1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 26 . maj 1982 , har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at kongeriget Danmark ved at opkraeve en afgift for sundhedskontrol ved indfoersel af jordnoedder og jordnoeddeprodukter fra andre medlemslande har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikel 9 og artikel 13 .

2 Den danske regering har ved indenrigsministeriets bekendtgoerelse nr . 7 af 7 . januar 1971 indfoert et forbud mod salg og overdragelse i Danmark af lev- nedsmidler indeholdende jordnoedder og jordnoeddeprodukter , hvori aflatoksin forekommer i paaviselig maengde . I bekendtgoerelsen foreskrives samtidig , at der kraeves en tilladelse fra myndighederne til at importere jordnoedder og visse jordnoeddeprodukter , naar de skal saelges som levnedsmidler eller anvendes til fremstilling af levnedsmidler . Tilladelsen udstedes kun , saafremt § § LO : § 3583 § LU : det ved fremlaeggelse af en analyseattest udstedt af et dansk laboratorium paa grundlag af en systematisk sundhedskontrol er godtgjort , at varen ikke indeholder aflatoksin i paaviselig maengde . Med dette formaal for oeje omfatter kontrollen proeveudtagning samt laboratorieanalyser .

3 Da aflatoksin , selv i meget smaa doser , hoerer til de kraftigst virkende kraeftfremkaldende stoffer , har Kommissionen anerkendt , at den saaledes udfoerte kontrol er berettiget i henhold til traktatens artikel 36 .

4 Det danske laboratorium , som skal foretage analysen , anvises af direktoeren for statens levnedsmiddelinstitut . Denne kan imidlertid i visse tilfaelde godkende en analyseattest udstedt af et udenlandsk laboratorium paa grundlag af proeveudtagning og analyse foretaget i det paagaeldende land .

5 Bekendtgoerelsen bestemmer i § 5 , stk . 3 , at omkostningerne ved undersoegelse og proeveudtagning afholdes af importoeren .

6 Der er enighed om , at der ikke produceres jordnoedder i Danmark .

7 Den danske levnedsmiddellov , som udgoer hjemmelen for den naevnte bekendtgoerelse , indeholder to kontrolordninger for levnedsmidler . Lovens § 44 omhandler en almindelig sundhedskontrol , der varetages af kommunerne , og hvis omkostninger daekkes over kommuneskatten , mens § 41 bemyndiger ressortministeren til ved bekendtgoerelse at fastsaette en saerlig sundhedskontrol af visse levnedsmidler . I sidstnaevnte tilfaelde betales udgifterne til laboratoriekontrollen af den paagaeldende virksomhed . Hertil kommer en raekke saerlige love , hvorefter visse andre levnedsmidler underkastes en statslig sundheds- og kvalitetskontrol ; omkostningerne herved afholdes af producenter og importoerer , i det mindste for de fleste beroerte produkters vedkommende , saaledes for margarine , fjerkrae , fisk , aeg og maelk samt heraf fremstillede produkter .

8 Den danske regering har i medfoer af levnedsmiddellovens § 41 udstedt en raekke bekendtgoerelser , dels om tilsaetningsstoffer til levnedsmidler , dels om produkter , som allerede i naturlig tilstand antages at indebaere en saerlig risiko , nemlig paranoedder og jordnoedder .

§ 1983_SAG158/82 § LO : § 3584 § LU : 9 Kommissionen har gjort gaeldende , at den omhandlede afgift , i overensstemmelse med Domstolens praksis , maa betragtes som en afgift med tilsvarende virkning som told , der er forbudt efter EOEF-traktatens artikel 9 og artikel 13 , da der er tale om en oekonomisk byrde , som ensidigt paalaegges importerede varer , udelukkende fordi de passerer graensen .

10 Kommissionen har videre anfoert , at selv om afgiften ikke er en told i egentlig forstand , og selv om den ikke tilfalder staten , kan den ikke begrundes med , at den skulle udgoere et vederlag for en til importoeren faktisk erlagt tjenesteydelse , da sundhedskontrollen ikke er indfoert for at varetage nogen privat interesse , men af hensyn til offentligheden og til beskyttelse af menneskers sundhed .

