11.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Provinciale di Torino (Italien) den 15. april 2016 – Bimotor SpA mod Agenzia delle Entrate - Direzione Provinciale II di Torino

(Sag C-211/16)

(2016/C 251/10)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Provinciale di Torino

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bimotor SpA

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate - Direzione Provinciale II di Torino

Præjudicielt spørgsmål

Er fællesskabsbestemmelserne om moms (Rådets sjette direktiv 77/388/EØF (1) af 17.5.1977, som ændret ved direktiv 2002/38/EF (2) og direktiv 2006/112/EF (3)) til hinder for en national bestemmelse – såsom artikel 34, stk. 1, i lov nr. 388 af 23. december 2000 – hvorefter tilbagebetaling eller modregning af momstilgodehavender for hvert enkelt skatteår ikke er tilladt i deres fulde omfang, men alene op til en fastlagt øvre grænse?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 2002/38/EF af 7.5.2002 om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser (EFT L 128, s. 41).

(3)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).