BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Som det blev bekræftet i Stockholmprogrammet, er udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed stadig højt prioriteret i Den Europæiske Union. Selvom der allerede er opnået betydelige fremskridt på dette område, er det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål stadig utilstrækkeligt. Efter vedtagelsen af Lissabontraktaten og afskaffelsen af den tredje søjle er der på området retlige anliggender sket en dynamisk udvikling, som skal kunne imødegå alle udfordringer. Lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger og den ensartede gennemførelse af dem er vigtige redskaber. Finansiering kan bidrage til udviklingen af dette område gennem støtte til lovgivning og den politiske beslutningsproces og til fremme af gennemførelsen heraf.

I overensstemmelse med meddelelsen om gennemgang af EU's budget[1] er der foretaget en fornyet vurdering af de gældende finansieringsinstrumenter og gennemførelsesordninger for at sikre et klart fokus på EU-merværdi og for at forberede en rationalisering og forenkling af finansieringsordningerne. I "Et budget for Europa 2020"[2] konstaterede Kommissionen, at der var behov for et enklere og mere gennemskueligt budget til at løse de problemer, der opstår, fordi programstrukturerne er så komplekse, og der er så mange programmer. Området retlige anliggender blev nævnt som et eksempel på den eksisterende fragmentering, hvor der bør skrides ind.

Inden for disse rammer og med henblik på forenkling og rationalisering er programmet for retlige anliggender efterfølgeren til tre nuværende programmer:

- programmet om civilret (JCIV)

- programmet om strafferet (JPEN)

- programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden (DPIP).

Mens DPIP havde hjemmel i lovgivning om folkesundhed og derfor omfattede sundhedshensyn, navnlig reducering af de sundhedsskadelige virkninger, der er forbundet med brug af narkotika, er tilgangsvinklen til narkotikabekæmpelse i programmet for retlige anliggender i stedet kriminalitetsforebyggelse. Finansiering til narkotikabekæmpelse under det nye program vil have fokus på ulovlig narkotikahandel, som er et af de områder, hvor EU-lovgiveren efter artikel 83 i TEUF kan vedtage minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og straffene herfor, samt andre ulovlige aktiviteter med tilknytning til narkotika.

Sammenlægningen af disse programmer, der alle har hjemmel i bestemmelser i afsnit V i del III af TEUF, vil give mulighed for en samlet finansieringsindsats på dette område og for en mere effektiv tildeling af midler til horisontale indsatsområder såsom uddannelse.

Det generelle mål med forslaget er at bidrage til at skabe et egentligt område med retfærdighed ved at fremme det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål. Dette mål skal nås ved at fremme en effektiv, udførlig og konsekvent anvendelse af EU-lovgivningen inden for områder af det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål, så adgangen til klage og domstolsprøvelse sikres, og udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika hæmmes og reduceres.

Dette kan opnås ved at støtte uddannelse og oplysningskampagner, styrke netværk og fremme samarbejde på tværs af landegrænserne. Endvidere bør Den Europæiske Union indhente et solidt analytisk grundlag til at støtte den politiske beslutningsproces og lovgivning på området retlige anliggender.

2.           RESULTATERNE AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

2.1.        Høring af interesserede parter

Den 20. april 2011 blev der indledt en offentlig høring af interesserede parter om fremtidige finansieringsaktiviteter inden for området retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling efter 2013[3]. Der var adgang til den online i to måneder for alle interesserede parter og enkeltpersoner. 187 respondenter – hvoraf en betydelig del var ikke-statslige organisationer – fra de fleste medlemsstater fremsendte et bidrag.

Respondenterne gav en positiv vurdering af de politiske målsætninger med programmerne og bekræftede, at der var behov for finansiering på de pågældende områder. Det blev anerkendt, at der var en EU-merværdi, og der blev ikke peget på noget område, hvor finansieringen burde standses. Det blev anerkendt, at der var et behov for forenkling og forbedring, og de fleste foranstaltninger, der var blevet foreslået, fik en positiv modtagelse, også reduktionen af antallet af programmer og forenklingen af procedurerne.

De interesserede parter gik ind for finansieringsaktiviteter såsom udveksling af god praksis, uddannelse af fagfolk, informations- og oplysningsaktiviteter, støtte til netværk, undersøgelser osv. Alle typer aktiviteter, som blev vel modtaget af respondenterne, er udtrykkeligt optaget i forslagets artikel 6. Respondenterne var enige i Kommissionens forslag om, hvem der bør modtage finansiering, og hvilke typer finansieringsordninger der kunne bruges.

2.2.        Konsekvensanalyse

Der er foretaget en enkelt konsekvensanalyse for den fremtidige finansiering af hele området retlige anliggender, rettigheder og ligestilling, som på nuværende tidspunkt omfatter seks programmer[4]. Konsekvensanalysen er relevant for både forslaget om programmet for retlige anliggender og for forslaget om programmet for rettigheder og unionsborgerskab. Konsekvensanalysen bygger på midtvejsevalueringerne af de nuværende programmer[5], der bekræftede, at programmerne generelt havde de ønskede virkninger og fungerede godt, men de påpegede også visse mangler og mulige forbedringer. I forbindelse med konsekvensanalysen blev følgende tre mulige løsninger overvejet:

Løsning A: at opretholde de seks programmer og løse nogle af de påpegede problemer ved at ændre programmernes interne forvaltning. Hvis forvaltningen blev forbedret, og der blev fremmet en stærk synergivirkning mellem programmerne, ville det løse visse af disse problemer. Men det ville ikke direkte ændre ved hovedårsagen til problemerne, nemlig at der er så mange forskellige programmer, og derfor ville det være begrænset, hvilke forbedringer der kunne opnås med denne løsning.

Løsning B: at opretholde alle foranstaltningerne under løsning A og i tillæg hertil sammenlægge de nuværende seks programmer i to programmer. Denne løsning ville give fleksibilitet i brugen af midlerne og i tilpasningen til årets politiske prioritering. Dette ville sikre en større forenkling (både for støttemodtagerne og forvaltningen) og effektivitet af programmerne, da der ville være behov for betydeligt færre procedurer. Programmernes effektivitet ville også forbedres, da der bedre ville kunne rådes bod på fragmenteringen og spredningen af de finansielle midler inden for to programmer. Der kunne frigøres personaleressourcer, eftersom færre procedurer ville medføre en mindre administrativ byrde, og personaleressourcerne ville kunne bruges på aktiviteter, der forbedrer programmernes effektivitet (udbredelse af resultaterne, overvågning, oplysning osv.).

Løsning C: kun at gennemføre et enkelt program. Denne løsning tager højde for alle de problemer, der er forbundet med at have mange forskellige retsakter og en større administrativ byrde ved at skulle administrere mange forskellige programmer. På grund af de juridiske begrænsninger ville programmet dog ikke kunne dække finansieringsbehovet på alle indsatsområderne. Der ville skulle vælges mellem området retlige anliggender og området rettigheder og unionsborgerskab. Selv om denne løsning kunne give den størst mulige effekt med hensyn til forvaltningen, ville den ikke i tilstrækkelig grad kunne gennemføre den politiske prioritering og behovene inden for hele indsatsområdet.

