BEGRUNDELSE

Baggrund for forslaget |

110 | Begrundelse og formål I 2009 blev Den Kirgisiske Republik ramt af den globale krise. Kort tid efter blev landets økonomiske problemer forværret af en opstand, som i april 2010 førte til, at præsident Bakiyev, der blev beskyldt for korruption og for at være udemokratisk, blev afsat. I det efterfølgende magttomrum opstod der i juni 2010 konflikter mellem de etniske grupper i den sydlige del af landet med ca. 470 dræbt og ca. 300 000 fordrevne. På trods af de tragiske begivenheder vandt den nye overgangsregering en afstemning om demokratiske reformer i forbindelse med folkeafstemningen den 27. juni 2010 om en forfatning. Den nye forfatning styrker navnlig parlamentets beføjelser. Der blev afholdt frie parlamentsvalg i oktober 2010, som etablerede det første parlamentariske demokrati i regionen. Valgene resulterede i en bred koalitionsregering. Selv om den politiske situation fortsat er skrøbelig, blev der afholdt præsidentvalg den 30. oktober 2011, og den nyvalgte præsident tiltrådte den 1. december 2011. Regeringen står i spidsen for en vedvarende demokratiserings- og reformproces, der står i skarp kontrast til den politiske situation i nabolandene i Centralasien. Til støtte for de prodemokratiske myndigheders bestræbelser på at afhjælpe konsekvenserne af de tragiske begivenheder gav det internatonale samfund tilsagn om støtte til landet på en donorkonference i juli 2010. EU var blandt hoveddonorerne. I 2010 hjalp IMF Den Kirgisiske Republik med en 3-måneders Rapid Credit Facility. I juni 2011 blev IMF enig med de kirgisiske myndigheder om en opfølgningsordning (en Extended Credit Facility) på 106 mio. USD til at støtte et omfattende økonomisk tilpasnings- og reformprogram for perioden medio 2011 til medio 2014. I 2010 anmodede Den Kirgisiske Republiks præsident og finansminister formelt EU om makrofinansiel bistand (MFA) som supplement til støtten fra IMF. Kommissionen vurderede i den forbindelse Den Kirgisiske Republiks makroøkonomiske situation og finansieringsbehov. Vurderingens væsentligste konklusioner er, at der som følge af sidste års tragiske politiske begivenheder og de dermed forbundne sociale udgifter og genopbygningsudgifter er store eksterne og finanspolitiske finansieringsbehov i perioden 2011-2012. Selv om de delvis dækkes af det internationale samfund, er der stadig et betydeligt finansieringsunderskud. Som et supplement til de midler, der stilles til rådighed af IMF, foreslår Kommissionen makrofinansiel bistand på indtil 30 mio. EUR til Den Kirgisiske Republik, hvoraf halvdelen udbetales som lån og halvdelen som gavebistand. Underskuddet på betalingsbalancen forventes at holde sig på ca. 8 % af BNP i 2011 og 2012, inden det gradvis falder til ca. 5 % af BNP i 2014. På baggrund af fremskrivninger af betalingsbalancen, tilstrømningen af privat kapital og den officielle finansiering (ekskl. budgetstøttetransaktioner) skønnes det i IMF-programmet, at der vil være behov for finansiering af betalingsbalancen svarende til 271 mio. EUR i 2011 og på 149 mio. EUR i 2012. Efter fradrag af nettofinansiering fra IMF og udbetaling af budgetstøtte fra Verdensbanken er der et resterende behov for ekstern finansiering på ca. 330 mio. USD i de to år, som skal dækkes af andre donorer. Den foreslåede MFA-transaktion (30 mio. EUR) svarer til ca. 12,4 % af det resterende behov for ekstern finansiering i 2011-2012. Det er berettiget at yde makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik parallelt med gennemførelsen af IMF's Extended Credit Facility og andre multilaterale (Verdensbanken) og regionale (Asian Development Bank og EurAsEC Anti-Crisis Fund) donorer af følgende grunde: Bistanden ville bidrage til at dække landets skønnede behov for finansiering af betalingsbalancen. Ved at støtte vedtagelsen af en passende ramme for makroøkonomiske og strukturelle reformer kan makrofinansiel bistand understøtte både økonomisk og politisk stabilitet og øge effektiviteten af interventionerne gennem andre EU-bistandsinstrumenter. Et bidrag til at fastholde økonomisk stabilitet i landet i denne kritiske periode hjælper de prodemokratiske myndigheder til at forhindre, at konflikten mellem de etniske grupper blusser op igen. Det kunne få negative afsmittende politiske og økonomiske virkninger for de øvrige lande i regionen. Politisk og økonomisk støtte fra EU til Den Kirgisiske Republiks gryende parlamentariske demokrati ville give et politisk signal om EU's kraftige opbakning til demokratiske reformer i Centralasien, hvilket ville være i overensstemmelse med EU's politik over for regionen, som den fremgår af strategien for Centralasien i 2007-2013 og erklæringer fra EU's ledere. En sådan støtte ville også være i overensstemmelse med den vægt, der er lagt på at styrke forbindelsen mellem EU's eksterne bistand og fremskridt med hensyn til demokrati og menneskerettigheder, som for nylig blev præciseret i forbindelse med den seneste gennemgang af den europæiske naboskabspolitik og i marts 2011 i den fælles kommunikation om nabolandene mod syd. Det ville desuden sende et signal til de andre lande i regionen om, at EU i en tid med økonomiske vanskeligheder er parat til at støtte lande som Den Kirgisiske Republik, der er godt på vej mod demokratisering og politiske reformer. Det er i denne sammenhæng, og på grund af EU's kraftige politiske opbakning til Den Kirgisiske Republiks gryende demokrati, Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske forhåndsbetingelser for en MFA-transaktion af en beskeden størrelse er opfyldt. Selvom Den Kirgisiske Republik befinder sig uden for den makrofinansielle bistands normale geografiske rækkevidde, fremgår det af Genval-kriterierne, at der under ekstraordinære omstændigheder er mulighed for at godkende transaktioner uden for dette område. EU's makrofinansielle bistand sigter mod at bidrage til at dække landets eksterne finansieringsbehov som angivet i samarbejde med IMF i sammenhæng med IMF's Extended Credit Facility. Den foreslåede makrofinansielle bistand vil støtte regeringens økonomiske reformdagsorden efter aftale med det internationale donorsamfund. Den skal reducere den kortsigtede finansielle sårbarhed, som økonomien stadig står over for, samtidig med at den støtter reformforanstaltninger til at opnå en mere holdbar betalingsbalance og budgetsituation på kort sigt. Bistanden vil også fremme politiske foranstaltninger til at styrke forvaltningen af de offentlige finanser (baseret på foranstaltninger, der støttes af EU's igangværende sektorbestemte budgetstøttetransaktion), skattereformer til at understøtte finanspolitisk holdbarhed samt foranstaltninger til at styrke banksystemet. Der er i forbindelse med den foreslåede nye makrofinansielle bistand tale om en ekstraordinær og tidsbegrænset bistand, som skal gennemføres sideløbende med IMF's Extended Credit Facility. Den vil supplere støtten fra internationale og bilaterale donorer. |

