[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 23.1.2008 KOM(2008) 16 endelig 2008/0013 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (forelagt af Kommissionen) {KOM(2008) 30 endelig}{SEK(2008) 52}{SEK(2008) 53}{SEK(2008) 85} BEGRUNDELSE INDLEDNING Ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet ("fællesskabsordningen") har været anvendt siden den 1. januar 2005. Ordningen er spydspidsen for og et af de vigtigste instrumenter[1] i Fællesskabets klimapolitik, fordi den gør det muligt at opnå absolutte emissionsreduktioner på en økonomisk effektiv måde. I den første fase af fællesskabsordningen (2005-2007) er det lykkedes at indføre fri handel med emissionskvoter i Fællesskabet, at oprette den nødvendige infrastruktur til overvågning, rapportering og verifikation, herunder registre, og der er indtil nu afsluttet to vellykkede tildelingsrunder. Ordningen har udviklet sig til verdens største kulstoffællesmarked, som står for 67 % af det globale kulstofmarkeds[2] volumen, og 81 % af værdien, og har også været drivkraften på det globale projektkreditmarked og her udløst investeringer i emissionsreduktionsprojekter, som i dag indirekte kobler 147 lande sammen med fællesskabsordningen via JI/CDM-projekter. Miljøvirkningerne af fællesskabsordningens første fase kunne have været større, men viste sig at være begrænsede, idet der skete en overdreven tildeling af kvoter i visse medlemsstater og sektorer, som først og fremmest skyldtes, at de byggede på fremskrivninger, og at der manglede verificerede emissionsdata. Da dataene først forelå, skete der en hurtig korrektion af markedsprisen for kvoterne, som på overbevisende måde demonstrerede, at kulstofmarkedet fungerer. De principper og mekanismer, som havde ført til problemer i den første handelsrunde, gentog sig i de fleste af medlemsstaternes nationale tildelingsplaner for anden fase. Kommissionen kunne dog takket være verificerede emissionsdata og de vundne erfaringer meget lettere sørge for, at de nationale tildelingsplaner udmønter sig i en reel emissionsreduktion. Godkendte nationale tildelingsplaner viser en absolut emissionsreduktion på 6,5 % i forhold til de verificerede 2005-emissioner, og det er derfor sikkert, at fællesskabsordningen, der er udformet som et system med emissionslofter og -handel (cap-and-trade system), vil føre til reelle emissionsreduktioner. Erfaringerne fra den første runde og vurderingerne af den anden runde i forbindelse med de nationale tildelingsplaner gav dog en stærk formodning om, at fællesskabsordningen kunne fungere bedre på en række områder. Det er på denne baggrund og i henhold til artikel 30 i emissionshandelsdirektivet[3], at Kommissionen i november 2006 forelagde meddelelsen “Opbygning af et globalt kulstofmarked – Rapport i henhold til artikel 30 i direktiv 2003/87/EF”[4], hvori den udpegede de vigtigste punkter, der skulle tages op for at strømline fællesskabsordningen. I marts 2007 gav Det Europæiske Råd sin støtte til et fællesskabsmål på 30 % reduktion af drivhusgasemissionerne frem til 2020, forudsat at andre industrilande forpligter sig til lignende reduktioner, og at de udviklingslande, der er længst fremme, yder et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. Rådet afgav også et fast tilsagn om en reduktion på mindst 20 % frem til 2020, uanset om der indgås en international aftale. Det Europæiske Råd bekræftede igen, at på langt sigt, dvs. frem til 2050, bør industrilandene kollektivt begrænse deres emissioner med 60-80 % i forhold til 1990[5]. Det er baggrunden for, at direktivet bør omfatte automatiske og forudsigelige tilpasninger, som sker, når der indgås en international aftale, så der skabes øget vished og forudsigelighed for fællesskabsordningen. Tilpasningerne bør øge fællesskabsordningens bidrag til at nå reduktionen på 30 % og vedrører tildelingsmekanismen, tilpasningen af emissionsloftet i Fællesskabet, brugen af kreditter fra JI/CDM-projekter og potentielt andre typer kreditter og/eller mekanismer, der omfattes af aftalen. I sine konklusioner af 20. februar 2007 understregede Rådet Fællesskabets forpligtelse til at forvandle Europa til en meget energieffektiv økonomi med lave drivhusgasemissioner. Det opfordrede også Kommissionen til i god tid at “forelægge forslag, der skaber de rigtige tilskyndelser til fremadskuende kulstoffattige investeringsbeslutninger”[6]. Alle disse punkter er blevet drøftet inden for rammerne af arbejdsgruppen for emissionshandel under det europæiske klimaændringsprogram (ECCP), som afholdt fire møder på otte dage i perioden marts til juni 2007. Resultaterne af disse møder leverede et stort bidrag til revisionen af emissionshandelsdirektivet[7]. Bestemmelserne i de foreslåede ændringer til emissionshandelsdirektivet er udformet med henblik på at opfylde tre overordnede mål: 1. Fuld udnyttelse af fællesskabsordningens potentiale til at bidrage til at nedbringe Fællesskabets samlede drivhusgasemissioner på en økonomisk effektiv måde. 2. Finjustering og forbedring af fællesskabsordningen ud fra de vundne erfaringer. 3. Bidrage til at omdanne Europa til en meget energieffektiv økonomi med lave drivhusgasemissioner og skabe de rigtige tilskyndelser til fremadskuende kulstoffattige investeringsbeslutninger ved at styrke et klart, utvetydigt og langsigtet kulstofprissignal. ANVENDELSESOMRÅDE Strømlining af fællesskabsordningen og udvidelse af dens anvendelsesområde… En kodificering af fortolkningen af fyringsanlæg, som findes i vejledningen til anden rundes nationale tildelingsplaner, ville gøre en ende på den uensartede anvendelse af direktivet og bredt afspejle den tilgang, som Kommissionen anvendte ved vurderingen af den anden rundes nationale tildelingsplaner. Sammen med en eksplicit definition af "fyringsanlæg", der omfatter alle stationære tekniske enheder, hvis drift medfører udledning af drivhusgasser, ville det tilvejebringe den nødvendige retlige og tekniske klarhed, så direktivet kan anvendes på en ensartet måde. Dette bør suppleres med en eksplicit liste over aktiviteter (i direktivets bilag I) for at skabe klarhed over, hvorvidt procesemissioner, som ikke tydeligt behandles i forbindelse med kodificeringen af fortolkningen af begrebet "fyringsanlæg", er omfattet af direktivet. Nye sektorer og gasser, som i øjeblikket ikke er omfattet af fællesskabsordningen (se nedenstående), bør også opføres på aktivitetslisten. En udvidelse af fællesskabsordningen, så den også dækker nye sektorer og gasser, ville øge ordningens miljøvirkning og indføre nye og yderligere emissionsbekæmpelsesmuligheder i ordningen, hvad der giver et større bekæmpelsespotentiale og muligvis lavere bekæmpelsesomkostninger[8]. Størrelsen af bekæmpelsespotentialet eller omkostningerne kan ikke strengt tages som et kriterium for at medtage en bestemt sektor i fællesskabsordningen, da der allerede er medtaget sektorer, hvis bekæmpelsespotentiale måske er ringe, men som omfatter betydelige drivhusgasemissionskilder. Det er desuden vigtigt at understrege behovet for at sætte økonomiske tal på emissionen af drivhusgasser. Det skal ses i lyset af de nye emissionsreduktionsmål, som blev fastsat af Det Europæiske Råd. Disse mål kan kun nås, hvis der sendes de rette økonomiske signaler fra en klar og objektiv kulstofpris for flest mulige erhvervssektorer, som udløser fremadskuende kulstoffattige investeringer. Det er årsagerne til, at CO2-emissioner fra fremstilling af petrokemikalier, ammoniak og aluminium bør medtages i fællesskabsordningen. Det samme gælder for N2O-emissioner fra fremstilling af salpetersyre, adipinsyre og glyoxylsyre samt PFC-emissioner fra aluminiumssektoren, som alle kan måles og verificeres med tilstrækkelig præcision. Hvis disse sektorer og gasser medtages, øges fællesskabsordningens dækning med groft anslået 100 mio. t CO2 eller op mod 4,6 % af kvoterne i fase II. I sammenhæng med en strømlining af fællesskabsordningens anvendelsesområde ved hjælp af en kodificeret fortolkning af begrebet fyringsanlæg vil fællesskabsordningens dækning på denne måde blive øget med ca. 140-150 mio. t CO2 eller 6,6-7,1 % i forhold til kvoterne i fase II[9]. Fællesskabsordningen bør kun udvides til at omfatte emissioner, som kan overvåges, rapporteres og verificeres med samme præcisionskrav, som gælder for overvågning, rapportering og verifikation i henhold til det gældende direktiv. Det er tilfældet for søtransport, som ikke er medtaget i nærværende forslag, men som kunne medtages på et senere tidspunkt efter en tilbundsgående dedikeret konsekvensanalyse. Det er ikke tilfældet for emissioner fra land- og skovbrug, selv om fællesskabsordningen regner forbrændingen af biomasse for at være emissionsneutral. Europa-Parlamentet og Rådet støtter, at indtægter fra kvoteauktioner under fællesskabsordningen anvendes til emissionsreduktion og navnlig til at forebygge skovrydning[10]. Herudover gøres det også lettere at udvide anvendelsesområdet ved at Kommissionen - i forbindelse med, at den godkender ansøgninger om en medlemsstats ensidige medtagelse af yderligere aktiviteter og gasser, der ikke er opført i direktivets bilag I - får mulighed for også at bemyndige andre medlemsstater til at medtage sådanne yderligere aktiviteter og gasser. … samtidig med, at ordningens samlede omkostninger potentielt sænkes ved at tillade alternative foranstaltninger for små emittenter… Der er en meget ujævn fordeling af små og store emittenters bidrag til de samlede udledninger, der er omfattet af fællesskabsordningen: 7 % af de største anlæg står for 60 % af de samlede emissioner, medens de 1400 mindste anlæg (ca. 14 %) kun står for 0,14 % af emissionerne. Der er derfor mulighed for at opnå en bedre omkostningseffektivitet for små anlægs bidrag til emissionsreduktioner. Den gældende tærskelværdi på en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW bibeholdes for fyringsanlæg, men bør kombineres med en emissionstærskel på 10 000 t CO2 pr. år (dog eksklusive emissioner fra biomasse), hvis anlæggets nominelle indfyrede effekt ikke overstiger 25 MW. Det betyder, at fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på over 20 MW, men under 25 MW, og en årlig udledning på mindre end 10 000 t CO2 i de seneste tre år forud for det år, hvor ansøgningen indgives, kan undtages fra fællesskabsordningen, hvis 1. der ud fra retfærdighedshensyn og for at sikre, at der ikke sker en skævvridning af det indre marked, findes foranstaltninger (f.eks. beskatning), som garanterer, at anlæg, som er undtaget fra ordningen, yder et tilsvarende bidrag til at nå de overordnede emissionsreduktionsmål 2. medlemsstaterne anmoder Kommissionen om at undtage anlæg (og samtidig fortsætter med sådanne foranstaltninger og overvågning), og Kommissionen ikke gør indvendinger imod undtagelsen inden for en periode på seks måneder. Tærsklen på 10 000 t CO2 giver - relativt - den største gevinst i form af mindre administrative omkostninger for hvert (potentielt) ton, som undtages fra ordningen. Herved kan der under fællesskabsordningen spares omkring 4,2 EUR pr. ton, der er undtaget fra ordningen; de administrative omkostninger for tilsvarende administrative foranstaltninger kendes dog ikke. Ca. 4 200 anlæg, som står for ca. 0,7 % af de samlede emissioner under fællesskabsordningen, vil kunne undtages. En ændring af aggregeringsreglen - i tråd med Kommissionens retningslinjer for anden handelsrunde - der fører til, at anlæg med mindre end 3 MW nominel indfyret termisk effekt undtages fra aggregeringsbestemmelsen, kan føre til undtagelse af yderligere (groft anslået) 800 meget små anlæg, som i øjeblikket er omfattet af ordningen. … og de nye muligheder i forbindelse med kulstofseparation og -lagring udnyttes… Med tanke på det langsigtede emissionsreduktionspotentiale i forbindelse med kulstofseparation og -lagring og i afventning af ikrafttræden af direktiv XX/2008/EF om geologisk lagring af CO2, bør anlæg, som foretager separation, transport og geologisk lagring af drivhusgasser medtages i fællesskabsordningen. Selv om artikel 24 tilvejebringer passende retlige rammer for en ensidig medtagelse af sådanne anlæg, indtil ovennævnte direktiv træder i kraft, bør aktiviteter i forbindelse med separation, transport og geologisk lagring af drivhusgasemissioner udtrykkeligt nævnes i direktivets bilag I, så der skabes klarhed. De nødvendige incitamenter for geologisk lagring af emissioner kunne være, at det ikke vil være nødvendigt at returnere kvoter for emissioner, som lagres. Der bør dog ikke tildeles gratis kvoter for separation, transport og geologisk lagring af drivhusgasemissioner. … uden dog at erstatte andre foranstaltninger for transportområdet… Selv om drivhusgasemissionerne fra vejtransport og søtransport fortsat stiger, er der brug for mere detaljerede analyser, herunder en omfattende cost-benefit-analyse, inden Kommissionen kan afgøre, hvorvidt emissionshandel er den mest hensigtsmæssige måde at håndtere situationen på. Dette forslag omfatter derfor ikke emissioner fra vej- og søtransport. OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG VERIFIKATION Forbedring af reglerne for overvågning og rapportering… Erfaringerne med overvågning og rapportering indtil nu, har vist, at medlemsstaterne håndterer tingene noget forskelligt. Derfor bør der via udvalgsproceduren vedtages en forordning, som erstatter de nuværende retningslinjer, med sigte på generelt at forbedre overvågnings- og rapporteringssystemet i Fællesskabet. … i sammenhæng