Sag C-389/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de première instance francophone de Bruxelles (Belgien) den 13. juni 2018 — Brussels Securities SA mod État belge

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de première instance francophone de Bruxelles (Belgien) den 13. juni 2018 — Brussels Securities SA mod État belge

(Sag C-389/18)

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance francophone de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Brussels Securities SA

Sagsøgt: État belge

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 4 i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater ( 1 ) (den 18. januar 2012 erstattet af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater ( 2 )), sammenholdt med andre fællesskabsretlige kilder,

fortolkes således, at den er til hinder for regler udstedt af en national myndighed, som loven om indkomstskat af 1992 og den kongelige gennemførelsesanordning til loven om indkomstskat af 1992, i den affattelse, der finder anvendelse på regnskabsåret 2011,

hvor der er valgt en fritagelsesordning (afholdelse fra at beskatte det udloddede udbytte, som et moderselskab har modtaget i kraft af sin forbindelse til datterselskabet), der i første omgang består i at medregne det af datterselskabet udloddede udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, og i anden omgang i at fratrække 95 % af dette udbytte fra beskatningsgrundlaget som samlet skattepligtig indkomst,

der følger af den kombinerede anvendelse — for at fastsætte grundlaget for beregningen af den selskabsskat, som moderselskabet skal betale af den belgiske ordning for fradrag af samlet skattepligtig indkomst og (1) reglerne vedrørende et andet fradrag, som udgør en skattemæssig fordel fastsat i denne forordning (fradraget for risikovillig kapital), (2) retten til at fratrække tidligere tab, der kan fremføres, (3) retten til at fremføre fradraget for den overskydende samlet skattepligtige indkomst, for fradraget for risikovillig kapital og for de samlede tidligere tab, der kan fremføres, til efterfølgende regnskabsår, når dette beløb for et regnskabsår er større end det skattepligtige overskud, og (4) beskatningsordren, som fastsætter, at fradraget i de følgende regnskabsår, indtil udtømningen af det skattepligtige overskud, først skal foretages i den fremførte samlede skattepligtige indkomst, dernæst fradraget for risikovillig kapital (hvis fremførsel er begrænset til »syv følgende skatteperioder«), og derefter de samlede tidligere tab, der kan fremføres,

hvilket fører til en nedbringelse, som svarer til hele eller en del af det udbytte, der er modtaget fra datterselskabet, af de tab, som moderselskabet ville have kunne fradrage, hvis udbyttet ganske enkelt var blevet adskilt fra overskuddet i det regnskabsår, hvor det var blevet opnået (med den virkning, at det skattepligtige overskud for dette regnskabsår var blevet reduceret og, hvor det er relevant, havde øget de skattemæssige tab, der kan fremføres) snarere end at blive fastholdt i dette udbytte og efterfølgende at være underlagt reglerne om fritagelse og fremførsel af det fritagne beløb i tilfælde af utilstrækkeligt udbytte,

nemlig reduktionen i moderselskabets samlede tidligere tab, der kan fremføres, som kan opstå i løbet af de regnskabsår, der følger efter et regnskabsår, hvor den samlede skattepligtige indkomst, fradraget for risikovillig kapital og de samlede tidligere tab, der kan fremføres, overstiger det skattepligtige overskud?

( 1 ) – EFT L 225, s. 6.

( 2 ) – EUT L 345, s. 8.