[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 20.8.2007 KOM(2007) 476 endelig 2007/0172 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET | 11 | Begrundelse og formål Kommissionen foreslår at yde Libanon makrofinansiel bistand i form af en kombination af gavebistand og et lån med henblik på at forbedre landets offentlige finanser og betalingsbalance. Den foreslåede makrofinansielle bistand vil være til hjælp for Libanons bestræbelser på at konsolidere de offentlige finanser og mindske den offentlige gæld til et bæredygtigt niveau som led i gennemførelsen af landets økonomiske reformprogram. Den vil også gøre det lettere for de libanesiske myndigheder at gennemføre foranstaltninger som led i EU-Libanon-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik. Den foreslåede makrofinansielle bistand vil være af exceptionel og tidsbegrænset karakter. Den vil udgøre et supplement til bistanden fra i) Bretton Woods-institutionerne, ii) arabiske og andre bilaterale donorlande, iii) EU-medlemsstaterne samt iv) EU's egne midler under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og EIB-midler som led i EU's bistandspakke. Den makrofinansielle bistand vil bl.a. blive gjort betinget af, at der gøres fremskridt med gennemførelsen af IMF-programmet Emergency Post-Conflict Assistance (EPCA) og andre IMF-støttede programmer. Denne foranstaltning gennemføres på et tidspunkt, hvor forbindelserne mellem EU og Libanon er gået ind i en fase med dybere integration inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. I betragtning af det store finansieringsbehov i 2007 og EU's stærke ønske om at hjælpe den libanesiske stat er det vigtigt, at Rådet træffer sin afgørelse om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon inden udgangen af 2007. | 120 | Generel baggrund Libanon er fortsat et af de mest forgældede lande i verden. Konsekvenserne af striden med Israel i sommeren 2006 og de kumulative virkninger af de hidtidige økonomiske politikker har fremprovokeret en alvorlig krise, der kræver en øjeblikkelig respons. Den nyligt indgåede aftale om IMF's EPCA-program har gjort regeringens socioøkonomiske reformprogram mere troværdigt, og den giver mulighed for nøje at overvåge gennemførelsen af reformprogrammet og fungerer som katalysator for bistanden udefra, navnlig budgetbistanden. EPCA og EU-Libanon-handlingsplanen, som der er indgået aftale om inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, danner tilsammen et tilfredsstillende grundlag for den makrofinansielle bistand. Grundet manglende finansieringsaftaler med IMF havde det ikke været muligt for EU at stille makrofinansiel bistand til rådighed for Libanon trods det presserende behov herfor og forværringen af landets finansielle situation. I 2001 og 2002 blev der afholdt to møder på højt plan i Paris (de såkaldte Paris I- og Paris II-konferencer), men det lykkedes ikke at opnå enighed om et IMF-støttet program. Den internationale finansielle bistand, der blev stillet til rådighed efter Paris II, bidrog væsentligt til at forbedre den offentlige gælds sammensætning og mindske omkostningerne forbundet med gælden, men grundet manglende håndfasthed i forbindelse med implementeringen af reformprogrammets strukturelle komponenter lykkedes det ikke at få det fulde udbytte af Paris II. Omfattende socioøkonomiske reformer dukkede igen op på Libanons politiske dagsorden i 2005 i kølvandet på de politiske forandringer i landet efter drabet på den tidligere premierminister Hariri. Den nye regerings satsning på reformer og på stabilisering af de offentlige finanser er blevet forstærket af landets bevægelse i retning af Europa, der blev bekræftet af associeringsaftalens ikrafttræden den 1. april 2006 og vedtagelsen i januar 2007 af EU-Libanon-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik. På den internationale donorkonference om støtte til Libanon (Paris III) den 25. januar 2007 bakkede det internationale samfund op om programmet og gav tilsagn om bistand på 7,6 mia. USD fordelt på fire hovedkategorier: "støtte til den offentlige sektor" på skønsmæssigt 5,1 