19.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 343/38

—

Sagsøgtes afgørelser, som de afgørelser, hvormed den tyske Bundesanstalt für Finanzmarktstabilisierung den 22. april 2016 (jf.nr. 2208101 2016 JB) og den 10. juni 2016 (j.nr. 2208102 2016 JB2) opkrævede årlige bidrag fra sagsøgeren til den fælles afviklingsfond for 2016, beror på, annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at fremlægge de i første punkt nævnte afgørelser.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 2, afsnit 1-3, i forordning (EU) 806/2014 (1) sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 (2) sammenholdt med artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU (3)

Sagsøgte har med urette undergivet sagsøgeren pligt til at indbetale bidrag til fonden, da instituttet ikke er risikoeksponeret, en afvikling af instituttet er udelukket efter reglerne i forordning (EU) nr. 806/2014, og instituttet ikke har nogen betydning for stabiliteten i det finansielle system.

Sagsøgeren er ikke længere aktiv på markedet. Sagsøgeren har ikke siden begyndelsen af 2012 påbegyndt nye forretninger og er som følge af en afgørelse om støtte fra Kommissionen under afvikling. Den største del af de passiver, som instituttet har tilbage, forvalter sagsøgeren på vegne af en anden retlig enhed, der har overtaget mulighederne og risiciene ved denne forretning.

Den delegerede forordning (EU) 2015/63 (4), der ikke fastsætter undtagelser for et institut som sagsøgeren, er i strid med artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 16 og artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)

På grund af sagsøgerens særlige situation i forhold til andre bidragspligtige kreditinstitutter er afgørelserne i strid med det generelle lighedsprincip. Afgørelserne griber endvidere uforholdsmæssigt ind i sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed.

3.

Tredje anbringende, der fremsættes subsidiært, om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 2, afsnit 1-3, i forordning (EU) nr. 806/2014 sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/81 sammenholdt med artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU

Ved beregningen af bidragets størrelse undlod sagsøgte med urette at udelade sagsøgerens risikofrie balanceførte forvaltningsaktiviteter fra de passiver, der er relevante for opkrævning af bidraget.

4.

Fjerde anbringende, der fremsættes subsidiært, om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 sammenholdt med artikel 5, stk. 3 og 4, i delegerede forordning (EU) 2015/63

Ved beregningen af bidragets størrelse foretog sagsøgte med urette ikke en risikotilpasset nettoundersøgelse, men en bruttoundersøgelse med hensyn til sagsøgerens derivatkontrakter.

5.

Femte anbringende, der fremsættes subsidiært, om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 sammenholdt med artikel 6, stk. 8, litra a), i delegerede forordning (EU) 2015/63

Ved beregningen af bidraget størrelse anså sagsøgte med urette sagsøgeren for et institut under omstrukturering. Risikoindikatoren efter artikel 6, stk. 5, litra c), i delegerede forordning (EU) 2015/63 burde have haft minimumsværdien.

6.

Sjette anbringende om en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1 og 2, litra a), da sagsøgte burde have hørt sagsøgeren inden afgørelsernes vedtagelse

7.

Syvende anbringende om en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1 og 2, litra c), da sagsøgeren ikke har begrundet afgørelserne tilstrækkeligt.