120 | Generel baggrund Den markante opbremsning i væksten, som den kirgisiske økonomi oplevede i 2009 (BNP faldt fra 8,5 % i gennemsnit i 2007-2008 til 2,3 % i 2009), var en konsekvens af adskillige udefra kommende stød, herunder et fald i udvandrernes pengeoverførsler, lavere efterspørgsel efter eksportvarer og færre direkte og andre udenlandske investeringer. Inden de dramatiske begivenheder i 2010, forventedes det, at den økonomiske vækst igen ville stige i 2010 til 4,5-5,5 %. Opstanden i april 2010 og endnu vigtigere optrapningen i den etniske konflikt i juni førte til en alvorlig forværring af de økonomiske udsigter. Grænselukninger, især af grænsen til Kasakhstan, hindrede handelen, mens sikkerhedssituationen påvirkede turismen markant og delvis afbrød landbrugsproduktionen. Den økonomiske aktivitet faldt med 10 % i 2. kvartal 2010. Realt BNP faldt med 1,4 % for året som helhed. BNP steg igen med 5,5 % i 1. halvår 2011, da der igen blev registreret en stigning inden for landbrug, minedrift og pengeoverførsler. Budgetunderskuddet steg fra 3,5 % af BNP i 2009 til 6,5 % af BNP i 2010, hvilket skyldes budgetomkostningerne ved de kriserelaterede foranstaltninger og den negative indvirkning fra den svagere økonomiske aktivitet. På grund af manglende kapacitet til at gennemføre genopbygningsprojekter, var det faktiske underskud imidlertid betydeligt lavere end det underskud på 12 % af BNP, som fremgik af IMF's prognose. En del af de urealiserede udgifter i 2010 blev overført til 2011, hvilket får det forventede budgetunderskud til at stige til 7,6 % af BNP. Energiprojekter finansieret af lavtforrentede lån fra nabolande kunne tilføje yderligere 0,7 procentpoint af BNP til budgetunderskuddet i 2011. Stigningen i underskuddet skyldes også regeringens beslutning om at bibeholde den pensionsstigning, som den tidligere regering vedtog, samt lønstigninger til lærere og ansatte i sundhedsvæsenet for at give dem en løn, der ligger over eksistensminimum. Det er IMF's opfattelse, at den midlertidige forværring af den budgetmæssige situation i 2011 bidrager til at understøtte den økonomiske genopretning, og at den er forståelig fra et politisk synspunkt. Det antages samtidig i IMF's program, at der vil blive gjort en betragtelig finanspolitisk konsolideringsindsats i resten af programperioden. I september 2011 indgik IMF's ansatte en midlertidig aftale med regeringen om en yderligere stramning af de mellemfristede finanspolitiske mål i IMF's Extended Credit Facility-program, som indebærer, at budgetunderskuddet gradvis skal falde fra ca. 8 % af BNP i 2011 til 3,8 % af BNP i 2014. En kraftig stigning i verdenspriserne på fødevarer og energi førte til en kraftig stigning i år-til-år inflationen fra 0 % ved udgangen af 2009 til 22,7 % i juni 2011. Selvom fødevare- og energipriser er hovedårsagen til inflationsstigningen, er der også tegn på, at prispresset er begyndte at smitte af på andre produkter. Centralbanken har strammet pengepolitikken betydeligt siden midten af 2010. Som led i denne stramning har centralbanken øget sit salg af kortfristede obligationer, sat reservekravene op fra 8 % til 9 %, og diskontoen op fra 2,7 % medio 2010 til over 13 % i september 2011. Foranstaltningerne er nu lidt efter lidt begyndt at virke, idet den samlede inflation i henhold til IMF's prognose forventes at falde fra 17,5 % i august 2011 til 13 % ved udgangen af 2011. Den Kirgisiske Republiks økonomi er meget åben, og den eksterne stilling er fortsat meget sårbar på grund af et volatilt bytteforhold, der skaber usikkerhed om finansieringen af det store underskud på de løbende poster. Betalingsbalanceproblemerne opstod allerede i 2008 på grund af prisstigninger på importerede råvarer og et fald i eksporten af elektricitet. Priserne på importerede råvarer steg igen i 2010. Landbrugseksporten og tjenesteydelser, som f.eks. turisme og transittransport, blev i 2010 ramt af lukningen af grænserne til nabolandene på grund af sikkerhedsproblemer. Underskuddet på de løbende poster ventes at nå ca. 8 % af BNP i 2011 og 2012. Dette er baseret på antagelsen om ekstern donorfinansiering, der dækker det ovennævnte resterende behov for ekstern finansiering på 330 mio. USD (efter finansiering fra IMF og Verdensbankens budgetstøttetransaktioner). Den nominelle værdi af valutareserven var 1,9 mia. USD i september 2011, men valutareservernes importdækningsgrad faldt fra 4,9 måneder i 2009 til skønnet 4 måneder medio 2011, fordi der var en hurtigere stigning i importens nominelle værdi end i valutareserven. Mens importdækningsgraden befinder sig tæt på det hensigtsmæssige niveau ud fra konventionelle antagelser, skønner IMF, at reserverne uden officiel betalingsbalancestøtte vil falde til under det tilrådelige niveau. Den eksterne stilling er desuden fortsat meget sårbar over for udefra kommende chokvirkninger i forbindelse med udsving i de internationale råvarepriser. Centralbankens ordning med styret flydning af valutakursen giver mulighed for at tilpasse valutakursen i tilfælde af et kraftigt pres eller en større chokvirkning, samtidig med at der fastholdes en konkurrencedygtig valutakurs. I sammenhæng med den globale finansielle krise kom valutakursen under et betydeligt nedadrettet pres mellem august 2009 og august 2009. Det blev efterfulgt af en periode med relativ valutakursstabilitet mellem september 2009 og juni 2010. Siden da har der generelt været et moderat fald i den nationale valutakurs. I henhold til et skøn fra IMF er valutakursens nuværende niveau stort set i overensstemmelse med de fundamentale økonomiske forhold. Som svar på sidste års politiske begivenheder og deres økonomiske virkninger, organiserede det internationale samfund et donormøde på højt niveau for Den Kirgisiske Republik den 27. juli 2010 i Bisjkek. På konferencen forpligtede donorerne sig til at yde 1,1 mia. USD i nødhjælp inden udgangen af 2011. EU var blandt de største donorer med tilsagn om 117,9 mio. EUR til støtte på en række kritiske områder. Verdensbanken gav tilsagn om 200 mio. USD, herunder to nødhjælpsaktioner: et nødhjælpsprojekt til genopretning på 70 mio. USD og en støttetransaktion til økonomisk genopretning på 30 mio. USD. Asian Development Bank gav tilsagn om 100 mio. USD i form af budgetstøttetransaktion, såkaldt katastrofebistand til genopretning og genopbygning. Den Kirgisiske Republik har også anmodet om støtte på 106,7 mio. USD fra Det Eurasiske Økonomiske Fællesskabs (EurAsEC) antikrisefond (i form af et lavtforrentet lån). Udbetalingen af lånet er imidlertid blevet udsat flere gange. IMF's Rapid Credit Facility på 22,2 mio. SDR blev gennemført i perioden september-december 2010. Myndighederne opfyldte alle Rapid Credit Facility-programmets mål og opnåede gode dokumenterede resultater, der kan anvendes i forbindelse med opfølgningsprogrammet. Da der imidlertid ikke var tale om et fuldstændigt upper credit tranche-arrangement, og det var af en meget kortfristet karakter, var programmet ikke nok for Kommissionen til på det tidspunkt at overveje at stille forslag om makrofinansiel bistand. I juni 2011 indgik IMF en aftale med de kirgisiske myndigheder om en Extended Credit Facility på 66,6 mio. SDR (106 mio. USD), som skal understøtte et treårigt makroøkonomisk tilpasnings- og strukturreformprogram Faciliteten opstillede en ramme for økonomiske politikker og reformer på mellemlang sigt. IMF indgik en aftale på personaleniveau med de kirgisiske myndigheder om den første gennemgang af faciliteten i september 2011, som indebærer endnu mere ambitiøse finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger på baggrund af bedre end forventede økonomiske og finanspolitiske resultater. Den Kirgisiske Republik udarbejdede med støtte fra forskellige donorer (EU, Asian Development Bank, Verdensbanken og FN) en landeudviklingsplan for 2012-2014, som allerede er godkendt af regeringen. Planen dækker en lang række politikområder fra den makroøkonomiske politik til en reform af ordensmagten og retssystemet, handels- og miljøpolitikken. |

n | Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører Ingen |

140 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål EU's samarbejde med Den Kirgisiske Republik er baseret på en partnerskabs- og samarbejdsaftale, der trådte i kraft i 1999. Den Kirgisiske Republik kommer til at nyde godt af EU's generelle toldpræferencesystem. Rådet (udenrigsanliggender) hilste den 26. juli 2010 i sine konklusioner om Den Kirgisiske Republik den nye kirgisiske regerings bestræbelser på at etablere demokratiske institutionelle rammer velkommen og opfordrede Kommissionen til "fortsat at yde de kirgisiske myndigheder assistance, bl.a. i form af nye bistandsprogrammer, i forbindelse med gennemførelsen af deres reformprogram og til at bidrage til en holdbar økonomisk og social udvikling i landet". I oktober 2010 udtrykte Catherine Ashton, EU's højtstående repræsentant og Kommissionens næstformand, tilfredshed med den fredelige gennemførelse af parlamentsvalget, og understregede endnu en gang, at EU er parat til at bistå Den Kirgisiske Republik, bl.a. med at fremme den økonomiske genopretning. Europa-Kommissionen gav tilsagn om bistand på op til 117,9 mio. EUR til Den Kirgisiske Republik på donormødet på højt niveau i oktober 2010. Finansieringskilderne omfatter kriseinstrumenter, som f.eks. stabilitetsinstrumentet, humanitær hjælp og udviklingssamarbejdsinstrumentet samt bevillinger under en række tematiske budgetposter. Bistanden er hovedsagelig koncentreret om udvikling af landdistrikter og landbrugssektoren, uddannelsessektoren, socialsikringsreformer og retlige reformer. Det er EU's plan at yde 33 mio. EUR i sektorbudgetstøtte til Den Kirgisiske Republik under udviklingssamarbejdsinstrumentet i perioden 2011-2013 som støtte til reformer af de sociale beskyttelsessystemer, uddannelsessystemet og den offentlige finansforvaltning. Udbetalinger i henhold til disse programmer og projekter finder sted på mellemlang sigt, og de er betingede af, at de kirgisiske myndigheder gennemfører de aftalte foranstaltninger. Ved at støtte vedtagelsen af en passende ramme for makroøkonomiske og strukturelle reformer kan makrofinansiel bistand understøtte effektiviteten af ovenstående interventioner. |

Resultater af konsekvensanalyser og høringer af interesserede parter |

Høring af interesserede parter |

219 | Makrofinansiel bistand ydes som en integrerende del af den internationale støtte til det økonomiske stabiliserings- og genopretningsprogram i Den Kirgisiske Republik. Kommissionens tjenestegrene har arbejdet tæt sammen med IMF og Verdensbanken under forberedelserne til donormødet på højt niveau, og der er afholdt høringer om gennemførelsen af den bebudede pakke med multilaterale og bilaterale donorer. Under udarbejdelsen af dette forlag om makrofinansiel bistand har Kommissionens tjenestegrene konsulteret Den Internationale Valutafond. Kommissionen har også hørt EU-medlemsstaterne i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og i Rådets Gruppe af Finansråder, inden forslaget blev fremsat. Desuden har Kommissionen været i løbende kontakt med Den Kirgisiske Republiks regering. |

Ekspertbistand |

229 | Kommissionen foretager med hjælp fra eksterne eksperter en operationel vurdering for at kontrollere kvaliteten og pålideligheden af Den Kirgisiske Republiks offentlige finansielle kredsløb og administrative procedurer. |

230 | Konsekvensanalyse Den makrofinansielle bistand og det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, som er knyttet til den, vil bidrage til at lette Den Kirgisiske Republiks kortsigtede finansieringsbehov, samtidig med at den støtter de politiske foranstaltninger, der tager sigte på at styrke den mellemfristede betalingsbalance og den finanspolitiske holdbarhed, sikre bæredygtig vækst i henhold til aftalerne med IMF. Den vil især bidrage til at forbedre effektiviteten og gennemsigtigheden af forvaltningen af de offentlige finanser. Der blev foretaget en forudgående evaluering, som ledsager dette forslag. Her analyseres den makroøkonomiske situation, reformudfordringerne, risici og EU-merværdi i forbindelse med transaktionen. |