mia. USD, "støtte til den private sektor" på 1,5 mia. USD", "igangværende projekter" på 870 mio. USD og "midler, hvorom der forhandles" på 82 mio. USD. En del af den bistand, der blev givet tilsagn om på Paris III, blev gjort betinget af, at der gøres fremskridt med de reformer, som regeringen har stillet i udsigt. Donorerne blev opfordret til at udvise fleksibilitet og om muligt målrette den finansielle støtte mod det offentlige budget for dermed at bidrage til konsolideringen af de offentlige finanser og tilvejebringelsen af en bæredygtig gældssituation. Det EPCA-program, der blev godkendt den 9. april 2007, udgør også et anker for gennemførelsen af reformerne. 2007 forventes at blive et meget vanskeligt år. Den ustabile politiske situation og de tilbagevendende udbrud af vold kan forventes at fortsætte op til præsidentvalget i september 2007. Regeringen skal udvise forsigtighed og finde den rette balance mellem udgifter, der er en følge af konflikten, genopbygning, sociale behov og de udfordringer, der følger af den store offentlige gæld. Finanspolitikken tager sigte på at begrænse det primære underskud og samtidig skabe plads for udgifterne forbundet med genopbygningen og den humanitære indsats, der igen er kommet under pres efter de seneste sammenstød i de palæstinensiske lejre. Udsigterne for 2007 er derfor behæftet med usikkerhed, som også hænger sammen med spørgsmålet om, hvor megen støtte der kan forventes fra de økonomiske donorer, og de volatile markedsvilkår. En hurtig stigning i det private forbrug og i investeringer i kølvandet på genopbygningsindsatsen og udbetalingen af erstatningsbeløb vil fordre en genoplivning af tilliden. De forventede forsinkelser i gennemførelsen af reformprogrammet som følge af det politiske dødvande kan også få indflydelse på udviklingen i de kommende år. | 130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Ingen. | 140 | Overensstemmelse med EU's øvrige politikker og målsætninger Siden undertegnelsen af EU-Libanon-handlingsplanen i januar 2007 er Libanon blevet et af EU's partnerlande inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP). ENP tjener til at udvikle stadig tættere forbindelser mellem EU og partnerlandene, der går videre end det hidtidige samarbejde, og til at uddybe det politiske samarbejde, også på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Ved flere lejligheder siden Libanons militære konflikt med Israel i sommeren 2006 har EU bekræftet sin klare støtte til den libanesiske stat, til landets politiske, sociale og økonomiske reformer og til genopbygningen af landet. Fællesskabets bistand i form af den makrofinansielle bistand vil medvirke til at styrke de bilaterale forbindelser med Libanon. Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), som Libanon har fået adgang til i årene 2007-2013, gør det også muligt at yde bistand i form af målrettet støtte til gennemførelse af sektorspecifikke reformer. De sektorspecifikke støtteprogrammer til fordel for Libanon vil tage sigte på at fremme sociale og økonomiske reformer, bl.a. inden for energisektoren og i relation til de offentlige finanser. Det er imidlertid først planen at gøre brug af dette instrument under ENPI i 2009 og 2010. Finansieringen under instrumentet for makrofinansiel bistand vil være tilgængelig længe før budgetstøtten under ENPI. Den makrofinansielle bistand vil som et kortsigtet instrument have til formål at dække Libanons presserende behov for ekstern finansiering. I den mellemliggende periode vil den makrofinansielle bistand også tjene til at understøtte de strukturreformer, der planlægges ifølge EU-Libanon-handlingsplanen og regeringens program for "opsving, genopbygning og reform". | HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE | Høring af interesserede parter | 219 | Den makrofinansielle bistand udgør en integrerende del af det internationale samfunds støtte til Libanons egen genopbygningsindsats efter krigen og til fremme af et holdbart økonomisk opsving i landet. Den udgør et supplement til den finansiering, som multilaterale og bilaterale donorer stillede i udsigt på