Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 9. juli 2009 –
Kommissionen mod Belgien

(Sag C-469/08)

»Traktatbrud – direktiv 2005/36/EF – anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«

Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 9)

Angående

Traktatbrud – manglende vedtagelse eller manglende underretning om vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22).

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.