere, ngo'er osv.). RAN har otte forskellige temagrupper og giver dermed en unik mulighed for at dele erfaringer og resultater. Resultaterne af RAN's arbejde indtil nu er desuden videregivet til de politiske beslutningstagere og blev drøftet på en konference på højt plan i slutningen af januar 2013.

RAN's anbefalinger, særligt anbefalingerne fra arbejdsgruppen om udenlandske kombattanter, vil også bidrage til EU's indsats for at styrke synergien mellem interne og eksterne sikkerhedspolitikker.

ISEC-programmet har støttet projekter, der tager fat på spørgsmålet om radikalisering og voldelig ekstremisme, navnlig gennem bedre uddannelse og bevidstgørelse af aktørerne på området, afstandtagen og afradikalisering, forbedring af borgernes og civilsamfundets beredskabskapacitet, udbredelse af terrorofres vidnesbyrd og bekæmpelse af terrorpropaganda. Sådanne projekter gennemføres af deltagende organisationer fra bl.a. Belgien, Danmark, Tyskland og Det Forenede Kongerige.

Som et andet eksempel på forebyggelse af terrorisme kan nævnes, at EU gennem forordning om brug og markedsføring af sprængstofprækursorer[12] har oprettet det mest avancerede system i verden til hindring af adgang til prækursorer, der kan anvendes af terrorister til fremstilling af sprængstoffer.

I samarbejde med medlemsstaterne arbejder Kommissionen i øjeblikket på nye forslag til sikkerhed på EU-plan i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare produkter samt sprængstoffer (CBRNE-sikkerhedsaspekter). Fokus er rettet mod de mest relevante foranstaltninger, der skal gennemføres i de kommende år, og mod at opnå synergi i det arbejde, der er udført på CBRNE-området, herunder påvisning, på grundlag af to statusrapporter, der blev offentliggjort i 2012.

Kommission har iværksat en revision af direktivet om beskyttelse af kritiske infrastrukturer[13] med henblik på i løbet af første halvdel af 2013 at fremlægge forslag til en ny tilgang. Målet er at sikre, at de tjenester, der er afgørende betydning for samfundet, forbliver operationelle, idet tab af eller udfald i kritisk infrastruktur kan have alvorlige konsekvenser for samfundet.

Projekt Poseidon, der støttes af programmet for beskyttelse af kritisk infrastruktur, identificerede en række trusler og svagheder i både de kritiske infrastrukturer og beslutningstagningsmekanismer med henblik på at forbedre sikkerheden i den grænseoverskridende passagerbefordring i Østersøområdet. Resultaterne fremgår af pilotundersøgelsen (Preventing Terrorism in Maritime Regions — Case Analysis of Project Poseidon) og vedrører f.eks. terrorbekæmpelsesstrategier for færgetrafik.

Integrerede forbindelser mellem forskellige transportformer kræver en robust terrorbekæmpelsesstrategi, der beskytter handelsstabiliteten og fastholder tilliden til sikkerheden i transportnettet. I 2012 offentliggjorde Kommissionen et arbejdsdokument om transportsikkerhed[14], der udpegede en række områder af stor betydning for en effektiv afværgelse af terrortrusler. Arbejdsdokumentet foreslår bl.a. at skabe en generel sikkerhedsramme for transportørerne, f.eks. sikkerhedsprogrammer, uddannelse og øvelser inden for sikkerhedsbevidsthed, beredskabs‑ og genopretningsplanlægning.

Hvad angår luftfartssikkerhed er udviklingen drevet af trusselsniveauet, og detektionsteknologien skal hele tiden holde trit med den innovation, som terrorgrupperne udviser. Oprettelsen af et harmoniseret EU-system til certificering af screeningudstyr til lufthavne afsluttes i øjeblikket, og der arbejdes internationalt for at koordinere strømliningen af det videnskabelige arbejde. Kommissionen og medlemsstaterne støtter aktivt afprøvningen af innovative teknologier til sporing af forskellige trusler (f.eks. i fragtladninger, bagage og på personer).

Sideløbende med forskellige forskningsaktiviteter til afprøvning af innovative teknologier har Kommissionen sammen med medlemsstaterne gennemført proaktive sporingsaktiviteter i form af en række operationelle test, både under EM i fodbold i 2012 og inden for kollektiv transport og sikring af offentlige bygninger, med henblik på at udvikle de mest effektive modeller.

F.eks. gennemfører Kommissionen ITRAP (program til vurdering af ulovlig handel og stråling) med det formål at tilvejebringe en uafhængig vurdering af, hvilket udstyr til sporing af stråling til brug ved sporing og identifikation af nukleare og radioaktive materialer, der er til rådighed på markedet.

