BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Kommissionen fastlægger i sit forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 (FFR-forslaget)[1] de budgetmæssige rammer og vigtigste retningslinjer for den fælles landbrugspolitik. På denne baggrund fremlægger Kommissionen en række forordninger om lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 sammen med en konsekvensanalyse af alternative scenarier for udviklingen af politikken.

De nuværende reformforslag er baseret på meddelelsen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020[2], som skitserede overordnede politiske handlemuligheder for at imødekomme de fremtidige udfordringer for landbrug og landdistrikter og for at opfylde de mål, der er opstillet for den fælles landbrugspolitik, nemlig 1) bæredygtig fødevareproduktion, 2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats, og 3) afbalanceret territorial udvikling. Reformens retningslinjer i meddelelsen har siden fået bred opbakning både i den interinstitutionelle debat[3] og i høringen af interessenter, der fandt sted inden for rammerne af konsekvensanalysen.

Et fælles tema, som er opstået under denne proces, er behovet for at fremme ressourceeffektiviteten med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for EU's landbrug og landdistrikter i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, således at strukturen af den fælles landbrugspolitik bevares omkring to søjler, der bruger supplerende instrumenter for at nå de samme mål. Søjle I omfatter direkte betalinger og markedsforanstaltninger med en grundlæggende årlig indkomststøtte til EU's landbrugere og støtte i tilfælde af specifikke markedsforstyrrelser, mens søjle II omfatter udvikling af landdistrikterne, hvor medlemsstaterne udarbejder og medfinansierer flerårige programmer under en fælles ramme[4].

Gennem successive reformer har den fælles landbrugspolitik øget markedsorienteringen for landbruget, ydet indkomststøtte til producenterne, sikret bedre integration af miljøkrav og styrket støtten til udvikling af landdistrikterne som en integreret politik for udvikling af landdistrikterne i hele EU. Samme reformproces har imidlertid medført krav om en bedre fordeling af støtten mellem og i medlemsstaterne samt opfordringer til en bedre målretning af foranstaltninger med sigte på at tackle miljømæssige udfordringer og bedre tackle den øgede markedsvolatilitet.

Tidligere reformer har hovedsagelig reageret på endogene udfordringer, fra enorme overskud til fødevaresikkerhedskriser. De har givet gode resultater for EU både på hjemmemarkedet og den internationale front. Men de fleste af de aktuelle udfordringer skyldes faktorer uden for landbruget og vil således kræve en bredere politisk reaktion.

Presset på landbrugsindkomsterne forventes at fortsætte, da landbrugerne står over for flere risici, en nedgang i produktiviteten og avancepres på grund af stigende råvarepriser. Der er derfor behov for at opretholde indkomststøtten og styrke instrumenterne for at sikre en bedre forvaltning af risici og håndtering af krisesituationer. Et stærkt landbrug er afgørende for EU's fødevareindustri og den globale fødevaresikkerhed.

Samtidig opfordres landbrug og landdistrikter til at forstærke deres indsats for at opfylde de ambitiøse klima- og energipolitiske mål og strategien for biodiversitet, som indgår i Europa 2020-dagsordenen. Landbrugere, som sammen med skovbrugere udgør de vigtigste arealforvaltere, har brug for støtte til at indføre og opretholde landbrugssystemer og -praksis, som er specielt gunstige for miljø- og klimamål, fordi markedspriserne ikke afspejler leveringen af sådanne offentlige goder. Det er også vigtigt, at landdistrikternes forskellige potentialer udnyttes bedst muligt, så de bidrager til inklusiv vækst og samhørighed.

Den fremtidige fælles landbrugspolitik vil derfor ikke blive en politik, der kun tilgodeser en mindre, men væsentlig del af EU's økonomi, men også en politik af strategisk betydning for fødevaresikkerhed, miljøet og den territoriale balance. Deri ligger EU-merværdien af en reel fælles politik, der giver den mest effektive udnyttelse af begrænsede budgetressourcer med hensyn til at bevare et bæredygtigt landbrug i hele EU, finde en løsning på vigtige grænseoverskridende spørgsmål, som f.eks. klimaændringer og styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne, og samtidig give fleksibilitet i gennemførelsen for at imødekomme lokale behov.

I henhold til de regler, der er fastlagt i FFR-forslaget, skal den fælles landbrugspolitik fastholde sin tosøjlestruktur, idet budgettet for hver søjle fastholdes nominelt i 2013, med et klart fokus på resultater for de vigtigste EU-prioriteter. Direkte betalinger skal fremme bæredygtig produktion gennem tildeling af 30 % af deres budgetmidler til obligatoriske foranstaltninger, der er til gavn for klimaet og miljøet. Betalinger skal gradvis konvergere, og betalinger til store modtagere skal gradvis nedsættes. Udvikling af landdistrikterne skal indgå i en fælles strategisk ramme med andre EU-fonde med delt forvaltning med en mere resultatorienteret tilgang og klarere og bedre forudgående betingelser. Endelig skal finansieringen af den fælles landbrugspolitik med hensyn til markedsforanstaltninger styrkes med to instrumenter, der ikke indgår i FFR: 1) en nødreserve til at reagere på krisesituationer og 2) en udvidelse af anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

På dette grundlag er hovedelementerne i de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 fastsat i følgende forordninger:

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (”forordningen om direkte betalinger”).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (FMO-forordningen).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (”forordningen om udvikling af landdistrikterne”).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning)”.

– Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013.

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere.

Forordningen om udvikling af landdistrikterne bygger på det forslag, som blev forelagt af Kommissionen den 6. oktober 2011, og som fastsætter fælles regler for alle fonde, der fungerer under en fælles strategisk ramme[5]. Der vil også følge en forordning om ordningen for de socialt dårligst stillede personer, for hvilke finansieringen nu falder ind under en anden budgetpost i den flerårige finansielle ramme.

Desuden er nye regler for offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere, hvor der tages hensyn til indsigelser fra EU-Domstolen, ligeledes under forberedelse med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige måde at forene støttemodtagernes ret til beskyttelse af personoplysninger med princippet om åbenhed.

2.           RESULTATER AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

På grundlag af en evaluering af den nuværende politikramme og en analyse af de fremtidige udfordringer og behov vurderes tre alternative scenarier i konsekvensanalysen, ligesom virkningerne sammenlignes. Dette er resultatet af en lang proces, der startede i april 2010 og styres af en tværtjenstlig gruppe, som samler omfattende kvantitativ og kvalitativ analyse, herunder fastsættelse af et udgangsniveau i form af mellemfristede fremskrivninger for landbrugsmarkeder og indkomst frem til 2020 samt modellering af virkningerne af de forskellige politiske scenarier på sektorens økonomi.

Følgende tre scenarier beskrives i konsekvensanalysen: 1) en justering, der fortsætter med den nuværende politiske ramme, samtidig med at dens vigtigste mangler, f.eks. fordeling af direkte betalinger, håndteres, 2) et integrationsscenario, der medfører store politiske ændringer i form af bedre målretning og grønnere direkte betalinger og en forstærket strategisk målrettet politik for udvikling af landdistrikterne i bedre samordning med andre EU-politikker samt en udvidelse af retsgrundlaget for at sikre en bredere vifte af producentsamarbejde, og 3) et scenario, hvor politikkens fokus skifter udelukkende til miljøet med en gradvis udfasning af direkte betalinger, forudsat at produktionskapaciteten kan vedligeholdes uden støtte, og at de socioøkonomiske behov i landdistrikterne kan tilgodeses af andre politikker.

På baggrund af den økonomiske krise og presset på de offentlige finanser, som EU har reageret på med Europa 2020-strategien og FFR-forslaget, lægger alle tre scenarier forskellig vægt på hver af de tre politiske målsætninger for den fremtidige fælles landbrugspolitik, som sigter mod et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug i levedygtige landdistrikter. Med henblik på en bedre afstemning med Europa 2020-strategien, især med hensyn til ressourceeffektivitet, vil det blive stadig vigtigere at forbedre landbrugets produktivitet gennem forskning, vidensoverførsel og fremme af samarbejde og innovation (herunder gennem det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed). Eftersom EU's landbrugspolitik ikke længere opererer inden for et handelsforvridende politisk miljø, forventes der yderligere pres på sektoren fra yderligere liberalisering, navnlig inden for rammerne af Dohadagsordenen for udvikling eller et frihandelsområde med Mercosur.

De tre politiske scenarier blev udarbejdet under hensyntagen til de præferencer, som blev udtrykt i den høring, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen. Interesserede parter blev opfordret til at indsende bidrag mellem den 23. november 2010 og den 25. januar 2011, og et rådgivende udvalg blev nedsat den 12. januar 2011. Hovedpunkterne er sammenfattet nedenfor[6]:

-   Der er bred enighed blandt interessenterne om behovet for en stærk fælles landbrugspolitik baseret på en struktur med to søjler for at tackle udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og territorial udvikling.

-   De fleste respondenter finder, at den fælles landbrugspolitik bør spille en rolle i stabiliseringen af markeder og priser.

-   Interessenterne har forskellige meninger om målretning af støtte (navnlig omfordeling af direkte støtte og nedsættelse af betalinger).

-   Der er enighed om, at begge søjler kan spille en vigtig rolle i forhold til at optrappe klimaindsatsen og øge de miljømæssige præstationer til gavn for EU's samfund. Mange landbrugere antager, at dette sker allerede i dag, men den bredere offentlighed hævder, at søjle I-betalinger kan anvendes mere effektivt.

-   Respondenterne ønsker, at alle dele af EU, herunder i ugunstigt stillede områder, skal deltage i den fremtidige vækst og udvikling.

-   Integrationen af den fælles landbrugspolitik med andre politikker, f.eks. miljø, sundhed, handel og udvikling, blev understreget af mange respondenter.

-   Innovation, udvikling af konkurrencedygtige virksomheder og levering af offentlige goder til EU-borgere betragtes som måder at tilpasse den fælles landbrugspolitik til Europa 2020-strategien på.

I konsekvensanalysen blev de tre alternative politiske scenarier således sammenlignet:

Scenariet med et nyt fokus vil fremskynde strukturtilpasningen i landbrugssektoren og flytte produktionen til de mest omkostningseffektive områder og mest profitable sektorer. Der vil ganske vist blive afsat betydeligt flere midler til miljøet, men det vil også udsætte sektoren for større risici som følge af begrænsede muligheder for markedsintervention. Det vil desuden medføre betydelige sociale og miljømæssige omkostninger, da de mindst konkurrencedygtige områder vil få et stort indkomsttab og en betydelig miljøforringelse, eftersom politikken ville miste løftestangseffekten af direkte betalinger kombineret med krydsoverensstemmelseskravene.

I den anden ende af spektret vil tilpasningsscenariet være den bedste mulighed for politisk kontinuitet med begrænsede, men håndgribelige forbedringer i såvel landbrugets konkurrenceevne som i miljøresultaterne. Men der er alvorlig tvivl om, hvorvidt dette scenario i tilstrækkeligt omfang vil kunne imødekomme de vigtige klima- og miljømæssige udfordringer i fremtiden, som også understøtter landbrugets langsigtede bæredygtighed.

Integrationsscenariet giver fornyelse med større målretning og grønnere direkte betalinger. Analysen viser, at miljøvenlighed kan opnås til en rimelig pris for landbrugerne, selv om der ikke kan undgås visse administrative byrder. En ny dynamik i udviklingen af landdistrikterne er ligeledes mulig, forudsat at de nye muligheder udnyttes effektivt af medlemsstater og regioner, og at den fælles strategiske ramme med andre EU-midler ikke fjerner synergierne med søjle I eller svækker udviklingen af landdistrikternes særlige, stærke sider. Med den rette balance vil dette scenario være bedst til at tackle langsigtet bæredygtighed i landbruget og landdistrikterne.

På dette grundlag konkluderes det i konsekvensanalysen, at integrationsscenariet er mest afbalanceret ved gradvist at tilpasse den fælles landbrugspolitik til EU's strategiske mål, og denne balance findes også i gennemførelsen af de forskellige elementer i de lovgivningsmæssige forslag. Det vil også være vigtigt at udvikle en evalueringsramme for at måle opfyldelsen af den fælles landbrugspolitik med et fælles sæt af indikatorer, der er knyttet til de politiske målsætninger.

Forenkling har været en vigtig faktor gennem hele processen og bør styrkes på en række forskellige måder, f.eks. i strømliningen af krydsoverensstemmelse og markedsinstrumenter eller udformningen af ordningen for mindre landbrugere. Desuden bør grønnere direkte betalinger udformes på en sådan måde, at de mindsker de administrative byrder, herunder udgifter til kontrol.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Det foreslås at bevare den nuværende struktur af den fælles landbrugspolitik i to søjler med årlige obligatoriske generelle foranstaltninger under søjle I suppleret med frivillige foranstaltninger, der er bedre skræddersyet til de nationale og regionale særpræg i henhold til en flerårig programmeringsstrategi i søjle II. Den nye konstruktion af direkte betalinger har dog til formål bedre at udnytte synergien med søjle II, som igen er placeret under en fælles strategisk ramme for bedre at koordinere med andre EU fonde med delt forvaltning.

På dette grundlag er den nuværende struktur med fire grundlæggende retlige instrumenter også fastholdt, om end med et udvidet omfang af finansieringsforordningen for at samle fælles bestemmelser i, hvad der nu kaldes den horisontale forordning.

Forslagene overholder nærhedsprincippet. Den fælles landbrugspolitik er en virkelig fælles politik: det er et område, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, som foregår på EU-plan med henblik på at sikre et bæredygtigt og diversificeret landbrug i hele EU, og som behandler vigtige grænseoverskridende spørgsmål, f.eks. klimaændringer og styrket solidaritet mellem medlemsstaterne. I lyset af betydningen af de fremtidige udfordringer for fødevaresikkerhed, miljøet og territorial balance er den fælles landbrugspolitik stadig en strategisk vigtig politik, som skal sikre den mest effektive reaktion på de politiske udfordringer og den mest effektive udnyttelse af budgetmidlerne. Desuden foreslås det at opretholde den nuværende struktur med instrumenter i to søjler, hvor medlemsstaterne har større spillerum til at skræddersy løsninger til deres lokale forhold og ligeledes medfinansiere søjle II. Det nye europæiske innovationspartnerskab og værktøjet til risikostyring er også placeret under søjle II. Samtidig vil politikken være mere på linje med Europa 2020-strategien (herunder en fælles ramme med andre EU-fonde), og en række forbedringer og forenklinger vil blive indført. Endelig viser den analyse, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen, klart, hvilke omkostninger det vil få ikke at gøre noget i form af negative økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser.

Forordningen om udvikling af landdistrikterne bygger på den strategiske tilgang, som er blevet indført i den aktuelle periode, og som har haft en positiv virkning med medlemsstaternes udvikling af strategier og programmer på grundlag af en SWOT-analyse, så indgreb bedst tilpasses de nationale og regionale særpræg. Den nye mekanisme tager sigte på at styrke den strategiske tilgang – bl.a. ved at fastsætte klart definerede fælles prioriteter for udvikling af landdistrikterne på EU-plan (med tilhørende fælles målindikatorer) – samt ved at foretage de nødvendige tilpasninger i lyset af de erfaringer, der indtil videre er gjort.

Forordningen omfatter også det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed, som har til formål at fremme ressourceeffektivitet, bygge bro mellem forskning og praksis og generelt fremme innovation. Partnerskabet fungerer gennem operationelle grupper, som er ansvarlige for nyskabende projekter, og understøttes af et net.

På grundlag af det forslag, der blev forelagt af Kommissionen den 6. oktober 2011, hvor der fastsættes fælles regler for alle fonde, som fungerer under en fælles strategisk ramme, skal søjle II i den fælles landbrugspolitik arbejde sammen med søjle I på en koordineret og komplementær måde og også med andre EU-fonde (navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF). Midlerne er henført under en fælles strategisk ramme (FSR) på EU-plan, som kan gennemføres i partnerskabsaftaler på nationalt plan og omfatte fælles målsætninger og regler for deres funktion. Ved at fastlægge fælles regler for alle fonde, der fungere under en fælles strategisk ramme, vil det også blive lettere at håndtere projekter for både støttemodtagere og nationale myndigheder, og det vil også fremme gennemførelsen af integrerede projekter.

I den forbindelse opretholder politikken for udvikling af landdistrikterne de langsigtede strategiske målsætninger om at bidrage til landbrugets konkurrenceevne, en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag og en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikterne. På linje med Europa 2020-strategien finder disse brede målsætninger om støtte til udvikling af landdistrikterne for 2014-2020 et mere detaljeret udtryk gennem de følgende seks prioriteter for hele EU:

– fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug landdistrikter

– styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtighed

– fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget

– genopretning, bevaring og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug

– fremme af ressourceeffektivitet og støtte til skiftet til en lavemissions- og klimarobust økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren

– fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af landdistrikterne.

Disse prioriteter bør danne grundlag for programmeringen, herunder definitionen af målindikatorer i relation til hver af dem. Forordningen indeholder regler om udarbejdelse, godkendelse og revision af programmer, der i vid udstrækning følger gældende regler, og åbner mulighed for delprogrammer (f.eks. unge landbrugere, mindre landbrugere, bjergområder, korte forsyningskæder), som er omfattet af højere støtteintensiteter.

Listen over individuelle foranstaltninger er blevet strømlinet, og de individuelle foranstaltninger er blevet gennemgået, hvilket har ført til en række justeringer for at løse problemer med anvendelsesområde, gennemførelse og anvendelse, som er rejst i indeværende periode. Idet de fleste foranstaltninger potentielt tjener mere end én enkelt målsætning eller prioritet, anses det ikke længere for hensigtsmæssigt at samle dem i grupper. Ved programmering på grundlag af prioriteter kan der sikres afbalancerede programmer. Der er oprettet en specifik ordning for økologisk landbrug, ligesom der er indført ny afgrænsning af områder med særlige naturbetingede begrænsninger. Bestemmelserne om støtte til en fælles miljøindsats er forbedret.

Det nuværende samarbejde er væsentligt styrket og udvidet, så det støtter en lang række samarbejdsformer (økonomisk, miljømæssigt og socialt) mellem en bred vifte af potentielle modtagere. Det omfatter nu udtrykkeligt pilotprojekter samt samarbejde på tværs af regionale og nationale grænser. Leader og netværkssamarbejde vil fortsat spille en vigtig rolle, navnlig for udviklingen af landdistrikterne og spredningen af innovation. Støtte gennem Leader vil være konsekvent og koordineret med støtte til lokaludvikling fra andre EU-fonde med delt forvaltning. En pris for lokale, innovative samarbejdsprojekter vil støtte tværnationale initiativer, der kan fremme innovation.

En risikostyringsværktøjskasse med støtte til gensidige fonde og et nyt redskab til indkomststabilisering giver nye muligheder for at behandle de store prisudsving på landbrugsmarkederne, som forventes at fortsætte på mellemlang sigt.

Med ophævelsen af det nuværende aksesystem vil medlemsstaternes programmering også kunne strømlines.

Endelig foreslås det at bygge videre på den fælles overvågnings- og evalueringsramme, der er blevet indført i indeværende periode, og som vil blive forenklet og forbedret på grundlag af de hidtil indhøstede erfaringer. En fælles liste over indikatorer vil blive knyttet til de politiske prioriteter med henblik på overvågning og evaluering.

4.           BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

FFR-forslaget foreskriver, at en væsentlig del af EU's budget fortsat bør afsættes til landbruget, som er en fælles politik af strategisk betydning. I løbende priser foreslås det således, at den fælles landbrugspolitik bør fokusere på sine kerneaktiviteter med 317,2 mia. EUR afsat til søjle I og 101,2 mia. EUR til søjle II i perioden 2014-2020.

Søjle I- og søjle II-finansiering suppleres med yderligere midler på 17,1 mia. EUR bestående af 5,1 mia. EUR til forskning og innovation, 2,5 mia. EUR til fødevaresikkerhed og 2,8 mia. EUR til fødevarebistand til socialt dårligt stillede under andre udgiftsområder i FFR samt af 3,9 mia. EUR i en ny reserve til kriser i landbruget og op til 2,8 mia. EUR i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen uden for FFR, således at det samlede budget udgør 435,6 mia. EUR i perioden 2014-2020.

Hvad angår fordeling af støtten blandt medlemsstaterne, foreslås det, at alle medlemsstater med direkte betalinger på under 90 % af EU-gennemsnittet vil få fjernet en tredjedel af denne forskel. De nationale lofter i forordningen om direkte betalinger beregnes på dette grundlag.

Fordelingen af støtte til udvikling af landdistrikterne er baseret på objektive kriterier, der er knyttet til de politiske målsætninger under hensyntagen til den nuværende fordeling. Som det er tilfældet i dag, bør mindre udviklede regioner fortsat kunne få højere medfinansieringssatser, der også vil gælde for bestemte foranstaltninger såsom vidensoverførsel, producentorganisationer, samarbejde og Leader.

Der indføres en vis fleksibilitet mellem søjlerne (op til 5 % af de direkte betalinger): fra søjle I til søjle II, for at medlemsstaterne skal kunne styrke deres politik til udvikling af landdistrikterne, og fra søjle II til søjle I for de medlemsstater, hvor størrelsen af de direkte betalinger ligger under 90 % af gennemsnittet for EU.

Oplysninger om de finansielle følger af forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik er anført i den finansieringsoversigt, der ledsager forslagene.

2011/0282 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[7],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[9],

efter at have hørt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse[10],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder"[11] (i det følgende benævnt "meddelelsen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020") blev der gjort rede for potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik (i det følgende benævnt "den fælles landbrugspolitik") efter 2013. På baggrund af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra den 1. januar 2014. Reformen bør omfatte alle de vigtigste instrumenter i den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[12]. I betragtning af reformens rækkevidde er det hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EF) nr. 1698/2005 og erstatte den med en ny tekst.

(2) En politik for udvikling af landdistrikterne bør ledsage og supplere direkte betalinger og markedsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik og dermed bidrage til politikkens mål som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "traktaten"). En politik for udvikling af landdistrikterne bør integrere de politiske hovedmålsætninger, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"[13] (i det følgende benævnt "Europa 2020-strategien"), og være i overensstemmelse med de generelle mål for den økonomiske og sociale samhørighedspolitik, der er fastlagt i traktaten.

(3) Målet for denne forordning, nemlig udvikling af landdistrikterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af den direkte forbindelse mellem dette og andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, de store forskelle mellem de forskellige landdistrikter og begrænsningerne af de finansielle ressourcer i medlemsstaterne i et udvidet EU og kan derfor bedre opnås på EU-plan via den flerårige garanti for EU-finansiering og gennem fokus på prioriterede opgaver, og EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(4) Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(5) For at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne er det nødvendigt at fokusere på et begrænset antal centrale prioriteter i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter, konkurrenceevnen hos alle typer landbrug og bedriftens levedygtighed, fødekædeorganisation og risikostyring i landbruget, genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, der er afhængige af landbrug og skovbrug, ressourceeffektivitet og overgangen til en lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren og fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne. I den forbindelse skal der tages hensyn til de forskellige situationer, der påvirker landdistrikterne med forskellige karakteristika eller forskellige kategorier af potentielle støttemodtagere, og de tværgående mål for innovation, miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer. Afbødningsindsatsen bør have tilknytning til både begrænsning af emissioner i landbrug og skovbrug fra vigtige aktiviteter som f.eks. husdyrproduktion, brug af gødningsstoffer og bevarelse af kulstofdræn og fremme af kulstofbinding i forbindelse med arealudnyttelse, ændring af arealudnyttelse og skovbrugssektoren. EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter bør anvendes tværgående i forhold til de andre EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne.

(6) EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne bør gennemføres inden for rammerne af bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om beskyttelse og forbedring af miljøet, jf. traktatens artikel 11 og 19, under hensyntagen til "forureneren betaler"-princippet. Medlemsstaterne bør forelægge oplysninger om støtten til at nå klimaforandringsmålene i overensstemmelse med ønsket om at afsætte mindst 20 % af Unionens budget hertil efter en metode, der vedtages af Kommissionen.

(7) Aktiviteterne under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (i det følgende benævnt "ELFUL") og de operationer, som den bidrager til, bør være sammenhængende og i overensstemmelse med støtte fra andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. For at sikre en optimal tildeling og effektiv udnyttelse af Unionens ressourcer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af undtagelser til reglen om, at der ikke må ydes støtte i henhold til denne forordning til operationer, som støttes under de fælles markedsordninger.

(8) For at sikre en umiddelbar og afbalanceret gennemførelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør støtten fra ELFUL være baseret på tilstedeværelsen af sunde administrative rammebetingelser. Medlemsstaterne bør derfor vurdere, om visse forhåndsbetingelser er opfyldt. Hver medlemsstat bør udarbejde enten et nationalt program for udvikling af landdistrikterne for hele sit område eller et sæt regionale programmer. Hvert program bør identificere en strategi til opfyldelse af mål i relation til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og en række udvalgte foranstaltninger. Programmeringen bør være i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikter, men bør samtidig være tilpasset nationale forhold og supplere andre EU-politikker, navnlig markedspolitikken på landbrugsområdet, samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Medlemsstater, der vælger et sæt regionale programmer, bør også kunne udarbejde en national ramme, uden en særskilt budgettildeling for at lette koordineringen mellem regionerne i forbindelse med landsdækkende udfordringer.

(9) Medlemsstaterne bør have mulighed for i deres programmer for udviklingen af landdistrikterne at indsætte tematiske delprogrammer med henblik på at imødegå specifikke behov på områder af særlig betydning for dem. Tematiske delprogrammer bør vedrøre bl.a. unge landbrugere, små bedrifter, bjergområder og oprettelse af korte forsyningskæder. De tematiske delprogrammer bør også bruges til at give mulighed for at behandle omstrukturering af landbrugssektorer, som har en stærk indvirkning på udviklingen af landdistrikterne. Som et middel til at effektivisere indsatsen fra sådanne tematiske delprogrammer bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte højere støttesatser for visse operationer, der er omfattet af dem.

(10) Programmer for udvikling af landdistrikterne bør identificere behovene på området og beskrive en kohærent strategi for at opfylde dem på baggrund af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Denne strategi bør baseres på fastsættelse af mål. Forbindelsen mellem de påviste behov, mål og valg af udvalgte foranstaltninger til at opfylde dem bør fastlægges. Programmer for udvikling af landdistrikterne bør også indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

(11) Mål i programmerne for udvikling af landdistrikterne fastsættes i forhold til et sæt fælles indikatorer for alle medlemsstater. For at lette denne proces bør de områder, der er omfattet af disse indikatorer, defineres i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. I lyset af den horisontale anvendelse af EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med vidensoverførsel inden for landbrug og skovbrug skal interventioner under denne prioritet betragtes som et redskab for de målindikatorer, der er defineret for de resterende EU-prioriteter.

(12) Det er nødvendigt at fastsætte visse regler for programmering og revision af programmer for udviklingen af landdistrikterne. Der bør findes en lettere procedure for revisioner, som ikke berører de respektive programmers strategi eller EU's finansielle bidrag.

(13) For at sikre retssikkerhed og klarhed vedrørende den procedure, der skal følges i tilfælde af programændringer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastsættelsen af de kriterier, som danner grundlag for de foreslåede ændringer af de kvantificerede mål for programmerne, og som dermed udløser behovet for programændringer ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 91 i denne forordning.

(14) Landbrugets og skovbrugets udvikling og specialisering og de særlige udfordringer, som mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (i det følgende benævnt "SMV'er") i landdistrikterne står over for, kræver en passende grad af teknisk og økonomisk uddannelse samt en øget kapacitet for at få adgang til og udveksle viden og oplysninger, herunder i form af formidling af bedste landbrugs- og skovbrugsproduktionspraksis. Foranstaltninger til overførsel af viden og information bør ikke kun tage form af traditionelle uddannelseskurser, men tilpasses behovene hos aktører i landdistrikterne. Workshopper, coaching, demonstration og information, men også kortfristede bedriftsudvekslinger og besøgsordninger bør derfor også støttes. Viden og oplysninger bør gøre det muligt for landbrugere, skovbrugere, personer beskæftiget i fødevaresektoren og landdistrikterne, især SMV'er, at forbedre deres konkurrenceevne og ressourceeffektivitet og forbedre deres miljøpræstationer og samtidig bidrage til bæredygtigheden af landdistrikternes økonomi. For at sikre, at overførsel af viden og information rent faktisk leverer disse resultater, bør det kræves, at leverandører af vidensoverførsel har den fornødne kapacitet.

(15) For at sikre, at offentlige instanser, der leverer vidensoverførselstjenester, er i stand til at levere tjenesteydelser af en kvalitet og karakter, der er i overensstemmelse med formålene med politikken for udvikling af landdistrikterne, for at sikre en bedre målretning af midlerne og for at sikre, at landbrugets udvekslingsordninger og besøg på bedrifterne er klart afgrænset i forhold til lignende operationer under andre af Unionens ordninger, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen, hvad angår minimumskvalifikationer hos organer, som tilbyder vidensoverførsel, støtteberettigede omkostninger samt varigheden og indholdet af udvekslingsordninger og besøg på bedrifterne.