På grundlag af en analyse og sammenligning af løsningerne er den foretrukne løsning at gennemføre to programmer, der dækker finansieringsbehovet på alle indsatsområderne (mulighed B). Sammenlignet med status quo har løsning B klare fordele og ingen ulemper. Løsning A har ikke så mange fordele som løsning B, og løsning C dækker kun delvist indsatsområderne, hvilket gør denne løsning uegnet.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Forslaget har hjemmel i artikel 81, stk. 1 og 2, artikel 82, stk. 1, og artikel 84 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kombinationen af artikel 81 og 82 åbner mulighed for en samlet tilgang til støtte for udviklingen af det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål, især hvad angår tværgående og horisontale spørgsmål, der berører begge retsområder.

Artikel 84 giver mulighed for at fastsætte foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse. Programmet skal ikke dække hele det kriminalitetsforebyggende område, men kun den del, der vedrører narkotikabekæmpelse. Hensigten er at anvende en samlet tilgang, der skal dæmme op for udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika, bl.a. gennem finansiering til støtte for medlemsstaternes grænseoverskridende samarbejde på retshåndhævelsesområdet.

De foreslåede finansieringsforanstaltninger er i overensstemmelse med princippet om, at Unionen skal tilføje en merværdi, og nærhedsprincippet. Finansiering over EU-budgettet er koncentreret om aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne alene, hvor Unionens involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bidrager til den effektive anvendelse af gældende EU-ret ved at udvikle gensidig tillid mellem medlemsstaterne, øge samarbejdet og netværket over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten overalt i Unionen. Den Europæiske Union har bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at takle situationer over landegrænserne og skabe et EU-forum for gensidig læring. En solid, analytisk basis for at støtte og udvikle politikken vil blive støttet. Involvering af Den Europæiske Union giver mulighed for, at disse aktiviteter kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går ud over det minimum, der skal til for at nå det tilsigtede mål på EU-plan, og hvad der er nødvendigt til dette formål.

4.           VIRKNING FOR BUDGETTET

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for retlige anliggender skal for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020 udgøre 472 mio. EUR (løbende priser).

5.           FORSLAGETS HOVEDELEMENTER

Formålet med den foreslåede fremgangsmåde er at kombinere den forenkling af finansieringsprocedurerne, som alle de implicerede parter har bedt om, med en mere resultatorienteret fremgangsmåde. Fremgangsmådens hovedelementer er følgende:

– Forslaget opstiller de generelle og specifikke mål med programmet (artikel 4 og 5) og de aktionstyper, som programmet har fokus på (artikel 6). De generelle og specifikke mål fastlægger programmets rækkevidde (indsatsområder), mens aktionstyperne er orienteret mod finansiering, finder anvendelse for alle berørte indsatsområder og horisontalt afgrænser de resultater, der kan opnås ved finansiering. Samtidig afgrænser de, hvor finansiering reelt kan give en merværdi til at nå de politiske målsætninger. Som led i gennemførelsen af denne forordning vil Kommissionen hvert år opstille en prioritering af finansieringen på de pågældende indsatsområder. Programmet kan anvende alle de finansielle instrumenter, der er omfattet af finansforordningen. Deltagelse er åben for alle juridiske personer, der lovligt er etableret i medlemsstaterne eller i et tredjeland, som deltager i programmet, og der er ingen yderligere begrænsninger for adgangen til programmet. Denne struktur giver mulighed for forenkling og for bedre at indrette programmet efter behovene og udviklingen i politikken. Endvidere giver det en stabil ramme for evaluering, da de specifikke mål er direkte forbundet med evalueringsindikatorer, som vil ligge fast under hele programmets varighed og vil blive overvåget og anvendt regelmæssigt. Det foreslås, at der ikke afsættes bestemte beløb for hvert indsatsområde i programmet, for at opnå fleksibilitet og forbedre gennemførelsen af programmet.

– Tredjelandes deltagelse er begrænset til EØS-lande, tiltrædelses- og kandidatlande samt potentielle kandidatlande. Andre tredjelande, navnlig lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan blive tilknyttet programmets aktioner, såfremt det tjener aktionernes formål.

– Prioriteringen af programmet for hvert år vil blive fastsat i det årlige arbejdsprogram. Da dette forudsætter visse valg på grundlag af den fastsatte politik, skal et udvalg bestående af medlemsstaterne afgive en udtalelse om vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram efter rådgivningsproceduren.

– Kommissionen kan på grundlag af en cost-benefit-analyse uddelegere programmets gennemførelse til et eksisterende forvaltningsorgan, jf. Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer.

Begrebet "dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet"

Juridisk uddannelse af dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet er et nøgleelement inden for retlige anliggender. Juridisk uddannelse styrker den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, praktiserende jurister og borgerne, og Kommissionens meddelelse om uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU, "Opbygning af tillid til retsvæsenet overalt i EU – Et nyt aspekt af uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU", fastsætter konkrete uddannelsesmål, som skal være nået senest i 2020[6]. Artikel 81, stk. 2, litra h), og artikel 82, stk. 1, litra c), i TEUF vedrører specifikt "dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet". Som det fremgår af Kommissionens meddelelse, er advokaterhvervet et uafhængigt erhverv, men advokater udgør samtidig en integreret og nødvendig del af retsplejen og spiller en central rolle i gennemførelsen af EU-retten. Notarer har i flere medlemsstater en betydelig kompetence inden for retsplejen, hvilket betyder, at de også bidrager til gennemførelsen af EU-retten. Under hensyntagen til ånden bag og formålet med traktatens bestemmelser kan disse bestemmelser udvides til også at omfatte disse to erhverv.

2011/0369 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om programmet for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 1 og 2, artikel 82, stk. 1, og artikel 84,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver hjemmel til at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor personer kan færdes frit. Unionen kan i den forbindelse vedtage foranstaltninger med henblik på at udvikle det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og fremme og støtte medlemsstaternes tiltag på det kriminalitetsforebyggende område, navnlig for at hæmme og reducere udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika.

(2) Stockholmprogrammet[7] bekræfter på ny, at der lægges stor vægt på udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og en af programmets politiske prioriteter er at opnå et Europa for ret og retfærdighed. Finansiering er udpeget som et af de vigtige redskaber, som kan sikre en vellykket gennemførelse af Stockholmprogrammets politiske prioriteter.

(3) Kommissionens meddelelse om Europa 2020[8] fastlægger en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Der bør lægges særlig vægt på at udvikle et velfungerende område med retfærdighed, hvor de problemer, der kan opstå i forbindelse med retssager på tværs af grænserne og adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende anliggender, er udryddet, for at støtte og fremme de specifikke mål og flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien.

(4) Erfaring med tiltag på EU-plan har vist, at hvis disse mål skal opfyldes i praksis, kræver det en kombination af flere instrumenter, bl.a. lovgivning, politiske initiativer og finansiering. Finansiering er et vigtigt redskab, som supplerer lovgivningsmæssige foranstaltninger. Der bør derfor oprettes et finansieringsprogram.

