BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Kommissionen fastlægger i sit forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 (FFR-forslaget)[1] de budgetmæssige rammer og vigtigste retningslinjer for den fælles landbrugspolitik. På denne baggrund fremlægger Kommissionen en række forordninger om lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 sammen med en konsekvensanalyse af alternative scenarier for udviklingen af politikken.

De nuværende reformforslag er baseret på meddelelsen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020[2], som skitserede overordnede politiske handlemuligheder for at imødekomme de fremtidige udfordringer for landbrug og landdistrikter og for at opfylde de mål, der er opstillet for den fælles landbrugspolitik, nemlig 1) bæredygtig fødevareproduktion, 2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats, og 3) afbalanceret territorial udvikling. Reformens retningslinjer i meddelelsen har siden fået bred opbakning både i den interinstitutionelle debat[3] og i høringen af interessenter, der fandt sted inden for rammerne af konsekvensanalysen.

Et fælles tema, som er opstået under denne proces, er behovet for at fremme ressourceeffektiviteten med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for EU's landbrug og landdistrikter i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, således at strukturen af den fælles landbrugspolitik bevares omkring to søjler, der bruger supplerende instrumenter for at nå de samme mål. Søjle I omfatter direkte betalinger og markedsforanstaltninger med en grundlæggende årlig indkomststøtte til EU's landbrugere og støtte i tilfælde af specifikke markedsforstyrrelser, mens søjle II omfatter udvikling af landdistrikterne, hvor medlemsstaterne udarbejder og medfinansierer flerårige programmer under en fælles ramme[4].

Gennem successive reformer har den fælles landbrugspolitik øget markedsorienteringen for landbruget, ydet indkomststøtte til producenterne, sikret bedre integration af miljøkrav og styrket støtten til udvikling af landdistrikterne som en integreret politik for udvikling af landdistrikterne i hele EU. Samme reformproces har imidlertid medført krav om en bedre fordeling af støtten mellem og i medlemsstaterne samt opfordringer til en bedre målretning af foranstaltninger med sigte på at tackle miljømæssige udfordringer og bedre tackle den øgede markedsvolatilitet.

Tidligere reformer har hovedsagelig reageret på endogene udfordringer, fra enorme overskud til fødevaresikkerhedskriser. De har givet gode resultater for EU på både hjemmemarkedet og den internationale front. Men de fleste af de aktuelle udfordringer skyldes faktorer uden for landbruget og vil således kræve en bredere politisk reaktion.

Presset på landbrugsindkomsterne forventes at fortsætte, da landbrugerne står over for flere risici, en nedgang i produktiviteten og avancepres på grund af stigende råvarepriser. Der er derfor behov for at opretholde indkomststøtten og styrke instrumenterne for at sikre en bedre forvaltning af risici og håndtering af krisesituationer. Et stærkt landbrug er afgørende for EU's fødevareindustri og den globale fødevaresikkerhed.

Samtidig opfordres landbrug og landdistrikter til at forstærke deres indsats for at opfylde de ambitiøse klima- og energipolitiske mål og strategien for biodiversitet, som indgår i Europa 2020-dagsordenen. Landbrugere, som sammen med skovbrugere udgør de vigtigste arealforvaltere, har brug for støtte til at indføre og opretholde landbrugssystemer og -praksis, som er specielt gunstige for miljø- og klimamål, fordi markedspriserne ikke afspejler leveringen af sådanne offentlige goder. Det er også vigtigt, at landdistrikternes forskellige potentialer udnyttes bedst muligt, så de bidrager til inklusiv vækst og samhørighed.

Den fremtidige fælles landbrugspolitik vil derfor ikke blive en politik, der kun tilgodeser en mindre, men væsentlig del af EU's økonomi, men også en politik af strategisk betydning for fødevaresikkerhed, miljøet og den territoriale balance. Deri ligger EU-merværdien af en reel fælles politik, der giver den mest effektive udnyttelse af begrænsede budgetressourcer med hensyn til at bevare et bæredygtigt landbrug i hele EU, finde en løsning på vigtige grænseoverskridende spørgsmål, som f.eks. klimaændringer og styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne, og samtidig give fleksibilitet i gennemførelsen for at imødekomme lokale behov.

I henhold til de regler, der er fastlagt i FFR-forslaget, skal den fælles landbrugspolitik fastholde sin tosøjlestruktur, idet budgettet for hver søjle fastholdes nominelt i 2013, med et klart fokus på resultater for de vigtigste EU-prioriteter. Direkte betalinger skal fremme bæredygtig produktion gennem tildeling af 30 % af deres budgetmidler til obligatoriske foranstaltninger, der er til gavn for klimaet og miljøet. Betalinger skal gradvis konvergere, og betalinger til store modtagere skal gradvis nedsættes. Udvikling af landdistrikterne skal indgå i en fælles strategisk ramme med andre EU-fonde med delt forvaltning med en mere resultatorienteret tilgang og klarere og bedre forudgående betingelser. Endelig skal finansieringen af den fælles landbrugspolitik med hensyn til markedsforanstaltninger styrkes med to instrumenter, der ikke indgår i FFR: 1) en nødreserve til at reagere på krisesituationer og 2) en udvidelse af anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

På dette grundlag er hovedelementerne i de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 fastsat i følgende forordninger:

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (”forordningen om direkte betalinger”).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (FMO-forordningen).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (”forordningen om udvikling af landdistrikterne”).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning)”.

– Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013.

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere.

Forordningen om udvikling af landdistrikterne bygger på det forslag, som blev forelagt af Kommissionen den 6. oktober 2011, hvor der fastlægges fælles regler for alle fonde, der er omfattet af en fælles strategisk ramme[5]. En forordning vil følge ordningen for de socialt dårligst stillede personer, for hvilke finansieringen nu findes under en anden post i den flerårige finansielle ramme.

Desuden er nye regler for offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere, hvor der tages hensyn til indsigelser fra EU-Domstolen, ligeledes under forberedelse med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige måde at forene støttemodtagernes ret til beskyttelse af personoplysninger med princippet om åbenhed.