(16) Bedriftsrådgivning hjælper landbrugere, skovbrugere og SMV'er i landdistrikterne med at forbedre den bæredygtige forvaltning og den samlede præstation på deres bedrift eller virksomhed. Derfor bør både etableringen af sådanne tjenester og rådgivning af landbrugere, skovbrugere og SMV'er fremmes. For at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den rådgivning, der tilbydes, bør der fastsættes bestemmelser for minimumskvalifikationer og regelmæssig uddannelse af rådgiverne. Bedriftsrådgivningstjenester, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. HR/2012 af […][14] bør hjælpe landbrugerne med at vurdere effektiviteten af deres bedrift og identificere nødvendige forbedringer, hvad angår de lovbestemte forvaltningskrav og gode landbrugsmæssige og miljømæssige forhold og landbrugsmetoder til gavn for klimaet og miljøet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. DP/2012 af […][15], krav eller foranstaltninger i tilknytning til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, dyr, anmeldelse af sygdomme og innovation som minimum som fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. HR/2012. Hvis det er relevant, bør rådgivningen også omfatte arbejdssikkerhed. Rådgivning kan også omfatte spørgsmål i tilknytning til de økonomiske, landbrugsmæssige og miljømæssige resultater på bedriften eller i virksomheden. Drifts- og vikarordninger bør hjælpe landbrugerne med at forbedre og forenkle forvaltningen af deres bedrift.

(17) For at sikre, at organer og myndigheder, som tilbyder rådgivning, er i stand til at yde rådgivning af en kvalitet og karakter, som er i overensstemmelse med målene i politikken for udvikling af landdistrikterne, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med den yderligere specifikation af minimumskrav til kvalifikationer hos de myndigheder og organer, der tilbyder rådgivning.

(18) Unionens eller medlemsstaternes kvalitetsordninger for landbrugsvarer og fødevarer giver forbrugerne garantier for kvaliteten af og karakteristikaene ved det produkt eller de produktionsmetoder, der er resultatet af landbrugernes deltagelse i sådanne ordninger, skaber merværdi for de pågældende produkter og forbedrer deres afsætningsmuligheder. Landbrugerne bør derfor tilskyndes til at deltage i disse ordninger. Da det er på tidspunktet for sådanne ordningers ikrafttrædelse og i de første år af deres deltagelse, at landbrugerne pålægges yderligere omkostninger og forpligtelser som følge af deres deltagelse, som ikke i fuldt omfang belønnes af markedet, bør støtten begrænses til nye deltagere og dække en periode på højst fem år. I betragtning af bomulds særlige karakteristika som et landbrugsprodukt bør kvalitetsordninger for bomuld også være omfattet. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med Unionens kvalitetsordninger, der kan være omfattet af denne foranstaltning.

(19) For at forbedre de økonomiske og miljømæssige resultater i bedrifterne og virksomhederne i landdistrikterne, forbedre effektiviteten af landbrugsprodukter på forarbejdnings- og afsætningsområdet, give den nødvendige infrastruktur til udvikling af landbruget og støtte ikke-kommercielle investeringer, der er nødvendige for at nå miljømål, bør der ydes støtte til fysiske investeringer, der bidrager til disse mål. I programmeringsperioden 2007-2013 dækkede en vifte af foranstaltninger de forskellige interventionsområder. Af forenklingshensyn, men også for at give støttemodtagerne mulighed for at udforme og gennemføre integrerede projekter med større merværdi, bør en enkelt foranstaltning omfatte alle typer af fysiske investeringer. Medlemsstaterne bør fastsætte en tærskel for landbrugsbedrifter, der er berettigede til støtte til investeringer i forbindelse med støtte til bedrifternes levedygtighed, baseret på resultatet af analysen af styrker, svagheder, muligheder og trusler ("SWOT") som et middel til at målrette støtten.

(20) Landbrugssektoren er i højere grad end andre sektorer udsat for skader på sit produktionspotentiale som følge af naturkatastrofer. For at styrke landbrugsbedriftens levedygtighed og konkurrenceevne i tilfælde af sådanne katastrofer bør der ydes støtte for at hjælpe landbrugerne med at genoprette det beskadigede landbrugspotentiale. Medlemsstaterne bør også sikre, at der ikke forekommer overkompensation for skaderne som følge af kombinationen af Unionens kompensationsordninger (navnlig risikostyringsforanstaltningen) og nationale og private kompensationsordninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af de udgifter, der er støtteberettigede under denne foranstaltning.

(21) Oprettelse og udvikling af ny økonomisk aktivitet i form af nye bedrifter, nye virksomheder eller nye investeringer i ikke-landbrugsmæssige aktiviteter er afgørende for udviklingen og konkurrenceevnen i landdistrikterne. En bedrifts- og erhvervsudviklingsforanstaltning bør lette unge landbrugeres etablering og den strukturelle tilpasning af deres bedrifter efter den første etablering, diversificering af landbrugere til ikke-landbrugsmæssige aktiviteter samt oprettelse og udvikling af ikke-landbrugsrelaterede SMV'er i landdistrikterne. Udvikling af små landbrugsbedrifter, som er potentielt økonomisk levedygtige, bør også fremmes. For at sikre levedygtigheden af nye økonomiske aktiviteter, der støttes under denne foranstaltning, bør støtten gøres betinget af, at der forevises en forretningsplan. Støtte til virksomhedsetablering bør kun omfatte den indledende periode og ikke blive driftsstøtte. Hvis medlemsstaterne således vælger at yde støtte i rater, skal disse være for en periode på ikke over fem år. Desuden bør der for at anspore omstruktureringen af landbrugssektoren ydes støtte i form af årlige betalinger til landbrugere, der deltager i den ordning for små landbrugere, der er oprettet ved afsnit V i forordning (EU) nr. DP/2012, hvis de forpligter sig til at overdrage hele deres bedrift og de dertil svarende betalingsrettigheder til en anden landbruger, som ikke deltager i nævnte ordning.

(22) SMV'erne er rygraden i EU's økonomi i landdistrikterne. Landbrugs- og ikke-landbrugsmæssig erhvervsmæssig udvikling bør sigte mod fremme af beskæftigelsen og etablering af arbejdspladser af høj kvalitet i landdistrikter, bevarelse af allerede eksisterende arbejdspladser, reduktion af sæsonmæssige udsving i beskæftigelsen og udvikling af ikke-landbrugsmæssige sektorer uden for landbruget samt landbrugs- og fødevareforarbejdning, samtidig med at den fremmer virksomhedsintegration og lokale tværsektorielle forbindelser. Projekter, som samtidig integrerer landbrug, turisme i landdistrikterne gennem fremme af bæredygtig og ansvarlig turisme i landdistrikterne, natur- og kulturarv, bør ligesom investeringer i vedvarende energi anspores.

(23) For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetressourcer og sikre beskyttelsen af støttemodtagernes rettigheder samt undgå forskelsbehandling blandt disse bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen vedrørende fastsættelse af vilkår, hvorved juridiske personer kan betragtes som unge landbrugere, og fastsættelse af en henstandsperiode for erhvervelse af faglige kvalifikationer, minimumsindholdet af forretningsplaner og de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende i definitionen af små bedrifter og af de øvre og nedre tærskler for fastlæggelse af støtteberettigelsen til en operation inden for rammerne af støtte til henholdsvis unge landbrugere eller udvikling af små landbrugsbedrifter.

(24) Udvikling af lokal infrastruktur og lokale basale tjenesteydelser i landdistrikterne, herunder fritid og kultur, renovering af landsbyer og aktiviteter, der tager sigte på renovering og opgradering af landsbyers og landskabers kultur- og naturarv, er et væsentligt element i enhver indsats for at udnytte vækstpotentialet og fremme bæredygtigheden i landdistrikterne. Der bør derfor også ydes støtte til operationer med dette formål, herunder adgang til informations- og kommunikationsteknologi og udvikling af hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet. I tråd med disse målsætninger bør udvikling af tjenester og infrastruktur, som fører til social integration og en ændring af den sociale og økonomiske tilbagegang samt affolkningen af landområderne, fremmes. For at opnå størst mulig effektivitet for denne støtte bør dækkede operationer gennemføres i overensstemmelse med eventuelle planer for udviklingen af kommuner og deres basale tjenesteydelser udarbejdet af en eller flere landkommuner. For at sikre kohærensen med Unionens klimamål bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten uddelegeres til Kommissionen vedrørende definitionen af de typer af vedvarende energiinfrastruktur, der er berettigede til støtte.

(25) Skovbruget er uløseligt knyttet til udviklingen af landdistrikterne, og i støtten til bæredygtig og klimavenlig arealanvendelse bør også indgå skovarealudvikling og bæredygtig forvaltning af skovene. I programmeringsperioden 2007-2013 omfattede en række foranstaltninger flere forskellige typer støtte til skovbrugsinvesteringer og ‑forvaltning. Af forenklingshensyn, men også for at give støttemodtagerne mulighed for at udforme og gennemføre integrerede projekter med større merværdi, bør en enkelt foranstaltning omfatte alle former for støtte til skovbrugsinvesteringer og ‑forvaltning. Denne foranstaltning bør dække udvidelse og forbedring af skovressourcerne gennem skovrejsning på landbrugsarealer og etablering af skovlandbrugssystemer, der kombinerer omfattende land- og skovbrugssystemer med genopretning af skove, der er blevet skadet ved brand og naturkatastrofer, og andre relevante forebyggende foranstaltninger, investeringer i nye teknologier inden for skovbrug og forarbejdning og afsætning af skovprodukter, der tager sigte på at forbedre bedrifternes økonomiske og miljømæssige resultater for skovbrugere og ikke-profitable investeringer, der forbedrer økosystemerne og skovøkosystemernes klimatilpasningsevne og miljømæssige værdi. Det bør undgås, at der skabes konkurrencefordrejning, og støtten bør være markedsneutral. Som følge heraf bør der indføres begrænsninger med hensyn til støttemodtagernes størrelse og retlige status. Forebyggende foranstaltninger mod brand skal finde sted i områder, som af medlemsstaterne er klassificeret som middel eller høj brandrisiko. Alle forebyggende foranstaltninger bør indgå som led i en skovbeskyttelsesplan. Iværksættelse af foranstaltninger til genoprettelse af beskadigede skove forudsætter, at en videnskabelig offentlig organisation formelt anerkender naturkatastrofen. Foranstaltninger på skovbrugsområdet bør vedtages på baggrund af Unionens og medlemsstaternes afgivne løfter på internationalt plan og baseres på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter under hensyntagen til de forpligtelser, der er indgået på ministerkonferencerne om beskyttelse af Europas skove. Støtten skal bidrage til gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi[16]. For at sikre at skovrejsning på landbrugsarealer er i overensstemmelse med de miljøpolitiske mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af visse miljømæssige minimumskrav.

(26) For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen vedrørende fastsættelse af vilkår, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal fastlægge forekomsten af en naturkatastrofe eller et skadedyr eller en sygdom og definitionen af de former for forebyggende foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra ELFUL.

(27) Producentsammenslutninger hjælper landbrugere, der står over for fælles udfordringer, som f.eks. øget konkurrence og konsolidering af afsætningsmarkeder i forbindelse med markedsføring af deres produkter, også på lokale markeder. Oprettelse af producentsammenslutninger bør derfor fremmes. For at sikre bedst mulig anvendelse af de begrænsede finansielle ressourcer er det kun producentsammenslutninger, der kan betragtes som SMV'er, som bør modtage støtte. For at sikre, at producentsammenslutningen bliver et levedygtigt foretagende, bør der forelægges en forretningsplan som en betingelse for at få anerkendt en producentsammenslutning af medlemsstaterne. For at undgå at yde driftsstøtte og bevare støttens tilskyndende rolle bør dens maksimale varighed være begrænset til fem år.

(28) Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug bør fortsat spille en fremtrædende rolle, når det gælder fremhjælpning af en bæredygtig udvikling af landdistrikterne og imødekommelse af samfundets stigende behov for tjenester på miljøområdet. De bør yderligere tilskynde landbrugerne og andre arealforvaltere til at tjene samfundet som helhed ved indførelse eller fortsat anvendelse af landbrugspraksis, som bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, landskabet og dets karakteristika, naturressourcerne, jordbunden og den genetiske diversitet. I den sammenhæng bør der udvises særlig opmærksomhed om bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget og de yderligere behov for landbrugssystemer, som er af høj naturværdi. Betalinger bør bidrage til at dække ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de indgåede forpligtelser og bør kun dække forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav, i overensstemmelse med "forureneren betaler"-princippet. I mange situationer øger de synergier, der hidrører fra fælles forpligtelser fra en gruppe af landbrugere, de miljø- og klimamæssige fordele. Men en fælles indsats medfører yderligere transaktionsomkostninger, som bør opvejes tilstrækkeligt. For at sikre, at landbrugere og andre arealforvaltere er i stand til at gennemføre de forpligtelser, de har påtaget sig, korrekt, bør medlemsstaterne bestræbe sig på at give dem de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden. Medlemsstaterne bør opretholde det indsatsniveau, der er opnået i programmeringsperioden 2007-2013, og bør af det samlede bidrag fra ELFUL til hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne afsætte mindst 25 % til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og arealforvaltning gennem foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt økologisk landbrug og betalinger til områder, der er konfronteret med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger.

(29) For at sikre at forpligtelser til at drive miljø- og klimavenligt landbrug er fastlagt i overensstemmelse med EU's overordnede miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til at fastlægge betingelser vedrørende den årlige forlængelse af forpligtelser efter den indledende periode, forpligtelser til at ekstensivere eller forvalte forskelligt husdyrbrug, at begrænse gødning, plantebeskyttelsesmidler eller anden form for input, at opdrætte lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, eller at bevare plantegenetiske ressourcer, og de støtteberettigede tiltag i forbindelse med bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget.

(30) Betalinger til omstilling til eller vedligeholdelse af økologisk landbrug bør tilskynde landbrugerne til at deltage i disse ordninger som svar på samfundets stigende behov for anvendelse af miljøvenlige landbrugsmetoder og høje standarder for dyrevelfærd. For at øge synergien i biodiversiteten, der leveres af foranstaltningen, bør der tilskyndes til kollektive kontrakter og samarbejde mellem landbrugere for at dække større tilstødende områder. For at undgå, at landbrugere i stor stil vender tilbage til konventionelt landbrug, bør både omlægnings- og vedligeholdelsesforanstaltninger støttes. Betalinger bør bidrage til at dække ekstra omkostninger og indkomsttab som følge af tilsagnet og bør kun omfatte forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav.

(31) Der bør fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugerne for at hjælpe med at løse specifikke ulemper i de pågældende områder som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle[17] og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter[18] med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder, men støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[19]. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i programmet for udvikling af landdistrikterne, og som er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav. Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den generelle udformning af deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

(32) Betalinger til landbrugere i bjergområder og i andre områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger bør bidrage ved at fremme fortsat anvendelse af landbrugsarealer til at bevare landskabet samt til at opretholde og fremme bæredygtige landbrugssystemer. For at sikre effektiviteten af denne støtte skal betalingerne kompensere landbrugere for indkomsttab og supplerende omkostninger, der er forbundet med det pågældende områdes ulemper.

(33) For at sikre effektiv anvendelse af EU-midler og ligebehandling for landbrugere i hele EU bør bjergområder og områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger defineres efter objektive kriterier. I tilfælde af områder med naturbetingede begrænsninger bør disse biofysiske kriterier baseres på solid videnskabelig dokumentation. Der bør vedtages overgangsordninger for at lette udfasningen af betalinger i områder, der ikke længere betragtes som områder med naturbetingede begrænsninger som følge af anvendelsen af disse kriterier.

(34) Gennem støtte til landbrugere, som forpligter sig til at indføre standarder for husdyrhold, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, bør landbrugerne fortsat tilskyndes til at indføre høje dyrevelfærdsstandarder. For at sikre, at forpligtelserne vedrørende dyrevelfærd er i overensstemmelse med EU's generelle politik på området, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af de områder, hvor sådanne forpligtelser bør indebære opgraderede standarder for produktionsmetoderne.

(35) Der bør fortsat ydes betalinger til skovbrugere, som yder miljø- og klimavenlige skovbevarende tjenester ved at forpligte sig til at øge biodiversiteten, bevare skovøkosystemer af høj værdi, forbedre deres afbødnings- og tilpasningspotentiale og styrke skovenes beskyttende rolle, når det gælder erosion, vedligeholdelse af vandressourcer og naturkatastrofer. I den sammenhæng bør der udvises særlig opmærksomhed om bevarelse og fremme af skovgenetiske ressourcer. Betalinger ydes for miljømæssige forpligtelser vedrørende skovene, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, som er fastsat i den nationale lovgivning. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til den type operationer, der er støtteberettigede under denne foranstaltning.

(36) I programmeringsperioden 2007-2013 blev kun én type samarbejde udtrykkeligt støttet under politikken for udvikling af landdistrikterne: samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Det er stadig nødvendigt med støtte til denne type samarbejde, men støtten bør tilpasses, således at den bedre opfylder vidensøkonomiens krav. I denne forbindelse bør der tages højde for projekter fra en enkelt aktør, som finansieres under denne foranstaltning, på betingelse af, at de opnåede resultater udbredes med henblik på at kunne formidle nye fremgangsmåder, processer eller produkter. Desuden er det blevet klart, at støtte til flere forskellige typer samarbejde med en bredere vifte af støttemodtagere, fra små til større aktører, kan bidrage til at nå målene for politikken for udvikling af landdistrikterne ved at hjælpe aktørerne i landdistrikterne med at overvinde de økonomiske, miljømæssige og andre ulemper ved opsplitning. Foranstaltningen bør således udvides. Støtte til små aktører til at tilrettelægge fælles arbejdsprocesser og dele faciliteter og ressourcer bør hjælpe dem med at blive økonomisk levedygtige på trods af deres ringe størrelse. Støtte til horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden samt til salgsfremstød i en lokal sammenhæng bør fremme en økonomisk rationel udvikling af korte forsyningskæder, lokale markeder og lokale fødekæder. Støtte til kollektive tilgange til miljøprojekter og praksis bør kunne bidrage til at skabe større og mere konsekvente miljø- og klimamæssige fordele, end individuelle aktører, der handler uden henvisning til andre (f.eks. gennem praksis på større ubrudte arealer), kan levere. Støtte på disse forskellige områder bør ydes i forskellige former. Klynger og netværk er særligt relevante for udveksling af ekspertise samt udvikling af nye og særlige former for ekspertise, tjenester og produkter. Pilotprojekter er vigtige redskaber til afprøvning af kommerciel anvendelse af teknologier, teknikker og praksis i forskellige sammenhænge og tilpasning af dem, når det er nødvendigt. Operationelle grupper er et centralt element i det europæiske innovationspartnerskab (i det følgende benævnt "EIP") for landbrugets produktivitet og bæredygtighed. Et andet vigtigt redskab er lokale udviklingsstrategier, der opererer uden for rammerne af lokaludviklingen under Leader – mellem offentlige og private aktører fra by- og landområder. I modsætning til Leader-metoden kan sådanne partnerskaber og strategier være begrænset til en enkelt sektor og/eller forholdsvis specifikke udviklingsmål, herunder de ovenfor nævnte. Brancheorganisation bør også være berettiget til støtte under denne foranstaltning. Den bør begrænses til syv år undtagen for kollektive miljø- og klimaforanstaltninger i behørigt begrundede tilfælde.

(37) Landbrugere udsættes i dag for stadig større økonomiske og miljømæssige risici som følge af klimaforandringer og øgede prisudsving. I denne forbindelse har en effektiv forvaltning af risici en stigende betydning for landbrugere. Derfor bør der oprettes en risikostyringsforanstaltning for at bistå landbrugere med at tackle de hyppigst forekommende risici for dem. Denne foranstaltning bør derfor støtte landbrugerne i at dække de præmier, de betaler for afgrøde-, dyre- og planteforsikring samt oprettelse af gensidige fonde, og den erstatning, som disse fonde betaler til landbrugere for tab lidt som følge af udbrud af dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser. Den bør også omfatte et indkomststabiliseringsredskab i form af en gensidig fond til støtte af de landbrugere, som står over for en alvorlig nedgang i deres indkomst. For at sikre ligebehandling af landbrugere i hele Unionen og for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes, og at Unionens internationale forpligtelser overholdes, bør der fastsættes særlige betingelser for tildeling af støtte i henhold til disse foranstaltninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til fastsættelse af minimums- og maksimumsløbetiden for de kommercielle lån til gensidige fonde.

(38) Leader-metoden til lokaludvikling har i en årrække bevist sin nytteværdi i forbindelse med fremme af udviklingen af landdistrikterne gennem fuld hensyntagen til de tværsektorielle behov for en endogen landdistriktsudvikling gennem sin bottom-up-tilgang. Leader bør derfor videreføres i fremtiden, og dens anvendelse bør fortsat være obligatorisk for alle programmer for udvikling af landdistrikterne.

(39) For at sikre, at lokale udviklingsstrategier anvendes på et territorialt niveau, der giver dem mulighed for at levere resultater, som reelt bidrager til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og innovation, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til at fastsætte befolkningskriterier for det område, der skal omfattes af en sådan strategi, og det mere præcise omfang af de forberedelses- og animeringsomkostninger, der skal støttes.

(40) Støtte til lokaludvikling under Leader fra ELFUL bør omfatte alle aspekter af udarbejdelsen og gennemførelsen af lokale udviklingsstrategier og drift af lokale aktionsgrupper samt samarbejde mellem områder og grupper, som udfører bottom-up-lokaludvikling og samfundsstyret lokaludvikling. For at gøre det muligt for partnere i landdistrikter, der endnu ikke anvender Leader, at afprøve og forberede sig på konstruktionen og driften af en lokal udviklingsstrategi, bør finansieringen også omfatte et "Leader-opstartssæt". For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til en detaljeret definition af støtteberettigede animeringsomkostninger for lokale aktionsgrupper.

(41) Investeringer er fælles for mange foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i henhold til denne forordning og kan vedrøre operationer af meget forskellig karakter. For at sikre klarhed i gennemførelsen af disse operationer bør der fastlægges visse fælles regler for alle investeringer. Disse fælles regler bør definere de former for udgifter, der kan betragtes som investeringsudgifter, og sikre, at kun de investeringer, der skaber ny værdi i landbruget, kan modtage støtte. For at tage hensyn til de særlige forhold vedrørende bestemte typer investeringer, som f.eks. køb af brugt udstyr og simple genanskaffelsesinvesteringer, og samtidig sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-midlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen med hensyn til fastsættelsen af de betingelser, ifølge hvilke visse typer investeringer kan betragtes som støtteberettigede udgifter. For at lette gennemførelsen af investeringsprojekter bør det være muligt for medlemsstaterne at udbetale forskud. For at sikre en effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af bistanden fra ELFUL bør der fastsættes visse regler for at sikre, at investeringer vedrørende operationer får varig virkning, og at støtte fra ELFUL ikke anvendes til at fordreje konkurrencen.

(42) Visse arealrelaterede foranstaltninger i henhold til denne forordning indebærer tilsagn fra modtagernes side om forpligtelser, der strækker sig over mindst fem år. I denne periode kan der forekomme ændringer i enten bedriftens eller støttemodtagerens situation. Der bør derfor fastsættes bestemmelser for at fastlægge den kurs, der skal følges i sådanne tilfælde. For at sikre en effektiv gennemførelse af arealrelaterede foranstaltninger og sikre Unionens finansielle interesser bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastsættelsen af betingelserne for delvis overdragelse af en bedrift og definitionen af andre situationer, hvor tilbagebetaling af støtten ikke er påkrævet.

(43) Visse foranstaltninger i henhold til denne forordning stiller som en betingelse for støttetildeling, at modtagerne påtager sig forpligtelser, der er mere vidtgående end et relevant udgangsniveau defineret i form af obligatoriske standarder eller krav. I lyset af eventuelle ændringer i lovgivningen i den pågældende periode af de forpligtelser, som følger af ændringen af udgangsniveauet, bør der foretages en revision af de pågældende kontrakter for at sikre, at denne betingelse fortsat overholdes.

(44) For at sikre, at de økonomiske ressourcer til udvikling af landdistrikterne anvendes på den bedst mulige måde, og for at målrette foranstaltninger under programmerne for udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, men også for at sikre lige behandling af ansøgerne, bør medlemsstaterne fastlægge kriterier for udvælgelsen af projekter. Undtagelser fra denne regel bør kun gælde de foranstaltninger, hvor støtten består i betaling for levering af tjenesteydelser inden for miljøvenligt landbrug eller dyrevelfærd. I anvendelsen af udvælgelseskriterierne bør der tages hensyn til proportionalitetsprincippet, hvad angår små tilskud.

(45) ELFUL bør støtte via teknisk bistand til gennemførelse af programmer for udvikling af landdistrikterne, herunder omkostninger til beskyttelse af symboler og forkortelser, der er knyttet til EU's kvalitetsordninger for deltagelse, i hvilke der kan ydes støtte i henhold til denne forordning, og medlemsstaternes omkostninger til afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-budgetmidlerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med kontrolaktiviteter, som kan finansieres over teknisk bistand.

(46) Netværkssamarbejde mellem nationale netværk, organisationer og administrationer, der er involveret i de forskellige faser af programgennemførelsen, som tilrettelægges i forbindelse med det europæiske netværk for landdistriktsudvikling, har bevist, at det kan spille en meget vigtig rolle i forhold til at forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne ved i højere grad at inddrage aktørerne i forvaltningen af udvikling af landdistrikterne samt ved at informere den brede offentlighed om fordelene. Det bør derfor finansieres som led i den tekniske bistand på EU-plan.

(47) For at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør der oprettes et EIP-netværk for at skabe et netværk for operationelle grupper, rådgivningstjenester og forskere, der er involveret i gennemførelsen af operationer, der tager sigte på innovation i landbruget. Det bør finansieres som led i den tekniske bistand på EU-plan.

(48) I programmeringsperioden 2007-2013 var der et evalueringsekspertnetværk, som arbejdede inden for rammerne af det europæiske netværk for landdistriktudvikling. For at tage hensyn til de særlige evalueringsbehov bør der oprettes et europæisk evalueringsnetværk for landdistriktudvikling for programperioden 2014-2020 for at samle alle aktører i evalueringsaktiviteter og dermed lette udvekslingen af ekspertise på området. Det bør finansieres som led i den tekniske bistand.

(49) Medlemsstaterne bør forbeholde en del af det samlede beløb for hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne, som er afsat til teknisk bistand, til finansiering af oprettelse og drift af et nationalt landdistriktsnetværk, der samler organisationer og administrationer, som er involveret i udvikling af landdistrikterne, herunder partnerskabet, med det formål at øge deres deltagelse i gennemførelsen af programmet og forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne. Nationale landdistriktsnetværk bør udarbejde og gennemføre en handlingsplan.

(50) ELFUL bør signalere Unionens anerkendelse af, hvordan lokale udviklingstilgange og en tværnational dimension kan styrke hinanden, især under anvendelse af en innovativ ånd. Den bør gøre dette gennem tildeling af priser til et begrænset antal projekter, som dækker disse karakteristika. Priserne bør supplere andre finansieringskilder, som er tilgængelige via politikken for udvikling af landdistrikterne, ved at give anerkendelse til alle førende egnede projekter, uanset om de også blev finansieret via et program for udvikling af landdistrikterne.

(51) Programmer for udvikling af landdistrikterne bør indeholde nyskabende foranstaltninger, der fremmer en ressourceeffektiv og produktiv landbrugssektor med lave emissioner med støtte fra EIP for produktivitet og bæredygtighed i landbruget. EIP bør sigte mod at fremme en hurtigere og mere omfattende gennemførelse af innovative løsninger i praksis. EIP bør skabe merværdi ved at styrke anvendelsen og effektiviteten af innovationsrelaterede instrumenter og øge synergierne mellem dem. EIP bør udfylde huller ved at sammenknytte forskning og praktisk landbrug bedre.

(52) Gennemførelse af innovative projekter i forbindelse med EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør foretages af operationelle grupper, der samler landbrugere, forskerne, rådgivere, virksomheder og andre aktører, der er berørt af innovation i landbrugssektoren. For at sikre, at resultaterne af projekterne tjener til fordel for sektoren som helhed, bør resultaterne formidles.

(53) Der bør indføres bestemmelser, således at der kan fastsættes et beløb for Unionens støtte til udvikling af landdistrikterne under denne forordning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020, dets årlige fordeling og det minimumsbeløb, der er forbeholdt mindre udviklede regioner, i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 og den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren[20] for samme periode. De disponible bevillinger bør indekseres med en fast procentsats med henblik på programmeringen.

(54) For at lette forvaltningen af ELFUL-midlerne bør der fastsættes et fælles bidrag fra ELFUL til programmeringen af udviklingen af landdistrikterne i forhold til de offentlige udgifter i medlemsstaterne. For at tage hensyn til den særlige betydning eller karakter af visse typer operationer bør der fastsættes specifikke bidrag i forhold til dem. For at afbøde de særlige problemer som følge af afsides udviklingsniveau, afsides beliggenhed og ø-karakter bør der fastsættes en passende bidragssats fra ELFUL for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi som omhandlet i traktaten og de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

(55) Midler frigivet i medlemsstaterne som følge af anvendelsen af den øvre grænse for direkte betalinger modtaget fra store individuelle fonde under den fælles landbrugspolitiks første søjle bør forbeholdes finansiering i hver medlemsstat af projekter vedrørende innovation med henblik på at hjælpe bedrifter, også store bedrifter, med at øge deres konkurrenceevne inden for rammerne af målene for den fælles landbrugspolitik. Disse projekter bør iværksættes af landbrugere, uanset hvilken størrelse deres bedrift har, operationelle grupper under EIP, lokale aktionsgrupper eller grupper af partnere, der er involveret i landbrugssektoren.

