Appel iværksat den 13. maj 2016 af Binca Seafoods GmbH til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 11. marts 2016 i sag T-94/15, Binca Seafoods GmbH mod Europa-Kommissionen

(Sag C-268/16 P)

(2016/C 279/22)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Binca Seafoods GmbH (ved Rechtsanwalt H. Schmidt)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

I appelskriftet er der nedlagt påstand om ophævelse af Rettens kendelse af 11. marts 2016, sag T-94/15, hvorved Retten afviste appellantens annullationssøgsmål til prøvelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1358/2014 af 18. december 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår økologiske akvakulturdyrs oprindelse, opdrætspraksis for akvakulturdyr, foder til økologiske akvakulturdyr og produkter og stoffer, der er tilladt i produktionen af økologisk akvakultur, sammenholdt med en påstand om, at denne forordning annulleres i overensstemmelse hermed.

Appellanten gør gældende, at der er sket en tilsidesættelse af selskabets retlige grundlæggende rettigheder i henhold til artikel 47 i afsnit VI i Den Europæiske Unionens charter om grundlæggende rettigheder. Annullationssøgsmålet er blevet antaget til realitetsbehandling i henhold til grundene gennem primær EU-ret. Den grundlæggende rettighed i artikel 47, stk. 1, skal sikre, at der effektivt kan gøres brug af retsmidler, der er blevet antaget til realitetsbehandling i henhold til grundene. Rettens kendelse krænker appellanten i dennes ret til adgang til effektive retsmidler, som omhandlet i garantien for effektiv retsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47, stk. 1.

Appellanten gør gældende, at der er sket en krænkelse af selskabets grundlæggende rettighed i henhold til artikel [47], stk. 2, idet der gøres indgreb i selskabets grundlæggende ret til ikke-forskelsbehandling i henhold til artikel 21, og i selskabets grundlæggende rettighed i henhold til artikel 16 til den grundlæggende sikring af friheden til at oprette og drive egen virksomhed, uden at den af appellanten anlagte sag er blevet behandlet som effektivt retsmiddel. Retten har på upassende måde omformuleret formålet med selskabets søgsmål om at opnå beskyttelse mod konkurrenter til det andet formål om selv at komme til at nyde godt af forlængelsen af overgangsordningen, hvilket imidlertid ikke var formålet med appellantens annullationssøgsmål.

Appellanten gør gældende, at selskabet som udbyder af pangasius-akvakulturprodukter i Vietnam er blevet forskelsbehandlet i forhold til udbyderne af produkter fra akvakulturdyr — især udbydere i Den Europæiske Union — for hvilke overgangsordningerne ved den anfægtede forordning blev videreført efter udgangen af 2015, mens overgangsordningerne for pangasius sluttede.

Appellanten gør gældende, at selskabets konkurrenter som følge af vilkårlig begunstigelse kan udbyde deres produkter med betegnelsen »Bio«, mens appellanten er blevet nægtet dette. Selskabet gør gældende, at konkurrenterne har en unfair, uberettiget konkurrencefordel, idet de, selv om de ikke opfylder kravene i henhold til EU-økologiretten fuldt ud– har lov til at anvende betegnelsen »Bio«. Appellanten tilstræber at blive ligebehandlet af EU-lovgiver på passende måde.

Appellanten gør gældende, at der er sket en tilsidesættelse af det almindelige lighedsprincip i chartrets artikel 20, og at der foreligger en forskelsbehandling i henhold til artikel 21. Appellanten gør også gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af selskabets grundlæggende rettighed i henhold til chartrets artikel 16 til sikring af friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

(1)  EUT L 367, s. 97.