Sag anlagt den 11. september 2020 — OD mod Kommissionen

(Sag T-575/20)

(2020/C 433/67)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: OD (ved advokat V. Cukrov)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1025 af 13. juli 2020 om anvendelsen af artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU på jernbanegodstransport i Slovenien (meddelt under nummer C(2020) 4540 (EUT 2020, L 226, s. 5, herefter »gennemførelsesafgørelsen«) er ugyldig i sin helhed, både artikel 1, i henhold til hvilken direktiv 2014/25/EU fortsat finder anvendelse på kontrakter, der tildeles af ordregivere, og som er bestemt til at muliggøre tjenesteydelser vedrørende jernbanegodstransport i Slovenien, og artikel 2, i henhold til hvilken Republikken Slovenien er adressat for afgørelsen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, der er afholdt af sagsøgeren, og som er specificeret i udgiftsopgørelsen, inden for en frist på 15 dage regnet fra dommens afsigelse, med tillæg af de lovbestemte morarenter ved forsinket betaling fra udløbet af ovennævnte frist på 15 dage.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse er materielt ulovlig som følge af en fejlagtig angivelse af adressaten:

—	Kommissionen angav i den anfægtede afgørelses artikel 2 Republikken Slovenien som afgørelsens adressat til trods for, at sagsøgeren var den eneste, der deltog i proceduren for Kommissionen og ligeledes havde anmodet om, at afgørelsen blev adresseret til sagsøgeren og Republikken Slovenien.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er formelt ulovlig:

—	Kommissionen opfordrede ikke sagsøgeren til at fremlægge de nødvendige yderligere oplysninger og vedtog i disse oplysningers fravær en fejlagtig afgørelse, på grundlag af hvilken det pågældende marked (for varer) ikke omfatter vejgodstransport, hvorved retten til en god forvaltning blev tilsidesat.

—

Kommissionen gav ikke en tilstrækkelig begrundelse for den anfægtede afgørelse vedrørende det tredje, fjerde og femte anbringende, for så vidt som Kommissionen ikke tog stilling til sine tidligere afgørelser, som er til gunst for sagsøgeren, hvorved Kommissionen væsentligt tilsidesatte procedureregler.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse er materielt ulovlig som følge af en fejlagtig fastlæggelse af det pågældende marked (for varer):

—	Kommissionen afgrænsede i strid med sin egen praksis (eksempelvis Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 217/132 af 24.1.2017) det pågældende marked (for varer) til kun at omfatte markedet for jernbanetransport i stedet for at omfatte markedet for jernbane-, vej- og lufttransport.

—	Kommissionen tilsidesatte herved ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling til skade for sagsøgeren, for så vidt som sagsøgte i det i det væsentlige identiske tilfælde nævnt ovenfor traf afgørelse til fordel for investoren, mens sagsøgerens ansøgning blev afslået.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse er materielt ulovlig som følge af en fejlagtig fastlæggelse af det geografiske marked:

—

Kommissionen begrænsede uden begrundelse det geografiske marked til Republikken Sloveniens område på grundlag af en fejlagtig fortolkning af indholdet af den særlige meddelelse nr. 8/2016 med titlen »Jernbanegodstransporten er endnu ikke på rette spor« offentliggjort af Den Europæiske Revisionsret, og tog ikke hensyn til sagsøgerens argumenter og beviser vedrørende den omstændighed, at denne sidstnævnte udøver virksomhed på det internationale marked.

Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse er materielt ulovlig som følge af, at der ikke blev taget hensyn til alle indikatorer for vurderingen af konkurrencesituationen:

—

Kommissionen tog ved vurderingen af konkurrencesituationen udelukkende hensyn til sagsøgerens markedsandel, selv om Kommissionen skulle have taget hensyn til forskellige andre indikatorer såsom, om der foreligger eller vil kunne foreligge konkurrence som omhandlet i artikel 34, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU; Kommissionen tog ikke hensyn til den omstændighed, at fire nye konkurrenter var kommet til ud over de tre allerede eksisterende, og heller ikke den omstændighed, at sagsøgerens markedsandel af denne grund efterfølgende ville falde.

—

Kommissionen vurderede, idet den udelukkende tog hensyn til sagsøgerens markedsandel, fejlagtigt, at denne markedsdel (85,21 %) er for stor til at kunne lægges til grund, at markedet er åbent for konkurrence, selv om sagsøgte allerede i sin tidligere praksis har fastslået, at markedsandele på 86,7 % og 73,6 % ikke er for store, såfremt der tages hensyn til andre omstændigheder (Kommissionens beslutning 2007/706/EF af 29.10.2007 og Kommissionens beslutning 2006/422/EF af 19.6.2006).