2.           RESULTATER AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

På grundlag af en evaluering af den nuværende politikramme og en analyse af de fremtidige udfordringer og behov vurderes tre alternative scenarier i konsekvensanalysen, ligesom virkningerne sammenlignes. Dette er resultatet af en lang proces, der startede i april 2010 og styres af en tværtjenstlig gruppe, som samler omfattende kvantitativ og kvalitativ analyse, herunder fastsættelse af et udgangsniveau i form af mellemfristede fremskrivninger for landbrugsmarkeder og indkomst frem til 2020 samt modellering af virkningerne af de forskellige politiske scenarier på sektorens økonomi.

Følgende tre scenarier beskrives i konsekvensanalysen: 1) en justering, der fortsætter med den nuværende politiske ramme, samtidig med at dens vigtigste mangler, f.eks. fordeling af direkte betalinger, håndteres, 2) et integrationsscenario, der medfører store politiske ændringer i form af bedre målretning og grønnere direkte betalinger og en forstærket strategisk målrettet politik for udvikling af landdistrikterne i bedre samordning med andre EU-politikker samt en udvidelse af retsgrundlaget for at sikre en bredere vifte af producentsamarbejde, og 3) et scenario, hvor politikkens fokus skifter udelukkende til miljøet med en gradvis udfasning af direkte betalinger, forudsat at produktionskapaciteten kan vedligeholdes uden støtte, og at de socioøkonomiske behov i landdistrikterne kan tilgodeses af andre politikker.

På baggrund af den økonomiske krise og presset på de offentlige finanser, som EU har reageret på med Europa 2020-strategien og FFR-forslaget, lægger alle tre scenarier forskellig vægt på hver af de tre politiske målsætninger for den fremtidige fælles landbrugspolitik, som sigter mod et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug i levedygtige landdistrikter. Med henblik på en bedre afstemning med Europa 2020-strategien, især med hensyn til ressourceeffektivitet, vil det blive stadig vigtigere at forbedre landbrugets produktivitet gennem forskning, vidensoverførsel og fremme af samarbejde og innovation (herunder gennem det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed). Eftersom EU's landbrugspolitik ikke længere opererer inden for et handelsforvridende politisk miljø, forventes der yderligere pres på sektoren fra yderligere liberalisering, navnlig inden for rammerne af Dohadagsordenen for udvikling eller et frihandelsområde med Mercosur.

De tre politiske scenarier blev udarbejdet under hensyntagen til de præferencer, som blev udtrykt i den høring, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen. Interesserede parter blev opfordret til at indsende bidrag mellem den 23. november 2010 og den 25. januar 2011, og et rådgivende udvalg blev nedsat den 12. januar 2011. Hovedpunkterne er sammenfattet nedenfor[6]:

– Der er bred enighed blandt interessenterne om behovet for en stærk fælles landbrugspolitik baseret på en struktur med to søjler for at tackle udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og territorial udvikling.

– De fleste respondenter finder, at den fælles landbrugspolitik bør spille en rolle i stabiliseringen af markeder og priser.

– Interessenterne har forskellige meninger om målretning af støtte (navnlig omfordeling af direkte støtte og nedsættelse af betalinger).

– Der er enighed om, at begge søjler kan spille en vigtig rolle i forhold til at optrappe klimaindsatsen og øge de miljømæssige præstationer til gavn for EU's samfund. Mange landbrugere antager, at dette sker allerede i dag, men den bredere offentlighed hævder, at søjle I-betalinger kan anvendes mere effektivt.

– Respondenterne ønsker, at alle dele af EU, herunder i ugunstigt stillede områder, skal deltage i den fremtidige vækst og udvikling.

– Integrationen af den fælles landbrugspolitik med andre politikker, f.eks. miljø, sundhed, handel og udvikling, blev understreget af mange respondenter.

– Innovation, udvikling af konkurrencedygtige virksomheder og levering af offentlige goder til EU-borgere betragtes som måder at tilpasse den fælles landbrugspolitik til Europa 2020-strategien på.

I konsekvensanalysen blev de tre alternative politiske scenarier således sammenlignet:

Scenariet med et nyt fokus vil fremskynde strukturtilpasningen i landbrugssektoren og flytte produktionen til de mest omkostningseffektive områder og mest profitable sektorer. Der vil ganske vist blive afsat betydeligt flere midler til miljøet, men det vil også udsætte sektoren for større risici som følge af begrænsede muligheder for markedsintervention. Det vil desuden medføre betydelige sociale og miljømæssige omkostninger, da de mindst konkurrencedygtige områder vil få et stort indkomsttab og en betydelig miljøforringelse, eftersom politikken ville miste løftestangseffekten af direkte betalinger kombineret med krydsoverensstemmelseskravene.

I den anden ende af spektret vil tilpasningsscenariet være den bedste mulighed for politisk kontinuitet med begrænsede, men håndgribelige forbedringer i såvel landbrugets konkurrenceevne som i miljøresultaterne. Men der er alvorlig tvivl om, hvorvidt dette scenario i tilstrækkeligt omfang vil kunne imødekomme de vigtige klima- og miljømæssige udfordringer i fremtiden, som også understøtter landbrugets langsigtede bæredygtighed.

Integrationsscenariet giver fornyelse med større målretning og grønnere direkte betalinger. Analysen viser, at miljøvenlighed kan opnås til en rimelig pris for landbrugerne, selv om der ikke kan undgås visse administrative byrder. En ny dynamik i udviklingen af landdistrikterne er ligeledes mulig, forudsat at de nye muligheder udnyttes effektivt af medlemsstater og regioner, og at den fælles strategiske ramme med andre EU-midler ikke fjerner synergierne med søjle I eller svækker udviklingen af landdistrikternes særlige, stærke sider. Med den rette balance vil dette scenario være bedst til at tackle langsigtet bæredygtighed i landbruget og landdistrikterne.

