SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1904/03

af Alexandros Alavanos (GUE/NGL) til Kommissionen

(2. juni 2003)

Om: Forøgelse af Grækenlands statsgæld

Ifølge de officielle data er Grækenlands offentlige gæld i første kvartal af 2003 vokset med 7,3 mia. EUR til 173,1 mia. EUR. Dette beløb overstiger allerede i absolutte tal det loft på 171,05 mia. EUR, der er fastsat for udgangen af 2003.

Kan Kommissionen forklare, hvad der er årsagen til denne drastiske forøgelse af Grækenlands statsgæld? Er der tale om statsgarantier til forskellige organisationer (hvilke organisationer og hvor store beløb), eller er der optaget nye lån? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe i samarbejde med den græske regering?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

(24. juni 2003)

Kommissionen overvåger nøje udviklingen i den græske økonomi, da Grækenlands gæld er blandt de største gældsposter i EU. Faktisk har Kommissionen gentagne gange understreget behovet for mere målrettede politiske tiltag for at mindske statsgælden, der er opstået på grund af adskillige års stærk stigning i produktionsvæksten i den græske økonomi. I statsbudgettet for 2003 og stabilitetsprogrammet for 2002 er statsgælden fastsat til at svare til 171,05 mia. EUR, hvorimod statens konsoliderede bruttogæld er beregnet til 150,4 mia. EUR, som repræsenterer 100,2 % af bruttonationalproduktet (BNP). Ifølge Kommissionens prognoser fra foråret forventes Grækenlands gældskvote at ligge på 101 % af bruttonationalproduktet i slutningen af 2003.

Med hensyn til statsgarantierne for forskellige organisationer bør det noteres, at de ikke medregnes i statsgælden, medmindre de benyttes.

For at vurdere statsgælden er det relevant at se på niveauet af statens konsoliderede bruttogæld i slutningen af året og udviklingen af gældskvoten i forhold til BNP. Da Grækenlands gældskvote er påvirket af flere faktorer (f.eks. den primære balance, omfanget af den nominelle BNP-vækst og andre styrende faktorer, herunder finansielle transaktioner og privatiseringsindtægter), giver resultaterne af gennemførelsen af budgettet samt statens låntagning i første kvartal af året ikke en pålidelig indikation af Grækenlands gældskvote i slutningen af året.

Da kvartalsregnskaberne ikke er til rådighed endnu, er det ikke muligt at undersøge årsagerne til den observerede forøgelse af statsgælden. Stigningen i regeringens låntagning i første kvartal af 2003 er ikke nødvendigvis ensbetydende med uventede overskridelser af niveauet for gældskvoten i forhold til BNP i slutningen af året. Faktisk kan den som det muligvis er tilfældet her afspejle en forhåndsbestemt lånestrategi baseret på bestemte markedsbetingelser, og derfor kan en normalisering af låneprofilen i løbet af året ikke udelukkes.