[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 14.11.2006

KOM(2006) 691 endelig

KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT

Måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union

{KOM(2006) 689 endelig}{KOM(2006) 690 endelig}

KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT

Måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union

1. INDLEDNING

Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til en ambitiøs strategi for måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder i EU, der bl.a. omfatter indførelse af et fælles EU-mål for reduktion af disse byrder med i alt 25 % på mellemlang sigt. Hermed sættes der fokus på Kommissionens engagement i bedre lovgivning som led i strategien for vækst og beskæftigelse.

Dette arbejdsdokument ledsager den strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union og indeholder en detaljeret redegørelse vedrørende de heri foreslåede byggesten til strategien for måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder i hele EU. Disse byggesten er udformet på grundlag af pilotundersøgelsen vedrørende måling af administrative byrder, der blev gennemført i sommeren 2006 og opsummeres nedenfor[1]. Formålet med dette dokument er at indlede omfattende drøftelser med Rådet, Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og de berørte parter om, hvordan man bedst reducerer de administrative byrder i EU. På grundlag af disse drøftelser vil Kommissionen i januar 2007, dvs. i god tid inden Det Europæiske Råds forårsmøde 2007, forelægge et forslag til et EU-handlingsprogram for reduktion af administrative byrder. Dette dokument udgør derfor første del af Kommissionens svar på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2006, som opfordrede Kommissionen til at fremsætte passende forslag om reduktion af administrative byrder senest i begyndelsen af 2007.

1.1. Administrative omkostninger og EU's erhvervsklima

En stor del af EU-lovgivningen er blevet indført for at korrigere markedssvigt og sikre ens spilleregler på fællesskabsplan, hvilket ofte kun kan opnås gennem forpligtelser til at afgive oplysninger og rapportere om overholdelsen af lovgivningens bestemmelser. Nogle af de eksisterende procedurer er imidlertid blevet unødigt tidskrævende, overdrevent komplicerede eller unyttige.

Unødvendige og uforholdsmæssigt store administrative omkostninger er en alvorlig hæmsko for den økonomiske virksomhed. De er også et kraftigt irritationsmoment for erhvervslivet og påpeges ofte som en prioritering i forbindelse med høringer om forenkling. Kommissionen er fast besluttet på at reducere disse unødvendige byrder så meget som muligt.

Administrative omkostninger spiller en vigtig rolle, da virksomheder i hele EU bruger meget tid på at udfylde skemaer og indberette oplysninger om en lang række emner. Hvis man fjerner unødvendige indberetningskrav, kan de ansatte i virksomhederne bruge mere tid på kerneaktiviteter, hvilket kan reducere produktionsomkostningerne og give mulighed for flere investeringer og innovation, som så igen vil kunne forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen generelt.

Indtil videre har kun fire medlemsstater foretaget målinger af administrative omkostninger. Men en ekstrapolering af de nederlandske data tyder på, at de administrative omkostninger beløber sig til ca. 3,5 % af BNP i EU.

Administrative omkostninger efter medlemsstat |

I 2004 blev det af det nederlandske institut for økonomisk-politisk analyse (CPB - Centraal Planbureau) vurderet, at en reduktion af de administrative byrder med 25 % vil medføre en stigning i EU's BNP på 1,6 %.

I et dokument, der for nylig er udarbejdet af Kommissionen[2] på grundlag af CPB's beregninger, påpeges det, at en reduktion af de administrative omkostninger på 25 % kan give store gevinster, nemlig en stigning i BNP på op til 1,5 %, svarende til omkring 150 mia. EUR[3].

Diagram: Virkningerne for BNP inden 2025 af en reduktion på 25 % af de administrative omkostninger

Tabel |

Reduktion af administrative omkostninger og stigning i BNP i medlemsstaterne (procentvis ændring i forhold til baseline for BNP i 2025) |

1.2. Definition af administrative omkostninger

Ved administrative omkostninger forstås de omkostninger, som virksomhederne, den frivillige sektor, de offentlige myndigheder og borgerne har i forbindelse med opfyldelsen af juridiske forpligtelser til at afgive oplysninger om deres aktiviteter (eller produktion) til offentlige myndigheder eller private parter. De adskiller sig fra omkostninger ved overholdelse af generelle krav i lovgivningen, f.eks. omkostninger i forbindelse med udviklingen af nye produkter eller processer, der opfylder nye sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og miljøstandarder. Foranstaltninger til reduktion af administrative omkostninger begrænser sig derfor til en strømlining af oplysningskravene og berører ikke udformningen som sådan af den tilgrundliggende lovgivning. Heri ligger, at det er nemmere at udarbejde forenklingsforanstaltninger til reduktion af administrative omkostninger end foranstaltninger med henblik på at ændre karakteren af eller anvendelsesområdet for den tilgrundliggende lovgivning. Det skulle være forholdsvist nemt at lægge sig fast på og gennemføre sådanne foranstaltninger, når henses til deres karakter og erfaringerne i de medlemsstater, der har udarbejdet programmer for reduktion af administrative omkostninger. Sådanne foranstaltninger adskiller sig derfor væsentligt fra dereguleringsinitiativer.

Administrative krav kan opdeles i oplysningsforpligtelser. Dette kan bedst forklares således: En retsakt kan indeholde krav om afgivelse af oplysninger (f.eks. regelmæssig indsendelse af en overensstemmelsesattest til en offentlig myndighed). Hvert enkelt krav i lovgivningen betegnes som en oplysningsforpligtelse.

Det er vigtigt at skelne mellem oplysninger, som virksomhederne ville indsamle, også selv om der ikke forelå lovgivning, og oplysninger, som ikke ville blive indsamlet, hvis der ikke forelå retlige bestemmelser herom. Førstnævnte kaldes administrative omkostninger, sidstnævnte administrative byrder. Kommissionens strategi for bedre lovgivning sigter mod at måle administrative omkostninger og reducere administrative byrder.

1.3. Fordeling af administrative omkostninger i Den Europæiske Union

Kun tre medlemsstater har foretaget basismålinger, der gør det muligt at opdele omkostningerne i kategori A, B og C som nedenfor. Dataene fra de nederlandske og danske målinger[4] viser, at kun en mindre del af omkostningerne hidrører fra gennemførelsesforanstaltninger, mens der er store omkostninger i forbindelse med nationale og internationale forpligtelser. De fuldstændige data for Det Forenede Kongerige foreligger endnu ikke, men vil blive offentliggjort inden længe; men dataene, som Kommissionen har fået kendskab til af hensyn til styringen af projektet, synes at understrege betydningen af nationale forpligtelser. Det er klart, at mange omkostninger har deres oprindelse på nationalt plan, hvilket gør det nødvendigt med et stærkt nationalt engagement side om side med Kommissionens indsats for at forbedre erhvervsklimaet.