Forslagets juridiske indhold |

305 | Resumé af forslaget Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Den Kirgisiske Republik op til et maksimalt beløb på 30 mio. EUR. Heraf vil halvdelen blive ydet som gavebistand og halvdelen som lån. Bistanden skal bidrage til at dække Den Kirgisiske Republiks resterende behov for ekstern finansiering i 2012 som afdækket af Kommissionen på grundlag af skøn fra IMF. Bistanden skal efter planen udbetales i 2012 i to lige store rater, som hver består af et gavebistands- og et låneelement. Bistanden vil blive forvaltet af Kommissionen. Der vil blive anvendt specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen. Udbetalingen af første rate forventes at ske i første halvår 2012. Anden rate, som er betinget af en række politiske foranstaltninger, kan blive udbetalt i andet halvår 2012. Som sædvanlig i forbindelse med det makrofinansielle bistandsinstrument vil udbetalingerne være betinget af vellykkede programrevisioner i henhold til IMF's finansielle ordning. Desuden skal Kommissionen og de kirgisiske myndigheder fastlægge specifikke strukturreformforanstaltninger i et aftalememorandum. Kommissionen vil fokusere på strukturreformer, der tager sigte på at forbedre den generelle økonomiske forvaltning og forudsætningerne for bæredygtig vækst (f.eks. ved at målrette sin indsats mod en effektiv og gennemsigtig forvaltning af de offentlige finanser, finanspolitiske reformer og finansiel stabilitet). Beslutningen om at udbetale halvdelen af den foreslåede bistand som gavebistand og den anden halvdel som lån er begrundet i Den Kirgisiske Republiks udviklingsniveau (målt ved dets per capita-indkomst) og gældsindikatorer. Den er også i overensstemmelse med den måde, Den Kirgisiske Republik behandles af Verdensbanken, Asian Development Bank og IMF, nemlig som et IDA-only-land med adgang til disse institutioners finansieringsfaciliteter på meget liberale betingelser. |

310 | Retsgrundlag Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 209 i TEUF, idet Den Kirgisiske Republik bør betragtes som et udviklingsland efter artikel 208 i TEUF. I henhold til Den Internationale Valutafond indgår Den Kirgisiske Republik i kategorien "vækst- og udviklingsøkonomier", i henhold til Verdensbanken indgår Den Kirgisiske Republik i gruppen af "lavindkomstøkonomier" og "IDA-lande", I henhold til FN's OHRLLS[1] indgår Den Kirgisiske Republik i kategorien "indlandsstat, som samtidig er et udviklingsland", i henhold til OECD's Komité for Udviklingsbistand er Den Kirgisiske Republik på listen over "andre lavindkomstlande". |

329 | Nærhedsprincippet Forslaget hører under EU's blandede kompetence. Nærhedsprincippet gælder, for så vidt som målsætningerne om at genskabe den kortsigtede makroøkonomiske stabilitet i Den Kirgisiske Republik ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd og derfor bedre kan nås af Den Europæiske Union. De vigtigste grunde er de budgetmæssige begrænsninger, der består på nationalt plan, og behovet for en stærk samordning mellem donorerne for at maksimere omfanget og effektiviteten af bistanden. |

Proportionalitetsprincippet |

331 | Forslaget opfylder proportionalitetsprincippet: det er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om kortsigtet makroøkonomisk stabilitet, og går ikke ud over det, der er nødvendigt til at nå dette mål. |

332 | Som konstateret af Kommissionen på grundlag af IMF's overslag i forbindelse med Extended Credit Facility svarer bistandsbeløbet til 12,4 % af det resterende finansieringsbehov for perioden 2011-2012. Dette er i overensstemmelse med de makrofinansielle bistandstransaktioners almindelige bestemmelser om byrdefordeling. På grund af de tilsagn om bistand, som andre bilaterale donorer og multilaterale kreditorer har givet Den Kirgisiske Republik, anses dette for at være en passende byrdefordeling for EU. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

342 | Andre instrumenter vil ikke være hensigtsmæssige, da der i mangel af en rammeforordning om det makrofinansielle bistandsinstrument anvendes ad hoc-afgørelser truffet af Europa-Parlamentet og Rådet efter artikel 209 eller 212 i TEUF som det retlige instrument for denne bistand. Det vil ikke være hensigtsmæssigt eller tilstrækkeligt med projektfinansiering eller teknisk bistand til at tage fat om disse makroøkonomiske mål. Den vigtigste merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter vil være at lette det eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, bl.a. ved at fremme en bæredygtig betalingsbalance og budgetsituation, samt en passende ramme for strukturreformer. Ved at bidrage til at indføre en passende overordnet ramme for makroøkonomiske og strukturelle politikker kan den makrofinansielle bistand øge effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Den Kirgisiske Republik under andre og mere snævert fokuserede finansielle EU-instrumenter. |

Virkninger for budgettet |

401 | Gavebistandskomponenten i denne bistand (15 mio. EUR) vil blive finansieret over forpligtelsesbevillingerne i 2012-budgettet under budgetpost 01 03 02 (makroøkonomisk bistand) med udbetalinger i 2012. I overensstemmelse med garantifondsforordningen[2] forventes tilførslerne til garantifonden at finde sted i 2014 og at beløbe sig til højst 1,35 mio. EUR. Dette svarer til 9 % af lånet på 15 mio. EUR, som forventes at blive udbetalt i 2012. |

Yderligere oplysninger |

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul |

533 | Forslaget indeholder en tidsbegrænsningsklausul. Den foreslåede makrofinansielle bistand stilles til rådighed i 2 år regnet fra den første dag efter aftalememorandummets ikrafttræden. |

1. 2011/0458 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[3]

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure[4]og

ud fra følgende betragtninger:

2. Samarbejdet med EU er baseret på en partnerskabs- og samarbejdsaftale, der trådte i kraft i 1999. Den Kirgisiske Republik kommer til at nyde godt af EU's generelle toldpræferencesystem.

3. Den kirgisiske økonomi blev ramt af den internationale finanskrise i 2009 og af voldelige etniske sammenstød i juni 2010, hvilket påvirkede den økonomiske aktivitet, skabte et betydeligt offentligt finansieringsbehov til genopbygning og social bistand og resulterede i store finansielle huller på budgettet og over for udlandet.

4. På donormødet på højt niveau, der blev afholdt i juli 2010, gav det internationale samfund tilsagn om 1,1 mia. USD i nødhjælp til støtte til Den Kirgisiske Republiks genopretning. På mødet meddelte EU, at det var hensigten at yde finansiel bistand på op til 117,9 mio. EUR.