På dette grundlag konkluderes det i konsekvensanalysen, at integrationsscenariet er mest afbalanceret ved gradvist at tilpasse den fælles landbrugspolitik til EU's strategiske mål, og denne balance findes også i gennemførelsen af de forskellige elementer i de lovgivningsmæssige forslag. Det vil også være vigtigt at udvikle en evalueringsramme for at måle opfyldelsen af den fælles landbrugspolitik med et fælles sæt af indikatorer, der er knyttet til de politiske målsætninger.

Forenkling har været en vigtig faktor gennem hele processen og bør styrkes på en række forskellige måder, f.eks. i strømliningen af krydsoverensstemmelse og markedsinstrumenter eller udformningen af ordningen for mindre landbrugere. Desuden bør grønnere direkte betalinger udformes på en sådan måde, at de mindsker de administrative byrder, herunder udgifter til kontrol.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Det foreslås at bevare den nuværende struktur af den fælles landbrugspolitik i to søjler med årlige obligatoriske generelle foranstaltninger under søjle I suppleret med frivillige foranstaltninger, der er bedre skræddersyet til de nationale og regionale særpræg i henhold til en flerårig programmeringsstrategi i søjle II. Den nye konstruktion af direkte betalinger har dog til formål bedre at udnytte synergien med søjle II, som igen er placeret under en fælles strategisk ramme for bedre at koordinere med andre EU fonde med delt forvaltning.

På dette grundlag er den nuværende struktur med fire grundlæggende retlige instrumenter også fastholdt, om end med et udvidet omfang af finansieringsforordningen for at samle fælles bestemmelser i, hvad der nu kaldes den horisontale forordning.

Forslagene overholder nærhedsprincippet. Den fælles landbrugspolitik er en virkelig fælles politik: det er et område, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, som foregår på EU-plan med henblik på at sikre et bæredygtigt og diversificeret landbrug i hele EU, og som behandler vigtige grænseoverskridende spørgsmål, f.eks. klimaændringer og styrket solidaritet mellem medlemsstaterne. I lyset af betydningen af de fremtidige udfordringer for fødevaresikkerhed, miljøet og territorial balance er den fælles landbrugspolitik stadig en strategisk vigtig politik, som skal sikre den mest effektive reaktion på de politiske udfordringer og den mest effektive udnyttelse af budgetmidlerne. Desuden foreslås det at opretholde den nuværende struktur med instrumenter i to søjler, hvor medlemsstaterne har større spillerum til at skræddersy løsninger til deres lokale forhold og ligeledes medfinansiere søjle II. Det nye europæiske innovationspartnerskab og værktøjet til risikostyring er også placeret under søjle II. Samtidig vil politikken være mere på linje med Europa 2020-strategien (herunder en fælles ramme med andre EU-fonde), og en række forbedringer og forenklinger vil blive indført. Endelig viser den analyse, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen, klart, hvilke omkostninger det vil få ikke at gøre noget i form af negative økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser.

I lyset af den nye FMO-forordning er det også nødvendigt at ændre Rådets forordning (EU) nr. ... om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Den foreslåede forordning, som har traktatens artikel 43, stk. 3, som retsgrundlag, indeholder betingelserne for Kommissionens fastsættelse af visse former for støtte og restitutioner såsom støttebeløb til levering af mejeriprodukter til børn, eksportrestitutioner og specifikke bestemmelser om eksportrestitutioner for korn og ris.

4.           BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

FFR-forslaget foreskriver, at en væsentlig del af EU's budget fortsat bør afsættes til landbruget, som er en fælles politik af strategisk betydning. I løbende priser foreslås det således, at den fælles landbrugspolitik bør fokusere på sine kerneaktiviteter med 317,2 mia. EUR afsat til søjle I og 101,2 mia. EUR til søjle II i perioden 2014-2020.

Søjle I- og søjle II-finansiering suppleres med yderligere midler på 17,1 mia. EUR bestående af 5,1 mia. EUR til forskning og innovation, 2,5 mia. EUR til fødevaresikkerhed og 2,8 mia. EUR til fødevarebistand til socialt dårligt stillede under andre udgiftsområder i FFR samt af 3,9 mia. EUR i en ny reserve til kriser i landbruget og op til 2,8 mia. EUR i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen uden for FFR, således at det samlede budget udgør 435,6 mia. EUR i perioden 2014-2020.

Hvad angår fordeling af støtten blandt medlemsstaterne, foreslås det, at alle medlemsstater med direkte betalinger på under 90 % af EU-gennemsnittet vil få fjernet en tredjedel af denne forskel. De nationale lofter i forordningen om direkte betalinger beregnes på dette grundlag.

Fordelingen af støtte til udvikling af landdistrikterne er baseret på objektive kriterier, der er knyttet til de politiske målsætninger under hensyntagen til den nuværende fordeling. Som det er tilfældet i dag, bør mindre udviklede regioner fortsat kunne få højere medfinansieringssatser, der også vil gælde for bestemte foranstaltninger såsom vidensoverførsel, producentorganisationer, samarbejde og Leader.

Der indføres en vis fleksibilitet mellem søjlerne (op til 5 % af de direkte betalinger): fra søjle I til søjle II, for at medlemsstaterne skal kunne styrke deres politik til udvikling af landdistrikterne, og fra søjle II til søjle I for de medlemsstater, hvor størrelsen af de direkte betalinger ligger under 90 % af gennemsnittet for EU.

Oplysninger om de finansielle følger af forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik er anført i den finansieringsoversigt, der ledsager forslagene.

2011/0287 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder”[7] blev der gjort rede for potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik efter 2013. På baggrund af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra den 1. januar 2014. Denne reform bør omfatte alle den fælles landbrugspolitiks vigtigste instrumenter, herunder Rådets forordning (EU) nr. [KOM(2010) 799] af […] om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)[8].

(2) I lyset af anvendelsesområdet for reformen af den fælles landbrugspolitik og navnlig erstatningen af forordning [KOM(2010) 799] med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …… af … [KOM(2011) 626] om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)[9], er det hensigtsmæssigt at tilpasse de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EU) nr. [KOM(2011) 193] af …. om foranstaltninger til fastsættelse af støtte, restitutioner og priser i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter[10]. For klarhedens skyld er det nødvendigt at ophæve nævnte forordning og erstatte den med en ny.

