[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 27.7.2010

KOM(2010)404 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Markedsføring af kopier af skydevåben

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Markedsføring af kopier af skydevåben

Denne rapport er en opfølgning på artikel 17 i Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008.

DIREKTIV 2008/51/EF OM ÆNDRING AF DIREKTIV 91/477/EØF OG SPØRGSMÅLET OM KOPIER AF SKYDEVÅBEN

1. Problematikken omkring kopier af skydevåben, der opstod under det lovgivningsarbejde, som førte til vedtagelsen af direktiv 2008/51/EF, skyldes i høj grad integrationen af sikkerhedshensyn i et direktiv, der, med de nødvendige sikkerhedsgarantier, egentlig blot har til formål at forenkle omsætningen af civile skydevåben i det indre marked.

2. Under diskussionen af det ændrede direktiv i Europa-Parlamentet gjorde politieksperter, der var indbudt af medlemmer af Europa-Parlamentet, imidlertid opmærksom på den eventuelle ulovlige brug af f.eks. advarselsskydevåben (eller skydevåben til løst krudt), hvis de af forbrydere konverteres til rigtige skydevåben.

Denne bekymrende tanke har haft som direkte konsekvens, at definitionen af skydevåben i det ændrede direktiv, der er gengivet næsten ordret fra "Protokollen om skydevåben"[1], omfatter genstande, der "(kan) ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, hvis den fremtræder som et skydevåben og som følge af sin konstruktion eller det materiale, den er fremstillet af, kan ombygges hertil."

3. Direktivet finder derfor ikke anvendelse på andre våben, der fremtræder som et skydevåben som f.eks. kopier af skydevåben, der ikke er defineret i direktivet.

KOPIER AF SKYDEVÅBEN: FORSKELLIGE OPFATTELSER FRA MEDLEMSSTAT TIL MEDLEMSSTAT

2.1. Definitionen af "skydevåben" i "Protokollen om skydevåben" frembyder ikke kriterier, der er særligt brugbare i forbindelse med denne rapport. I definitionen af skydevåben i protokollens artikel 3 medtages i sammenligningen med et skydevåben kun de genstande, der " let kan ombygges hertil."

2.2. Begrebet "kopier" dækker over genstande, der varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og som er af forskellig art, kompleksitet og farlighed. Flere genstande kan derfor mere eller mindre anses som kopier af skydevåben. Begrebet "kopi af skydevåben" synes derfor at kunne finde anvendelse på genstande, der minder om eller er helt magen til et rigtigt skydevåben.

2.3. Andre benævnelser kan også bruges om kopier, nemlig reproduktioner, efterligninger, attrapper. Det synes derfor nødvendigt at foretage en optælling af genstande, som med almindelig fornuft, på kort eller lang afstand, kunne sidestilles med kopier.

2.4. I visse lovgivninger anvendes begrebet "kopi" således om våben, der er udformet nøjagtigt som det originale våben, med de samme kendetegn og egenskaber. Man har kendskab til, at erfarne håndværkere, i forskellige dele af verden, er i stand til at kopiere og på sin vis "klone" et våben ud fra originalmodellen. Det er klart, at fremstilling, besiddelse og især brug af sådanne våben er fuldstændig ulovlig, hvis de ikke er fremstillet med et handelspatent og under overholdelse af gældende nationale og europæiske regler.

2.5. Andre "kopier" er ligeledes en slags "kloner" af rigtige våben, men til forskel fra førnævnte våben er der her tale om "passive" våben eller i nogle tilfælde "pyntevåben" eller "kunstvåben". Låsestolen kan være af metal eller plastik, og vægten kan være tilsvarende eller meget lettere, men disse genstande er under alle omstændigheder helt uegnede til at skyde med og kan heller ikke lades med ammunition. Sådanne genstande er først og fremmest samleobjekter.