Fordelingen af administrative omkostninger i Danmark og Nederlandene |

Procentvis fordeling af administrative omkostninger efter lovgivningens oprindelse | DK | NL |

Kategori A: hidrører direkte fra international[5] ret | 28 % | 43 % |

Kategori B: hidrører fra international ret, som gennemføres på nationalt plan | 15 % | 13 % |

Kategori C: hidrører fra national ret | 57 % | 44 % |

Kilde: Basismålinger i Danmark og Nederlandene

Der er ganske vist betydelige forskelle mellem de pågældende medlemsstater, som sandsynligvis er fremkaldt af forskelle i den anvendte målemetode, men som også kan skyldes forskelle mellem sektorerne i de nationale økonomier, forskellige retstraditioner og forskellige administrative kulturer[6]. Men dataene er vigtige, da de viser, hvor omkostningerne opstår, og dermed, hvor der kan indføres forenklingsforanstaltninger. Det er klart, at det fælles EU-mål, der foreslås af Kommissionen, vil kræve en indsats på både EU-plan og nationalt plan. Kun ved en fælles indsats vil man kunne forbedre erhvervsklimaet i EU markant.

En anden årsag til, at det er vanskeligt at sammenligne administrative omkostninger, er, at de enkelte retsakter er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden. Af hensyn til sammenligneligheden er det derfor bedre at se på oplysningsforpligtelser end på hele retsakter. Følgelig er det oplysningsforpligtelserne, der skal anvendes som byggesten i ethvert program for reduktion af administrative omkostninger.

Ved bestemmelsen af oplysningsforpligtelsernes oprindelse er det meget vigtigt at kunne afgøre med sikkerhed, hvorvidt den pågældende foranstaltning gennemfører en forpligtelse, der er fastsat på højere niveau, og hvorvidt den gennemførende myndighed har føjet noget til den "oprindelige" forpligtelse (overregulering). Dette er vigtigt, fordi det både af politiske og praktiske grunde skal fastsættes klart, hvor ansvaret ligger. "Interne foranstaltninger" og "gennemførelsesforanstaltninger" skal behandles forskelligt: Har en myndighed selv indført eller føjet noget til en forpligtelse, står det den frit for at reducere eller ophæve den; har den i streng forstand gennemført en forpligtelse, skal der normalt foreligge en kollektiv afgørelse for at kunne gøre dette.

Det er som regel nemt at gennemføre en retsakt takket være krydsreferencer eller betragtninger i indledningen til retsakten. Administrative omkostninger hidrører primært fra fire kilder: international ret, EU-ret, national ret og regional ret. International ret skal altid gennemføres. For at en international traktat kan få virkning, skal underskriverne sørge for, at dens bestemmelser får status af national ret, dvs. at de gennemføres i deres retsorden. I modsætning hertil gælder en del af EU-retten umiddelbart (forordninger), og en del skal gennemføres (direktiver)[7]. Nogle foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan gennemfører således internationale forpligtelser (Verdenshandelsorganisationen, Kyoto-protokollen osv.), mens nogle nationale og regionale foranstaltninger gennemfører EU-ret.

Det er også forholdsvist nemt at få klarhed over omfanget af overregulering, når den forpligtelse, der er fastsat i en international traktat eller en EU-retsakt, er klar, præcis og ubetinget. Den gennemførende myndighed bør kun drages til ansvar for det, den føjer til den pågældende forpligtelse. Det kan være nødvendigt med en ekspertbedømmelse, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

2. MÅLING AF ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER: ERFARINGER TIL DATO

2.1. Nationale målinger og standardomkostningsmodellen

Det er vigtigt at anerkende det arbejde, der allerede er udført af de medlemsstater, som har spillet en pionerrolle i forbindelse med måling, og udnytte de opnåede erfaringer ved udarbejdelsen af EU's handlingsprogram. Det nederlandske finansministeriums indsats inden for måling af administrative omkostninger har ført til udvikling af standardomkostningsmodellen (SCM). SCM-modellen blev udarbejdet med henblik på at råde over en forenklet og konsistent metode til måling og efterfølgende reduktion af virkningerne af forskrifterne for erhvervslivet.

SCM-modellens vigtigste fortrin er den store detaljeringsgrad, der opnås ved målingen af administrative omkostninger, f.eks. ved vurderingen af individuelle aktiviteter. SCM-metoden gør det muligt at udarbejde standardiserede omkostningsdata for de ressourcer, virksomhederne anvender for at efterkomme bestemte love og bekendtgørelser. I praksis sigter SCM-modellen mod at kortlægge de oplysningsforpligtelser, der er indeholdt i forskrifter, i henhold til hvilke virksomhederne skal stille oplysninger til rådighed for offentlige myndigheder eller tredjemand. Det er muligt - omend ofte vanskeligt - at opdele disse oplysningsforpligtelser i såkaldte datakrav. For at opfylde oplysningsforpligtelserne - og især udarbejde de ønskede oplysninger - er de berørte virksomheder som regel nødt til at udføre yderligere administrative opgaver. De omkostninger, der påløber i forbindelse med disse aktiviteter, kan være forbundet med anvendelsen af de ansattes tid internt i virksomheden eller forbruget af eksterne ressourcer (f.eks. honorarer til eksterne eksperter og udgifter til outsourcing). I Nederlandene blev denne metode anvendt til at gennemføre en fuldstændig basismåling i 2003.

Metoden i standardomkostningsmodellen (SCM-metoden) anvendes nu i flere lande og har ført til udvikling af et netværk af medlemslande, der enten agter at anvende den til måling af deres administrative omkostninger eller at spille en rolle som observatører. Sytten[8] af de femogtyve EU-lande er i øjeblikket medlemmer af netværket, og fire (Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Tjekkiet og Danmark) har gennemført en fuldstændig måling af deres eksisterende lovgivning og har kunnet kortlægge, hvor deres retlige oplysningskrav har deres oprindelse (i national eller international ret). Flere af disse lande har opstillet ambitiøse reduktionsmål. Østrig og Tyskland har for nylig iværksat en lignende proces. Hos andre medlemmer af SCM-netværket, som endnu ikke har givet sig i kast med en fuldstændig basismåling, har anvendelsen af metoden affødt en række initiativer på forskellige politikområder. Det er vigtigt at understrege, at selv om tilgangen grundlæggende er meget ensartet i de pågældende medlemsstater, er der ikke desto mindre betydelige forskelle i den præcise anvendelse af SCM-modellen i medlemsstaterne, som gør sammenligninger vanskelige.

2.2. EU-modellen

Det Europæiske Råd opfordrede den 23. marts 2005 "Kommissionen og Rådet til at overveje en fælles metode til måling af de administrative byrder med det sigte at nå til enighed inden udgangen af 2005". Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005 om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union var ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, nemlig et detaljeret udkast til en mulig EU-model til beregning af administrative nettoomkostninger baseret på SCM-modellen[9].

I dette arbejdsdokument foretog Kommissionen bl.a. en vurdering af fordelene ved at udvikle en fælles metode til måling af administrative omkostninger for at udligne forskellene i den måde, hvorpå SCM-modellen bliver anvendt. De forventede fordele ved en sådan fælles metode er følgende:

- at klarlægge eventuelle forskelle i de procedurer, der anvendes på EU-plan og i medlemsstaterne

- at gøre det lettere at foretage sammenligninger, benchmarking og udvikling af bedste praksis på tværs af lande og politikområder

- at opnå stordriftsbesparelser ved dataindsamling og -validering.

