7.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 9. februar 2018 — Sociale Verzekeringsbank mod F. van den Berg og H.D. Giessen

(Sag C-95/18)

(2018/C 161/24)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sociale Verzekeringsbank

Sagsøgte: F. van den Berg og H.D. Giessen

Præjudicielle spørgsmål

1)

a.

Skal artikel 45 TEUF og 48 TEUF fortolkes således, at disse bestemmelser i tilfælde som de foreliggende er til hinder for en national bestemmelse som AOW’s artikel 6a, litra b)? (1) Denne bestemmelse medfører, at en i Nederlandene hjemmehørende person ikke er forsikret efter de almindelige forsikringsordninger i bopælsstaten, såfremt denne hjemmehørende person er beskæftiget i en anden medlemsstat og i henhold til artikel 13 i forordning nr. 1408/71 (2) er omfattet af beskæftigelsesstatens lovgivning om social sikring. De foreliggende tilfælde er kendetegnet ved, at de pågældende på grund af beskæftigelsesstatens lovgivning ikke er berettiget til alderspension på grund af det begrænsede omfang af deres beskæftigelse dér.

b.

Har det for besvarelsen af spørgsmål 1a betydning, at en person, der er hjemmehørende i en i henhold til artikel 13 i forordning nr. 1408/71 ikke-kompetent bopælsstat, ikke skal betale bidrag til de almindelige forsikringsordninger i denne bopælsstat? I de perioder, hvor den hjemmehørende har beskæftigelse i en anden medlemsstat, er han nemlig i henhold til artikel 13 i forordning nr. 1408/71 udelukkende omfattet af beskæftigelsesstatens sociale sikringsordning, og heller ikke efter den nationale nederlandske lovgivning er der i et sådant tilfælde bidragspligt?

2)

Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 betydning, at de pågældende havde mulighed for at tegne en frivillig forsikring efter AOW, eller at de kunne anmode Svb om for deres vedkommende at indgå en aftale som omhandlet i artikel 17 i forordning nr. 1408/71?

3)

Er artikel 13 i forordning nr. 1408/71 til hinder for, at der for en person som Giesens ægtefælle, der før den 1. januar 1989 alene bedømt ud fra den nationale lovgivning i bopælsstaten Nederlandene var forsikret efter AOW, på basis af denne forsikring optjenes ret til aldersydelser, for så vidt det drejer sig om perioder, hvor hun i henhold til denne forordningsbestemmelse på grund af beskæftigelse i en anden medlemsstat var omfattet af lovgivningen i denne beskæftigelsesstat? Eller må retten til ydelser i henhold til AOW betragtes som en ret, som efter den nationale lovgivning ikke afhænger af betingelser vedrørende lønnet beskæftigelse eller med hensyn til forsikring som omhandlet i Bosmann-dommen (3), således at ræsonnementet i denne dom kan anvendes i hendes tilfælde?

(1)  Algemene Ouderdomswet (lov om almindelig alderdomsforsikring).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971, L 149, s. 2).

(3)  EU:C:2008:290.