4.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/41

Sag anlagt den 19. februar 2016 — Vereniging Gelijkberechtiging Grondbezitters m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-79/16)

(2016/C 118/48)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Vereniging Gelijkberechtiging Grondbezitters (Hoenderloo, Nederlandene) og 21 andre sagsøgere (ved advokaterne H. Viaene, D. Gillet og T. Ruys)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

—

Kommissionens afgørelse af 2. september 2015 vedrørende en formodentlig retsstridig statsstøtte i forbindelse med erhvervelse med støtte eller gratis tilrådighedsstillelse af naturområder (Statsstøtte SA.27301 [2015/NN] — Nederlandene) samt den stiltiende afvisning af Vereniging Gelijkberechtiging Grondbezitters klage annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1.

En tilsidesættelse af de processuelle rettigheder, der er fastsat i artikel 108, stk. 2, TEUF. Kommissionen kunne ved afslutningen af forundersøgelsen på grund af nedenstående aspekter umuligt have været i stand til med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, at støtten var lovlig:

—

Forundersøgelsens usædvanligt lange varighed.

—

Den omfattende korrespondanceudveksling mellem de berørte under forundersøgelsen.

—

Udskiftningen af den støtteforanstaltning, der blev godkendt ved afgørelsen, med en anden støtteforanstaltning under forundersøgelsen.

—

Indholdet af den af Kommissionen godkendte nye støtteforanstaltning.

2.

En tilsidesættelse af princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og af retssikkerhedsprincippet

Kommissionen har tilsidesat princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og retssikkerhedsprincippet, idet den har anvendt de den 31. januar 2012 i krafttrådte rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (1) på en støtteordning, der siden 2011 ikke mere er blevet anvendt, og som allerede er blevet erstattet af en ny støtteordning, der er godkendt af Kommissionen.

3.

Retlig fejl og begrundelsesmangel ved anvendelsen af rammebestemmelserne

—

Kommissionen har anlagt åbenbart urigtige skøn med hensyn til anvendelsen af forudsætningen for en overdragelsesakt vedrørende en tjeneste af almen interesse, navnlig hvad angår længden af overdragelsen. Desuden har den begået åbenbare fejl ved analysen af kompensationsbeløbet og tilsidesat forudsætningen om særskilt regnskabsførelse.

—

Ved efterprøvelsen af, om den overdragelsesakt, der kræves for en tjeneste af almen interesse, foreligger, er der ikke taget stilling til spørgsmålet, om den gratis overdragelse af grundarealer faktisk udgør en overdragelsesakt. Desuden har Kommissionen ikke foretaget en analyse af garantierne med henblik på at undgå overkompensation ved den vederlagsfrie overdragelse af grundarealer.

4.

En tilsidesættelse af artikel 106, stk. 2, TEUF

—

Den vederlagsfrie overdragelse og erhvervelsesstøtten er åbenbart unødvendig og uegnet til at nå det forfulgte mål om naturbeskyttelse.

—

Den omstændighed, at blot 13 naturplejende organisationer kunne ansøge om at blive omfattet af støtteforanstaltningen, er på ingen måde nødvendig eller begrundet med henblik på at gøre det muligt at varetage forpligtelsen til offentlig tjeneste i forbindelse med naturbeskyttelse.

(1)  Kommissionens afgørelse 2012/21/EU af 20.12.2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT 2012 L 7, s. 3), og Kommissionens meddelelse om Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) (EUT C 8, s. 15).