(5) I Kommissionens meddelelse om "Et budget for Europa 2020"[9] understreges behovet for rationalisering og forenkling af EU-finansieringen. Der kan opnås en fornuftig forenkling og en effektiv forvaltning af finansieringen ved at nedbringe antallet af programmer og sørge for en rationalisering, forenkling og indbyrdes tilnærmelse af finansieringsregler og -procedurer.

(6) For at imødekomme behovet for forenkling og effektiv forvaltning af finansieringen oprettes med denne forordning programmet for retlige anliggender, som skal sikre videreførelsen og udviklingen af aktiviteter, der tidligere blev udført på grundlag af tre programmer, som var oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1149/2007/EF af 25. september 2007 om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed[10], Rådets afgørelse af 12. februar 2007 om oprettelse for perioden 2007-2013 af særprogrammet Strafferet som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (2007/126/RIA)[11] og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1150/2007/EF af 25. september 2007 om et særprogram for perioden 2007-2013 Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed[12].

(7) Mens programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden havde hjemmel i lovgivning om folkesundhed og derfor omfattede sundhedshensyn, navnlig reducering af de sundhedsskadelige virkninger, der er forbundet med brug af narkotika, er tilgangsvinklen til narkotikabekæmpelse i programmet for retlige anliggender i stedet kriminalitetsforebyggelse. Finansiering til narkotikabekæmpelse under det nye program bør have fokus på ulovlig narkotikahandel og andre ulovlige aktiviteter med tilknytning til narkotika.

(8) Kommissionens meddelelse om en "Gennemgang af EU's budget"[13] og om "Et budget for Europa 2020" understreger også vigtigheden af at koncentrere finansieringen omkring tiltag med en klar EU-merværdi, dvs. hvor Unionens involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. De aktioner, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at skabe et europæisk område med retfærdighed ved at fremme princippet om gensidig anerkendelse, skabe gensidig tillid mellem medlemsstaterne, øge samarbejdet, herunder netværkssamarbejdet, over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af gældende EU-ret. Finansieringen af aktiviteter bør også bidrage til, at alle berørte parter får en reel og bedre indsigt i EU-retten og Unionens politik, og sikre, at der opnås et solidt analytisk grundlag til støtte for og udvikling af EU-lovgivning og -politikker. Unionens involvering giver mulighed for, at disse aktioner kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Unionen har desuden bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at takle situationer over landegrænserne og skabe et EU-forum for gensidig læring.

(9) På narkotikaområdet skaber udbud og efterspørgsel en reel trussel, som medlemsstaterne ikke kan takle på alene på længere sigt. Unionens involvering på grundlag af denne forordning bør støtte medlemsstaternes indsats for at hæmme og reducere udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika og især støtte det grænseoverskridende samarbejde på retshåndhævelsesområdet.

(10) Til gennemførelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør denne forordning indeholde egnede instrumenter til at vurdere dens nytteværdi. Den bør således indeholde generelle og specifikke mål. For at måle om de specifikke mål nås, bør der opstilles en række indikatorer, som bør gælde under hele programmets varighed.

(11) I denne forordning fastlægges der for det flerårige program en finansieringsramme, som skal udgøre det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af XX mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning.

(12) Denne forordning bør gennemføres i fuld overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. XX/XX af XX om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget. Der bør navnlig gøres brug af de forenklingsredskaber, der er indført med disse bestemmelser. Kriterierne for udpegning af de aktioner, der skal støttes, bør sikre, at de tilgængelige finansielle midler tildeles de aktioner, som har den største virkning i forhold til det pågældende politiske mål.

(13) Kommissionen bør tildeles gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelsen af de årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[14]. I lyset af de årlige beløbs størrelse kan de budgetmæssige virkninger betragtes som ikke-væsentlige. Rådgivningsproceduren bør derfor finde anvendelse.

(14) Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra EU-budgettet bør der tilstræbes sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem finansieringsprogrammer på indsatsområder med tæt tilknytning til hinanden, især mellem programmet for rettigheder og unionsborgerskab oprettet ved forordning (EU) nr. XX/XX af XX[15], instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende, alvorlig organiseret kriminalitet oprettet ved forordning (EU) nr. XX/XX af XX[16], Sundhed for Vækst-programmet oprettet ved forordning (EU) nr. XX/XX af XX[17], Erasmus for Alle-programmet oprettet ved forordning (EU) nr. XX/XX af XX[18], Horisont 2020-rammeprogrammet oprettet ved forordning (EU) nr. XX/XX af XX[19] og instrumentet til førtiltrædelsesbistand oprettet ved forordning (EU) nr. XX/XX af XX[20].

(15) I henhold til artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætninger om bekæmpelse af forskelsbehandling bliver integreret i alle programmets aktiviteter. Der bør regelmæssigt foretages en overvågning og evaluering for at vurdere, hvordan ligestilling af kønnene og spørgsmål vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling behandles i programmets aktiviteter.

(16) EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) bør efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[21] bemyndiges til at foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører med henblik på at fastslå, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med EU-midler, der er bevilget under programmet.

(17) Eftersom målet med denne forordning, nemlig at bidrage til udviklingen af et europæisk område med retfærdighed, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og bedre kan opfyldes på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(18) [I medfør af artikel 3 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning] ELLER [Med forbehold af artikel 4 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater][22].

(19) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Programmets oprettelse og varighed

1.           Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Unions program for retlige anliggender, herefter benævnt "programmet".

2.           Programmet omfatter perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)           "medlemsstater": medlemsstaterne med undtagelse af [Danmark] ELLER [Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland med forbehold af artikel 4 i protokol (nr. 21)]

b)           "dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet": dommere, anklagere, advokater, notarer, retsbetjente, fogeder, retstolke and andre erhverv med tilknytning til retsvæsenet.

Artikel 3 EU-merværdi

Programmet skal finansiere aktioner med EU-merværdi. Med henblik herpå sikrer Kommissionen, at de aktioner, der udvælges til finansiering, har til formål at skabe resultater med en EU-merværdi, og fører tilsyn med, om der faktisk er opnået en EU-merværdi gennem de endelige resultater af de aktioner, der er finansieret via programmet.

Artikel 4 Generelle mål

Det generelle mål med programmet er at bidrage til at skabe et europæisk område med retfærdighed ved at fremme det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål.

Artikel 5 Specifikke mål

Med henblik på at nå det generelle mål i artikel 4 har programmet følgende specifikke mål:

a)      at fremme en effektiv, udførlig og konsekvent anvendelse af EU-lovgivningen inden for områderne af det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål.

         Den indikator, der skal måle opfyldelsen af dette mål, er bl.a. antal tilfælde af samarbejde på tværs af landegrænserne.

b)      at lette adgangen til klage og domstolsprøvelse.

         Den indikator, der skal måle opfyldelsen af dette mål, er bl.a. den europæiske opfattelse af adgang til klage og domstolsprøvelse.

c)      at hæmme og reducere udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika.