11 Kommissionen mener endelig , at det ikke kan haevdes , at afgiften er et led i en generel intern afgiftsordning , jfr . traktatens artikel 95 , og derfor ikke omfattet af forbudet efter traktatens artikel 9 og artikel 13 . Naar der ikke findes identiske eller lignende indenlandske produkter , kan en afgift paa indfoerte produkter nemlig kun betragtes som en intern afgift , saafremt den er et led i »en generel intern afgiftsordning , der systematisk og efter objektive kriterier anvendes paa kategorier af produkter , uanset disses oprindelse« ( dom af 3 . 2 . 1981 , Kommissionen mod Frankrig , sag 90/79 , Sml ., s . 283 , »Reprografi« ). I den foreliggende sag opkraeves afgiften imidlertid udelukkende ved import af jordnoedder og jordnoeddeprodukter .

12 Den danske regering har til gengaeld bestridt , at der er tale om en egentlig statsafgift . Det drejer sig derimod om betalingen for en analyse foretaget af et laboratorium , som selv fastsaetter beloebet paa grundlag af de dermed forbundne omkostninger . Selv om man maatte anse denne betaling som en afgift , udgoer den ikke en afgift med tilsvarende virkning som told _ idet den ikke opkraeves paa grund af graensepassagen _ men den svarer til en intern afgift , som udgoer et led i en generel intern afgiftsordning , der systematisk og efter objektive kriterier anvendes paa kategorier af produkter , uanset disses oprindelse .

§ § LO : § 3585 § LU : 13 Virkningerne af afgiften er efter regeringens opfattelse hverken formelt eller reelt diskriminerende , da der ikke findes en identisk eller lignende indenlandsk produktion . Den byrde , som paalaegges importen ved den omtvistede afgift , er ubetydelig .

14 Ifoelge den danske regering udgoer jordnoedder ( samt paranoedder ) en saerlig gruppe produkter , som er defineret systematisk og efter objektive kriterier i den forstand , at kun disse produkter indebaerer en saerlig alvorlig risiko .

15 Det er den danske regerings opfattelse , at i henhold til Domstolens praksis , isaer ovennaevnte dom af 3 . februar 1981 , indeholder artikel 95 ikke et forbud mod , at medlemsstaterne opkraever en intern afgift af importerede produkter i tilfaelde , hvor der ikke findes identiske eller lignende indenlandske varer eller andre former for produktion , som ville kunne beskyttes . Der er her tale om en »bona fide afgift« , da den valgte opkraevningsmetode ville have vaeret den samme , hvis der blev produceret jordnoedder i Danmark .

16 Den danske regering har yderligere anfoert , at den valgte kontrolordning vedroerende de omhandlede produkter er et udslag af et almindeligt dansk lovgivningsprincip , der har vaeret gaeldende i Danmark siden 1950 , og som finder ensartet anvendelse paa en raekke importerede og dansk producerede levnedsmidler samt foderstoffer .

17 Endelig er det ifoelge regeringen principielt de nationale myndigheder , der ud fra politiske hensyn afgoer , om omkostningerne ved sundhedskontrol skal afholdes af det offentlige eller af forbrugerne . Den omstaendighed , at de offentlige myndigheder er ansvarlige for beskyttelsen af sundheden , indebaerer ikke , at omkostningerne i forbindelse med kontrollen noedvendigvis skal afholdes af det offentlige .

18 Indledningsvis bemaerkes , at det foelger af Domstolens faste praksis , at enhver ensidigt paalagt oekonomisk byrde , uanset betegnelse og opkraevningsmaade , som rammer varerne , fordi de passerer graense , men som ikke er en told i egentlig forstand , udgoer en afgift med tilsvarende virkning som told , jfr . traktatens artikler 9 , 12 , 13 og 16 , ogsaa selv om afgiften ikke tilfalder staten .

§ 1983_SAG158/82 § LO : § 3586 § LU : 19Dette princip fraviges kun , hvis den paagaeldende byrde udgoer et forholdsmaessigt vederlag for en til importoeren faktisk erlagt tjenesteydelse , eller hvis den opkraeves som led i en almindelig intern afgiftsordning , der systematisk og efter samme kriterier anvendes paa indenlandsk producerede og importerede eller eksporterede produkter .

20 Den danske regering har under sagen erkendt , at den omtvistede afgift ikke er en modydelse for en til importoeren erlagt tjenesteydelse . Regeringen har derimod haevdet , at der er tale om en afgift , som udgoer et led i en generel intern afgiftsordning .

