201808030192050472018/C 294/393812018CJC29420180820DA01DAINFO_JUDICIAL20180611282922

Sag C-381/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 11. juni 2018 — G.S. mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid


C2942018DA2820120180611DA0039282292

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 11. juni 2018 — G.S. mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

(Sag C-381/18)

2018/C 294/39Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: G.S.

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 6, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF ( 1 ) […] fortolkes således, at for at inddrage en opholdstilladelse til et familiemedlem eller afslå at forlænge den, kræves det begrundet, at det pågældende familiemedlem udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse?

2)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares benægtende, hvilke krav gælder ifølge artikel 6, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF […] til begrundelsen for at inddrage en opholdstilladelse til et familiemedlem eller afslå at forlænge den af hensyn til den offentlige orden?

Skal artikel 6, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF […] fortolkes således, at det er til hinder for en national praksis, hvorefter en opholdstilladelse til et familiemedlem kan inddrages eller nægtes forlænget af hensyn til den offentlige orden, såfremt den straf eller foranstaltning, som det pågældende familiemedlem er idømt eller pålagt, er tilstrækkelig høj i forhold til varigheden af det lovlige ophold i Nederlandene (»den glidende skala«), hvorved der på grundlag af kriterierne i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. august 2001, Boultif mod Schweiz, ECLI:CE:ECHR:2001:0802JUD005427300, og af 18. oktober 2006, Üner mod Nederlandene, ECLI:CE:ECHR:2006:1018JUD004641099, foretages en interesseafvejning mellem hensynet til det pågældende familiemedlems interesse i at udøve retten til familiesammenføring i Nederlandene på den ene side og hensynet til den nederlandske stats interesse i at beskytte den offentlige orden på den anden side?


( 1 ) – Rådets direktiv 2003/86/EF af 22.9.2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251, s. 12).