2.6. Visse våben (overvejende håndvåben), der er ægte skydevåben, bliver under en særlig eller specifik kommerciel licens til denaturerede produkter. Fabrikanten af en rigtig pistol kan således sælge sin licens til en anden fabrikant, der på fuld og lovlig vis kopierer den pågældende model, men kun med henblik på at fremstille en haglpistol og/eller en pistol til blot at skyde med løst krudt eller slå alarm.

2.7. Advarselsskydevåben generelt kan ofte være yderst realistiske kopier af rigtige skydevåben (uden nødvendigvis at være en kopi af en bestemt model). Ifølge Den Permanente Internationale Kommission for afprøvning af håndvåben[2] (CIP) skal ved advarselsskydevåben forstås alle håndapparater, der ikke er beregnet til at skyde med hårde projektiler. Et advarselsskydevåben kan således skyde med løse patroner, gas- eller tåregaspatroner.

ANDRE PRODUKTER, SOM HAR EN VIS LIGHED MED SKYDEVÅBEN UDEN ALMINDELIGVIS AT BLIVE SIDESTILLET MED KOPIER

3.1. Mere eller mindre realistiske kopier af skydevåben anvendes i forholdsvis nye fritids- og hobbyaktiviteter som f.eks. "airsoft", en fritidsaktivitet, der har form af et spil, hvor spillerne typisk deles op i to hold og udrustes med en kopi af et våben (normalt af plastik), der ved hjælp af gas eller luft udsender 6 eller 8 mm plastikkugler. Den kraft, hvormed kuglerne udsendes, ligger typisk på mellem 2-7 joule.

3.2. De såkaldte "haglpistoler" kan have en vis lighed med en rigtig pistol (men er ikke nødvendigvis kopier af en bestemt model). De skyder med patroner indeholdende små kugler af stål, bly eller gummi. De anvender ligesom airsoft-pistoler gas som drivmiddel, mens den væsentligste forskel ligger i arten af de patroner, der anvendes.

3.3. Andre genstande har en vis lighed med skydevåben uden nødvendigvis at være særligt realistiske kopier. Her kan f.eks. nævnes de granatkastere, der anvendes i "paintball". Der er her tale om en fritidsaktivitet, der udøves på private natur- eller bygrunde, og hvor spillerne typisk opdeles i to hold og udrustes med en granatkaster, der ved hjælp af gas eller luft udsender farvekugler. Disse farvekugler udsendes med en energi på mellem 10-13 joule.

3.4. Også andre genstande kan have en vis lighed med rigtige skydevåben, i dette tilfælde pistoler til slagtebrug, nødhjælps- eller signalpistoler.

3.5. Begrebet "kopier" kan også inden for visse terminologier anvendes om efterligninger af gamle våben. Sådanne genstande er mere eller mindre nøjagtige (i nogle tilfælde perfekte) kopier af gamle våbenmodeller, der er lånt af muséer til kopiering med henblik på salg til samlere.

3.6. Endelig skal det bemærkes, at der i et specifikt direktiv foretages en præcisering af den sondring, der bør foretages mellem en "kopi" af et skydevåben og et legetøj. I henhold til punkt 20 i bilag I til direktiv 88/378/EØF kan "tro kopier af skydevåben" ikke betragtes som legetøj[3]. Denne udelukkelse vil i øvrigt blive præciseret og udvidet i det nye direktiv 2009/48/EF om ophævelse af direktiv 88/378/EØF og skal være gennemført i de nationale lovgivninger senest den 20. januar 2011.

KOPIER AF SKYDEVÅBEN: NOGLE OVERORDNEDE ØKONOMISKE ASPEKTER

4.1. I oplysningerne fra Eurostat er luft-, fjeder- og gasvåben som f.eks. knipler opført under samme statistiske kategori[4].

4.2. Hvad angår værdien af EU's produktion inden for denne kategori, har der i de seneste fem år været en forholdsvis stabil udviklingstendens, der nåede op på et beløb på ca. 190 mio. euro i 2008. Produktionen i mængder er steget noget og nåede i 2008 én million enheder. Ifølge de foreliggende statistikker er de fire største producenter i EU Tyskland (hvor der findes mange konkurrenceskytter – ca. 1,7 millioner har våbentilladelse), Italien, Det Forenede Kongerige og Spanien.

