17.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 231/40

Sag anlagt den 16. maj 2017 — Stavytskyi mod Rådet

(Sag T-290/17)

(2017/C 231/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Edward Stavytskyi (Belgien) (ved solicitor J. Grayston samt advokaterne P. Gjørtler, G. Pandey og D. Rovetta)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 34) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 1) annulleres, for så vidt som disse retsakter opretholder sagsøgeren på listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at lovgivningen om opførelse på listen tilsidesætter proportionalitetsprincippet, eftersom den muliggør opførelse på listen blot på grundlag af, at der er rejst straffesag mod den pågældende, og at de anfægtede retsakter følgelig er blevet vedtaget på et ulovligt grundlag.

Andet anbringende om, at Rådet har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da det ikke havde et tilstrækkelig solidt faktuelt grundlag for at opføre sagsøgeren på listen under henvisning til, at de ukrainske myndigheder har rejst straffesag mod ham for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver.

3.	Tredje anbringende om en utilstrækkelig begrundelse, eftersom Rådet i de anfægtede retsakter gav en utilstrækkelig og stereotyp begrundelse, eftersom det blot kopierede teksten i lovgivningen om opførelse på listen.

Fjerde anbringende om et forkert retsgrundlag, eftersom de af Rådet vedtagne foranstaltninger ikke i forhold til sagsøgeren udgør udenrigspolitiske foranstaltninger, men i stedet udgør foranstaltninger på området for internationalt samarbejde om straffesager, som dermed er blevet vedtaget på et forkert retsgrundlag.