         Den indikator, der skal måle opfyldelsen af dette mål, er bl.a. antal tilfælde af samarbejde på tværs af landegrænserne.

Programmet skal i forbindelse med alle aktiviteter fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 6 Aktionstyper

1.           Med henblik på at nå målene i artikel 4 og 5 fokuserer programmet på følgende indsatsområder:

a)      forbedring af offentlighedens bevidsthed og viden om EU-ret og EU-politik

b)      støtte til gennemførelsen af EU-retten og EU-politik i medlemsstaterne

c)      fremme af samarbejde over landegrænserne og opbygning af viden om hinanden og gensidig tillid

d)      forbedring af kendskabet til og forståelsen af spørgsmål, der kan have betydning for et velfungerende europæisk område med retfærdighed, med henblik på at sikre en videnbaseret udformning af politikker og lovgivning.

2.         Programmet skal bl.a. finansiere følgende aktionstyper:

a)      analyseaktiviteter, såsom indsamling af data og statistikker; udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks; undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger; evalueringer og konsekvensanalyser; udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale; overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen og gennemførelsen af EU-politik; gruppediskussioner, seminarer, ekspertmøder, konferencer

b)      uddannelsesaktiviteter for dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet, f.eks. personaleudveksling gruppediskussioner, seminarer, uddannelsesarrangementer for undervisere og udvikling af onlinemoduler eller andre uddannelsesmoduler

c)      aktiviteter vedrørende gensidige læringsprocesser, samarbejde, bevidstgørelse og formidling, såsom fastlæggelse af, hvad der er god praksis, og udvekslinger herom, innovative tilgange og erfaringer, tilrettelæggelse af peer review og gensidige læringsprocesser; afholdelse af konferencer og seminarer; tilrettelæggelse af oplysnings- og informationskampagner, mediekampagner og -begivenheder, herunder intern kommunikation om Den Europæiske Unions politiske prioriteter; indsamling og offentliggørelse af materiale med henblik på at formidle oplysninger om og resultater af programmet; udvikling, drift og vedligeholdelse af IKT-systemer og -redskaber

d)      støtte til de centrale aktører, såsom støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelse af EU-retten og EU-politik; støtte til centrale netværk på europæisk plan, hvis aktiviteter er knyttet til gennemførelsen af programmets mål; netværkssamarbejde mellem specialiserede organer og organisationer, nationale, regionale og lokale myndigheder på EU-plan; støtte til netværk af eksperter; støtte til observatorier på EU-plan.

Artikel 7 Deltagelse

1.           Der er adgang til programmet for alle offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i

a)      medlemsstaterne

b)      de EFTA-lande, der er medlem af EØS, jf. betingelserne i EØS-aftalen

c)      tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i EU-programmer

d)      Danmark på grundlag af en international aftale.

2.           Offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i andre tredjelande, navnlig lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan blive tilknyttet programmets aktioner, såfremt det tjener aktionernes formål.

3.           Kommissionen kan inden for rammerne af programmet samarbejde med internationale organisationer, der er aktive på områder, som er omfattet af programmet, såsom Europarådet, De Forenede Nationer og Haagerkonferencen om International Privatret. Disse internationale organisationer har adgang til programmet.

Artikel 8 Budget

1.           Finansieringsrammen til gennemførelse af programmet udgør 472 mio. EUR.

2.           Finansielle tilskud fra programmet kan også anvendes til dækning af udgifter til forberedende aktiviteter og overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige i forbindelse med forvaltningen af programmet og opnåelsen af dets mål, navnlig undersøgelser, møder mellem eksperter, informations- og kommunikationstiltag, herunder intern kommunikation om Den Europæiske Unions politiske prioriteter med tilknytning til denne forordnings generelle mål, udgifter, der er forbundet med it-netværk, navnlig informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

3.           Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme, som er fastlagt ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. XX/XX af XX om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

Artikel 9 Gennemførelsesforanstaltninger

1.           Kommissionen yder EU-støtten i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. XX/XX af XX om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget.

2.           Til gennemførelse af programmet vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer i form af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 10, stk. 2.

3.           De årlige arbejdsprogrammer indeholder de foranstaltninger, der er nødvendige til deres gennemførelse, prioriteterne i indkaldelserne af forslag og alle andre oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. XX/XX af XX om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget.

Artikel 10 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 11 Komplementaritet

1.           Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne overordnet sammenhæng og komplementaritet og synergivirkninger med andre EU-instrumenter, bl.a. med programmet for rettigheder og unionsborgerskab, instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende, alvorlig organiseret kriminalitet, Sundhed for Vækst-programmet, Erasmus for Alle-programmet, Horisont 2020-rammeprogrammet og instrumentet til førtiltrædelsesbistand.

2.           Programmet kan dele ressourcer med andre EU-instrumenter, navnlig programmet for rettigheder og unionsborgerskab, til gennemførelse af aktioner, der opfylder begge programmers mål. En aktion, der har fået tildelt midler fra programmet, kan også tildeles midler fra programmet for rettigheder og unionsborgerskab, såfremt midlerne ikke dækker de samme udgiftsposter.

Artikel 12 Beskyttelse af EU's finansielle interesser

1.           Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at EU's finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.           Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

              Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

              Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet; denne bestemmelse berører ikke første og andet afsnit.

Artikel 13 Kontrol og evaluering

1.           Kommissionen kontrollerer regelmæssigt programmet for at følge op på gennemførelsen af de aktioner, der inden for rammerne af det udføres på indsatsområderne i artikel 6, stk. 1, og for at følge op på opnåelsen af de specifikke mål i artikel 5. Kontrollen skal også gøre det muligt at vurdere, hvordan ligestilling af kønnene og spørgsmål vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling er blevet behandlet i programmets aktiviteter. De mere detaljerede indikatorer køn, alder og handicap anvendes, hvis det er relevant.

2.           Kommissionen tilsender Europa-Parlamentet og Rådet

a) en midtvejsrapport senest midt i 2018

b) en efterfølgende evalueringsrapport.

3.           Midtvejsrapporten indeholder en evaluering af status for opnåelsen af programmets mål, ressourceudnyttelsens effektivitet og programmets EU-merværdi og anvendes til at afgøre, om finansieringen på områder, der er dækket af programmet, skal videreføres, ændres eller indstilles efter 2020. I rapporten tages der også stilling til, om der er grundlag for at forenkle programmet, og til dets interne og eksterne sammenhæng samt til, om alle målene og aktionerne stadig er relevante. Der tages hensyn til resultaterne af de efterfølgende evalueringer af programmerne i artikel 14.

4.           Den efterfølgende evalueringsrapport indeholder en evaluering af programmets konsekvenser på længere sigt og af, om programmets virkninger kan opretholdes, og skal indgå i en afgørelse om et senere program.