[pic]

[pic]

4.3. Indførslen i EU fra tredjelande nåede i 2008 op på næsten 50 mio. euro. Andre oplysninger fra Eurostat viser, at de største leverandører på det europæiske marked er Kina, USA, Taiwan og Japan. Det skal desuden påpeges, at en stor del af produktionen af bly- og advarselsskydevåben foregår i Tyrkiet og Rusland.

[pic]

Udførslen fra EU til tredjelande ligger på næsten 55 mio. euro. De største aftagerlande er USA, Rusland, De Forenede Arabiske Emirater, Saudiarabien og Ukraine.

[pic]

4.4. Handelen i EU forblev i 2008 på et forholdsvis stabilt niveau, idet den var på omkring 53 mio. euro. De største leverandører er Tyskland og Spanien. De største aftagere er Frankrig, Tjekkiet og Italien.

[pic]

KOMMISSIONENS SPØRGESKEMA OM KOPIER AF SKYDEVÅBEN

5.1. I et forsøg på at opnå størst mulig indblik i problematikken omkring kopier af skydevåben har Kommissionens tjenestegrene udarbejdet et spørgeskema, som i juli 2009 blev sendt til alle medlemsstater.

5.2. Spørgsmålene blev stillet inden for så bredt et område som muligt og berørte følgende aspekter:

4. sikkerheds- og politimæssige aspekter, (politistatistikker over forbrydelser begået med kopier af skydevåben, restriktioner mod at bære og fremvise våben på offentlige steder…)

5. lovgivningsaspekter, med henblik på især at skaffe sig indblik i, hvilke medlemsstater der allerede refererer til kopier af skydevåben i deres lovgivning, og i givet fald, hvilke bestemmelser der finder anvendelse (markedsføring, anvendelse af disse bestemmelser på indførsel og overførsel af kopier af skydevåben fra andre medlemsstater…)

6. økonomiske aspekter, for at danne sig et skøn over den økonomiske vægt af kopier af skydevåben

7. aspekter i forbindelse med en eventuel ombygning af kopier af skydevåben, f.eks. om der findes normer eller procedurer, der skal modvirke dette, og som danner ramme om fabrikation og/eller markedsføring.

5.3. Samtlige medlemsstater har besvaret spørgeskemaet, der er blevet suppleret af møder med både de administrative myndigheder, der er ansvarlige for disse problemstillinger (overvejende indenrigs- og justitsministerier), og repræsentanter for industrien, detailhandelen og de sociale og erhvervsmæssige kategorier, der især berøres af ændringerne i direktiv 91/477/EØF.

5.4. De høringsresultater, der blev opnået på baggrund af spørgeskemaet, blev i sammenfattet form forelagt medlemsstaternes repræsentanter på det andet møde i den kontaktgruppe, der blev oprettet ved direktiv 2008/51/EF, den 8. marts 2010 i Bruxelles.

MEDLEMSSTATERNES BESVARELSE AF SPØRGESKEMAET: EN INDDELING I TRE KATEGORIER

6.1. Den første kategori omfatter de medlemsstater, som ikke, eller ikke rigtigt, har integreret begrebet "kopi" i deres lovgivning. I denne kategori finder vi Luxembourg, Grækenland, Letland, Estland, Danmark, Cypern, Slovenien, Bulgarien og Finland. Karakteristisk for disse medlemsstater er følgende:

- de har ikke til store offentlige problemer, der er forbundet med brugen af kopier af skydevåben

- de skelner ikke mellem de pågældende produkters kapacitet i joule

- dette forhindrer dem ikke i under visse omstændigheder at træffe særlige foranstaltninger af hensyn til den offentlige orden eller politimæssige foranstaltninger som f.eks. forbud mod at besidde eller fremvise kopier af skydevåben på offentlige steder.