5. Rådet (udenrigsanliggender) glædede sig den 26. juli 2010 i sine konklusioner om Den Kirgisiske Republik over den nye kirgisiske regerings bestræbelser på at etablere demokratiske institutionelle rammer og opfordrede Kommissionen til "fortsat at yde de kirgisiske myndigheder assistance, bl.a. i form af nye bistandsprogrammer, i forbindelse med gennemførelsen af deres reformprogram og til at bidrage til en holdbar økonomisk og social udvikling i landet".

6. EU's politiske og økonomiske støtte til Den Kirgisiske Republiks gryende parlamentariske demokrati giver et politisk signal om EU's kraftige opbakning til demokratiske reformer i Centralasien, der er i overensstemmelse med EU's politik over for regionen, som den fremgår af strategien for Centralasien i 2007-2013 og erklæringer fra EU's ledere.

7. Den Kirgisiske Republiks økonomiske tilpasnings- og reformproces støttes gennem finansiel bistand fra Den Internationale Valutafond (IMF). I juni 2010 indgik de kirgisiske myndigheder en treårig aftale med IMF om en Extended Credit Facility på 66,6 mio. SFR til støtte for landet.

8. Det er EU's plan at yde 33 mio. EUR i sektorbudgetstøtte til Den Kirgisiske Republik under udviklingssamarbejdsinstrumentet i perioden 2011-2013 som støtte til reformer af de sociale beskyttelsessystemer, uddannelsessystemet og den offentlige finansforvaltning.

9. Den Kirgisiske Republik anmodede i 2010 om makrofinansiel bistand fra EU på grund af landets forværrede økonomiske situation og fremtidsudsigter.

10. Eftersom der stadig, efter at der er taget højde for makroøkonomisk støtte fra IMF og Verdensbanken, er behov for finansiering af betalingsbalancen, og eftersom stillingen over for udlandet stadig er sårbar over for udefra kommende chokvirkninger, hvilket kræver, at valutareserverne holdes på et passende niveau, anses makrofinansiel bistand under de nuværende ekstraordinære omstændigheder at være et hensigtsmæssigt svar på Den Kirgisiske Republiks anmodning. EU's makrofinansielle bistandsprogram for Den Kirgisiske Republik (i det følgende benævnt "Unionens makrofinansielle bistand") støtter den økonomiske stabilisering af landet og strukturreformerne, idet det udgør et supplement til de midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

11. Unionens makrofinansielle bistand bør ikke alene supplere programmer og midler fra IMF og Verdensbanken, men bør også sikre, at Unionens engagement skaber merværdi.

12. Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker.

13. De specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistandstransaktioner bør styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i Den Kirgisiske Republik. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med disse målsætninger.

14. Betingelserne for ydelse af Unionens makrofinansielle bistand bør afspejle de vigtigste principper og målsætninger i Unionens politik over for Den Kirgisiske Republik.

15. For at sikre en effektiv beskyttelse af EU's finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand er det nødvendigt, at Den Kirgisiske Republik vedtager hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne finansielle bistand. Det er også nødvendigt, at Kommissionen udfører den fornødne kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision.

16. EU's finansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af budgetmyndighedens bemyndigelse.

17. Bistanden bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt informere dem om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

18. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[5].

19. Til Unionens makrofinansielle bistand knyttes økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ens gennemførelsesbetingelser, samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle disse betingelser med de kirgisiske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011. Den kendsgerning, at støtten er begrænset af et maksimumbeløb, udgør et behørigt begrundet tilfælde, som der kræves i artikel 2, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU) nr. 182/2011, for at anvende rådgivningsproceduren i forbindelse med vedtagelsen af aftalememorandummet.

20. I henhold til Den Internationale Valutafond indgår Den Kirgisiske Republik i kategorien "vækst- og udviklingsøkonomier", i henhold til Verdensbanken indgår Den Kirgisiske Republik i gruppen af "lavindkomstøkonomier" og "IDA-lande", i henhold til FN's OHRLLS[6] indgår Den Kirgisiske Republik i kategorien "indlandsstat, som samtidig er et udviklingsland", i henhold til OECD's Komité for Udviklingsbistand er Den Kirgisiske Republik på listen over "andre lavindkomstlande". Den Kirgisiske Republik bør derfor betragtes som et udviklingsland efter artikel 208 i TEUF, hvilket begrunder valget af artikel 209 i TEUF som afgørelsens retsgrundlag.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

21. Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Den Kirgisiske Republik på højst 30 mio. EUR med henblik på at understøtte landets økonomiske stabilisering og dække dets betalingsbalancebehov som angivet i det igangværende IMF-program. Af dette beløb ydes op til 15 mio. EUR i form af lån og op til 15 mio. EUR i form af gavebistand. Frigivelsen af den foreslåede makrofinansielle bistand er betinget af, at budgetmyndigheden godkender budgettet for 2012. Kommissionen bemyndiges til at låne de nødvendige midler på vegne af Den Europæiske Union til finansiering af lånekomponenten i Unionens makrofinansielle bistand. Lånet skal have en løbetid på højst 15 år.

22. Frigivelsen af Unionens finansielle bistand forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem IMF og Den Kirgisiske Republik, og med de centrale principper og målsætninger i den økonomiske reform, som er fastlagt i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Den Kirgisiske Republik og i strategien for Centralasien i 2007-2013. Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om udviklingen i forvaltningen af bistanden og forsyner dem med den relevante dokumentation.

23. EU's finansielle bistand stilles til rådighed i to år fra første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der henvises til i artikel 2, stk. 1.

Artikel 2

1. Kommissionen, som handler i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 6, stk. 2, bemyndiges til sammen med de kirgisiske myndigheder at aftale de økonomisk-politiske og finansielle betingelser, der er knyttet til Den Europæiske Unions makrofinansielle bistand, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum (i det følgende benævnt "aftalememorandummet"), som omfatter en tidsramme for betingelsernes opfyldelse. De økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der henvises til i artikel 1, stk. 3. Disse betingelser har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med bistanden, herunder de offentlige finansforvaltningssystemer i Den Kirgisiske Republik. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af disse målsætninger. De detaljerede finansielle betingelser for bistanden fastlægges i den gavebistandsaftale og låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og Den Kirgisiske Republiks myndigheder.

2. Under gennemførelsen af Den Europæiske Unions finansielle bistand overvåger Kommissionen, om Den Kirgisiske Republik råder over fornuftige finansielle arrangementer, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand, og om den fastlagte tidsramme overholdes.

3. Kommissionen kontrollerer jævnligt, om Den Kirgisiske Republiks økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makroøkonomiske bistand, og om de aftalte økonomisk-politiske betingelser opfyldes på tilfredsstillende vis. I den forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.