Udkastet til EU-modellen til beregning af administrative nettoomkostninger blev dernæst ændret og finpudset i en pilotfase varende fra april til september 2005. Pilotfasen havde til formål at afprøve metoder til vurdering af administrative omkostninger som følge af EU-lovgivningen og foranledigede Kommissionen til at forelægge en revideret metode, også kaldet "EU-standardomkostningsmodellen"[10]. Kommissionen opstillede en liste over mulige forbedringer til EU-standardomkostningsmodellen, men gjorde det klart, at disse forbedringer ikke var nogen forudsætning for dens anvendelse. En håndbog i anvendelsen af modellen blev knyttet til retningslinjerne for konsekvensanalyser den 15. marts 2006[11] og oversat til alle de officielle EU-sprog for at fremme metodologisk konvergens. EU-standardomkostningsmodellen er blevet anvendt i en række allerede offentliggjorte eller igangværende konsekvensanalyser[12].

2.3. Sammenligning mellem de to modeller

Hovedparten af de vigtigste metodologiske aspekter af den model, der foreslås af Kommissionen, har stærke lighedstegn med prototypen af SCM, der oprindeligt blev udviklet i Nederlandene[13]. Kommissionen foreslår f.eks. at anvende den samme grundligning, de samme omkostningsparametre (f.eks. interne/eksterne satser, omkostninger til udstyr og leverancer), de samme formler til at udtrykke hyppigheden af administrative aktiviteter og den samme tilgang til vurdering af, hvad en "normalt fungerende enhed" udretter[14].

Den fælles EU-metode har dog også en række særkender, som den i øjeblikket kun har tilfælles med nogle nationale SCM-varianter. Forskellene vedrører omfanget af målgruppen for oplysningsforpligtelser (herunder borgerne og den frivillige sektor)[15], spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger til private parter også skal medtages[16], eller hvorvidt store engangsomkostninger skal vurderes, og hvordan der kan fastsættes en udelukkelsestærskel for oplysningsforpligtelser[17]. For at lette ind- og udlæsning af oplysninger indeholder EU-standardomkostningsmodellen en typeinddeling af oplysningsforpligtelser og krævede tiltag[18]. Hvad der måske er endnu vigtigere, gør EU-modellens indberetningsskema det muligt at forbinde gennemførelsesforanstaltninger med den oprindelige retsakt[19] og tager højde for overregulering[20]. Når EU-standardomkostningsmodellen anvendes i forbindelse med (forudgående) konsekvensanalyser, følger den desuden en "nettoomkostningstilgang", hvor nettoomkostningerne er de omkostninger, der opstår som følge af den foreslåede foranstaltning, minus de omkostninger, som foranstaltningen fjerner på EU-plan og/eller nationalt plan. Dette sidste aspekt af modellen, der er udviklet med henblik på forudgående analyse, egner sig ikke som sådan til måling af omkostningerne i forbindelse med eksisterende lovgivning.

3. UDVIKLING AF MÅLING AF ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER I HELE EU

3.1. Kortlægning af oplysningsforpligtelser

Et af de vigtigste resultater af pilotprojektet er, at kortlægningen af specifikke oplysningsforpligtelser skal udgøre grundlaget for målingsprogrammet. Selv om antallet af oplysningsforpligtelser varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat[21], er det nemmere at sammenligne oplysningsforpligtelser end hele retsakter, som er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden. Det er en forudsætning herfor, at de pågældende oplysningsforpligtelser er klart klassificeret i basisretsakterne og i de efterfølgende gennemførelsesbestemmelser, både på EU-plan og på nationalt plan. Dette er afgørende for den kvantitative måling, opstillingen af passende reduktionsmål (generel baseline, mål efter politikområder, mål efter medlemsstater og mål efter nationale/regionale myndigheder) og ansvarsfordelingen, f.eks. hvem der skal skride ind for at reducere omkostningerne.

Gennemførelsen af en måling i hele EU er forbundet med en række metodologiske udfordringer. For det første kræver anvendelsen af metoden en præcis kortlægning af alle de vigtigste oplysningsforpligtelser, der er fastsat i den pågældende retsakt. For det andet er det klart, at der skal ske en vis harmonisering, for at der kan gennemføres en måling i hele EU, og det skal fastsættes, hvilke oplysningsforpligtelser der skal måles.

3.2. Mindstemål af harmoniseringskrav

Da de medlemsstater, der allerede har afsluttet deres basismålinger, har indført lidt forskellige varianter af den oprindelige nederlandske SCM-model, er det vanskeligt at sammenligne de eksisterende data på tværs af landene, specielt hvis man ønsker at aggregere resultaterne og bestemme, hvor oplysningsforpligtelserne har deres oprindelse.

Med henblik på det planlagte EU-målingsprogram er det nødvendigt med et mindstemål af harmonisering for at muliggøre validering og sammenligning af data, udarbejde meningsfulde resultater på EU-plan og opstille ad hoc-reduktionsmål.

Resultaterne af pilotprogrammet viser, at følgende parametre skal harmoniseres:

- klassificering af oplysningsforpligtelserne efter oprindelse

- de standardiserede omkostningstal (generalomkostninger)

- typen af berørte administrative aktiviteter og populationer (segmentering af antallet af sektorer/virksomheder)

- definitionen af en "normalt fungerende virksomhed"

- de berørte enheder (f.eks. husstande, virksomheder og myndigheder).

Disse metodologiske spørgsmål skal afklares på forhånd mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Der drøftes i øjeblikket forskellige muligheder for hver af disse variabler, men det forekommer hensigtsmæssigt at basere projektet på definitionerne af de parametre, der indgår i EU-standardomkostningsmodellen. Det foreslås imidlertid at begrænse dette første målingsprojekt til virksomhederne[22], således som det er tilfældet med strategien for vækst og beskæftigelse, da der fortsat er en række uløste spørgsmål i forbindelse med evalueringen af omkostningerne for de øvrige grupper.

3.3. Forslag til anvendelsesområde for målingen

I betragtning af EU-lovgivningens og den nationale lovgivnings betydning for de administrative omkostninger og forbindelserne mellem dem er det klart, at målingerne skal omfatte begge niveauer. Det er ligeledes klart, i betragtning af projektets omfang, at både Kommissionen og medlemsstaterne skal bidrage til programmet. I praksis er der tre forskellige muligheder med hensyn til anvendelsesområde t for EU-målingen. Programmet vil kunne sigte mod at kortlægge oplysningsforpligtelser og måle de administrative omkostninger i forbindelse med[23]:

- EU's forordninger og direktiver (herunder oplysningsforpligtelser med oprindelse i international ret)

- EU's forordninger og direktiver og de nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiver

- oplysningskrav med oprindelse i alle lovgivningskilder.

På baggrund af de data, der foreligger for de lande, der har foretaget målinger, forekommer den sidste mulighed at være den mest hensigtsmæssige. Af praktiske grunde foreslås det imidlertid, at der inden for rammerne af dette program ved det målingsprojekt, som Kommissionen koordinerer, kun foretages målinger vedrørende EU's forordninger og EU's direktiver og de nationale gennemførelsesforanstaltninger hertil. I mellemtiden vil medlemsstaterne kunne foretage målinger af oplysningskrav, der udelukkende hidrører fra national lovgivning. Dette vil sikre en effektiv anvendelse af de disponible ressourcer.

