|
23.4.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 142/26 |
Appel iværksat den 22. januar 2018 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 10. november 2017 i sag T-180/15, Icap plc m.fl. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-39/18 P)
(2018/C 142/35)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved T. Christoforou, V. Bottka, M. Farley og B. Mongin, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Icap plc, Icap Management Services Ltd og Icap New Zealand Ltd (ICAP)
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dommen ophæves (præmis 281-299 og domskonklusionen), for så vidt som den annullerede bøderne i den anfægtede afgørelses artikel 2. |
|
— |
Det femte og sjette anbringende i ICAP’s stævning for Retten, som vedrørte bøderne, forkastes, og der fastsættes passende bøder til ICAP under anvendelse af Domstolens fulde prøvelsesret. |
|
— |
ICAP tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne, og omkostningerne i dommen i første instans fordeles, så de afspejler afgørelsen i appelsagen |
Anbringender og væsentligste argumenter
Kommissionen har støttet sin appel på det følgende enkelte appelanbringende.
Kommissionen har gjort gældende, at Retten i sin dom i sag T-180/15, Icap plc m.fl. mod Kommissionen, EU:T:2017:795, fejlagtigt anvendte Domstolens praksis vedrørende begrundelsespligten i forbindelse med pålæggelse af bøder. Rettens dom afviger fra den ledende dom i sag C-194/14 P, AC Treuhand mod Kommissionen, EU:C:2015:717, præmis 66-69, og pålægger Kommissionen en strengere forpligtelse til mere detaljeret at begrunde den metode, der anvendes til at beregne bøder, som pålægges for overtrædelse af artikel 101 TEUF, særligt ved anvendelsen af bøderetningslinjernes punkt 37. Kommissionens appel tilsigter at få afhjulpet de alvorlige retlige fejl, som Retten begik, som, hvis de blev accepteret, ville være skadelige for Kommissionens evne til at fastlægge passende bøder med tilstrækkelig afskrækkende virkning. En korrekt fortolkning af begrundelsespligten, som svarer til de krav i retspraksis, der er beskrevet i sag C-194/14 P, AC Treuhand, præmis 68, er af afgørende betydning for at nå dette mål. Modsat vil en strengere begrundelsespligt for bøderne omfattende interne overvejelser og beregninger af midlertidig karakter gøre indgreb i Kommissionens skønsbeføjelse ved fastsættelsen af bøder, herunder når den anvender bøderetningslinjernes punkt 37. Sidstnævnte punkt blev netop affattet med det formål at give Kommissionen mulighed for at afvige fra bøderetningslinjerne i atypiske sager, som eksempelvis ved pålæggelse af bøder over for medvirkende. Som anerkendt af Unionens retsinstanser er det afgørende for Kommissionen at bevare sin skønsbeføjelse ved fastsættelsen af passende bøder.