(56) Medlemsstaterne bør tage alle de nødvendige skridt og indføre egnede bestemmelser for at sikre, at alle foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne kan verificeres og kontrolleres. Til dette formål bør forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet give en forhåndsvurdering og forpligte sig til at vurdere foranstaltninger i hele programmets gennemførelsesperiode. Foranstaltninger, der ikke overholder denne betingelse, bør justeres.

(57) Kommissionen og medlemsstaterne bør tage alle nødvendige skridt med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af programmer til udvikling af landdistrikterne. I den forbindelse bør Kommissionen foretage en passende kontrol, og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger med det formål at garantere et forsvarligt og velfungerende forvaltningssystem.

(58) En enkelt forvaltningsmyndighed bør være ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af hvert program for udvikling af landdistrikterne. Dets opgaver bør præciseres nærmere i denne forordning. Forvaltningsmyndigheden bør kunne uddelegere en del af sine opgaver, men forbliver ansvarlig for en effektiv og korrekt forvaltning. Såfremt et program for udvikling af landdistrikterne indeholder tematiske delprogrammer, bør forvaltningsmyndigheden kunne udpege et andet organ til at varetage den fulde forvaltning og gennemførelse af dette delprogram i forhold til de finansielle tildelinger, der er udpeget hertil i programmet, samtidig med at der sikres en sund finansiel forvaltning af disse programdele.

(59) Hvert program for udvikling af landdistrikterne bør være underlagt overvågning for regelmæssigt at følge programgennemførelsen og fremskridtene med hensyn til at nå programmets mål. Arbejdet med at demonstrere og forbedre effektiviteten og virkningen af foranstaltningerne under ELFUL afhænger også af en bedre evaluering under udarbejdelsen, gennemførelsen og afslutningen af et program. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor i fællesskab etablere et overvågnings- og evalueringssystem med henblik på at demonstrere fremskridtene og vurdere virkningerne og effektiviteten af politikken for udvikling af landdistrikterne.

(60) For at sikre at oplysningerne kan aggregeres på EU-niveau bør systemet omfatte et sæt fælles indikatorer. Vigtige oplysninger om gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør registreres og vedligeholdes elektronisk som et middel til at fremme aggregering af data. Modtagere bør derfor forpligtes til at fremlægge det nødvendige minimum af oplysninger, der er nødvendige til overvågning og evaluering.

(61) Ansvaret for overvågningen af programmet bør deles mellem forvaltningsmyndigheden og et overvågningsudvalg nedsat til dette formål. Overvågningsudvalget bør have til opgave at overvåge effektiviteten i gennemførelsen af programmet. Derfor bør dets ansvarsområder fastlægges.

(62) Overvågning af programmet bør omfatte udarbejdelse af en årlig gennemførelsesrapport, der skal sendes til Kommissionen.

(63) Hvert program for udvikling af landdistrikterne bør være underlagt evaluering for at forbedre dets kvalitet og demonstrere dets resultater.

(64) Traktatens artikel 107, 108 og 109 bør anvendes på støtte til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under denne forordning. I betragtning af landbrugssektorens særlige karakter bør det dog fastsættes, at foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne vedrørende operationer, der er omfattet af traktatens artikel 42, og som udføres i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, og betalinger fra medlemsstaterne, som har til formål at yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil der ydes støtte fra Unionen, og som er omfattet af traktatens artikel 42, bør udelukkes fra anvendelsen af traktatens artikel 107, 108 og 109.

(65) Med henblik på at sikre sammenhængen med de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er berettigede til EU-støtte, og for at forenkle procedurerne bør indbetalinger fra medlemsstaterne, som skal yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil EU's støtte ydes, og som falder inden for anvendelsesområdet for traktatens artikel 42, desuden tillades som led i programmeringen i en anmeldelsesprocedure i henhold til bestemmelserne i denne forordning. For at sikre en passende overvågning bør Kommissionen ved vurderingen af disse betalinger anvende de kriterier, der er opstillet for anvendelsen af traktatens artikel 107, analogt. For at sikre, at supplerende national finansiering, som ikke er godkendt af Kommissionen, ikke gennemføres, bør den pågældende medlemsstat ikke gennemføre den foreslåede yderligere finansiering af udvikling af landdistrikterne, før den er godkendt. Betalinger fra medlemsstaterne, som har til formål at yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil der ydes støtte fra Unionen, og som ikke er omfattet af traktatens artikel 42, bør meddeles Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, medmindre de er omfattet af en forordning, der er vedtaget i henhold til Rådets forordning 994/98[21], og må ikke gennemføres, før denne procedure har ført til Kommissionens endelige godkendelse.

(66) Der bør etableres et elektronisk informationssystem for at sikre en effektiv og sikker udveksling af data.

(67) Unionens lovgivning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, finder anvendelse.

(68) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til forelæggelse af programmer for udvikling af landdistrikterne, godkendelse af programmer og af programændringer, procedurer og tidsplaner for godkendelse af programmer, procedurer og tidsplaner for godkendelse af programændringer, herunder deres ikrafttræden og indgivelseshyppighed, særlige betingelser for gennemførelsen af foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne, opbygning og drift af netværk, der er oprettet ved denne forordning, vedtagelse af overvågnings- og evalueringssystemet, og regler for driften af informationssystemet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[22].

(69) Den nye støtteordning, der er fastsat i denne forordning, afløser den støtteordning, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1698/2005. Forordning (EF) nr. 1698/2005 bør derfor ophæves fra den 1. januar 2014.

(70) For at lette overgangen fra den ordning, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1698/2005, til den ordning, som fastsættes ved denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af overgangsbestemmelser —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)........................................ 10

AFSNIT I Mål og strategi........................................................................................................... 31

Kapitel I Anvendelsesområde og definitioner............................................................................... 31

Kapitel II Opgaver, mål, prioriteter og sammenhæng.................................................................... 34

AFSNIT II Programmering......................................................................................................... 37

Kapitel I Programmeringens indhold............................................................................................ 37

Kapitel II Udarbejdelse, godkendelse og ændring af programmerne for udvikling af landdistrikterne 41

AFSNIT III Støtte til udvikling af landdistrikterne........................................................................ 44

Kapitel I Foranstaltninger............................................................................................................ 44

Afdeling 1................................................................................................................................... 44

Individuelle foranstaltninger.......................................................................................................... 44

Afdeling 2................................................................................................................................... 68

Leader........................................................................................................................................ 68

Kapitel II Fælles bestemmelser for flere foranstaltninger............................................................... 70

Kapitel III Teknisk bistand og netværkssamarbejde..................................................................... 73

Kapitel IV Pris for innovativt lokalt samarbejde i landdistrikter..................................................... 77

AFSNIT IV EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed................................................. 80

AFSNIT V Finansielle bestemmelser........................................................................................... 82

AFSNIT VI Forvaltning, kontrol og offentliggørelse..................................................................... 87

AFSNIT VII Overvågning og evaluering...................................................................................... 90

Kapitel I Generelle bestemmelser................................................................................................ 90

Afdeling 1 Fastlæggelse af og mål for et overvågnings- og evalueringssystem................................ 90

Afdeling 2 Tekniske bestemmelser............................................................................................... 91

Kapitel II Overvågning................................................................................................................ 92

Kapitel III Evaluering.................................................................................................................. 94

AFSNIT VIII Konkurrencebestemmelser.................................................................................... 96

AFSNIT IX Kommissionens beføjelser, fælles bestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser        97

Kapitel I Kommissionens beføjelser............................................................................................. 97

Kapitel II.................................................................................................................................... 98

Fælles bestemmelser................................................................................................................... 98

Kapitel III................................................................................................................................... 98

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser.................................................................. 98

BILAG I Støttebeløb og støttesatser......................................................................................... 100

BILAG II Biofysiske kriterier for afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger..... 104

BILAG III Vejledende liste over foranstaltninger og operationer af særlig relevans for tematiske delprogrammer omhandlet i artikel 8.................................................................................................................................... 106

BILAG IV Forhåndsbetingelser for udvikling af landdistrikter (UL)............................................ 108

BILAG V Vejledende liste over foranstaltninger, som er relevante for en eller flere EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne......................................................................................................................... 116

FINANSIERINGSOVERSIGT................................................................................................ 118

1........... FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME................................................................ 118

1.1........ Forslagets/initiativets betegnelse.................................................................................. 118

1.2........ Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen......................................... 118

1.3........ Forslagets/initiativets art (lovgivningsramme for den fælles landbrugspolitik efter 2013). 118

1.4........ Mål............................................................................................................................ 119

1.4.1..... Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører 119

1.4.2..... Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter........................................................ 119

1.4.3..... Forventede resultater og virkninger.............................................................................. 120

1.4.4..... Virknings- og resultatindikatorer.................................................................................. 120

1.5........ Forslagets/initiativets begrundelse................................................................................ 121

1.5.1..... Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt............................................................ 121

1.5.2..... Merværdien ved en indsats fra EU's side..................................................................... 121

1.5.3..... Erfaringer fra lignende foranstaltninger......................................................................... 121

1.5.4..... Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning................. 122

1.6........ Varighed og finansielle virkninger................................................................................. 122

1.7........ Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)................................................................................ 122

2........... FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER............................................................ 124

2.1........ Bestemmelser om kontrol og rapportering................................................................... 124

2.2........ Forvaltnings- og kontrolsystem.................................................................................... 124

2.2.1..... Konstaterede risici...................................................................................................... 124

2.2.2..... Påtænkt(e) kontrolmetode(r)....................................................................................... 124

2.3........ Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder...................................... 125

3........... FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER........ 126

3.1........ Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 126

3.2........ Anslåede virkninger for udgifterne............................................................................... 129

3.2.1..... Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne................................................ 129

3.2.2..... Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne................................................................. 142

3.2.3..... Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne..................................................... 145

3.2.3.1.. Resumé...................................................................................................................... 145

3.2.3.2.. Anslået behov for menneskelige ressourcer.................................................................. 146

3.2.4..... Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme........................................... 148

3.2.5..... Tredjemands bidrag til finansieringen........................................................................... 148

3.3........ Anslåede virkninger for indtægterne............................................................................. 149

AFSNIT I Mål og strategi

Kapitel I Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. I denne forordning:

a)           fastlægges de generelle regler, der gælder for EU's støtte til udvikling af landdistrikterne finansieret gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (i det følgende benævnt "ELFUL"), der er fastsat ved forordning (EU) nr. HR/2012

b)           fastlægges de mål, som politikken for udvikling af landdistrikterne skal bidrage til, og de relevante EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne

c)           opridses de strategiske rammer for politikken for udvikling af landdistrikterne

d)           defineres foranstaltningerne i politikken for udvikling af landdistrikterne

e)           fastsættes der regler om programmering, netværkssamarbejde, forvaltning, overvågning og evaluering på grundlag af en ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

f)            fastsættes der regler for at sikre koordinationen af ELFUL med andre EU-instrumenter.

2. Denne forordning supplerer bestemmelserne i del 2 i forordning (EU) nr. [CSF/2012].

Artikel 2

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

a)           "programmering": tilrettelæggelsen, beslutningstagningen og fordelingen af de finansielle ressourcer i flere faser for over en flerårig periode at gennemføre en fælles indsats fra Unionen og medlemsstaterne for at realisere EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne

b)           "region": regional enhed svarende til niveau I eller II i nomenklaturen for regionale enheder (NUTS-niveau I og II), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003[23]

c)           "foranstaltning": et sæt operationer, der bidrager til en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne

d)           "operation": et projekt, en gruppe af projekter, en kontrakt, en ordning eller en anden aktion, som er udvalgt i henhold til kriterier, der er fastsat for det pågældende program for udvikling af landdistrikterne, og som gennemføres af en eller flere modtagere, hvorved det gøres muligt at nå én eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne

e)           "modtager": en fysisk eller juridisk person eller anden enhed, i offentligt eller privat regi, med ansvar for at gennemføre operationer eller modtage støtte

f)            "overvågnings- og evalueringssystem": generelle regler, som er opstillet af Kommissionen og medlemsstaterne, og som indeholder et begrænset antal fælles indikatorer for udgangssituationen og den økonomiske styring af programmerne samt disses output, resultater og virkninger

g)           "lokal udviklingsstrategi": et kohærent sæt operationer til opfyldelse af lokale mål og behov, som bidrager til at opfylde EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, som gennemføres i partnerskab på det relevante niveau

h)           "støttesats": det samlede offentlige bidrag til en operation

i)            "offentlige udgifter": ethvert offentligt bidrag til finansiering af operationer, der hidrører fra statens budget, regionale og lokale myndigheders budgetter eller Unionens budget og lignende udgifter; ethvert bidrag til finansiering af operationer, der hidrører fra offentligretlige organer eller sammenslutninger af en eller flere regionale eller lokale myndigheder eller et eller flere offentligretlige organer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF[24], betragtes som et offentligt bidrag

j)            "mindre udviklede regioner": regioner, hvis bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger er mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

k)           "mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder" (i det følgende benævnt "SMV'er"): mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder i henhold til definitionen i Kommissionens henstilling 2003/261/EF[25]

l)            "transaktionsomkostninger": omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til dens gennemførelse

m)          "udnyttet landbrugsareal" (i det følgende benævnt "ULA"): udnyttet landbrugsareal i henhold til Kommissionens beslutning 2000/115/EF af 24. november 1999[26]

n)           "økonomiske tab": ekstraomkostninger, som en landbruger påføres som følge af ekstraordinære foranstaltninger, landbrugeren træffer for at begrænse leverancerne til markedet eller omfattende produktionstab

o)           "ugunstige vejrforhold": vejrforhold, såsom frost, storme og haglbyger, is, kraftig regn eller alvorlig tørke, som kan henregnes under en naturkatastrofe

p)           "dyresygdomme": sygdomme, der er opført på den liste over dyresygdomme, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har udarbejdet, eller i bilaget til Rådets beslutning 90/424/EØF[27]

q)           "miljøhændelse": en specifik forekomst af forurening, forgiftning eller forringelse af miljøkvaliteten i forbindelse med en specifik hændelse og af begrænset geografisk omfang, dog ikke generelle miljørisici, der ikke er forbundet med en specifik hændelse som f.eks. klimaforandringer eller luftforurening.

r)            "naturkatastrofe": en naturligt forekommende hændelse af biotisk eller abiotisk art, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer og skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- og skovbrugssektorerne

s)            "katastrofal hændelse": en uforudset hændelse af biotisk eller abiotisk art forårsaget af menneskelig aktivitet, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer og skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- og skovbrugssektorerne

t)            "kort forsyningskæde": forsyningskæde med et begrænset antal økonomiske aktører, der beskæftiger sig med samarbejde, lokal økonomisk udvikling og nære geografiske og sociale forbindelser mellem producenter og forbrugere.

u)           "ung landbruger": landbruger, som er under 40 år på det tidspunkt, hvor ansøgningen indsendes, har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kompetencer, og som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder

v)           "fuldført operation": en operation, der er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, og for hvilken alle betalinger er blevet foretaget af støttemodtagerne, og det modsvarende offentlige bidrag er blevet betalt til støttemodtagerne

w)          "tematiske mål": de tematiske mål, der er defineret i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [CSF/2012][28]

x)           "fælles strategisk ramme" (i det følgende benævnt "FSR"): den fælles strategiske ramme, der henvises til i artikel 10 i forordning (EU) nr. [CSF/2010].

2. Med hensyn til definitionen af ung landbruger i stk. 1, litra u), beføjes Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90, for så vidt angår betingelserne for, at juridiske personer kan betragtes som unge landbrugere, herunder fastsættelse af en henstandsperiode for erhvervelse af faglige kvalifikationer.

Kapitel II Opgaver, mål, prioriteter og sammenhæng

Artikel 3

Missionen

ELFUL bidrager til Europa 2020-strategien ved at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i hele EU som supplement til andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik (i det følgende benævnt "den fælles landbrugspolitik"), samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Den bidrager til en mere territorial og miljømæssigt afbalanceret, klimavenlig, resistent og innovativ landbrugssektor i Unionen.

Artikel 4

Mål

Inden for de overordnede rammer af den fælles landbrugspolitik bidrager støtte til udvikling af landdistrikterne til at opfylde følgende mål:

1)           landbrugets konkurrenceevne

2)           bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag

3)           en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikterne.

Artikel 5

EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne

Virkeliggørelsen af målene for udvikling af landdistrikterne, som bidrager til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, forfølges gennem følgende seks EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne, der refererer til de relevante tematiske mål i FSR:

1)           fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter med fokus på følgende områder:

a)      fremme af innovation og vidensbasen i landdistrikterne

b)      styrkelse af forbindelserne mellem landbrug og skovbrug samt forskning og innovation

c)      fremme af livslang læring og erhvervsuddannelse inden for landbrug og skovbrug

2)           styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtighed med fokus på følgende områder:

a)      lettelse af omstruktureringen af bedrifter, der står over for store strukturelle problemer, navnlig bedrifter med en lav grad af markedsdeltagelse, markedsorienterede bedrifter i bestemte sektorer og landbrug med behov for diversificering af landbruget

b)      fremme af generationsfornyelsen i landbruget

3)           fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget med fokus på følgende områder:

a)      bedre integrering af primærproducenter i fødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, fremme på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentorganisationer og brancheorganisationer

b)      støtte til bedriftsrisikostyring

4)           genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og skovbruget, med fokus på følgende områder:

a)      genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber

b)      bedre vandforvaltning

c)      bedre forvaltning af jordbunden

5)           fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren med fokus på følgende områder:

a)      effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget

b)      effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer

c)      lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald, restprodukter og andre non-food-råmaterialer til bioøkonomi

d)      reduktion af udledningen af nitrogenoxid og methanemissioner fra landbruget

e)      fremme af kulstofbinding inden for landbrug og skovbrug

6)           fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne med fokus på følgende områder:

a)      fremme af diversificering, oprettelse af nye små virksomheder og jobskabelse

b)      fremme af lokaludvikling i landdistrikter

c)      forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i landdistrikter.

Alle prioriteter skal bidrage til de tværgående mål for innovation, miljø og afbødning og tilpasning til klimaforandringer.

Artikel 6

Ensartethed

1. Der skal også være sammenhæng mellem ELFUL-støtten og de foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

2. Der ydes ingen støtte i henhold til denne forordning til operationer, der støttes under de fælles markedsordninger. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og i overensstemmelse med artikel 90 at fastlægge undtagelser fra denne regel.

AFSNIT II Programmering

Kapitel I  Programmeringens indhold

Artikel 7

Programmer for udvikling af landdistrikterne

1. ELFUL's indsats i medlemsstaterne foregår via landdistriktudviklingsprogrammer. Med disse programmer gennemføres en strategi med henblik på at opfylde EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne gennem en række foranstaltninger, der er fastlagt i afsnit III, og til hvis gennemførelse der vil blive ansøgt om støtte fra ELFUL.

2. En medlemsstat kan enten forelægge et samlet program for hele sit område eller et sæt regionale programmer.

3. Medlemsstater med regionale programmer kan også forelægge en national ramme til godkendelse med fælles elementer for disse programmer uden separate budgetbevillinger.

Artikel 8

Tematiske delprogrammer

1. Medlemsstaterne kan i deres programmer for udvikling af landdistrikterne inkludere tematiske delprogrammer, som bidrager til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, og som har til formål at opfylde specifikke identificerede behov, navnlig vedrørende:

a)      unge landbrugere

b)      små bedrifter som omhandlet i artikel 20, stk. 2, tredje afsnit

c)      bjergområder, jf. artikel 33, stk. 2

d)      korte forsyningskæder.

En vejledende liste over foranstaltninger og typer af operationer af særlig relevans for hvert tematisk delprogram er anført i bilag III.

2. Tematiske delprogrammer kan også imødegå specifikke behov i forbindelse med omstruktureringen af landbrugssektoren med en betydelig indvirkning på udviklingen i et bestemt landdistrikt.

3. De støttesatser, der er fastsat i bilag I, kan forhøjes med 10 procentpoint for operationer, der støttes inden for rammerne af tematiske delprogrammer vedrørende små bedrifter og korte forsyningskæder. Når det drejer sig om unge landbrugere og bjergområder, kan de maksimale støttesatser forhøjes i overensstemmelse med bilag I. Den maksimale samlede støttesats må imidlertid ikke overstige 90 %.

Artikel 9

Indholdet af programmerne for udvikling af landdistrikterne

1. Foruden de elementer, der henvises til i artikel 24 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], skal hvert program for udvikling af landdistrikterne omfatte:

a)      den forhåndsevaluering, der henvises til i artikel 48 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]

b)      en analyse af situationen på baggrund af styrker, svagheder, muligheder og trusler (i det følgende benævnt "SWOT") og identifikation af behov, der skal tages op i det geografiske område, som er omfattet af programmet, og, hvor det er relevant, de tematiske delprogrammer, der er omhandlet i artikel 8.

Analysen struktureres omkring EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Specifikke behov vedrørende miljø, afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og innovation vurderes på tværs af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne med henblik på at indkredse relevante svar på disse to områder for hver prioritet.

c)      en beskrivelse af strategien, herunder fastsættelse af mål for hvert af de indsatsområder under EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, der omfattet af programmet, på grundlag af fælles indikatorer, jf. artikel 76, som defineres som en del af det overvågnings- og evalueringssystem, der er omhandlet i artikel 74, og en række foranstaltninger baseret på en sund interventionslogik for programmet, herunder en vurdering af de forventede bidrag fra de valgte foranstaltninger for at nå de fastsatte mål.

I programmet for udvikling af landdistrikterne sikres det, at:

i)        relevante kombinationer af foranstaltninger er omfattet i relation til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, som logisk følger af den forhåndsevaluering, der er omhandlet i litra a), og den analyse, der er omhandlet i litra b)

ii)       tildelingen af finansielle midler til programforanstaltningerne skal være afbalanceret og hensigtsmæssig for at nå de fastlagte mål

iii)      specifikke behov i forbindelse med specifikke forhold på regionalt eller subregionalt plan tages i betragtning og konkret tages op gennem passende udformet kombinationer af foranstaltninger eller tematiske delprogrammer

iv)      en relevant tilgang til innovation, miljø, herunder de specifikke behov i natura 2000-områder, og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer er integreret i programmet

h)       passende foranstaltninger forventes at forenkle gennemførelsen af programmet

vi)      der er truffet foranstaltninger til at sikre rådighed over tilstrækkelig rådgivende kapacitet for de forskriftsmæssige krav og alle aspekter af bæredygtig forvaltning af landbrug og skovbrug samt klimatiltag

vii)     der er planlagt initiativer for at øge bevidstheden og gennemføre nyskabende aktioner samt oprette operationelle grupper under EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed

viii)    der er vedtaget en passende tilgang, som fastlægger principper med hensyn til fastlæggelse af udvælgelseskriterier for projekter og lokale udviklingsstrategier, som tager hensyn til relevante mål, og i den forbindelse kan medlemsstaterne foreskrive prioriteter eller en højere støttesats for operationer, som gennemføres kollektivt af grupper af landbrugere

d)      en vurdering af de forhåndsbetingelser og, hvor det er nødvendigt, de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 4, i forordning (EU) nr. [CSF/2012], og de kritiske milepæle, der er fastlagt i forbindelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]

e)      en beskrivelse af hver af de udvalgte foranstaltninger

f)       i forbindelse med lokaludvikling en specifik beskrivelse af koordineringsmekanismerne mellem lokale udviklingsstrategier, samarbejdsforanstaltningen, der er omhandlet i artikel 36, basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse i landdistrikterne, der er omhandlet i artikel 21, og støtte til ikke-landbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikterne under foranstaltningen for bedrifts- og erhvervsudvikling i landdistrikterne som omhandlet i artikel 20

g)      en beskrivelse af tilgangen til innovation med henblik på at øge produktiviteten og den bæredygtige ressourceforvaltning og bidraget til at nå målsætningerne i EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed, der er omhandlet i artikel 61

h)      en behovsanalyse vedrørende overvågnings- og evalueringskravene og den evalueringsplan, der er omhandlet i artikel 49 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], idet medlemsstaterne tilvejebringer tilstrækkelige ressourcer og kapacitetsopbygningsaktiviteter til at løse de fastslåede behov

i)       en finansieringsplan, der omfatter:

i)        en tabel over det samlede planlagte bidrag fra ELFUL pr. år, jf. artikel 64, stk. 4. Hvis det er relevant, viser denne tabel særskilt inden for den samlede ELFUL-bidrag bevillingerne for de mindre udviklede regioner og midler overført til ELFUL i medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. DP/2012. Det planlagte årlige bidrag fra ELFUL skal være foreneligt med den flerårige finansielle ramme

ii)       en tabel, der for hver foranstaltning viser typen af operation med en specifik bidragssats for ELFUL samt teknisk bistand, Unionens samlede planlagte bidrag og ELFUL's gældende bidragssats. Hvis det er relevant, viser denne tabel særskilt bidragssatsen for ELFUL til mindre udviklede regioner og til andre regioner

j)       en indikatorplan, som for hver af de EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af programmet, omfatter indikatorerne og de udvalgte foranstaltninger med planlagte output og forventede udgifter fordelt mellem offentlige og private

k)      hvis det er relevant, en tabel over yderligere national finansiering for hver foranstaltning, jf. artikel 89

l)       de elementer, der er nødvendige for vurderingen i henhold til artikel 89, og, hvor det er relevant, en liste over støtteordninger, der er omfattet af artikel 88, stk. 1, og som skal anvendes til gennemførelsen af programmerne

m)     oplysninger om komplementariteten med foranstaltninger, der finansieres via den fælles landbrugspolitiks øvrige instrumenter, via samhørighedspolitikken eller EMFF

n)      en redegørelse for, hvordan programmet skal gennemføres, herunder:

i)        medlemsstatens udpegning af alle de myndigheder, der er fastsat i artikel 72, stk. 2, og til orientering en sammenfattende beskrivelse af forvaltnings- og kontrolstrukturen

ii)       en beskrivelse af tilsyns- og evalueringsprocedurerne og af tilsynsudvalgets sammensætning

iii)      de bestemmelser, som skal garantere offentlig omtale af programmet, herunder gennem det nationale landdistriktsnetværk som omhandlet i artikel 55

o)      udpegningen af de partnere, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], og resultaterne af høringerne af disse partnere

p)      hvis det er relevant, de vigtigste aspekter af det nationale landdistriktsnetværks handlingsplan og struktur, der er omhandlet i artikel 55, stk. 3, og bestemmelserne for dets forvaltning, som skal danne grundlag for de årlige handlingsplaner.

2. Når tematiske delprogrammer indgår i et program for udvikling af landdistrikterne, skal de enkelte delprogrammer omfatte:

a)      en specifik analyse af situationen med hensyn til SWOT og identificering af de behov, der skal behandles af delprogrammet

b)      specifikke mål på delprogramniveau og en række foranstaltninger, der er baseret på en grundig redegørelse for interventionslogikken for delprogrammet, herunder en vurdering af de forventede bidrag fra de valgte foranstaltninger med henblik på at nå målene

c)      en særskilt specifik indikatorplan med planlagte output og planlagte udgifter fordelt mellem offentlige og private.

3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for præsentationen af de elementer, der er beskrevet i stk. 1 og 2, i programmerne for udvikling af landdistrikterne. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

Kapitel II Udarbejdelse, godkendelse og ændring af programmerne for udvikling af landdistrikterne

Artikel 10

Forhåndsbetingelser

Foruden de forhåndsbetingelser, der er omhandlet i bilag IV, gælder de generelle forhåndsbetingelser, der er fastlagt i bilag IV til forordning (EU) nr. [CSF/2012], for ELFUL.

Artikel 11

Godkendelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne

1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen et forslag til hvert landdistriktudviklingsprogram med de i artikel 9 nævnte oplysninger.

2. Hvert program for udvikling af landdistrikterne skal godkendes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i overensstemmelse med den procedure, der er nævnt i artikel 91.

Artikel 12

Ændring af programmerne for udvikling af landdistrikterne

1. Medlemsstaternes anmodninger om ændringer i programmerne godkendes i overensstemmelse med følgende procedurer:

a)      Kommissionen træffer ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutning om anmodninger om ændring af programmer, som vedrører:

i)        en ændring i programmets strategi gennem en større tilpasning af kvantificerede mål

ii)       ændringer i ELFUL's bidragssats for en eller flere foranstaltninger

iii)      en ændring af hele Unionens bidrag eller dets årlige fordeling på programniveau

iv)      overførsel af midler mellem de forskellige foranstaltninger, der gennemføres under forskellige ELFUL-bidragssatser.

Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

b)      Kommissionen træffer ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutning om anmodninger om ændring af programmet i alle andre tilfælde, herunder bl.a.:

i)        indførelse eller ophævelse af foranstaltninger eller typer af operationer

ii)       ændringer i beskrivelsen af foranstaltningerne, herunder ændringer i betingelserne for støtteberettigelse.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende kriterier for en større tilpasning af kvantificerede mål, der er omhandlet i stk. 1, litra a), nr. i).

Artikel 13

Regler for procedurer og tidsplaner

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om procedurer og tidsplaner for:

a)           godkendelse af programmer for udvikling af landdistrikterne

b)           indgivelse og godkendelse af forslag til ændringer af programmer for udvikling af landdistrikterne, herunder deres ikrafttræden og indgivelseshyppigheden i programmeringsperioden.

Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

AFSNIT III Støtte til udvikling af landdistrikterne

Kapitel I Foranstaltninger

Artikel 14

Foranstaltninger

Hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne programmeres til at bidrage konkret til gennemførelsen af en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Bilag V indeholder en vejledende liste over de foranstaltninger, der er af særlig relevans for EU-prioriteterne.

