Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om ikke-bindende retningslinjer til gennemførelse af visse bestemmelser i Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser SEK(2004)1594 /* KOM/2004/0819 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 21.12.2004 KOM(2004)819 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om ikke-bindende retningslinjer til gennemførelse af visse bestemmelser i Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser SEK(2004)1594 I direktiv 98/24/EF[1], artikel 12, stk. 2, er det fastlagt, at Kommissionen udarbejder ikke-bindende praktiske retningslinjer for i overensstemmelse med direktivet at bistå medlemsstaterne med at udarbejde deres nationale politikker og gøre det muligt for dem at opfylde deres bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, især inden for de områder, der er omtalt i artikel 3, 4, 5 og 6 samt bilag II, punkt 1. Kommissionen har for at opfylde denne pligt udarbejdet retningslinjer, som dækker følgende områder: Analytiske metoder til måling af vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for de kemikalier, der er opført i bilaget til Kommissionens direktiv 2000/39/EF[2] om etablering af den første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF. Afdækning, evaluering og kontrol af de risici, der er forbundet med forekomsten af farlige kemiske agenser på arbejdspladsen. Generelle principper for forebyggelse af risici i forbindelse med farlige kemiske agenser og særlige forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger til begrænsning af disse risici. Medicinsk og biologisk overvågning af arbejdstagere, der er udsat for bly og dets ion-forbindelser. Til udarbejdelse af disse retningslinjer fik Kommissionen støtte af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, der afgav en positiv udtalelse den 28. juni 2004. Det Rådgivende Udvalg mener, at retningslinjerne tager de grundlæggende spørgsmål op på passende vis i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser i direktiv 98/24/EF. Udvalget mener også, at retningslinjerne vil blive et nyttigt referencedokument for medlemsstaterne, der kan bruge det som et redskab til at udarbejde deres egen retningslinje, især for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen anmoder, jf. direktiv 98/24/EF, artikel 12, stk. 2, medlemsstaterne om i så høj grad som muligt at tage hensyn til disse retningslinjer, når de udarbejder deres nationale politikker for beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, og at sikre, at kendskabet hertil udbredes så vidt som muligt blandt interesserede. [1] EFT L 131 af 5.5.1998. [2] EFT L 142 af 16.6.2000.