SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2490/02

af Giacomo Santini (PPE-DE) til Kommissionen

(30. august 2002)

Om: Sag om italiensk kvinde, der er gift med en tuneser, og som ikke kan vende tilbage til Italien med sine børn

Blandt de mange tilfælde med kvinder, som er statsborgere i et EU-land og er gift med borgere fra tredjelande, har det seneste tilfælde i rækken været Iris Moneta og hendes datter, Iman, som holdes tilbage i Syrien af barnets far, som ikke ønskede, at moderen tog datteren med tilbage til Italien. Siden har der været endnu en sag, som stadig står på. Hovedpersonerne er her en italiensk kvinde, Claudia Adami, og hendes tunesiske ægtemand, Afajed Garbouj, og parrets to børn på fem og halvandet år.

Claudia Adami rejste på sommerferie i Tunesien, og efter at hun med sin mands samtykke var ankommet der, fratog denne hende passet og forhindrede hende i at forlade landet på egen hånd.

Desuden stillede det tunesiske politi, som der blev rettet henvendelse til, sig stort set på ægtemandens side og hindrede kvinden i at forlade landet med døtrene og tvang hende til at opholde sig på et hotelværelse i Tunesien.

Har Kommissionen kendskab til denne seneste sag, som er med til at forringe kvindernes situation i tredjelande, og hvor den frie bevægelighed for en borger fra EU indskrænkes?

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen, bl.a. på baggrund af de gældende bilaterale aftaler mellem Tunesien og EU, at træffe, og hvilke konkrete strategier vil den tage i brug for at nå frem til en omgående løsning på denne ubehagelige sag, og på hvilket niveau vil Kommissionen indrage de tunesiske myndigheder direkte?

Hvilke skridt vil Kommissionen tage over for alle myndigheder i tredjelande for at hindre gentagelse af lignende alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder uanset race, religion, nationalitet og køn?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(4. oktober 2002)

Kommissionen er bekendt med de store vanskeligheder der kan opstå i tilfælde hvor parforhold mellem forældre af forskellige nationalitet går i opløsning, ikke mindst i tilfælde hvor faderens hjemland kræver at han skal give sin tilladelse inden børnene kan forlade landet.

Kommissionen er bekendt med Claudia Adami-sagen. Det ser ud til at Tunesiens myndigheder og domstole har bestræbt sig på at finde en hurtig løsning på dette problem hvor parterne ikke har kunnet finde en mindelig løsning.

Mere generelt kan Kommissionen meddele at den på et møde i gruppen for sociale anliggender som blev afholdt som led i associeringsaftalen den 25. juni dette år i Tunis, har givet klart til kende hvor stor vægt den lægger på tilgodeseelsen af disse børns tarv, og helt generelt på overholdelsen af europæiske domstoles kendelser når disse har tilkendt den ene af forældrene forældreretten.

Kommissionen benyttede lejligheden til at tilskynde Tunesien til at tilslutte sig Haag-konventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser samt konventionen af 19. oktober 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældremyndighed og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige.

De tunesiske myndigheder meddelte ved denne lejlighed at de deler den europæiske bekymring med hensyn til børnenes tarv og de familiedramaer der kan udspille sig i blandede ægteskaber.