Artikel 3

1. Under iagttagelse af betingelserne i stk. 2 stiller Kommissionen Den Europæiske Unions finansielle bistand til rådighed for Den Kirgisiske Republik i to rater, hver bestående af et låne- og et gavebistandselement. Raternes størrelse fastlægges i aftalememorandummet.

2. Kommissionen frigiver raterne under forudsætning af en tilfredsstillende opfyldelse af de økonomisk-politiske betingelser i aftalememorandummet. Udbetalingen af anden rate sker tidligst tre måneder efter frigivelsen af første rate.

3. Den Europæiske Unions midler betales til Den Kirgisiske Republiks centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der fastlægges i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan EU-midlerne overføres til Den Kirgisiske Republiks statskasse som den endelige modtager.

Artikel 4

1. De låntagnings- og långivningstransaktioner, der vedrører lånekomponenten i Den Europæiske Unions bistand, gennemføres i euro med samme valørdato og må ikke medføre en ændring af løbetid, valutakurs- eller renterisici eller indebære nogen anden kommerciel risiko for Den Europæiske Union.

2. Såfremt Den Kirgisiske Republik ønsker det, træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der i lånebetingelserne indføjes en klausul om førtidig tilbagebetaling, og at vilkårene for låntagningstransaktionerne indeholder en tilsvarende klausul.

3. På anmodning af Den Kirgisiske Republik kan Kommissionen, hvis omstændighederne tillader en forbedring af rentesatsen på lånet, refinansiere hele eller en del af sin oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser. Refinansierings- eller omlægningstransaktioner skal foregå på de vilkår, der er fastsat i stk. 1, og må ikke resultere i en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid for den pågældende låntagning eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.

4. Den Kirgisiske Republik bærer alle de omkostninger, som Den Europæiske Union afholder i forbindelse med de låntagnings- og långivningstransaktioner, der er omfattet af denne afgørelse.

5. Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg holdes løbende underrettet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

Artikel 5

Den Europæiske Unions finansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[7] samt gennemførelsesbestemmelserne hertil. Især gælder det, at det aftalememorandum og den låneaftale og den gavebistandsaftale, der indgås med Den Kirgisiske Republiks myndigheder, skal indeholde bestemmelser om hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke bistanden. For at sikre større gennemsigtighed i forvaltningen og udbetalingen af midlerne skal aftalememorandummet, låneaftalen og gavebistandsaftalen også give mulighed for kontrolforanstaltninger, bl.a. kontrol og inspektion på stedet, som skal foretages af Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Disse dokumenter skal desuden give Revisionsretten ret til at foretage revision, herunder om nødvendigt på stedet.

Artikel 6

24. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

25. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 7

26. Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en vurdering heraf. I rapporten redegøres der for forbindelsen mellem de politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Den Kirgisiske Republiks aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af bistandsraterne.

27. Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der henvises til i artikel 1, stk. 4, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport.

Artikel 8

Denne beslutning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om tilsyn og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolordning

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger på administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslået virkning for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik

Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[8]

Politikområde: Afsnit 01 – Økonomiske og finansielle anliggender

Aktivitet: 03 – Internationale økonomiske og finansielle anliggender

Forslagets/initiativets art

X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[9]

( Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

Formål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

"At fremme velfærdet uden for EU"

De vigtigste aktivitetsområder vedrørende GD ECFIN er følgende:

Udvikling, overvågning og gennemførelse af makrofinansiel bistand til partnerlande uden for EU i samarbejde med de relevante internationale finansielle institutioner.

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 3: "Tilvejebringelse af makrofinansiel bistand til tredjelande med henblik på at løse deres betalingsbalancekriser og genskabe holdbarheden i gælden over for udlandet"

Berørte ABM/ABB-aktiviteter: Internationale økonomiske og finansielle relationer, global styring.

Forventede resultater og virkninger

Den foreslåede bistand består af et EU-lån på 15 mio. EUR og en gavebistand på op til 15 mio. EUR til Den Kirgisiske Republik (gavebistanden skal finansieres over det almindelige budget). Formålet med bistanden er at bidrage til en mere holdbar betalingsbalancesituation. Både låne- og gavebistandskomponenten bliver udbetalt i to rater. Bistanden vil hjælpe landet med at klare de økonomiske og sociale vanskeligheder, det befinder sig i som følge af voldelige etniske og politiske sammenstød og konsekvenserne af den globale finanskrise. Den vil også fremme strukturreformer, som skal føre til en stigning i den holdbare økonomiske vækst og forbedre forvaltningen af de offentlige finanser.

I september-oktober 2011 foretog Kommissionens tjenestegrene en forudgående evaluering (se det arbejdsdokument, der ledsager Kommissionens forslag). Det konkluderedes i denne forbindelse, at EU's makrofinansielle bistand var berettiget.

Virknings- og resultatindikatorer

Myndighederne, herunder finansministeriet i Den Kirgisiske Republik, skal regelmæssigt indberette en række indikatorer til Kommissionen. De skal også aflægge detaljeret rapport om opfyldelsen af de aftalte politikbetingelser forud for udbetalingen af anden rate af bistanden.

Kommissionens tjenestegrene vil løbende overvåge den offentlige finansforvaltning efter den operationelle vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer, der foretages i Den Kirgisiske Republik i forbindelse med forberedelsen af denne transaktion. EU's delegation i Den Kirgisiske Republik vil også foretage regelmæssige indberetninger om emner, der er relevante for overvågningen af bistanden. Kommissionens tjenestegrene vil holde tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for at drage fordel af den indsigt, de har fået i forbindelse med deres igangværende aktiviteter i Den Kirgisiske Republik.

Den foreliggende transaktion vil blive genstand for en efterfølgende evaluering inden for to år efter udløbet af dens gennemførelsesperiode.

Den foreslåede afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet indeholder bestemmelser om en årlig rapport til Rådet og Europa-Parlamentet, som skal omfatte en vurdering af gennemførelsen af denne bistandstransaktion.

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Udbetalingen af bistanden er betinget af, at der opnås tilfredsstillende resultater ved gennemførelsen af den nuværende treårsaftale mellem Den Kirgisiske Republik og IMF som led i IMF's Extended Credit Facility. Derudover aftaler Kommissionen med de kirgisiske myndigheder en række specifikke politikbetingelser, som skal opfyldes, før den anden rate frigives af Kommissionen. Disse politikbetingelser skal være i overensstemmelse med de aftaler, Den Kirgisiske Republik har indgået med IMF. Før frigivelsen af den anden rate af bistanden skal Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med de nationale myndigheder kontrollere, om politikbetingelserne er blevet opfyldt.

