[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.9.2007

KOM(2007) 525 endelig

2007/0192 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Generel baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001[1] fastlægger de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri. Afsløring og identifikation af falske pengesedler og mønter er en væsentlig del heraf, og forordningen kræver derfor i artikel 6, at kreditinstitutter og alle andre hermed beslægtede institutter tager alle modtagne eurosedler og -mønter, som de ved eller har tilstrækkelige grunde til at tro er falske, ud af omløb og straks overgiver dem til de kompetente nationale myndigheder.

Kreditinstitutterne og andre relevante institutter er således forpligtede til at udvise rettidig omhu for at sikre, at de eurosedler og -mønter, som de sender tilbage i omløb, er ægte, eller at falske sedler og mønter afsløres. Det oprindelige kommissionsforslag til forordning 1338/2001 indeholdt en forpligtelse for disse institutter til at kontrollere, om der var tale om falske sedler eller mønter, men forslaget blev ikke endeligt vedtaget, hovedsagelig på grund af manglende enighed om ensartede og effektive metoder til at foretage en omfattende kontrol af ægtheden af eurosedler og -mønter eller til at afsløre falske sedler og mønter.

Efter at have forsket i metoder til at konstatere ægtheden af eurosedler og –mønter udstedte ECB nogle vejledende rammer for afsløring af falske sedler[2], og Kommissionen vedtog en henstilling om autentificering af euromønter[3]. Derfor findes der i dag avancerede metoder for kreditinstitutter og andre beslægtede institutter til at afsløre falske sedler og mønter ved behandling af sedlerne og mønterne, før de bringer dem i omløb igen. I drøftelserne blandt nationale eksperter og de europæiske institutioner og organer er det blevet understreget, at det er vigtigt at indføre lovgivning, der kræver verificering af ægtheden af sedler og mønter i omløb.

Kontrollen foretages ved hjælp af korrekt indstillede sorteringsmaskiner. Indstillingen af maskinerne sker ved at anvende prøver, der indeholder både ægte og falske sedler og mønter. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der findes et passende antal falske sedler og mønter på de steder, hvor afprøvningen sker, så disse maskiner kan indstilles. Til dette formål er det nødvendigt at give tilladelse til transport af falske sedler og mønter mellem kompetente nationale myndigheder og EU-institutioner og -organer.

Artikel 4 og 5 i forordning 1338/2001 forpligter de nationale analysecentre, der analyserer falske sedler og mønter, til at sende eksempler herpå til ECB og Kommissionen.

Imidlertid er transport af falske sedler og mønter med henblik på indstilling af udstyr i dag ikke tilladt på EU-plan. Transport af falske sedler og mønter er, selv om det i sidste instans ikke ville være strafbart, da transporten ikke foregår i bedragerisk hensigt, objektivt set en overtrædelse og ville således kunne foranledige, at der indledes en kriminel efterforskning. For at lette de nationale retlige procedurer bør transport af falske sedler og mønter derfor specifikt tillades med henblik på indstilling af udstyr. Andre EU-institutioner og -organer erkender også nødvendigheden af at tillade transport af disse grunde, og især ECB har udstedt en henstilling herom[4].

Da forordning 1338/2001 blev vedtaget, udførte Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) midlertidigt sine opgaver hos Den Franske Mønt med administrativ støtte og forvaltningsmæssig hjælp fra Kommissionen, men uafhængigt af denne. ETSC blev efterfølgende fast etableret i Kommissionen ved Rådets beslutning 2003/861/EF[5] og Kommissionens afgørelse 2005/37/EF[6]. Følgelig er det ikke længere nødvendigt, at ETSC sender data til Kommissionen.

Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 af 28. juni 2001[7] udvider virkningerne af forordning 1338/2001 til de medlemsstater, der ikke har vedtaget euroen som deres eneste valuta. Artikel 1 i forordning 1339/2001 henviser til det dynamiske forhold mellem de to forordninger. Den retlige konsekvens heraf er, at de ændringer, der er foreslået nedenfor, og som berører forordning 1338/2001, også automatisk gælder for medlemsstater, der ikke har vedtaget euroen.

Foreslåede ændringer

I lyset af ovenstående overvejelser foreslås det at ændre:

1. Artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, for at muliggøre transport af falske sedler og mønter mellem kompetente nationale myndigheder, som defineret i artikel 2, litra b), i forordning 1338/2001, samt EU-institutioner og -organer.

2. Artikel 5, stk. 4, for at fjerne henvisningen til Kommissionen i tredje punktum.

3. Artikel 6 for at indsætte en udtrykkelig forpligtelse for kreditinstitutter og andre relevante institutter til at kontrollere ægtheden af eurosedler og mønter, som de har modtaget og sætter i omløb igen i overensstemmelse med procedurer, der er defineret af ECB og Kommissionen for hhv. eurosedler og -mønter. Der gives disse institutioner tid til at tilpasse deres interne procedurer og opgradere deres udstyr.

2007/0192 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 123, stk. 4, tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[8],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[9],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[10], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001[11] kræver, at kreditinstitutter og alle andre hermed beslægtede institutter tager alle modtagne eurosedler og -mønter, som de ved eller har tilstrækkelige grunde til at tro er falske, ud af omløb og straks overgiver dem til de kompetente nationale myndigheder.