med harmoniserede regler for verifikation og akkreditering… Det nuværende direktiv og dets bilag regulerer kun nogle grundlæggende krav til og aspekter af verifikationsprocessen. Medlemsstaterne anvender derfor forskellige verifikationsmåder, som ikke nødvendigvis sikrer de lige vilkår, som er en forudsætning for at bibeholde verifikationens troværdighed generelt. En forordning, som vedtages via udvalgsproceduren, bør omfatte fælles krav til verifikation, således at det sikres, at verifikationsprocessen har et vist kvalitetsniveau, og der bør samtidig iværksættes yderligere forbedringer ved at ændre direktivets bilag IV og V. Denne forordning ville også muliggøre en akkreditering for verifikatorer, som gælder i hele Fællesskabet, til gavn for det indre marked. … og ajourførte bestemmelser vedrørende overholdelse… For at sikre, at bøderne for manglende overholdelse forbliver tilstrækkeligt høje til at sikre markedets korrekte funktion, bør bøderne for overskridelse af emissionskvoterne indeksreguleres med eurozonens årlige inflationsrate. Herved sikres den nuværende bestemmelses afskrækkende virkning, uden at der er behov for en hyppig revision af den. … øger tilliden til og troværdigheden af fællesskabsordningen… Overvågning, rapportering og verifikation spiller en grundlæggende rolle for fællesskabsordningens funktion og generelle troværdighed, både i og uden for Fællesskabet. Ordningens miljømæssige virkning og integritet og dermed dens ry og accepten af den hviler i stort omfang på et robust, pålideligt og troværdigt overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem, som sikrer, at emissionsniveauerne for de respektive anlæg, der er omfattet af ordningen, kan fastslås med tilstrækkelig præcision. På denne baggrund mener Kommissionen, at de potentielt højere administrative omkostninger, som en forordning udløser på kort sigt, opvejes af meget lavere administrative omkostninger på langt sigt. Herudover vil en forordning give større vished, gennemskuelighed og pålidelighed for så vidt angår det faktiske emissionsniveau, og dermed styrke markedets tillid til ordningen. På længere sigt ventes disse fordele stort set at opveje eventuelle højere administrative omkostninger på kort sigt og forventes faktisk at mindske driftslederes og nationale myndigheders samlede omkostninger for overvågning, rapportering og verifikation, efterhånden som elektroniske værktøjer kommer til at spille en større rolle. … med et enkelt og robust registreringssystem Kvoter skal kunne overføres mellem personer i Fællesskabet uden nogen begrænsninger. Derfor og på grund af de tekniske, politiske og administrative risici, der er forbundet med det nuværende registreringssystem, og set i lyset af usikkerheden omkring den fremtidige udvikling af FN's registreringssystem, bør kvoter under fællesskabsordningen, som udstedes fra 1. januar 2013, registreres i Fællesskabets register. Det forenkler systemet, foruden at det også er nødvendigt for at sikre, at fællesskabsordningen kan kobles til andre emissionshandelsordninger i tredjelande og administrative enheder. YDERLIGERE HARMONISERING OG ØGET FORUDSIGELIGHED Et fællesskabsloft sikrer, at reduktionsmålet på 20 % nås, og en lineær reduktion giver langsigtet forudsigelighed… En ordning, som bygger på nationale emissionslofter, garanterer ikke i tilstrækkelig grad, at de emissionsreduktionsmål, som Det Europæiske Råd godkendte i marts 2007, kan nås. Det er heller ikke sandsynligt, at en sådan ordning medfører en minimering af de samlede emissionsreduktionsomkostninger. For at nå disse mål bør der derfor fastsættes et fællesskabsloft for emissioner i direktivet. Det vil også skabe langsigtede perspektiver og en øget forudsigelighed, som der er brug for med henblik på langsigtede investeringer i effektiv emissionsbekæmpelse. Dette nås bedst med en 8-års handelsperiode frem til 2020 og en lineær reduktion af loftet, som fortsætter reduktionskursen ud over år 2020, og dermed sender en klar besked til investorerne. Det emissionsloft, der skal gælde for Fællesskabet, skal være omkostningseffektivt og i overensstemmelse med Fællesskabets tilsagn om at nedbringe de samlede emissioner med 20 % frem til 2020. Den lineære reduktion, som svarer til dette princip, udgør 1,74 % årligt, hvilket giver en endelig reduktion på 21 % i forhold til de rapporterede 2005-emissioner. Denne kurs er beregnet ud fra den gennemsnitlige samlede årlige mængde kvoter, som medlemsstaterne i midten af perioden 2008-2012 udsteder i henhold til Kommissionens beslutninger om medlemsstaternes nationale tildelingsplaner for perioden 2008-2012. … auktionering er det grundlæggende princip for tildeling, undtagen når det gælder om at undgå kulstoflækager… Auktionering er bedst egnet til at sikre fællesskabsordningens effektivitet, gennemskuelighed og enkelhed, samtidig med at uønskede fordelingsvirkninger undgås. Auktionering er også det, der bedst overholder princippet om, at forureneren betaler, og det belønner en tidlig indsats for at begrænse emissioner. Det er årsagerne til, at auktionering bør være det grundlæggende tildelingspincip. Den indsats, som den europæiske økonomi skal gøre for at nå 2020-emissionsreduktionsmålene for drivhusgasser, er dog noget mere omfattende end det, der kræves for at nå 2012-målene, og hvis industrien i tredjelande ikke pålægges lignende begrænsninger, kan der ske "kulstoflækage", fordi aktiviteter, som udleder drivhusgasser, flyttes fra Fællesskabet til tredjelande og således øger de globale emissioner. I denne sammenhæng bør fuld auktionering være reglen fra 2013 for el-sektoren og kulstofseparation og -lagring, eftersom offeromkostningerne her kan videregives. For at fremme en mere effektiv strømproduktion bør el-producerende anlæg dog modtage gratis kvotetildelinger for varme, der leveres til fjernvarmeanlæg eller industrianlæg. For anlæg i andre sektorer vil en gradvis overgang være hensigtsmæssig, begyndende med gratis kvoter på 80 % af deres andel af den samlede mængde kvoter, der udstedes, som derefter mindskes med samme mængde hvert år, indtil der er nul gratis kvoter senest 2020. Hvis andre industrilande og andre store emittenter af drivhusgasser ikke deltager i en international aftale, som har til formål at begrænse den globale opvarmning til 2 °C, kan visse af Fællesskabets energiintensive industrisektorer og delsektorer, som befinder sig i en international konkurrencesituation, tænkes at blive udsat for en risiko for kulstoflækage. Det kan underminere integriteten af og fordelene ved Fællesskabets miljøforanstaltninger. Fællesskabets industrier bør modtage et klart tilsagn fra Fællesskabet om, at det vil træffe passende foranstaltninger. Kommissionen nyvurderer situationen inden juni 2011, gennemfører drøftelser med alle relevante sociale parter og forelægger på grundlag af resultaterne af forhandlingerne om en international aftale en rapport, som ledsages af passende forslag. Kommissionen udpeger i denne forbindelse de energiintensive industrisektorer eller delsektorer, som kan tænkes at være kulstoflækagetruede. Kommissionen baserer sin analyse på en vurdering af manglende muligheder for at videregive omkostningerne ved de krævede kvoter i produktpriserne, uden at der sker tab af betydelige markedsandele til anlæg uden for Fællesskabet, som ikke gennemfører sammenlignelige foranstaltninger for at mindske emissionerne. Energiintensive industrier, for hvilke det konstateres, at de er kulstoflækagetruede kunne få tildelt en større mænge gratis kvoter, eller der kan indføres et effektivt kulstofudligningssystem, således at anlæg i Fællesskabet, som har en væsentlig risiko for kulstoflækage, og anlæg fra tredjelande konkurrerer på lige fod. Et sådant udligningssystem kunne stille krav til importører, som ville være lige så strenge, som de krav, der stilles til anlæg i Fællesskabet, f.eks. et krav om returnering af kvoter. Alle foranstaltninger skal overholde UNFCCC's principper, herunder navnlig princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter, hvorved der også bør tages hensyn til de mindst udviklede landes særlige situation. Foranstaltningerne skal også stemme overens med Fællesskabets internationale forpligtelser, herunder i henhold til WTO-aftalen. Det anslås, at mindst to tredjedele af den samlede mængde kvoter vil blive auktioneret i 2013. Direktivet fastsætter, hvilken andel af de samlede kvotemængder medlemsstaterne auktionerer. I forslaget opereres der med, at 90 % af den samlede kvotemængde, der auktioneres, fordeles i henhold til den relative andel af 2005-emissionerne i fællesskabsordningen[11]. Af retfærdigheds- og solidaritetshensyn og under hensyntagen til nationale forhold bør 10 % af den samlede kvotemængde, der skal auktioneres, omfordeles fra medlemsstater, hvor den gennemsnitlige indkomst pr. person ligger mere end 20 % over fællesskabsgennemsnittet. Ved omfordelingen tildeles medlemsstater, hvor indkomsten pr. person er lav, men vækstperspektiverne gode, mere. Auktionering af kvoter bør gennemføres, uden at det fordrejer konkurrencen på det indre marked, og uden at det skævvrider kvotemarkedet. Direktivet tilvejebringer derfor et retsgrundlag for regulering af auktioners udformning og gennemførelse. Auktioner genererer betydelige indtægter. I tråd med forsigtighedsprincippet i EF-traktatens artikel 174, stk. 2, bør en vis procentdel af indtægterne fra kvoteauktioner anvendes til at nedbringe emissionen af drivhusgasser, til at tilpasse sig klimaændringer, til at finansiere forskning og udvikling med henblik på emissionsreduktion og tilpasning, til at udvikle vedvarende energi for at opfylde Fællesskabets tilsagn om at anvende 20 % energi fra vedvarende kilder senest 2020, til separation og geologisk lagring af drivhusgasser, til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi, til foranstaltninger til at forebygge skovrydning og lette tilpasningen i udviklingslandene, og til at tage sociale forhold op, f.eks. potentielle el-prisstigningers betydning for husstande med lave og middel indkomster. I december 2006 fremsatte Kommissionen et lovforslag, som havde til formål at mindske luftfartssektorens bidrag til den globale opvarmning ved at medtage CO2-emissioner fra luftfartssektoren i fællesskabsordningen. Selv om Kommissionen gjorde det klart i sin konsekvensanalyse, at luftfartsindustrien kunne forventes i stort omfang eller fuldstændigt at kunne videregive omkostningerne for deltagelse i fællesskabsordningen til deres kunder, tog Kommissionen ikke stilling til, hvilken andel af kvoterne det ville være passende at auktionere efter 2012, men udtalte i stedet, at andelen til auktionering i kommende handelsrunder, skulle fastsættes under hensyntagen til den generelle revision af direktivet. Denne revision er nu afsluttet. Luftfartssektoren bør behandles som andre sektorer, der modtager midlertidige gratis tildelinger, frem for at blive behandlet som el-producerende anlæg, og det betyder, at fra 2013 og fremefter bør 80 % af kvoterne tildeles gratis i 2013, og de bør derefter mindskes med samme mængde hvert år, indtil der nås nul gratis kvoter i 2020. Fællesskabet og dets medlemsstater bør fortsætte deres bestræbelser på at nå til enighed om en global aftale om nedbringelse af drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren. … alle midlertidige gratis kvotetildelinger, også for nye deltagere, skal bygge på regler, som gælder i hele Fællesskabet… Midlertidige gratis kvotetildelinger bør ske på grundlag af samordnede fællesskabsregler, så konkurrencefordrejning undgås. Reglerne bør baseres på de mest virksomme drivhusgas- og energieffektivitetsteknikker, erstatninger, alternative produktionsprocesser, anvendelse af biomasse og drivhusgasseparation og -lagring. Reglerne må ikke give uhensigtsmæssige incitamenter til at øge emissionerne. Anlæg, som er lukket, modtager ikke længere gratis kvoter. I forslaget opereres med oprettelsen af en fællesskabsreserve til nytilkomne anlæg. Tildelinger fra denne reserve bør ske efter de samme regler, der gælder for allerede omfattede anlæg. KOBLING MED EMISSIONSHANDELSORDNINGER I TREDJELANDE OG EGNEDE MIDLER TIL AT INDDRAGE UDVIKLINGSLANDE OG LANDE MED OVERGANGSØKONOMI Kobling med andre emissionshandelsordninger, så der etableres et globalt kulstofmarked… Fællesskabsordningen bør kunne kobles sammen med andre obligatoriske emissionshandelsordninger, der begrænser de absolutte emissioner, i tredjelande eller med administrative enheder ved hjælp af ordninger, som tilvejebringer et grundlag for gensidig anerkendelse af kvoter mellem fællesskabsordningen og den emissionshandelsordning, der kobles sammen med fællesskabsordningen. I tråd med Det Europæiske Råds konklusioner i marts 2007 har Fællesskabet forpligtet sig til at nedbringe sine drivhusgasemissioner med 30 %, hvis der indgås en international aftale. Indholdet i sådan en aftale vil få indflydelse på mængden af kvoter, der er til rådighed i fællesskabsordningen, når den kobles med andre emissionshandelsordninger. Der må derfor indføres bestemmelser, som gør det muligt at foretage de nødvendige tilpasninger, når og hvis der er behov for det. … som allerede findes i form af projektkreditter, men der er behov for en samordning… Projektkreditter giver driftsledere i Fællesskabet mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til emissionshandelsordningen ved at investere i projekter, som medvirker til at mindske emissionerne i lande uden for