konferencen på højt plan til støtte for Libanon, der blev afholdt den 25. januar 2007 i Paris. Kommissionens tjenestegrene har haft kontakt med de libanesiske myndigheder, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og bilaterale donorer under udarbejdelsen af dette forslag med det formål at diskutere støttebehovet. Kommissionen har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg inden fremlæggelsen af sit forslag. Efter vedtagelsen af Rådets afgørelse vil Kommissionens tjenestegrene indlede forhandlinger med de libanesiske myndigheder om et aftalememorandum og om gavebistands- og låneaftalen med henblik på at fastlægge de nærmere gennemførelsesbestemmelser for bistanden. | Ekspertbistand | 229 | Der har ikke været behov for ekspertbistand. | 230 | Konsekvensanalyse Da makrofinansiel bistand er et politikbaseret instrument, er det særlig velegnet til at understøtte de libanesiske myndigheders bestræbelser på at forbedre den finanspolitiske holdbarhed på kort til mellemlang sigt. Den makrofinansielle bistand vil få øjeblikkelige følger for Libanons betalingsbalance og vil på denne måde medvirke til at mindske de finansielle begrænsninger, der hviler på gennemførelsen af myndighedernes økonomiske program. EU's bistand vil også være til hjælp for myndighederne i forbindelse med gennemførelsen af de kort- og langsigtede politikker, der er fremhævet i EU-Libanon-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik. | RETLIGE ASPEKTER AF FORSLAGET | 305 | Resumé af forslaget Fællesskabet vil yde Libanon makrofinansiel bistand i form af en kombination af gavebistand og et lån over en periode på to år. Bistanden vil blive udbetalt i maksimalt tre rater i perioden 2007-2009. Bistanden forvaltes af Kommissionen, som sammen med myndighederne vil aftale de specifikke økonomisk-politiske og finansielle betingelser, der knytter sig til udbetalingen af de forskellige rater. Der vil således blive taget hensyn til specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder, hvilket er i overensstemmelse med finansforordningen. | 310 | Retsgrundlag Traktatens artikel 308. | 329 | Nærhedsprincippet Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. | Proportionalitetsprincippet Forslaget opfylder proportionalitetsprincippet af følgende årsager. | 331 | Bistandsbeløbet svarer stort set til mindre en tredjedel af Libanons resterende finansieringsbehov i årene 2007-2008, som bistanden dækker. Dette betragtes som en passende byrdefordeling for Fællesskabet på baggrund af den bistand, som Libanon modtager fra bilaterale donorer og kreditorer og det internationale donorsamfund i almindelighed. Bistanden vil være helt i overensstemmelse med de makroøkonomiske mål, der allerede er sat i de økonomisk-politiske dokumenter fra Libanon, f.eks. det mellemsigtede makroøkonomiske scenario, der understøtter EPCA-programmet fra april 2007. Den vil også være i overensstemmelse med de mere langsigtede politiske målsætninger, der er opstillet i den EU-Libanon-handlingsplan under den europæiske naboskabspolitik, der blev godkendt i april 2007. Hvad angår de specifikke betingelser for udbetaling af gavebistands- og låneraterne, agter Kommissionen at fokusere på et begrænset antal områder, herunder især forvaltningen af de offentlige finanser. Kommissionen kan også overveje at målrette bistanden mod særligt vigtige sektorspecifikke politikker, som måtte være fremhævet som sådanne i EU-Libanon-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik. | Reguleringsmiddel/reguleringsform | 341 | Foreslåede instrumenter: andre. | 342 | I mangel af en rammeforordning om instrumentet for makrofinansiel bistand er ad hoc-rådsafgørelser efter traktatens artikel 308 det eneste retlige instrument, der kan anvendes til denne bistand. | BUDGETKONSEKVENSER | 401 | Denne bistand vil blive finansieret over forpligtelsesbevillingerne i 2007 under budgetpost 01 03 02 (Makroøkonomisk bistand) med udbetalinger i 2007-2009. | SUPPLERENDE OPLYSNINGER | Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul | 533 | Forslaget indeholder en udløbsklausul. | 1. 