Pilotprojektet har ligeledes vist, at omkostningerne i høj grad hænger sammen med et begrænset antal oplysningsforpligtelser. Der ser ud til at være en koncentration af omkostninger på et begrænset antal politikområder. Dataene for Det Forenede Kongerige, som den britiske regering vil offentliggøre inden længe, tyder på en særdeles høj koncentration. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, i det mindste i forbindelse med det første målingsprojekt for hele EU, at prioritere og undersøge de områder, som ifølge de eksisterende nationale målinger og andre oplysninger er de mest byrdefulde. De nationale målinger og andre oplysninger peger på følgende områder som mulige prioriteringer. Listen indeholder de relevante data fra Nederlandene, Danmark og Tjekkiet, men afspejler også de britiske data, som Kommissionen har haft adgang til i forbindelse med styringen af projektet, og som inden længe vil blive offentliggjort af den britiske regering (jf. bilag 2).

Tabellerne i bilag 3 og 4 viser resultatet af pilotprojektet for tværnationale data. Heraf fremgår også, hvilke områder der kan prioriteres i forbindelse med reduktionen af administrative byrder. Kommissionen vil fastlægge sine prioriterede områder i handlingsprogrammet, der skal offentliggøres i januar 2007.

Der er klart, at basismålingerne skal gennemføres i tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det foreslås derfor, at Kommissionen kortlægger de oplysningsforpligtelser, der er fastlagt i EU-lovgivningen. Denne kortlægning vil derefter blive valideret.

3.4. Organisatoriske spørgsmål

Kommissionen ønsker at anvende den ovenfor beskrevne fremgangsmåde i et partnerskab med medlemsstaterne på grundlag af en tjenesteydelseskontrakt, der vil blive tildelt ved et udbud, som skal offentliggøres i januar 2007. Resultaterne af andre initiativer, som Kommissionens tjenestegrene gennemfører på dette område, vil bidrage til dette arbejde. Kommissionen agter således at igangsætte en række undersøgelser vedrørende målingen af administrative byrder i specifikke sektorer. F.eks. vil der i december 2006 blive igangsat en undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 vedrørende målingen af de administrative byrder for landbrugerne som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003.

De outsourcede tjenesteydelser vil først og fremmest bestå i at oprette og lede et hold af internationale eksperter, der skal udføre det fornødne arbejde for Kommissionen og medlemsstaterne i en periode på højst tre år.

Kontrahentens vigtigste opgaver vil kunne være:

- at bistå Kommissionen og de for de nationale myndigheder udpegede repræsentanter med at opstille baselines med henblik på en fuldstændig måling på prioriterede områder af administrative omkostninger i forbindelse med national lovgivning og EU-lovgivning på grundlag af de principper, der er fastsat ovenfor (som skal uddybes i handlingsprogrammet)

- at bistå Kommissionen med at udvikle en række programmer for reduktion af administrative byrder ved hjælp af forslag til tiltag og mål på nationalt plan og EU-plan på grundlag af bedste praksis og fælles principper (jf. kapitel 4).

For at bistå Kommissionen med at overvåge kontrahentens aktiviteter, kontrollere igangværende arbejde, fastsætte prioriteringer og godkende kontrahentens regelmæssige rapporter kan der eventuelt oprettes en taskforce bestående af repræsentanter for Kommissionens tjenestegrene og medlemmer af Gruppen af Højtstående Nationale Reguleringseksperter.

Dette arbejde vil ikke omfatte den nationale lovgivning, der skal måles i de enkelte medlemsstater. Disse målinger kan dække andre prioriterede områder, alt efter hvad der måtte være relevant for situationen de pågældende lande.

Der påtænkes også regelmæssig udveksling af synspunkter med det eksisterende SCM-netværk og indhentning af dets input vedrørende eventuelle metodologiske spørgsmål. En række forskningsarbejder har desuden vist, at de administrative byrder i forbindelse med anvendelsen af lovgivning kan variere meget fra den ene medlemsstat til den anden. En af metoderne til at reducere disse byrder er at tage ved lære af vellykkede eksempler. Kommissionen vil derfor i samarbejde med medlemsstaterne kortlægge og formidle god praksis på dette område.

4. MÅL FOR REDUKTION AF ADMINISTRATIVE BYRDER

For at reducere administrative byrder i EU er det nødvendigt med politisk engagement på alle niveauer. Der skal skabes enighed om fælles reduktionsmål for at sikre politisk gennemslagskraft og gøre alle aktører ansvarlige for reduktion af de byrder, de har kontrol over. Målene vil gøre det nemmere at overvåge hele processen med reduktion af administrative byrder. Ser man nærmere på de tiltag, der er truffet i de fire medlemsstater, som allerede er gået i gang med måling af administrative omkostninger og reduktionsprogrammer, kan der til brug for udviklingen af en EU-strategi drages følgende erfaringer.

4.1. Målfastsættelse i fire medlemsstater

De fire lande, der allerede har igangsat (eller afsluttet) målingsfasen, og som handler på grundlag af denne måling, har mere eller mindre samme strategi for målfastsættelse: I første omgang har alle landene fastsat et generelt "politisk" mål, inden de har opnået resultaterne (Det Forenede Kongerige), eller endog inden de er gået i gang med målingsfasen (Nederlandene, Danmark og Tjekkiet). Nederlandene og Danmark har fastsat et reduktionsmål på 25 % af basismålingen (inden for en tidsramme på fem år), mens Tjekkiet har fastsat et mål på 20 %[24]. Disse forskelle har formentlig ikke den store betydning. De generelle mål er fastsat for at have et fikspunkt for målingen og det generelle ambitionsniveau. Selv om målene nødvendigvis er lidt upræcise og ikke er baseret på en specifik analyse, har de fungeret bemærkelsesværdigt godt, idet de har været referenceramme og har givet den nødvendige impuls til gennemførelsen af projektet. For det andet er der i Nederlandene blevet fastsat sektorspecifikke mål (efter ministerier/afdelinger), og sådanne mål vil også blive fastsat i Det Forenede Kongerige efter afslutningen af målingsfasen. Denne mulighed overvejes også i Tjekkiet. Endelig er reduktionsmålene i tre medlemsstater fastsat netto, dvs. at nye administrative byrder, der pålægges virksomhederne i den reduktionsperiode, der er tale om, medtages i den samlede mængde byrder, der skal reduceres.

4.2. Erfaringer til brug for udvikling af EU-mål

Som påpeget i den strategiske gennemgang og ovenfor kan der kun opnås signifikante resultater ved hjælp af fælles mål på EU-plan og medlemsstatsplan. Derfor har Kommissionen foreslået, at der fastsættes et fælles reduktionsmål for alle administrative byrder i EU. Ved målfastsættelsen bør der tages højde for tre aspekter.