6.2. I den anden kategori finder vi 15 medlemsstater: Frankrig, Rumænien, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Spanien, Ungarn, Irland, Italien, Malta, Litauen, Polen, Slovakiet, Sverige og Tyskland. Denne kategori omfatter lovgivninger, hvori begrebet "kopi" (eller "attrap") synes at finde større anvendelse, dog uden at der af den grund meldes om særlige eller væsentlige problemer. Det skal desuden bemærkes:

- at skillelinjen mellem det, der kan betegnes som en kopi, og det, der i højere grad falder ind under lovgivningen om rigtige skydevåben (f.eks. rapporteringssystemer, tilladelse, transport), ofte fastsættes på baggrund af en tærskel udtrykt i joule

- grænsen er ofte 7,5 joule, men lovgivningerne om skydevåben kan allerede finde anvendelse fra 1 joule, ligesom de først kan finde anvendelse fra 17 joule

- valget af en tærskel (1, 7,5, 17 joule) er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kopier, der ligger over denne tærskel, på alle punkter er underlagt de samme restriktioner som rigtige skydevåben; anvendelsen af lovgivningen om skydevåben kan blot være ensbetydende med, at salget af en kopi kræver indberetning og tilladelse, eller at kopien ikke må sælges til en mindreårig

- der kan træffes supplerende foranstaltninger for at sikre, at denne tærskel ikke overskrides. I f.eks. Tyskland foretager et særligt organ ( Physikalish-Technische Bundesantalt) en yderligere kontrol ved stempling[5], der er påkrævet ved produktionen af visse typer af advarselsskydevåben. Stemplingen sikrer, at advarselsskydevåbenets kraft ikke overskrider den nationale grænse på 7,5 joule.

6.3. Den tredje kategori består af en gruppe på tre medlemsstater (Portugal, Nederlandene, Det Forenede Kongerige), der i højere grad forsøger at føre definitionen af kopier/attraper/realistiske efterligninger ind under deres lovgivninger. Disse medlemsstater udtrykker i varierende grad bekymring, når det gælder omdannelse af visse kopier og deres markedsføring

- den nederlandske lovgivning forbyder navnlig salg og markedsføring af visse kopier af skydevåben, uanset om de kan skyde med projektiler eller ej, eller om de kan omdannes til rigtige skydevåben eller ej Det er derfor ikke overraskende, hvis told- og politimyndighederne er bekymret over deres landsmænds indkøb af denne type våben i nabolande

- I Det Forenede Kongerige og Portugal kræves særlig farvning af visse typer kopier: realistiske efterligninger af skydevåben - realistic imitation firearms for Det Forenede Kongerige, og kopier til fritidsbrug for Portugal (overvejende den type kopier, der anvendes i "paintball" eller "airsoft") for at undgå enhver forveksling med rigtige skydevåben. Kriteriet om farlighed er i dette tilfælde derfor ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt kopien kan udsende et projektil, eller i hvilket omfang den kan "konverteres", men derimod om, hvorvidt den udgør en realistisk kopi af et rigtigt våben

- Det Forenede Kongerige udtrykker desuden særlig bekymring over, at nabolandene generelt har en mindre streng lovgivning, når det gælder markedsføring af visse typer af advarselsskydevåben, der formodes at kunne konverteres ulovligt. Eftersom markedsføring (og dermed indførsel) af sådanne advarselsskydevåben er forbudt i Det Forenede Kongerige, medfører kontrollen med dette forbud, at ekstra mange opgaver væltes over på de ansvarlige myndigheder.

DE VIGTIGSTE SPØRGESKEMARESULTATER

7.1. Det skal først bemærkes, at myndighederne ikke altid har tilstrækkelige statistiske oplysninger, især når det gælder antallet af genstande, der er i omløb, trusler mod varer og personers sikkerhed forårsaget eller gjort lettere ved brugen af kopier af skydevåben og især alvorligheden af disse trusler[6].

