—

Som en fornyelse i forhold til den oprindelige ordlyd af artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 659/1999, anerkender artikel 24, stk.. 2, i forordning 2015/1589 retten for alle interesserede parter (der har indgivet en klage) til at fremsætte bemærkninger allerede under den indledende undersøgelsesfase. Artikel 24, stk. 2, udgør en konkret anvendelse af den grundlæggende ret til god forvaltning, der er fastsat i chartrets artikel 41, og af det almene kontradiktionsprincip.

—

I det foreliggende tilfælde er de rettigheder, som Marinvest og Porting er sikret i henhold til artikel 24, stk. 2, blevet groft tilsidesat. Det er korrekt, at Kommissionen ved skrivelse af 14. februar 2017 opfordrede klagerne til at fremsætte deres bemærkninger, og at Marinvest og Porting fremsatte deres syn på den foreløbige vurdering, der var indeholdt i denne skrivelse. Kommissionen støttede herefter imidlertid fuldstændig den anfægtede afgørelse på forhold, som ikke var omtalt i skrivelsen af 14. februar 2017, og til hvilke klagerne ikke fik mulighed for at tage stilling.

—

Klagerne anmodede om aktindsigt i den dokumentation, som de slovenske myndigheder havde sendt til Kommissionen, og om et møde med Kommissionens tjenestegrene for at skabe den fornødne afklaring, navnlig hvad angår de anmeldte foranstaltningers påvirkning af konkurrencen og af samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen vedtog den anfægtede afgørelse uden forud herfor at fremsende de begærede dokumenter og uden at afholde et møde med klagerne. Herved tilsidesatte Kommissionen artikel 24, stk. 2, i forordning 2015/1589, som fortolket i overensstemmelse med chartrets artikel 41 og det almene princip om kontradiktion.

—

Klagernes mulighed for at fremsætte bemærkninger til Kommissionens foreløbige vurdering, jf. artikel 24, stk. 2, forudsætter nødvendigvis en ret til aktindsigt eller til at anmode Kommissionen om et møde. Disse ufravigelige rettigheder udgør nemlig selve denne grundlæggende rettigheds indbyrdes tæt forbundne bindeled. I det foreliggende tilfælde blev nægtelsen af disse rettigheder ikke begrundet.

—

Ifølge Domstolens praksis og Kommissionens meddelelse om statsstøtte udelukker en begunstiget virksomheds relativt beskedne størrelse ikke umiddelbart, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan skades heraf. Offentlig støtte, som tildeles en virksomhed, der kun leverer lokale eller regionale tjenesteydelser og ikke leverer nogen tjenesteydelser uden for sin egen hjemstat, kan ikke desto mindre påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, hvis virksomheder fra andre medlemsstater kunne levere de samme tjenesteydelser (også via etableringsretten), og denne mulighed ikke er rent hypotetisk.

—

Kommissionen har helt set bort fra, at Marinvest og Porting er helejede af et selskab med hjemsted i Italien, Altan Prefabbricati. Sidstnævnte har foretaget betydelige investeringer i konstruktionen af Marina d’Isola, som nu inden for etableringsretten som omhandlet i artikel 49 TEUF forvaltes af selskaber, som denne kontrollerer.

—

I den anfægtede afgørelse har Kommissionen udelukket, at samhandelen mellem medlemsstaterne har lidt skade, hvorved den i det væsentlige har lagt vægt på den omstændighed, at de tjenesteydelser, som Marina di Komunala Izola tilbyder, ikke er egnede til at tiltrække de potentielle kunder til de tjenesteydelser, som sagsøgerne tilbyder.

—

Kommissionens gengivelse af de faktiske omstændigheder er urigtig. I nærheden af Marinvest og Portings lystbådehavn er der et andet byggeri, som drives af en støttebegunstiget virksomhed (Komunala Izola), der leverer lignende tjenesteydelser med et potentielt tilbud svarende til 505 både, som markedsføres på internettet i forhold til potentielt interesserede, også på italiensk.