Artikel 14 Overgangsforanstaltninger

På aktioner, der indledes inden den 1. januar 2014 med hjemmel i afgørelse 1149/2007/EF, afgørelse 2007/126/RIA eller afgørelse 1150/2007/EF, finder bestemmelserne i disse afgørelser fortsat anvendelse, indtil aktionerne er tilendebragt. For så vidt angår disse aktioner betragtes henvisninger til udvalgene i artikel 10 og 11 i afgørelse 1149/2007/EF, i artikel 9 i afgørelse 2007/126/RIA og i artikel 10 i afgørelse 1150/2007/EF som henvisninger til udvalget i artikel 10 i denne forordning.

Artikel 15 Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020.

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[23]

Afsnit 33 – Retlige anliggender

1.3. Forslagets/initiativets art

þ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[24]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Programmets mål er ved fremme af det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål at bidrage til udviklingen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og navnlig et europæisk område med retfærdighed. Et velfungerende område med retfærdighed, hvor de problemer, der kan opstå i forbindelse med retssager på tværs af grænserne, er udryddet, vil også støtte og fremme de specifikke mål og flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke mål

Med henblik på at nå det generelle mål om at bidrage til udviklingen af et europæisk område med retfærdighed har programmet følgende specifikke mål:

a)       at fremme en effektiv, udførlig og konsekvent anvendelse af EU-lovgivningen i forbindelse med det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål

b)       at lette adgangen til klage og domstolsprøvelse

c)       at hæmme og reducere udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter:

ABB 33 03 og 33 04.

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Forslaget vil bidrage til håndhævelsen af gældende EU-ret, så borgere og virksomheder i Unionen fuldt ud kan drage fordel af gældende lovgivning. De vil blive mere bevidste om deres rettigheder, og medlemsstaterne og interesserede parter vil få bedre muligheder for at udveksle information om den bedste praksis og samarbejde med hinanden. Forslagets virkninger på støttemodtagere/målgrupper er beskrevet mere detaljeret i afsnit 4.1.2 i konsekvensanalysen.

Derudover vil de foreslåede ændringer i finansieringsprogrammerne have en klart fordelagtig virkning på forvaltningen af den finansielle støtte. Det vil tage udgangspunkt i en integreret tilgang for alle programmerne med hensyn til ansøgningsprocedurerne, den krævede dokumentation og de it-systemer, der skal bruges. Det vil i sig selv udgøre en konkret tidsbesparelse, da mange interesserede parter, der er aktive inden for områder, der falder ind under flere af de nuværende programmer, ikke længere vil skulle forholde sig til forskellige krav og kan koncentrere sig mere om at udvikle vægtige forslag med hensyn til indholdet og kvaliteten.

Endvidere vil sagsbehandlingstiden mellem indgivelse af ansøgning og modtagelse af resultaterne blive væsentligt nedbragt, hvis der er en harmoniseret og strømlinet enkelt procedure for projektudvælgelse, og dette vil give den ansøgende organisation en kortere periode med usikkerhed. Det vil yderligere give den fordel, at projekterne vil starte meget hurtigere, efter de er udarbejdet, og derfor mere effektivt vil opfylde de konkrete behov, de skal varetage inden for rammerne af Unionens politiske prioritering.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

De indikatorer, der skal måle om ovennævnte specifikke mål nås, er for a) og c) bl.a. antal tilfælde af samarbejde på tværs af landegrænserne og for b) bl.a. den europæiske opfattelse af adgang til klage og domstolsprøvelse.

Generaldirektoratet for Retlige Anliggender er ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om den nuværende situation til at opstille fornuftige mål på lang eller mellemlang sigt, men inden gennemførelsen af programmet begynder, vil Generaldirektoratet for Retlige Anliggender forsøge at indsamle flere oplysninger om den aktuelle situation, så der kan fastsættes milepæle og mål.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Selv om lovgivningen er et centralt middel til at gennemføre Unionens mål inden for retlige anliggender, er der et behov for at supplere med andre midler. I den forbindelse spiller finansiering en vigtig rolle. Særligt bør finansiering gøre lovgivningen mere effektiv ved at øge borgernes, fagfolks og de interesserede parters viden, bevidsthed og kapacitet gennem støtte til

information til og bevidstgørelse af offentligheden, herunder støtte til nationale og europæiske kampagner til at informere borgerne om deres rettigheder i henhold til EU-retten og deres håndhævelse i praksis

uddannelse og kapacitetsopbygning for de juridiske erhverv (såsom dommere og anklagere) og andre praktiserende jurister for at give dem redskaberne til effektivt at gøre brug af EU-rettigheder og EU-politik i praksis.

Finansiering har også en central rolle at spille med hensyn til at fremme samarbejde på tværs af landegrænserne og skabe gensidig tillid ved

styrkelse af netværker – dvs. organisationer, der er aktive i hele Unionen – som kan medvirke ved udformningen af nye initiativer på dette område og sikre en ensartet implementering overalt i Europa

grænseoverskridende samarbejde på retshåndhævelsesområdet, f.eks. etablering af varslingssystemer for forsvundne børn, koordinering af operationelt og grænseoverskridende samarbejde om narkotikabekæmpelse.

Endvidere bør der ydes finansiering til støtte af

forskning, analyse og andre støtteaktiviteter, så lovgiveren kan få klare og detaljerede oplysninger om problemerne og situationen i marken. Resultaterne af disse aktiviteter skal indgå i udviklingen og gennemførelsen af EU-politik og sikre, at politikken er videnbaseret, målrettet og velstruktureret.

1.5.2. Merværdi ved en indsats fra EU's side

Finansiering inden for rammerne af programmet for retlige anliggender bør være koncentreret om aktiviteter, hvor Unionens involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bidrager til den effektive anvendelse af gældende EU-ret ved at udvikle gensidig tillid mellem medlemsstaterne, øge samarbejdet og netværket over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten overalt i Unionen. Kun handling på EU-plan kan sikre koordinerede aktiviteter, der kan nå alle EU-medlemsstaterne. Den Europæiske Union har bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at takle situationer over landegrænserne og skabe et EU-forum for gensidig læring. Uden EU-støtte ville de interesserede parter være tilbøjelige til at takle lignende problemer på en fragmenteret og ukoordineret måde. Samarbejde, herunder netværkssamarbejde, mellem dem vil føre til udbredelse af den bedste praksis, særligt innovative og integrerede tilgange i forskellige medlemsstater. Deltagerne i disse aktiviteter vil da virke som formidlere i hver deres professionelle aktiviteter og sikre en videre udbredelse af den bedste praksis i deres medlemsstater.

