201807130332003992018/C 268/262042018CJC26820180730DA01DAINFO_JUDICIAL20180318202121

Sag C-204/18 P: Appel iværksat den 18. marts 2018 af Asociación de la pesca y acuicultura del entorno de Doñana y del Bajo Guadalquivir (Pebagua) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. januar 2018 i sag T-715/16, Pebagua mod Kommissionen


C2682018DA2010120180318DA0026201212

Appel iværksat den 18. marts 2018 af Asociación de la pesca y acuicultura del entorno de Doñana y del Bajo Guadalquivir (Pebagua) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. januar 2018 i sag T-715/16, Pebagua mod Kommissionen

(Sag C-204/18 P)

2018/C 268/26Processprog: spansk

Parter

Appellant: Asociación de la pesca y acuicultura del entorno de Doñana y del Bajo Guadalquivir (Pebagua) (ved abogado A.J. Uceda Sosa)

Den anden i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens kendelse, der er genstand for denne appel, ophæves fuldt ud.

Domstolen træffer endelig afgørelse i tvisten, idet der gives medhold i den af sagsøgeren i første instans nedlagte påstand, hvorved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 ( 1 ) annulleres, eller subsidiært, annulleres optagelsen af arten Procambarus clarkii på EU-listen, som blev vedtaget ved den nævnte forordning.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

I den appellerede kendelse behandler Retten ikke de materielle spørgsmål, der blev fremført i søgsmålet, idet sagen blev afvist under henvisning til, at sagsøgeren ikke havde søgsmålskompetence, hvilket indebærer en tilsidesættelse af det andet tilfælde af søgsmålskompetence som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, henset til, at den anfægtede forordning umiddelbart berører de virksomheder, som sagsøgeren repræsenterer, og ikke indeholder gennemførelsesforanstaltninger.


( 1 ) – Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 af 13.7.2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (EUT 2016, L 189, s. 4).