For det første fremgår det af de ovenfor omtalte medlemsstaters erfaringer, at der bør fastsættes et generelt mål på et tidligt stadium i forbindelse med igangsættelsen af et målingsprojekt baseret på en aftalt metodologi. Kommissionen er af den opfattelse, at Det Europæiske Råd bør fastsætte dette mål i foråret 2007. Det foreslås, at målet skal være en reduktion af administrative byrder i hele EU på 25 %. For de dele af målingen, der skal udføres af Kommissionen, vil tiltagene blive rettet mod byrder med oprindelse i de prioriterede områder, som skal foreslås i handlingsprogrammet[25]. Målet om en reduktion på 25 % forventes nået inden for fem år. Af hensyn til overvågningen kan der eventuelt foreslås et mellemliggende mål på tre år. Denne tidsramme er ambitiøs, i betragtning af at et målingsprojekt i denne størrelsesorden er uden fortilfælde og vil tage lang tid - i øjeblikket anslået til mindst halvandet år. Når det er afsluttet, vil Kommissionen og medlemsstaterne skulle udarbejde forslag ledsaget af en konsekvensanalyse. De nødvendige ændringer på EU-plan vil derefter i vidt omfang skulle besluttes gennem den interinstitutionelle proces. Denne tidsramme vil derfor kræve et stærkt engagement fra EU-institutionernes og medlemsstaternes side.

For det andet vil der blive fastsat mere specifikke delmål, efter politikområde, på grundlag af resultaterne af basismålingerne (dvs. i fjerde kvartal af 2008). Det er muligt, at der vil blive fastsat højere reduktionsmål på politikområder, hvor de administrative byrder er særlig store, og hvor mulighederne for reduktion er gode.

For det tredje - ud over det generelle mål og delmålene - foreslås det, at man allerede i første halvdel af næste år starter arbejdet med et begrænset antal forslag til reduktion af administrative byrder, som efter alt at dømme vil give signifikante gevinster gennem mindre ændringer i den tilgrundliggende lovgivning. Ved hurtigt at plukke disse "lavthængende frugter" vil man få et konkret bevis på de europæiske institutioners engagement i denne dagsorden, og der vil kunne opnås signifikante resultater på et tidligt stadium. Det foreslås, at disse lavthængende frugter kortlægges i handlingsprogrammet i starten af 2007 efter en høring vedrørende dette arbejdsdokument fra Kommissionen, samtidig med at der tages behørigt hensyn til planlagte og igangværende politikrevisioner[26].

Målene bør fastsættes i fællesskab af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet for at sikre, at der er stærk og bred opbakning til denne dagsorden. I betragtning af karakteren af forenklingsforslagene på EU-plan foreslås det, at forslag til reduktion af administrative byrder skal komme i første række til behandling i den interinstitutionelle beslutningsproces, fortrinsvis ved den hurtige procedure[27].

Endelig vil medlemsstaternes engagement være af afgørende betydning, da en betragtelig del af omkostningerne har deres oprindelse direkte i national og regional lovgivning, og de må træffe de nødvendige beslutninger for at reducere disse omkostninger, hvis det generelle mål skal nås.

Dataene fra de fire medlemsstater, der har gennemført en fuldstændig basismåling, som omfatter både omkostninger med oprindelse på EU-plan og medlemsstatsplan, viser, at det er muligt at opfylde målet om en reduktion på 25 % ved at strømline oplysningskravene på begge niveauer. Dette bekræftes af de delmålinger, som flere medlemsstater har foretaget i enkelte sektorer, jf. bilag 1. Disse empiriske resultater viser, at der findes betydelige administrative byrder, som kan reduceres ved hjælp af en række omkostningsreduktionsmetoder, der er fastsat i kapitel 5, uden at berøre målene med den tilgrundliggende lovgivning. Kommissionen er derfor overbevist om, at målet kan nås ved hjælp af et program, der gennemføres sammen med medlemsstaterne over en periode på fem år. Det er ligeledes klart, at samtlige EU-institutioners og medlemsstaternes engagement er altafgørende for, at dette kan lade sig gøre.

5. FÆLLES PRINCIPPER FOR REDUKTION AF ADMINISTRATIVE BYRDER

Måling af administrative omkostninger i EU er ikke et mål i sig selv. Målet er at reducere bureaukratiet for virksomhederne i Europa. Resultaterne af pilotprojektet tyder på, at omkostningerne er stærkt koncentreret på prioriterede områder. Det foreslås, at Kommissionens måling også fokuserer på prioriterede områder og så vidt muligt kortlægger "lavthængende frugter" i forbindelse med disse prioriterede områder. Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan man kan reducere disse byrder, vil følgende principper kunne bidrage væsentligt til at styre processen hermed, hvis man når til enighed om dem:

- Indberetningshyppigheden bør reduceres til det minimum, der er nødvendigt for at opfylde målene i den tilgrundliggende lovgivning (der er f.eks. fortsat mange finansforordninger, der kræver månedlig indberetning, og hvor hyppigheden eventuelt kan reduceres).

- Det bør undersøges, om de samme oplysninger kræves indberettet ad forskellige veje, og overlapninger bør fjernes (der er f.eks. flere retsakter, der indeholder de samme oplysningsforpligtelser vedrørende miljøet).

- Der bør kræves elektronisk og webbaseret indberetning på områder, hvor indsamlingen af oplysninger i øjeblikket er papirbaseret, og der bør anvendes intelligente portaler, når det er muligt (medlemsstaternes erfaringer viser, at intelligente portaler, som dækker mange forskellige oplysningskrav, kan give betydelige besparelser; i Norge dækker portalen "Antinn" praktisk taget alle de oplysningsforpligtelser, der fra centralregeringens side er pålagt virksomhederne[28]).

- Der bør indføres tærskler for oplysningskrav, idet kravene så vidt muligt bør begrænses, når det drejer sig om små og mellemstore virksomheder, eller der bør anvendes stikprøver (det er velkendt, at SMV'er er meget belastede af administrative omkostninger, hvilket der bør tages hensyn til i forbindelse med indsamling af data til oplysningsformål).

- Det bør overvejes at erstatte oplysningskrav, som er rettet mod alle virksomheder i en sektor, med en risikobaseret fremgangsmåde, så kravene rettes mod de af de erhvervsdrivende, der har den største risiko (Det Forenede Kongeriges erfaringer med håndhævelse af lovgivning på en række områder viser, at en sådan fremgangsmåde kan reducere omkostningerne betydeligt uden at sætte lovgivningen over styr).

- Oplysningskrav, der er fastsat i lovgivning, som i mellemtiden er faldet bort eller er blevet ændret, bør reduceres eller ophæves (der findes f.eks. fortsat oplysningskrav inden for vejtransport, som stammer fra den gang, hvor international transport var underlagt et krav om tilladelse).

Det er klart, at disse foranstaltninger ikke må sætte det tilgrundliggende formål med lovgivningen over styr, og der kan være tilfælde, hvor det af hensyn til beskyttelsen af folkesundheden eller miljøet, beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser og sikringen af en forsvarlig økonomisk forvaltning vil være nødvendigt at opretholde forholdsvist belastende oplysningsforpligtelser.