2007/0172 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308, under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[2], efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: 2. Myndighederne i Libanon vedtog den 4. januar 2007 et omfattende socioøkonomisk reformprogram, der indeholder fiskale, strukturelle og sociale foranstaltninger og samtidig fastsætter mellemsigtede prioriteringer for regeringens indsats. 3. Libanon på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side har undertegnet en associeringsaftale, som trådte i kraft den 1. april 2006. 4. Myndighederne i Libanon arbejder på økonomisk stabilisering og strukturreformer, som støttes af Den Internationale Valutafond (IMF) via et program under Emergency Post-Conflict Arrangement (EPCA), der blev godkendt den 9. april 2007. 5. Forbindelserne mellem Libanon og Den Europæiske Union er under udbygning inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, som ventes at føre til større økonomisk integration. EU og Libanon er nået til enighed om en handlingsplan under den europæiske naboskabspolitik, hvori der er fastsat mellemsigtede prioriteter for forbindelserne mellem EU og Libanon og de hermed forbundne politikker. 6. Libanon står over for et betydeligt finansieringsbehov som følge af voksende finansielle problemer inden for den offentlige sektor, herunder en betydelig offentlig gæld, der blev forværret af den militære konflikt i juli-august 2006, og en forventet svækkelse af betalingsbalancen i 2007. 7. De libanesiske myndigheder har anmodet om finansiel bistand på gunstige vilkår fra de internationale finansieringsinstitutioner, Fællesskabet og andre bilaterale donorer. Ud over den finansiering, der tilvejebringes via IMF og Verdensbanken, vil der fortsat være et betydeligt residualt finansieringsgab, der skal dækkes for at forbedre landets betalingsbalance og offentlige finanser og for at mindske den offentlige gæld og hjælpe til med at realisere de politiske målsætninger, der er knyttet til myndighedernes reformbestræbelser. 8. Libanon er et af verdens mest forgældede lande med store udgifter til gældsbetjening. På denne baggrund bør Fællesskabets bistand til Libanon ydes i form af en kombination af gavebistand og lån, som er en hensigtsmæssig foranstaltning for at hjælpe modtagerlandet i denne kritiske situation. 9. For at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser i forbindelse med denne finansielle bistand er det nødvendigt at tilse, at Libanon træffer egnede foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, og at Kommissionen og Revisionsretten udfører den fornødne kontrol og revision. 10. Tilrådighedsstillelsen af Fællesskabets finansielle bistand sker med forbehold af budgetmyndighedens bemyndigelse. 11. Denne bistand bør forvaltes af Kommissionen i samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 1. Fællesskabet stiller finansiel bistand på op til 80 mio. EUR til rådighed for Libanon med det formål at støtte myndighederne i deres bestræbelser på at genopbygge landet efter krigen og sikre et holdbart økonomiske opsving og derved mindske de finansielle begrænsninger, der knytter sig til gennemførelsen af regeringens økonomiske program. Grundet Libanons store offentlige gæld består Fællesskabets finansielle bistand af 50 mio. EUR i lån og op til 30 mio. EUR i gavebistand. 2. Fællesskabets finansielle bistand forvaltes af Kommissionen i samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem Den Internationale Valutafond og Libanon. 3. Fællesskabets finansielle bistand stilles til rådighed i to år fra den første dag efter denne afgørelses ikrafttræden. Hvis omstændighederne imidlertid gør det nødvendigt, kan Kommissionen efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg beslutte at forlænge denne periode med maksimalt et år. Artikel 2 1. Kommissionen bemyndiges til, efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, at aftale de økonomisk-politiske og finansielle betingelser knyttet til den finansielle bistand med de libanesiske myndigheder, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum og en gavebistands- og låneaftale. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er nævnt i artikel 1, stk. 2. 2. I forbindelse med tilrådighedsstillelsen af Fællesskabets finansielle bistand overvåger Kommissionen, om Libanon råder over fornuftige finansielle arrangementer, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne finansielle bistand fra Fællesskabet. 3. Kommissionen kontrollerer jævnligt, om den økonomiske politik i Libanon er i overensstemmelse med denne bistands målsætninger, og at de aftalte økonomisk-politiske og finansielle betingelser opfyldes på tilfredsstillende vis. I denne forbindelse arbejder Kommissionen snævert sammen med Bretton Woods-institutionerne og, når det er nødvendigt, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Artikel 3 1. Kommissionen stiller Fællesskabets finansielle bistand til rådighed for Libanon i maksimalt tre rater. 2. De enkelte rater frigives under forudsætning af en tilfredsstillende gennemførelse af det IMF-støttede økonomiske program. 3. Anden rate og tredje rate frigives under forudsætning af en tilfredsstillende gennemførelse af det IMF-støttede økonomiske program og EU-Libanon-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik samt alle andre foranstaltninger, der er aftalt med Kommissionen, jf. artikel 2, stk. 1, og tidligst et kvartal efter frigivelsen af den foregående rate. 4. Midlerne udbetales til Libanons centralbank og er udelukkende bestemt til dækning af Libanons finansieringsbehov. Artikel 4 Fællesskabets finansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[3] samt gennemførelsesbestemmelserne hertil. Især gælder det, at det aftalememorandum og de gavebistands- og låneaftaler, der indgås med Libanons myndigheder, skal indeholde bestemmelse om, at Libanon skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand. De giver også Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), ret til at udføre kontrol og inspektion på stedet, og de giver Revisionsretten ret til at udføre revision, eventuelt på stedet. Artikel 5 Senest den 31. august hvert år forlægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende en vurdering af gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år. I rapporten redegøres der for forbindelsen mellem de i artikel 2, stk. 1, nævnte politiske betingelser, Libanons aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens beslutning om frigivelsen af de forskellige rater af bistanden. Artikel 6 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET Politikområde: Afsnit 01 – Økonomiske og finansielle anliggender Aktivitet: 03 – Internationale økonomiske og finansielle anliggender | TITEL: MAKROFINANSIEL BISTAND TIL LIBANON | 1. BUDGETPOST Artikel 01 03 02 – Makroøkonomisk bistand 2. SAMLEDE TAL 2.1. Samlet rammebevilling (del B): 30 mio. EUR som forpligtelsesbevilling Disponibelt budget for 2007: 58,201 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 78,694 mio. EUR i betalingsbevillinger til budgetpost 01 03 02. 2.2. Gennemførelsesperiode: Begyndelsesår: 2007, slutår: 2009 2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne: 2.3.1 Gaveelementet i bistanden a) Vejledende forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1) Mio. EUR (3 decimaler) 2007 | 2008 | 2009 | I alt | Forpligtelser | 30,000 | 30,000 | Betalinger | 15,000 | 15,000 | 30,000 | b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2) Forpligtelser | 0,030 | 0,030 | 0,060 | Betalinger | 0,030 | 0,030 | 0,060 | a+b i alt | Forpligtelser | 30,030 | 0,030 | 30,060 | Betalinger | 15,030 | 15,030 | 30,060 | c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. punkt 7.2 og 7.3) Forpligtelser/ betalinger | 0,165 | 0,165 | 0,330 | a+b+c i alt | Forpligtelser | 30.195 | 0,195 | 30.390 | Betalinger | 0,165 | 15.195 | 15,030 | 30.390 | 2.3.2 Låneelementet i bistanden 01 04 01 04 – "Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for lån, som Fællesskabet har optaget med henblik på makrofinansiel bistand til tredjelande" Den budgetpost ("p.m."), der afspejler budgetgarantien for bistandens låneelement (50 mio. EUR), vil kun blive aktiveret, såfremt der rent faktisk gøres brug af garantien. Det forventes normalt, at der ikke vil blive gjort brug af garantien. Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande tilføres midler i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af fonden som ændret[4]. I overensstemmelse med denne forordning tilføres fonden i forbindelse med långivning ikke længere det fulde beløb på beslutningstidspunktet, idet beregningsgrundlaget er det udestående beløb ved udgangen af et år. Tilførselsbeløbet beregnes ved begyndelsen af år "n" som differencen mellem målbeløbet og fondens nettoaktiver ved udgangen af år "n-1". Dette tilførselsbeløb opføres i år "n" i budgetudkastet for år "n+1" og indbetales i én transaktion ved begyndelsen af år "n+1" fra budgetposten "Reserve til lån og sikkerhedsstillelse for lån til tredjelande" (01 04 01 13) til budgetposten "Tilførsler til Garantifonden" (01 04 01 14). Det betyder, at 9 % (maks. 4,5 mio. EUR) af det reelt udbetalte beløb vil blive taget med i betragtning i målbeløbet ved udgangen af år "n-1" med henblik på beregningen af tilførselsbeløbet til fonden. 2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og den finansielle ramme Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering. 2.5. Virkninger for budgettets indtægtsside Ingen. 3. BUDGETOPLYSNINGER Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgifts-område i den finansielle ramme | Ikke-oblig. | Opdelte bevillinger | Nej | Nej | Nej | Nr. 4 | 4. RETSGRUNDLAG Traktatens artikel 308. 5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE 5.1. Behov for EU-foranstaltninger [5] 5.1.1. Mål Den foreslåede bistand består af et fællesskabslån (finansieret ved hjælp af lån optaget af Fællesskabet på de internationale kapitalmarkeder) på op til 50 mio. EUR og gavebistand på op til 30 mio. EUR (finansieret over det almindelige budget) til Libanon. Den makrofinansielle bistand udgør et supplement til den finansiering, som det internationale donorsamfund stillede i udsigt på konferencen på højt plan til støtte for Libanon, der blev afholdt den 25. januar 2007 i Paris: i) Bretton Woods-institutionerne – IMF og Verdensbanken, ii) arabiske og andre bilaterale donorlande, iii) EU-medlemsstaterne samt iv) EU's egne midler under ENPI og EIB-midler som led i EU's bistandspakke. Den internationale finansielle bistand udgør en vigtig komponent i gældsreduktionsstrategien. Fællesskabets finansielle bistand til Libanon tjener til at understøtte Libanons reformplaner og bl.a. fjerne truslerne mod den finansielle stabilitet på kort sigt, og den afspejler Libanons strategiske betydning for EU inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og vil bidrage til at forstærke båndene mellem den libanesiske regering og EU. 5.1.2. Forholdsregler, der er truffet på grundlag af den forudgående evaluering Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringenKommissionens tjenestegrene foretog en forudgående evaluering i juni 2007 (foretaget af kontor D3 i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender). 5.1.3. Forholdsregler, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering Fællesskabet har ikke tidligere ydet makrofinansiel bistand til Libanon. 5.2. Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten - Denne bistand vil tage form af et lån og direkte gavebistand, der frigives i maksimalt tre rater over en periode på to år. De enkelte rater frigives på basis af et aftalememorandum mellem de libanesiske myndigheder og Fællesskabet, og frigivelsen af raterne vil blive gjort betinget af, at der gøres fremskridt med gennemførelsen af et IMF-støttet program. Frigivelsen af anden og tredje rate vil desuden blive gjort betinget af en tilfredsstillende opfyldelse af de økonomisk-politiske betingelser og kan først ske et kvartal efter frigivelsen af den foregående rate. De kvantitative resultatkriterier, der knytter sig til bistanden, er dem, der er fastsat i de makroøkonomiske rammer for det gældende EPCA-program og andre IMF-støttede arrangementer, der er indgået mellem Libanon og IMF. Før frigivelsen af de enkelte rater af denne bistand