Fællesskabet. Det kan være et incitament for lande til at deltage i en international aftale og en omkostningseffektiv måde for virksomheder at opfylde deres forpligtelser på kort sigt. I fase 2 indgår ca. 1,4 mia. tons kreditter i fællesskabsordningen, dvs. gennemsnitligt 280 mio. tons årligt. I forhold til 2005-emissionerne udgør det skønnede fase 2-loft en reduktion på ca. 130 mio. tons. Hvis driftslederne udnytter kreditterne fuldt ud, vil der kun være tale om en ringe nedbringelse i Fællesskabet, og i værste fald kan emissionerne i fællesskabsordningen endda stige, og dermed gøre det mere vanskeligt at nå Fællesskabets samlede mål for nedbringelsen frem til 2020. I den tredje handelsperiode bør der derfor kunne anvendes CDM-kreditter op til det niveau, der var tilladt i den anden handelsperiode (2008-12). Driftslederne bør derfor have vished om deres muligheder for at anvende dem efter 2013, og det kan gøres ved at kræve, at medlemsstaterne giver driftslederne mulighed for at ombytte visse godkendte emissionsreduktioner (CER'er), som er udstedt i forbindelse med emissionsreduktioner før 2012, til kvoter, der gælder fra 2013. Det bør også være tilfældet for godkendte emissionsreduktioner af høj kvalitet fra 2013 og fremefter fra projekter, som er etableret inden 2013. For at sikre lige konkurrenceforhold i Fællesskabet bør der ske en samordning af driftsledernes brug af emissionsreduktionskreditter i fællesskabsordningen. Når Fællesskabet har indgået en tilfredsstillende international aftale, bør adgangen til kreditter fra projekter i tredjelande øges, så det holder trit med niveauet for de emissionsreduktioner, der skal nås under fællesskabsordningen (dvs. stige fra 20 % til 30 %). Hvis der ikke indgås sådan en aftale, vil mulighed for yderligere brug af CER'er underminere incitamentet og gøre det vanskeligt at nå Fællesskabets mål for øget brug af vedvarende energiformer. Der vil ikke være nogen emissionsreduktionsenheder (ERU'er) for emissionsreduktioner fra 2013 og fremefter, før en international klimaændringsaftale er trådt i kraft, men projekter, som tidligere har genereret ERU'er kunne fortsat anerkendes ved hjælp af bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande. Når der er indgået en international klimaændringsaftale, vil det kun være CDM-kreditter fra tredjelande, som har ratificeret den internationale aftale, der anerkendes under fællesskabsordningen. Der bør indføres bestemmelser, som modvirker "snylteri" fra virksomheder i lande, der ikke har indgået en international aftale, undtagen i tilfælde, hvor virksomhederne er etableret i tredjelande eller administrative enheder, som er koblet til fællesskabsordningen. Brugen af CER'er bør ske i overensstemmelse med Fællesskabets mål om at udvinde 20 % af energien fra vedvarende kilder i 2020 og fremme energieffektivitet, innovation og teknologisk udvikling. Hvor det kan forenes med at nå disse mål, bør der tages højde for at kunne indgå aftaler med tredjelande for at udløse investeringer i disse lande, som fører til reelle, yderligere reduktioner af drivhusgasemissionerne, samtidig med at innovationen stimuleres i virksomhederne i Fællesskabet og den teknologiske udvikling i tredjelande. Sådanne aftaler kan ratificeres af mere end et land. Projekter, som mindsker drivhusgasemissioner i Fællesskabet, bør have lov til at udstede kvoter, hvis de opfylder visse betingelser, som er nødvendige for at sikre, at fællesskabsordningen fungerer korrekt. Betingelserne vil bl.a. skulle omfatte vedtagelse af samordnede regler for sådanne projekter på fællesskabsniveau, undgåelse af dobbelttælling af emissionsreduktioner og alle begrænsninger af anvendelsesområdet for fællesskabsordningen samt gennemførelse af andre politiske foranstaltninger for at mindske emissioner, der ikke er omfattet af fællesskabsordningen. Endelig bør projekterne ikke indebære en stor administrativ byrde, men derimod baseres på enkle regler, som er lette at administrere. IKRAFTTRÆDEN Kravet om at indgive nationale tildelingsplaner vil blive tilsidesat, når nærværende forslag træder i kraft. Bliver forslagets ikrafttræden forsinket, skal medlemsstaterne i henhold til den nuværende fællesskabsordning udarbejde og indgive tildelingsplaner for perioden 2013-2017 senest i juni 2011. Fra 2013 giver det nuværende direktiv mulighed for at auktionere alle kvoter. Gratis tildelinger ville udgøre statsstøtte, som skal begrundes i henhold til EF-traktatens artikel 87 og 88. Med henblik på øget vished og forudsigelighed mener Kommissionen på nuværende tidspunkt, at de nationale tildelingsplaner kun ville være acceptable, hvis den samlede mængde mindst reduceres i overensstemmelse med nærværende forslag, og hvis gratis tildelinger ikke overstiger en mængde, der enten er anført i nærværende forslag eller fastsættes ud fra forslaget. 2008/0013 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen[12], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[13], under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[14], efter proceduren i traktatens artikel 251[15], og ud fra følgende betragtninger: 3. Der er med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF[16] indført en ordning for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet ("fællesskabsordningen"), som har til formål at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde. 4. Endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1994 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer[17], er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet. Hvis dette mål skal nås, bør stigningen i den globale gennemsnitstemperatur ved jordoverfladen begrænses til 2 °C over de førindustrielle niveauer. Den seneste rapport[18] fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) viser, at for at nå dette mål, skal de globale drivhusgasemissioner toppe i 2020. Det indebærer en øget indsats fra Fællesskabets side, hurtig inddragelse af industrilandene og fremme af udviklingslandenes deltagelse i emissionsreduktionsbestræbelserne. 5. Det Europæiske Råd[19] har afgivet et fast tilsagn om at nedbringe Fællesskabets samlede drivhusgasemissioner med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauerne frem til 2020, og med 30 %, hvis andre industrilande giver tilsagn om lignende reduktioner, og de udviklingslande, der er længst fremme, yder et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. Frem til 2050 bør de globale drivhusgasemissioner nedbringes med mindst 50 % i forhold til 1990-niveauerne. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner. 6. Med sigte på at bidrage til at nå disse langsigtede mål er det hensigtsmæssigt at fastlægge en forudsigelig kurs for, hvordan emissionerne bør nedbringes for anlæg, som er omfattet af fællesskabsordningen. En omkostningseffektiv gennemførelse af Fællesskabets tilsagn om en nedbringelse af drivhusgasemissionerne med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauerne forudsætter, at emissionskvoterne for anlæggene senest 2020 ligger 21 % under deres 2005-emissioner. 7. Med henblik på at øge visheden og forudsigeligheden i forbindelse med fællesskabsordningen, bør der fastsættes bestemmelser, som øger fællesskabsordningens bidrag til en samlet reduktion på mere end 20 %, navnlig i betragtning af Det Europæiske Råds mål om en 30 % reduktion frem til 2020, som fra videnskabeligt hold anses for nødvendig for at undgå farlige klimaændringer. 8. Når Fællesskabet og tredjelande indgår en international aftale om passende globale foranstaltninger i tiden efter 2012, bør der gives en betydelig støtte til kreditter for emissionsreduktioner, der gennemføres af disse lande. Inden en sådan aftale indgås, bør der dog være større vished for, at kreditter fra lande uden for Fællesskabet stadig kan bruges. 9. Selv om erfaringerne fra den første handelsperiode viser fællesskabsordningens potentiale, og færdiggørelsen af tildelingsplanerne for den anden handelsperiode vil udløse betydelige emissionsreduktioner frem til 2012, bekræftede revisionen, at en bedre samordnet fællesskabsordning er absolut nødvendig for bedre at kunne udnytte emissionshandelens fordele, for at undgå skævvridning af det indre marked og for at lette sammenkoblingen af emissionshandelsordninger. Herudover bør ordningen gøres mere forudsigelig, og dens anvendelsesområde bør udvides til at omfatte nye sektorer og gasser, både med henblik på at styrke kulstofprissignalet, som kan udløse de nødvendige investeringer, og på at give nye bekæmpelsesmuligheder, der kan sænke bekæmpelsesomkostningerne generelt og øge ordningens effektivitet. 10. Definitionen af drivhusgasser bør bringes på linje med UNFCCC's definition, og der bør skabes klarhed om, hvordan de enkelte drivhusgassers bidrag til den globale opvarmning fastslås og ajourføres. 11. Fællesskabsordningen bør udvides til at omfatte andre anlæg, hvis emissioner overvåges, rapporteres og verificeres med samme præcision, som gælder for den nuværende overvågning, rapportering og verifikation. 12. Hvor der for små anlæg, hvis emissioner ikke overstiger 10 000 tons CO2 årligt, findes ækvivalente foranstaltninger til nedbringelse af drivhusgasemissioner, herunder navnlig beskatning, bør der være en procedure, som gør det muligt for medlemsstaterne at undtage sådanne små anlæg fra fællesskabsordningen, så længe de pågældende foranstaltninger anvendes. Relativt set giver denne tærskel den største gevinst, for så vidt angår reduktion af de administrative omkostninger pr. ton, som udgår af ordningen, fordi administrationen forenkles. Eftersom man går væk fra femårs-tildelingsperioder, bør der med henblik på øget vished og forudsigelighed, fastsættes bestemmelser for, hvor tit drivhusgasemissionstilladelser bør nyvurderes. 13. Den samlede mængde kvoter i Fællesskabet bør mindskes lineært, beregnet fra midtpunktet af perioden 2008-2012, således at det sikres, at emissionshandelsordningen giver en gradvis og forudsigelig nedbringelse af emissionerne med tiden. Den årlige reduktion af kvoterne bør være lig med 1,74 % af de kvoter, som medlemsstaterne udsteder i henhold til Kommissionens beslutninger om medlemsstaternes nationale tildelingsplaner for perioden 2008-2012, så fællesskabsordningen på en omkostningseffektiv måde bidrager til opfyldelsen af Fællesskabets tilsagn om en samlet emissionsreduktion på mindst 20 % frem til 2020. 14. Dette bidrag svarer til en reduktion af emissionerne under fællesskabsordningen i 2020 på 21 % set i forhold til de rapporterede 2005-niveauer, og heri indgår også virkningen af det udvidede anvendelsesområde fra perioden 2005-2007 til perioden 2008-2012 og 2005-emissionstallene for handelssektoren, der er anvendt ved vurderingen af Bulgariens og Rumæniens nationale tildelingsplaner for perioden 2008-2012, hvad der giver en udstedelse på højst 1,72 mia. kvoter i 2020. De nøjagtige emissionsmængder beregnes, når medlemsstaterne har udstedt kvoter i henhold til Kommissionens beslutninger om deres nationale tildelingsplaner for perioden 2008-2012, idet godkendelsen af tildelinger til visse anlæg var betinget af, at deres emissioner blev dokumenteret og verificeret. Når udstedelsen af kvoter for perioden 2008-2012 er afsluttet, offentliggør Kommissionen den samlede mængde for Fællesskabet. Den samlede mængde for Fællesskabet bør justeres i forbindelse med anlæg, som medtages i fællesskabsordningen i perioden 2008-2012 eller fra 2013 og fremefter. 15. Den ekstraindsats, som skal præsteres af den europæiske økonomi forudsætter bl.a., at den reviderede fællesskabsordning fungerer med den størst mulige økonomiske effektivitet og på grundlag af fuldt samordnede vilkår for tildelingen i Fællesskabet. Auktionering bør derfor være det grundlæggende tildelingsprincip, da det er den enkleste ordning og generelt anses for at være den mest økonomisk effektive. Det burde også eliminere ekstraordinære gevinster og stille nytilkomne anlæg og økonomier med en overgennemsnitlig vækstrate på lige konkurrencefod med de allerede omfattede anlæg. 16. Alle medlemsstater vil skulle foretage betydelige investeringer for at reducere deres økonomiers kulstofintensitet frem til 2020, og de medlemsstater, hvor indkomsten pr. person stadig ligger væsentligt under fællesskabsgennemsnittet, og hvis økonomier søger at nå de mere velhavende medlemsstaters niveau, må gøre en stor indsats for at øge energieffektiviteten. Målene om at afskaffe konkurrencefordrejning i Fællesskabet og sikre den højeste grad af økonomisk effektivitet i forbindelse med omdannelsen af Fællesskabet til en kulstoffattig økonomi indebærer, at det er uhensigtsmæssigt at behandle økonomiske sektorer, der er omfattet af fællesskabsordningen, forskelligt i de enkelte medlemsstater. Derfor må der udvikles andre mekanismer til at støtte indsatsen i de medlemsstater, hvor indkomsten pr. person er forholdsvis lav, men som har gode vækstperspektiver. 90 % af den samlede mængde kvoter, som skal auktioneres, bør fordeles blandt medlemsstaterne ud fra deres relative andel af 2005-emissionerne under fællesskabsordningen. 