(3) For at sikre at ordningen for støtte til uddeling af mejeriprodukter til børn i uddannelsesinstitutioner fungerer korrekt, og at ordningen administreres fleksibelt, bør der opstilles passende betingelser for fastsættelse af støttebeløb for de mælke- og mejeriprodukter, der er støtteberettigede.

(4) For at sikre at eksportrestitutionsordningen fungerer korrekt, bør der opstilles passende betingelser for fastsættelse af restitutionsbeløb. For korn og ris bør der endvidere opstilles passende betingelser for fastsættelse af korrektionsbeløb og justering af restitutionsbeløb på linje med eventuelle ændringer af interventionsprisen.

(5) I henhold til forordning (EU) nr. [KOM(2010) 799] vil flere sektorforanstaltninger, herunder ordningen for produktionsrestitution i sukkersektoren, udløbe ved udgangen af sukkerproduktionsåret 2014/15. Efter ophævelsen af forordning (EU) nr. [KOM(2010) 799] bør de relevante bestemmelser i nævnte forordning vedrørende den pågældende ordning imidlertid fortsat gælde, indtil de pågældende ordninger udløber. Derfor bør foranstaltningerne til fastsættelse af produktionsrestitution for produkter i sukkersektoren, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. [KOM(2011) 193], fortsat gælde indtil udgangen af produktionsåret 2014/2015.

(6) For at sikre at den fælles landbrugspolitik løbende forvaltes effektivt, bør reglerne for fastsættelse af de i denne forordning anførte støttebeløb, restitutioner og priser begrænses til de generelle betingelser for fastsættelse af de konkrete beløb under hensyn til de i hvert tilfælde gældende særlige omstændigheder. For at sikre at der opstilles ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, bør Kommissionen have gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte sådanne beløb. Beføjelserne bør udøves med bistand fra den komité, der er nedsat ved artikel 162, stk. 1, i forordning (EU) nr. [KOM(2011).…], og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[11]. For at sikre at Kommissionen hurtigt kan reagere på hurtigt skiftende markedsvilkår, bør den endvidere have beføjelse til at fastsætte nye restitutionsbeløb og, for så vidt angår korn og ris, beføjelse til at tilpasse korrektionsbeløb, uden at forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Anvendelsesområde

Med denne forordning vedtages der foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, der er oprettet ved forordning (EU) nr. [KOM(2011)....] (fusionsmarkedsordningsforordningen eller FMO-forordningen).

Artikel 2 Støtte til uddeling af mejeriprodukter til børn

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter støtten til mejeriprodukter, der uddeles til børn, jf. artikel 24 i FMO-forordningen, idet den tager hensyn til behovet for i tilstrækkelig grad at fremme uddelingen af mejeriprodukter til uddannelsesinstitutioner.

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter støtten til andre støtteberettigede mejeriprodukter end mælk, idet den tager hensyn til mælkebestanddelen i de pågældende produkter.

De i stk. 1 og 2 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 162, stk. 2, i FMO-forordningen.

Artikel 3 Fastsættelse af eksportrestitution

1.           Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter eksportrestitutioner, jf. artikel 135 i FMO-forordningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2, i FMO-forordningen.

2.           De i stk. 1 omhandlede restitutioner kan fastsættes:

a)      med regelmæssige mellemrum, for så vidt angår en liste over produkter, der fastsættes i henhold til stk. 1

b)      ved licitation for korn, ris, sukker, mælk og mejeriprodukter.

Restitutionsbeløbet kan om nødvendigt tilpasses af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter enten på anmodning af en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ.

3.           Når restitution for et givet produkt fastsættes, tages der hensyn til et eller flere af følgende aspekter:

a)      den nuværende situation og den forventede fremtidige udvikling med hensyn til:

i)        priser og disponible mængder af produktet på markedet i EU

ii)       priser for produktet på verdensmarkedet.

b)      målsætningerne for den fælles markedsordning, som er at skabe ligevægt og en naturlig udvikling i priserne og handelen på dette marked

c)      behovet for at undgå forstyrrelser, som vil kunne medføre langvarig uligevægt mellem udbud og efterspørgsel på markedet i EU

d)      de økonomiske aspekter af den foreslåede eksport

e)      begrænsninger som følge af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 218

f)       behovet for at skabe ligevægt mellem anvendelsen af EU-basisprodukter i fremstillingen af forarbejdede produkter, der skal eksporteres til tredjelande, og anvendelsen af tredjelandsprodukter, som er indført under forædlingsordninger

g)      de mest fordelagtige afsætnings- og transportomkostninger fra markedet i EU til havne i EU eller til andre eksportsteder sammen med forsendelsesomkostninger til bestemmelseslandene

h)      efterspørgslen på markedet i EU

i)       for så vidt angår svinekød, æg og fjerkrækød, forskellen mellem priserne i EU og priserne på verdensmarkedet for den mængde foderkorn, der i EU er nødvendig for at fremstille produkterne i de pågældende sektorer.

Artikel 4 Særlige foranstaltninger for eksportrestitutioner for korn og ris

1.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte et korrektionsbeløb for den eksportrestitution, der er fastsat for korn og ris. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2, i FMO-forordningen. Kommissionen kan om nødvendigt ved hjælp af gennemførelsesretsakter ændre korrektionsbeløbene.

Kommissionen kan anvende stk. 1 på produkter i korn- og rissektoren, der eksporteres i form af forarbejdede varer i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009[12].

2.           For de første tre måneder af produktionsåret er restitutionen for eksport af malt, der enten var oplagret ved udgangen af det foregående produktionsår eller fremstilles af byg, som var oplagret på nævnte tidspunkt, lig med den restitution, der ville have været gældende for den pågældende eksportlicens for eksport i løbet af den sidste måned af det foregående produktionsår.