En solid, analytisk basis for at støtte og udvikle politikken vil blive støttet. Involvering af Den Europæiske Union giver mulighed for, at disse aktiviteter kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Finansiering på nationalt plan ville ikke give de samme resultater, men kun have en fragmenteret og begrænset tilgang, der ikke dækker behovene i Den Europæiske Union som helhed.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

De midtvejsevalueringer, der er foretaget for de nuværende programmer inden for retlige anliggender, har bekræftet, at programmerne generelt er effektive, men de har også blotlagt en række problemer som f.eks. udvanding af finansieringen i mange mindre projekter med begrænset virkning. Selv om der bevilges finansiering til en lang række projekter, er der ikke nogen jævn geografisk spredning af de organisationer, der modtager støtte. Midtvejsevalueringerne viser alle, at der bør gøres noget mere for at forbedre udbredelsen og anvendelsen af resultaterne og produkterne af de aktiviteter, der støttes. En forbedring af udbredelsen går hånd i hånd med en forbedring af evalueringen og tilsynet. I midtvejsevalueringerne og under de offentlige høringer blev der med hensyn til effektivitet fremhævet de komplicerede og bureaukratiske procedurer, som ansøgerne skal følge. Fra et administrativt synspunkt giver de mange forskellige procedurer for de forskellige programmer Kommissionen en stor administrativ byrde. De mange forskellige procedurer og den store administrative byrde bidrager til at forlænge sagsbehandlingstiden. Hvis programmerne blev fusioneret, ville det løse dette problem og skabe synergivirkninger mellem programmerne.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Programmet vil tilstræbe synergivirkninger, sammenhæng og komplementaritet med andre EU-instrumenter, bl.a. med programmerne inden for indre anliggender, sundhed og forbrugere, uddannelse og forskning. Det vil undgås, at der sker overlapning med aktiviteter i de andre programmer, og ressourcerne kan deles mellem programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og unionsborgerskab med henblik på at nå fælles mål.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– þ  Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020

– þ  Finansielle virkninger fra 2014 til 2020 og senere

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[25]

þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– þ  gennemførelsesorganer

– þ  organer oprettet af Fællesskaberne[26]

– ¨  nationale offentligretlige organer/ organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

þ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

I begrundelsen nævnes muligheden af at bruge et eksisterende gennemførelsesorgan til hele eller en del af gennemførelsen af programmet. På nuværende tidspunkt er der ikke truffet nogen afgørelse herom, og der er ikke foretaget nogen cost-benefit-analyse, men muligheden bør holdes åben.

Fælles forvaltning er en anden mulighed, som ikke anvendes for tiden, men som det kunne overvejes at bruge i fremtiden. Det angår navnlig de internationale organisationer, der er nævnt i artikel 7, stk. 2: Europarådet, De Forenede Nationer og Haagerkonferencen om International Privatret.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Forslaget indeholder forpligtelser til kontrol og evaluering. Det vil på grundlag af indikatorerne i forslaget hvert år blive kontrolleret, at de specifikke mål nås.

Endvidere vil Kommissionen senest midt i 2018 fremlægge en midtvejsrapport til evaluering af, om programmets mål er blevet nået, af effektiviteten af brugen af ressourcer og af programmets EU-merværdi. Efter programmets afslutning vil der blive fremlagt en efterfølgende evaluering af konsekvenserne på længere sigt og af, om programmets virkninger kan opretholdes.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

Generaldirektoratet for Retlige Anliggender har ikke været ude for alvorlige risici for fejl i dets udgiftsprogrammer. Dette bekræftes af, at der gang på gang ikke er påvist nogen væsentlige fejl i Revisionsrettens årsberetninger, og at der i Generaldirektoratet for Retlige Anliggenders (og tidligere Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerheds) årlige aktivitetsrapporter ikke har været nogen restfejlprocent på over 2 % i de senere år (med en enkelt undtagelse for Daphne-programmet i 2009).

De væsentligste risici, som er påvist, er de følgende:

- risiko for dårlig kvalitet af de udvalgte projekter og dårlig teknisk gennemførelse af projektet, så virkningerne af programmet reduceres, frembragt ved utilstrækkelige udvælgelsesprocedurer, manglende ekspertise eller utilstrækkeligt tilsyn

- risiko for ineffektiv eller uøkonomisk brug af de tildelte midler, både for så vidt angår tilskud (vanskelighederne ved at tilbagebetale de faktisk støtteberettigede udgifter kombineret med begrænsede muligheder for at foretage skrivebordskontrol af støtteberettigede udgifter) og for så vidt angår udbud (i visse tilfælde et begrænset antal udbydere med den nødvendige ekspertviden med den følge, at der er for få muligheder til, at der kan sammenlignes pristilbud)

- risiko med hensyn til (navnlig) mindre organisationers evne til effektivt at kontrollere udgifter og sikre gennemsigtighed af de foretagne dispositioner

- risiko for Kommissionens omdømme, hvis der opdages svig eller strafbare handlinger; tredjemands interne kontrolsystemer giver kun en delvis sikkerhed på grund af det ret store antal forskelligartede kontrahenter og støttemodtagere, der hver har deres eget – ofte ret begrænsede – kontrolsystem.

De fleste af disse risici forventes at blive nedbragt på grund af en bedre målretning af forslag og brug af forenklede elementer i den treårige revision af finansforordningen.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Beskrivelse af det interne kontrolsystem

Det kontrolsystem, det påtænkes at anvende på det fremtidige program, er en fortsættelse af det nuværende kontrolsystem. Det består af forskellige komponenter: overvågning af operationerne foretaget af den enhed, der står for forvaltningen af programmet, forudgående kontrol (finansiel kontrol) foretaget af den centrale budget- og kontrolenhed, den interne udbudskomité (JPC), efterfølgende kontrol af tilskud og kontrol foretaget af den interne revisionsfunktion og/eller den interne revisionstjeneste.

For alle transaktioner skal den enhed, der står for forvaltningen af programmet, foretage en forudgående kontrol og budget- og kontrolenheden en finansiel kontrol (undtagen forhåndsfinansieringer med lav risiko). I forbindelse med tilskud bliver krav om godtgørelse af udgifter grundigt kontrolleret, og der kræves dokumentation, når det findes nødvendigt på grundlag af en risikovurdering. Alle åbne og begrænsede udbudsprocedurer og alle procedurer med forhandling over 60 000 EUR indgives til den interne udbudskomité til kontrol, inden afgørelsen om at yde tilskud vedtages.

Ved efterfølgende kontrol anvendes en "opdagelsesstrategi", der skal sikre, at der opdages flest mulige anomalier med henblik på at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. På grundlag af denne strategi udføres kontrollen på et udsnit af projekter, der næsten udelukkende udvælges på grundlag af en risikoanalyse.

Omkostninger og fordele ved kontrollen

Vi skønner, at mellem 50 og 70 % af alt personale, der er involveret i forvaltningen af de nuværende finansielle programmer, foretager kontrolfunktioner i vid forstand (fra udvælgelse af støttemodtagere/kontrahenter til gennemførelsen af resultaterne af kontrollen). Dette svarer til mellem 2,1 mio. EUR (50 % af udgifterne til menneskelige ressourcer i 2014 under afsnit 3.2.3) og 3,2 mio. EUR (70 % af udgifterne til menneskelige ressourcer i 2020 under afsnit 3.2.3). Derudover koster uddelegering af efterfølgende kontrol mellem 75 000 og 100 000 EUR om året, og disse udgifter finansieres af bevillingerne til administrativ støtte. Disse udgifter udgør mellem 6 og 3 % af programmets samlede budget og vil være faldende over den syvårige periode, eftersom de årlige bevillinger stiger markant mellem 2014 og 2020, mens udgifterne til kontrol forbliver forholdsvis stabile.

