14.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 433/61


Sag anlagt den 15. oktober 2020 — Delifruit mod Kommissionen

(Sag T-629/20)

(2020/C 433/76)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Delifruit, SA (Guayaquil, Ecuador) (ved advokaterne K. Van Maldegem, P. Sellar og S. Saez Moreno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold.

Den anfægtede retsakt, som ændret ved berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2020/1085, annulleres delvist, for så vidt som maksimalgrænseværdierne for chlorpyrifos i bananer heri fastsættes til 0,01 mg/kg.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) 2020/1085 af 23. juli 2020 om ændring af bilag II og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i eller på visse produkter (1), som ændret ved berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2020/1085 (2).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved ikke at tage hensyn til en relevant faktor (en omfattende undersøgelse, som afkræfter en af de fremførte begrundelser for at vedtage maksimalgrænseværdierne) i sin vurdering, som førte til vedtagelsen af den anfægtede retsakt, og at Kommissionen derved også har tilsidesat artikel 14, stk. 2, litra a) og f), i forordning nr. 396/2005, hvori det kræves, at Kommissionen skal tage hensyn til alle relevante og tilgængelige data.


(1)  EUT 2020, L 239, s. 7.

(2)  EUT 2020, L 245, s. 31.