6. DE NÆSTE SKRIDT

Kommissionen overvejer en række skridt i sin strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union[29], bl.a. forelæggelse i begyndelsen af 2007 af et handlingsprogram for reduktion af administrative byrder på grundlag af resultaterne af høringen vedrørende dette arbejdsdokument og den strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning, som det udgør bilaget til. Dette handlingsprogram vil også omfatte forslag til øjeblikkelige tiltag for så vidt angår "lavthængende frugter".

I handlingsprogrammet vil der desuden være forslag til følgende foranstaltninger, som Det Europæiske Råd kan træffe på forårsmødet i 2007:

- fastsættelse af det generelle mål for reduktion af administrative byrder i EU

- fastsættelse af prioriterede områder for måling af administrative omkostninger og reduktion af byrder

- godkendelse af den målingsmetode, der foreslås i handlingsprogrammet

- fastsættelse af listen over "lavthængende frugter" med henblik på øjeblikkelige tiltag.

[pic]

Kommissionen, de øvrige EU-institutioner og medlemsstaterne vil derefter sætte målingsprogrammet i gang og træffe tiltag vedrørende de "lavthængende frugter". Det er hensigten, at det store målingsprogram skal påbegyndes i foråret 2007, og at rapporten skal foreligge i fjerde kvartal af 2008. Til den tid vil Kommissionen eventuelt foreslå mere detaljerede sektormål samt forenklingstiltag.

Disse tiltag kan eventuelt medtages i et særskilt kapitel af det rullende forenklingsprogram, der allerede indeholder en række vigtige forslag til reduktion af administrative byrder[30]. Forenklingsprogrammet vil således kunne bidrage til overvågningen af de fremskridt, der sker med gennemførelsen af strategien for reduktion af administrative byrder. I mellemtiden kan medlemsstaterne træffe lignende tiltag og bidrage til at reducere byrderne ved at ændre national og/eller regional lovgivning. Medlemsstaterne kan eventuelt indberette oplysninger om deres nationale programmer til reduktion af administrative byrder i kapitlet om "bedre lovgivning" i deres statusrapporter i forbindelse med strategien for vækst og beskæftigelse. Det vil give Kommissionen mulighed for at aflægge beretning om fremskridtene - på fællesskabsplan og på nationalt plan - i de årlige statusrapporter og dermed bistå Det Europæiske Råd ved fastlæggelsen af yderligere retningslinjer for dette program.

7. KONKLUSION

Kommissionen foreslår i sin strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union at reducere de administrative byrder i EU med 25 %. Det fremgår af flere undersøgelser, at dette kan bidrage betydeligt til at styrke erhvervsklimaet i Europa og give store økonomiske gevinster svarende til ca. 150 mia. EUR i absolutte tal og på mellemlang sigt.

I dette dokument er der gjort rede for et forslag til køreplan, som kan føre til dette mål gennem et partnerskab mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne. Kernen i denne fremgangsmåde er en fælles metode til måling af omkostninger på prioriterede områder, som fastsættes i fællesskab, og fælles principper for reduktion af byrder. Det er meningen, at de fremskridt, der gøres, skal overvåges ved hjælp af delmål og mellemliggende mål, som ligeledes fastsættes i fællesskab.

Der vil sandsynligvis være meget store fordele ved denne fremgangsmåde, men de nødvendige ressourcer til det arbejde, der skal gøres, bør ikke undervurderes. For at opnå de ønskede resultater er det derfor meget vigtigt med et stærkt engagement fra alle EU-institutioners og medlemsstaters side.

Bemærkninger til og forslag vedrørende den fremgangsmåde, der er beskrevet i dette dokument, er meget velkomne. Alle berørte parter opfordres til at deltage. Kommissionen vil derefter på grundlag af resultaterne af denne høring færdiggøre sit forslag til det handlingsprogram for måling og reduktion af administrative byrder i EU, der skal forelægges i begyndelsen af 2007.

De bedes indsende deres bemærkninger til følgende e-mail-adresse inden den 1. januar 2007: entr-admin-burdens@ec.europa.eu |

ANNEX 1

Current initiatives in Member States for measuring administrative costs in selected areas

(updated at September 2006)

[pic]

ANNEX 2

Possible priority areas of Community legislation as indicated by national measurements

No | Area | EC legislation - examples | NL | DK | CZ |

1 | Annual Accounts/Company Law | Fourth Council Directive 78/660/EEC of 25 July 1978 based on Article 54 (3) (g) of the Treaty on the annual accounts of certain types of companies. | The area 'private law', which includes accounting, represents 22.5% of Total administrative burdens in Cat. A and 12.8% in Cat. B in the NL. | 27% of Cat. A and 12.9% of B | n.a. |

3rd Council Directive of 9 October 1978 (78/855/EEC) and 6th Council Directive of 17 December 1982 (82/891/EEC) |

Council regulation (EC) No 1346/2000 of 29 May 2000 on insolvency proceedings |

Second Council Directive of 13 December 1976 on coordination of safeguards which, for the protection of the interests of members and others, are required by Member States of companies within the meaning of the second paragraph of Article 58 of the Treaty, in respect of the formation of public limited liability companies and the maintenance and alteration of their capital, with a view to making such safeguards equivalent (77/91/EEC) |

2 | Health Protection (including Animal Health and Zootechnics) | Directive 2001/83/EC of the European Parliament and of the Council of 6 November 2001 on the Community code relating to medicinal products for human use | Health protection is 23.41% of Cat. A, whereas 'health care is 4.87%. In Cat. B, percentages are much lower (0.43% and 0) | Approx. 4.8% of Cat. A and 12.9% of Cat. B | 12.8% of Cat. A and 21.8% of Cat. B |

Directive 2001/20/EC on the approximation of laws, regulations and administrative provisions of the Member States relating to the implementation of good clinical practice in the conduct of clinical trials on medicinal products for human use |

3 | Working environment/employment relations | Council Directive 89/391/EEC of 12 June 1989 on the introduction of measures to encourage improvements in the safety and health of workers at work | 9.63% of Cat. A and 8.27% of Cat. B. | Approx. 7.9% of Cat. A and 10.6% of Cat. B | n.a. |

No | Area | EC legislation - examples | NL | DK | CZ |

4 | Fiscal Law/VAT | Sixth Council Directive 77/388/EEC of 17 May 1977 on the harmonization of the laws of the Member States relating to turnover taxes - Common system of value added tax: uniform basis of assessment | 19.02% of Cat A and 14.27% of Cat. B | 9.7% of Cat. A and 3.7% of Cat. B (includes duties) | n.a. |

5 | Statistics | Council Regulation (EEC) No 3330/91 and Commission Regulation (EC) No 1901/2000 laying down certain provisions for the implementation of Council Regulation (EEC) No 3330/91 | low percentages, but it was likely included in other areas, depending on the areas in which statistical have to be produced | 2.6% of Cat. A (includes keeping logbooks for fisheries) | 4.4% of Cat. A and 5.3% of Cat. B |