3.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter justere den restitution, der er fastsat i henhold til artikel 136, stk. 2, i FMO-forordningen, for de produkter, som er opført i bilag I, del I, litra a) og b), til FMO-forordningen, på linje med enhver ændring af interventionsprisen.

Første afsnit kan helt eller delvis anvendes på de produkter, der er opført i bilag I, del I, litra c) og d), til FMO-forordningen, og på de produkter, der er opført i del I i nævnte bilag og eksporteres i form af forarbejdede varer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1216/2009. I så fald korrigerer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter den i første afsnit omhandlede justering ved at anvende en koefficient, der udtrykker forholdet mellem mængden af basisprodukt og mængden af basisprodukt i det eksporterede forarbejdede produkt eller anvendt i de eksporterede produkter.

De i første og andet afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 162, stk. 2, i FMO-forordningen.

Artikel 5 Ophævelse

1.           Forordning (EU) nr. […] ophæves.

Artikel 4 i forordning (EU) nr. [...] anvendes dog inden for sukkersektoren til den 30. september 2015.

2.           Henvisninger til forordning (EU) nr. [...] gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 6 Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG SAMMENIGNINGSTABEL, JR. ARTIKEL 6

Forordning (EU) nr. […] || Denne forordning

1 || 1

2 || -

3 || -

4 || -

5 || -

6 || -

7 || 2

8 || -

9 || 3

10 || 4

11 || -

12 || -

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

-        Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[13]

Politikområde 05 under udgiftsområde 2.

1.3. Forslagets/initiativets art (lovgivningsramme for den fælles landbrugspolitik efter 2013)

x Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[14]

x Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

x Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

For at fremme effektiv udnyttelse af ressourcerne med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst inden for EU's landbrug og udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien har den fælles landbrugspolitik følgende mål:

- levedygtig fødevareproduktion

- bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimapolitik

- ligevægtig rumlig udvikling.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke mål for politikområde 05:

Specifikt mål nr. 1:

At levere offentlige miljøgoder

Specifikt mål nr. 2:

At kompensere for vanskelige produktionsvilkår i områder med specifikke naturlige begrænsninger

Specifikt mål nr. 3:

At sætte ind på modvirkning af klimaændringer og tilpasning til dem

Specifikt mål nr. 4:

At forvalte EU-budgettet (den fælles landbrugspolitik) i overensstemmelse med høje standarder for finansiel forvaltning

Specifikt mål for ABB 05 02 - Interventioner på landbrugsmarkeder:

Specifikt mål nr. 5:

At forbedre landbrugets konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden

Specifikt mål for ABB 05 03 - Direkte støtte:

Specifikt mål nr. 6:

At bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne

Specifikke mål for ABB 05 04 – Udvikling af landdistrikter:

Specifikt mål nr. 7.

At nære grøn vækst via innovation

Specifikt mål nr. 8:

At støtte beskæftigelsen og bevare den sociale struktur i landdistrikterne

Specifikt mål nr. 9.

At forbedre økonomien i landdistrikterne og fremme diversificering

Specifikt mål nr. 10.

At åbne mulighed for strukturelt forskelligartede driftssystemer i landbruget

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte kvantitative mål for effektindikatorerne. Politikken kan pege i en bestemt retning, men de overordnede økonomiske, miljømæssige og sociale resultater, der kan måles med sådanne indikatorer, vil i den sidste ende også afhænge af en række ydre faktorer, som ifølge de seneste erfaringer hverken er ubetydelige og forudsigelige. Der arbejdes videre med analyser, som bliver klar til perioden efter 2013.

Hvad angår direkte betalinger får medlemsstaterne mulighed for til en vis grad at bestemme, hvordan de vil implementere visse af komponenterne i ordningen for direkte betalinger.

Hvad angår udvikling af landdistrikter vil de ventede resultater og virkninger afhænge af de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen. Medlemsstaterne vil blive anmodet om at fastsætte mål i deres programmer.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Forslagene indebærer, at der oprettes en fælles overvågnings- og evalueringsramme, hvormed virkningerne af den fælles landbrugspolitik kan måles. I ramme skal indgå alle instrumenter, der benyttes i overvågningen og evalueringen af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, især direkte betalinger, markedsforanstaltninger, foranstaltninger til udvikling af landdistrikter og anvendelse af krydsoverensstemmelse.

Virkningerne af disse foranstaltninger skal holdes op mod følgende mål:

a)       en levedygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugernes indkomst, landbrugets produktivitet og prisstabilitet

b)       bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand

c)       ligevægtig rumlig udvikling med fokus på beskæftigelse, vækst og fattigdom i landdistrikterne.

Kommissionen skal ved hjælp af gennemførelsesretsakter definere, hvilket sæt af indikatorer der er specifikt for disse mål og områder.

Dertil kommer, at der inden for udvikling af landdistrikter foreslås en styrkelse af det fælles overvågnings- og evalueringssystem. Systemet skal sigte mod: a) at påvise fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne; b) at bidrage til en mere målrettet støtte til udvikling af landdistrikterne; c) at støtte en fælles læreproces vedrørende overvågning og evaluering. Kommissionen vil ved hjælp af en gennemførelsesretsakt opstille en liste over fælles indikatorer med tilknytning til politiske prioriteter.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Forslagene skal fastlægge de retlige rammer for den fælles landbrugspolitik for tiden efter 2013, således at denne politiks flerårige strategiske mål, der er en direkte udløber af Europa 2020-strategien for de europæiske landdistrikter, og de relevante krav i traktaten bliver opfyldt.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Den fremtidige fælles landbrugspolitik bliver ikke blot en politik, der styrer en mindre, omend central del af EU's økonomi, men også en politik med strategisk betydning for fødevaresikkerhed, miljø og territorial ligevægt. Den fælles landbrugspolitik vil derfor som en ægte fælles politik udnytte de budgetmæssige ressourcer så effektivt som muligt til at bevare et bæredygtigt landbrug overalt i EU, behandle tværnationale emner såsom klimaændringer og styrke solidariteten mellem medlemsstaterne.