10 % af kvoterne bør fordeles til visse medlemsstater med sigte på at fremme solidariteten og væksten i Fællesskabet og anvendes til at nedbringe emissionerne og tage højde for klimaændringernes virkninger. Fordelingen af de 10 % bør ske ud fra indkomst pr. person i 2005 og medlemsstaternes vækstperspektiver, og medlemsstater med et lavt indkomstniveau, men gode vækstperspektiver, bør have mest. Medlemsstater med en gennemsnitsindkomst pr. person, som er mindst 20 % højere end fællesskabsgennemsnittet, bør bidrage med kvoter til denne fordeling, medmindre de direkte omkostninger ved den samlede pakke (anslået i SEK(2008)85) overstiger 0,7 % af BNP. 17. På baggrund af den betydelige indsats, der skal til for at bekæmpe klimaændringer og tilpasse sig deres uundgåelige virkninger, er det hensigtsmæssigt, at mindst 20 % af indtægterne fra kvoteauktioner anvendes til at mindske drivhusgasemissioner, til at tilpasse sig klimaændringer, til at finansiere forskning og udvikling med henblik på emissionsreduktion og tilpasning, til at udvikle vedvarende energi for at opfylde Fællesskabets tilsagn om at anvende 20 % energi fra vedvarende kilder senest 2020, til at opfylde Fællesskabets tilsagn om at øge sin energieffektivitet med 20 % frem til 2020, til separation og geologisk lagring af drivhusgasser, til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi, til foranstaltninger til at forebygge skovrydning og lette tilpasningen i udviklingslandene og til at tage sociale forhold op, f.eks. potentielle el-prisstigningers betydning for husstande med lave og middel indkomster[20]. Denne andel er væsentligt mindre end de offentlige myndigheders forventede nettoindtægter fra auktionerne, under hensyntagen til eventuel lavere indkomst fra selskabsbeskatning. Herudover bør indtægterne fra auktioner anvendes til at dække de administrative udgifter i forbindelse med forvaltningen af fællesskabsordningen. Der bør indføjes bestemmelser om overvågning af brugen af auktionsmidler til disse formål. En sådan underretning fritager ikke medlemsstaterne for forpligtelsen til at give underretning om visse nationale foranstaltninger, jf. traktatens artikel 88, stk. 3. Direktivet foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige sager om statsstøtte, der ydes i henhold til traktatens artikel 87 og 88. 18. Auktionering af alle kvoter bør være reglen for el-sektoren fra 2013 og fremefter, idet der tages hensyn til dens mulighederne for at videregive de øgede omkostninger i forbindelse med CO2, og der bør ikke gives nogen gratis kvotetildelinger for separation og lagring, da incitamentet hertil er, at der ikke skal returneres kvoter for emissioner, som lagres. For at undgå konkurrencefordrejning kan el-producerende anlæg modtage gratis tildelinger for varme, der produceres ved højeffektiv kraftvarmeproduktion jf. definitionen i direktiv 2004/8/EF, hvis sådan varme produceret af andre anlæg i andre sektorer modtager gratis tildelinger. 19. For andre sektorer, der er omfattet af fællesskabsordningen, bør der anvendes en overgangsordning, som betyder, at de pågældende anlægs andel af den samlede tildelingsmængde i hele Fællesskabet i 2013 svarer til deres andel af alle emissioner i hele Fællesskabet i perioden 2005-2007, og at 80 % af deres tildeling i 2013 vil være gratis. Derefter bør den gratis tildeling hvert år nedsættes med lige store mængder, således at den når nul i 2020. 20. Midlertidige gratis tildelinger til anlæg bør være omfattet af samordnede fællesskabsregler (benchmarks) for at mindske konkurrencefordrejningen i Fællesskabet mest muligt. Reglerne bør tage hensyn til de mest virksomme drivhusgas- og energieffektivitetsteknikker, erstatninger, alternative produktionsprocesser, anvendelse af biomasse og drivhusgasseparation og -lagring. Reglerne bør ikke tilskynde til at øge emissionerne og bør sikre, at en stadig større andel af disse kvoter auktioneres. Tildelinger fastsættes forud for handelsperioden, så markedet kan fungere korrekt. De bør også sørge for at undgå unødig konkurrencefordrejning på markederne for el og varme, der leveres til industrianlæg. Reglerne bør gælde for nyomfattede anlæg, der udfører de samme aktiviteter som bestående anlæg, der modtager midlertidige gratis tildelinger. Med sigte på at undgå konkurrencefordrejning på det indre marked bør der ikke gives gratis tildelinger til nytilkomne anlægs el-produktion. Hvis der er resterende kvoter i reservebeholdningen til nytilkomne anlæg i 2020, bør disse auktioneres. 21. Fællesskabet vil fortsat spille en ledende rolle i forhandlingerne om en ambitiøs international aftale, som skal nå målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 °C, og det ser efter Bali-konferencens[21] fremskridt positivt på udsigterne. Hvis andre industrilande og andre store drivhusgasemittenter ikke deltager i denne internationale aftale, kan visse energiintensive industrier i Fællesskabet, der er udsat for international konkurrence, bidrage til en øget udledning af drivhusgasser i tredjelande, hvor der ikke er tilsvarende begrænsninger for kulstofemissioner (“kulstoflækage”), og samtidig udsætte visse industrisektorer og delsektorer for økonomisk pres. Det kan underminere integriteten af og fordelene ved Fællesskabets miljøforanstaltninger. For at løse kulstoflækageproblemet vil Fællesskabet tildele op til 100 % gratis kvoter til sektorer eller delsektorer, som opfylder de relevante kriterier. Definitionen af disse sektorer og delsektorer og de nødvendige foranstaltninger vil blive genovervejet for at sikre, at der gribes ind, hvor det er nødvendigt, og at der ikke sker overkompensering. For de specifikke sektorer og delsektorer, hvor det er behørigt dokumenteret, at risikoen for kulstoflækage ikke kan bekæmpes på anden vis, og hvor en stor andel af produktionsomkostningerne udgøres af el, og denne el produceres på en effektiv måde, kan den valgte foranstaltning tage el-forbruget i produktionsprocessen med i betragtning, uden at den samlede mængde kvoter ændres. 22. Kommissionen bør derfor nyvurdere situationen inden juni 2011, gennemføre drøftelser med alle relevante sociale parter og ud fra resultaterne af forhandlingerne om en international aftale fremlægge en rapport, som ledsages af passende forslag. Kommissionen bør i denne forbindelse udpege de energiintensive industrisektorer eller delsektorer, som kan tænkes at være kulstoflækagetruede senest den 30. juni 2010. Kommissionen bør basere sin analyse på en vurdering af manglende muligheder for at videregive omkostningerne ved de krævede kvoter i produktpriserne, uden at der sker tab af betydelige markedsandele til anlæg uden for Fællesskabet, som ikke gennemfører tilsvarende foranstaltninger for at mindske emissionerne. Energiintensive industrier, for hvilke det konstateres, at de er kulstoflækagetruede kunne få tildelt en større mænge gratis tildelinger, eller der kunne indføres et effektivt kulstofudligningssystem, således at fællesskabsanlæg, som har en væsentlig risiko for kulstoflækage, og anlæg fra tredjelande konkurrerer på lige fod. Et sådan udligningssystem kunne stille krav til importører, som ville være lige så strenge, som de krav, der stilles til fællesskabsanlæg, f.eks. et krav om returnering af kvoter. Alle foranstaltninger skal overholde UNFCCC's principper, herunder navnlig princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter, hvorved der også bør tages hensyn til de mindst udviklede landes særlige situation. Foranstaltningerne skal også stemme overens med Fællesskabets internationale forpligtelser, herunder i henhold til WTO-aftalen. 23. For at sikre lige konkurrenceforhold i Fællesskabet bør der ske en samordning af, hvordan emissionsreduktionskreditter uden for Fællesskabet kan anvendes af driftsledere i fællesskabsordningen. Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) fastsætter kvantificerede emissionsmål for industrilandene for perioden 2008-2012, og indfører godkendte emissionsreduktioner (CER'er) og emissionsreduktionsenheder (ERU'er) fra henholdsvis projekter under mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM) og fælles gennemførelsesprojekter og industrilandes brug af dem for at opfylde en del af målene. Kyoto-protokollen giver ikke mulighed for at generere ERU'er fra 2013 og fremefter, uden at der fastsættes nye kvantificerede emissionsmål for værtslandene, men CDM-kreditter kan potentielt fortsat genereres. Der bør fastsættes bestemmelser for fortsat brug af godkendte emissionsreduktioner (CER'er) og emissionsreduktionsenheder (ERU'er), når der foreligger en international klimaændringsaftale, fra lande, som er parter i aftalen. Hvis der ikke indgås sådan en aftale, vil muligheden for fortsat brug af CER'er og ERU'er underminere incitamentet og gøre det vanskeligt at nå Fællesskabets mål for øget brug af vedvarende energiformer. Brugen af CER'er og ERU'er bør ske i overensstemmelse med Fællesskabets mål om at udvinde 20 % af energien fra vedvarende kilder i 2020 og fremme energieffektivitet, innovation og teknologisk udvikling. Hvor det kan forenes med at nå disse mål, bør der være mulighed for at kunne indgå aftaler med tredjelande, som omfatter incitamenter til emissionsreduktioner i de pågældende lande, som fører til reelle, yderligere reduktioner af drivhusgasemissionerne, samtidig med at innovationen stimuleres i fællesskabsvirksomheder og den teknologiske udvikling i tredjelande. Sådanne aftaler kan ratificeres af mere end et land. Når Fællesskabet har indgået en tilfredsstillende international aftale, bør adgangen til kreditter fra projekter i tredjelande øges i takt med det stigende niveau for de emissionsreduktioner, der skal nås under fællesskabsordningen. 24. For at sikre forudsigeligheden bør driftsledere have vished for, hvorvidt de efter 2012 kan anvende CER'er og ERU'er op til det niveau, der var tilladt i perioden 2008-2012, fra projekttyper, som blev accepteret af alle medlemsstater i fællesskabsordningen i perioden 2008-2012. Da medlemsstaterne ikke kan overføre CER'er og ERU'er, der indehaves af driftsledere, mellem forpligtelsesperioderne i henhold til internationale aftaler (‘hensættelse’ af CER'er og ERU'er), før 2015, og kun hvis medlemsstaterne vælger at tillade hensættelser af sådanne CER'er og ERU'er i forbindelse med en begrænset ret til at hensætte sådanne kreditter, bør der skabes vished ved at kræve, at medlemsstaterne giver driftslederne mulighed for at ombytte CER'er og ERU'er, som er udstedt i forbindelse med emissionsreduktioner før 2012, til kvoter, der gælder fra 2013. Da medlemsstaterne dog ikke bør forpligtes til at acceptere CER'er og ERU'er, som det ikke er sikkert, de vil kunne bruge i forbindelse med deres bestående internationale forpligtelser, bør dette krav ikke opretholdes efter den 31. december 2014. Driftslederne bør have samme vished i forbindelse med projekter, som er oprettet før 2013, for så vidt angår emissionsreduktioner fra 2013 og fremefter. 25. Hvis indgåelsen af en international aftale forsinkes, bør der tages højde for anvendelsen af kreditter fra projekter af høj kvalitet i fællesskabsordningen ved hjælp af aftaler med tredjelande. Sådanne aftaler, som kan være bilaterale eller multilaterale, kunne sørge for, at projekter, som genererede ERU'er frem til 2012, men ikke længere kan gøre dette inden for Kyoto-protokollens rammer, fortsat kan anerkendes i fællesskabsordningen. 26. De mindst udviklede lande er særlig sårbare over for klimaændringer og står kun for en meget ringe del af drivhusgasemissionerne. Der bør derfor lægges særlig vægt på at opfylde de mindst udviklede landes behov, når auktionsindtægter anvendes til at fremme udviklingslandes tilpasning til klimaændringer. Da der kun er oprettet få CDM-projekter i disse lande, vil det være passende at skabe sikkerhed for, at kreditter fra projekter, som oprettes efter 2012, vil blive accepteret, også hvis der ikke indgås en international aftale. Denne ret bør gælde for de mindst udviklede lande frem til 2020, forudsat at de til den tid enten har ratificeret en global aftale om klimaændringer eller en bilateral eller multilateral aftale med Fællesskabet. 27. Når der er indgået en international klimaændringsaftale, bør CDM-kreditter fra tredjelande først accepteres i fællesskabsordningen, når de pågældende lande har ratificeret den internationale aftale. 28. Fællesskabet og medlemsstaterne bør kun godkende projektaktiviteter, hvor alle projektdeltagere har deres hovedsæder i lande, som har indgået den internationale aftale vedrørende sådanne projekter, således at "snylteri" fra virksomheder i lande, der ikke har indgået en international aftale modvirkes, bortset fra tilfælde, hvor virksomhederne er etableret i tredjelande eller subføderale eller regionale enheder, som er koblet til fællesskabsordningen. 29. Set i lyset af erfaringerne bør fællesskabsordningens bestemmelser vedrørende overvågning, rapportering og verifikation af emissioner forbedres. 30. Der bør tilføjes en definition for fyringsanlæg i direktivet for at afklare, hvorvidt direktivet finder anvendelse på forskellige slags kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, gasfakler og termiske eller katalytiske efterbrændere. 31. For at sikre, at kvoter kan overføres frit mellem personer i Fællesskabet uden nogen begrænsninger, og for at sikre, at fællesskabsordningen kan sammenkobles med emissionshandelsordninger i tredjelande og subføderale og regionale enheder fra januar 2013 og fremefter, bør alle kvoter være registreret i Fællesskabets register, der blev etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004[22]. Dette berører ikke forvaltningen af nationale registre for emissioner, der ikke er omfattet af fællesskabsordningen. 