undersøger Kommissionens tjenestegrene derfor i samarbejde med de nationale myndigheder og IMF's personale, om de kvantitative resultatkriterier er overholdt, eller om der er indgået nye aftaler. Derudover aftaler Kommissionen med Libanons myndigheder en række specifikke politiske betingelser, som skal opfyldes, før den anden rate og eventuelt yderligere rater af bistanden frigives. Disse politiske betingelser skal være i overensstemmelse med dels de aftaler og overenskomster, som Libanon har indgået med IMF og Verdensbanken, dels EU-Libanon-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik. På nuværende stadium er det planen, at disse betingelser bl.a. skal omfatte en reform af den offentlige finansstyring og administration. Kommissionen kan også overveje at målrette bistanden mod særligt vigtige sektorspecifikke politikker, som måtte være fremhævet i EU-Libanon-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik. 5.3. Gennemførelsesmetoder Forvaltningen af denne bistand vil foregå direkte og centralt fra Kommissionens side, der vil benytte sit normale personale. 6. FINANSIELLE VIRKNINGER 6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden) Udbetalingerne af bistanden fra budgetpost 01 03 02 vil være betinget af, at Libanon opfylder de betingelser, der er knyttet til bistanden, jf. pkt. 5.2. 6.1.1. Finansieringsstøtte Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Fordeling | 2007 | 2008 | 2009 | I alt | Gavebistandsrater til Libanon | 30,000 | - | 30,000 | I ALT | 30,000 | 30,000 | 6.1.2. Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og it-udgifter (forpligtelsesbevillinger) 2007 | 2008 | 2009 | I alt | 1) Teknisk og administrativ bistand | a) Kontorer for teknisk bistand | b) Anden teknisk og administrativ bistand: - intern: - ekstern: heraf til opbygning og vedligeholdelse af administrative edb-systemer | 1 i alt | 2) Støtteudgifter | a) Undersøgelser (operationelle vurderinger) | 0,030 | 0,030 | 0,060 | b) Ekspertmøder | c) Informations- og publikationsvirksomhed | 2 i alt | I ALT | 0,030 | 0,030 | 0,060 | 6.2. Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele programmeringsperioden[6]) Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Fordeling | Type resultater (projekter, dossierer…) | Antal resultater (i alt år 1…n) | Gennemsnitlige enheds-omkostninger | Samlede omkostninger (i alt år 1…n) | 1 | 2 | 3 | 4=(2X3) | Aktion 1 - Foranstaltning 1 - Foranstaltning 2 Aktion 2 - Foranstaltning 1 - Foranstaltning 2 - Foranstaltning 3 Osv. | SAMLEDE OMKOSTNINGER | 7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER 7.1. Personalemæssige virkninger Opgaverne med forvaltning af bistanden vil om nødvendigt blive gennemført ved omfordeling af personale og vil ikke indebære en forøgelse af antallet af ansatte i Kommissionen. Stillingstyper | Eksisterende og/eller nyt personale til forvaltning af foranstaltningen | I alt | Opgavebeskrivelse | Faste stillinger | Midlertidige stillinger | Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte | A B C | 1/3 | 1/3 | F.eks. udarbejdelse af aftalememoranda og gavebistandsaftaler/låneaftaler, forbindelser med myndighederne og de internationale finansieringsinstitutioner samt med eksterne eksperter ved operationelle vurderinger, kontrolbesøg, udarbejdelse af rapporter fra Kommissionens tjenestegrene, udarbejdelse af kommissionsprocedurer for forvaltning af bistanden | Andre personaleressourcer | I alt | 1/3 | 1/3 | 7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget Arten af personaleressourcer | Beløb i EUR | Beregningsmetode* | Tjenestemænd Midlertidigt ansatte | 30,500 | 1/3 x gennemsnitlige årlige udgifter til en tjenestemand i lønklasse A*5-A*12 | Andre personaleressourcer (oplys budgetpost) | I alt | 30,500 | Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode. 7.3. Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen Budgetpost (nummer og betegnelse) | Beløb i EUR | Beregningsmetode | Samlet bevilling (Afsnit A7) A-0701 - Tjenesterejser A-07030 - Møder A07031 – Udvalg, der skal høres1 A07032 – Udvalg, som det ikke er obligatorisk at høre1 A-07040 - Konferencer A0705 – Undersøgelser og konsultationer Andre udgifter (specificeres) – Efterfølgende vurdering | 10,000 125,000 | To tjenesterejser pr. år for to personer Forventede samlede udgifter til servicekontrakt: 250 000 EUR | Informationssystemer (A-5001/A-4300) | Andre udgifter – del A (specificeres) | I alt | 135,000 | Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode. 1Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører. I. Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3) II. Foranstaltningens varighed III. Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II) | € 165,500 2 år € 331,000 | 8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING Denne bistand er en makroøkonomisk bistand, og overvågningen og evalueringen af den vil blive udført i overensstemmelse med Kommissionens standardprocedurer. 8.1. Resultatopfølgningssystem Kommissionens tjenestegrene vil overvåge aktionen med udgangspunkt i makroøkonomiske og strukturpolitiske foranstaltninger, som aftales med myndighederne i et aftalememorandum. Myndighederne vil regelmæssigt skulle aflægge rapport om disse foranstaltninger til Kommissionens tjenestegrene. Europa-Kommissionens delegation i Beirut vil desuden foretage regelmæssige indberetninger om emner, der er relevante for kontrollen med bistanden. Kommissionens tjenestegrene vil holde tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for at drage fordel af deres ekspertise og aktiviteter i Libanon. 8.2. Hvordan og hvor ofte skal der evalueres? Ifølge forslaget til Rådets afgørelse skal der udarbejdes en årlig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende en vurdering af gennemførelsen af denne foranstaltning. Desuden er det planlagt, at Kommissionen eller dens bemyndigede repræsentanter skal udføre en uvildig efterfølgende evaluering af bistanden et eller to år efter gennemførelsesperiodens udløb. 9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Kommissionens tjenestegrene har et løbende program med operationelle vurderinger af de finansielle kredsløb og administrative procedurer i alle tredjelande, der modtager makrofinansiel bistand fra Fællesskabet. Dette sker for at opfylde kravene i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. I Libanon vil Kommissionens tjenestegrene vurdere pålideligheden af de finansielle kredsløb og administrative procedurer, der er relevante for denne type bistand, og de vil afgøre, om rammerne for en sund finansiel forvaltning af den makrofinansielle bistand er tilstrækkelig effektive. Med støtte fra behørigt bemyndigede eksterne eksperter vil Kommissionens tjenestegrene gennemføre en operationel vurdering af de bistandsmodtagende myndigheders finansielle kredsløb og administrative procedurer. Resultaterne af den operationelle vurdering vil blive anvendt til at fastlægge passende betingelser for den offentlige finansstyring. Det foreslåede retsgrundlag for forslaget om makrofinansiel bistand til Libanon indeholder en bestemmelse om foranstaltninger til forebyggelse af svig. Disse foranstaltninger vil blive uddybet i et aftalememorandum og i gavebistandsaftalerne/låneaftalerne. Efter planen vil der blive knyttet en række specifikke politiske betingelser til bistanden, hovedsagelig inden for offentlig finansstyring, med henblik på at tilvejebringe større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Den makrofinansielle bistand vil blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og Den Europæiske Revisionsret. [1] EUT C […] af […], s. […]. [2] EUT C […] af […], s. […]. [3] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1). [4] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EFT L 293 af 12.11.1994, s. 1) som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1149/1999 (EFT L 139 af 2.6.1999, s. 1), Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2273/2004 (EUT L 396 af 31.12.2004, s. 28) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 89/2007 (EUT L 22 af 31.1.2007, s. 1). [5] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument. [6] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.