Afdeling 1

Individuelle foranstaltninger

Artikel 15

Vidensoverførsel og informationsaktioner

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter erhvervsuddannelse og kompetenceudviklingsaktioner, demonstration og information. Erhvervsuddannelse og kompetenceudviklingsaktioner kan omfatte uddannelseskurser, workshopper og coaching.

Støtte kan også omfatte kortsigtede udvekslingsordninger vedrørende bedriftsforvaltning samt besøg på bedrifterne.

2. Støtte under denne foranstaltning skal være til gavn for de personer, der er beskæftiget inden for landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og andre økonomiske aktører, der er mikrovirksomheder eller SMV'er i landdistrikterne.

Udbyderen af uddannelse eller anden vidensoverførsel og informationskampagner er modtager af støtten.

3. Støtte i henhold til denne foranstaltning ydes ikke til kurser eller praktisk uddannelse, der indgår i normale uddannelsesprogrammer eller -systemer på sekundærtrinnet eller derover.

Organer, som tilbyder vidensoverførsel og informationstjenester, skal have den nødvendige kapacitet i form af personalets kvalifikationer og regelmæssig uddannelse til at udføre denne opgave.

4. Udgifter, der er støtteberettigede under denne foranstaltning, skal være til tilrettelæggelse og gennemførelse af overførsel af viden eller information. I tilfælde af demonstrationsprojekter kan støtten også omfatte relevante investeringsomkostninger. Udgifter til deltagernes rejse, indkvartering og dagpenge samt omkostninger til afløsning af landbrugerne er også støtteberettigede.

5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende yderligere specificering af støtteberettigede omkostninger, mindstekravet til kvalifikationer hos organer, som tilbyder tjenesteydelser i forbindelse med vidensoverførsel, samt varigheden og indholdet af udvekslingsordninger og besøg på bedrifterne.

Artikel 16

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

1. Støtte under denne foranstaltning gives for at:

a)      hjælpe landbrugere, skovbrugere og SMV'er i landdistrikter med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres bedrifts, virksomheds og/eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt klimavenlige og ‑resistente karakter

b)      fremme oprettelsen af bedriftsforvaltnings-, vikar- og landbrugsrådgivningstjenester for landbrugere samt rådgivningstjenester for skovbrugere, herunder det bedriftsrådgivningssystem, der er omhandlet i artikel 12 til14 i forordning (EU) nr. HR/2012

c)      fremme uddannelse af rådgiverne.

2. Modtageren af den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og c), er udbyderen af rådgivning eller uddannelse. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes til den myndighed eller det organ, der udvælges til at oprette bedriftsforvaltnings-, vikar- og landbrugsrådgivningstjenester samt rådgivningstjenester for skovbrugere.

3. De myndigheder eller organer, som udvælges til at yde rådgivning, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningsmæssig erfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, de rådgiver inden for. Modtagerne udvælges gennem indkaldelser af forslag. Udvælgelsesproceduren skal være objektiv og åben for offentlige og private organer.

I forbindelse med rådgivningstjenester respekterer rådgiverne de hemmeligholdelsesforpligtelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. HR/2012.

4. Rådgivning til landbrugerne skal være forbundet med mindst én af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)      én eller flere af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og/eller standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i kapitel 1 i afsnit VI i forordning (EU) nr. HR/2012

b)      hvor det er relevant, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i henhold til i afsnit III, kapitel 2, i forordning (EU) nr. DP/2012 og bevarelsen af landbrugsområde, jf. artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. DP/2012

c)      kravene eller foranstaltningerne i tilknytning til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand og jordbund, anmeldelse af dyre- og plantesygdomme og innovation som fastlagt i bilag I til forordning (EU) nr. HR/2012

d)      bæredygtig udvikling af den økonomiske aktivitet i små bedrifter som defineret af medlemsstaterne og i det mindste i bedrifter, der deltager i den ordning for små landbrugere, der er omhandlet i afsnit V i forordning (EU) nr. DP/2012 b)

e)      hvor det er relevant, standarder for sikkerhed på arbejdspladsen baseret på EU-lovgivningen.

Rådgivning kan også omfatte andre spørgsmål i forbindelse med økonomiske, landbrugsmæssige og miljømæssige resultater på bedriften.

5. Rådgivning til skovbrugere skal som minimum omfatte de relevante forpligtelser i henhold til direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og direktiv 2000/60/EF. Det kan også omfatte spørgsmål i tilknytning til de økonomiske og miljømæssige resultater af skovbrugsbedriften.

6. Rådgivning til SMV'er kan omfatte spørgsmål i tilknytning til virksomhedens økonomiske og miljømæssige resultater.

7. Hvor det er berettiget og hensigtsmæssigt, kan rådgivningen delvis ydes i grupper under hensyntagen til situationen for den enkelte bruger af rådgivningstjenesterne.

8. Støtte i henhold til stk. 1, litra a) og c), begrænses til det maksimale beløb, der er fastsat i bilag I. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), nedsættes gradvist over en periode på højst fem år fra oprettelsen.

9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende yderligere specificering af minimumskvalifikationer for de myndigheder eller organer, der tilbyder rådgivning.

Artikel 17

Kvalitetsordninger for landbrugsvarer og fødevarer

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter ny deltagelse fra landbrugere i:

a)      kvalitetsordninger for landbrugsvarer, bomuld eller fødevarer i overensstemmelse med EU-lovgivningen

b)      kvalitetsordninger for landbrugsvarer, bomuld eller fødevarer anerkendt af medlemsstaterne som værende i overensstemmelse med følgende kriterier:

i)        specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse ordninger, er afledt af klare forpligtelser til at sikre:

- særlige produktkarakteristika eller

- specifikke opdræts- eller produktionsmetoder eller

- en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsvarestandarderne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse

ii)       ordningen er åben for alle producenter

iii)      ordningen omfatter bindende produktspecifikationer, og overholdelsen af disse specifikationer kontrolleres af offentlige myndigheder eller af et uafhængigt inspektionsorgan

iv)      ordningen er gennemsigtig og sikrer fuld sporbarhed for produkterne

b)

c)      frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter anerkendt af medlemsstaterne, som opfylder EU's retningslinjer for bedste praksis[29] for anvendelsen af frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

2. Støtte udbetales som et årligt incitament, hvis niveau fastlægges ud fra de normerede omkostninger ved deltagelse i ordninger, hvortil der ydes støtte, i en periode på højst fem år.

I dette stykke forstås ved "faste omkostninger": omkostningerne ved at melde sig ind i en støttet kvalitetsordning og det årlige bidrag for at deltage i denne ordning, herunder eventuelle omkostninger ved kontrol af, om ordningens varespecifikationer overholdes.

3. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende Unionens specifikke kvalitetsordninger, som er omfattet af stk. 1, litra a).

Artikel 18

Investeringer i fysiske aktiver

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter materielle og/eller immaterielle investeringer, som:

a)      generelt forbedrer landbrugsbedriftens resultater

b)      vedrører forarbejdning, markedsføring og/eller udvikling af landbrugsprodukter, der er omfattet af bilag I til traktaten, eller bomuld, idet resultatet af produktionsprocessen kan være et produkt, der ikke er omfattet af dette bilag

c)      vedrører infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af landbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, energiforsyning og vandforvaltning eller

d)      er ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af miljøforpligtelser vedrørende land- og skovbrug, bevarelse af biodiversitet for arter og naturtyper samt forbedring af herlighedsværdien for offentligheden af et Natura 2000-område eller andre områder af høj naturværdi, som skal fastlægges i programmet.

2. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), ydes til landbrugsbedrifter. I tilfælde af investeringer til støtte for bedrifternes omstrukturering er det kun bedrifter, der ikke overstiger en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet baseret på en SWOT-analyse, der gennemføres i relation til EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne vedrørende forbedring af konkurrenceevnen i alle former for landbrug og af landbrugsbedriftens levedygtighed, der er støtteberettigede.

3. Støtte under denne foranstaltning begrænses til de maksimale støttesatser, der er fastsat i bilag I. Disse maksimale satser kan forhøjes for unge landbrugere, kollektive investeringer og integrerede projekter, der involverer støtte i henhold til mere end én foranstaltning, investeringer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger som omhandlet i artikel 33, stk. 3, og de foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed i overensstemmelse med de støttesatser, der er fastsat i bilag I. Den maksimale samlede støttesats må dog ikke overstige 90 %.

4. Stk. 3 gælder ikke for ikke-produktive investeringer, der er omhandlet i stk. 1, litra d).

Artikel 19

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter:

a)      investeringer i forebyggende foranstaltninger, der sigter mod at reducere konsekvenserne af mulige naturkatastrofer og katastrofale hændelser

b)      investeringer i genoprettelse af landbrugsjord og produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser.

2. Der ydes støtte til landbrugere eller grupper af landbrugere. Støtte kan også ydes til offentlige enheder, hvor der er etableret en forbindelse mellem investeringer foretaget af sådanne enheder og landbrugsproduktionen.

3. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 30 % af det relevante landbrugspotentiale.

4. Der ydes ingen støtte under denne foranstaltning for tab af indkomst som følge af naturkatastrofen eller den katastrofale hændelse.

Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.

5. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), begrænses til den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag I. Denne maksimale sats finder ikke anvendelse på kollektive projekter med mere end én støttemodtager.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende definitionen af støtteberettigede omkostninger under denne foranstaltning.

Artikel 20

Bedrifts- og erhvervsudvikling

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter:

a)      støtte til virksomhedsetablering til:

i)        unge landbrugere

ii)       ikke-landbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikter

iii)      udvikling af små landbrugsbedrifter

b)      investeringer i ikke-landbrugsmæssige aktiviteter

c)      årlige betalinger til landbrugere, der deltager i den ordning for små landbrugere, der er oprettet ved afsnit V i forordning (EU) nr. DP/2012 (i det følgende benævnt "ordningen for små landbrugere"), og som permanent overfører deres bedrift til en anden landbruger.

2. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), ydes til unge landbrugere.

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. ii), ydes til landbrugere eller medlemmer af landbrugshusholdningen fordelt på ikke-landbrugsmæssige aktiviteter og mikrovirksomheder og små virksomheder i landdistrikter.

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii), ydes til de små bedrifter som defineret af medlemsstaterne.

Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes til ikke-landbrugsmæssige mikrovirksomheder og små virksomheder i landdistrikter samt til landbrugere eller medlemmer af landbrugshusholdningen.

Støtte i henhold til stk. 1, litra c), ydes til landbrugere, der deltager i ordningen for små landbrugere, på tidspunktet for indgivelsen af deres støtteansøgning for mindst ét år, og som forpligter sig til permanent at overføre hele deres bedrift og de tilsvarende betalingsrettigheder til en anden landbruger. Støtten betales fra overførselsdatoen indtil den 31. december 2020.

3. Enhver fysisk eller juridisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens medlemmer har i henhold til national ret, kan betragtes som et medlem af landbrugshusholdningen, dog ikke bedriftens arbejdstagere. Hvis et medlem af landhusholdningen er en juridisk person eller en gruppe af juridiske personer, skal medlemmet udøve en landbrugsaktivitet på bedriften på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen.

4. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), er betinget af, at der forelægges en forretningsplan. Gennemførelsen af forretningsplanen skal påbegyndes senest seks måneder fra datoen for beslutningen om at yde støtte.

Medlemsstaterne definerer øvre og nedre tærskler for landbrugsbedrifters adgang til støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 1, litra a), nr. iii). Den nedre grænse for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), skal være betydeligt højere end den øvre tærskelværdi for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii). Støtten er dog begrænset til bedrifter under definitionen af mikrovirksomheder og små virksomheder.

5. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), består af et fast beløb, som udbetales i mindst to rater over en periode på højst fem år. Rater kan være degressive. Betalingen af den sidste rate under stk. 1, litra a), nr. i) og ii) er betinget af, at forretningsplanen gennemføres korrekt.

6. Den maksimale støtte til stk. 1, litra a), er fastlagt i bilag I. Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af støtten i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), idet der også tages hensyn til den socioøkonomiske situation i programområdet.

7. Støtte i henhold til stk. 1, litra c), skal svare til 120 % af den årlige betaling, som støttemodtagerne har modtaget under ordningen for små landbrugere.

8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende minimumsindholdet af forretningsplaner og de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved fastlæggelsen af de i stk. 4 omhandlede tærskler.

Artikel 21

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter navnlig:

a)      udarbejdelse og ajourføring af planer for udviklingen af kommuner og deres grundlæggende serviceydelser og af beskyttelses- og forvaltningsplaner for Natura 2000-områder og andre områder af høj naturværdi

b)      investeringer i jobskabelse, forbedring og udbygning af alle former for mindre infrastrukturer, herunder investeringer i vedvarende energi

c)      bredbåndsinfrastruktur, herunder etablering, forbedring og udvidelse, passiv bredbåndsinfrastruktur og levering af adgang til bredbånd og e-forvaltningsløsninger

d)      investeringer i etablering, forbedring eller udvidelse af lokale grundlæggende tjenesteydelser til befolkningen i landdistrikterne, herunder fritid og kultur, og den dertil knyttede infrastruktur

e)      investeringer fra offentlige organer i infrastruktur, turistinformation og skiltning af turistmæssige lokaliteter

f)       undersøgelser og investeringer, der er forbundet med bevarelse, genoprettelse og opgradering af landsbyers og landskabers kultur- og naturarv, herunder relaterede socioøkonomiske aspekter

g)      investeringer, der tager sigte på flytning af aktiviteter og ombygning af bygninger eller andre anlæg beliggende tæt på småsamfund, med henblik på at forbedre livskvaliteten eller skabe bedre miljøresultater.

2. Støtte under denne foranstaltning vedrører kun små infrastrukturprojekter som defineret af de enkelte medlemsstater i programmet. Programmer for udvikling af landdistrikterne kan dog foreskrive specifikke undtagelser fra denne regel for investeringer i bredbånd og vedvarende energi. I dette tilfælde skal der foreskrives klare kriterier, der sikrer komplementaritet med støtte under andre EU-instrumenter.

3. Investeringer i henhold til stk. 1 er berettiget til støtte, hvis de pågældende operationer gennemføres i overensstemmelse med eventuelle planer for udviklingen af kommuner og deres grundlæggende tjenester, og skal være i overensstemmelse med den lokale udviklingsstrategi, hvor en sådan findes.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende definitionen af de typer af vedvarende energiinfrastruktur, der er berettigede til støtte under denne foranstaltning.

Artikel 22

Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

1. Støtten under denne foranstaltning vedrører:

a)      skovrejsning og etablering af skovområder

b)      etablering af skovlandbrugssystemer

c)      forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af skovbrande og naturkatastrofer, herunder skadedyr og sygdomsudbrud, katastrofale hændelser og klimarelaterede trusler

d)      investeringer, der forbedrer tilpasningsevnen og den miljømæssige værdi af skovøkosystemerne og deres afbødningspotentiale

e)      investeringer i nye skovbrugsteknologier og forarbejdning og markedsføring af skovprodukter.

2. Begrænsninger i ejerskabet af skove fastsat i artikel 36 til 40 gælder ikke for tropiske og subtropiske skove og træbevoksede arealer på Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93[30] og de franske oversøiske departementer.

For bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet, er støtte betinget af forelæggelse af en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa af 1993[31] (i det følgende benævnt "bæredygtig skovforvaltning").

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende betingelserne for at fastslå forekomsten af en naturkatastrofe eller af skadedyr og sygdomsudbrud og fastlæggelsen af støtteberettigede former for forebyggende aktioner.

Artikel 23

Skovrejsning og etablering af skovområder

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra a), ydes til private jordejere og lejere, kommuner og sammenslutninger heraf og skal dække udgifterne til etablering og en årlig præmie pr. hektar til dækning af omkostningerne ved vedligeholdelse, herunder tidlig og sen rengøring, i en periode på op til 10 år.

2. Både landbrugsjord og ikke-landbrugsjord er støtteberettiget. Plantede arter tilpasses til områdets miljømæssige og klimatiske forhold og opfylder de miljømæssige minimumskrav. Der ydes ikke støtte ved tilplantning med lavskov med kort omdriftstid, juletræer eller hurtigtvoksende træer til energiproduktion. I områder, hvor skovrejsning er vanskeliggjort af alvorlige pedo-klimatiske forhold, kan der ydes støtte til plantning af andre flerårige træagtige arter, såsom buske, der er egnede til de lokale forhold.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende fastsættelsen af de miljømæssige minimumskrav, der er omhandlet i stk. 2.

Artikel 24

Etablering af skovlandbrugssystemer

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra b), ydes til private jordejere, lejere, kommuner og sammenslutninger heraf og skal dække udgifterne til etablering og en årlig præmie pr. hektar til dækning af omkostningerne ved vedligeholdelse i en periode på op til tre år.

2. Ved "skovlandbrugssystemer" forstås arealanvendelsessystemer, hvor der dyrkes træer med ekstensivt landbrug på samme areal. Maksimumsantallet af træer, der kan plantes pr. ha, fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til lokale pedo-klimatiske forhold, træarterne og behovet for at sikre anvendelse af jorden til landbrugsformål.

3. Støtten må ikke overstige den øvre grænse, der er fastsat i bilag I.

Artikel 25

Forebyggelse og genopretning af skader på skovene som følge af skovbrande og naturkatastrofer og katastrofale hændelser

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c), ydes til private, halvoffentlige og offentlige skovejere, kommuner, statslige skove og deres sammenslutninger og skal dække omkostninger til:

a)      Indførelse af beskyttende infrastruktur. I tilfælde af brandbælter kan støtten også dække bidrag til vedligeholdelsesomkostninger. Der ydes ikke støtte til landbrugets aktiviteter på de områder, der er omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug.

b)      Lokale, mindre forebyggelsesforanstaltninger mod brand og andre naturkatastrofer.

c)      Etablering og forbedring af faciliteter til overvågning af skovbrande, skadedyr og sygdomme samt kommunikationsudstyr.

d)      Genopretning af skovenes potentielle skader efter skovbrande og andre naturkatastrofer, herunder skadedyr, sygdomme samt katastrofale hændelser og begivenheder i forbindelse med klimaforandringer.

2. I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme skal risikoen for, at der indtræffer relevante katastrofer, baseres på videnskabelige beviser og anerkendes af videnskabelige offentlige organisationer. Hvor det er relevant, skal programmet indeholde en liste over arter af organismer, som er skadelige for planter, og som kan forårsage en katastrofe.

Støtteberettigede operationer skal være i overensstemmelse med den plan for beskyttelse mod skovbrande, der er fastsat af medlemsstaterne. Til bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet, er støtten betinget af forelæggelse af en skovforvaltningsplan med detaljeret angivelse af de forebyggende målsætninger.

Skovområder klassificeret som mellemstor til stor risiko for brande i henhold til den plan for beskyttelse mod skovbrande, der er fastsat af medlemsstaterne, er berettiget til støtte i forbindelse med forebyggelse af skovbrande.

3. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 30 % af det relevante skovpotentiale. Denne procentdel fastlægges på grundlag af enten det gennemsnitlige eksisterende potentiale i den treårige periode umiddelbart forud for katastrofen eller på grundlag af gennemsnittet af den femårige periode, der ligger umiddelbart forud for katastrofen, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

4. Der ydes ingen støtte under denne foranstaltning for tab af indkomst som følge af naturkatastrofen.

Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.

Artikel 26

Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra d), ydes til fysiske personer, private skovejere, privatretlige og halvoffentlige organer, lokale myndigheder og sammenslutninger heraf. I tilfælde af statsskove kan der også ydes støtte til organer, der forvalter sådanne skove, og som er uafhængige af statsbudgettet.

2. Investeringer skal tage sigte på opfyldelsen af forpligtelser i forbindelse med miljømål og tilvejebringelse af økosystemfunktioner og/eller forpligtelser, som for offentligheden øger herlighedsværdien af skove og træbevoksede arealer i det pågældende område eller forbedrer økosystemernes afbødningspotentiale med hensyn til klimaforandringer, uden at udelukke økonomiske fordele på lang sigt.

Artikel 27

Investeringer i ny skovbrugsteknologi og forarbejdning og markedsføring af skovprodukter

1. Støtte i henhold til artikel 22, stk. 1, litra e), ydes til private skovejere, kommuner og sammenslutninger heraf samt til SMV'er til investeringer til forbedring af skovenes potentiale eller vedrørende forarbejdning og markedsføring, der øger værdien af skovprodukter. På Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. forordning (EØF) nr. 2019/93, og de franske oversøiske departementer kan der også ydes støtte til virksomheder, der ikke er SMV'er.

2. Investeringer til forbedring af skovenes økonomiske værdi skal være på samme niveau som skovbrugsbedriften og kan omfatte investeringer i jord- og ressourcevenlige maskiner og fremgangsmåder til høstning.

3. Investeringer i forbindelse med anvendelse af træ som råmateriale eller energikilde begrænses til alle de arbejdsprocesser, der går forud for den industrielle forarbejdning

4. Støtten må ikke overstige den øvre grænse, der er fastsat i bilag I.

Artikel 28

Oprettelse af producentsammenslutninger

1. Støtte under denne foranstaltning gives for at lette oprettelsen af producentsammenslutninger i landbrugs- og skovbrugssektoren med henblik på:

a)      at tilpasse medlemmernes produktion til markedskravene

b)      i fællesskab at markedsføre varer, herunder forberedelse til salg, centralisering af salg og levering til grossister

c)      at fastsætte fælles regler for produktionsinformation, især med hensyn til høst og disponibilitet og

d)      andre aktiviteter, som kan gennemføres af producentsammenslutninger, f.eks. udvikling af erhvervs- og markedsføringsfærdigheder og tilrettelæggelse og fremme af innovationsprocesser.

2. Støtte ydes til producentsammenslutninger, der officielt er anerkendt af medlemsstaternes kompetente myndighed på grundlag af en forretningsplan. Den begrænses til producentsammenslutninger, der falder ind under definitionen af SMV'er.

Medlemsstaterne kontrollerer, at målene i virksomhedsplanen er nået inden for fem år efter anerkendelsen af producentsammenslutningen.

3. Støtten udbetales som et fast støttebeløb i årlige rater de første fem år efter datoen for producentsammenslutningens godkendelse på grundlag af dens forretningsplan. Støtten beregnes på grundlag af producentsammenslutningens årlige markedsførte produktion. Medlemsstaterne indbetaler først den sidste rate efter at have kontrolleret, at forretningsplanen er gennemført korrekt.

I det første år kan medlemsstaterne udbetale støtte til producentsammenslutninger beregnet på grundlag af den gennemsnitlige årlige værdi af medlemmernes markedsførte produktion i løbet af de tre år, inden de sluttede sig til sammenslutningen. Hvad angår producentsammenslutningerne i skovbrugssektoren, beregnes støtten på grundlag af den gennemsnitlige produktion hos gruppens medlemmer i de sidste fem år før godkendelsen, idet den højeste og den laveste værdi ikke medregnes.

4. Støtten må ikke overstige de maksimumssatser og ‑beløb, der er fastsat i bilag I.

Artikel 29

Miljø- og klimavenligt landbrug

1. Medlemsstaterne stiller støtte under denne foranstaltning til rådighed på hele deres område i overensstemmelse med nationale, regionale eller lokale behov og prioriteter. Det er obligatorisk at optage denne foranstaltning i programmer for udvikling af landdistrikterne.

2. Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug ydes til landbrugere, grupper af landbrugere eller grupper af landbrugere og andre arealforvaltere, der frivilligt forpligter sig til at gennemføre operationer, som består af en eller flere miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser på landbrugsjord. Når det er behørigt begrundet for at nå mål på miljøområdet, kan der ydes betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug til andre arealforvaltere eller grupper af andre arealforvaltere.

3. Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, der er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EF) nr. HR/2012, og andre relevante forpligtelser, der er fastsat i kapitel 2 i afsnit III, i forordning (EU) nr. DP/2012, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national lovgivning. Alle sådanne obligatoriske krav identificeres i programmet.

4. Medlemsstaterne bestræber sig på at give personer, der påtager sig at gennemføre operationer under denne foranstaltning, den viden og de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre dem, herunder ekspertrådgivning vedrørende operationer og/eller ved at betinge støtten af relevant uddannelse.

5. Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode på fem til syv år. Hvor det er nødvendigt for at opnå eller fastholde de miljømæssige fordele, der søges opnået, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte en længere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser, herunder om de årlige forlængelser efter afslutningen af den indledende periode.

6. Betalingerne ydes på årsbasis og skal kompensere modtagere for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljø- og klimavenligt landbrug. Hvis forpligtelserne er iværksat af grupper af landbrugere, er grænseværdien 30 %.

7. Hvor det er påkrævet for at sikre en effektiv anvendelse af foranstaltningen, kan medlemsstaterne bruge den procedure, der er nævnt i artikel 49, stk. 3, til udvælgelse af støttemodtagere.

8. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

Der kan ikke ydes støtte under denne foranstaltning til forpligtelser, der er omfattet af foranstaltningen for økologisk landbrug.

9. Støtten kan med henblik på bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget ydes til operationer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-8.

10. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende den årlige forlængelse af forpligtelserne efter operationens indledende periode, betingelser vedrørende forpligtelser til udbredelse eller alternativ forvaltning af husdyrbrug, begrænse gødning, plantebeskyttelsesmidler eller anden form for input, opdrætte lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, eller bevare plantegenetiske ressourcer samt vedrørende definitionen af støtteberettigede operationer i henhold til stk. 9.

Artikel 30

Økologisk landbrug

1. Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha ULA til landbrugere eller grupper af landbrugere, der forpligter sig til på frivillig basis at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007[32].

2. Der ydes alene støtte til forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. HR/2012, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national lovgivning. Alle disse krav identificeres i programmet.

3. Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode på fem til syv år. Ydes der støtte til vedligeholdelse af økologisk landbrug, kan medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne foreskrive en årlig forlængelse efter afslutningen af den indledende periode.

4. Betalingerne ydes på årsbasis og skal kompensere modtagere for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne. Hvis forpligtelserne er iværksat af grupper af landbrugere, er grænseværdien 30 %.

5. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

Artikel 31

Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet

1. Støtte under denne foranstaltning ydes på årsbasis pr. ha ULA eller pr. ha skov til modtagerne for at kompensere for omkostninger og indkomsttab som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og direktiv 2000/60/EF.

2. Der ydes støtte til landbrugerne, private skovejere og sammenslutninger af skovejere. I behørigt begrundede tilfælde kan der også ydes støtte til andre arealforvaltere.

3. Støtte til landbrugerne i forbindelse med direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF ydes kun i forbindelse med ulemper som følge af krav, der rækker videre end god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastsat i artikel 94 og bilag II til forordning (EU) nr. HR/2012.

4. Støtte til landbrugere i forbindelse med direktiv 2000/60/EF ydes kun i forbindelse med specifikke krav, som:

a)      blev indført ved direktiv 2000/60/EF, er i overensstemmelse med indsatsprogrammerne for vandområdeplanerne med henblik på at nå nævnte direktivs miljømål og går ud over de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre andre EU-retsforskrifter om beskyttelse af vand

b)      går ud over de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand, som er omhandlet i kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. HR/2012, og forpligtelser, der er fastsat i kapitel 2 i afsnit III, i forordning (EU) nr. DP/2012

c)      går ud over det beskyttelsesniveau, som var fastsat i EU-lovgivningen på det tidspunkt, hvor direktiv 2000/60/EF blev vedtaget, jf. artikel 4, stk. 9, i nævnte direktiv, og og

d)      indebærer store ændringer i arealudnyttelsen og/eller omfattende restriktioner i landbrugspraksis, som resulterer i væsentlige indkomsttab.

5. De krav, der er omhandlet i stk. 3 og 4, skal være identificeret i programmet.

6. Der udbetales støtte for følgende arealer:

a)      Natura 2000-landbrugs- og skovbrugsområder, der er udpeget i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF

b)      andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder, hvor landbruget eller skovbruget er pålagt miljøbetingede begrænsninger, og som bidrager til gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 92/43/EØF. Disse områder må for hvert program for udvikling af landdistrikterne ikke overstige 5 % af de udpegede Natura 2000-områder, som er omfattet af dets territoriale anvendelsesområde

c)      landbrugsområder, der er omfattet af vandområdeplaner i henhold til direktiv 2000/60/EF.

7. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

Artikel 32

Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

1. Betalinger til landbrugere i bjergområder og andre områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger ydes på årsbasis pr. ha ULA for at kompensere landbrugere for omkostninger og indkomsttab som følge af hindringerne for landbrugsproduktionen i det pågældende område.

Ekstraomkostninger og indkomsttab beregnes i forhold til områder, der ikke er påvirket af naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, under hensyntagen til betalinger i henhold til afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. DP/2012.

2. Betalingerne ydes til landbrugere, som forpligter sig til at drive landbrug i områder, der er udpeget i henhold til artikel 33.

3. Betalingerne fastsættes på et niveau mellem det minimums- og maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

4. Medlemsstaterne sørger for gradvis nedsættelse af betalinger over et minimumsareal pr. bedrift, som skal angives i programmet.

5. Medlemsstaterne kan yde betalinger under denne foranstaltning mellem 2014 og 2017 til landbrugere i områder, der var støtteberettigede i henhold til artikel 36, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1698/2005 i programmeringsperioden 2007-2013, men ikke længere er støtteberettigede efter den nye afgrænsning, der er omhandlet i artikel 46, stk. 3. Disse betalinger nedsættes gradvis fra 2014 til 80 % af de modtagne betalinger i 2013 og slutter i 2017 på 20 %.