Uddannelse er hjørnestenen i en effektiv gennemførelse af sikkerhedssystemer. Som eksempel på et konkret tiltag på dette område, som støttes af Kommissionen, kan nævnes oprettelsen af det europæiske uddannelsescenter for sikkerhed (EUSECTRA), der har til opgave at udvikle et sikkerhedsuddannelsesprogram til brug for retshåndhævende myndigheder.

ATLAS, der er et netværk af interventionsstyrker med fokus på terrorisme oprettet og siden 2008 finansieret af Kommissionen under ISEC-programmet, arbejder for at forbedre samarbejdet mellem særlige indsatsenheder i EU og understøtter disse enheder i krisesituationer (f.eks. et terrorangreb eller en gidselstagning), hvor en medlemsstat har brug for assistance. Netværket opretter også fælles platforme til uddannelse, deling af udstyr og tæt samarbejde i medlemsstaternes grænseområder.

Vejen fremad i 2013

Det er Kommissionens mål:

· at opdatere EU's tilgang til bekæmpelse af voldelig ekstremisme gennem udviklingen af en europæisk "værktøjskasse" baseret på bedste praksis i medlemsstaterne

· at fremlægge forslag til foranstaltninger vedrørende CBRNE

· at udvikle værktøjer til påvisning af terrortrusler på alle områder, herunder standarder for luftfartssikkerhed

· at fremlægge forslag til en ny tilgang til beskyttelse af kritiske europæiske infrastrukturer.

Medlemsstaterne opfordres til:

· at øge indsatsen inden for forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme

· at gennemføre handlingsplanen om sikkerhed i forbindelse med luftfragt

· at fastlægge de nødvendige administrative procedurer til gennemførelse af forordningen om sprængstofprækursorer.

2.3.        Strategisk målsætning 3: Øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder på internettet

En lang række aktiviteter forbundet med internetsvindel bliver mere og mere fremtrædende, herunder ulovlige internettransaktioner, brugen af pengekurerer og falske websteder. De seneste to år er der desuden sket en stigning i antallet af hackerangreb og ulovlige internetbaserede aktiviteter.

Bekæmpelse af it-kriminalitet handler ikke kun om at reducere kriminalitet i internetmiljøet, men også om at sikre et sikkert internet, hvor økonomiske og sociale aktiviteter kan blomstre. Dette vil fortsat være en prioritet for Kommissionen og medlemsstaterne og forfølges gennem den digitale dagsorden for Europa. Det er vigtigt at samle ressourcerne på EU-plan for bedre at kunne forebygge denne form for kriminalitet og opbygge en stærkere reaktionskapacitet. Der er således truffet vigtige foranstaltninger på både strategisk og operationelt niveau.

Med baggrund i beskyttelsen og fremme af borgernes rettigheder fremlægger Den Europæiske Unions strategi for cybersikkerhed, der blev vedtaget i februar 2013[15], en omfattende vision og foreslår de nødvendige tiltag til at gøre EU til den sikreste internetzone i verden. Strategien sigter på at styrke modstandsdygtigheden samt net‑ og informationssikkerheden, drastisk reducere it-kriminaliteten, udvikle en cyberforsvarspolitik for EU, fremme de industrielle og teknologiske ressourcer til it-sikkerhed, støtte forskning og udvikling og styrke den internationale EU-politik for cyberspace.

Strategien understreger behovet for styrket samarbejde og informationsudveksling mellem de relevante aktører med henblik på tidlig påvisning og en mere koordineret indsats. Strategiens målsætninger styrker hinanden gensidigt. Målene om modstandsdygtighed og net‑ og informationssikkerhed indeholder f.eks. også tiltag til styrkelse af offentligt-private partnerskaber og oprettelse af nationale it-udrykningshold (CERT). Dette vil for sin del understøtte bekæmpelsen af it-kriminalitet.

Disse målsætninger fremhæves i et forslag til direktiv om net‑ og informationssikkerhed[16], der ledsager strategien. Hovedformålet med forslaget er at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst. Forslaget sigter på at øge det nationale beredskab, styrke samarbejdet på EU-plan og sikre, at operatører af vigtige tjenester og infrastruktur foretager en passende risikostyring og indberetter alvorlige hændelser til de kompetente nationale myndigheder.