6 | Agriculture and Agricultural Subsidies | Council Regulation (EC) No 1782/2003 of 29 September 2003 establishing common rules for direct support schemes under the common agricultural policy and establishing certain support schemes for farmers and amending Regulations (EEC) No 2019/93, (EC) No 1452/2001, (EC) No 1453/2001, (EC) No 1454/2001, (EC) 1868/94, (EC) No 1251/1999, (EC) No 1254/1999, (EC) No 1673/2000, (EEC) No 2358/71 and (EC) No 2529/2001 | 0.15% of Cat. A and 1.61% of Cat. B | 13.2% of Cat. B (includes direct support to farmers, agricultural use of fertilizers, premium for livestock and commercial keeping of animals) | Protection of plants and plant products is 1.2% of Cat. A and 1.3% of Cat.B. Marketing of seeds and plants is 2.6% of Cat. B |

No | Area | EC legislation - examples | NL | DK | CZ |

7 | Food Labelling | Regulation (EC) No 1760/2000 of the European Parliament and of the Council of 17 July 2000 establishing a system for the identification and registration of bovine animals and regarding the labelling of beef and beef products and repealing Council Regulation (EC) No 820/97 | n.a. | 7.6% of Cat. A | Labelling of food is inluded in "production and placing on the market of food and tobacco products" and in "requirements for packaging", which jointly account for 53.9% of Cat. A Food and tobacco labelling accounts for 25% of Cat. B. |

Directive 2000/13/EC of the European Parliament and of the Council of 20 March 2000 on the approximation of the laws of the Member States relating to the labelling, presentation and advertising of foodstuffs. (article 3-25) |

No | Area | EC legislation - examples | NL | DK | CZ |

8 | Transport | EEC Council: Regulation No 11 concerning the abolition of discrimination in transport rates and conditions, in implementation of Article 79 (3) of the Treaty establishing the European Economic Community | 4.71% of Cat A and 5.76% of Cat. B | n.a | n.a. |

Council Regulation (EEC) No 3820/85 of 20 December 1985 on the harmonization of certain social legislation relating to road transport; Council Regulation (EEC) No 3821/85 of 20 December 1985 on recording equipment in road transport; COUNCIL REGULATION (EC) No 2135/98 of 24 September 1998 amending Regulation (EEC) No 3821/85 on recording equipment in road transport and Directive 88/599/EEC concerning the application of Regulations (EEC) No 3820/84 and (EEC) No 3821/85 |

Regulation No 725/2004 of 31 March 2004 on enhancing ship and port facility security |

Council Directive 94/57/EC of 22 November 1994 on common rules and standards for ship inspection and survey organizations and for the relevant activities of maritime administrations. |

Council Directive 96/26/EC of 29 April 1996 on admission to the occupation of road haulage operator and road passenger transport operator and mutual recognition of diplomas, certificates and other evidence of formal qualifications intended to facilitate for these operators the right to freedom of establishment in national and international transport operations; |

Council Directive 97/70/EC of 11 December 1997 setting up a harmonized safety regime for fishing vessels of 24 meters in length and over. |

Council Directive 96/35/EC of 3 June 1996 on the appointment and vocational qualification of safety advisers for the transport of dangerous goods by road, rail and inland waterway; |

Council Directive 80/1119/EEC of 17 November 1980 on statistical returns in respect of carriage of goods by inland waterways; |

Directive 2004/49/EC of the European Parliament and of the Council of 29 April 2004 on safety on the Community's railways and amending Council Directive 95/18/EC on the licensing of railway undertakings and Directive 2001/14/EC on the allocation of railway infrastructure capacity and the levying of charges for the use of railway infrastructure and safety certification (Railway Safety Directive); |

Directive 2000/13/EC of the European Parliament and of the Council of 20 March 2000 on the approximation of the laws of the Member States relating to the labelling, presentation and advertising of foodstuffs; |

9 | Fisheries legislation | Council Regulation (EEC) No 2847/93 of 12 October 1993 establishing a control system applicable to the common fisheries policy Council Directive 97/70/EC of 11 December 1997 setting up a harmonized safety regime for fishing vessels of 24 meters in length and over. | n.a | n.a | n.a |

Source: Pilot project on administrative burdens

ANNEX 3

Priority areas at national level

Below are tables reporting the most burdensome areas resulting from national legislation[31].

Denmark Top-20 C-legislation | Costs (€) | Share of C | Share of total costs |

Tax requirements for accounts | 403.893.874 | 17,3% | 9,7% |

Annual accounts | 257.738.456 | 11,0% | 6,2% |

Taxation | 195.439.575 | 8,4% | 4,7% |

Price labelling | 166.712.672 | 7,1% | 4,0% |

Self-checking in the food industry | 100.016.302 | 4,3% | 2,4% |

Holidays | 61.333.135 | 2,6% | 1,5% |

Income taxation etc. | 60.185.549 | 2,6% | 1,4% |

Supllementary pensions | 59.695.163 | 2,6% | 1,4% |

Working environment II | 55.839.686 | 2,4% | 1,3% |

Legal framework between employers and employees | 42.827.736 | 1,8% | 1,0% |

Invoicing of road, soil, sewer etc. | 41.949.880 | 1,8% | 1,0% |

Private limited companies | 40.991.726 | 1,8% | 1,0% |

Supplementary pensions II | 29.738.100 | 1,3% | 0,7% |

Land register | 27.548.139 | 1,2% | 0,7% |

Taxation of pensions | 25.065.589 | 1,1% | 0,6% |

Sale and purchase of real-estate | 24.447.172 | 1,0% | 0,6% |

Good practice for financial companies | 24.324.442 | 1,0% | 0,6% |

Public limited companies | 21.721.877 | 0,9% | 0,5% |

Unemployment benefits (sickness and maternity | 20.510.223 | 0,9% | 0,5% |

Land register II | 17.210.322 | 0,7% | 0,4% |

Total | 1.677.189.619 | 71,8% | 40,2% |

ANNEX 4

Netherlands- Administrative costs by domain | C |

Fiscal law | 1984,12 |

Employee insurances | 982,20 |

Health care | 870,97 |

Private law | 521,81 |

Spatial planning:Environmental licenses (general) | 304,21 |

Labour relations | 301,70 |

Working conditions | 295,30 |

Buildings | 294,53 |

Financial markets | 211,70 |

Transport of goods | 204,15 |

Social care | 186,20 |

Medical ethics | 124,66 |

Road traffic law | 103,44 |

Spatial planning: Environmental licenses (sectoral) | 101,13 |

Constitutional and administrative law | 99,98 |

Spatial planning & urban renewal | 84,65 |

Traffic: general | 64,07 |

Agriculture | 63,00 |

Water facilities/constructions | 56,91 |

Corporations and rent law | 52,79 |

Labour market and welfare | 47,70 |

Competition law, ex pricing law | 46,07 |

Seagoing | 38,96 |

Agriculture | 38,21 |

Spatial planning: Rest | 30,29 |

Cluster Telecom & Post | 27,67 |

Soil / ground | 24,64 |

Cat c | 18,14 |

Health protection | 15,64 |

Energy | 9,45 |

Waste | 9,33 |

Inland navigation | 8,52 |

Transportation of persons | 7,85 |

Waste/material & products | 5,99 |

Aviation | 3,87 |

Statistics | 3,53 |

[1] Pilot project on administrative burdens , WIFO-CEPS, oktober 2006.