7.2. Sikkerhedsproblemerne synes dog i de fleste af de tilfælde, der er blevet indberettet af medlemsstaterne, især at være knyttet til ulovlig ombygning af advarselsskydevåben, der skal sætte dem i stand til at skyde med rigtige kugler. Gamle våben eller efterligninger af sådanne genstande er ikke blevet udpeget som trusler mod varer og personers sikkerhed.

7.3. Der gøres i svarene opmærksom på, at en genstand, der er en realistisk kopi af et skydevåben (et kunstvåben, der er en kopi af en pistol eller en revolver), kan have en skræmmende effekt og anvendes til at begå en forbrydelse. En sådan brug kan naturligvis vise sig at være endnu mere risikabel for ophavsmanden til forbrydelsen, eftersom f.eks. politiet kan svare igen i selvforsvar.

7.4. De indberettede tilfælde af ulovlig ombygning af advarselsskydevåben og, mere generelt, ulovlig brug af kopier af skydevåben i forbindelse med overfald skal dog ses i forhold til det ret høje antal advarselsskydevåben (eller våben til løst krudt), som findes i EU. Hvis man føjer airsoft-skydevåben til disse kategorier, når man som i eksemplet med Tyskland op på mellem ca. 15-18 mio. produkter.

7.5. Det skal ligeledes bemærkes, at visse kopier af skydevåben (advarselsskydevåben især) kan være nyttige i en selvforsvarssituation. De kan således få deres ejermand, der mere eller mindre berettiget er bekymret for sin personlige sikkerhed, til at modstå fristelsen til at anmode om tilladelse til et rigtigt våben eller til, det der er værre, på ulovlig vis at anskaffe sig et rigtigt våben.

7.6. En række EU-lande har ingen produktion af denne type genstande, melder ikke om større problemer og råder ikke over statistikker over, hvem der besidder kopier af skydevåben.

7.7. Nogle få medlemsstater udtrykker imidlertid bekymring over grænseoverskridende overførsler af kopier af skydevåben, især i de tilfælde hvor deres lovgivning allerede er meget restriktiv. Visse advarselsskydevåben, der er fremstillet uden for EU's grænser, giver desuden anledning til særlig bekymring på grund af deres fremstillingsmåde, der gør det alt for let at ombygge dem, dvs. sætte dem i stand til at skyde med rigtige kugler.

7.8. Det skal ligeledes bemærkes, at medlemslandene i Den Permanente Internationale Kommission for afprøvning af håndvåben (CIP), der omfatter de fleste fabrikanter i EU, allerede stiller som krav, at advarselsskydevåben afprøves med henblik på typegodkendelse og -bestemmelse, overensstemmelse med de vigtigste dimensioner, modstand og driftssikkerhed.

INDEHAVERE AF KOPIER AF SKYDEVÅBEN

8.1. Indehavere af genstande af typen "kopier" identificerer sig kun delvis med klassiske "brugere" af skydevåben, der for det meste er jægere, konkurrenceskytter og andre kategorier af indehavere af skydevåben samt naturligvis fabrikanter og forhandlere af skydevåben.

8.2. Den anden gruppe af indehavere af kopier består af personer, der samler på våben, det være sig gamle og nye våben, eller efterligninger af disse. Det skal bemærkes, at mange af disse samlere samler på advarselsskydevåben, der er kopier af rigtige skydevåben. Denne kategori kan derfor blive berørt af eventuelle nationale bestemmelser vedrørende kopier af skydevåben.

8.3. Forhandlere er formentlig den socioøkonomiske gruppe, der berøres mest af nationale regler om salg af kopier af skydevåben. I nogle lande kan salg af kopier af skydevåben kun foregå gennem professionelle bøssemagere eller bør i det mindste ikke længere være mulig gennem legetøjsforretninger.

