A)

I den appellerede dom er der foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af EU-retten, idet det heri blev fastslået, at de i sagen påberåbte bestemmelser i artikel 122 TEUF og artikel 136 TEUF ikke udgør »et egnet retsgrundlag for en eventuel finansiel støtte fra Unionen ved etableringen af en stabilitetsmekanisme til fordel for medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige finansieringsproblemer«.

I henhold til artikel 136 TEUF, som ændret ved Det Europæiske Råds afgørelse 2011/199/EU (1) af 25. marts 2011, artikel 4, stk. 1, TEUF og artikel 5, stk. 2, TEUF, kan de medlemsstater, der har euroen som valuta, etablere en stabilitetsmekanisme og fastsætte bestemmelser om finansiel støtte. Kommissionen har i medfør artikel 352 TEUF en særlig beføjelse og frihed til at foreslå etablering af en sådan mekanisme som en foranstaltning, der er nødvendig for at gennemføre et af målene i traktaterne eller for stabiliteten i euroområdet.

B)

I den appellerede dom er der foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af EU-retten, idet det heri blev fastslået, at der ikke findes noget grundlag for at konkludere, hvilket på ingen måde blev påvist, at vedtagelsen af et nødretsprincip, »ville have til formål at styrke samordningen af budgetdisciplinen eller være omfattet af de økonomisk-politiske retningslinjer, som Rådet har beføjelse til at udarbejde med henblik på Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde«.

Hvis den planlagte foranstaltning — eftergivelse af en odiøs gæld — derimod fortolkes og anvendes korrekt, har den udelukkende til formål at styrke medlemsstaternes budgetdisciplin og sikre Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde (artikel 136, stk. 1, TEUF).

C)

I den appellerede dom er der foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af traktaterne og EU-retten, idet det heri blev udelukket, at artikel 122 TEUF kan udgøre et passende retsgrundlag i EU-lovgivningen med henblik på at vedtage et nødretsprincip.

I henhold til artikel 352 TEUF kan Kommissionen fremsætte et forslag for Rådet med henblik på vedtagelse af foranstaltninger til at sikre solidariteten mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 122, stk. 1, TEUF, eller yde finansiel støtte fra Unionen som omhandlet i artikel 122, stk. 2, TEUF til den medlemsstat, som befinder sig i alvorlige vanskeligheder, den ikke selv er herre over.

D)

I den appellerede dom er der foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af EU-retten, idet det heri blev fastslået, at Kommissionen har overholdt sin begrundelsespligt, da den vedtog den anfægtede afgørelse vedrørende afslag på registrering af forslaget til det europæiske borgerinitiativ. Begrundelsen for afslaget i den anfægtede afgørelse er utilstrækkelig og ukorrekt og udgør en tilsidesættelse af begrundelsespligten som omhandlet i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 211/2011.

E)

I den appellerede dom er der foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af EU-retten, idet det heri blev fastslået, at selv om det antages, at der eksisterer en folkeretlig regel, der fastsætter et nødretsprincip, hvorefter en medlemsstat kan undlade at tilbagebetale den offentlige gæld i helt udsædvanlige situationer, ville den blotte tilstedeværelse af et sådant folkeretligt princip under alle omstændigheder ikke være tilstrækkeligt til at danne grundlag for et lovgivningsinitiativ fra Kommissionen. Folkeretten og principperne heri udgør retskilder i EU-retten. De integreres og anvendes i EU-retten uden nogen form for betingelse. Kommissionen kan uden nogen form for specifik bestemmelse herom foreslå anvendelse af sådanne principper af højere rang, hvis den anser det for nødvendigt.

F)

I den appellerede dom er der foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af EU-retten, idet dommen har pålagt appellanten at betale Kommissionens omkostninger. Såfremt der var blevet foretaget en korrekt analyse i lyset af de ovenfor anførte elementer, ville appellanten have fået medhold, og Kommissionen ville være blevet pålagt at betale de pågældende omkostninger.