Som nævnt i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020"[15] er den fælles landbrugspolitik en ægte europæisk politik. I stedet for at have 27 særskilte landbrugspolitikker og -budgetter har medlemsstaterne lagt deres ressourcer sammen i én fælles europæisk politik med ét fælles europæisk budget. Det betyder naturligvis også, at den fælles landbrugspolitik tegner sig for en meget stor del af EU's budget. Men denne tilgang er både mere effektiv og økonomisk end ukoordinerede nationale tilgange.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Der er foretaget en omfattende konsekvensanalyse på grundlag af en vurdering af de aktuelle politikrammer, en vidtfavnende høring af interesserede parter og en analyse af fremtidige udfordringer og behov. Der er mere herom i den konsekvensanalyse og begrundelse, der ledsager de enkelte lovgivningsforslag.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

De lovgivningsforslag, som denne finansieringsoversigt vedrører, skal anskues i sammenhæng med forslaget om én rammeforordning med fælles regler for fondene under den fælles strategiske ramme (ELFUL, EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EMFF). Den forordning vil medvirke kraftigt til at reducere de administrative byrder, udnytte EU-midlerne effektivt og gøre forenkling til virkelighed. Det understøtter også det nye princip om en fælles strategisk ramme for alle disse fonde og de kommende partnerskabsaftaler, som også kommer til at omfatte disse fonde.

Den fælles strategiske ramme, som bliver skabt, skal omsætte mål og prioriteter i Europa 2020-strategien til prioriteter for ELFUL samt EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EMFF, hvorved der sikres integreret brug af disse fonde til at nå fælles mål.

Den fælles strategiske ramme fastlægger desuden koordinationsmekanismer med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.

Endvidere vil der for den fælles landbrugspolitiks vedkommende blive opnået betydelige synergi- og forenklingsvirkninger ved, at forvaltnings- og kontrolreglerne for landbrugspolitikkens første (EFRU) og anden (ELFUL) søjle harmoniseres og bringes på linje med hinanden. Den nøje tilknytning mellem EFRU og ELFUL bør bevares, og eksisterende strukturer i medlemsstaterne bør støttes.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

x Forslag/initiativ af begrænset varighed (for forordningerne om direkte betalinger, udvikling af landdistrikter og overgangsordning)

– x   Forslag/initiativ gældende fra 01/01/2014 til 31/12/2020

– x   Finansielle virkninger i den periode, den flerårige finansielle ramme omfatter. For udvikling af landdistrikter, virkninger for betalinger frem til 2013.

x Forslag/initiativ af ubegrænset varighed (for forordningen om den fælles markedsordning og den horisontale forordning)

– Iværksættelse fra 2014.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) [16]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[17]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

x Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Bemærkninger

Der er ikke tale om nogen væsentlig ændring i forhold til den aktuelle situation. Størsteparten af de udgifter, som lovgivningsforslagene om reform af landbrugspolitikken vedrører, vil blive forvaltet ved delt forvaltning med medlemsstaterne. En ganske lille del vil dog fortsat blive forvaltet centralt direkte af Kommissionen.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Kommissionen vil hvert fjerde år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om kontrol og evaluering af den fælles landbrugspolitik, første gang senest i 2017.

Dette bliver suppleret af særbestemmelser på alle landbrugspolitikkens områder, idet der i gennemførelsesbestemmelserne bliver fastsat detaljerede krav til rapportering og underretning.

Hvad angår udvikling af landdistrikter er der tillige regler for kontrol på programniveau, som bliver rettet ind med de andre fonde, og som vil blive koblet til ex ante-evalueringer, løbende evalueringer og ex post-evalueringer.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

Den fælles landbrugspolitik tilgodeser mere end syv millioner støttemodtagere, der er omfattet af en lang række forskellige støtteordninger, som hver har deres detaljerede og undertiden komplekse kriterier for tildeling af støtte

Den faldende fejlrate inden for den fælles landbrugspolitiks område kan allerede nu betegnes som en tendens. Således bekræfter den seneste fejlrate på 2 % den generelt positive vurdering af de foregående år. Det er hensigten at fortsætte bestræbelserne, således at man kan nå ned på en fejlrate på mindre end 2 %.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Lovgivningspakken, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, påregner, at det nuværende system, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1290/2005 videreføres og styrkes. Der er tale om en tvungen administrativ struktur på medlemsstatsniveau, der som kerne har akkrediterede betalingsorganer, som har ansvaret for at udføre kontrollen på støttemodtagerniveau ifølge principperne i punkt 2.3. Hvert år skal chefen for det enkelte betalingsorgan fremlægge en revisionserklæring, som bekræfter, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, at de interne kontrolsystemer fungerer korrekt, og at de bagvedliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Et uafhængigt revisionsorgan skal afgive udtalelse om alle tre elementer.

Kommissionen vil fortsætte sin revision af landbrugsudgifterne ifølge en risikobaseret metode, således at revisionerne bliver rettet mod de områder, hvor risikoen er størst. Påvises det ved denne revision, at der er afholdt udgifter i strid med EU-reglerne, udelukker Kommissionen ved den efterprøvende regnskabsafslutning de pågældende beløb fra EU-finansiering.

Omkostningerne til kontrol er analyseret i detaljer i bilag 8 til konsekvensanalysen af de enkelte lovgivningsforslag.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Lovgivningspakken, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, påregner at de nuværende detaljerede kontrolsystemer og sanktioner, betalingsorganerne skal anvende, videreføres og styrkes, idet de har nogle fælles hovedtræk og nogle særregler, der er tilpasset til den enkelte ordning. Generelt indebærer systemerne fuldstændig administrativ kontrol af 100 % af støtteansøgningerne, krydskontrol med andre databaser, hvis det anses for hensigtsmæssigt, samt kontrol på stedet af et minimum af transaktioner, som afhænger af den risiko, den pågældende ordning er behæftet med. Påvises der ved kontrollen på stedet mange uregelmæssigheder, skal der foretages yderligere kontrol. I den forbindelse er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) langt det vigtigste, idet det i regnskabsåret 2010 dækkede ca. 80 % af alle udgifter under EGFL og ELFUL. Kommissionen får beføjelse til at nedsætte antallet af kontroller på stedet i de medlemsstater, hvor kontrolsystemerne fungerer korrekt og fejlraterne er lave.