32. Fra 2013 og fremefter bør separation, transport og geologisk lagring af drivhusgasser være omfattet af fællesskabsordningen på en ensartet måde. 33. Der bør træffes foranstaltninger med henblik på gensidig anerkendelse af kvoter mellem Fællesskabets ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og andre ordninger for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i tredjelande eller i subføderale eller regionale enheder. 34. Under hensyntagen til erfaringerne med fællesskabsordningen bør det være muligt at udstede kvoter vedrørende projekter, som mindsker drivhusgasemissioner, forudsat at de pågældende projekter gennemføres i overensstemmelse med samordnede regler, som vedtages på fællesskabsniveau, og at projekterne ikke fører til dobbelttælling af emissionsreduktioner eller hindrer udvidelsen af fællesskabsordningen eller gennemførelsen af enhver anden politisk foranstaltning, der tager sigte på at mindske emissionerne, og som ikke er omfattet af fællesskabsordningen. 35. [Hvad angår fremgangsmåden ved tildelingen, så bør luftfartssektoren behandles som andre sektorer, der modtager midlertidige gratis tildelinger, frem for at blive behandlet som el-producerende anlæg. Det betyder, at 80 % af tildelingerne bør være gratis i 2013, og at tildelingen til luftfartssektoren derefter bør nedsættes med lige store mængder hvert år, indtil der nås en gratis tildeling på nul i 2020. Fællesskabet og dets medlemsstater bør fortsætte deres bestræbelser på at nå til enighed om en global aftale om nedbringelse af drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren og nyvurdere denne sektor som led i den næste revision af fællesskabsordningen.] 36. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[23]. Kommissionen bør navnlig bemyndiges til at vedtage foranstaltninger i forbindelse med auktionering af kvoter, midlertidig tildeling af kvoter i Fællesskabet, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, akkreditering af verifikatorer og gennemførelsen af samordnede regler for projekter. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, som omhandlet i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. 37. Direktiv 2003/87/EF bør ændres i overensstemmelse hermed. 38. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte en tidlig gennemførelse af de bestemmelser, som forbereder anvendelsen af den reviderede fællesskabsordning fra 2013 og fremefter. 39. Med sigte på en korrekt færdiggørelse af handelsrunden 2008-2012 bør bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF, som ændret ved direktiv 2004/101/EF, fortsat anvendes, uden at dette berører Kommissionens muligheder for at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne anvende den reviderede fællesskabsordning fra 2013 og fremefter. 40. Anvendelsen af direktivet berører ikke anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88. 41. Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. 42. Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Ændringer til direktiv 2003/87/EF I direktiv 2003/87/EF foretages følgende ændringer: 43. I artikel 1 indsættes følgende som andet afsnit: “Direktivet fastsætter også, at reduktionerne af drivhusgasemissioner skal øges for at bidrage til de reduktionsniveauer, som videnskabeligt anses for påkrævet for at undgå farlige klimaændringer.” 44. Artikel 3 ændres således: a) litra c) affattes således: "c) 'drivhusgasser': gasser opført i bilag II og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling" b) litra h) affattes således: "h) 'nytilkommen': et anlæg, der udfører en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse efter fremsendelsen af den i artikel 11, stk. 1, omhandlede liste til Kommissionen” c) følgende indsættes som litra t) og u): “[t)] 'fyringsanlæg': en stationær teknisk enhed, hvori brændsel oxideres til separat eller kombineret produktion af kraft og varme, og hvor andre direkte hermed forbundne aktiviteter udføres, herunder røggasvask [u)] 'el-producerende anlæg': et anlæg, som den 1. januar 2005 eller derefter har produceret el med henblik på salg til tredjeparter, og som kun er omfattet af aktivitetskategorien "el- eller varmeforsyning" i bilag I.” 45. Artikel 5, litra d), affattes således: “d) planlagte foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissionerne, jf. den i artikel 14 omhandlede forordning.” 46. I artikel 6, stk. 1, indsættes følgende som tredje afsnit: “Den kompetente myndighed nyvurderer mindst hvert femte år drivhusgasemissionstilladelsen og foretager ændringer efter behov.” 47. Artikel 9 affattes således: "Artikel 9 Den samlede kvotemængde i Fællesskabet Den samlede kvotemængde i Fællesskabet, som udstedes hvert år begyndende i 2013, mindskes lineært fra midtpunktet af perioden 2008-2012. Mængden nedsættes med en lineær faktor på 1,74 % i forhold til den gennemsnitlige samlede årlige mængde kvoter, som medlemsstaterne udsteder i henhold til Kommissionens beslutninger om deres nationale tildelingsplaner for perioden 2008-2012. Kommissionen offentliggør senest den 30. juni 2010 den absolutte kvotemængde for 2013, som baseres på de samlede mængde kvoter, som medlemsstaterne har udstedt i henhold til Kommissionens beslutninger om deres nationale tildelingsplaner for perioden 2008-2012. Kommissionen nyvurderer den lineære faktor senest i 2025.” 48. Følgende indsættes som artikel 9a: "Artikel 9a Tilpasning af den samlede kvotemængde i Fællesskabet 1. For anlæg, som blev omfattet af fællesskabsordningen i perioden 2008-2012 i henhold til artikel 24, stk. 1, tilpasses den mængde kv oter, der udstedes fra 1. januar 2013, ved at den gennemsnitlige årlige mængde kvoter, der er udstedt for de pågældende anlæg i den periode, hvor de har været omfattet af ordningen, justeres med den lineære faktor omhandlet i artikel 9. 2. For anlæg, som først omfattes af fællesskabsordningen fra 2013, sikrer medlemsstaterne, at sådanne anlægs driftsledere har mulighed for at forelægge den relevante kompetente myndighed uafhængigt verificerede emissionsdata, således at der kan tages hensyn til dem i forbindelse med udstedelsen af kvotemængden. Sådanne emissionsdata skal forelægges den relevante kompetente myndighed senest den 30. april 2010 i overensstemmelse med de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1. Hvis de forelagte data er behørigt dokumenteret, underretter den kompetente myndighed Kommissionen herom inden 30. juni 2010, hvorefter der foretages en tilpasning af den kvotemængde, der skal udstedes, justeret med den i artikel 9 omhandlede lineære faktor. 3. Kommissionen offentliggør de i stk. 1 og 2 omhandlede tilpassede mængder." 49. Artikel 10 affattes således: "Artikel 10 Auktionering af kvoter 1. Fra 2013 auktionerer medlemsstaterne alle kvoter, som ikke tildeles gratis i overensstemmelse med artikel 10a. 2. Den samlede mængde kvoter, som hver medlemsstat auktionerer, sammensættes således: a) 90 % af den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres, fordeles til medlemsstaterne i form af andele, som for hver medlemsstat er lig med dens andel af de verificerede emissioner under fællesskabsordningen i 2005 b) 10 % af den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres, fordeles til visse medlemsstater for at skabe solidaritet og vækst i Fællesskabet. Herved øges den kvotemængde, som de pågældende medlemsstater auktionerer i medfør af litra a), med de procentsatser, der er anført i bilag IIa. I forbindelse med litra a) beregnes andelen for medlemsstater, som ikke deltog i fællesskabsordningen i 2005, på grundlag af deres verificerede emissioner under fællesskabsordningen i 2007. Om nødvendigt tilpasses de procentsatser, der er omhandlet i første afsnits litra b), forholdsmæssigt for at sikre, at omfordelingen udgør 10 %. 3. Mindst 20 % af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, herunder alle indtægter fra den i stk. 2, litra b), omhandlede auktionering, bør anvendes til følgende: a) til nedbringelse af drivhusgasemissioner, herunder bl.a. ved at bidrage til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi, til at tilpasse sig klimaændringer og til at finansiere forskning og udvikling med henblik på emissionsreduktion og tilpasning, herunder ved at deltage i initiativer, der indgår i Fællesskabets strategiske energiteknologiplan b) til at opfylde Fællesskabets tilsagn om at anvende 20 % energi fra vedvarende kilder senest 2020 og til at opfylde Fællesskabets tilsagn om at øge sin energieffektivitet med 20 % frem til 2020 c) til separation og geologisk lagring af drivhusgasser, herunder navnlig fra kulfyrede kraftværker d) til forebyggelse af skovrydning, navnlig i de mindst udviklede lande e) til at lette udviklingslandes tilpasning til klimaændringernes virkninger f) til at tage sociale forhold op i forbindelse med husstande med lav og middel indkomst, f.eks. ved at øge boligens energieffektivitet eller isolering og g) til at dække de administrative udgifter i forbindelse med fællesskabsordningens forvaltning. 4. Medlemsstaterne inkluderer oplysninger om anvendelsen af indtægterne til hvert af disse formål i de rapporter, som de indsender i medfør beslutning nr. 280/2004/EF. 5. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2010 en forordning om auktioners tidsmæssige og administrative forløb og andre aspekter i forbindelse med auktioner for at sikre, at auktioner gennemføres på en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde. Auktioner udformes således, at driftsledere og navnlig små og mellemstore virksomheder, som er omfattet af fællesskabsordningen, har uhindret adgang, og således at eventuelle andre deltagere ikke underminerer auktionens forløb. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet ved at supplere dette, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3]." 50. Som artikel 10a og 10b indsættes: “Artikel 10a Midlertidige fællesskabsregler for samordnet gratis tildeling 1. Kommissionen vedtager inden 30. juni 2011 fuldt samordnede gennemførelsesforanstaltninger for Fællesskabet med sigte på en ensartet tildeling af de i stk. 2 til 6 og stk. 8 omhandlede kvoter. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet ved at supplere dette, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3]. De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal i videst mulige omfang sikre, at tildelingen sker på en måde, der giver incitamenter til at anvende drivhusgas- og energieffektivitetsteknikker og til emissionsreduktioner ved at tage hensyn til de mest virksomme teknikker, erstatninger, alternative produktionsprocesser, anvendelse af biomasse og drivhusgasseparation og -lagring, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Der tildeles ingen gratis kvoter i forbindelse med el-produktion. Når der indgås en international klimaændringsaftale, som medfører obligatoriske reduktioner af drivhusgasemissioner svarende til Fællesskabets, gennemgår Kommissionen foranstaltningerne for at sørge for, at der kun sker gratis tildeling, hvor dette er fuldt berettiget på baggrund af aftalen. 2. Med forbehold af stk. 3 foretages der ingen gratis tildeling til el-producerende anlæg, separationsanlæg, rørledninger til transport eller lagringssteder for drivhusgasemissioner. 3. For produktion af varme til dækning af økonomisk berettiget efterspørgsel ved højeffektiv kraftvarmeproduktion som defineret i direktiv 2004/8/EF kan el-producerende anlæg få tildelt gratis kvoter, så de behandles lige i forhold til andre varmeproducenter. I hvert på 2013 følgende år justeres den samlede tildeling til sådanne anlæg vedrørende varmeproduktion med den lineære faktor, der er omhandlet i artikel 9. 4. Den maksimale kvotemængde, der ligger til grund for beregningen af tildelinger til anlæg, som udfører aktiviteter i 2013 og har fået tildelt gratis kvoter i perioden 2008 til 2012, må ikke udgøre en større andel af hele Fællesskabets samlede årlige mængde end den andel, som deres emissioner udgjorde af de tilsvarende emissioner i perioden 2005-2007. Der anvendes en korrektionsfaktor, hvor det er nødvendigt. 5. Den maksimale kvotemængde, der ligger til grund for beregningen af tildelinger til anlæg, som først omfattes af fællesskabsordningen i 2013 eller senere, må i 2013 ikke overstige de pågældende anlægs verificerede emissioner for perioden 2005-2007. I hvert følgende år justeres den samlede tildeling til sådanne anlæg med den i artikel 9 omhandlede lineære faktor. 6. Fem procent af den samlede mængde fællesskabskvoter, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 9 og 9a i perioden 2013-2020, sættes til side til nytilkomne, jf. de regler, der vedtages i henhold til stk. 1. Tildelingerne justeres med den i artikel 9 omhandlede lineære faktor. Der tildeles ingen gratis kvoter i forbindelse med nytilkomnes el-produktion. 7. Med forbehold af artikel 10b skal den mængde gratis kvoter, der tildeles i medfør af stk. 3 til 6 [og artikel 3c, stk. 2], i 2013 udgøre 80 % af den mængde, der er fastlagt i overensstemmelse med foranstaltningerne i stk. 1, og derefter mindskes den gratis tildeling hvert år med lige store mængder, til den er nul i 2020. 8. I 2013 og hvert følgende år frem til 2020 tildeles anlæg i sektorer med en betydelig risiko for kulstoflækage gratis kvoter på op til 100 % af den mængde, der er fastlagt i henhold til stk. 2 til 6. 9. Senest den 30. juni 2010 og hvert 3. år derefter fastlægger Kommissionen de sektorer, der er omhandlet i stk. 8. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet ved at supplere dette, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3]. Ved den fastlæggelse, der er omhandlet i første afsnit, tager Kommissionen hensyn til, i hvilket omfang den pågældende sektor eller delsektor kan videregive omkostningerne vedrørende de krævede kvoter i produktpriserne, uden at der sker tab af betydelige markedsandele til mindre kulstofeffektive anlæg uden for Fællesskabet, under hensyntagen til følgende: a) hvorvidt auktionering ville medføre en væsentlig stigning i produktionsomkostningerne b) hvorvidt de enkelte anlæg i den berørte sektor har mulighed for at nedbringe emissionsniveauerne, f.eks. ved at anvende de mest effektive teknikker c) markedsstrukturen, relevant geografisk marked og produktmarked, og hvorvidt sektoren er udsat for international konkurrence d) virkningen af klimaændringer og energipolitikker, som er gennemført eller forventes gennemført uden for Fællesskabet, på de berørte sektorer. Ved vurderingen af, hvorvidt omkostningsstigninger, som skyldes fællesskabsforordningen kan videregives, kan der bl.a. anvendes skøn over tabte salgsandele på grund af kulstofprisen og virkningen for de berørte anlægs lønsomhed. Artikel 10b Foranstaltninger til støtte for visse energiintensive industrisektorer i tilfælde af kulstoflækage Kommissionen forelægger senest i juni 2011 - med udgangspunkt i resultaterne af de internationale forhandlinger og omfanget af deres bidrag til globale drivhusgasemissionsreduktioner og efter drøftelser med alle relevante sociale partnere - Europa-Parlamentet og Rådet en analyserapport om situationen i de energiintensive sektorer og delsektorer, for hvilke det er konstateret, at de er udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage. Analyserapporten ledsages af eventuelle passende forslag, som kan omfatte: - en tilpasning af andelen af gratis kvoter, som de pågældende sektorer og delsektorer modtager i medfør af artikel 10a - inddragelse i fællesskabsordningen af importører af produkter, som produceres af sektorer eller delsektorer, der er fastlagt i henhold til artikel 10a. Ved vurderingen af, hvilke foranstaltninger der er passende, tages der også hensyn til bindende sektoraftaler, som fører til globale emissionsreduktioner i den størrelsesorden, der kræves for at modvirke klimaændringer på en effektiv måde, og som kan overvåges og verificeres og er underlagt obligatoriske håndhævelsesordninger." 51. Artikel 11 og 11a affattes således: “Artikel 11 Nationale gennemførelsesforanstaltninger 1. Hver medlemsstat offentliggør og fremsender til Kommissionen inden 30. september 2011 listen over anlæg, der er omfattet af direktivet på dens område, og angiver for hvert anlæg på dens område de gratis tildelinger beregnet i overensstemmelse med de regler, der er nævnt i artikel 10a, stk. 1. 2. Hvert år inden 28. februar udsteder de kompetente myndigheder den mængde kvoter, der skal fordeles det pågældende år, beregnet i overensstemmelse med artikel 10 og 10a. Et anlæg, som ophører med driften, modtager ingen yderligere gratis kvoter. Artikel 11a Brug af CER'er og ERU'er fra projektaktiviteter i fællesskabsordningen før ikrafttræden af en international klimaændringsaftale 1. Stk. 2 til 7 i denne artikel finder anvendelse, indtil en international klimaændringsaftale træder i kraft, hvorefter stk. 3 og 4 i artikel 28 anvendes. 2. Driftsledere kan, hvis de ikke fuldt ud har benyttet sig af den ret til at anvende CER'er/ERU'er, som medlemsstaterne har tilstået dem for perioden 2008-2012, anmode den kompetente myndighed om at udstede kvoter til dem, der gælder fra 2013, i bytte for CER'er og ERU'er, som blev udstedt i forbindelse med emissionsreduktioner frem til 2012 for projekttyper, som alle medlemsstaterne i fællesskabsordningen accepterede i perioden 2008-2012. Den kompetente myndighed foretager denne ombytning efter anmodning frem til 31. december 2014. 3. I det omfang driftsledere ikke har benyttet sig af den ret til at anvende CER'er/ERU'er, som medlemsstaterne har tilstået dem for perioden 2008-2012, tillader de kompetente myndigheder driftsledere at ombytte CER'er fra projekter, som er oprettet før 2013, og som er udstedt i forbindelse med emissionsreduktioner fra 2013 og fremefter, til kvoter, der gælder fra 2013 og fremefter. Første afsnit gælder for alle projekttyper, som var accepteret af alle medlemsstater i fællesskabsordningen i perioden 2008-2012. 4. I det omfang driftsledere ikke har benyttet sig af den ret til at anvende CER'er/ERU'er, som medlemsstaterne har tilstået dem for perioden 2008-2012, tillader de kompetente myndigheder driftsledere at ombytte CER'er udstedt i forbindelse med emissionsreduktioner fra 2013 og fremefter, til kvoter fra nye projekter, der påbegyndes i 2013 eller senere i de mindst udviklede lande. Første afsnit gælder for CER'er for alle projekttyper, som var accepteret af alle medlemsstater i fællesskabsordningen i perioden 2008-2012, indtil disse lande har ratificeret en aftale med Fællesskabet eller indtil 2020, alt efter hvilket tidspunkt indtræffer først. 5. I det omfang driftsledere ikke har benyttet sig af den ret til at anvende CER'er/ERU'er, som medlemsstaterne har tilstået dem for perioden 2008-2012, og hvis indgåelsen af en international klimaændringsaftale forsinkes, kan kreditter fra projekter eller andre emissionsreduktionsaktiviteter bruges i fællesskabsordningen i overensstemmelse med aftaler, som indgås med tredjelande, med nærmere angivelse af udnyttelsens omfang. I overensstemmelse med sådanne aftaler vil driftsledere kunne bruge kreditter fra projektaktiviteter i de pågældende tredjelande til at opfylde deres forpligtelser i henhold til fællesskabsordningen. 6. De aftaler, der er nævnt i stk. 5, skal indeholde bestemmelser om brugen af kreditter i fællesskabsordningen fra teknologi vedrørende vedvarende energi eller energieffektivitet, som fremmer teknologioverførsel og bæredygtig udvikling. De nævnte aftaler kan også omfatte bestemmelser om brugen af kreditter fra projekter, hvor det anvendte udgangspunkt er lavere end niveauet for gratis tildeling i medfør af de i artikel 10a omhandlede foranstaltninger eller lavere end det niveau, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. 7. Når der opnået enighed om en international klimaændringsaftale, accepterer fællesskabsordningen kun CER'er fra tredjelande, som har ratificeret aftalen." 52. I artikel 11b, stk. 1, indsættes følgende afsnit: “Fællesskabet og dets medlemsstater godkender kun projektaktiviteter, hvis alle projektdeltagerne har deres hovedsæde enten i et land, som har indgået den internationale aftale om sådanne projekter, eller i et land eller en subføderal eller regional enhed, som er koblet til fællesskabsordningen jf. artikel 25.” 53. Artikel 13 ændres således: a) Stk. 1 affattes således: “1. Kvoter, som udstedes fra den 1. januar 2013, gælder for emissioner i en periode på otte år, som begynder den 1. januar 2013.” b) Stk. 2 ophæves. c) I stk. 3 affattes første afsnit således:"Fire måneder efter begyndelsen af hver af de i stk. 1 omhandlede perioder, annullerer den kompetente myndighed kvoter, som ikke længere er gyldige, og som ikke er returneret og annulleret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3." 54. Artikel 14 affattes således: "Artikel 14 Overvågning og rapportering af emissioner 1. Kommissionen vedtager en forordning om overvågning og rapportering af emissioner og, hvis det er relevant, aktivitetsdata vedrørende de aktiviteter, der er opført i bilag I, som baseres på de principper for overvågning og rapportering, der er anført i bilag IV, og specificerer for hver drivhusgas dennes globale opvarmningspotentiale i kravene til overvågning og rapportering af emissioner af den pågældende gas. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet ved at supplere dette, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3]. 2. Forordningen kan tage hensyn til den mest nøjagtige og ajourførte foreliggende videnskabelige dokumentation, navnlig fra IPCC, og kan også fastsætte krav til driftsledere om at rapportere om emissioner, som er knyttet til produktionen af varer produceret af energiintensive industrisektorer, der kan være udsat for international konkurrence, samt krav om, at disse oplysninger skal verificeres af en uafhængig verifikator. Kravene kan omfatte rapportering af emissionsniveauer fra el-produktion, som er omfattet af fællesskabsordningen, i forbindelse med produktionen af sådanne varer. 3. Medlemsstaterne sørger for, at hver driftsleder for et anlæg til den kompetente myndighed rapporterer emissionerne fra det pågældende anlæg i hvert kalenderår efter udgangen af det pågældende år i overensstemmelse med forordningen." 55. Artikel 15 ændres således: a) Titlen affattes således: “Verifikation og akkreditering" b) Følgende afsnit tilføjes: "Kommissionen vedtager en forordning om verifikation af emissionsrapporter og akkreditering af verifikatorer, som angiver de nøjere vilkår for akkreditering, gensidig anerkendelse og tilbagekaldelse af akkrediteringen af verifikatorer, og om tilsyn og fagfællebedømmelse efter behov. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet ved at supplere dette, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3]." 56. Artikel 16, stk. 4, affattes således: "4. Bøden for overskridelse af kvoter udstedt fra den 1. januar 2013 indeksreguleres i henhold til udviklingen af det europæiske forbrugerprisindeks." 57. Artikel 19 ændres således: a) Stk. 1 affattes således: “1. Kvoter udstedt fra 1. januar 2013 og fremefter registreres i Fællesskabets register.” b) Følgende indsættes som stk. 4: “4. Forordningen om et standardiseret og sikkert system af registre skal omfatte passende foranstaltninger, så fællesskabsregistret kan foretage transaktioner og andre operationer som led i gennemførelsen af de i artikel 25, stk. 1b, omhandlede ordninger.” 58. Artikel 21 ændres således: a) Stk. 1, andet punktum, affattes således:I rapporten lægges der særlig vægt på foranstaltninger vedrørende tildeling af kvoter, de nationale registres funktionsmåde, anvendelsen af overvågnings- og rapporteringsretningslinjerne, verifikation og akkreditering og spørgsmål vedrørende direktivets overholdelse samt den eventuelle skattemæssige behandling af kvoter." b) Stk. 3 affattes således: “3. Kommissionen foranstalter udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder om forhold i forbindelse med tildeling, anvendelse af ERU'er og CER'er i fællesskabsordningen, registrenes funktionsmåde, overvågning, rapportering, verifikation, akkreditering, informationsteknologi og overholdelse af dette direktiv." 59. Artikel 22 affattes således: "Artikel 22 Ændringer af bilagene Kommissionen kan ændre bilagene til dette direktiv, undtagen bilag I, på baggrund af de i artikel 21 omhandlede rapporter og i lyset af erfaringerne med anvendelsen af direktivet. Bilag IV og V kan ændres for at forbedre overvågning, rapportering og verifikation af emissioner. Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3]." 60. Artikel 24, stk. 2 og 3, affattes således: “2. Når Kommissionen godkender medtagelse af yderligere aktiviteter og gasser, kan den samtidig tillade andre medlemsstater at medtage sådanne yderligere aktiviteter og gasser. 3. Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat vedtage en forordning om overvågning af og rapportering om emissioner fra aktiviteter, anlæg og drivhusgasser, der ikke er anført som en kombination i bilag I, hvis overvågningen og rapporteringen kan udføres med tilstrækkelig præcision. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet ved at supplere dette, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3]." 61. Som artikel 24a indsættes: "Artikel 24a Harmoniserede regler for emissionsreducerende projekter 1. Udover medtagelse som anført i artikel 24 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på udstedelse af kvoter til medlemsstatsforvaltede projekter, der nedbringer drivhusgasemissionerne uden for fællesskabsordningen. Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3]. Sådanne foranstaltninger må ikke medføre, at emissionsreduktioner medregnes flere gange, og ikke hindre iværksættelse af andre emissionsreducerende foranstaltninger uden for fællesskabsordningen. Sådanne bestemmelser vedtages kun, når medtagelse ikke er mulig efter artikel 24, og ved næste revision af fællesskabsordningen skal det overvejes at harmonisere inddragelsen af sådanne emissioner på fællesskabsniveau. 2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger med nærmere forskrifter for kreditering af projekter på fællesskabsniveau som omhandlet i stk. 1. Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3].” 62. I artikel 25 indsættes følgende stk. 1a og 1b: "1a. Der kan indgås aftaler mellem Fællesskabet og andre parter om gensidig anerkendelse af kvoter fra på den ene side fællesskabsordningen og på den anden side obligatoriske ordninger for handel med kvoter for drivhusgasemissioner med absolutte emissionslofter fastsat i ethvert andet land eller i subføderale eller regionale enheder. 1b. Der kan indgås ikkebindende ordninger med tredjelande eller med subføderale eller regionale enheder om at tilvejebringe administrativ og teknisk samordning hvad angår kvoter i fællesskabsordningen eller andre ordninger for handel med kvoter for drivhusgasemissioner med absolutte emissionslofter." 