Et vigtigt skridt i bekæmpelsen af it-kriminalitet er den nylige oprettelse af det europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet (EC3) under Europol i begyndelsen af 2013. Centeret vil i tæt samarbejde med Eurojust styrke EU's evne til at håndtere den stigende og mere og mere komplekse trussel som it-kriminaliteten udgør og samtidig være centrum for spørgsmål vedrørende it-kriminalitet. Det vil medføre en bedre operationel støttekapacitet på EU-plan i forbindelse med grænseoverskridende it-kriminalitet, specialiserede strategiske vurderinger og trusselsvurderinger og mere målrettet uddannelse, forskning og udvikling, der resulterer i udviklingen af specialiserede værktøjer til håndtering af it-kriminalitet. Centeret vil også udvikle et samarbejde med de retshåndhævende myndigheder og andre berørte parter. Med tanke på problemets indbyggede grænseoverskridende natur og behovet for internationalt samarbejde vil EC3 være i stand til at bringe EU's retshåndhævende myndigheder sammen med andre international aktører, såsom Interpol, og trække på andre aktørers indsats, såsom ikt-industrien og Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN).

EC3 vil kunne give udtryk for bekymringer og gennem Kommissionen komme med forslag vedrørende spørgsmål, der er knyttet til forvaltningen af internettet. EC3 vil også arbejde sammen med Det Europæiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA), som indsamler og udarbejder net‑ og informationssikkerhedsanalyser og yder bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af harmoniserede tilgange til indberetning af brud på sikkerheden, opbygningen af CERT-kapacitet og øget opmærksomhed hos slutbrugeren. Den planlagte fornyelse af ENISA's mandat vil tage højde for agenturets bistand til medlemsstaterne og Kommissionen i de kommende år.

Et andet eksempel på strategiske initiativer i 2012 er det fælles initiativ mellem EU og USA den globale alliance mod seksuelt misbrug af børn online. Alliancen – der ved oprettelsen omfattede 48 lande verden over – vil fremme globalt samarbejde om bekæmpelse af børnepornografi på internettet. Ved at samle lande om et fælles sæt mål forventes det, at flere børn, der er ofre for denne form for kriminalitet, kan identificeres og reddes, at retsforfølgelsen af gerningsmændene bliver mere effektiv, at forebyggelsen af forbrydelser forbedres, og at der bliver færre børnepornografiske billeder på internettet. Den europæiske strategi for et bedre internet for børn[17] forstærker de præventive foranstaltninger yderligere ved at opstille sikkerhedsforanstaltninger for børn, som bygger på myndiggørelse og beskyttelse, og hvorigennem børnene opfordres til at bruge internettet ansvarligt.

Det forslag til direktiv om angreb på informationssystemer[18], der i øjeblikket forhandles mellem Europa-Parlamentet og Rådet, sigter på en indbyrdes tilnærmelse af de strafferetlige regler i medlemsstaterne på området for it-kriminalitet og indfører definitioner på og sanktioner af lovovertrædelser såsom ulovlig adgang til informationssystemer, ulovlige indgreb i informationssystemer, ulovlige indgreb i data og ulovlig opfangning. Forslaget straffer desuden produktion, salg, erhvervelse med henblik på brug, import og distribution af udstyr, der kan anvendes til at begå disse overtrædelser. Kun seks EU-medlemsstater mangler endnu at ratificere Budapestkonventionen om it-kriminalitet.

Endvidere er it-kriminalitet ét af de otte operationelle samarbejdsområder i EU's politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet. Blandt de specifikke foranstaltninger, som medlemsstaterne skal gennemføre under det rumænske formandskab er: etableringen af nationale indberetningssystemer om brud på sikkerheden/internethændelser/internetovertrædelser til brug for juridiske enheder og borgerne, en styrkelse af forvaltningen af internettet, så brugerne kan identificeres af medlemsstaternes myndigheder som led i legitim retshåndhævelse, og modvirkning af botnet, der anvendes til at gennemføre storstilede it-angreb.

ISEC-programmet yder medfinansiering til støtte for medlemsstaterne i deres opbygning af kapacitet til håndtering af it-kriminalitet og fremme af grænseoverskridende samt offentlig-privat samarbejde. Blandt nyere succesfulde projekter finder man oprettelsen af et netværk af nationale ekspertisecentre til fremme af samarbejdsinitiativer mellem forskere, akademikere og de retshåndhævende myndigheder, der har resulteret i håndgribelige værktøjer til forståelse, konstatering og bekæmpelse af it-kriminalitet. P.t. modtager i alt otte centre af denne type støtte fra Kommissionen. Til dato har Kommissionen bidraget med næsten 5 mio. EUR til opbygning af uddannelse i it-kriminalitet og forskningsmiljøer i medlemsstaterne.

Vejen fremad i 2013

Det er Kommissionens mål:

· at sikre, at det europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet (EC3) under Europol tager vigtige skridt hen imod at blive fuldt operationelt

· at gennemføre Den Europæiske Unions strategi for cybersikkerhed

· at støtte vedtagelsen af det foreslåede direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net‑ og informationssikkerhed i hele EU, og sikre ENISA et nyt mandat

· at fortsætte med at støtte, udvikle og udvide den globale alliance mod seksuelt misbrug af børn online.