6. I medlemsstater, der ikke har gennemført den afgrænsning, der er omhandlet i artikel 33, stk. 3, inden den 1. januar 2014, finder stk. 5 anvendelse på landbrugere, der modtager betalinger i områder, der var berettiget til sådanne betalinger i perioden 2007-2013. Efter afslutningen af denne afgrænsning modtager landbrugere i områder, der stadig er støtteberettigede, fuld betaling under denne foranstaltning. Landbrugere i områder, der ikke længere er støtteberettigede, skal fortsat modtage betalinger i overensstemmelse med stk. 5.

Artikel 33

Udpegning af områder, der står over for naturkatastrofer og andre specifikke begrænsninger

1. Medlemsstaterne udpeger på grundlag af stk. 2, 3 og 4 områder, som er støtteberettigede i henhold til artikel 32 i følgende kategorier:

a)      bjergområder

b)      andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger og

c)      andre områder med særlige begrænsninger.

2. For at komme i betragtning til betalingerne i henhold til artikel 32 skal bjergområder være kendetegnet ved en betydelig begrænsning af mulighederne for anvendelse af jorden og en betydelig stigning i produktionsomkostningerne, som skyldes følgende:

a)      Højden over havet resulterer i meget vanskelige klimaforhold, der afkorter vækstperioden væsentligt.

b)      i en lavere højde skråner terrænet i størstedelen af området så meget, at der ikke kan benyttes maskiner, eller at der kræves meget dyrt specialudstyr, eller der er tale om en kombination af disse to faktorer, der hver især resulterer i en mindre alvorlig begrænsning, men som tilsammen indebærer en tilsvarende begrænsning.

Områder nord for den 62. breddegrad og visse tilstødende områder betragtes som bjergområder.

3. For at komme i betragtning til betalingerne i henhold til artikel 32 anses andre områder end bjergområder for at have betydelige naturbetingede begrænsninger, hvis mindst 66 % af ULA opfylder mindst ét af de kriterier, der er anført i bilag II, på den angivne tærskelværdi. Overholdelsen af denne betingelse sikres på det passende niveau af lokale administrative enheder ("LAU 2"-niveau).

Ved afgrænsningen af områder, der er berørt af denne bestemmelse, foretager medlemsstaterne en finjustering baseret på objektive kriterier med det formål at udelukke områder, hvor der er dokumenteret væsentlige naturbetingede begrænsninger i overensstemmelse med det første afsnit, men hvor problemet er blevet løst gennem investeringer eller økonomisk aktivitet.

4. Andre områder end dem, der er omhandlet i stk. 2 og 3, er støtteberettigede i henhold til artikel 32, hvis de er påvirket af særlige begrænsninger, og arealforvaltningen bør fortsættes for at bevare eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller for at beskytte kysten.

Områder med særlige begrænsninger omfatter landbrugsområder, der er homogene, når det gælder naturlige beskyttelsesforhold, og de må tilsammen ikke overstige 10 % af den pågældende medlemsstats areal.

5. Medlemsstaterne vedlægger deres programmer for udvikling af landdistrikterne:

a)      eksisterende eller ændret afgrænsning, jf. stk. 2 og 4

b)      den nye afgrænsning af de områder, der er nævnt i stk. 3.

Artikel 34

Dyrevelfærd

1. Betalinger for dyrevelfærd under denne foranstaltning ydes til landbrugere, der på frivillig basis påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser på dyrevelfærdsområdet.

2. Betalinger for dyrevelfærd ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, som er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. HR/2012 og andre relevante obligatoriske krav indført under national lovgivning. Disse relevante krav identificeres i programmet.

De pågældende forpligtelser indgås for en periode på et år, som kan forlænges.

3. Arealbaserede omkostninger eller andre enhedsomkostninger ydes på årsbasis og skal give landbrugerne kompensation for en del af eller samtlige ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den påtagne forpligtelse. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger på op til 20 % af præmien for forpligtelser på dyrevelfærdsområdet.

Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende definitionen af de områder, hvor dyrevelfærdsstøtte indebærer strengere normer for produktionsmetoder.

Artikel 35

Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse

1. Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha skov til skovbrugere, kommuner og deres sammenslutninger, der på frivilligt grundlag påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser vedrørende miljøvenligt skovbrug. Organer, der forvalter statsejede skove, kan også drage fordel af støtten, hvis de er uafhængige af statens budget.

For skovbrugsbedrifter over en vis tærskel, som medlemsstaterne fastlægger i deres landdistriktudviklingsprogrammer, er støtte under stk. 1 betinget af forelæggelse af en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning.

2. Betalinger ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske krav, der er fastlagt af den nationale retsakt om skovbrug eller anden relevant national lovgivning. Alle disse krav identificeres i programmet.

Forpligtelser skal indgås for en periode på mellem fem og syv år. Hvor det er nødvendigt og behørigt begrundet, kan medlemsstaterne fastsætte en længere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser.

3. Betalingerne skal kompensere modtagere for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljøvenligt skovbrug. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.

4. Støtte kan ydes til private enheder, kommuner og deres sammenslutninger til bevarelse og fremme af skovgenetiske ressourcer til operationer, der ikke er omfattet af stk. 1, 2 og 3.

5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende de typer støtteberettigede operationer, der er omhandlet i stk. 4.

Artikel 36

Samarbejde

1. Støtte under denne foranstaltning skal fremme samarbejdsformer, som omfatter mindst to enheder og navnlig:

a)      samarbejdsstrategier mellem de forskellige aktører i EU's landbrugs- og fødevarekæde og skovbrugssektoren og blandt andre aktører, der bidrager til at nå målene og prioriteterne i politikken for udvikling af landdistrikter, herunder brancheorganisationer

b)      oprettelse af klynger og netværk

c)      etablering og drift af operationelle grupper af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed som omhandlet i artikel 62.

2. Samarbejde i henhold til stk. 1 skal navnlig omfatte følgende:

a)      pilotprojekter

b)      udvikling af nye produkter, processer og teknologier samt ny praksis i landbrugssektoren og fødevare- og skovbrugssektoren

c)      samarbejde mellem små aktører om tilrettelæggelse af fælles arbejdsprocesser, deling af faciliteter og ressourcer

d)      horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden om etablering af logistikplatforme, som skal fremme korte forsyningskæder og lokale markeder

e)      salgsfremstød i en lokal sammenhæng i forbindelse med udviklingen af korte forsyningskæder og lokale markeder

f)       fælles indsats med henblik på afbødning af eller tilpasning til klimaforandringer

g)      kollektive tilgange til miljøprojekter og igangværende miljøpraksis

h)      horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden om bæredygtig produktion af biomasse til brug i fødevarer, energiproduktion og industriprocesser

i)       gennemførelse, navnlig af andre offentlig-private partnerskaber end dem, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. [CSF/2012], af den lokale udviklingsstrategi, der vedrører en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikter

j)       udarbejdelse af skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter.

3. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes kun til nyoprettede klynger og netværk, og dem, der iværksætter en for dem ny aktivitet.

Støtte til foranstaltninger i henhold til stk. 2, litra b), kan også ydes til individuelle aktører, hvor denne mulighed er fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne.

4. Resultaterne af de enkelte aktørers pilotprojekter og operationer, jf. stk. 2, litra b), offentliggøres.       

5. Følgende omkostninger, der er knyttet til de former for samarbejde, der henvises til i stk. 1, er berettigede til støtte under denne foranstaltning:

a)      Undersøgelser af det pågældende område, gennemførlighedsundersøgelser og omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af en anden forretningsplan eller en skovforvaltningsplan eller tilsvarende eller en anden lokal udviklingsstrategi end den, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. [CSF/2012].

b)      Animering af det pågældende område med henblik på at muliggøre et fælles territorialt projekt. I forbindelse med klynger kan animering også vedrøre tilrettelæggelse af uddannelse, netværkssamarbejde mellem medlemmerne og ansættelse af nye medlemmer.

c)      Driftsomkostninger i forbindelse med samarbejdet.

d)      Direkte omkostninger til specifikke projekter i forbindelse med gennemførelsen af en forretningsplan, en anden lokal udviklingsstrategi end den, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], eller en aktion rettet mod innovation.

e)      Udgifter til salgsfremstød.

6. Når en forretningsplan eller en skovforvaltningsplan eller tilsvarende eller en udviklingsstrategi gennemføres, kan medlemsstaterne yde støtte, enten som et samlet beløb, som omfatter udgifter til samarbejde og projekter, der gennemføres, eller kun dække omkostningerne til samarbejdet og anvende midler fra andre foranstaltninger eller andre EU-fonde til projektets gennemførelse.

7. Samarbejde mellem aktører beliggende i forskellige regioner eller medlemsstater skal også være støtteberettiget.

8. Støtte begrænses til en periode på op til syv år, undtagen for kollektive miljøforanstaltninger i behørigt begrundede tilfælde.

9. Samarbejde under denne foranstaltning kan kombineres med projekter, der støttes af andre EU-midler end ELFUL inden for det samme område. Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning med andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter undgås.

10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende yderligere specificering af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale markeder, der vil være støtteberettigede, samt vedrørende betingelserne for tildeling af støtte til de typer operationer, der er opført i stk. 2.

Artikel 37

Risikostyring

1. Støtte under denne foranstaltning omfatter:

a)      finansielle bidrag, der udbetales direkte til landbrugerne, til præmier til forsikring af afgrøder, dyr og planter mod økonomiske tab som følge af ugunstige vejrforhold og dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb

b)      finansielle bidrag til gensidige fonde til betaling af finansiel kompensation til landbrugere for økonomiske tab som følge af udbrud af en dyre- eller plantesygdom eller en miljøhændelse

c)      et redskab til indkomststabilisering i form af finansielle bidrag til gensidige fonde, som yder kompensation til landbrugere, som oplever en alvorlig tilbagegang i deres indkomst.

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b) og litra c), er "gensidig fond" en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig selv, hvorved der ydes kompensation til de tilsluttede landbrugere, der rammes af økonomiske tab forårsaget af udbrud af en dyre- eller plantesygdom eller en miljøhændelse eller er udsat for et voldsomt fald i deres indkomst.

3. Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning med andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås. Direkte indkomststøtte, som modtages under Den Europæiske Globaliseringsfond[33] (i det følgende benævnt "EGF"), tages også i betragtning ved vurderingen af landbrugeres indkomstniveauer.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende minimums- og maksimumsløbetiden for de kommercielle lån til gensidige fonde, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, litra b), og artikel 40, stk. 4.

Artikel 38

Afgrøde- dyre- og planteforsikring

1. Der kan kun ydes støtte i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), for forsikringskontrakter, der dækker ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2009/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, der tilintetgør mere end 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

2. Ugunstige vejrforhold eller udbrud af en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb skal være officielt anerkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne kan, hvor det er hensigtsmæssigt, på forhånd fastsætte kriterier for, hvordan en sådan officiel anerkendelse anses for givet.

3. Betalingerne fra forsikringen må ikke udligne mere end de samlede udgifter til erstatning for de tab, der er nævnt i stk. 37, stk. 1, litra a), og må ikke være knyttet til noget krav om eller nogen angivelse af arten eller størrelsen af den fremtidige produktion.

Medlemsstaterne kan begrænse størrelsen af den præmie, der er berettiget til støtte, ved at anvende passende lofter.

4. Støtten må ikke overstige den øvre grænse, der er fastsat i bilag I.

Artikel 39

Gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser

1. For at være berettiget til støtte skal den pågældende gensidige fond:

a)      akkrediteres af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret

b)      have en åben politik over for indbetalinger til og udbetalinger fra fonden

c)      have klare regler om fordeling af ansvar for eventuel gæld.

2. Medlemsstaterne fastsætter regler for oprettelse og forvaltning af de gensidige fonde, navnlig for udbetaling af kompensation til landbrugere i tilfælde af krise og for administration og overvågning af reglernes overholdelse.

3. De finansielle bidrag, der er nævnt i artikel 37, stk. 1, litra b), må kun vedrøre:

a)      de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt degressivt over højst tre år

b)      de beløb, som den gensidige fond betaler som finansiel kompensation til landbrugere. Desuden kan det finansielle bidrag vedrøre renter på kommercielle lån, som den gensidige fond har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugere i tilfælde af krise.

Der ydes ikke bidrag af offentlige midler til startkapital.

4. Der kan kun ydes finansiel kompensation i henhold til artikel 37, stk. 1, litra b), for dyresygdomme, der er opført på listen over dyresygdomme, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har udarbejdet, og/eller i bilaget til beslutning 90/424/EØF.

5. Støtten må ikke overstige den øvre grænse, der er fastsat i bilag I.

Medlemsstaterne kan begrænse de omkostninger, der er berettiget til støtte, ved at fastsætte:

a)      lofter pr. fond

b)      passende lofter pr. enhed.

Artikel 40

Indkomststabiliseringsredskab

1. Støtte i henhold til artikel 37, stk. 1, litra c), må kun ydes, hvis faldet i indtægter overstiger 30 % af de gennemsnitlige årlige indtægter for den enkelte landbruger i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Indkomst i artikel 37, stk. 1, litra c), henviser til summen af indtægter, som landbrugeren modtager fra markedet, herunder enhver form for offentlig støtte, med fradrag af råvareomkostninger. Betalinger fra den gensidige fond til landbrugerne må ikke udligne mere end 70 % af indkomsttabet.

2. For at være berettiget til støtte skal den pågældende gensidige fond:

a)      akkrediteres af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret

b)      have en åben politik over for indbetalinger til og udbetalinger fra fonden

c)      have klare regler om fordeling af ansvar for eventuel gæld.

3. Medlemsstaterne fastsætter regler for oprettelse og forvaltning af de gensidige fonde, navnlig for udbetaling af kompensation til landbrugere i tilfælde af krise og for administration og overvågning af reglernes overholdelse.

4. De finansielle bidrag, der er nævnt i artikel 37, stk. 1, litra c), kan kun vedrøre de beløb, som den gensidige fond har betalt som finansiel kompensation til landbrugerne. Desuden kan det finansielle bidrag vedrøre renter på kommercielle lån, som den gensidige fond har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugere i tilfælde af krise.

Der ydes ikke bidrag af offentlige midler til startkapital.

5. Støtten må ikke overstige den øvre grænse, der er fastsat i bilag I.

Artikel 41

Regler for gennemførelsen af foranstaltningerne

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for gennemførelsen af foranstaltningerne i denne afdeling i forbindelse med:

a)           procedurer for udvælgelse af de myndigheder eller organer, som tilbyder rådgivningstjenester for landbrugere og skovbrugere, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger og nedtrapning af støtten i henhold til de rådgivningstjenester, der er omhandlet i artikel 16

b)           medlemsstatens vurdering af de fremskridt, der er gjort i forretningsplanen, betalingsmuligheder samt regler for adgang til andre foranstaltninger for unge landbrugere under foranstaltningen for bedrifts- og erhvervsudvikling, som er omhandlet i artikel 20

c)           afgrænsning med andre foranstaltninger, omregning til andre enheder end dem, der anvendes i bilag I, beregning af transaktionsomkostninger og omstilling eller justering af forpligtelser under de miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 29, foranstaltningen om økologisk landbrug, der er nævnt i artikel 30 samt foranstaltningen om miljøvenlige skovbrugstjenesteydelser og skovbevarelse, der er nævnt i artikel 35

d)           muligheden for at anvende standardantagelser om indkomsttab i henhold til foranstaltningerne i artikel 29 til 32, artikel 34 og artikel 35 og kriterier for dens beregning

e)           beregning af støtten, hvor en operation er berettiget til støtte under flere foranstaltninger.

Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 91.

Afdeling 2

Leader

Artikel 42

Lokale aktionsgrupper under Leader

1. Foruden de opgaver, der er omhandlet i artikel 30 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], kan lokale aktionsgrupper også udføre yderligere opgaver, som forvaltningsmyndigheden og/eller betalingsorganet uddelegerer til dem.

2. De lokale aktionsgrupper kan anmode om udbetaling af et forskud fra det kompetente betalingsorgan, hvis der ifølge landdistriktsprogrammet er mulighed for dette. Forskuddet må ikke overstige 50 % af den offentlige støtte i relation til de løbende omkostninger og animeringsomkostningerne.

Artikel 43

Forberedende støtte

1. Støtte i henhold til artikel 31, litra a), i forordning (EU) nr. [CSF/2012] omfatter:

a)      et "Leader-opstartssæt" bestående af kapacitetsopbyggende aktioner for grupper, der ikke gennemfører Leader i programmeringsperioden 2007-2013, og støtte til små pilotprojekter

b)      kapacitetsopbygning, uddannelse og netværksarbejde med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende definitionen af støtteberettigede omkostninger ved aktioner i henhold til stk. 1.

Artikel 44

Samarbejdsaktiviteter under Leader

1. Den støtte, der er omhandlet i artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. [CSF/2012], ydes til:

a)      Interterritoriale og tværnationale samarbejdsprojekter.

Ved "interterritorialt samarbejde" forstås samarbejde inden for en medlemsstat. Ved "tværnationalt samarbejde" forstås samarbejde mellem områder i flere medlemsstater og med områder i tredjelande.

b)      Forberedende teknisk bistand til interterritoriale og tværnationale samarbejdsprojekter på betingelse af, at lokale aktionsgrupper kan påvise, at de overvejer at gennemføre et konkret projekt.

2. Ud over andre lokale aktionsgrupper under Leader kan partnerne i en lokal aktionsgruppe under Leader under ELFUL være:

a)      et lokalt offentligt-privat partnerskab om et landdistrikt, som gennemfører en lokal udviklingsstrategi i eller uden for EU

b)      et lokalt offentlig-privat partnerskab om et ikke-landdistrikt, som gennemfører en lokal udviklingsstrategi.

3. I tilfælde, hvor samarbejdsprojekter ikke bliver udvalgt af de lokale aktionsgrupper, indfører medlemsstaterne et system til løbende ansøgning om samarbejdsprojekter.

De offentliggør de nationale eller regionale administrative procedurer vedrørende udvælgelsen af tværnationale samarbejdsprojekter samt en liste over støtteberettigede udgifter senest to år efter datoen for godkendelse af deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

Godkendelse af samarbejdsprojekter finder sted senest fire måneder efter datoen for indsendelsen af projektet.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de godkendte tværnationale samarbejdsprojekter.

Artikel 45

Driftsomkostninger og animering

1. Driftsomkostninger, jf. artikel 31, litra d), i forordning (EU) nr. [CSF/2012], er omkostninger i tilknytning til forvaltningen af gennemførelsen af den lokale udviklingsstrategi gennem den lokale aktionsgruppe.

2. Omkostninger til animering af det område, der er omhandlet i artikel 31, litra d), i forordning (EU) nr. [CSF/2012], er de omkostninger, der skal dække aktioner til at informere om den lokale udviklingsstrategi samt projektudviklingsopgaver.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende definitionen af støtteberettigede omkostninger ved aktioner i henhold til stk. 2.

Kapitel II Fælles bestemmelser for flere foranstaltninger

Artikel 46

Investeringer

1. For at investeringsoperationer kan være berettiget til støtte fra ELFUL skal der forudgående foretages en vurdering af den forventede miljøbelastning i overensstemmelse med den lovgivning, der er specifik for den type investering, hvor investeringen kan forventes at have negative virkninger på miljøet.

2. De støtteberettigede udgifter skal begrænses til:

a)      opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller forbedring af fast ejendom

b)      køb eller leje med købsforpligtelse af nye maskiner og nyt udstyr, herunder computersoftware, op til aktivets markedsværdi

c)      generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, gennemførlighedsundersøgelser og erhvervelse af patentrettigheder og licenser.

3. I forbindelse med kunstvanding er det kun investeringer, som medfører en nedsættelse af det hidtidige vandforbrug med mindst 25 %, der betragtes som støtteberettigede udgifter. Undtagelsesvis kan investeringer i nye kunstvandingsanlæg i de medlemsstater, der tiltrådte EU efter 2004, betragtes som støtteberettigede udgifter i tilfælde, hvor en miljøanalyse giver bevis for, at den pågældende investering er bæredygtig og ikke har nogen negativ miljøpåvirkning.

4. Ved investeringer i landbrug er køb af rettigheder til landbrugsproduktion, betalingsrettigheder, dyr, etårige planter og udplantning heraf ikke støtteberettiget. I tilfælde af genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer, jf. artikel 19, stk. 1, litra b), kan udgifter til køb af dyr dog være støtteberettigede udgifter.

5. Modtagere af investeringsrelateret støtte kan anmode om udbetaling af et forskud på op til 50 % af den offentlige støtte i relation til investeringen fra de kompetente betalingsorganer, hvis denne mulighed indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende betingelserne for, at andre omkostninger i forbindelse med leasingkontrakter, brugt udstyr og simple genanskaffelsesinvesteringer kan betragtes som støtteberettigede udgifter.

Artikel 47

Regler for arealrelaterede betalinger

1. Det antal hektar, der er omfattet af en forpligtelse i henhold til artikel 29, 30 og 35, kan variere fra år til år, hvis:

a)      denne mulighed er fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne

b)      den pågældende forpligtelse ikke gælder for faste parceller, og

c)      opfyldelsen af forpligtelsernes mål ikke bringes i fare.

2. Hvis alle eller en del af arealerne med tilsagn eller hele bedriften overdrages til en anden person i perioden for en forpligtelse, der er indgået som en betingelse for at modtage støtte, kan forpligtelsen overtages for den resterende del af perioden af denne anden person eller ophøre.

3. Hvis støttemodtageren ikke er i stand til fortsat at opfylde de indgåede forpligtelser, fordi bedriften er genstand for jordfordeling eller offentlige eller af myndighederne godkendte indgreb som led i fysisk planlægning, træffer medlemsstaten de fornødne foranstaltninger til, at forpligtelserne kan tilpasses bedriftens nye situation. Er en sådan tilpasning ikke mulig, ophører forpligtelsen.

4. Tilbagebetaling af støtte er ikke påkrævet i tilfælde af force majeure.

5. Stk. 2, for så vidt angår tilfælde af overdragelse af hele landbrugsbedriften, og stk. 4 gælder også for forpligtelser i henhold til artikel 34.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende betingelser ved delvis overdragelse af en bedrift, definitionen af andre situationer, hvor tilbagebetaling af støtten ikke er påkrævet.

Artikel 48

Revisionsklausul

Der gennemføres en revisionsbestemmelse for operationer, der er iværksat i henhold til artikel 29, 30, 34 og 35, for at sikre deres tilpasning i tilfælde af ændringer af de relevante obligatoriske standarder, krav eller forpligtelser, der er omhandlet i disse artikler, som forpligtelserne skal række videre end. Operationer i henhold til artikel 29, 30 og 35, der går ud over den nuværende programmeringsperiode, skal indeholde en bestemmelse om revision, således at de kan tilpasses de juridiske rammer for den følgende programmeringsperiode.

Hvis en sådan tilpasning ikke accepteres af støttemodtageren, ophører forpligtelsen.

Artikel 49

Projektudvælgelse

1. Forvaltningsmyndigheden for programmet for udvikling af landdistrikterne fastlægger kriterier for udvælgelse af operationer under alle foranstaltninger efter samråd med overvågningsudvalget. Formålet med udvælgelseskriterier er at sikre ligebehandling af ansøgerne, bedre udnyttelse af de finansielle midler og målretning af foranstaltninger i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Ved fastlæggelsen af udvælgelseskriterier tages proportionalitetsprincippet i betragtning i forbindelse med små tilskud.

2. Den myndighed i medlemsstaten, der er ansvarlig for udvælgelse af projekter, sikrer, at projekterne udvælges i overensstemmelse med de udvælgelseskriterier, der er nævnt i stk. 1, og efter en åben og veldokumenteret procedure. Anvendelse af udvælgelseskriterier er ikke obligatorisk i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 29 til 32 samt artikel 34 og 35, medmindre de tilgængelige midler ikke er tilstrækkelige til at dække alle støtteberettigede ansøgere.

3. Modtagerne kan, hvis det er relevant, udvælges ved udbud efter resultatbaserede kriterier for økonomi og miljø.

Artikel 50

Definition af landdistrikt

I denne forordning defineres "landdistrikt" af forvaltningsmyndigheden på programniveau.

Kapitel III Teknisk bistand og netværkssamarbejde

Artikel 51

Finansiering af teknisk bistand

1. I overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) nr. HR/2012 kan ELFUL anvende op til 0,25 % af sin årlige tildeling til at finansiere de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], herunder omkostninger til oprettelse og drift af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne, jf. artikel 52, EIP-netværket, jf. artikel 53, og det europæiske evalueringsnetværk for udvikling af landdistrikterne jf. artikel 54, på Kommissionens initiativ og/eller på egne vegne

ELFUL kan også finansiere de aktioner, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) nr. XXXX/XXXX [kvalitetsforordning], i forhold til EU's angivelser og symboler for kvalitetsordninger.

Disse aktioner gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og eventuelt andre bestemmelser i nævnte forordning og i overensstemmelse med forordningens gennemførelsesbestemmelser for denne form for budgetgennemførelse.

2. Et beløb på 30 mio. EUR skal trækkes fra den tildeling, der er nævnt i stk. 1, og anvendes til at finansiere den pris for innovativt, lokalt samarbejde, som er omhandlet i artikel 56.

3. På medlemsstaternes initiativ kan op til 4 % af det samlede beløb for hvert program for udvikling af landdistrikterne afsættes til de opgaver, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], samt omkostninger i forbindelse med forberedende arbejde for afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger, jf. artikel 33, stk. 3.

Omkostninger til det godkendelsesorgan, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. HR/2012, er ikke støtteberettigede i henhold til denne bestemmelse.

Inden for grænsen på 4 % afsættes der et beløb til oprettelse og drift af det nationale landdistriktsnetværk, jf. artikel 55.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 vedrørende den videre definition af kontrolaktioner, der er berettiget til støtte i henhold til stk. 3.

Artikel 52

Europæisk netværk for udvikling af landdistrikterne

1. I overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, oprettes der et europæisk netværk for udvikling af landdistrikterne med henblik på netværkssamarbejde mellem nationale netværk, organisationer og administrationer, der er involveret i udviklingen af landdistrikterne på EU-plan.

2. Netværkssamarbejde gennem det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne har til formål at:

a)      øge de interesserede parters inddragelse i gennemførelsen af udvikling af landdistrikterne

b)      forbedre kvaliteten af programmer for udvikling af landdistrikterne

c)      spille en rolle i forhold til at informere den brede offentlighed om fordelene ved politikken for udvikling af landdistrikterne.

3. Netværket har til opgave at:

a)      indsamle, analysere og formidle oplysninger om aktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne

b)      indsamle, konsolidere og formidle god praksis for udvikling af landdistrikterne på EU-plan

c)      oprette og drive tematiske grupper og/eller workshopper med henblik på at lette udvekslingen af ekspertise og støtte gennemførelsen og overvågningen samt videreudviklingen af politikken for udvikling af landdistrikterne

d)      informere om udviklingen i landdistrikterne i EU og i tredjelande

e)      tilrettelægge møder og seminarer på EU-plan for dem, der er aktivt involveret i udviklingen af landdistrikterne

f)       støtte de nationale netværk og tværnationale samarbejdsinitiativer

g)      specielt for lokale aktionsgrupper:

i)        skabe synergier med de respektive netværks aktiviteter på nationalt og/eller regionalt plan med hensyn til kapacitetsopbygning og udveksling af erfaringer og

ii)       samarbejde med organerne for netværkssamarbejde og teknisk støtte til lokaludvikling oprettet af EFRU, ESF og EMFF, hvad angår deres lokale udviklingsaktiviteter og tværnationale samarbejde.

4. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter den organisatoriske struktur og drift af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

Artikel 53

EIP-net

1. Et EIP-netværk iværksættes for at støtte EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed som omhandlet i artikel 61 i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1. Det skal muliggøre netværkssamarbejde mellem operationelle grupper, rådgivningstjenester og forskere.

2. EIP-netværket har til opgave at:

a)      stille en helpdeskfunktion til rådighed og tilvejebringe oplysninger til de vigtigste aktører vedrørende EIP

b)      organisere drøftelser på programplan med henblik på at tilskynde til oprettelse af operationelle grupper

c)      screene for og rapportere om forskningsresultater og viden, der er relevant for EIP'et

d)      indsamle, konsolidere og formidle god praksis vedrørende innovation

e)      tilrettelægge konferencer og workshopper og formidle information inden for EIP'et.

3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter EIP-netværkets organisatoriske struktur og drift. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

Artikel 54

Europæisk evalueringsnetværk for udvikling af landdistrikterne

1. Et europæisk evalueringsnetværk for udvikling af landdistrikterne iværksættes for at støtte evalueringen af programmer for udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1. Det skal muliggøre netværkssamarbejdet mellem de personer, der er involveret i evalueringen af programmer for udvikling af landdistrikterne.

2. Det europæiske evalueringsnetværk for udvikling af landdistrikterne har til formål at lette udvekslingen af ekspertise og god praksis vedrørende evalueringsmetoder, udvikle evalueringsmetoder og –redskaber og yde støtte til evalueringsprocesser og til dataindsamling og -forvaltning.

3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter den organisatoriske struktur og driften af det europæiske evalueringsnetværk for udvikling af landdistrikterne. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

Artikel 55

Nationale landdistriktsnetværk

1. Hver medlemsstat opretter et nationalt landdistriktnetværk, der grupperer de organisationer og administrationer, som er involveret i landdistriktudvikling. Det partnerskab, der er nævnt i artikel 5 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], indgår også i det nationale landdistriktsnetværk.

Medlemsstater med regionale programmer kan forelægge et specifikt program til oprettelse og drift af deres nationale netværk for landdistrikterne til godkendelse.

