Forslag til Rådets forordning om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF /* KOM/2006/0242 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 31.5.2006 KOM(2006) 242 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Ifølge artikel 7, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte er indholdet af stofferne på listen i bilag IV lavere end koncentrationsgrænserne i bilag IV, der skal fastlægges inden den 31. december 2005 efter proceduren i artikel 17, stk. 2. Artikel 17, stk. 1, fastsætter, at Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF, for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende affald i forordningen. Den 25. januar 2005 forelagde Kommissionen jf. proceduren et forordningsudkast til afstemning i det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF om affald. Der var ikke kvalificeret flertal for forordningsudkastet. Derfor forelægges der ifølge proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF et forslag til rådsforordning for Rådet. Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen. Kommissionen havde i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, og artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 850/2004 også til hensigt at stille forslag om en foranstaltning vedrørende solidifikation af affald til nyttiggørelse på anden måde, hvis det overstiger en koncentrationsgrænse på 1 μg PCDD/PCDF pr. kg, men overholder den lave koncentrationsgrænse på 15 μg PCDD/PCDF pr. kg. Denne supplerende foranstaltning afhænger af, at den lave koncentrationsgrænse for PCDD/PCDF vedtages. Da der ikke var kvalificeret flertal for forordningsudkastet med den lave koncentrationsgrænse for PCDD/PCDF på 15 μg/kg, ville den supplerende foranstaltning være uden mening, og den er ikke sat til afstemning endnu. Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EØS-relevant tekst) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF[1], særlig artikel 7, stk. 4, litra a), og artikel 14, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen har foretaget en undersøgelse af gennemførelsen af bestemmelserne om affald i forordning (EF) nr. 850/2004. (2) De foreslåede koncentrationsgrænser i bilag IV anses for de bedst egnede til at sikre et højt beskyttelsesniveau med henblik på destruktion eller irreversibel omdannelse af de persistente organiske miljøgifte. (3) For toxaphen, der er en blanding af mere end 670 stoffer, er der ikke vedtaget nogen relevant analysemetode til bestemmelse af den samlede koncentration. Under førnævnte undersøgelse er der imidlertid ikke påvist lagre i EU, som består af, indeholder eller er forurenet med toxaphen. Undersøgelsen har ligeledes vist, at når der er påvist pesticider i form af persistente organiske miljøgifte i affald, har koncentrationen oftest været høj i sammenligning med de foreslåede koncentrationsgrænser. Derfor kan de foreliggende analysemetoder til bestemmelse af toxaphen for nuværende anses for fyldestgørende i forbindelse med anvendelsen af forordningen. (4) Koncentrationsgrænserne for PCDF/PCDD er udtrykt i toksicitetsækvivalenter (TEQ) med anvendelse af WHO's toksicitetsækvivalensfaktorer (TEF) fra 1998. Der foreligger ikke tilstrækkelige data om dioxinlignende PCB til, at disse stoffer kan medregnes i TEQ. (5) Hexachlorcyclohexan (HCH) er betegnelsen på en teknisk blanding af forskellige isomerer. En fuldstændig analyse af dem vil være uden mening. Kun alpha-, beta- og gamma-HCH er toksikologisk relevante. Derfor vedrører koncentrationsgrænserne kun dem. De fleste kommercielle standardblandinger til analyse af denne gruppe forbindelser tillader kun bestemmelse af disse isomerer. (6) Forordning (EF) nr. 850/2004 bør ændres i overensstemmelse med det ovenfor anførte (7) Det i henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 850/2004 nedsatte udvalg har efter høringen den 25. januar 2006 ikke afgivet udtalelse efter proceduren i samme forordnings artikel 17, stk. 2, om de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens udkast til forordning - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilaget IV til forordning (EF) nr. 850/2004 affattes som anført i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG Bilag IV til forordning (EF) nr. 850/2004 affattes således: "BILAG IV LISTE OVER STOFFER, DER ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE OM AFFALDSHÅNDTERING I ARTIKEL 7 Stof | CAS-nr. | Einecs-nr. | Koncentrationsgrænse i artikel 7, stk. 4, litra a) | aldrin | 309-00-2 | 206-215-8 | 50 mg/kg | chlordan | 57-74-9 | 200-349-0 | 50 mg/kg | dieldrin | 60-57-1 | 200-484-5 | 50 mg/kg | endrin | 72-20-8 | 200-775-7 | 50 mg/kg | heptachlor | 76-44-8 | 200-962-3 | 50 mg/kg | hexachlorbenzen | 118-74-1 | 200-273-9 | 50 mg/kg | mirex | 2385-85-5 | 219-196-6 | 50 mg/kg | toxaphen | 8001-35-2 | 232-283-3 | 50 mg/kg | polychlorerede biphenyler (PCB) | 1336-36-3 m.fl. | 215-648-1 | 50 mg/kg* | DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethan) | 50-29-3 | 200-024-3 | 50 mg/kg | chlordecon | 143-50-0 | 205-601-3 | 50 mg/kg | polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD/PCDF) | 15 μg/kg** | alpha-, beta- og gamma-HCH tilsammen: | 58-89-9, 319-84-6, 319-85-7 | 206-270-8, 206-271-3 og 200-401-2 | 50 mg/kg | hexabrombiphenyl | 36355-01-8 | 252-994-2 | 50 mg/kg | * I de relevante tilfælde benyttes beregningsmetoden i europæisk standard EN 12766-1 og EN 12766-2. ** Grænseværdierne er beregnet som PCDD og PCDF ifølge nedenstående toksicitetsækvivalensfaktorer (TEF): PCDD | TEF | 2,3,7,8-TeCDD | 1 | 1,2,3,7,8-PeCDD | 1 | 1,2,3,4,7,8-HxCDD | 0,1 | 1,2,3,6,7,8-HxCDD | 0,1 | 1,2,3,7,8,9-HxCDD | 0,1 | 1,2,3,4,6,7,8-HpCDD | 0,01 | OCDD | 0,0001 | PCDF | 2,3,7,8-TeCDF | 0,1 | 1,2,3,7,8-PeCDF | 0,05 | 2,3,4,7,8-PeCDF | 0,5 | 1,2,3,4,7,8-HxCDF | 0,1 | 1,2,3,6,7,8-HxCDF | 0,1 | 1,2,3,7,8,9-HxCDF | 0,1 | 2,3,4,6,7,8-HxCDF | 0,1 | 1,2,3,4,6,7,8-HpCDF | 0,01 | 1,2,3,4,7,8,9-HpCDF | 0,01 | OCDF | 0,0001 | " [1] EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7. Berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 5.