(2) Det er vigtigt at sikre, at eurosedler og -mønter i omløb er ægte. Der findes nu procedurer, der gør det muligt for kreditinstitutter og andre beslægtede institutter at kontrollere ægtheden af de eurosedler og -mønter, de modtager, før de sætter dem i omløb igen. For at efterkomme forpligtelsen til at kontrollere ægtheden og gennemføre disse procedurer, har disse institutter brug for tid til at tilpasse deres interne arbejdsgange.

(3) En korrekt indstilling af udstyret er en forudsætning for at kontrollere ægtheden af eurosedler og –mønter. For at indstille udstyret med henblik på kontrol af ægthed er det af afgørende betydning, at der findes det nødvendige antal falske sedler og mønter på de steder, hvor afprøvningen skal ske. Det er derfor vigtigt, at der gives tilladelse til transport af falske sedler og mønter mellem kompetente nationale myndigheder samt institutioner og organer i Den Europæiske Union.

(4) Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) er nu fast etableret i Kommissionen ved Rådets beslutning 2003/861/EF[12] og Kommissionens afgørelse 2005/37/EF[13]. Følgelig er bestemmelsen om, at ETSC sender data til Kommissionen ikke længere nødvendig.

(5) Forordningen gælder for ikke-deltagende medlemsstater i henhold til artikel 1 i Rådets forordning (EF) 1339/2001 af 28. juni 2001, som udvider virkningerne af forordning 1338/2001 til de medlemsstater, der ikke har vedtaget euroen som deres fælles valuta.

(6) Forordning (EF) nr. 1338/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer

I forordning (EF) nr. 1338/2001 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 4 ændres således:

a) Titlen affattes således:

"Forpligtelse til at videresende falske pengesedler"

b) i slutningen af stk. 2 indsættes følgende punktum:

'Med henblik på at lette kontrollen af ægtheden af eurosedler i omløb tillades transport af falske sedler mellem kompetente nationale myndigheder samt Den Europæiske Unions institutioner og organer.'

2. Artikel 5 ændres således:

a) Titlen affattes således:

"Forpligtelse til at videresende falske mønter"

b) i slutningen af stk. 2 indsættes følgende punktum:

'Med henblik på at lette kontrollen af ægtheden af mønter i omløb tillades transport af falske mønter mellem kompetente nationale myndigheder samt Den Europæiske Unions institutioner og organer.'

c) stk. 4 affattes således:

Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) analyserer og klassificerer alle nye typer af falske euromønter. Med henblik herpå har ETSC adgang til tekniske og statistiske oplysninger, der er lagret i Den Europæiske Centralbank vedrørende falske euromønter. ETSC giver de kompetente nationale myndigheder og Den Europæiske Centralbank inden for dens ansvarsområde meddelelse om de relevante endelige resultater af analysen. Den Europæiske Centralbank meddeler Europol disse resultater, jf. den i artikel 3, stk. 3, nævnte aftale.

3. Artikel 6 ændres således:

a) stk. 1 affattes således:

‘1. Kreditinstitutter samt alle andre institutter, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder institutter, hvis aktivitet består i veksling af pengesedler og mønter i forskellig valuta, som f.eks. vekselkontorer, har pligt til at sikre, at eurosedler og euromønter, som de har modtaget, og som de har til hensigt at bringe i omløb igen, kontrolleres med henblik på ægthed, og at falske sedler og mønter afsløres. Denne efterprøvning foretages i overensstemmelse med de procedurer, der fastlægges af Den Europæiske Centralbank og Kommissionen for henholdsvis eurosedler og euromønter.

De institutter, der er nævnt i første afsnit, har pligt til at tage alle eurosedler og euromønter, som de ved eller har tilstrækkelige grunde til at tro er falske, ud af omløb. De overgiver dem straks til de kompetente nationale myndigheder.'

b) i slutningen af stk. 3 indsættes følgende afsnit:

'Uanset stk. 3, første afsnit, vedtager medlemsstaterne love og administrative bestemmelser til gennemførelse af denne artikels stk. 1, første afsnit, inden den 31. december 2009. De meddeler straks Kommissionen og Den Europæiske Centralbank disse.

Artikel 2

Anvendelse

Denne forordning får virkning i de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 1, første led, i Rådets forordning (EF) nr. 974/98[14].

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Rådets vegne

Formand

[1] EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6.

[2] Findes på www.ecb.int

[3] EUT L 184 af 15.7.2005, s. 60

[4] EUT C 257 af 25.10.2006, s. 16.

[5] EUT L 325 af 12.12.2003, s. 44

[6] EUT L 19 af 21.1.2005, s. 73.

[7] EFT L 181 af 4.7.2001, s. 11.

[8] EUT C […] af […], s. […].

[9] UT C […] af […], s. […].

[10] EUT C […] af […], s. […].

[11] FT L 181 af 4.7.2001, s. 6.

[12] EUT L 325 af 12.12.2003, s. 44.

[13] EUT L 19 af 21.1.2005, s. 73.

[14] EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.