2. Netværkssamarbejde i det nationale landdistriktsnetværk har til formål at:

a)      øge de interesserede parters inddragelse i gennemførelsen af udviklingen af landdistrikterne

b)      forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne

c)      informere den brede offentlighed og potentielle støttemodtagere om politikken for udvikling af landdistrikterne

d)      fremme innovation i landbruget.

3. Støtte fra ELFUL i henhold til artikel 51, stk. 3, anvendes til:

a)      de strukturer, der er nødvendige for at drive netværket

b)      forberedelse og gennemførelse af en handlingsplan, der mindst omfatter følgende:

i)        netværksforvaltning

ii)       inddragelse af de interesserede parter til støtte for programmets udformning

iii)      støtte til overvågning, navnlig gennem indsamling og deling af relevant feedback, henstillinger og analyse, især fra overvågningsudvalgene, jf. artikel 41 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]. Lokale aktionsgrupper støttes også af det nationale landdistriktsnetværk for overvågning og evaluering af de lokale udviklingsstrategier

iv)      bestemmelse af uddannelsesaktiviteter for de organer, der gennemfører programmet, og lokale aktionsgrupper under etablering

v)       indsamling af eksempler på projekter, der omfatter alle prioriteter for programmerne for udvikling af landdistrikterne

vi)      igangværende undersøgelser og analyser

vii)     netværksaktiviteter for lokale aktionsgrupper og især teknisk bistand til samarbejde mellem interterritorialt og tværnationalt samarbejde, fremme af samarbejde blandt lokale aktionsgrupper og søgning efter partnere til den foranstaltning, der er nævnt i artikel 36

viii)    lettelse af udveksling af god praksis og erfaring mellem rådgivere og/eller rådgivningstjenester

ix)      netværksaktiviteter vedrørende innovation

x)       en kommunikationsplan, herunder PR og oplysninger om programmet for udvikling af landdistrikterne efter aftale med forvaltningsmyndigheden og informations- og kommunikationsaktiviteter, der tager sigte på en bredere offentlighed

xi)      bestemmelse om deltagelse i og bidrag til aktiviteterne i det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne

c)      oprettelse af et forhåndsudvælgelsesråd bestående af uafhængige eksperter og forhåndsudvælgelse af ansøgninger om prisen for innovativt, lokalt samarbejde som omhandlet i artikel 58, stk. 2.

4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for oprettelse og drift af nationale landdistriktsnetværk. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

Kapitel IV Pris for innovativt lokalt samarbejde i landdistrikter

Artikel 56

Pris for innovativt lokalt samarbejde i landdistrikter

De midler, der er nævnt i artikel 51, stk. 2, anvendes til finansiering af tildelingen af en pris til samarbejdsprojekter, der involverer mindst to enheder i forskellige medlemsstater, som gennemfører et innovativt, lokalt koncept.

Artikel 57

Indkaldelse af forslag

1. Begyndende senest i 2015 og derefter hvert år iværksætter Kommissionen en indkaldelse af forslag med henblik på tildeling af prisen, jf. artikel 56. Den sidste indkaldelse af forslag iværksættes senest i 2019.

2. I indkaldelsen af forslag angives et tema for forslag, som skal være knyttet til en af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Temaet skal også kunne gennemføres via samarbejde på tværnationalt plan.

3. Indkaldelsen af forslag skal være åben for både lokale aktionsgrupper og individuelle enheder, som samarbejder om det konkrete projekt.

Artikel 58

Udvælgelsesprocedure

1. Ansøgninger om prisen indgives af ansøgere i alle medlemsstater til det respektive nationale landdistriktsnetværk, som er ansvarligt for forhåndsudvælgelsen af ansøgninger.

2. Nationale landdistriktsnetværk nedsætter ud fra deres egne medlemmer et forhåndsudvælgelsesråd bestående af uafhængige eksperter med henblik på at forhåndsudvælge ansøgninger. Forhåndsudvælgelse af ansøgninger skal ske på grundlag af udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i indkaldelsen af forslag. Hvert nationalt landdistriktsnetværk forhåndsudvælger højst 10 ansøgninger og fremsender dem til Kommissionen.

3. Kommissionen er ansvarlig for at udvælge 50 vindende projekter blandt udvalgte ansøgninger i alle medlemsstaterne. Kommissionen nedsætter en ad hoc-styregruppe bestående af uafhængige eksperter. Styregruppen forbereder udvælgelsen af de vindende ansøgninger på grundlag af de udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i indkaldelsen af forslag.

4. Kommissionen træffer ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelse om listen over projekter, som tildeles prisen.

Artikel 59

Finansiel pris – betingelser og betaling

1. For at projekter kan modtage prisen, må den tid, der kræves for at afslutte dem, ikke overstige to år regnet fra datoen for vedtagelse af den gennemførelsesretsakt, hvorunder prisen tildeles. Tidsrammen for projektets gennemførelse fastlægges i ansøgningen.

2. Prisen tildeles i form af et engangsbeløb. Beløbet fastsættes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i indkaldelsen af forslag og under hensyntagen til de anslåede omkostninger til gennemførelsen af projektet, der er anført i ansøgningen. Den maksimale pris pr. projekt må ikke overstige 100 000 EUR.

3. Medlemsstaterne udbetaler prisen til vindende ansøgere efter at have kontrolleret, at projektet er afsluttet. Udgifterne godtgøres af EU til medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 4, kapitel II, afsnit IV, i forordning (EU) nr. HR/2012. Medlemsstaterne kan beslutte at betale prisbeløbet helt eller delvist til de vindende ansøgere, inden de har kontrolleret, at projektet er afsluttet, men de bærer i så fald ansvaret for udgifterne, indtil afslutningen af projektet er verificeret.

Artikel 60

Regler for styregruppens procedure, tidsplaner og oprettelse

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere bestemmelser om proceduren og tidsplanen for udvælgelse af projekter og regler om nedsættelse af styregruppen af uafhængige eksperter, jf. artikel 58, stk. 3. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

AFSNIT IV EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed

Artikel 61

Mål

1. Formålet med EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed er at:

a)      fremme en ressourceeffektiv, produktiv, klimavenlig og resistent landbrugssektor med lave emissioner, der fungerer i harmoni med de vigtigste naturressourcer, som landbruget afhænger af

b)      bidrage til en vedvarende forsyning af fødevarer, foder og biomaterialer, både eksisterende og nye

c)      forbedre procedurerne til beskyttelse af miljøet, tilpasse sig klimaforandringerne og reducere disse

d)      bygge bro mellem viden om frontlinjeforskning og teknologi og landbrugere, virksomheder og rådgivningstjenester.

2. EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed søger at nå sine mål ved at:

a)      skabe værditilvækst gennem en bedre forbindelse mellem forskning og landbrugspraksis og tilskyndelse til bredere anvendelse af tilgængelige innovationsforanstaltninger

b)      fremme en hurtigere og mere omfattende gennemførelse af innovative løsninger i praksis og

c)      informere forskersamfundet om forskningsbehov inden for landbrugspraksis.

3. ELFUL bidrager til målene for EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed gennem støtte, jf. artikel 36, i de operationelle grupper under EIP, der er omhandlet i artikel 62, og EIP-netværket, der er omhandlet i artikel 53.

Artikel 62

Operationelle grupper

1. Operationelle grupper under EIP udgør en del af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed. De oprettes af interesserede aktører, såsom landbrugere, forskere, rådgivere og de involverede virksomheder i landbrugs- og fødevaresektoren.

2. Operationelle grupper under EIP etablerer interne procedurer til at sikre gennemsigtighed i deres drift og undgå interessekonflikter.

Artikel 63

Operationelle gruppers opgaver

1. Operationelle grupper under EIP udarbejder en plan, der indeholder følgende:

a)      en beskrivelse af det innovative projekt, der skal udvikles, afprøves, tilpasses eller gennemføres

b)      en beskrivelse af de forventede resultater og bidraget til målet under EIP om at øge produktiviteten og den bæredygtige ressourceforvaltning.

2. Ved gennemførelsen af deres innovative projekter skal de operationelle grupper:

a)      træffe beslutninger om udarbejdelsen og gennemførelsen af nyskabende aktioner og og

b)      gennemføre nyskabende aktioner via foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af programmerne for udvikling af landdistrikterne.

3. Operationelle grupper formidler resultaterne af deres projekt, navnlig gennem EIP-netværket.

AFSNIT V Finansielle bestemmelser

Artikel 64

Midler og fordeling

1. EU's samlede støttebeløb til udvikling af landdistrikterne i henhold til denne forordning for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 og den årlige fordeling og det minimumsbeløb, der er forbeholdt mindre udviklede regioner, deraf fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet efter forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 og den interinstitutionelle aftale om samarbejde om budgetmæssige spørgsmål og om forsvarlig økonomisk forvaltning[34] i samme periode.

2. 0,25% af de i stk. 1 nævnte midler afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, jf. artikel 51, stk. 1.

3. Med henblik på programmering og efterfølgende opførelse i EU's almindelige budget indekseres de beløb, der er omhandlet i stk. 1, med 2 % årligt.

4. Kommissionen foretager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en årlig fordeling pr. medlemsstat af de i stk. 1 nævnte beløb efter fradrag af det beløb, der er angivet i stk. 2, og under hensyntagen til den overførsel af midler, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. DP/2012. Ved den årlige fordeling tager Kommissionen hensyn til:

a)      objektive kriterier knyttet til de mål, der er nævnt i artikel 4, og

b)      tidligere resultater.

5. Ud over de beløb, der er omhandlet i stk. 4, skal den i samme stk. omhandlede gennemførelsesretsakt også omfatte de midler, der overføres til ELFUL i medfør af artikel 7, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. DP/2012.

6. I forbindelse med tildelingen af den resultatreserve, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) nr. [CSF/2012], skal de disponible formålsbestemte indtægter, der er indsamlet i henhold til artikel 45 i forordning (EU) nr. HR/2012 for ELFUL, føjes til de beløb, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]. Den tildeles medlemsstaterne proportionelt med deres andel af det samlede støttebeløb fra ELFUL.

Artikel 65

Fondens bidrag

1. I beslutningen om godkendelse af et program for udvikling af landdistrikterne fastsættes det maksimale bidrag fra ELFUL til programmet. I de relevante tilfælde angives bevillingerne til de mindre udviklede regioner klart i beslutningen.

2. ELFUL's bidrag beregnes på grundlag af de støtteberettigede offentlige udgifter.

3. I programmerne for udvikling af landdistrikterne fastsættes en enkelt bidragssats fra ELFUL for alle foranstaltninger. Når det er relevant, fastsættes der en særskilt ELFUL-bidragssats for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93. Den maksimale ELFUL-bidragssats udgør:

a)      85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93

b)      50 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner.

Minimumssatsen for ELFUL's bidrag udgør 20 %.

4. Uanset stk. 3 udgør det maksimale bidrag fra ELFUL:

a)      80 % for de foranstaltninger, som er nævnt i artikel 15, 28 og 36, til lokaludvikling under Leader som omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] og til operationer i henhold til artikel 20, stk. 1, litra a), nr. i). Det kan forhøjes til 90 % for programmerne for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93.

b)      100 % for operationer, der modtager støtte i henhold til artikel 66.

5. Mindst 5 % af ELFUL's samlede bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne er forbeholdt Leader.

6. Udgifter, der medfinansieres af ELFUL, medfinansieres ikke af bidrag fra strukturfondene, Samhørighedsfonden eller noget andet EU-finansieringsinstrument.

7. Offentlige udgifter til støtte til virksomheder må ikke overskride de støttegrænser, der er fastsat for statsstøtte, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 66

Støtte til operationer med et væsentligt bidrag til innovation

De midler, der overføres til ELFUL i medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. DP/2012, forbeholdes operationer, som yder et væsentligt bidrag til innovation, der er relevant for landbrugets produktivitet og bæredygtighed, herunder afbødning af og tilpasning til klimaforandringer.

Artikel 67

Udgifters støtteberettigelse

1. Uanset artikel 55, stk. 7, i forordning (EU) nr. [CSF/2012] kan det i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer fastsættes i programmerne for udvikling af landdistrikterne, at udgifter vedrørende ændringer af programmet kan starte fra den dato, hvor naturkatastrofen fandt sted.

2. Udgifter kan kun komme i betragtning til et bidrag fra ELFUL, hvis de er påløbet i forbindelse med operationer, som der er truffet beslutning om af det pågældende programs forvaltningsmyndighed eller under dennes ansvar, og i henhold til de af den kompetente myndighed fastsatte udvælgelseskriterier.

Med undtagelse af generelle omkostninger som omhandlet i artikel 46, stk. 2, litra c), for så vidt angår investeringer i foranstaltninger, som hører under anvendelsesområdet for traktatens artikel 42, er det kun udgifter, der er afholdt, efter en ansøgning er blevet indgivet til den kompetente myndighed, der betragtes som støtteberettigede.

Medlemsstaterne kan i deres programmer fastsætte, at kun udgifter, som er afholdt, efter at ansøgningen om støtte er blevet godkendt af den kompetente myndighed, er støtteberettigede.

3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på artikel 51, stk. 1 og 2.

4. Der skal fremlægges belæg for modtagernes betalinger i form af fakturaer og dokumenter, der beviser betalingen. Hvis dette ikke er muligt, skal betalinger underbygges af dokumenter med tilsvarende bevisværdi, undtagen for støtteformerne i henhold til artikel 51, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning (EU) nr. [CSF/2012].

Artikel 68

Støtteberettigede udgifter

1. Hvis driftsomkostninger er omfattet af støtte i henhold til denne forordning, er følgende typer omkostninger støtteberettigede:

a)      driftsomkostninger

b)      personaleomkostninger

c)      uddannelsesomkostninger

d)      omkostninger i forbindelse med public relations

e)      finansielle omkostninger

f)       omkostninger til netværkssamarbejde.

2. Undersøgelser er kun støtteberettigede udgifter, hvis de er knyttet til en specifik operation under programmet eller de specifikke målsætninger og mål for programmet.

3. Naturalydelser i form af levering af bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser og jord og fast ejendom, for hvilke ingen kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller bilag med en tilsvarende bevisværdi er foretaget, kan være støtteberettigede, forudsat at betingelserne i artikel 59 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] er opfyldt.

4. Indirekte omkostninger er berettiget til støtte inden for rammerne af de i artikel 15, 16, 19, 21, 25 og 36 omhandlede foranstaltninger.

Artikel 69

Foranstaltningernes verificerbarhed og kontrollerbarhed

1. Medlemsstaterne sørger for, at alle de foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne, som de har til hensigt at gennemføre, kan verificeres og kontrolleres. Derfor skal forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet for hvert program for udvikling af landdistrikterne foretage en forudgående vurdering af verificerbarheden og kontrollerbarheden af de foranstaltninger, der skal indgå i programmet for udvikling af landdistrikterne. Forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet forpligter sig ligeledes til at vurdere verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltninger under gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne. Ved forhåndsvurderinger og vurderinger i løbet af gennemførelsesperioden skal der tages hensyn til resultaterne af kontroller i den tidligere og den nuværende programmeringsperiode. Hvis vurderingen viser, at foranstaltningernes verificerbarhed og kontrollerbarhed ikke er opfyldt, skal de pågældende foranstaltninger justeres i overensstemmelse hermed.

2. Hvor der ydes støtte på grundlag af standardomkostninger eller ekstraomkostninger og indkomsttab, sørger medlemsstaterne for, at de relevante beregninger er tilstrækkelige og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregning. I denne henseende skal et organ, som er uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for beregningen, og som besidder den rigtige ekspertise, fremlægge en attest, der bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige. Denne attest indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.

Artikel 70

Forskud

1. Betaling af forskud er betinget af, at der stilles en bankgaranti eller en tilsvarende garanti på 100 % af forskuddet. Hvad angår offentlige støttemodtagere, udbetales forskuddet til kommuner, regionale myndigheder og sammenslutninger heraf samt til offentligretlige organer.

En facilitet, som gives som en garanti fra en offentlig myndighed, anses for at svare til en garanti som omhandlet i første afsnit, forudsat at myndigheden forpligter sig til at betale de beløb, der er omfattet af garantien, hvis retten til det udbetalte forskud ikke fastslås.

2. Garantien kan frigives, når det kompetente betalingsorgan har fastslået, at de faktiske udgifter, der svarer til den offentlige støtte til investeringen, overstiger forskuddet.

AFSNIT VI Forvaltning, kontrol og offentliggørelse

Artikel 71

Kommissionens ansvar

For at sikre, at der i forbindelse med delt forvaltning udøves forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med traktatens artikel 317, gennemfører Kommissionen de foranstaltninger og den kontrol, der er fastsat ved forordning (EU) nr. HR/2012.

Artikel 72

Medlemsstaternes ansvar

1. Medlemsstaterne vedtager alle love og administrative bestemmelser i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) nr. HR/2012 for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt.

2. Medlemsstaterne udpeger følgende myndigheder for hvert landdistriktudviklingsprogram:

a)      en forvaltningsmyndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af det pågældende program, og som enten kan være et offentligt eller et privat organ på nationalt eller regionalt plan eller medlemsstaten selv, når den udfører denne opgave

b)      det godkendte betalingsorgan i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. HR/2012

c)      godkendelsesorganet i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. HR/2012.

3. For hvert enkelt landdistriktudviklingsprogram sørger medlemsstaterne for, at de relevante forvaltnings- og kontrolsystemer er blevet etableret, så der sikres en klar opgavedeling mellem forvaltningsmyndigheden og de andre organer. Det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at systemerne fungerer effektivt i hele programperioden.

4. Medlemsstaterne definerer klart forvaltningsmyndighedens og betalingsorganets opgaver og under Leader de lokale aktionsgruppers opgaver med hensyn til anvendelsen af støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier og udvælgelsesproceduren for projektet.

Artikel 73

Forvaltningsmyndigheden

1. Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for, at programmet forvaltes og gennemføres effektivt og korrekt, og skal navnlig:

a)      sikre, at der er et tilstrækkeligt sikkert elektronisk system til registrering, opretholdelse, forvaltning og rapportering af de statistiske oplysninger om programmet og gennemførelsen, der er nødvendige med henblik på overvågning og evaluering, især oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene i forhold til de opstillede mål og prioriteter

b)      kvartalsvis give Kommissionen relevante indikatordata om operationer, der er udvalgt til finansiering, herunder støttemodtagerens såvel som projektets centrale karakteristika

c)      sørge for, at modtagere og andre, der er involveret i gennemførelsen af operationer:

i)        underrettes om de forpligtelser, som den ydede støtte medfører, og enten har et separat regnskabssystem eller hensigtsmæssige regnskabskoder for alle transaktioner i forbindelse med operationen

ii)       har kendskab til kravene til forelæggelse af data for forvaltningsmyndigheden og til registrering af output og resultater

d)      sikre, at forhåndsevalueringen, jf. artikel 48 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], svarer til evaluerings- og overvågningssystemet, og acceptere og indsende den til Kommissionen

e)      sikre, at den evalueringsplan, der er omhandlet i artikel 49 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], er på plads, at den efterfølende programevaluering, der er omhandlet i artikel 50 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], gennemføres inden for de tidsfrister, der er fastlagt i forordningen, idet det sikres, at sådanne evalueringer er i overensstemmelse med overvågnings- og evalueringssystemet og forelægges overvågningsudvalget og Kommissionen

f)       give overvågningsudvalget de oplysninger og dokumenter, der kræves for at overvåge programmets gennemførelse på baggrund af dets særlige mål og prioriteter

g)      udarbejde den årlige statusrapport, herunder samlede overvågningstabeller, og sende den til Kommissionen, efter at den er godkendt af overvågningsudvalget

h)      sørge for, at betalingsorganet modtager alle nødvendige oplysninger, navnlig om procedurer og eventuel kontrol i forbindelse med operationer, der er udvalgt til finansiering, inden betalinger godkendes

i)       sikre offentlig omtale af programmet, herunder via det nationale landdistriktsnetværk, ved at informere potentielle modtagere, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, organer, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder, og de berørte ikke-statslige organisationer, herunder miljøorganisationer, om de muligheder, programmet byder på, og reglerne for at få adgang til midler fra fonden samt underrette modtagere af EU-bidrag og offentligheden generelt om den rolle, som EU spiller i programmet.

2. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere formidlende organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikke-statslige organisationer, der skal varetage forvaltningen og gennemførelsen af operationer til udvikling af landdistrikterne.

Når en del af forvaltningsmyndighedens opgaver uddelegeres til et andet organ, har den fortsat det fulde ansvar for, at de pågældende opgaver forvaltes og gennemføres effektivt og korrekt. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der træffes passende forholdsregler, så et andet organ kan indhente alle nødvendige oplysninger og informationer vedrørende udførelsen af disse opgaver.

3. Når et tematisk underprogram, jf. artikel 8, er medtaget i programmet for udvikling af landdistrikterne, kan forvaltningsmyndigheden udpege et eller flere formidlende organer, herunder lokale myndigheder, lokale aktionsgrupper eller ikke-statslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af denne strategi. Stk. 2 finder også anvendelse i dette tilfælde.

Forvaltningsmyndigheden sørger for, at operationer under og resultater af dette tematiske delprogram identificeres særskilt under hensyntagen til det overvågnings- og evalueringssystem, der er omhandlet i artikel 74.

AFSNIT VII Overvågning og evaluering

Kapitel I Generelle bestemmelser

Afdeling 1 Fastlæggelse af og mål for et overvågnings- og evalueringssystem

Artikel 74

Overvågnings- og evalueringssystem

I overensstemmelse med dette afsnit udarbejdes der et fælles overvågnings- og evalueringssystem i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er nævnt i artikel 91.

Artikel 75

Mål

Overvågnings- og evalueringssystemet skal sigte mod:

a)           at påvise fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne

b)           at bidrage til en mere målrettet støtte til udvikling af landdistrikterne

c)           at støtte en fælles læreproces vedrørende overvågning og evaluering.

Afdeling 2 Tekniske bestemmelser

Artikel 76

Fælles indikatorer

1. Der fastsættes en liste over fælles indikatorer vedrørende udgangssituationen og den økonomiske gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningerne af programmet og for hvert program i det overvågnings- og evalueringssystem, der er fastsat i artikel 74, for at muliggøre aggregering af data på EU-plan.

2. De fælles indikatorer er forbundet med strukturen og målsætningerne for politikken for udvikling af landdistrikterne og gør det muligt at vurdere fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft af gennemførelsen af politikken i forhold til målsætninger og mål på EU-plan, nationalt plan og programplan.

Artikel 77

Elektronisk informationssystem

1. Vigtige oplysninger om programmets gennemførelse, om hver operation, som er udvalgt til finansiering, samt om gennemførte operationer, der er nødvendige til overvågning og evaluering, herunder støttemodtagerens og projektets væsentlige karakteristika, registreres og opbevares elektronisk.

2. Kommissionen sikrer, at der findes et tilstrækkeligt sikkert elektronisk system til registrering, vedligeholdelse og forvaltning af vigtige oplysninger, og rapporterer om overvågningen og evalueringen.

Artikel 78

Oplysninger

Modtagere af støtte under foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne og lokale aktionsgrupper forpligter sig til at give forvaltningsmyndigheden og/eller udpegede evalueringseksperter eller andre organer, der udpeges til at udføre opgaver på deres vegne, alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere programmet, navnlig med hensyn til at opfylde bestemte mål og prioriteter.

Kapitel II Overvågning

Artikel 79

Kontrolprocedurer

1. Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget, jf. artikel 41 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], overvåger kvaliteten af programgennemførelsen.

2. Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget overvåger det enkelte program for udvikling af landdistrikterne ved hjælp af økonomiske indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer.

Artikel 80

Overvågningsudvalg

Medlemsstater med regionale programmer kan nedsætte et nationalt overvågningsudvalg til at samordne gennemførelsen af disse programmer med den nationale ramme og udnyttelsen af de finansielle ressourcer.

Artikel 81

Overvågningsudvalgets ansvar

1. Overvågningsudvalget påser, at programmet for udvikling af landdistrikterne gennemføres effektivt og med resultater. Med henblik herpå skal overvågningsudvalget foruden at varetage de funktioner, der er omhandlet i artikel 43 i forordning (EU) nr. [CSF]:

a)      høres og afgive udtalelse inden for fire måneder efter afgørelsen om programmets godkendelse om kriterierne for udvælgelse af finansierede operationer. Udvælgelseskriterierne revideres på grundlag af programmeringsbehovene

b)      gennemgå aktiviteter og output vedrørende evalueringsplanen for programmet

c)      undersøge foranstaltningerne i programmet vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelserne

d)      deltage i det nationale landdistriktsnetværk for at udveksle oplysninger om gennemførelsen af programmet

e)      behandle og godkende de årlige gennemførelsesrapporter, før disse sendes til Kommissionen.

Artikel 82

Årlig gennemførelsesrapport

1. Senest den 31. maj 2016 og senest den 31. maj hvert efterfølgende år til og med 2023 forelægger medlemsstaten Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport om gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne i det foregående kalenderår. Den rapport, der forlægges i 2016, skal omfatte kalenderårene 2014 og 2015.

2. Ud over at opfylde bestemmelserne i artikel 44 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] skal de årlige gennemførelsesrapporter indeholde oplysninger om bl.a. finansielle forpligtelser og udgifter pr. foranstaltning samt et resumé af de aktiviteter, der er iværksat i forbindelse med evalueringsplanen.

3. Ud over at opfylde bestemmelserne i artikel 44 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] skal den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017, også omfatte en beskrivelse af gennemførelsen af eventuelle delprogrammer, der er inkluderet i programmet, en vurdering af fremskridtene med at sikre en integreret tilgang til anvendelsen af ELFUL og andre af EU's finansielle instrumenter til at støtte territorial udvikling i landdistrikter, bl.a. gennem lokaludviklingsstrategier, og konklusionerne vedrørende opfyldelsen af målene for hver prioritet, der indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.

4. Ud over at opfylde bestemmelserne i artikel 44 i forordning (EU) nr. [CSF/2012] skal den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2019, også omfatte en beskrivelse af gennemførelsen af eventuelle delprogrammer, der er inkluderet i programmet, og en vurdering af fremskridtene med at sikre en integreret tilgang til anvendelsen af ELFUL og andre af EU's finansielle instrumenter til at støtte territorial udvikling i landdistrikter, bl.a. gennem lokaludviklingsstrategier.

5. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for forelæggelsen af de årlige gennemførelsesrapporter. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

Kapitel III Evaluering

Artikel 83

Generelle bestemmelser

1. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de elementer, der skal indgå i de forhåndsevalueringer og efterfølgende evalueringer, der er omhandlet i artikel 48 og 50 i forordning (EU) nr. [CSF/2012], og minimumskravene for de evalueringsplaner, der er omhandlet i artikel 40 i forordning (EU) nr. [CSF/2012]. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

2. Medlemsstaterne sikrer, at evalueringerne er i overensstemmelse med den fælles tilgang, der er aftalt i henhold til artikel 74, tilrettelægger produktionen og indsamlingen af de krævede data og giver de forskellige oplysninger, som overvågningssystemet giver evalueringseksperterne.

3. Evalueringsrapporterne stilles til rådighed af medlemsstaterne på internettet og Kommissionen på EU's websted.

Artikel 84

Forhåndsevaluering

Medlemsstaterne sikrer, at forhåndsevalueringseksperten deltager fra et tidligt tidspunkt i processen til udvikling af programmet for udvikling af landdistrikterne, herunder udvikling af den analyse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), udformningen af programmets interventionslogik og etableringen af programmets mål.

Artikel 85

Efterfølgende evaluering

I 2023 udarbejder medlemsstaterne en efterfølgende evalueringsrapport for hvert af deres programmer for udvikling af landdistrikterne. Denne rapport fremsendes til Kommissionen senest den 31. december 2023.

Artikel 86

Sammenfatninger af evalueringer

Sammenfatninger på EU-plan af forhåndsevalueringsrapporter og efterfølgende evalueringsrapporter gennemføres under Kommissionens ansvar.

Sammenfatningerne af evalueringsrapporterne afsluttes senest den 31. december i året efter forelæggelsen af de relevante evalueringer.

AFSNIT VIII Konkurrencebestemmelser

Artikel 87

Regler for virksomhederne

Når der i henhold til denne forordning ydes støtte til former for samarbejde mellem virksomheder, må sådan støtte kun ydes til de former for samarbejde mellem virksomheder, som overholder konkurrencereglerne, således som finder anvendelse i medfør af artikel 143 til 145 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. sCMO/2012.

Artikel 88

Statsstøtte

1. Medmindre andet er fastsat i dette afsnit, anvendes traktatens artikel 107, 108 og 109 på medlemsstaternes støtte til udvikling af landdistrikterne.

2. Traktatens artikel 107, 108 og 109 gælder ikke for betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, eller for supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 89 inden for rammerne af traktatens artikel 42.

Artikel 89

Supplerende national finansiering

Indbetalinger fra medlemsstaterne i forbindelse med operationer, der falder ind under anvendelsesområdet for traktatens artikel 42, og som har til formål at bidrage yderligere til at finansiere udviklingen af landdistrikterne, der ydes EU-støtte til, anmeldes af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning som en del af den programmering, der er nævnt i artikel 7. Ved vurderingen af disse betalinger anvender Kommissionen analogt hermed de kriterier, der er opstillet for anvendelsen af traktatens artikel 107. Den pågældende medlemsstat må ikke gennemføre den påtænkte supplerende finansiering til udvikling af landdistrikterne, før den er godkendt.