Merværdien ved en indsats fra EU's side

Den Kirgisiske Republik er det land i regionen, der har gjort mest for at gennemføre demokratiske reformer. Ved at hjælpe landet med at klare det økonomiske chok, der skyldtes den globale recession og konflikterne mellem de etniske grupper, vil forslaget om makroøkonomisk bistand bidrage til at fremme makroøkonomisk stabilitet, økonomiske reformer og politiske fremskridt i landet. Ved at supplere de ressourcer, der er stillet til rådighed af de internationale finansielle institutioner, EU og andre donorer, bidrager den til den samlede effektivitet af den finansielle støttepakke, der er vedtaget af det internationale donorsamfund i kølvandet på krisen.

Foruden den finansielle virkning af den makrofinansielle bistand vil det foreslåede program styrke regeringens reformbestræbelser og dens ønske om nærmere forbindelser med EU. Resultatet kan bl.a. nås ved at fastlægge passende betingelser for udbetalingen af bistanden. Set i en større sammenhæng ville det desuden sende et signal til de andre lande i regionen om, at EU er parat til at støtte lande som Den Kirgisiske Republik, der er godt på vej mod demokratisering og politiske reformer, i en tid med økonomiske vanskeligheder.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

De seneste eksterne evalueringer af makrofinansielle bistandsprogrammer viser, at metoden med at udvælge et begrænset antal centrale strukturreformer har været vellykket og giver anledning til at fortsætte denne praksis med tilstrækkelig overvågning og en tæt politisk dialog, som fastholdes i hele bistandens gennemførelsesperiode.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

EU var med tilsagnet om 117,9 mio. EUR til støtte på en række kritiske områder blandt de største donorer på donorkonferencen i juli 2010. En del af tilsagnet gives i form af nødhjælpsinstrumenter (f.eks. stabilitetsinstrumentet – IfS – og ECHOs humanitære bistand). En anden del, som fortrinsvis kom fra bevillingen under udviklingssamarbejdsinstrumentet og bevillinger under en række tematiske budgetposter, bestod i at forøge og fremskynde udbetalinger i forbindelse med allerede godkendte programmer/projekter. Bistanden er hovedsagelig koncentreret om udvikling af landdistrikter og landbrugssektoren, uddannelsessektoren, socialsikringsreformer og retlige reformer. Støtte ydet under udviklingssamarbejdsinstrumentet omfatter et sektorpolitisk støtteprogram på 33 mio. EUR i perioden 2011-2013 til at støtte reformer af de sociale beskyttelsessystemer, uddannelsessystemet og den offentlige finansforvaltning. Den centrale merværdi ved den makrofinansielle bistand i forhold til andre EU-instrumenter vil være et bidrag til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, herunder ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en hensigtsmæssig ramme for strukturreformer.

Den makrofinansielle bistand er ikke en fast finansiel støtte og er heller ikke beregnet til at støtte den økonomiske og sociale udvikling i modtagerlandene. Den makrofinansielle bistand skal standses, så snart landets eksterne finansielle situation er blevet bragt tilbage på en holdbar kurs. Det er derefter meningen, at den skal afløses af EU's regulære samarbejdsbistandsinstrumenter, bl.a. den direkte budgetstøtte under udviklingssamarbejdsinstrumentet.

Den makrofinansielle bistand er også beregnet til at supplere interventioner fra de internationale finansielle institutioner; især IMF har støttet tilpasnings- og reformprogrammerne. Bistanden af makroøkonomisk karakter frigives kun, hvis de økonomiske og finansielle betingelser er opfyldt.

Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

- X Forslag/initiativ i kraft: i 2 år fra aftalememorandummets ikrafttræden som angivet i artikel 1, stk. 4, i den foreslåede afgørelse.

- X Finansielle virkninger fra 2012 til 2014 (tilførsler til Garantifonden og efterfølgende evaluering)

( Forslag/initiativ af ubestemt varighed

- Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

- derefter gennemførelse i fuldt omfang

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[10]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

( Indirekte central forvaltning ved delegation af gennemførelsesopgaver til:

- ( gennemførelsesorganer

- ( organer oprettet af Fællesskaberne[11]

- ( nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

- ( personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

( Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

( Decentral forvaltning sammen med tredjelande

( Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer ( angives nærmere )

Bemærkninger

I forbindelse med overvågningen af bistanden vil der blive tilstræbt et aktivt samarbejde med EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og EU-delegationerne.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om kontrol og rapportering

Denne bistand er makroøkonomisk, og den er opbygget i overensstemmelse med det IMF-støttede økonomiske program. Kommissionens overvågning af foranstaltningen finder sted på grundlag af udviklingen i gennemførelsen af IMF's Extended Credit Facility og de specifikke reformforanstaltninger, der skal fastlægges i et aftalememorandum med myndighederne i Den Kirgisiske Republik. Myndighederne, herunder finansministeriet, skal hvert kvartal aflægge rapport til Kommissionens tjenestegrene om et sæt indikatorer og forelægge en omfattende rapport om overholdelsen af bestemmelserne forud for udbetalingen af den anden rate af transaktionen.

Kommissionens tjenestegrene overvåger løbende den offentlige finansforvaltning efter den operationelle vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer, der foretages i Den Kirgisiske Republik i forbindelse med forberedelsen af denne transaktion. Endvidere foretager EU's delegation i Den Kirgisiske Republik regelmæssige indberetninger om emner, der er relevante for overvågningen af bistanden. Kommissionens tjenestegrene holder tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for at drage fordel af deres igangværende aktiviteter i Den Kirgisiske Republik.

Den foreslåede afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet indeholder bestemmelser om en årlig rapport til Rådet og Europa-Parlamentet, som skal indeholde en vurdering af gennemførelsen af denne bistandstransaktion. Desuden er det planlagt, at Kommissionen eller dens bemyndigede repræsentanter skal udføre en uafhængig efterfølgende evaluering af bistanden inden for to år efter gennemførelsesperiodens udløb.

Forvaltnings- og kontrolordning

Konstaterede risici

Denne makrofinansielle bistandstransaktion er forbundet med risici af forvaltningsmæssig og politisk karakter.

Der er risiko for, at den makrofinansielle bistand, som ikke er afsat til formålsbestemte udgifter (i modsætning til f.eks. projektfinansiering), anvendes på svigagtig vis. Generelt findes denne risiko i forbindelse med faktorer som centralbankens uafhængighed, kvaliteten af forvaltningssystemerne og de administrative procedurer, kontrol- og tilsynsfunktionerne i de finansielle kredsløb, it-systemernes sikkerhed og tilstrækkeligheden af de interne og eksterne revisionsmuligheder.