21 I denne forbindelse bemaerkes , at en importafgift ifoelge Domstolens faste praksis kun kan betragtes som en intern afgift , jfr . artikel 95 , hvis den er et led i en generel ordning , der systematisk og efter objektive kriterier anvendes paa kategorier af produkter , uanset disses oprindelse .

22 Domstolen har ganske vist , som med rette fremhaevet af den danske regering , anerkendt , at en afgift , som paalaegges et produkt , der er indfoert fra en anden medlemsstat , ikke udgoer en afgift med tilsvarende virkning som told , blot fordi der ikke findes et identisk eller lignende nationalt produkt , men at den ogsaa i et saadant tilfaelde kan udgoere en intern afgift , jfr . traktatens artikel 95 , hvis den opfylder ovennaevnte krav .

23 Imidlertid er det ikke paa grundlag af de omstaendigheder , som den danske regering har forelagt Domstolen til stoette for sin antagelse af , at artikel 95 finder anvendelse , muligt at konkludere , at den omtvistede afgift er et led i en generel intern afgiftsordning .

24 Saaledes har den danske regering erkendt , at den gruppe produkter , som paalaegges den omtvistede afgift , og som er afgraenset ud fra risikoen for aflatoksinforgiftning , kun omfatter jordnoedder og jordnoeddeprodukter samt paranoedder . Et saa begraenset antal produkter opfylder ikke kriteriet »hele kategorier af . . . produkter« ( dom af 22 . 3 . 1977 , Steinike og Weinlig , sag 78/76 , Sml ., s . 595 ), idet dette begreb forudsaetter en mere omfattende maengde af produkter , som er defineret ved generelle og objektive kriterier .

§ § LO : § 3587 § LU : 25 For saa vidt angaar den danske regerings argument om , at der i Danmark gaelder et almindeligt lovgivningsprincip , hvorefter omkostningerne ved den almindelige sundhedskontrol afholdes af skatteyderne , mens omkostningerne ved laboratorieundersoegelserne i henhold til den saerlige sundhedskontrol af visse levnedsmidler afholdes af de beroerte virksomheder , skal det understreges , at en sondring mellem den almindelige kontrol og en saakaldt »saerlig« kontrol ikke i sig selv er et tilstraekkeligt praecist , og da slet ikke et tilstraekkeligt objektivt , kriterium til at danne grundlag for en generel intern afgiftsordning som omhandlet i den ovennaevnte retspraksis . Regeringen har ikke godtgjort , at de to former for kontrol objektivt adskiller sig fra hinanden , f.eks . ved den tekniske fremgangsmaade . Yderligere er det ogsaa ved den almindelige kontrol i visse tilfaelde noedvendigt med laboratorieundersoegelser , som svarer til de undersoegelser , der foretages ved den saerlige kontrol .

26 For saa vidt angaar de produkter , som er omfattet af bekendtgoerelser , udstedt med hjemmel i levnedsmiddellovens § 41 , fremgaar det af sagen , at der er tale dels om levnedsmidler , som underkastes en kontrol med henblik paa at sikre , at der er tilsat visse naeringsstoffer , dels om produkter , som betragtes som farlige paa grund af en vis sundhedsrisiko , nemlig jordnoedder og paranoedder . Naar henses til den forskel med hensyn til art , indhold og formaal , der bestaar mellem de former for kontrol , som gaelder for hver af disse to grupper , er det ikke muligt at anse de afgifter , som opkraeves for jordnoedder og paranoedder , som omfattet af samme ordning som de afgifter , der opkraeves for kontrollen med tilsaetningsstoffer .

27 Det foelger af det anfoerte , at den danske regering ikke har godtgjort , at den omtvistede afgift opfylder de betingelser , som en generel intern afgiftsordning maa opfylde .

28 Det maa derfor konstateres , at kongeriget Danmark ved at opkraeve en afgift for sundhedskontrol ved indfoersel af jordnoedder og jordnoeddeprodukter har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikel 9 og artikel 13 .

§ 1983_SAG158/82 § LO : § 3588 § LU : Sagens omkostninger

29 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegte , der har tabt sagen , maa derfor betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 . Kongeriget Danmark har ved at opkraeve en afgift for sundhedskontrol ved indfoersel af jordnoedder og jordnoeddeprodukter tilsidesat de forpligtelser , der paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikel 9 og artikel 13 .

2.Kongeriget Danmark betaler sagens omkostninger .