SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2211/02

af Joaquim Miranda (GUE/NGL) til Kommissionen

(12. juli 2002)

Om: Vækst- og stabilitetspagten

Et tysk dagblad har bragt oplysninger om, at Kommissionen ville iværksætte alvorlige sanktioner over for Portugal på grund af landets manglende overholdelse af den grænse på 3 %, der i vækst- og stabilitetspagten er fastsat for budgetunderskuddet.

Til trods for, at et medlem af Kommissionen allerede har benægtet, at der var planer om sådanne sanktioner, giver situationens vigtighed og alvor manglen på et anerkendt videnskabeligt grundlag for en sådan grænse anledning til at rejse følgende spørgsmål: Mener Kommissionen ikke, at de klart negative virkninger og vanskelighederne ved at overholde denne grænse især i medlemsstater med en svag økonomi og på et tidspunkt, hvor det står fast, at den økonomiske vækst bliver lavere end forudsagt bør føre til, at der i det mindste sker en opblødning af pligten til at overholde denne grænse?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

(12. august 2002)

Budgetdisciplin bidrager til opretholdelse af et økonomisk miljø, hvori der kan føres en pengepolitik, som effektivt kan bidrage til prisstabilitet. De budgetrammer, der blev fastsat for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) (i traktaten og i stabilitets- og vækstpagten) tager sigte på at kombinere budgetdisciplin med en vis budgetmæssig fleksibilitet, hovedsagelig gennem overholdelse af to forpligtelser. For det første må det offentlige underskud ikke overstige 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) (undtagen undtagelsesvis og midlertidigt), og for det andet skal der opnås og bibeholdes budgetbalance eller budgetoverskud i hele perioden.

Ved overholdelse af begge disse krav opnås både budgetdisciplin og bæredygtige offentlige finanser, samtidig med at man får fleksibilitet ved gennemførelsen af den nationale budgetpolitik, eftersom der sikres det nødvendige spillerum for konjuktursvingninger gennem de automatiske stabilisatorer. Endvidere giver ØMU's budgetbestemmelser og -procedurer anledning til og mulighed for igen at fokusere budgetpolitiske spørgsmål på mellemlang sigt, såsom økonomisk vækst, beskæftigelse og social samhørighed. Endelig øger stabilitets- og vækstpagten forudsigeligheden og gennemskueligheden i budgetpolitikken og letter samordningen af medlemsstaternes budgetpolitik. Sunde statsfinanser er ganske enkelt i alle landes interesse.

Som led i budgetovervågningen indgiver medlemsstaterne hvert år stabilitets- eller konvergensprogrammer, hvori de fastsætter et budgetmål og en plan for at nå dette mål på mellemlang sigt. Programmernes budgetmål udtrykkes nominelt, men Kommissionen tager rent faktisk hensyn til virkningerne af den økonomiske konjunktur, når den bedømmer medlemsstaternes budgetsituation. Dette sker ved en bedømmelse af budgetsaldi korrigeret for konjunkturudsving.

I traktaten samt i Rådets forordning EF/1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1) er det fastsat, hvilke foranstaltninger, der skal gennemføres ved alt for store underskud. Alt for store underskud kan i sidste ende føre til bøder, men først efter en langvarig proces med flere rådsbeslutninger. Der idømmes kun bøder, hvis den berørte medlemsstat gentagne gange undlader at træffe foranstaltninger til at sænke underskuddet til højst 3 % af BNP inden for en vis tid, og ikke så snart et land har et alt for stort underskud.

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.