KONKLUSIONER

9.1. Det bør tages i betragtning, at ni medlemsstater ikke, eller ikke rigtigt, har integreret begrebet "kopi af skydevåben" i deres lovgivning eller kender til større offentlige problemer i forbindelse med brugen af kopier af skydevåben, mens femten andre medlemsstater ikke melder om særlige eller væsentlige problemer i forbindelse med overførsler og indførsler fra andre lande. Det er kun nogle få medlemsstater, hvis nationale lovgivninger om kopier af skydevåben er mere restriktive, som i nogle tilfælde udtrykker bekymring over grænseoverskridende overførsler af kopier af skydevåben. Der er derfor kun få elementer, der viser, at en europæisk harmonisering af de nationale lovgivninger om kopier af skydevåben forbedrer det indre markeds funktion ved at fjerne hindringer for de frie varebevægelser eller dæmme op for konkurrenceforvridninger.

9.2. Endvidere har medlemsstaterne allerede et vist spillerum i forbindelse med fastsættelsen af regler for markedsføring og brug af kopier af skydevåben[7]. De nationale regler for markedsføring og brug af kopier af skydevåben skal overholde princippet om fri bevægelighed for varer (artikel 34-36 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, TEUF) og berører naturligvis ikke eventuelle specifikke foranstaltninger inden for rammerne af politisamarbejdet. Artikel 34 i TEUF forbyder nationale foranstaltninger, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan forhindre samhandelen i Fællesskabet. En medlemsstats lovgivning, der forbyder indførsel, fremstilling, markedsføring og brug af kopier af skydevåben kan således udgøre en hindring for samhandelen i henhold til artikel 34 i TEUF.

9.3. Det er dog klart, at et sådant forbud i overensstemmelse med artikel 36 i TEUF kan begrundes i hensynet til den offentlige sikkerhed og beskyttelse af menneskers liv og sundhed, forudsat at det pågældende forbud ikke er i strid med proportionalitetsprincippet. Det er især en betingelse, at det tilstræbte mål ikke må kunne nås ved hjælp af mindre restriktive foranstaltninger for samhandelen i EU.

9.4. Forskellige aspekter bør således indgå i en vurdering af, om foranstaltningen på våbenkopiområdet er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet: Det bør især undersøges, om forbud er absolutte eller har undtagelser, om forbud mod salg til mindreårige, salg via internettet eller fjernsalg er underlagt begrænsninger, og om der findes begrænsninger i forbuddet mod brug eller fremvisning på offentlige steder.

9.5. Fri handel med kopier af skydevåben i EU er ligeledes sikret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF[8]. Denne forordning trådte i kraft den 13. maj 2009. I forordningen fastsættes de regler og procedurer, som en medlemsstats kompetente myndigheder skal følge, når de træffer eller har til hensigt at træffe de i artikel 2, stk. 1, omhandlede afgørelser, som kan hindre den frie bevægelighed for varer, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat, og som er omfattet af artikel 34 i TEUF.

9.6. Artikel 34 og 36 i TEUF samt forordning (EF) nr. 764/2008 giver således allerede mulighed for at sikre fri handel med produkter i EU og samtidig tage højde for sikkerhedsspørgsmål i medlemsstaterne. Det skal i den forbindelse påpeges, at direktiv 91/477/EØF vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

9.7. Det skal desuden påpeges, at så længe der ikke findes mere specifikke bestemmelser i EU-lovgivningen, er alle forbrugerprodukter underlagt bestemmelserne i direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed, der i visse tilfælde giver medlemsstaterne mulighed for at tilbagetrække eller tilbagekalde visse farlige produkter fra markedet.