[2] EPC Better Regulation Thematic Paper , Europa-Kommissionen.

[3] Det er vigtigt at holde sig for øje, at denne reduktion giver et stort løft i BNP i det år, hvor den indberettes. Hvis f.eks. den administrative byrde skæres ned med 25 % mellem 2007 og 2011, vil BNP i 2011 blive 1,5 % større, end hvis der ikke var sket nogen reduktion. Denne stigning er permanent, forstået således, at hvis den administrative byrde forbliver på det lavere niveau (75 %), vil BNP forblive større. Reduktionen berører imidlertid ikke BNP's vækstrate, dvs. dynamikken i BNP's vækst.

[4] Sådanne opdelinger findes ikke for Tjekkiet. For Det Forenede Kongerige er de endnu ikke offentliggjort.

[5] Kategori A omfatter både omkostninger med oprindelse i EU-lovgivningen og i international (ikke-EU) lovgivning.

[6] Pilot project on administrative burdens , WIFO-CEPS, oktober 2006.

[7] Sondringen mellem forordninger og direktiver er imidlertid ikke altid et pålideligt grundlag for at bestemme, hvem der er ansvarlig for omfanget af administrative forpligtelser. I nogle direktiver fastsættes der nemlig klare, præcise og ubetingede oplysningsforpligtelser. Medlemsstaterne har i praksis ikke noget råderum med hensyn til, hvordan de vil foretage gennemførelsen. Omvendt fastsættes der i nogle forordninger kun generelle forpligtelser, eller det overlades til medlemsstaterne at fastsætte nationale tærskler.

[8] Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

[9] Europa-Kommissionen, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, bilag til meddelelsen fra 2005 om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union: Minimizing Administrative Costs Imposed by Legislation, Detailed Outline of a Possible EU Net Administrative Cost Model (SEK(2005) 175 af 16. marts 2005).

[10] Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Developing an EU common methodology for assessing administrative costs imposed by EU legislation - Report on the Pilot Phase (April-September 2005) (SEK(2005) 1329), der er vedlagt som bilag til meddelelsen om en fælles EU-metode til vurdering af de administrative omkostninger som følge af lovgivning (KOM(2005) 518 af 21. oktober 2005).

[11] Jf. http://ec.europa.eu/governance/impact/docs_en.htm.

[12] Jf. f.eks. konsekvensanalysen vedrørende posttjenester (SEK(2006) 1292), der ledsager KOM(2006) 594.

[13] Kommissionens dokument Pilot project on administrative burdens , WIFO-CEPS, oktober 2006, indeholder en fuldstændig metodologisk analyse.

[14] Håndbog, passim .

[15] EU-standardomkostningsmodellen sigter mod at vurdere virksomhedernes, den frivillige sektors, de offentlige myndigheders og borgernes omkostninger som følge af lovgivning. Den fælles EU-metode ligner på dette punkt den gængse version af den nederlandske standardomkostningsmodel, men den har efter alt at dømme et bredere anvendelsesområde end målingerne i Danmark eller Det Forenede Kongerige.

[16] Den fælles EU-metode omfatter ikke kun oplysningsforpligtelser over for de offentlige myndigheder (f.eks. regnskabskrav), men også oplysningsforpligtelser over for private parter såsom forbrugerne (f.eks. mærkning). Dette aspekt indgår i de nederlandske og danske målinger.

[17] I overensstemmelse med princippet om proportionelle analyser tillægges det i EU-metoden særlig betydning, at der fastsættes passende tærskler for udelukkelse af oplysningsforpligtelser fra analysen. Af den høring, der er foretaget i nogle medlemsstater, fremgik det, at den eneste gennemførlige løsning vil være at fastsætte tærskler udtrykt i antal timer, således som det er tilfældet i den danske variant af SCM-modellen.

[18] De nationale SCM-varianter indeholder lister med eksempler.

[19] Hvis den vurderede retsakt gennemfører en retsakt, der er vedtaget på et andet niveau, angives den artikel og det stykke i den "oprindelige" retsakt, hvor oplysningsforpligtelserne er fastsat, i indberetningsskemaet.

[20] Procenttallene i kolonnerne for international ret, EU-ret, national ret, og regional ret viser, om gennemførelsen følger den oprindelige forpligtelse nøje, og hvis det ikke er tilfældet, hvor store omkostninger den i så fald tilføjer.

[21] Det Forenede Kongerige har kortlagt næsten 20 000 forpligtelser mod 1 100 i Danmark og 3 000 i Nederlandene.

[22] Dette forhindrer ikke Kommissionen i at tage initiativer til reduktion af administrative byrder for borgerne, de offentlige myndigheder og/eller den frivillige sektor.

[23] Yderligere tekniske oplysninger, jf. det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedlagt som bilag til meddelelsen fra 2005 om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union: Minimizing Administrative Costs Imposed by Legislation, Detailed Outline of a Possible EU Net Administrative Cost Model (SEK(2005) 175 af 16. marts 2005).

[24] Tjekkiet udelukker ikke muligheden for at justere sit mål efter afslutningen af målingsprojektet.

[25] Andre planlagte og igangværende revisioner, herunder revisionen af enkeltbetalingen pr. bedrift, vil blive udtrykkeligt medregnet i reduktionsmålet på 25 %.

[26] Der er planlagt en "duelighedsrevision" af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 i begyndelsen af 2008, som også skal omfatte forslag til forenkling af ordningerne, hvilket vil reducere de administrative byrder i den forbindelse.

[27] Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, december 2003 (EFT C 321 af 31.12.2003, s. 1).

[28] Elektronisk indsendelse:Indberetning til aktionærregisteret: 62 % i 2005, 36 % i 2004.Momsangivelser: 46 % i første del af 2005.Virksomhedernes selvangivelser: Ca. 60 % i 2005 og ca. 40 % i 2004.

[29] KOM(2006) 689 af 14. november 2006.

[30] Jf. First progress report on the Simplification Strategy To Improve The Regulatory Environment , arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, oktober 2006. Det drejer sig f.eks. om følgende politikområder:Miljø: revision af direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) og anden hertil knyttet lovgivning om industriens emissioner med henblik på øget klarhed og konsistens (navnlig i forbindelse med indberetning) samt strømlining af krav; revision af direktivet om byggevarer med henblik på at klarlægge og reducere de administrative byrder, især for SMV'er, gennem større fleksibilitet i udformningen og anvendelsen af tekniske specifikationer, lempeligere certificeringsregler og fjernelse af gennemførelseshindringer, der indtil nu har hindret et reelt indre marked for byggevarer.Statistik: lempelse af de statistiske indberetningskrav til erhvervsdrivende, eventuel fritagelse af SMV'er, under hensyntagen til resultatet af det igangværende pilotprojekt vedrørende måling og reduktion af administrative omkostninger og gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende et envejsindsamlingssystem.

[31] "Pilot project on administrative burdens", WIFO-CEPS, October 2006.