Takket være denne kombination af forudgående og efterfølgende kontrol samt skrivebordskontrol og kontrol på stedet var den kvantificerbare gennemsnitlige restfejlprocent lavere end 2 %, dog med en enkelt undtagelse for Daphne-programmet i 2009, hvor fejlprocenten steg til lidt over 2 %. Der blev rettet op på dette året efter gennem en øget efterfølgende kontrol på stedet. Med disse former for kontrol er der blevet opdaget og korrigeret for de resterende fejl i dette materiale. Det interne kontrolsystem og udgifterne hertil anses derfor for i Generaldirektoratet for Retlige Anliggender at være tilstrækkeligt til at nå målet om en lav fejlprocent.

Inden for disse rammer vil Generaldirektoratet for Retlige Anliggender dog fortsat undersøge mulighederne for at forbedre forvaltningen og foretage en yderligere forenkling. Med nedbringelsen af antallet af programmer vil der blive anvendt harmoniserede regler og procedurer, hvilket vil reducere risikoen for fejl. Derudover vil de forenklingsmidler, som den treårige revision af finansforordningen sikrer, blive brugt mest muligt, da det forventes, at de vil bidrage til at nedbringe den administrative byrde for støttemodtagerne og derved medføre en samtidig nedbringelse af risici for fejl og af den administrative byrde for Kommissionen.

Sammenfatning af (den nuværende) kontrols art og omfang

Sammenfatning af kontrollen || Beløb  i mio. EUR || Antal støttemodtagere/ transaktioner (% af total) || Omfang* (analyse 1-4) || Dækning         (% af værdi)

Forudgående kontrol af alle finansielle transaktioner || - || 100 % || 1-4, baseret på risiko og transaktionstype || 100 %

Den interne udbudskomités (JPC) kontrol af udbudsafgørelser || - || 100 % for udbudsprocedurer over 125 000 EUR og for procedurer med forhandling over 60 000 EUR || 4 || 100 % for udbudsprocedurer over 125 000 EUR og for procedurer med forhandling over 60 000 EUR

Efterfølgende kontrol af endelige tilskudsbetalinger || - || Mindst 10 % || 4 || Mellem 5 og 10 %

*Kontrollens omfang:

1. Minimal administrativ/regnskabsmæssig kontrol uden henvisning til bilag.

2. Kontrol med henvisning til bekræftende oplysninger, der indbefatter et element af uafhængigt tilsyn (f.eks. en revisionspåtegning eller anden verifikation), men uden henvisning til underliggende bilag.

3. Kontrol med henvisning til fuldstændigt uafhængige bekræftende oplysninger (f.eks. en database, som bekræfter visse dele af fordringen, eller tredjemands eller Kommissionens vurdering af opnåede milepæle).

4. Kontrol med henvisning og adgang til de underliggende bilag, som er tilgængelige på det pågældende tidspunkt i processen, for alle input og output (f.eks. arbejdssedler, fakturaer, fysisk kontrol), dvs. transaktionskontrol af samme omfang som den, der udføres af Revisionsretten i forbindelse med DAS.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Der er og vil blive indført forskellige foranstaltninger for, at det fremtidige program for retlige anliggender kan forebygge svig og uregelmæssigheder. Forslaget indeholder i artikel 12 en bestemmelse om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser. I overensstemmelse med Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), der blev vedtaget i juni 2011, er Generaldirektoratet for Retlige Anliggender i færd med at opstille en strategi for bekæmpelse af svig, der skal omfatte hele udgiftscyklussen, under hensyn til proportionalitetsprincippet og lønsomheden af de foranstaltninger, der skal gennemføres. Strategien har to grundelementer: Forebyggelse på grundlag af effektiv kontrol og en passende reaktion, hvis der opdages svig eller uregelmæssigheder, i form af inddrivelse af beløb, der er udbetalt uretmæssigt, og, hvor det er relevant, ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning. Strategien for bekæmpelse af svig beskriver systemet med forudgående og efterfølgende kontrol på grundlag af et system med advarselsindikatorer og angiver, hvilke procedurer personalet skal følge, når der opdages svig eller uregelmæssigheder. Det indeholder også oplysninger om arbejdsgangen i forholdet til OLAF.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse…………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || i.h.t. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

[3…] || [33 01 04.YY] [Programmet for retlige anliggender] || [IOB] || JA || JA || JA[27] || NEJ

[3…] || [33 YY YY YY] [Programmet for retlige anliggender] || [OB] || JA || JA || JA || NEJ

|| || || || || ||

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || [Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og unionsborgerskab]

GD: Retlige anliggender || || || År 2014[28] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer – 33 xx xx || Forpligtelser || (1) || 45,800 || 52,800 || 59,300 || 66,300 || 73,800 || 80,800 || 84,800 || || 463,600

Betalinger || (2) || 18,300 || 30,400 || 43,600 || 53,700 || 64,400 || 71,500 || 77,100 || 104,600 || 463,600

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[29] || || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer 33 01 04 yy* || || (3) || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || || 8,400

Bevillinger I ALT til GD Retlige Anliggender || Forpligtelser || =1+1a +3 || 47,000 || 54,000 || 60,500 || 67,500 || 75,000 || 82,000 || 86,000 || || 472,000

Betalinger || =2+2a +3 || 19,500 || 31,600 || 44,800 || 54,900 || 65,600 || 72,700 || 78,300 || 104,600 || 472,000

Kommissionen kan (delvist) uddelegere programmets gennemførelse til et eksisterende forvaltningsorgan. Beløbene og budgetstrukturen vil om nødvendigt blive justeret på grundlag af resultaterne af uddelegeringen.

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 45,800 || 52,800 || 59,300 || 66,300 || 73,800 || 80,800 || 84,800 || || 463,600

Betalinger || (5) || 18,300 || 30,400 || 43,600 || 53,700 || 64,400 || 71,500 || 77,100 || 104,600 || 463,600

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || || 8,400

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 3 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 47,000 || 54,000 || 60,500 || 67,500 || 75,000 || 82,000 || 86,000 || || 472,000

Betalinger || =5+ 6 || 19,500 || 31,600 || 44,800 || 54,900 || 65,600 || 72,700 || 78,300 || 104,600 || 472,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter 2020 || I ALT

GD: Retlige Anliggender ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 4,185 || 4,247 || 4,165 || 4,254 || 4,344 || 4,433 || 4,522 || || 30,150

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,054 || 0,055 || 0,056 || 0,057 || 0,059 || 0,060 || 0,061 || || 0,402

I ALT GD Retlige Anliggender || Bevillinger || 4,239 || 4,302 || 4,221 || 4,311 || 4,403 || 4,493 || 4,583 || || 30,552

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser i alt = betalinger i alt || 4,239 || 4,302 || 4,221 || 4,311 || 4,403 || 4,493 || 4,583 || || 30,552

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 51,239 || 58,302 || 64,721 || 71,811 || 79,403 || 86,493 || 90,583 || || 502,552

Betalinger || 23,739 || 35,902 || 49,021 || 59,211 || 70,003 || 77,193 || 82,883 || 104,600 || 502,552