9.8. Hvis alle kopier af skydevåben medtages under anvendelsesområdet for direktiv 91/477/EØF, vil de naturligvis blive underlagt samtlige bestemmelser i direktivet. Der gøres imidlertid opmærksom på, at kopier af skydevåben, der kan ombygges til skydevåben, har været omfattet af direktivet, siden det blev ændret ved direktiv 2008/51/EF. Der er her tale om visse advarselsskydevåben (eller visse kopier af skydevåben til løst krudt), som i kraft af deres udseende eller fremstillingsmåde har en sådan lighed med et skydevåben, at alle direktivets forskrifter (især mærkning, sporbarhed, våbenregister) uden vanskeligheder finder anvendelse[9].

9.9. Det vil være betydeligt mere vanskeligt at udvide direktivet til at omfatte andre typer af kopier af skydevåben, eftersom dette forudsætter, at fabrikanterne, forhandlerne og indehaverne af kopierne underlægges samtlige forpligtelser i direktivet. Medlemsstaterne kan dog allerede på nuværende tidspunkt i henhold til artikel 36 i TEUF kræve tilladelse til besiddelse, køb eller overførsel af bestemte kopier af skydevåben. ·

9.10. I sidstnævnte tilfælde findes der dog fortsat følsomme spørgsmål, navnlig i forbindelse med kategoriseringen af de kopier af skydevåben, der overvejes i nomenklaturen i bilag 1 til direktiv 91/477/EF, hvor skydevåben inddeles i forskellige kategorier.

9.11. Af disse grunde synes det ikke ønskeligt at medtage kopier af skydevåben med forskellige karakteristika og anvendelsesformål under anvendelsesområdet for direktiv 91/477/EF, især eftersom kopier af skydevåben, der kan omdannes og dermed sidestilles med et skydevåben, nu er omfattet af direktiv 2008/51/EF.

[1] Protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, der er knyttet til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet - http://www.unodc.org/pdf/crime/a_res_55/255e.pdf.

[2] CIP er en international organisation med 13 medlemslande, hvoraf de 11 er EU-lande.

[3] Artikel 1 i direktiv 88/378/EØF: "Dette direktiv finder anvendelse på legetøj. Ved »legetøj« forstås ethvert produkt, som klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år".

[4] I Eurostat-statistikkerne skelnes der mellem "Skydevåben" og "Andre våben". Skydevåben: revolvere og pistoler, geværer og ildvåben til forladning (undtagen til militær brug). Andre våben: luft-, fjeder- og gasvåben, knipler (undtagen til militær brug).

[5] Stemplet har form af tegnet PTB, der står midt i en cirkel.

[6] Med undtagelse af Nederlandene, der lægger vægt på præcise statistikker, der imidlertid vedrører mindre præcise genstande kategoriseret som "look-a-likes" og Det Forenede Kongerige, der melder om ca. 1500 forbrydelser ("offences") i 2007/2008 begået med "realistiske" eller "mindre realistiske" efterligninger.

[7] Det skal i den forbindelse bemærkes, at artikel 2, stk. 1, i direktiv 91/477/EØF indeholder følgende forbehold: "Dette direktiv indskrænker ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om bæretilladelse til våben."

[8] EUT L 218 af 13.8.2008, s. 21. I betragtning (14) i forordningen præciseres det, at "våben er produkter, som kan udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed og sikkerhed og for den offentlige sikkerhed i medlemsstaterne. Flere særlige typer våben, der markedsføres lovligt i én medlemsstat, kan af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og sikkerhed og forebyggelsen af kriminalitet være omfattet af restriktive foranstaltninger i en anden medlemsstat. Sådanne foranstaltninger kan bestå i særlige kontroller og godkendelser, før våben, der markedsføres lovligt i én medlemsstat, bringes i omsætning i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør derfor have tilladelse til at hindre, at våben bringes i omsætning, indtil de nationale procedurekrav er opfyldt i fuldt omfang."

[9] Jf. betragtning (4) i direktiv 2008/51/EF: "Ifølge politiets efterretningsoplysninger kan der konstateres en stigende brug af ombyggede våben i Fællesskabet. Det er derfor vigtigt at sikre, at våben, der kan ombygges, medtages under definitionen på "skydevåben" i direktiv 91/477/EØF".