Ifølge pakken skal medlemsstaterne endvidere forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og svig, pålægge sanktioner, som er effektive, virker afskrækkende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning samt inddrive uberettiget udbetalte beløb med renter. Der er en mekanisme for automatisk afslutning af sager om uregelmæssigheder, idet ikke inddrevne beløb dækkes af medlemsstaten, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen, dog otte år, hvis anmodningen er indbragt for retten. En sådan mekanisme vil være et stærkt incitament for medlemsstaterne til at opkræve uretmæssigt udbetalte beløb hurtigst muligt.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Beløbene i denne finansieringsoversigt er anført i løbende priser og som forpligtelser.

I tillæg til de ændringer, der følger af lovgivningsforslagene, og som er anført i tabellerne nedenfor, medfører lovgivningsforslagene andre ændringer, som ikke har finansielle virkninger.

For alle år i perioden 2014-2020 kan anvendelsen af finansiel disciplin dog ikke udelukkes i denne fase. Dette afhænger dog ikke af reformforslagene som sådan, men af andre faktorer, som f.eks. gennemførelse af direkte støtte eller den fremtidige udvikling på landbrugsmarkederne.

Hvad angår direkte støtte, er de udvidede nettolofter for 2014 (kalenderåret 2013) i forslaget om overgangsordningen højere end de beløb til direkte støtte, der er angivet i tabellerne nedenfor. Formålet med denne forhøjelse er at sikre en fortsættelse af den nuværende lovgivning i et scenarie, hvor alle andre elementer forbliver uændrede, jf. dog et eventuelt behov for anvendelse af ordningen for finansiel disciplin.

Reformforslagene indeholder bestemmelser, der sikrer medlemsstaterne en fast grad af fleksibilitet med hensyn til deres tildelinger til henholdsvis direkte støtte og udvikling af landdistrikterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at udnytte denne fleksibilitet, vil dette have finansielle konsekvenser inden for de givne finansielle rammer, som ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Denne finansieringsoversigt omfatter ikke eventuel brug af krisereserven. Det skal understreges, at de beløb, der medregnes under markedsrelaterede udgifter, forudsætter, at der ikke i nogen af sektorerne gennemføres offentlige opkøb til intervention og andre kriseforanstaltninger.

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Tabel 1: Beløb til den fælles landbrugspolitik, herunder supplerende beløb i henhold til forslagene vedrørende den flerårige finansielle ramme og reform af den fælles landbrugspolitik

i mio. EUR (løbende priser)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

|| || || || || || || || || ||

I forslag til flerårig finansiel ramme || || || || || || || || || ||

Udgiftsområde 2 || || || || || || || || || ||

Direkte støtte og markedsrelaterede udgifter (2) (3) (4) || 44 939 || 45 304 || 44 830 || 45 054 || 45 299 || 45 519 || 45 508 || 45 497 || 45 485 || 317 193

Anslåede formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 4 704

P1 Direkte støtte og markedsrelaterede udgifter (med formålsbestemte indtægter) || 45 611 || 45 976 || 45 502 || 45 726 || 45 971 || 46 191 || 46 180 || 46 169 || 46 157 || 321 897

P2 Udvikling af landdistrikter (4) || 14 817 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 101 157

I alt || 60 428 || 60 428 || 59 953 || 60 177 || 60 423 || 60 642 || 60 631 || 60 620 || 60 608 || 423 054

Udgiftsområde 1 || || || || || || || || || ||

Landbrugsforskning og -innovation under den fælles strategiske ramme || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 682 || 696 || 710 || 724 || 738 || 753 || 768 || 5 072

Socialt dårligst stillede personer || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 379 || 387 || 394 || 402 || 410 || 418 || 427 || 2 818

I alt || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 1 061 || 1 082 || 1 104 || 1 126 || 1 149 || 1 172 || 1 195 || 7 889

Udgiftsområde 3 || || || || || || || || || ||

Fødevaresikkerhed || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 2 450

|| || || || || || || || || ||

Uden for forslag til flerårig finansiel ramme || || || || || || || || || ||

Reserve til kriser i landbruget || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 531 || 541 || 552 || 563 || 574 || 586 || 598 || 3 945

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) || || || || || || || || || ||

Heraf maksimalt tilgængelig for landbruget: (5) || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 379 || 387 || 394 || 402 || 410 || 418 || 427 || 2 818

|| || || || || || || || || ||

I ALT || || || || || || || || || ||

I ALT Kommissionens forslag (i forslag til flerårlig finansiel ramme + uden for forslag til flerårlig finansiel ramme) + formålsbestemte indtægter || 60 428 || 60 428 || 62 274 || 62 537 || 62 823 || 63 084 || 63 114 || 63 146 || 63 177 || 440 156

I ALT Forslag til flerårlig finansiel ramme (dvs. ekskl. reserve og EGF) + formålsbestemte indtægter || 60 428 || 60 428 || 61 364 || 61 609 || 61 877 || 62 119 || 62 130 || 62 141 || 62 153 || 433 393

Bemærk:

(1)           Det betyder, at den frivillige gradueringsordning for Det Forenede Kongerige og artikel 136 "ikke-anvendte beløb" ikke gælder efter udgangen af 2013.

(2)           Beløbene vedrører det foreslåede årlige loft for den første søjle. Det skal dog også bemærkes, at negative udgifter i henhold til forslaget flyttes fra regnskabsafslutning (aktuelt under budgetpost 05 07 01 06) til formålsbestemte indtægter (under post 67 03). Se tabellen med indtægtsoverslaget nedenfor.

(3)           I tallene for 2013 indgår beløb til dyre- og plantesundhedsforanstaltninger samt markedsforanstaltninger i fiskerisektoren.