AFSNIT IX Kommissionens beføjelser, fælles bestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Kapitel I Kommissionens beføjelser

Artikel 90

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordning, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

3. Den i denne forordning omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse imod den senest to måneder fra meddelelsen af retsakten til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 91

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg, som kaldes "Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne". Dette udvalg er et udvalg i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Kapitel II

Fælles bestemmelser

Artikel 92

Udveksling af oplysninger og dokumenter

Kommissionen opretter et informationssystem i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for dette systems drift. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 91.

Artikel 93

Generelle bestemmelser om den fælles landbrugspolitik

Forordning (EU) nr. HR/2012 og bestemmelser vedtaget i medfør deraf anvendes i forbindelse med de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning.

Kapitel III

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 94

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1698/2005 ophæves.

Forordning (EF) nr. 1698/2005 finder fortsat anvendelse på operationer, der gennemføres i henhold til de programmer, som Kommissionen godkender i henhold til nævnte forordning inden den 1. januar 2014.

Artikel 95

Overgangsbestemmelser

For at lette overgangen fra det system, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1698/2005, til det system, der etableres med denne forordning, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90 om betingelserne for, at støtte godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 kan integreres i den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, herunder om teknisk bistand og efterfølgende evalueringer.

Artikel 96

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG I Støttebeløb og støttesatser

Artikel || Emne || Maksimumbeløb i EUR eller sats ||

16, stk. 8 || Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger || 1 500 200 000 || Pr. rådgivning Pr. tre år for uddannelse af rådgivere

17, stk. 3 || Kvalitetsordninger eller landbrugsprodukter og fødevarer || 3 000 || Pr. bedrift pr. år

|| || ||

18, stk. 3 || Investeringer i fysiske aktiver || 50 % 75 % 65 % 40 % 50 % 75 % 65 % 40 % || Landbrugssektoren Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i de mindre øer i Det Ægæiske Hav Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner Ovenstående satser kan forhøjes med 20 %, forudsat, at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 % for: - unge landbrugeres etablering - kollektive investeringer og integrerede projekter - områder med naturbetingede begrænsninger, jf. artikel 33. - støttede operationer i EIP Forarbejdning og afsætning af bilag I-produkter: Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i de mindre øer i Det Ægæiske Hav Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner Ovenstående satser kan forhøjes med 20 %, forudsat, at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 % for støttede operationer i EIP

19, stk. 5 || Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger || 80 % || Af de støtteberettigede investeringsomkostninger til forebyggende operationer, der gennemføres af individuelle landbrugere

20, stk. 6 || Bedrifts- og erhvervsudvikling || 70 000 70 000 15 000 || Pr. ung landbruger, jf. art. 20, stk. 1, litra a), nr. i) Pr. virksomhed, jf. art. 20, stk. 1, litra a), nr. ii) Pr. lille bedrift, jf. art. 20, stk. 1, litra a), nr. iii)

24, stk. 3 || Etablering af skovlandbrugssystemer || 80 % || Af de støtteberettigede investeringer til etablering af skovlandbrugssystemer

27, stk. 4 || Investeringer i ny skovbrugsteknologi og forarbejdning og markedsføring af skovbrugsprodukter || 50 % 75 % 65 % 40 % || Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i de mindre øer i Det Ægæiske Hav Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner

28, stk. 4 || Oprettelse af producentsammenslutninger || 10 %, 10 %, 8 %, 6 %, 4 % 5 % 5 % 4 % 3 % 2 % 100 000 || For markedsført produktion op til 1 000 000 EUR. I procent af den markedsførte produktion i de første fem år efter anerkendelsen for hhv. det første, andet, tredje, fjerde og femte år. For markedsført produktion over 1 000 000 EUR. I procent af den markedsførte produktion i de første fem år efter anerkendelsen for hhv. det første, andet, tredje, fjerde og femte år. Maksimalt beløb pr. år i alle tilfælde.

29, stk. 8 || Miljø- og klimavenligt landbrug || 600(*) 900(*) 450(*) 200(*) || Pr. ha pr. år for etårige afgrøder Pr. ha pr. år for flerårige specialafgrøder Pr. ha pr. år for anden jordudnyttelse Pr. dyreenhed ("LU") pr. år for lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbrugere

30, stk. 5 || Økologisk landbrug || 600(*) 900(*) 450(*) || Pr. ha pr. år for etårige afgrøder Pr. ha pr. år for flerårige specialafgrøder Pr. ha pr. år for anden jordudnyttelse

31, stk. 7 || Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet || 500(*) 200(*) 50 || Maksimum pr. ha pr. år i den første periode på højst fem år Maksimum pr. ha pr. år Minimum pr. ha pr. år for betalinger i henhold til vandrammedirektivet

32, stk. 3 || Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger || 25 250(*) 300(*) || Minimum pr. ha pr. år Maksimum pr. ha pr. år Maksimum pr. ha pr. år i bjergområder, jf. artikle 32, stk. 2

34, stk. 3 || Dyrevelfærd || 500 || Pr. dyreenhed

35, stk. 3 || Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse || 200(*) || Pr. ha pr. år

38, stk. 5 || Afgrøde-, dyre- og planteforsikring || 65 % || Af den skyldige forsikringspræmie

39, stk. 5 || Gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser || 65 % || Af de støtteberettigede omkostninger

40, stk. 5 || Indkomststabiliseringsredskab || 65 % || Af de støtteberettigede omkostninger

|| || ||

|| || ||

|| || ||

* I undtagelsestilfælde kan disse beløb forhøjes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i programmerne for udvikling af landdistrikterne.

BILAG II Biofysiske kriterier for afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger

KRITERIUM || DEFINITION || TÆRSKEL

KLIMA || ||

Lav temperatur || Vækstperiodens længde (antal dage) defineret ved antal dage med daglig gennemsnitstemperatur > 5 °C (LGPt5) ELLER || ≤ 180 dage

Termisk tid i alt (graddage) for vækstperioden, defineret ved den akkumulerede daglige gennemsnitstemperatur > 5 °C || ≤ 1 500 graddage

Tørhed || Forholdet mellem den årlige nedbør (P) og den årlige potentielle evapotranspiration (PET) || P/PET £ 0,5

KLIMA OG JORDBUNDSFORHOLD

Overskydende jordfugtighed || Antal dage ved eller over feltkapacitet || ³ 230 dage

JORDBUNDSFORHOLD

Begrænset jordbunds­dræning || Områder, som er vandfyldte en væsentlig del af året || Vådt inden for 80 cm fra jordoverfladen i mere end 6 måneder, eller vådt inden for 40 cm fra jordoverfladen i mere end 11 måneder ELLER dårligt eller meget dårligt drænet jord ELLER gleyic farvemønster inden for 40 cm fra jordoverfladen

Ugunstig tekstur og stenholdighed || Det relative indhold af fraktionerne af ler, silt, sand og organisk materiale (vægtprocent) og groft materiale (volumetrisk procent) || ³ 15 % af overjorden er groft materiale, herunder klipper, store sten ELLER

overjordens teksturklasse er fint lerholdigt sand defineret som: silt-% + (2 x ler-%) £ 30 % ELLER

overjordens teksturklasse er meget svær lerjord (³ 60 % ler) ELLER

organisk jordlag (organisk materiale ³ 30 %) på mindst 40 cm ELLER

overjordens teksturklasse er lerjord, fin lerblandet sandjord, fin sandblandet lerjord og vertikale egenskaber inden for 100 cm fra jordoverfladen

Lav roddybde || Dybde (cm) fra jordoverfladen til sammenhængende hård klippe eller hårdt jordlag || £ 30cm

Dårlige kemiske egenskaber || Forekomst af salte, substituerbart natrium i topjorden, høj jordbundssurhed || Saltindhold: ³ 4 deci-siemens pr. meter (dS/m) ELLER

Sodicitet: ³ 6 % ombytteligt natrium (ESP) ELLER

Jordbundens surhed: pH £ 5 (i vand)

TERRÆN

Stejl hældning || Ændring i højde med hensyn til planimetrisk afstand (%) || ³ 15 %

BILAG III Vejledende liste over foranstaltninger og operationer af særlig relevans for tematiske delprogrammer omhandlet i artikel 8

Unge landbrugere:

Virksomhedsstøtte til unge landbrugere, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift

Investeringer i fysiske aktiver

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Samarbejde

Investeringer i ikke-landbrugsmæssige aktiviteter

Små bedrifter:

Opstartsstøtte til virksomheder til udvikling af små bedrifter

Investeringer i fysiske aktiver

Kvalitetsordninger for landbrugsvarer og fødevarer

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Samarbejde

Investeringer i ikke-landbrugsmæssige aktiviteter

Oprettelse af producentsammenslutninger

Leader

Bjergområder:

- Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

- Miljøvenlige landbrugsoperationer

- Samarbejde

- Investeringer i fysiske aktiver

- Landbrugs- og erhvervsmæssige udvikling i landdistrikterne

- Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

- Etablering af skovlandbrugssystemer

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Oprettelse af producentsammenslutninger

Leader

Korte forsyningskæder:

Samarbejde

Oprettelse af producentsammenslutninger

Leader

Kvalitetsordninger for landbrugsvarer og fødevarer

Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

Investeringer i fysiske aktiver

Vidensoverførsel og informationsaktioner

Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

BILAG IV Forhåndsbetingelser for udvikling af landdistrikter (UL)

1. PrioritETSRELATEREDE BETINGELSER

EU-prioritet for UL / Tematisk mål i FSR (TM) || Forhåndsbetingelse || Opfyldelseskriterier

UL - Prioriteret område 1: fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikter TM 1: styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation || 1.1. Forskning og innovation: Der foreligger en national og/eller regional innovationsstrategi for intelligent specialisering på linje med det nationale reformprogram for at tiltrække private investeringer i forskning og innovation, som er i overensstemmelse med kendetegnene for velfungerende nationale og regionale forsknings- og innovationssystemer[35] 1.2. Rådgivningskapacitet: Tilstrækkelig rådgivende kapacitet til at sikre rådgivning om forskriftsmæssige krav og alle aspekter af bæredygtig forvaltning og klimaforanstaltninger inden for landbrug og skovbrug || - Der foreligger en national og/eller regional innovationsstrategi for intelligent specialisering, som - er baseret på en SWOT-analyse om at koncentrere ressourcerne om en begrænset række forsknings- og innovationsprioriteter - skitserer foranstaltninger til at stimulere private FTU-investeringer - indeholder et overvågnings- og revisionssystem. - Medlemsstaten har vedtaget en ramme for tilgængelige budgetmidler til F&U. - Medlemsstaten har vedtaget en flerårig plan for budgetlægning og prioritering af investeringer, der er knyttet til EU's prioriteter (Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer – ESFRI). - En beskrivelse af informations/rådgivningssystemernes struktur på det relevante geografiske niveau (nationalt/regionalt) – herunder deres påtænkte rolle inden for rammerne af UL-prioriteten – som påviser, at opfyldelsen af forhåndsbetingelse 1.2 indgår i programmet

UL – Prioriteret område 2: styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifters levedygtighed TM 3: fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne || 2-3.1. Virksomhedsetablering: Der er gennemført specifikke foranstaltninger med henblik på en effektiv implementering af Small Business Act (SBA) og den tilhørende revision af 23. februar 2011[36], bl.a. princippet "Tænk småt først" || - De specifikke foranstaltninger omfatter: - foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at etablere en virksomhed, til tre arbejdsdage og en omkostning på 100 EUR - foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at få licenser og tilladelser til at iværksætte og udføre virksomhedens specifikke aktivitet, til tre måneder - en mekanisme til systematisk at bedømme konsekvenserne af en lovgivning for SMV ved hjælp af en "SMV-test", samtidig med at forskelle i virksomheders størrelse tages i betragtning, hvor dette er relevant

UL – Prioriteret område 3: fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget TM 3: fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne

UL – Prioriteret område 4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug TM 5: fremme af tilpasning til klimaforandringer, risiko­fore­byggelse og –styring TM 6: beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet || 4.1 God landbrugs- og miljømæssig stand: Der er på nationalt niveau fastsat normer for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. afsnit VI, kapitel I, i forordning (EU) HR/xxxx 4.2 Mindstekrav til gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter: Der er fastlagt mindstekrav til gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter, jf. afsnit III, kapitel I, artikel 29, i nærværende forordning 4.3 Andre relevante nationale normer: Der er fastsat obligatoriske nationale normer med henblik på afsnit III, kapitel I, artikel 29, i nærværende forordning 4.4. Risikoforebyggelse: Der foreligger nationale eller regionale risikovurderinger for katastrofehåndtering, der tager højde for tilpasning til klimaforandringer[37] || -  Der er fastsat normer for god landbrugs- og miljømæssig stand i den nationale lovgivning, og de er præciseret i programmerne - Der er fastlagt mindstekrav til gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter i programmerne, jf. afsnit III, kapitel I, i nærværende forordning - De relevante obligatoriske normer er anført i programmerne - Der foreligger en national risikovurdering, som indeholder: - en beskrivelse af proces, metodologi, metoder og ikke-følsomme data til brug for den nationale risikovurdering - vedtagelse af kvalitative og kvantitative risikovurderingsmetoder - inddragelse af nationale strategier for tilpasning til klimaforandringerne, hvor det er relevant

UL – Prioriteret område 5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs- og fødevaresektoren samt skovbrugssektoren TM 4: støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer TM 5: fremme af tilpasning til klimaforandringer, risiko­fore­byggelse og –styring || 5.1 Drivhusgasemissioner: Overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 5.2. Energieffektivitet: Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester[38] Prissætning for vand: Der foreligger en vandprissætningspolitik, som sikrer et passende bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer til dækning af omkostningerne i forbindelse med vandydelser i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[39] 5.4. Affaldshåndteringsplaner: Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver[40], især udvikling af affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med direktivet og affaldshierarkiet 5.5 Vedvarende energi: Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF[41] || - Medlemsstaten har forelagt Kommissionen en rapport om de vedtagne nationale politikker og foranstaltninger, jf. artikel 3 i beslutning nr. 406/2009/EF, for 2013-2020 - Medlemsstaten har forelagt Kommissionen en handlingsplan for energieffektivitet, som omsætter målene i konkrete og kohærente foranstaltninger, jf. artikel 14 i direktiv 2006/32/EF - Medlemsstaten har taget hensyn til princippet om dækning af omkostningerne i forbindelse med vandydelser, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF - Medlemsstaten har gennemført en økonomisk analyse i overensstemmelse med artikel 5 og bilag III til direktiv 2000/60/EF, for så vidt angår omfang, pris og omkostninger for vandydelser og skøn over de relevante investeringer - Medlemsstaten har sikret bidrag fra de enkelte vandanvendelsessektorer, jf. artikel 9, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF - Medlemsstaten har sikret, at dens kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1, 4, 13 og 16 i direktiv 2008/98/EF udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner i henhold til direktivets artikel 28 - Medlemsstaten har vedtaget en national handlingsplan for vedvarende energi i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2009/28/EF

UL – Prioriteret område 6: fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter TM 8: fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet TM 9: fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom || 6.1 Adgang til ELFUL: Støtte til, at relevante interessenter kan få adgang til ELFUL 6.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri og virksomhedsetablering: En samlet og rummelig strategi for integrerende etableringsstøtte i overensstemmelse med Small Business Act[42] og i sammenhæng med beskæftigelsesretningslinje 7, vedrørende forbedring af forudsætningerne for jobskabelse 6.3. Næste generation af accessinfrastruktur (NGA): Nationale NGA-planer, som tager hensyn til regionale foranstaltninger med henblik på at nå EU's accessmål for højhastighedsinternet[43], med fokus på områder, hvor markedet ikke leverer en åben infrastruktur til en overkommelig pris og i en passende kvalitet || - Relevante interessenter får støtte til at indsende projektansøgninger og gennemføre og forvalte udvalgte projekter Medlemsstaten har en samlet og rummelig strategi, som bl.a. omfatter: - foranstaltninger, som væsentligt nedsætter tiden og omkostningerne i forbindelse med virksomhedsetablering i henhold til Small Business Act - foranstaltninger, som nedsætter den tid, det tager at få licenser og tilladelser til at iværksætte og udføre virksomhedens specifikke aktivitet i henhold til Small Business Act - aktioner, der forbinder passende virksomhedsudviklingstjenester og finansielle tjenester (adgang til kapital), herunder opsøgende arbejde blandt dårligt stillede grupper og områder - Der foreligger en national NGA-plan, som omfatter: - en plan for infrastrukturinvesteringer gennem efterspørgselsaggregering og en kortlægning af infrastruktur og tjenester, der regelmæssigt ajourføres - bæredygtige investeringsmodeller, der styrker konkurrencen og giver adgang til åbne, billige og fremtidssikrede infrastrukturer og tjenester af høj kvalitet - foranstaltninger til fremme af private investeringer.

2. HoriSONTALE BETINGELSER, SOM GÆLDER FOR EN RÆKKE PRIORITETER

|| HC. 1 Medlemsstaternes administrative effektivitet: Der foreligger en strategi for styrkelse af medlemsstatens administrative effektivitet, bl.a. reform af den offentlige forvaltning[44] HC.2 Allokering af personaleressourcer: Der er tilstrækkelig kapacitet for så vidt angår allokering af personaleressourcer, uddannelsesstyring og it-systemer hos de organer, der er ansvarlige for forvaltningen og gennemførelsen af udviklingsprogrammer for landdistrikterne HC. 3 Udvælgelseskriterier: der er defineret en passende fremgangsmåde, som fastlægger principperne for fastlæggelse af udvælgelseskriterier for projekter og lokaludvikling || - Der er etableret en strategi for styrkelse af medlemsstaternes administrative effektivitet, og den er ved at blive gennemført[45]. Strategien omfatter: - en analyse og strategisk planlægning af juridiske, organisatoriske og/eller proceduremæssige reformtiltag - udvikling af forvaltningssystemer af høj kvalitet - integrerede tiltag til forenkling og rationalisering af administrative procedurer - udvikling af færdigheder på alle niveauer - udvikling af overvågnings- og evalueringsprocedurer og –instrumenter. - Der foreligger en beskrivelse af personaleressourcer, uddannelsesstyring og it-systemer hos forvaltningsmyndighederne for programmerne, som påviser, at opfyldelsen af forhåndsbetingelse HC.2 indgår i programmet - Der foreligger en beskrivelse af den valgte fremgangsmåde for fastlæggelse af udvælgelseskriterier for projekter og lokaludvikling, som påviser, at opfyldelsen af forhåndsbetingelse HC.3 indgår i programmet

BILAG V Vejledende liste over foranstaltninger, som er relevante for en eller flere EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne

Foranstaltninger, som er særlig relevante for en række EU-prioriteter

Artikel 16 Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger

Artikel 18 Investeringer i fysiske aktiver

Artikel 20 Bedrifts- og erhvervsudvikling

Artikel 36 Samarbejde

Artikel 42–45 LEADER

Foranstalninger, som er særlig relevante for fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikter

Artikel 15 Vidensoverførsel og informationsaktioner

Artikel 27 Investeringer i ny skovbrugsteknologi og forarbejdning og markedsføring af skovbrugsprodukter

Foranstaltninger, som er særlig relevante for styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifters levedygtighed

Artikel 17 Kvalitetsordninger for landbrugsvarer og fødevarer

Artikel 32-33 Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

Foranstaltninger, som er særlig relevante for fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget

Artikel 19 Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

Artikel 25 Forebyggelse og genopretning af skader på skovene som følge af skovbrande og naturkatastrofer og katastofale hændelser

Artikel 28 Oprettelse af producentsammenslutninger

Artikel 34 Dyrevelfærd

Artikel 37 Risikostyring

Artikel 38 Afgrøde-, dyre- og planteforsikring

Artikel 39 Gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser

Artikel 40 Indkomststabiliseringsredskab

Foranstaltninger, som er særlig relevante for genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug

og

fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs- og fødevaresektoren samt skovbrugssektoren

Artikel 22 Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområder

Artikel 24 Etablering af skovlandbrugssystemer

Artikel 26 Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi

Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrug

Artikel 30 Økologisk landbrug

Artikel 31 Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet

Artikel 35 Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse

Foranstaltninger, som er særlig relevante for fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter

Artikel 21 Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne

Artikel 42–45 LEADER

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

-        Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[46]

Politikområde 05 under udgiftsområde 2.

1.3. Forslagets/initiativets art (lovgivningsramme for den fælles landbrugspolitik efter 2013)

x Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[47]

x Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

x Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

For at fremme effektiv udnyttelse af ressourcerne med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst inden for EU's landbrug og udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien har den fælles landbrugspolitik følgende mål:

- levedygtig fødevareproduktion

- bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimapolitik

- ligevægtig rumlig udvikling.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke mål for politikområde 05:

Specifikt mål nr. 1:

At levere offentlige miljøgoder

Specifikt mål nr. 2:

At kompensere for vanskelige produktionsvilkår i områder med specifikke naturlige begrænsninger

Specifikt mål nr. 3:

At sætte ind på modvirkning af klimaændringer og tilpasning til dem

Specifikt mål nr. 4:

At forvalte EU-budgettet (den fælles landbrugspolitik) i overensstemmelse med høje standarder for finansiel forvaltning

Specifikt mål for ABB 05 02 - Interventioner på landbrugsmarkeder:

Specifikt mål nr. 5:

At forbedre landbrugets konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden

Specifikt mål for ABB 05 03 - Direkte støtte:

Specifikt mål nr. 6:

At bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne

Specifike mål for ABB 05 04 – Udvikling af landdistrikter:

Specifikt mål nr. 7.

At nære grøn vækst via innovation

Specifikt mål nr. 8:

At støtte beskæftigelsen og bevare den sociale struktur i landdistrikterne

Specifikt mål nr. 9.

At forbedre økonomien i landdistrikterne og fremme diversificering

Specifikt mål nr. 10.

At åbne mulighed for strukturelt forskelligartede driftssystemer i landbruget

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte kvantitative mål for effektindikatorerne. Politikken kan pege i en bestemt retning, men de overordnede økonomiske, miljømæssige og sociale resultater, der kan måles med sådanne indikatorer, vil i den sidste ende også afhænge af en række ydre faktorer, som ifølge de seneste erfaringer hverken er ubetydelige og forudsigelige. Der arbejdes videre med analyser, som bliver klar til perioden efter 2013.

Hvad angår direkte betalinger får medlemsstaterne mulighed for til en vis grad at bestemme, hvordan de vil implementere visse af komponenterne i ordningen for direkte betalinger.

Hvad angår udvikling af landdistrikter vil de ventede resultater og virkninger afhænge af de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen. Medlemsstaterne vil blive anmodet om at fastsætte mål i deres programmer.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Forslagene indebærer, at der oprettes en fælles overvågnings- og evalueringsramme, hvormed virkningerne af den fælles landbrugspolitik kan måles. I ramme skal indgå alle instrumenter, der benyttes i overvågningen og evalueringen af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, især direkte betalinger, markedsforanstaltninger, foranstaltninger til udvikling af landdistrikter og anvendelse af krydsoverensstemmelse.

Virkningerne af disse foranstaltninger skal holdes op mod følgende mål:

a)       en levedygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugernes indkomst, landbrugets produktivitet og prisstabilitet

b)       bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand

c)       ligevægtig rumlig udvikling med fokus på beskæftigelse, vækst og fattigdom i landdistrikterne.

Kommissionen skal ved hjælp af gennemførelsesretsakter definere, hvilket sæt af indikatorer der er specifikt for disse mål og områder.

Dertil kommer, at der inden for udvikling af landdistrikter foreslås en styrkelse af det fælles overvågnings- og evalueringssystem. Systemet skal sigte mod: a) at påvise fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne; b) at bidrage til en mere målrettet støtte til udvikling af landdistrikterne; c) at støtte en fælles læreproces vedrørende overvågning og evaluering. Kommissionen vil ved hjælp af en gennemførelsesretsakt opstille en liste over fælles indikatorer med tilknytning til politiske prioriteter.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Forslagene skal fastlægge de retlige rammer for den fælles landbrugspolitik for tiden efter 2013, således at denne politiks flerårige strategiske mål, der er en direkte udløber af Europa 2020-strategien for de europæiske landdistrikter, og de relevante krav i traktaten bliver opfyldt.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Den fremtidige fælles landbrugspolitik bliver ikke blot en politik, der styrer en mindre, omend central del af EU's økonomi, men også en politik med strategisk betydning for fødevaresikkerhed, miljø og territorial ligevægt. Den fælles landbrugspolitik vil derfor som en ægte fælles politik udnytte de budgetmæssige ressourcer så effektivt som muligt til at bevare et bæredygtigt landbrug overalt i EU, behandle tværnationale emner såsom klimaændringer og styrke solidariteten mellem medlemsstaterne.

Som nævnt i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020"[48] er den fælles landbrugspolitik en ægte europæisk politik. I stedet for at have 27 særskilte landbrugspolitikker og -budgetter har medlemsstaterne lagt deres ressourcer sammen i én fælles europæisk politik med ét fælles europæisk budget. Det betyder naturligvis også, at den fælles landbrugspolitik tegner sig for en meget stor del af EU's budget. Men denne tilgang er både mere effektiv og økonomisk end ukoordinerede nationale tilgange.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Der er foretaget en omfattende konsekvensanalyse på grundlag af en vurdering af de aktuelle politikrammer, en vidtfavnende høring af interesserede parter og en analyse af fremtidige udfordringer og behov. Der er mere herom i den konsekvensanalyse og begrundelse, der ledsager de enkelte lovgivningsforslag.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

De lovgivningsforslag, som denne finansieringsoversigt vedrører, skal anskues i sammenhæng med forslaget om én rammeforordning med fælles regler for fondene under den fælles strategiske ramme (ELFUL, EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EMFF). Den forordning vil medvirke kraftigt til at reducere de administrative byrder, udnytte EU-midlerne effektivt og gøre forenkling til virkelighed. Det understøtter også det nye princip om en fælles strategisk ramme for alle disse fonde og de kommende partnerskabsaftaler, som også kommer til at omfatte disse fonde.

Den fælles strategiske ramme, som bliver skabt, skal omsætte mål og prioriteter i Europa 2020-strategien til prioriteter for ELFUL samt EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EMFF, hvorved der sikres integreret brug af disse fonde til at nå fælles mål.

Den fælles strategiske ramme fastlægger desuden koordinationsmekanismer med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.

Endvidere vil der for den fælles landbrugspolitiks vedkommende blive opnået betydelige synergi- og forenklingsvirkninger ved, at forvaltnings- og kontrolreglerne for landbrugspolitikkens første (EFRU) og anden (ELFUL) søjle harmoniseres og bringes på linje med hinanden. Den nøje tilknytning mellem EFRU og ELFUL bør bevares, og eksisterende strukturer i medlemsstaterne bør støttes.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

x Forslag/initiativ af begrænset varighed (for forordningerne om direkte betalinger, udvikling af landdistrikter og overgangsordning)

(1) x     Forslag/initiativ gældende fra 01/01/2014 til 31/12/2020

(2) x     Finansielle virkninger i den periode, den flerårige finansielle ramme omfatter. For udvikling af landdistrikter, virkninger for betalinger frem til 2013.

x Forslag/initiativ af ubegrænset varighed (for forordningen om den fælles markedsordning og den horisontale forordning)

(1) Iværksættelse fra 2014.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) [49]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

(2) ¨  gennemførelsesorganer

(3) ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[50]

(4) ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

(3) ¨    personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

x Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Bemærkninger

Der er ikke tale om nogen væsentlig ændring i forhold til den aktuelle situation. Størsteparten af de udgifter, som lovgivningsforslagene om reform af landbrugspolitikken vedrører, vil blive forvaltet ved delt forvaltning med medlemsstaterne. En ganske lille del vil dog fortsat blive forvaltet centralt direkte af Kommissionen.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Kommissionen vil hvert fjerde år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om kontrol og evaluering af den fælles landbrugspolitik, første gang senest i 2017.

Dette bliver suppleret af særbestemmelser på alle landbrugspolitikkens områder, idet der i gennemførelsesbestemmelserne bliver fastsat detaljerede krav til rapportering og underretning.

Hvad angår udvikling af landdistrikter er der tillige regler for kontrol på programniveau, som bliver rettet ind med de andre fonde, og som vil blive koblet til ex ante-evalueringer, løbende evalueringer og ex post-evalueringer.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

Den fælles landbrugspolitik tilgodeser mere end syv millioner støttemodtagere, der er omfattet af en lang række forskellige støtteordninger, som hver har deres detaljerede og undertiden komplekse kriterier for tildeling af støtte

Den faldende fejlrate inden for den fælles landbrugspolitiks område kan allerede nu betegnes som en tendens. Således bekræfter den seneste fejlrate på 2 % den generelt positive vurdering af de foregående år. Det er hensigten at fortsætte bestræbelserne, således at man kan nå ned på en fejlrate på mindre end 2 %.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Lovgivningspakken, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, påregner, at det nuværende system, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1290/2005 videreføres og styrkes. Der er tale om en tvungen administrativ struktur på medlemsstatsniveau, der som kerne har akkrediterede betalingsorganer, som har ansvaret for at udføre kontrollen på støttemodtagerniveau ifølge principperne i punkt 2.3. Hvert år skal chefen for det enkelte betalingsorgan fremlægge en revisionserklæring, som bekræfter, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, at de interne kontrolsystemer fungerer korrekt, og at de bagvedliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Et uafhængigt revisionsorgan skal afgive udtalelse om alle tre elementer.