Medlemsstaterne opfordres til:

· at arbejde tæt sammen med det europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet (EC3)

· at arbejde tæt sammen med Eurojust og ENISA

· at gennemføre de operationelle handlingsplaner for it-kriminalitet i henhold til politikcyklussen

· at forfølge målene for den globale alliance mod seksuelt misbrug af børn online og træffe specifikke foranstaltninger til at opfylde dem

· at støtte ratificeringen og gennemførelsen af Europarådets Budapestkonvention om it-kriminalitet.

2.4.        Strategisk målsætning 4: Styrke sikkerheden via grænseforvaltning

I december 2011 fremlagde Kommissionen et forslag til et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur). Forslaget forventes vedtaget i 2013 og vil give medlemsstaterne og de europæiske agenturer en fælles ramme for næsten realtids-informationsdeling og for samarbejdet mellem agenturerne på nationalt og europæisk plan med henblik på at bekæmpe ulovlig migration og grænseoverskridende kriminalitet. Eurosur vil også bidrage til yderligere at beskytte og redde migranters liv.

De nationale koordineringscentre for grænseovervågning, der omfatter en række nationale myndigheder såsom grænsevagter, politi, kystvagter og flåden, er blevet oprettet af de 18 Schengenlande, der udgør EU's sydlige og østlige ydre grænser, og som er de første, der tilslutter sig Eurosur. Disse 18 nationale koordineringscentre er gennem Frontex tilknyttet Eurosur-netværket på forsøgsbasis.

Inden for rammerne af Eurosur-samarbejdet har Fonden for De Ydre Grænser finansieret vigtige regionale overvågningssystemer, der giver mulighed for bedre kontrol med de ydre grænser i Schengenområdet. Fonden bidrag således til det spanske overvågningssystem SIVE (Sistema Integrado de Vigilancia Exterior), der især har fokus på Gibraltarstrædet, De Kanariske Øer, De Baleariske Øer og den sydlige Middelhavskyst. Fonden har også bidraget betydeligt til det franske kystovervågningssystem.

Med det dobbelte formål at styrke sikkerheden ved grænserne og samtidig lette ikke-EU-borgeres rejse og adgang til EU vedtog Kommissionen i begyndelsen af 2013 to forslag til henholdsvis et ind‑ og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende, den såkaldte pakke om intelligente grænser.

Efter mange års udvikling og afprøvning bliver Schengeninformationssystem II (SISII) nu fuldt operationelt med yderligere redskaber til grænseforvaltning til følge. Parallelt vil idriftsættelsen af visuminformationssystemet (VIS) i hele verden styrke sikkerheden yderligere.

Kommissionen assisterer Grækenland ved gennemførelsen af den nationale handlingsplan om asyl- og migrationsforvaltning, der også indeholder en grænseforvaltningsdel, med henblik på at styrke Grækenlands muligheder for bedre at kunne kontrollere sine ydre grænser, navnlig grænsen til Tyrkiet.

Med hensyn til toldgrænseforvaltning har man fortsat gennemførelsen af den fælles risikoforvaltning, og Kommissionen har udsendt en meddelelse om toldrisikostyring og sikkerhed i forsyningskæden[19]. Hensigten med meddelelsen er at fremme debatten om anbefalingerne med henblik på at sikre betingelserne for kollektivt at kunne forbedre den nuværende situation. I henhold til planen på højt niveau for luftfragtssikkerhed arbejdes der desuden fortsat sammen med transportmyndighederne og de erhvervsdrivende om at forbedre kvaliteten af de data, som toldmyndighederne allerede modtager.

Frontex har bidraget til sikkerheden gennem adskillige aktiviteter efter at have fået styrket sit mandat. Navnlig har agenturet i tæt samarbejde med medlemsstaternes grænseforvaltningstjenester udbygget Frontex risikoanalysenetværket og sørget for regelmæssige og ad hoc-risikoanalyser i forbindelse med ulovlig migration ved EU's ydre grænser. Der er blevet udført fælles operationer ved alle hovedbrændpunkter ved de ydre grænser. Frontex har desuden søgt det operationelle samarbejde med andre relevante EU-agenturer såsom Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Derudover har Frontex assisteret medlemsstaterne i forbindelse med tilrettelæggelsen af fælles tilbagesendelsesoperationer.

I kølvandet på det succesfulde samarbejde i 2011 og 2012 om den Frontex-koordinerede fælles operation INDALO, der var rettet mod ulovlig migration og narkotikasmugling, har Kommissionen opfordret Frontex, Europol, Centre de Coordination pour la Lutte Antidrogue en Méditerranée (CeCLAD-M) og Maritime Analysis and Operation Centre Narcotics (MAOC-N) til at formalisere deres samarbejde i overensstemmelse med den foreslåede Eurosur-forordning.