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder. Det er ikke muligt for Generaldirektoratet for Retlige Anliggender at opgive en udtømmende liste over alle de resultater, der skal nås gennem den finansielle støtte inden for rammerne af programmet, deres gennemsnitlige omkostninger og antal som krævet i dette afsnit. Der er på nuværende tidspunkt ingen muligheder for statistisk at udregne gennemsnitlige omkostninger på grundlag af de nuværende programmer, og en så præcis afgrænsning ville være i strid med princippet om, at det fremtidige program bør give nok fleksibilitet til at tage højde for den politiske prioritering mellem 2014 og 2020. Nedenfor er der dog opstillet en (ikke-udtømmende) liste over forventede resultater:

- Antal af personer i målgruppen, som bevidstgørelsesaktiviteterne er nået ud til

- Antal dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet, som uddannelsesaktiviteterne er nået ud til

- Antal praktiserende jurister, som deltager bl.a. i netværkssamarbejde, udveksling, studiebesøg

- Antal tilfælde af samarbejde på tværs af landegrænserne, herunder ved brug af it-redskaber og EU-procedurer

- Politiske initiativer, der er udarbejdet på grundlag af evalueringer og konsekvensanalyser og støttet på omfattende høringer af interesserede parter og eksperter

- Antal evalueringer og konsekvensanalyser, der er foretaget som følge af programmets gennemførelse.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

Type resultater

Type resul-tater[30] || Resul-tater-nes gnsntl. om-kost-ninger || Resultater (Antal) || Om-kost-ninger || Resultater (Antal) || Om-kost-ninger || Re-sul-tater (An-tal) || Om-kost-ninger || Re-sul-tater (An-tal) || Om-kost-ninger || Resultater (Antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Samlede resulta-ter (antal) || Sam-lede om-kost-ninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1[31] || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Sammenfatning

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014[32] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 4,185 || 4,247 || 4,165 || 4,254 || 4,344 || 4,433 || 4,522 || 30,150

Andre administrations-udgifter || 0,054 || 0,055 || 0,056 || 0,057 || 0,059 || 0,060 || 0,061 || 0,402

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 4,239 || 4,302 || 4,221 || 4,311 || 4,403 || 4,493 || 4,583 || 30,552

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[33] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrations-udgifter || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 8,400

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 1,200 || 8,400

I ALT || 5,439 || 5,502 || 5,421 || 5,511 || 5,603 || 5,693 || 5,783 || 38,952

Kommissionen kan (delvist) uddelegere programmets gennemførelse til et eksisterende forvaltningsorgan. Beløbene og budgetstrukturen vil om nødvendigt blive justeret på grundlag af resultaterne af uddelegeringen.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte i fuldtidsækvivalenter)

33 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 30,75 || 30,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[34]

33 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 0,5 || 0,5 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 yy[35] || – i hovedsædet[36] || || || || || ||

– i delegationerne || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT || 31,25 || 31,25 || 29,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75 || 29,75

33 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Beløbene og budgetstrukturen vil blive justeret afhængigt af resultaterne af den påtænkte uddelegering.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || De opgaver, der skal udføres, omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for forvaltningen af et finansielt program, såsom at: - give input til budgetproceduren - udarbejde de årlige arbejdsprogrammer/finansieringsafgørelser, opstille den årlige prioritering - forvalte indkaldelser af forslag og udbud og de efterfølgende udvælgelsesprocedurer - kommunikere med de interesserede parter (potentielle/aktuelle støttemodtagere, medlemsstater osv.) - styre projekterne operationelt og finansielt - udføre kontrol som beskrevet ovenfor (forudgående kontrol, udbudskomité, efterfølgende kontrol, intern revision) - regnskabsførelse - udvikle og forvalte it-værktøjer til forvaltning af tilskud - kontrollere og rapportere om, hvorvidt målene er nået, herunder i AAR- og AOS-rapporter

Eksternt personale || Lignende opgaver som dem, der udføres af tjenestemænd og midlertidigt ansatte, dog ikke de opgaver, der ikke må udføres af eksternt personale

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med næste flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[37].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– þ  Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– ¨  Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Anslåede virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– þ  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

· ¨       for egne indtægter

· þ       for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[38]

År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Artikel 6xxxx…………. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[33 yyyyyy…] Indtægtspost

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Indtægterne er endnu ikke kendt og vil afhænge af kandidatlandenes deltagelse i programmet.

[1]               Meddelelsen om gennemgang af EU's budget, KOM(2010) 700 endelig af 19.10.2010.

[2]               Commission Staff Working Paper, A Budget for Europe 2020: the current system of funding, the challenges ahead, the results of stakeholders consultation and different option on the main horizontal and sectoral issues, SEK(2011) 868 endelig, der ledsagede meddelelsen om et budget for Europa 2020, KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[3]               http://ec.europa.eu/justice/news/consulting_public/news_consulting_0010_en.htm.

[4]               Programmet om civilret (JCIV), programmet om strafferet (JPEN), programmet om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab (FRC), Daphne III-programmet (DAP), programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden (DPIP) og afsnittene "ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed" og "ligestilling mellem mænd og kvinder" i programmet for beskæftigelse og social solidaritet (PROGRESS).

[5]               Midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af finansieringsprogrammet "Civilret", KOM(2011) 351 endelig af 15.6.2011, Midtvejsevalueringsrapport for programmet "Strafferet", KOM(2011) 255 endelig af 11.5.2011, Rapport om midtvejsevalueringen af programmet vedrørende grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab 2007-2013, KOM(2011) 249 endelig af 5.5.2011, Midtvejsrapport vedrørende Daphne III-programmet 2007-2013, KOM(2011) 254 endelig af 11.5.2011, Rapport om midtvejsevalueringen af særprogrammet "Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden" for perioden 2007-2013, KOM(2011) 246 endelig af 5.5.2011.

[6]               Kommissionens meddelelse af 13.9.2011, KOM(2011) 551 endelig.

[7]               EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

[8]               KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

[9]               KOM(2011) 500 af 29.6.2011.

[10]             EUT L 257 af 3.10.2007, s. 16.

[11]             EUT L 58 af 24.2.2007, s. 13.

[12]             EUT L 257 af 3.10.2007, s. 23.

[13]             KOM(2010) 700 af 19.10.2010.

[14]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[15]             EUT L XX af XX.XX, s. XX.

[16]             EUT L XX af XX.XX, s. XX.

[17]             EUT L XX af XX.XX, s. XX.

[18]             EUT L XX af XX.XX, s. XX.

[19]             EUT L XX af XX.XX, s. XX.

[20]             EUT L XX af XX.XX, s. XX.

[21]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[22]             Betragtningens endelige ordlyd afhænger af Det Forenede Kongeriges og Irlands konkrete stilling i henhold til bestemmelserne i protokol (nr. 21).

[23]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)   ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[24]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[25]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[26]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[27]             Muligvis Danmark.

[28]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[29]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[30]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[31]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål…"

[32]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[33]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[34]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[35]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[36]             Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[37]             Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[38]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.