17.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/32


Sag anlagt den 23. oktober 2018 — ZM m.fl. mod Rådet

(Sag T-632/18)

(2018/C 455/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZM, ZN og ZO (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Annullation af de afgørelser, som er bebyrdende for de forskellige sagsøgere, og som består i ansættelsesmyndighedens afgørelser om ikke at tildele dem godtgørelse af skoleudgifter for 2017/2018, som kom til udtryk på forskellig måde alt efter omstændighederne for den enkelte sagsøger:

enten ved en individuel afgørelse (og nærmere bestemt en e-mail), hvori afslaget på godtgørelse det nærmere bestemt anføres.

eller ved benævnelsen »processed« i Sysper, der af sagsøgeren anses for at være en afgørelse om afslag, når den efterfølgende lønseddel, den følgende måned (tidligst den 10., når der er tale om datoen for fremsendelse af lønsedler) ikke indeholder nogen godtgørelse elle alene en godtgørelse af transportudgifter.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og af de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende godtgørelse af lægeudgifter, for så vidt som sagsøgtes ændrede fortolkning har tilsidesat de erhvervede rettigheder, de berettigede forventninger, retssikkerheden og princippet om god forvaltning.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af barnets rettigheder, af retten til familieliv og af retten til uddannelse.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

4.

Fjerde anbringende om, at der ikke er foretaget en effektiv afvejning af sagsøgernes interesser og om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.