Efter ikrafttrædelsen af den ændrede Frontex-forordning i slutningen af 2011, har Kommissionen endvidere opfordret Frontex og Europol til at træffe de afsluttende foranstaltninger, som skal gøre det muligt for Frontex at overføre personoplysninger relateret til grænseoverskridende kriminelle aktiviteter, der fremmer ulovlig migration og menneskehandel, til Europol.

I 2012 blev der gjort store fremskridt i gennemførelsen af de nye bestemmelser om grundlæggende rettigheder i den reviderede Frontex-forordning. Forummet for grundlæggende rettigheder er blevet oprettet og har påbegyndt sit arbejde, og der er udpeget en ansvarlig for grundlæggende rettigheder.

Forbedring af samarbejdet mellem grænsevagter og toldmyndigheder har fortsat været vigtige indsatsområder i 2012. Målet er at fremme handel og rejser og øge EU's sikkerhed ved hjælp af synkroniserede kontroller, informationsudveksling, uddannelse, fælles risikoanalyser og fælles operationer. Der findes allerede avancerede løsninger i nogle medlemsstater, som bruges som bedste praksis. Finland har f.eks. oprettet fælles efterretnings‑, efterforsknings‑ og analyseenheder for politi, toldmyndigheder og grænsevagter, som gør bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet mere effektiv.

Fonden for de Ydre Grænser har støttet medlemsstaterne i deres indsats mod brugen af falske og forfalskede identitets‑ og rejsedokumenter, navnlig til indkøb af specialudstyr, der anvendes af grænsevagter og konsulære myndigheder til verifikation af dokumenters ægthed. Fonden har også bidraget til udviklingen af databasen for falske og ægte dokumenter online (FADO), der er et webbaseret værktøj, som fremmer udvekslingen af informationer om konstateret dokumentfalsk mellem medlemsstaterne.

Vejen fremad i 2013

Det er Kommissionens mål:

· at støtte lanceringen af Eurosur pr. 1. oktober 2013

· at sikre at Schengeninformationssystem II (SISII) bliver fuldt operationelt i løbet af foråret.

Medlemsstaterne opfordres til:

· at sikre, at alle nationale myndigheder, der har ansvar for grænseovervågning, samarbejder gennem de nationale koordineringscentre

· at gøre hurtige fremskridt i forhandlingerne om forslagene til et ind‑ og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende

· at nå til enighed om fælles anbefalinger og bedste praksis for samarbejdet mellem grænsevagter og toldmyndigheder med henblik på at garantere det samme sikkerheds‑ og serviceniveau ved alle EU's ydre grænser og reducere udgifterne til kontrol

· at drøfte og nå til enighed om fælles anbefalinger til forbedring af toldrisikostyring og sikkerhed i forsyningskæden

· at gennemføre de operationelle handlingsplaner for ulovlig migration i henhold til politikcyklussen.

Agenturerne bør:

· yderligere forbedre deres indbyrdes samarbejde med henblik på at opdage og forebygge ulovlig migration og grænseoverskridende kriminalitet ved de ydre grænser (Frontex, Europol, MAOC-N og CeCLAD-M)

· træffe de nødvendige foranstaltninger, så det bliver muligt at overføre personoplysninger til Europol i henhold til den reviderede Frontex-forordning (Frontex og Europol).

2.5.        Strategisk målsætning 5: Øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer

For så vidt angår både natur- og menneskeskabte risici har EU øget sin risikostyringskapacitet for mere effektivt at kunne fordele sine ressourcer, styrke forebyggelse og øge EU's beredskab.

Forslaget til gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 i TEUF) udgør en paraplystruktur beregnet til situationer, der omhandler en ekstraordinær trussel eller skademulighed, som overstiger de(t) berørte medlemsland(e)s reaktionskapacitet. Et fælles forslag om ordninger for gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik blev vedtaget i december 2012[20].

Det er nødvendigt at fastlægge og anvende en velfunderet metode til risikovurdering for at sikre, at sikkerhedsrisici håndteres effektivt. EU er derfor i gang med at udvikle en metodisk tilgang til vurdering af sikkerhedsrisici. Der er udført et vigtigt stykke arbejde inden for risikovurdering af forsætlige ondsindede trusler, ikke mindst på luftfartssikkerhedsområdet (luftfragt, væskeforbuddet). I december 2012 opfordrede Rådet Kommissionen til at udvide sin metodiske tilgang til luftfartssikkerhedsområdet.