63. Artikel 27 og 28 affattes således: "Artikel 27 Udelukkelse af små fyringsanlæg under forudsætning af foranstaltninger med tilsvarende virkning 1. Medlemsstaterne kan udelukke fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 25 MW fra fællesskabsordningen, hvis disse anlæg i hvert af de forrige tre år har indberettet emissioner på mindre end 10 000 tons kuldioxidækvivalenter, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, og hvis der for deres vedkommende træffes foranstaltninger, som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne; det forudsætter dog, at de pågældende medlemsstater: 64. giver Kommissionen meddelelse om hvert udelukket anlæg og beskriver de trufne foranstaltninger med tilsvarende virkning 65. bekræfter, at der er iværksat overvågningsordninger for at bedømme, om noget anlæg i noget kalenderår udleder 10 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse 66. bekræfter, at et anlæg vil blive genindsat i ordningen, hvis det i noget kalenderår udleder 10 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, eller hvis foranstaltningerne med tilsvarende virkning ikke længere fungerer 67. offentliggør de i litra a), b) og c) omhandlede oplysninger for at give offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger. 2. Fremsætter Kommissionen, efter at offentligheden har haft tre måneder regnet fra meddelelsesdatoen til at fremsætte bemærkninger, ingen indvendinger efter en yderligere seksmåneders frist, anses udelukkelsen for godkendt. Når anlægget har returneret kvoter for den periode, det har været omfattet af fællesskabsordningen, udelukkes det, og medlemsstaten udsteder ikke flere gratis kvoter til anlægget efter artikel 10a. Artikel 28 Tilpasninger, der finder anvendelse, når der er indgået en international klimaændringsaftale 1. Stk. 2, 3 og 4 finder anvendelse, når Fællesskabet indgår en international klimaændringsaftale om, at drivhusgasemissionerne senest i 2020 skal reduceres med større mængder end de minimumsreduktioner, der er opnået enighed om i Det Europæiske Råd. 2. Fra året efter, at den i stk. 1 omhandlede internationale aftale er indgået, stiger den lineære faktor, således at Fællesskabets kvotemængde i 2020 bliver mindre end fastsat efter artikel 9; den falder med en mængde kvoter svarende til den samlede reduktion af drivhusgasemissioner ud over 20 %, som den internationale aftale forpligter Fællesskabet til at foretage, ganget med den andel af de samlede reduktioner af drivhusgasemissionerne frem til 2020, som fællesskabsordningen bidrager med i henhold til artikel 9 og artikel 9a. 3. Driftslederne kan benytte CER'er, ERU'er og andre kreditter, der er godkendt efter stk. 4, fra tredjelande, som har indgået den internationale aftale, til at dække op til halvdelen af den reduktion, der gennemføres i overensstemmelse med stk. 2. 4. Kommissionen kan vedtage, at driftsledere, der er omfattet af fællesskabsordningen, kan benytte yderligere projekttyper ud over de i artikel 11a, stk. 2 til 5, nævnte eller andre mekanismer, som den internationale aftale indfører. Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel [23, stk. 3].” 68. Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv. 69. Som bilag IIa indsættes teksten i bilag II til nærværende direktiv. 70. Bilag III ophæves. Artikel 2 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2012. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. De love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv 2003/87/EF, artikel 9a, stk. 2, jf. dette direktivs artikel 1, nr. 6, og direktiv 2003/87/EF, artikel 11, som ændret ved dette direktivs artikel 1, nr. 9, sætter de dog i kraft senest den [31. december 2009]. De anvender bestemmelserne i første afsnit fra den 1. januar 2013. De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter medlemsstaterne herom. Artikel 3 Overgangsbestemmelse Bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF, som ændret ved direktiv 2004/101/EF, anvendes frem til 31. december 2012. Artikel 4 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Artikel 5 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den .[…] På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG I Bilag I til direktiv 2003/87/EF ændres således: 71. Punkt 1 affattes således: “1. Anlæg eller dele af anlæg, der benyttes til forskning, udvikling og testning af nye produkter, er ikke omfattet af dette direktiv, og fyringsanlæg, der udelukkende fyres med biomasse, er ikke omfattet af dette direktiv. 72. I punkt 2 tilføjes følgende punktum: "Herunder tages der ved beregningen af fyringsanlægs samlede kapacitet, ikke hensyn til enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW." 73. Tabellen ændres således: a) Første række af aktivitetskategorier affattes således: “ El- eller varmeforsyning Fyringsanlæg med en samlet effekt på mere end 20 MW (undtagen anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald) Andre energirelaterede aktiviteter Mineralolieraffinaderier Koksværker | Kuldioxid Kuldioxid Kuldioxid | ” b) Anden række af aktivitetskategorier ændres således: i) I overskriften udgår orddelen "ferro-" . ii) Følgende afsnit tilføjes: “ Produktion og forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer), hvor der drives fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, herunder valseværker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelægning og bejdsning Produktion af aluminium (primærproduktion og, når der drives fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, sekundærproduktion) Produktion og forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion af legeringer, forædling, støbning osv.), hvor der drives fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på over 20 MW. | Kuldioxid Kuldioxid og perfluorcarboner Kuldioxid | ” c) Tredje række af aktivitetskategorier ændres således: i) Første afsnit affattes således:"Anlæg til fremstilling af klinker (cement) i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller af kalk, herunder brænding af dolomit og magnesit, i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag" ii) i tredje afsnit udgår følgende passage:", og/eller en kapacitet på mere end 4 m3/dag og en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3" iii) Følgende afsnit tilføjes: “ Anlæg til fremstilling af stenuld, med en kapacitet på mere end 20 tons/dag. Anlæg til tørring eller brænding af gips eller til fremstilling af gipsplader og andre gipsprodukter, hvor fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. | Kuldioxid Kuldioxid | ” 74. Der tilføjes følgende rækker af aktivitetskategorier: “ Kemisk industri Produktion af kønrøg, hvor organiske stoffer som olie, tjære og kraknings- og destillationsrester forkulles, og hvor der drives fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Produktion af nitrogenmonoxid Produktion af adipinsyre Produktion af glyoxal og glyoxylsyre Produktion af ammoniak Produktion af organiske basiskemikalier ved krakning, reforming, delvis eller fuld oxidering eller lignende processer, hvor produktionskapaciteten er større end 100 tons/dag Produktion af brint (H2) og syntesegas ved reforming eller delvis oxidering, hvor produktionskapaciteten er større end 25 tons/dag Produktion af natriumcarbonat (Na2CO3) og natriumhydrogencarbonat (NaHCO3) ………………………………………………………………… Separation, transport og geologisk lagring af drivhusgasser Anlæg til separation af drivhusgas med henblik på transport og lagring i et lagringsanlæg med tilladelse efter direktiv xxxx/xx/EF[24] Rørledninger til transport af drivhusgas til geologisk lagring i et lagringsanlæg med tilladelse efter direktiv xxxx/xx/EF Lagringsanlæg til geologisk lagring af drivhusgas med tilladelse efter direktiv xxx/xx/EF | Kuldioxid Kuldioxid og dinitrogenoxid Kuldioxid og dinitrogenoxid Kuldioxid og dinitrogenoxid Kuldioxid Kuldioxid Kuldioxid Kuldioxid Alle de drivhusgasser, der er opført i bilag II Alle de drivhusgasser, der er opført i bilag II Alle de drivhusgasser, der er opført i bilag II | ” BILAG II Følgende tilføjes som bilag IIa til direktiv 2003/87/EF: “ BILAG IIa Stigninger i den andel af kvoter, som medlemsstaterne skal sælge på auktion i medfør af artikel 10, stk. 2, litra a), af hensyn til solidariteten og væksten i Fællesskabet, for at nedbringe emissionerne og som tilpasning til klimaændringernes virkninger Medlemsstatens andel | Belgien | 10 % | Bulgarien | 53 % | Tjekkiet | 31 % | Estland | 42 % | Grækenland | 17 % | Spanien | 13 % | Italien | 2 % | Cypern | 20 % | Letland | 56 % | Litauen | 46 % | Luxembourg | 10 % | Ungarn | 28 % | Malta | 23 % | Polen | 39 % | Portugal | 16 % | Rumænien | 53 % | Slovenien | 20 % | Slovakiet | 41 % | Sverige | 10 % | ” FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET 1. FORSLAGETS BETEGNELSE: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet 2. ABM/ABB-RAMME Politikområder og dermed forbundne aktiviteter: Politikområde: 07 Miljø Aktivitet ABB 0703: Gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning 3. BUDGETPOSTER 3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. BA-poster)): Artikel 07 03 07 - LIFE+ (finansielt instrument for miljøet — 2007 til 2013) 3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: For 2009-2013 dækkes bevillingerne af de budgetressourcer, der allerede er fastsat for LIFE+-programmet. De ændrede bestemmelser får først virkning fra 2013, og foranstaltningen har ingen udløbsdato, så forslaget vil fortsat have virkninger for EU's budget efter den tid, i det mindste hvad angår regelmæssig overvågning af ordningens funktionsevne. Den væsentligste usikkerhed beror på, hvornår der indgås en international klimaaftale, som måske vil gøre det nødvendigt at tilpasse ordningen. 3.3. Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker): Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag | 07 03 07 | IOU | Opdelte | NEJ | NEJ | NEJ | Nr. 2 | 4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE 4.1. Finansielle ressourcer 4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB) i mio. EUR (3 decimaler) Udgiftstype | Punkt | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 ff. | I alt | Driftsudgifter[25] | Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1. | a | 0.900 | 1.850 | 0.150 | 0.150 | 0.000 | 0.000 | 3.050 | Betalingsbevillinger (BB) | b | 0.270 | 1.185 | 0.815 | 0.675 | 0.105 | 0.000 | 3.050 | Administrative udgifter inden for referencebeløbet[26] | Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c | 0.000 | 0.000 | 0.000 | 0.000 | 0.000 | 0.000 | 0.000 | SAMLET REFERENCEBELØB | Forpligtelsesbevillinger | a+c | 0.900 | 1.850 | 0.150 | 0.150 | 0.000 | 0.000 | 3.050 | Betalingsbevillinger | b+c | 0.270 | 1.185 | 0.815 | 0.675 | 0.105 | 0.000 | 3.050 | Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[27] | Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | 1.170 | 1.813 | 1.287 | 0.819 | 0.819 | 0.819 | 6.727 | Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | 0.250 | 0.287 | 0.341 | 0.395 | 0.277 | 0.331 | 1.881 | Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen | FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a+c+d+e | 2.320 | 3.950 | 1.778 | 1.364 | 1.096 | 1.150 | 11.658 | BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b+c+d+e | 1.690 | 3.285 | 2.443 | 1.889 | 1.201 | 1.150 | 11.658 | Samfinansiering Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering med flere organer): i mio. EUR (3 decimaler) Samfinansierende organ | År n | n + 1 | n + 2 | n + 3 | n + 4 | n+5 ff. | I alt | …………………… | f | 0.000 | 0.000 | 0.000 | 0.000 | 0.000 | 0.000 | 0.000 | FB I ALT, inkl. samfinansiering | a+c+d+e+f | 4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering. ( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag. ( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[28] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag). 4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden X Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne. ( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger: NB: Alle enkeltheder og bemærkninger vedrørende metoden for beregning af virkningerne for indtægterne anføres i et særskilt bilag. i mio. EUR (1 decimal) Forud for foranstaltningen [År n-1] | Efter foranstaltningens iværksættelse | Personaleressourcer i alt | 10 A*/AD | 15.5 A*/AD | 11 A*/AD | 7 A*/AD | 7 A*/AD | 7 A*/AD | 5. 5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL 5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt EU's emissionshandelsordning er et af de vigtigste virkemidler for EU's bidrag til de store reduktioner, der er nødvendige for at forebygge farlige klimaændringer. Erfaringerne fra den første handelsperiode og omfattende interessenthøringer viser klart, at ordningen må styrkes og udvides til at omfatte flere store udledende industrier, så den kan blive en solid komponent i et globalt kulstofmarked og en kommende international klimaændringsaftale. Med dette formål er der behov for midler til at varetage de opgaver, direktivet tildeler Kommissionen, herunder: - udarbejdelse af forordninger med detaljerede gennemførelsesregler om overvågning og indberetning, kontrol af emissionsindberetninger og akkreditering af verifikatorer samt om gennemførelse af auktioner - udarbejdelse af tildelingsregler, der omfatter hele Fællesskabet - udarbejdelse af regler om projekter, der nedbringer emissionerne af drivhusgasser i eller uden for Fællesskabet - eventuel udvikling af metoder og tilrettelæggelse af bestemmelser, der skal gælde, indtil der er indgået en international klimaændringsaftale - eventuelt nødvendige tilpasninger af direktivbestemmelserne, når den internationale klimaændringsaftale er indgået - udarbejdelse af ordninger og aftaler om anerkendelse af kvoter mellem Fællesskabets ordning og dermed forenelige, obligatoriske emissionshandelssystemer for drivhusgasser i andre dele af verden - indgåelse af aftaler om undersøgelser og anden teknisk bistand i tilknytning til gennemførelsen - oplysnings- og kapacitetsopbygningsaktiviteter. Den større sikkerhed og forudsigelighed og den øgede harmonisering af ordningen, der opnås, vil først og fremmest gavne driftsledere for anlæg, der er eller foreslås at blive omfattet. Indirekte får også mellemhandlere gavn af den øgede gennemsigtighed og forudsigelighed. 