Hvad angår de politiske risici, er det hovedantagelsen, at finanspolitisk tilpasning og opfyldelse af aftalen med IMF fortsat vil være den kirgisiske regering erklærede politik. Dette vil blive vurderet på grundlag af IMF's regulære overvågning af resultatindikatorer og strukturelle benchmark. Der er en risiko for, at den kirgisiske regering ikke kan opfylde betingelserne i IMF-programmet, idet programmets målsætninger kan vise sig at være vanskeligere at nå end antaget, og fordi de politiske vilkår i landet kan ændre sig. Endelig er Den Kirgisiske Republik fortsat sårbar over for negative ændringer i bytteforholdet, som stammer fra eventuelle udefra kommende chokvirkninger. Myndighederne har imidlertid vist, at de er meget interesserede i at samarbejde med internationale finansielle institutioner om at gennemføre reformdagsordenen. Gode dokumenterede resultater i forbindelse med den kortfristede IMF-transaktion lover godt i denne sammenhæng.

Af andre risici kan nævnes en mulig genopblussen af spændingerne mellem de etniske grupper og politisk ustabilitet. Landet afholdt præsidentvalg den 30. oktober 2011. Det foregik fredeligt og blev overvåget af det internationale observatørkorps. De politiske risici er fortsat overskuelige på grund af de kirgisiske myndigheders seneste store indsats for at etablere lovlige demokratiske institutioner.

Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Den makrofinansielle bistand vil blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Den Europæiske Revisionsret.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Kommissionens tjenestegrene har indført et program med operationelle vurderinger af de finansielle kredsløb og administrative procedurer i alle tredjelande, der modtager makrofinansiel bistand fra EU. Dette sker for at opfylde kravene i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Der tages også hensyn til konklusionerne af IMF's foreliggende sikkerhedsvurderinger og andre relevante rapporter fra IMF og Verdensbanken.

I Den Kirgisiske Republik vil Kommissionens tjenestegrene med støtte fra de bemyndigede eksterne eksperter udføre en driftsmæssig vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer i Den Kirgisiske Republiks finansministerium og centralbank. Denne gennemgang vil omfatte områder, som f.eks. ledelsesstruktur og organisation, ressourcestyring og -kontrol, it-sikkerhed, intern og ekstern revisionskapacitet samt centralbankens uafhængighed.

Det foreslåede retsgrundlag for forslaget om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik indeholder en bestemmelse om foranstaltninger til forebyggelse af svig. Disse foranstaltninger vil blive yderligere uddybet i et aftalememorandum. Efter planen vil der blive knyttet en række specifikke politiske betingelser til bistanden, hovedsagelig inden for forvaltningen af de offentlige finanser, med henblik på at tilvejebringe større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Kommissionen har desuden til hensigt at lægge stor vægt på reformerne af forvaltningen af de offentlige finanser i de politiske betingelser, der er knyttet til denne transaktion.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme

- Eksisterende udgiftsposter i budgettet

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme | Budgetpost | Udgiftens art | Bidrag |

Nummer [Betegnelse…...….] | OB/IOB ([12]) | fra EFTA-lande[13] | fra kandidat-lande[14] | fra tredje-lande | i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen |

4 | 01 03 02 Makroøkonomisk bistand | OB | NEJ | NEJ | NEJ | NEJ |

4 | 01 04 01 14 Tilførsler til Garantifonden | OB | NEJ | NEJ | NEJ | NEJ |

Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande skal tilføres midler i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af fonden som ændret. I overensstemmelse med denne forordning er lånene baseret på det udestående beløb ved udgangen af et år. Tilførselsbeløbet beregnes ved begyndelsen af år "n" som differencen mellem målbeløbet og fondens nettoaktiver ved udgangen af år "n-1". Dette tilførselsbeløb opføres i år "n" i budgetudkastet for år "n+1" og indbetales i én transaktion ved begyndelsen af år "n+1" fra budgetposten "Tilførsler til Garantifonden" (01 04 01 14). Det betyder, at 9 % (maks. 1,35 mio. EUR) af det reelt udbetalte beløb vil blive taget med i betragtning i målbeløbet ved udgangen af år "n-1" med henblik på beregningen af tilførselsbeløbet til fonden.

Den budgetpost ("p.m."), der afspejler budgetgarantien for lånet (15 mio. EUR), vil kun blive aktiveret, såfremt der rent faktisk gøres brug af garantien. Det forventes, at der ikke vil blive gjort brug af garantien.

- Nye budgetposter, som der er søgt om: nej

Anslåede virkninger for udgifterne

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme | 4 | EU som global partner |

i mio. EUR (tre decimaler)

-

Anslået behov for menneskelige ressourcer

- ( Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

- X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

År N | År N+1 | År N+2 | År N+3 | … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) |

( Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) | 0,3 | 0,1 | 0,1 |

XX 01 01 02 (delegationer) |

XX 01 05 01 (indirekte forskning) |

10 01 05 01 (direkte forskning) |

( Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[22] |

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) |

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) |

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) |

Andre budgetposter (skal angives) |

I ALT | 0,3 | 0,1 | 0,1 |

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Omkostningerne til det nødvendige personale anslås på grundlag af 30 % af de årlige udgifter til en tjenestemand i lønklasse AD5–AD12.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | Udarbejdelse af aftalememorandummet og låne- eller gavebistandsaftaler, forbindelser med myndighederne og de internationale finansieringsinstitutioner samt med eksterne eksperter ved operationelle vurderinger og efterfølgende evaluering, kontrolbesøg, udarbejdelse af rapporter fra Kommissionens tjenestegrene, udarbejdelse af kommissionsprocedurer for forvaltning af bistanden. |

Eksternt personale |

Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

- X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

- ( Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

- ( Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[25].

Tredjemands bidrag til finansieringen

- Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

Anslået virkning for indtægterne

- X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

- ( Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

- ( for egne indtægter

- ( for diverse indtægter

[1] UN Office of the High Representative for the Least Developed Countries, Landlocked Developing Countries and Small Island Developing States.

[2] Artikel 5 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande (kodificeret udgave). Tilførslerne bevilges fra "Tilførsler til Garantifonden" (budgetpost 01 04 01 14).

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] Europa-Parlamentets udtalelse af …..2012 og Rådets afgørelse af…2012.

[5] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[6] UN Office of the High Representative for the Least Developed Countries, Landlocked Developing Countries and Small Island Developing States.

[7] EUT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

[8] ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[9] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[10] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[11] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[12] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[13] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning

[14] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[15] År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder (2012).

[16] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til gennemførelse af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[17] År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[18] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[19] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål ...".

[20] År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[21] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[22] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[23] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[24] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[25] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.