I forbindelse med opbyggelse af modstandskraft overfor naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er der gennemført en række tiltag til gennemførelse af politikrammen for EU's risikostyring i tilfælde af katastrofer[21]. Medlemsstaterne har gjort forskellige fremskridt hvad angår gennemførelsen af nationale risikovurderinger i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer fra 2010[22]. Til dato har Kommissionen modtaget bidrag fra 12 af de lande, der deltager i EU's civilbeskyttelsesordning (Tjekkiet, Danmark, Estland, Tyskland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Norge, Polen, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige), med varierende detaljegrader om den nationale risikoanalyse, hvilket understreger behovet for mere håndfaste data og komparative tilgange til risikostyring. På den baggrund forbereder Kommissionen i øjeblikket det første overblik på tværs af sektorer over natur- og menneskeskabte risici, som Unionen kan blive konfronteret med i fremtiden. Oversigten forventes at foreligge i 2013. Dette kan eventuelt i 2014 følges op af mere omfattende arbejde, som integrerer mere dybdegående sikkerhedsrisici.

Kommissionens forslag til en ny EU-civilbeskyttelsesordning[23] sidestiller desuden forebyggelse med beredskab og responsaktioner og omfatter bestemmelser til yderligere udvikling af risikovurdering i forbindelse med civilbeskyttelsespolitik.

Kommissionen har også konsekvent søgt at fremme anvendelsen af peer reviews som en effektiv metode til udveksling af erfaringer og forbedring af styringen og udformningen af politikker. I 2012 var Det Forenede Kongerige det første land, der frivilligt meldte sig til at deltage i en sådan "pilotpeerevaluering", der blev gennemført af tre "peers" (fra henholdsvis Italien, Finland og Sverige) med støtte fra Kommissionen i samarbejde med UNISDR og OECD. En rapport om resultaterne forventes at foreligge i foråret 2013. Den vil bl.a. indeholde bedste praksis, områder, der kan forbedres, og anbefalinger til, hvordan der opnås yderligere fremskridt. Resultaterne vil også indgå i Kommissionens igangværende arbejde med udviklingen af retningslinjer til forebyggelse af katastrofer, der er baseret på bedste praksis.

I 2013 åbner Kommissionen desuden et katastrofeberedskabscenter med udgangspunkt i det nuværende Overvågnings- og Informationscenter (GD ECHO), som yderligere vil styrke EU's evne til at reagere, hvis der indtræffer en katastrofe.

Der er udført et betydeligt stykke arbejde for at rationalisere og styrke synergien mellem EU's forskellige kriseberedskaber. EU's reviderede krisekoordinationsordning og oprettelsen af en integreret beredskabs‑ og analysekapacitet har til formål at skabe en mere integreret og effektiv tilgang.

I 2012 blev der taget adskillige vigtige skridt for at styrke etableringen af netværk mellem tværsektorielle og sektorspecifikke centre i Kommissionen og relevante agenturer. Disse tiltag omfatter indgåelsen af aftaler om risiko‑ og krisestyringssamarbejde og oprettelsen af nye, yderst effektive og modstandsdygtige kommunikationsmidler. Oprettelsen af Kommissionens strategiske analyse- og beredskabscenter i GD HOME i 2012 har gjort det muligt at udvikle nye metoder til udarbejdelse af sikkerhedsrelaterede risikovurderinger og risikostyring, som trækker på ekspertisen i alle relevante afdelinger i Kommissionen og i ekspertfora, f.eks. inden for transport og energi, samt trusselsvurderinger fra EU's Efterretningsanalysecenter, EU's agenturer og medlemsstaternes tjenester.

Muligheden for at udveksle fortrolige oplysninger er afgørende for en styrkelse af EU's krisestyring og risikovurderingskapacitet. Det er således vigtigt, at fastsætte retlige rammer, der gør det muligt for EU's agenturer at udveksle sådanne fortrolige oplysninger.

Vejen fremad i 2013

Det er Kommissionens mål:

· at støtte indsatsen for at forbedre metoderne til risikovurdering samt udvekslingen og overførslen af erfaringer vedrørende risikostyringsrelaterede aktiviteter mellem EU's medlemsstater og også med tredjelande

· at udarbejde det første overblik på tværs af sektorer over natur- og menneskeskabte risici

· at udarbejde retningslinjer til forebyggelse af katastrofer, der er baseret på bedste praksis

· at fortsætte med at fremme EU's kapacitet til at gennemføre vurderinger af sikkerhedsrisici.

Medlemsstaterne opfordres til:

· at færdiggøre og regelmæssigt opdatere deres nationale risikovurderinger og iværksætte tiltag til forbedring af forståelsen af katastrofer og sikkerhedsrisici, fremme af risikostyringsplanlægning og katastrofesikring af EU-støttede infrastrukturinvesteringer samt melde sig til at deltage i peer reviews af deres nationale risikostyringspolitikker

· at vedtage forslaget til gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen.