5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi Reduktion af drivhusgasemissioner kan bedst opnås ved lovgivning og samordning på fællesskabsplan. Første fase af EU's emissionshandelsordning fra 2005 til 2007 har vist, at der er behov for øget harmonisering, fx af direktivets anvendelsesområde og af fastsættelsen af kvotelofter og reglerne for kvotefordeling, hvis man vil undgå skævvridning af konkurrencen på det indre marked. Driftsudgifterne er fastsat i den del af LIFE+-budgettet, der er undergivet central direkte forvaltning. 5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen På det møde, Det Europæiske Råd holdt den 8.-9. marts 2007, tilsluttede Fællesskabet sig et mål for reduktion af drivhusgasemissionerne på 20 %, og under visse omstændigheder 30 %, i 2020 sammenlignet med 1990, som EU's bidrag til en global og omfattende aftale for perioden hinsides 2012, hvis andre udviklede lande påtager sig tilsvarende emissionsreduktioner, og hvis de økonomisk mere avancerede udviklingslande bidrager rimeligt set ud fra det ansvar, der påhviler dem, og deres evne til at løfte det. Det Europæiske Råd bekræftede desuden, at EU's emissionshandelsordning er og bliver et af de vigtigste virkemidler for EU's bidrag til de store drivhusgasemissioner, der er nødvendige, hvis det strategiske mål om at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 2 grader celsius over det førindustrielle niveau skal nås. I denne forbindelse er det afgørende, at EU's emissionshandelsordning forbedres og udvides på baggrund af erfaringerne fra den første læringsfase fra 2005-2007, og at den forberedes på at kunne fungere sammen med systemer i andre dele af verden, der også fungerer ved hjælp af emissionslofter og handel, og er forenelige med EU's. Forslagets formål fremgår af begrundelsen. Mål | Indikator | Strømlining af fællesskabsordningen og udvidelse af dens anvendelsesområde | Færre klager fra erhvervslivet eller medlemsstaterne over forskellige anvendelsesområder i forskellige medlemsstater og over uforholdsmæssige administrationsomkostninger for de mindste anlæg. | Øget harmonisering og forudsigelighed i systemet | Ingen konkurrenceforvridning på det indre marked, der skyldes forskellig gennemførelse i medlemsstaterne. Tilstrækkelig stabilitet i reguleringen til at virksomhederne kan træffe mellem- og langsigtede afgørelser om investering i kulstofbesparende teknik. | Robust efterlevelse og håndhævelse | Stor tillid til EU's emissionshandelsordning, også internationalt. | Kobling med egnede emissionshandelsordninger i tredjelande og egnede midler til at inddrage udviklingslande og lande med overgangsøkonomi | At have bidraget til udvikling af emissionshandelsordninger i tredjelande eller administrative enheder med henblik på at etablere kobling med EU's emissionshandelsordning uden at det går ud over fællesskabsordningens miljømæssige integritet. | 5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende) X Central forvaltning X direkte ved Kommissionen ( (indirekte ved delegation til: ( forvaltningsorganer ( organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen ( nationale organer/organer med forpligtelse til offentlig tjeneste ( Fælles eller decentral forvaltning ( med medlemsstaterne ( med tredjelande ( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere) Bemærkninger: 6. OVERVÅGNING OG EVALUERING 6.1. Overvågningssystem Medlemsstaterne skal rapportere alle tiltag og foranstaltninger, de træffer til gennemførelsen af direktivet (forslags artikel 1, stk. 7, og artikel 2). Kontrakter, der undertegnes af Kommissionen med henblik på gennemførelse af direktivet, skal indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant) og om Revisionsrettens revision, om nødvendigt på stedet. 6.2. Evaluering 6.2.1. Forudgående evaluering Se konsekvensvurderingen, der ledsager dette forslag. De økonomiske, sociale, sundhedsmæssige virkninger af de foreslåede foranstaltninger er blevet vurderet. Vurderingen er gennemført i 2007, delvis internt, delvis ved eksterne konsulenter. 6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer) De foreslåede foranstaltninger og den ledsagende konsekvensanalyse tager højde for erfaringerne med, hvordan fællesskabsordningen har fungeret mellem 2005 og 2007. 6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed Gennemførelsen af forslaget og tilstrækkeligheden af de tilførte resurser vurderes årligt i forbindelse med forvaltningsplanen. 7. Forholdsregler mod svig Standarderne for intern kontrol nr. 14, 15, 16, 18, 19, 20 og 21 og principperne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget vil finde fuld anvendelse. 8. RESSOURCER 8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014+ | Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[30] (XX 01 01) | A*/AD | 9 | 14.5 | 10 | 6 | 6 | 6 | B*, C*/AST | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | Personale, der finansieres[31] over art. XX 01 02 | Andet personale[32], der finansieres over art. XX 01 04/05 | I ALT | 10 | 15.5 | 11 | 7 | 7 | 7 | 8.2.2. Opgavebeskrivelse - Udarbejdelse af auktionsforordninger overvågning og rapportering kontrol og akkreditering - Udarbejdelse af EU-dækkende tildelingsregler og et EU-dækkende elektronisk register - Analyse af behovet for at indføre en mekanisme, der kan anvendes over for visse energiintensive anlæg, indtil der foreligger en international klimaændringsaftale - Eventuel tilpasning af ordningen til en international klimaændringsaftale - Overvågning af gennemførelsen i medlemsstaterne - Oplysnings- og kapacitetsopbygningsaktiviteter. 8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede) ( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges ( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n X Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure ( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling) ( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år 8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning) i mio. EUR (3 decimaler) Budgetpost (nummer og betegnelse) | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 ff. | I ALT | Anden teknisk og administrativ bistand | - intern | - ekstern | Teknisk og administrativ bistand i alt | 8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) Arten af personaleressourcer | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 ff. | Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 1.170 | 1.813 | 1.287 | 0.819 | 0.819 | 0.819 | Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) | Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 1.170 | 1.813 | 1.287 | 0.819 | 0.819 | 0.819 | Beregning – Tjenestemænd og midlertidigt ansatte | Standardløn til 1A* /AD (jf. punkt 8.2.1) er 0,117 mio. EUR | Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02 | Ikke relevant | 8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 ff. | I ALT | XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0.010 | 0.010 | 0.010 | 0.030 | XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer | XX 01 02 11 03 - Udvalg[34] | 0.027 | 0.081 | 0.135 | 0.027 | 0.081 | 0.351 | XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer | XX 01 02 11 05 - Informationssystemer | 2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 0.000 | 0.037 | 0.091 | 0.145 | 0.027 | 0.081 | 0.381 | 3 Andre udgifter af administrativ karakter (XX.010301 (Udstyr til datacentral, datacentralens tjenester og driftsudgifter)) | 0.250 | 0.250 | 0.250 | 0.250 | 0.250 | 0.250 | 1.500 | Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0.250 | 0.287 | 0.341 | 0.395 | 0.277 | 0.331 | 1.881 | Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet | Der er planlagt ti tjenesterejser for personale fra Kommissionen (enhedsomkostninger: 1000 EUR) hvert år fra 2010 til 2012. Formålet hermed er at forklare de nye regler og fremme deres gennemførelse i medlemsstaterne. Der er planlagt møder i Udvalget for Klimaændringer (enhedsomkostninger: 27 000 EUR) til vedtagelse af tre nye kommissionsforordninger, ændring af en eksisterende og vedtagelse af EU-dækkende tildelingsregler. Når der er indgået en international klimaændringsaftale, må dele af EU's emissionshandelsordning formentlig tilpasses efter udvalgsproceduren. Der kan også blive tale om ordninger eller aftaler om kobling af EU's emissionshandelsordning med ordninger i tredjelande, som skal vedtages efter udvalgsproceduren. Udvalget for Klimaændringer skal mødes mellem 2010 og 2012 for at vedtage kommissionsforordninger og EU-dækkende tildelingsregler. Hvornår andre møder skal holdes afhænger af den internationale udvikling. De 250 000 EUR/år. Disse omkostninger vedrører Kommissionens administration af CITL/Fællesskabets register samt indkøb og vedligeholdelse af it- og kommunikationsredskaber, der er nødvendige for at gøre systemet fuldt funktionsdygtigt. CITL, en uafhængig transaktionsjournal til bogføring af udlevering, overdragelse og annullering af kvoter, er en it-applikation af afgørende betydning for emissionshandelsordningens funktionsevne. Direktiv 87/2003/EF, artikel 20, pålægger Kommissionen at administrere ordningen. Ifølge artikel 68 i forordning (EF) nr. 2216/2004, der regulerer registersystemet, skal Kommissionen sørge for, at både CITL og CR (et særskilt register, som Kyoto-protokollen pålægger EF at forvalte) kører døgnet rundt alle ugens dage, og at afbrydelser af disse systemer holdes på et minimum. Udgifterne til udvikling og vedligeholdelse af systemet afholdes af budgetpost 07 03 07 (LIFE+) - se afsnit 8.1. | De nødvendige personalemæssige og administrative ressourcer vil blive dækket via den tildeling, som kan ydes til det ansvarlige GD inden for rammerne af de årlige tildelingsprocedurer i lyset af de budgetmæssige begrænsninger. [1] Ordningen for handel med emissionskvoter – Rådets konklusioner af 26. juni 2007, som kan findes på adressen: http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/07/st11/st11429.en07.pdf. [2] The World Bank, State and Trends of the Carbon Market, maj 2007. [3] Direktiv 2003/87/EF. [4] KOM(2006)676 af 13.11.2006. [5] Ibid. [6] Fællesskabets mål for den videre udvikling af den internationale klimaordning efter 2012, Rådets konklusioner af 20. februar 2007, findes på adressen:http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/07/st06/st06621.en07.pdf. [7] Rapporterne om de drøftede emner og resultaterne af drøftelserne findes på adressen: http://ec.europa.eu/environment/climat/emission/review_en.htm. [8] Det er blevet anslået, at overholdelsesomkostningerne vil kunne nedbringes med 30-40 % ved at inkludere nye sektorer og gasser, dog forudsat at visse betingelser er opfyldt, herunder krav til nøjagtig overvågning, rapportering og verifikation. Se den endelig rapport fra det første møde i ECCP-arbejdsgruppen for emissionshandel om en revision af fællesskabsordningen vedrørende direktivets anvendelsesområde, http://ec.europa.eu/environment/climat/emission/review_en.htm [9] Tallene er et skøn, som kan finjusteres yderligere. [10] Europa-Parlamentets udtalelse ved første behandling af og politisk tilsagn fra Rådet til Kommissionens forslag om at medtage luftfart i fællesskabsordningen. [11] Når der foreligger fuldstændige emissionsdata for 2006, vil Kommissionen være villig til at overveje at bruge de gennemsnitlige emissioner i 2005 og 2006 i fællesskabsordningen som grundlag for denne fordeling. [12] EUT C af , s. . [13] EUT C af , s. . [14] EUT C af , s. . [15] EUT C af , s. . [16] EFT L 275 af 25.10.2003, s. 32. Senest ændret ved direktiv 2004/101/EF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 18). [17] EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11. [18] Intergovernmental Panel on Climate Change 4th Assessment report, vedtaget den 17. november 2007 i Valencia, Spanien, findes på adressen www.ipcc.ch. [19] Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007 i Bruxelles. [20] KOM(2006)583 af 6.10.2006. [21] UNFCCC-parternes 13. konference og 3. møde for parterne i Kyoto-protokollen, holdt på Bali, Indonesien, fra 3.-14. december 2007. [22] EUT L 49 af 19.2.2004, s. 1. [23] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). [24] Direktiv xxxx/xx/EF om geologisk lagring af kuldioxid. [25] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx. [26] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx. [27] Udgifter i kapitel xx 01 bortset fra artikel xx 01 04 eller xx 01 05. [28] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [29] Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år. [30] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [31] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [32] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet. [33] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer. [34] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.