Kommissionen vil fortsætte sin revision af landbrugsudgifterne ifølge en risikobaseret metode, således at revisionerne bliver rettet mod de områder, hvor risikoen er størst. Påvises det ved denne revision, at der er afholdt udgifter i strid med EU-reglerne, udelukker Kommissionen ved den efterprøvende regnskabsafslutning de pågældende beløb fra EU-finansiering.

Omkostningerne til kontrol er analyseret i detaljer i bilag 8 til konsekvensanalysen af de enkelte lovgivningsforslag.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Lovgivningspakken, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, påregner at de nuværende detaljerede kontrolsystemer og sanktioner, betalingsorganerne skal anvende, videreføres og styrkes, idet de har nogle fælles hovedtræk og nogle særregler, der er tilpasset til den enkelte ordning. Generelt indebærer systemerne fuldstændig administrativ kontrol af 100 % af støtteansøgningerne, krydskontrol med andre databaser, hvis det anses for hensigtsmæssigt, samt kontrol på stedet af et minimum af transaktioner, som afhænger af den risiko, den pågældende ordning er behæftet med. Påvises der ved kontrollen på stedet mange uregelmæssigheder, skal der foretages yderligere kontrol. I den forbindelse er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) langt det vigtigste, idet det i regnskabsåret 2010 dækkede ca. 80 % af alle udgifter under EGFL og ELFUL. Kommissionen får beføjelse til at nedsætte antallet af kontroller på stedet i de medlemsstater, hvor kontrolsystemerne fungerer korrekt og fejlraterne er lave.

Ifølge pakken skal medlemsstaterne endvidere forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og svig, pålægge sanktioner, som er effektive, virker afskrækkende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning samt inddrive uberettiget udbetalte beløb med renter. Der er en mekanisme for automatisk afslutning af sager om uregelmæssigheder, idet ikke inddrevne beløb dækkes af medlemsstaten, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen, dog otte år, hvis anmodningen er indbragt for retten. En sådan mekanisme vil være et stærkt incitament for medlemsstaterne til at opkræve uretmæssigt udbetalte beløb hurtigst muligt.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Beløbene i denne finansieringsoversigt er anført i løbende priser og som forpligtelser.

I tillæg til de ændringer, der følger af lovgivningsforslagene, og som er anført i tabellerne nedenfor, medfører lovgivningsforslagene andre ændringer, som ikke har finansielle virkninger.

For alle år i perioden 2014-2020 kan anvendelsen af finansiel disciplin dog ikke udelukkes i denne fase. Dette afhænger dog ikke af reformforslagene som sådan, men af andre faktorer, som f.eks. gennemførelse af direkte støtte eller den fremtidige udvikling på landbrugsmarkederne.

Hvad angår direkte støtte, er de udvidede nettolofter for 2014 (kalenderåret 2013) i forslaget om overgangsordningen højere end de beløb til direkte støtte, der er angivet i tabellerne nedenfor. Formålet med denne forhøjelse er at sikre en fortsættelse af den nuværende lovgivning i et scenarie, hvor alle andre elementer forbliver uændrede, jf. dog et eventuelt behov for anvendelse af ordningen for finansiel disciplin.

Reformforslagene indeholder bestemmelser, der sikrer medlemsstaterne en fast grad af fleksibilitet med hensyn til deres tildelinger til henholdsvis direkte støtte og udvikling af landdistrikterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at udnytte denne fleksibilitet, vil dette have finansielle konsekvenser inden for de givne finansielle rammer, som ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Denne finansieringsoversigt omfatter ikke eventuel brug af krisereserven. Det skal understreges, at de beløb, der medregnes under markedsrelaterede udgifter, forudsætter, at der ikke i nogen af sektorerne gennemføres offentlige opkøb til intervention og andre kriseforanstaltninger.

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Tabel 1: Beløb til den fælles landbrugspolitik, herunder supplerende beløb i henhold til forslagene vedrørende den flerårige finansielle ramme og reform af den fælles landbrugspolitik

i mio. EUR (løbende priser)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

|| || || || || || || || || ||

I forslag til flerårig finansiel ramme || || || || || || || || || ||

Udgiftsområde 2 || || || || || || || || || ||

Direkte støtte og markedsrelaterede udgifter (2) (3) (4) || 44 939 || 45 304 || 44 830 || 45 054 || 45 299 || 45 519 || 45 508 || 45 497 || 45 485 || 317 193

Anslåede formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 4 704

P1 Direkte støtte og markedsrelaterede udgifter (med formålsbestemte indtægter) || 45 611 || 45 976 || 45 502 || 45 726 || 45 971 || 46 191 || 46 180 || 46 169 || 46 157 || 321 897

P2 Udvikling af landdistrikter (4) || 14 817 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 101 157

I alt || 60 428 || 60 428 || 59 953 || 60 177 || 60 423 || 60 642 || 60 631 || 60 620 || 60 608 || 423 054

Udgiftsområde 1 || || || || || || || || || ||

Landbrugsforskning og -innovation under den fælles strategiske ramme || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 682 || 696 || 710 || 724 || 738 || 753 || 768 || 5 072

Socialt dårligst stillede personer || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 379 || 387 || 394 || 402 || 410 || 418 || 427 || 2 818

I alt || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 1 061 || 1 082 || 1 104 || 1 126 || 1 149 || 1 172 || 1 195 || 7 889

Udgiftsområde 3 || || || || || || || || || ||

Fødevaresikkerhed || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 2 450

|| || || || || || || || || ||

Uden for forslag til flerårig finansiel ramme || || || || || || || || || ||

Reserve til kriser i landbruget || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 531 || 541 || 552 || 563 || 574 || 586 || 598 || 3 945

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) || || || || || || || || || ||

Heraf maksimalt tilgængelig for landbruget: (5) || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 379 || 387 || 394 || 402 || 410 || 418 || 427 || 2 818

|| || || || || || || || || ||

I ALT || || || || || || || || || ||

I ALT Kommissionens forslag (i forslag til flerårlig finansiel ramme + uden for forslag til flerårlig finansiel ramme) + formålsbestemte indtægter || 60 428 || 60 428 || 62 274 || 62 537 || 62 823 || 63 084 || 63 114 || 63 146 || 63 177 || 440 156

I ALT Forslag til flerårlig finansiel ramme (dvs. ekskl. reserve og EGF) + formålsbestemte indtægter || 60 428 || 60 428 || 61 364 || 61 609 || 61 877 || 62 119 || 62 130 || 62 141 || 62 153 || 433 393

Bemærk:

(1)           Det betyder, at den frivillige gradueringsordning for Det Forenede Kongerige og artikel 136 "ikke-anvendte beløb" ikke gælder efter udgangen af 2013.

(2)           Beløbene vedrører det foreslåede årlige loft for den første søjle. Det skal dog også bemærkes, at negative udgifter i henhold til forslaget flyttes fra regnskabsafslutning (aktuelt under budgetpost 05 07 01 06) til formålsbestemte indtægter (under post 67 03). Se tabellen med indtægtsoverslaget nedenfor.

(3)           I tallene for 2013 indgår beløb til dyre- og plantesundhedsforanstaltninger samt markedsforanstaltninger i fiskerisektoren.

(4)           Beløbene i tabellen ovenfor er i overensstemmelse med beløbene i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011). Det er dog endnu ikke besluttet, om den flerårige finansielle ramme kommer til at afspejle den foreslåede overførsel af én medlemsstats rammebeløb til det nationale omstruktureringsprogram for bomuld til udvikling af landdistrikter fra 2014, hvilket vil indebære en justering (4 mio. EUR om året) af beløbene til henholdsvis EGFL-delloftet og søjle 2. I tabellerne i de følgende afsnit er beløbene overført, uanset om de bliver afspejlet i den flerårige finansielle ramme.

(5)           I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig) stilles der et beløb på op til 2,5 mia. EUR til rådighed under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at støtte de landbrugere, der lider tab som følge af globaliseringen. I ovenstående table er fordelingen på de enkelte år i løbende priser kun vejledende. Forslaget til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM/2011/0403 endelig af 29. juni 2011) fastsætter et maksimalt årligt beløb til EGF på 429 mio. EUR i 2011-priser.

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Tabel 2: Indtægts- og udgiftsoverslag for politikområde 05 under udgiftsområde 2

In million EUR (current prices)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

INDTÆGTER || || || || || || || || || ||

123 - Sukkerproduktionsafgift (egne ressourcer) || 123 || 123 || 123 || 123 || || || || || || 246

|| || || || || || || || || ||

67 03 - Formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 5 187

heraf: Tidligere 05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || 0 || 0 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 795 || 795 || 864 || 864 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 5 433

UDGIFTER || || || || || || || || || ||

05 02 - Markeder (1) || 3 311 || 3 311 || 2 622 || 2 641 || 2 670 || 2 699 || 2 722 || 2 710 || 2 699 || 18 764

05 03 - Direkte støtte (uden reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || 42 876 || 43 081 || 43 297 || 43 488 || 43 454 || 43 454 || 43 454 || 303 105

05 03 - Direkte støtte (med reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || 42 876 || 42 917 || 43 125 || 43 303 || 43 269 || 43 269 || 43 269 || 302 027

|| || || || || || || || || ||

05 04 - Udvikling af landdistrikter (uden reduktion) || 14 817 || 14 451 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 101 185

05 04 - Udvikling af landdistrikter (med reduktion) || 14 817 || 14 451 || 14 455 || 14 619 || 14 627 || 14 640 || 14 641 || 14 641 || 14 641 || 102 263

|| || || || || || || || || ||

05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || -69 || -69 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I alt || 60 229 || 60 229 || 59 953 || 60 177 || 60 423 || 60 642 || 60 631 || 60 620 || 60 608 || 423 054

NETTOBUDGET efter formålsbestemte indtægter || || || 59 212 || 59 436 || 59 682 || 59 901 || 59 890 || 59 879 || 59 867 || 417 867

Bemærk:

(1)           For 2013 foreløbigt overslag baseret på budgetudkast 2012 under hensyntagen til allerede vedtagne justeringer for 2013 (f.eks. vinloft, afskaffelse af kartoffelstivelsespræmie og tørret foder) samt planlagte tiltag. For alle år forudsættes det i overslagene, at der ikke er yderligere behov for finansiering til støtteforanstaltninger på grund af markedsforstyrrelser eller kriser.

(2)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

Tabel 3: Forslagenes finansielle konsekvenser for hvert budgetkapitel (indtægter og udgifter)

In million EUR (current prices)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret || || I ALT 2014-2020

|| || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 ||

INDTÆGTER || || || || || || || || || ||

123 - Sukkerproduktionsafgift (egne ressourcer) || 123 || 123 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| || || || || || || || || ||

67 03 - Formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

heraf: Tidligere 05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || 0 || 0 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 795 || 795 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

UDGIFTER || || || || || || || || || ||

05 02 - Markeder (1) || 3 311 || 3 311 || -689 || -670 || -641 || -612 || -589 || -601 || -612 || -4 413

05 03 - Direkte støtte (uden reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || -460 || -492 || -534 || -577 || -617 || -617 || -617 || -3 913

05 03 - Direkte støtte – Resultat af den anslåede nedsættelse, som skal overføres til udvikling af landdistrikter || || || 0 || -164 || -172 || -185 || -186 || -186 || -186 || -1 078

05 04 - Udvikling af landdistrikter (uden reduktion) || 14 817 || 14 451 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 28

05 04 - Udvikling af landdistrikter – Resultat af den anslåede nedsættelse, som skal overføres til direkte støtte || || || 0 || 164 || 172 || 185 || 186 || 186 || 186 || 1 078

05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || -69 || -69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 60 229 || 60 229 || -1 076 || -1 089 || -1 102 || -1 115 || -1 133 || -1 144 || -1 156 || -7 815

NETTOBUDGET efter formålsbestemte indtægter || || || -1 145 || -1 158 || -1 171 || -1 184 || -1 202 || -1 213 || -1 225 || -8 298

Bemærk:

(1)           For 2013 foreløbigt overslag baseret på budgetudkast 2012 under hensyntagen til allerede vedtagne justeringer for 2013 (f.eks. vinloft, afskaffelse af kartoffelstivelsespræmie og tørret foder) samt planlagte tiltag. For alle år forudsættes det i overslagene, at der ikke er yderligere behov for finansiering til støtteforanstaltninger på grund af markedsforstyrrelser eller kriser.

(2)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

Tabel 4: Forslagenes konsekvenser for de markedsrelaterede udgifter

In million EUR (current prices)

REGNSKABSÅR || || Retsgrundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || || 2013 (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Ekstraordinære foranstaltninger: strømlinet og udvidet anvendelsesområde for retsgrundlag || || Artikel 154, 155 og 156 || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Afskaffelse af intervention for hård hvede og sorghum || || Tidligere artikel 10 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

Fødevarehjælp til de socialt darligst stillede || (2) || Tidligere artikel 27 i forordning nr. 1234/2007 || 500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -3 500.0

Privat oplagring (hørfibre) || || Artikel 16 || Ikke relevant. || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Støtte til bomuld - omstrukturering || (3) || Tidligere artikel 5 i forordning nr. 637/2008 || 10.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -28.0

Etablering af sammenslutninger for frugt- og grøntsagsproducenter || || Tidligere artikel 117 || 30.0 || 0.0 || 0.0 || 0.0 || -15.0 || -15.0 || -30.0 || -30.0 || -90.0

Skolefrugtordning || || Artikel 21 || 90.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 420.0

Afskaffelse af humle-PO || || Tidligere artikel 111 || 2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -15.9

Fakultativ privat oplagring af skummetmælkspulver || || Artikel 16 || Ikke relevant. || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Afskaffelse af støtte til brug af skummetmælkspulver som foder/kasein og brug af kasein || || Tidligere artikel 101 og 102 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

Fakultativ privat oplagring af smør || (4) || Artikel 16 || 14.0 || [-1.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-85.0]

Afskaffelse af afgift til fremme af forbruget af mælk || || Tidligere artikel 309 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

I ALT 05 02 || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag (5) || || || || -446.3 || -446.3 || -446.3 || -461.3 || -461.3 || -476.3 || -476.3 || -3 213.9

Bemærk:

(1)           Behovene for 2013 er anslået på grundlag af Kommissionens budgetforslag for 2012, dog ikke for a) frugt- og grøntsagssektoren, hvor behovene er baseret på finansieringsoversigterne for de respektive reformer, og b) alle retlige ændringer, der allerede er aftalt.

(2)           Beløbet for 2013 svarer til Kommissionens forslag KOM(2010) 486. Med virkning fra 2014 finansieres foranstaltningen under udgiftsområde 1.

(3)           Rammen for Grækenlands omstruktureringsprogram for bomuld (4 mio. EUR/år) overføres til udvikling af landdistrikterne fra 2014. Rammen for Spanien (6,1 mio. EUR/år) overføres til enkeltbetalingsordningen fra 2018 (allerede vedtaget).

(4)           Anslået virkning, hvis foranstaltningen ikke anvendes.

(5)           Ud over udgifter under kapitel 05 02 og 05 03 forventes det, at direkte udgifter under kapitel 05 01, 05 07 og 05 08 vil blive finansieret af de indtægter, der tildeles EGFL.

Tabel 5: Reformforslagenes konsekvenser for den direkte støtte

In million EUR (current prices)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || 2013 (1) || 2013 justeret (2) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

|| || || || || || || || || || || ||

Direkte støtte || || || 42 169.9 || 42 535.4 || 341.0 || 381.1 || 589.6 || 768.0 || 733.2 || 733.2 || 733.2 || 4 279.3

- Allerede vedtagne ændringer: || || || || || || || || || || || ||

Indfasning EU-12 || || || || || 875.0 || 1 133.9 || 1 392.8 || 1 651.6 || 1 651.6 || 1 651.6 || 1 651.6 || 10 008.1

Bomulds­omstrukturering || || || || || 0.0 || 0.0 || 0.0 || 0.0 || 6.1 || 6.1 || 6.1 || 18.4

Sundhedstjek || || || || || -64.3 || -64.3 || -64.3 || -90.0 || -90.0 || -90.0 || -90.0 || -552.8

Tidligere reformer || || || || || -9.9 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -204.2

|| || || || || || || || || || || ||

- Ændringer som følge af nye forslag til reform af den fælles landbrugspolitik || || || -459.8 || -656.1 || -706.5 || -761.3 || -802.2 || -802.2 || -802.2 || -4 990.3

heraf: reduktion || || || || || 0.0 || -164.1 || -172.1 || -184.7 || -185.6 || -185.6 || -185.6 || -1 077.7

|| || || || || || || || || || || ||

I ALT 05 03 || || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag || || || || || -459.8 || -656.1 || -706.5 || -761.3 || -802.2 || -802.2 || -802.2 || -4 990.3

UDGIFTER I ALT || || || 42 169.9 || 42 535.4 || 42 876.4 || 42 916.5 || 43 125.0 || 43 303.4 || 43 268.7 || 43 268.7 || 43 268.7 || 302 027.3

Bemærk:

(1)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

(2)           Det betyder, at den frivillige gradueringsordning for Det Forenede Kongerige og artikel 136 "ikke-anvendte beløb" ikke gælder efter udgangen af 2013.

Tabel 6: Komponenter af direkte støtte

In million EUR (current prices)

REGNSKABSÅR || || || || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Bilag II || || || || || 42 407.2 || 42 623.4 || 42 814.2 || 42 780.3 || 42 780.3 || 42 780.3 || 256 185.7

Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (30 %) || || || || || 12 866.5 || 12 855.3 || 12 844.3 || 12 834.1 || 12 834.1 || 12 834.1 || 77 068.4

Maksimumsbeløb, der kan tildeles betaling til unge landbrugere (2 %) || || || || || 857.8 || 857.0 || 856.3 || 855.6 || 855.6 || 855.6 || 5 137.9

Grundbetalingsordning, betaling til landbrugere i områder med særlige naturbetingede begrænsninger, frivillig koblet støtte || || || || || 28 682.9 || 28 911.1 || 29 113.6 || 29 090.6 || 29 090.6 || 29 090.6 || 173 979.4

Maksimumsbeløb, der kan tages fra ovennævnte linjer til finansiering af ordningen for små landbrugere (10 %) || || || || || 4 288.8 || 4 285.1 || 4 281.4 || 4 278.0 || 4 278.0 || 4 278.0 || 25 689.3

Vinoverførsler omfattet af bilag II[51] || || || || || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 959.1

Reduktion || || || || || -164.1 || -172.1 || -184.7 || -185.6 || -185.6 || -185.6 || -1 077.7

Bomuld || || || || || 256.0 || 256.3 || 256.5 || 256.6 || 256.6 || 256.6 || 1 538.6

POSEI/mindre øer i Det Ægæiske Hav || || || || || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 2 504.4

Tabel 7: Reformforslagenes konsekvenser for overgangsforanstaltningerne for ydelse af direkte støtte i 2014

In million EUR (current prices)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013

|| || || 2013 (1) || 2013 justeret || 2014 (2)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 73/2009 || || || 40 165.0 || 40 530.5 || 541.9

Indfasning EU-10 || || || || || 616.1

Sundhedstjek || || || || || -64.3

Tidligere reformer || || || || || -9.9

I ALT 05 03 || || || || ||

UDGIFTER I ALT || || || 40 165.0 || 40 530.5 || 41 072.4

Bemærk:

(1)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

(2)           I de udvidede nettolofter indgår et overslag over vinoverførsler til enkeltbetalingsordningen, som bygger på medlemsstaternes beslutninger vedrørende 2013.

Tabel 8: Reformforslagenes konsekvenser for udviklingen af landdistrikter

i mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Tildeling til udvikling af landdistrikter || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || || 2013 || 2013 justeret (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Programmer for udvikling af landdistrikterne || || || 14 788.9 || 14 423.4 || || || || || || || ||

Støtte til bomuld - omstrukturering || (2) || || || || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 28.0

Resultat af reduktion af direkte støtte || || || || || || 164.1 || 172.1 || 184.7 || 185.6 || 185.6 || 185.6 || 1 077.7

Ramme for udvikling af landdistrikter, ekskl. teknisk bistand || (3) || || || || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -59.4

Teknisk bistand || (3) || || 27.6 || 27.6 || 8.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 29.4

Pris for innovativt lokalt samarbejde || (4) || || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 0.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 30.0

I ALT 05 04 || || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag || || || || || 4.0 || 168.1 || 176.1 || 188.7 || 189.6 || 189.6 || 189.6 || 1 105.7

UDGIFTER I ALT (uden reduktion) || || || 14 816.6 || 14 451.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 101 185.5

UDGIFTER I ALT (med reduktion) || || || 14 816.6 || 14 451.1 || 14 455.1 || 14 619.2 || 14 627.2 || 14 639.8 || 14 640.7 || 14 640.7 || 14 640.7 || 102 263.2

Bemærk:

(1)           Tilpasninger i overensstemmelse med eksisterende lovgivning gælder kun indtil udgangen af regnskabsåret 2013.

(2)           Beløbene i tabel 1 (afsnit 3.1) er i overensstemmelse med beløbene i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig). Det er dog endnu ikke besluttet, om den flerårige finansielle ramme kommer til at afspejle den foreslåede overførsel af én medlemsstats rammebeløb til det nationale omstruktureringsprogram for bomuld til udvikling af landdistrikter fra 2014, hvilket vil indebære en justering (4 mio. EUR om året) af beløbene til henholdsvis EGFL-delloftet og søjle 2. I tabel 8 er beløbene overført, uanset om de bliver afspejlet i den flerårige finansielle ramme.

(3)           Beløbet for 2013 til teknisk bistand er fastsat med udgangspunkt i den indledende ramme for udvikling af landdistrikter (overførsler fra søjle 1 er ikke medtaget).

Teknisk bistand for 2014-2020 er fastsat til 0,25 % af den samlede ramme for udvikling af landdistrikter.

(4)           Omfattet af beløbet til teknisk bistand.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

Bemærk:        Det skønnes, at forslagene ikke får nogen virkninger for bevillingerne til administration, dvs. at det er hensigten, at lovgivningen skal implementeres med de nuværende menneskelige ressourcer og administrationsudgifter.

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

GD: AGRI ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 958.986

Ÿ Andre administrationsudgifter || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 67.928

I ALT GD AGRI || Bevillinger || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N[52] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 ‑ 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || || || || || || ||

Betalinger || || || || || || || ||

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

(5) ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

(6) x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

RESULTATER

Type resultater || Resultaternes gnsntl. omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkost­ninger

SPECIFIKT MÅL nr. 5: At forbedre landbrugets konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Frugt og grøntsager: Afsætning via producentorganisationer[53] || Andel af værdien af den produktion, der afsættes via producentorganisationer i forhold til den samlede produktion || || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 5 810.0

- Vin: National bevillingsramme – omstrukture­ring53 || Antal hektar || || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || || 3 326.0

- Vin: National bevillingsramme – investering53 || || || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || || 1 252.6

- Vin: National bevillingsramme – destillation af biprodukter53 || Hekto­liter || || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || || 686.4

- Vin: National bevillingsramme – konsumalkohol53 || Antal hektar || || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || || 14.2

- Vin: National bevillingsramme – anvendelse af koncentreret most53 || Hekto­liter || || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || || 261.8

- Vin: National bevillingsramme – salgsfremstød53 || || || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 1 875.3

- Andet || || || || 720.2 || || 739.6 || || 768.7 || || 797.7 || || 820.3 || || 808.8 || || 797.1 || || 5 452.3

Subtotal for specifikt mål nr. 5 || || 2 621.8 || || 2 641.2 || || 2 670.3 || || 2 699.3 || || 2 721.9 || || 2 710.4 || || 2 698.7 || || 18 763.5

SPECIFIKT MÅL nr. 6: At bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Direkte indkomsstøtte[54] || Antal støttede hektar (mio.) || || 161.014 || 42 876.4 || 161.014 || 43 080.6 || 161.014 || 43 297.1 || 161.014 || 43 488.1 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 303 105.0

Subtotal for specifikt mål nr. 6 || || 42 876.4 || || 43 080.6 || || 43 297.1 || || 43 488.1 || || 43 454.3 || || 43 454.3 || || 43 454.3 || || 303 105.0

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

Bemærk: Ffor de specifikke mål nr. 1-4 og 7-10 er resultatmålene endnu ikke fastsat (se punkt 1.4.2).

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

(7) ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

(8) x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer[55] || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 958.986

Andre administra­tionsudgifter || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 67.928

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administra­tionsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

(9) ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

(10) x          Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Bemærk: Det skønnes, at forslagene ikke får nogen virkninger for bevillingerne til administration, dvs. at det er hensigten, at lovgivningen skal implementeres med de nuværende menneskelige ressourcer og administrationsudgifter. Tallene for perioden 2014-2020 bygger på situationen i 2011.

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034

XX 01 01 02 (i delegationer) || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[56] ||

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 78 || 78 || 78 || 78 || 78 || 78 || 78

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 yy || i hovedsædet || || || || || || ||

i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT[57] || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte ||

Eksternt personale ||

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

(11) x          Forslaget/initiativet er foreneligt med FORSLAGENE TIL den flerårige finansielle ramme FOR 2014-2020

(12) ¨         Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

(13) ¨         Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

(14) Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

(15) X         Forslaget vedrørende udvikling af landdistrikter (ELFUL) indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || MS || MS || MS || MS || MS || MS || MS || MS

Samfinansierede bevillinger I ALT[58] || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

(16) ¨         Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

(17) x          Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– x   for egne indtægter

– x   for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[59]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

|| || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Se tabel 2 og 3 i punkt 3.2.1.

[1]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Et budget for Europa 2020 (KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[2]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder, KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.

[3]               Jf. især Europa-Parlamentets beslutning af 23.6.2011, 2011/2015 (INI) og formandskabets konklusioner fra den 18. marts 2011.

[4]               Den nuværende lovgivningsmæssige ramme omfatter Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (direkte betalinger), Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (markedsordning), Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (udvikling af landdistrikterne) og Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (finansiering).

[5]               Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, der er omfattet af den fælles strategiske ramme og fastlægger generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophæver forordning (EF) nr. 1083/2006, KOM(2011) 615 af 6.10.2011.

[6]               Bilag 9 til konsekvensanalysen indeholder en oversigt over de 517 modtagne bidrag.

[7]               EUT C […] af […], s. […].

[8]               EUT C […] af […], s. […].

[9]               EUT C […] af […], s. […].

[10]             EUT C […] af […], s. […].

[11]             KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.

[12]             EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

[13]             KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

[14]             EUT L […] af […], s. […].

[15]             EUT L […] af […], s. […].

[16]                    Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union, EFT C 56 af 26.2.1999, s. 1. [Skal erstattes af ny strategi, der skal vedtages inden udgangen af 2013]

[17]             EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

[18]             EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

[19]             EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[20]             EUT L […] af […], s. […].

[21]             Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 (nu henholdsvis 107 og 108) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte, EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

[22]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[23]             EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

[24]             EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

[25]             EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

[26]             EFT L 38 af 12.2.2000, s. 1.

[27]             EFT L 224 af 18.08.1990, s. 19.

[28]             EUT L […] af […], s. […].

[29]             Meddelelse fra Kommissionen – EU-retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, EUT C 341 af 16.12.2010, s. 5.

[30]             EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1.

[31]             Anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 16. og 17. juni 1993, Helsinki/Finland, resolution H1 - Generelle retningslinjer for en bæredygtig forvaltning af skove i Europa.

[32]             EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

[33]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] af […] om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014 - 2020), EUT L […] af […], s. […].

[34]            

[35]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Europa 2020-flagskibsinitiativet "Innovation i EU", KOM(2010) 546 endelig af 6.10.2010. Rådets (konkurrenceevne) konklusioner vedrørende "Innovation i EU" (dok. 17165/10 af 26.11.2010).

[36]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008) 394 af 23.6.2008), Rådets (konkurrenceevne) konklusioner vedrørende "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008), Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status vedrørende "Small Business Act" for Europa (KOM(2011) 78 af 23.2.2011), Rådets (konkurrenceevne) konklusioner vedrørende status for "Small Business Act" for Europa (dok. 10975/11 af 30.5.2011).

[37]             Rådets (retlige og indre anliggender) konklusioner vedrørende yderligere udvikling af risikovurderinger til katastrofehåndtering i Den Europæiske Union, 11.-12. april 2011.

[38]             EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.

[39]             EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[40]             EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

[41]             EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

[42]             Henvisning indsættes.

[43]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om En digital dagsorden for Europa, (KOM(2010) 245 endelig/2 af 26.8.2010). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Digital Agenda Scoreboard (SEK(2011) 708 af 31.5.2011). Scoreboard: http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/scoreboard/index_en.htm.

[44]             Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.

[45]             Frister for at nå resultater vedrørende alle de anførte elementer i dette afsnit kan fastsættes i løbet af programgennemførelsesperioden.

[46]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse).  ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[47]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[48]             KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011.

[49]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[50]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[51]             I den direkte støtte i perioden 2014-2020 indgår et overslag over vinoverførsler til enkeltbetalingsordningen, som bygger på medlemsstaternes beslutninger vedrørende 2013.

[52]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[53]             Baseret på den hidtidige gennemførelse og skøn i budgetforslaget 2012. For producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren er beløbene i overensstemmelse med reformen af sektoren, og som anført i aktivitetsredegørelserne i 2012-budgetforslaget vil resultaterne ført være kendt hen mod slutningen af 2011.

[54]             Baseret på potentielt støtteberettigede arealer i 2009.

[55]             Baseret på en gennemsnitlig omkostning på 127 000 EUR for stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte).

[56]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[57]             Omfatter ikke delloftet på budgetpost 05.010404.

[58]             Dette fastsættes i de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger.

[59]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.