3.           Strømlining og rationalisering af gennemførelsen af sikkerhedspolitikker

Den indre sikkerhedspolitik er baseret på en fælles dagsorden, der involverer alle aktører: EU's institutioner, medlemsstaterne og EU's agenturer. I 2012 afgav Europa-Parlamentet sin første udtalelse om strategien for EU's indre sikkerhed, som i store træk godkender strategiens fem målsætninger[24].

Når truslen mod EU's indre sikkerhed skal imødekommes, vil samarbejdet mellem medlemsstaterne have stor betydning. En samling af ressourcerne og strømlining af tiltag på EU-plan er mere effektivt og mindre omkostningstungt, end når et land står alene. EU's agenturer spiller en særlig rolle i den henseende.

3.1.        Strømlining af arbejdet

Kommissionen har i marts 2013 fremlagt dels et forslag til en reform af Europol og Cepol, hvori der opfordres til, at de to agenturer slås sammen til ét, dels en meddelelse om en europæisk uddannelsesordning for retshåndhævelsespersonale (LETS).

Det overordnede mål med en reform af såvel Europol som Eurojust er at forbedre agenturernes operationelle effektivitet i forbindelse med håndteringen af sikkerhedstrusler, der er forbundet med alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme. En forbedring af Europols evne til at kortlægge kriminelle trusler og trends vil yderligere styrke både EU's og medlemsstaternes modsvar overfor kriminelle netværk og deres skadelige effekter på samfundet og økonomien. Dette skal ske ved at forbedre den bistand, som Europol kan yde til medlemsstaterne, styrke koordineringen og synergien mellem operationer, der gennemføres af medlemsstaterne, og støtte EU's politikcyklus om alvorlig og organiseret kriminalitet.

Cepol og Europol har komplementære opgaver, idet Cepol yder bistand til udviklingen af en EU-samarbejdskultur på området for retlige anliggender gennem uddannelse. Den foreslåede sammenlægning af Cepol og Europol vil gøre uddannelsen mere fokuseret og rettet ind efter faktiske uddannelsesbehov som omhandlet i den europæiske uddannelsesordning for retshåndhævelsespersonale (LETS), som Kommissionen vedtog samtidig med forslaget. Sammenlægningen vil samle de knappe finansielle og menneskelige ressourcer, og gøre EU i stand til samlet set at udbyde mere uddannelse. Ved at gøre Europols tjenester mere operationelle og ved at målrette uddannelsen EU's prioriterede behov kan der frigøres ressourcer på national plan, som dermed kan omdirigeres efter behov.

Det europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet er et andet eksempel på strømlining med det formål at håndtere it-kriminalitet mere effektivt. Efterforskning af bedrageri begået via internettet, misbrug af børn og anden kriminalitet berører ofte hundredvis af ofre på én gang samt mistænkte i forskellige dele af verden. Operationer i denne størrelsesorden kan ikke gennemføres af nationalt politi alene. Da der ikke findes nogen kriminalitet, der er så grænseløs som it-kriminalitet, er det nødvendigt, at de retshåndhævende myndigheder vedtager en strategi for koordinering og samarbejde på tværs af grænser sammen med både offentligheden og private aktører.

En strømlining af finansieringen er et middel til at sikre en mere målrettet anvendelse af ressourcerne. I 2012 fremlagde Kommissionen således et forslag til en fond for intern sikkerhed under den nye finansielle ramme for perioden 2014-2020. En af de foreslåede fornyelser er en fælles forvaltning af alle midlerne (hidtil har ISEC ikke været omfattet), hvilket betyder, at en stigende del af de tilgængelige ressourcer vil blive forvaltet direkte af medlemsstaterne.

3.2.        Sikring af overensstemmelse mellem de indre og ydre aspekter

Eftersom truslerne delvist stammer fra områder uden for EU's grænser, er det altafgørende for en succesrig gennemførelse af sikkerhedspolitikkerne at styrke samarbejdet med eksterne sikkerhedsaktører, tredjelande og organisationer.

Som en del af en større indsats for at styrke overensstemmelsen mellem de indre og ydre sikkerhedsaspekter blev der gennem Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og Den Stående Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) arbejdet videre med gennemførelsen af en køreplan til styrkelse af båndene mellem den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og aktørerne på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, samt på at udvikle synergi på andre områder såsom it-sikkerhed, beskyttelse af kritisk infrastruktur og terrorbekæmpelse. Der er også oprettet en tættere sammenkobling af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og andre relevante agenturer (f.eks. Europol og Frontex). I 2012 blev der arrangeret to møder mellem PSC og COSI, hvor man drøftede forskellige EU-aktiviteters geografiske dimension (Vestbalkan, Sahelregionen og Libyen), og desuden blev der i februar 2013 afholdt et PSC-COSI-møde om sikkerhedssituationen i Mali.

Spørgsmål vedrørende indre sikkerhed tilføjes nu på dagsordenen for politiske møder med relevante tredjelande og organisationer og drøftes desuden i forbindelse med relevante strategiske partnerskaber og aftaler. Lanceringen af dialogerne om mobilitets‑, migrations‑ og sikkerhedspartnerskaber med de sydlige Middelhavslande er et andet middel til styrkelse af samarbejdet om indre sikkerhedsspørgsmål med eksterne partnere. Førtiltrædelsesprocessen og navnlig det igangværende dialogarbejde om mekanismen til efterkontrol af visumliberaliseringen med fem vestlige Balkanlande, gennemførelsen af køreplanen for visumliberaliseringen i Kosovo og den positive dagsorden med Tyrkiet er ligeledes stærke redskaber for lande uden for EU i forbindelse med en tilpasning af deres retlige rammer og operationelle kapacitet til EU-ret og ‑standarder vedrørende sikkerhed.

Særlige tiltag til hindring af globale trusler, som styrker EU's indre sikkerhed finansieres ligeledes uden for EU under EU's stabilitetsinstrument.

3.3.        Forberedelser med henblik på fremtiden: det syvende rammeprogram for sikkerhedsforskning og derefter

Siden 2007 har Kommissionen finansieret det syvende rammeprogram for sikkerhedsforskning med op til 1,4 mia. EUR, mere end 250 projekter er blevet finansieret med betydelig deltagelse fra de berørte parter og størstedelen af emnerne i denne rapport er blevet behandlet, herunder tiltag mod sprængstoffer, CBRNE-tiltag, radikalisering og grænsesikkerhed.

I juli 2012 udsendte Kommissionen en meddelelse om "En politik for sikkerhedsindustrien – Handlingsplan for en innovativ og konkurrencedygtig sikkerhedsindustri"[25]. Handlingsplanen indeholder yderligere foranstaltninger til harmonisering af EU's sikkerhedsmarked og lukning af hullet mellem forskningen og markedet, navnlig gennem standardiseringstiltag inden for CBRNE-beskyttelse, grænsesikkerhed og krisestyring/civilbeskyttelse.

4.           Konklusion

Gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed er godt i gang. Som denne rapport viser, er der gennemført mange tiltag under de fem målsætninger. Vi har dog stadig et stykke vej endnu. I 2013 betragtes organiseret kriminalitet stadig som en af de største udfordringer for EU's indre sikkerhed. Hvidvaskning af penge, korruption, narkotikahandel, menneskehandel og organiserede kriminelle bander er blot nogle af de trusler, der skal arbejdes med. It-kriminalitet er fortsat kilde til særlig stor bekymring. En anden vigtigt udfordring i 2013 er forbedring af redskaberne, så vi bedre kan håndtere den voksende voldelige ekstremisme.

Den næste og sidste rapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed fremlægges i midten af 2014. Den kommende rapport skal vurdere om strategiens målsætninger er opfyldt og overveje fremtidige udfordringer for EU's indre sikkerhed.

Bilag 1: Grafisk oversigt over alle planlagte tiltag for perioden 2011-2014

 

[1]               COM(2013) 45/3.

[2]               COM(2013) 44/2.

[3]               COM(2013) 42 final.

[4]               COM(2012) 363 final.

[5]               COM(2011) 654 final.

[6]               COM(2012) 85 final.

[7]               EUT L 186 af 14.7.2012, s. 4 (Australien) og EUT L 215 af 11.8.2012, s. 5 (USA).

[8]               Direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor.

[9]               COM(2012) 735 final.

[10]             En stigning på 43 % i forhold til 2011.

[11]             Alt i alt registrerede Eurojust 32 terrorrelaterede sager i 2012, deriblandt sager vedrørende finansiering af terrorisme.

[12]             2010/0246 (COD).

[13]             Direktiv 2008/114/EF om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre.

[14]             SWD(2012) 143 final.

[15]             JOIN(2013) 1 final.

[16]             COM(2013) 48 final.

[17]             COM(2012) 196.

[18]             COM(2010) 517 final.

[19]             COM(2012) 793 final.

[20]             JOIN(2012) 39 final.

[21]             Som fastlagt i meddelelsen "En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer", KOM(2009) 82 endelig.

[22]             SEC(2010) 1626 endelig, som kan ses på: http://ec.europa.eu/echo/civil_protection/civil/pdfdocs/prevention/COMM_PDF_SEC_2010_1626_F_staff_working_document_en.pdf

[23]             COM(2011) 934 final.

[24]             Borsellino-rapporten, Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2012 om Den Europæiske Unions interne sikkerhedsstrategi ((2010)2308(INI)).

[25]             COM(2012) 417 final.