(4)           Beløbene i tabellen ovenfor er i overensstemmelse med beløbene i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011). Det er dog endnu ikke besluttet, om den flerårige finansielle ramme kommer til at afspejle den foreslåede overførsel af én medlemsstats rammebeløb til det nationale omstruktureringsprogram for bomuld til udvikling af landdistrikter fra 2014, hvilket vil indebære en justering (4 mio. EUR om året) af beløbene til henholdsvis EGFL-delloftet og søjle 2. I tabellerne i de følgende afsnit er beløbene overført, uanset om de bliver afspejlet i den flerårige finansielle ramme.

(5)           I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig) stilles der et beløb på op til 2,5 mia. EUR til rådighed under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at støtte de landbrugere, der lider tab som følge af globaliseringen. I ovenstående tabel er fordelingen på de enkelte år i løbende priser kun vejledende. Forslaget til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM/2011/0403 endelig af 29. juni 2011) fastsætter et maksimalt årligt beløb til EGF på 429 mio. EUR i 2011-priser.

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Tabel 2: Indtægts- og udgiftsoverslag for politikområde 05 under udgiftsområde 2

I mio. EUR (løbende priser)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

INDTÆGTER || || || || || || || || || ||

123 - Sukkerproduktionsafgift (egne ressourcer) || 123 || 123 || 123 || 123 || || || || || || 246

|| || || || || || || || || ||

67 03 - Formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 5 187

heraf: Tidligere 05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || 0 || 0 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 795 || 795 || 864 || 864 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 5 433

UDGIFTER || || || || || || || || || ||

05 02 - Markeder (1) || 3 311 || 3 311 || 2 622 || 2 641 || 2 670 || 2 699 || 2 722 || 2 710 || 2 699 || 18 764

05 03 - Direkte støtte (uden reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || 42 876 || 43 081 || 43 297 || 43 488 || 43 454 || 43 454 || 43 454 || 303 105

05 03 - Direkte støtte (med reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || 42 876 || 42 917 || 43 125 || 43 303 || 43 269 || 43 269 || 43 269 || 302 027

|| || || || || || || || || ||

05 04 - Udvikling af landdistrikter (uden reduktion) || 14 817 || 14 451 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 101 185

05 04 - Udvikling af landdistrikter (med reduktion) || 14 817 || 14 451 || 14 455 || 14 619 || 14 627 || 14 640 || 14 641 || 14 641 || 14 641 || 102 263

|| || || || || || || || || ||

05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || -69 || -69 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I alt || 60 229 || 60 229 || 59 953 || 60 177 || 60 423 || 60 642 || 60 631 || 60 620 || 60 608 || 423 054

NETTOBUDGET efter formålsbestemte indtægter || || || 59 212 || 59 436 || 59 682 || 59 901 || 59 890 || 59 879 || 59 867 || 417 867

Bemærk:

(1)           For 2013 foreløbigt overslag baseret på budgetudkast 2012 under hensyntagen til allerede vedtagne justeringer for 2013 (f.eks. vinloft, afskaffelse af kartoffelstivelsespræmie og tørret foder) samt planlagte tiltag. For alle år forudsættes det i overslagene, at der ikke er yderligere behov for finansiering til støtteforanstaltninger på grund af markedsforstyrrelser eller kriser.

(2)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

Tabel 3: Forslagenes finansielle konsekvenser for hvert budgetkapitel (indtægter og udgifter)

I mio. EUR (løbende priser)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret || || I ALT 2014-2020

|| || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 ||

INDTÆGTER || || || || || || || || || ||

123 - Sukkerproduktionsafgift (egne ressourcer) || 123 || 123 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| || || || || || || || || ||

67 03 - Formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

heraf: Tidligere 05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || 0 || 0 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 795 || 795 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

UDGIFTER || || || || || || || || || ||

05 02 - Markeder (1) || 3 311 || 3 311 || -689 || -670 || -641 || -612 || -589 || -601 || -612 || -4 413

05 03 - Direkte støtte (uden reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || -460 || -492 || -534 || -577 || -617 || -617 || -617 || -3 913

05 03 - Direkte støtte – Resultat af den anslåede nedsættelse, som skal overføres til udvikling af landdistrikter || || || 0 || -164 || -172 || -185 || -186 || -186 || -186 || -1 078

05 04 - Udvikling af landdistrikter (uden reduktion) || 14 817 || 14 451 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 28

05 04 - Udvikling af landdistrikter – Resultat af den anslåede nedsættelse, som skal overføres til direkte støtte || || || 0 || 164 || 172 || 185 || 186 || 186 || 186 || 1 078

05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || -69 || -69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 60 229 || 60 229 || -1 076 || -1 089 || -1 102 || -1 115 || -1 133 || -1 144 || -1 156 || -7 815

NETTOBUDGET efter formålsbestemte indtægter || || || -1 145 || -1 158 || -1 171 || -1 184 || -1 202 || -1 213 || -1 225 || -8 298

Bemærk:

(1)           For 2013 foreløbigt overslag baseret på budgetudkast 2012 under hensyntagen til allerede vedtagne justeringer for 2013 (f.eks. vinloft, afskaffelse af kartoffelstivelsespræmie og tørret foder) samt planlagte tiltag. For alle år forudsættes det i overslagene, at der ikke er yderligere behov for finansiering til støtteforanstaltninger på grund af markedsforstyrrelser eller kriser.

(2)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

Tabel 4: Forslagenes konsekvenser for de markedsrelaterede udgifter

I mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Retsgrundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || || 2013 (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Ekstraordinære foranstaltninger: strømlinet og udvidet anvendelsesområde for retsgrundlag || || Artikel 154, 155 og 156 || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Afskaffelse af intervention for hård hvede og sorghum || || Tidligere artikel 10 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

Fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede || (2) || Tidligere artikel 27 i forordning nr. 1234/2007 || 500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -3 500.0

Privat oplagring (hørfibre) || || Artikel 16 || Ikke relevant. || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Støtte til bomuld - omstrukturering || (3) || Tidligere artikel 5 i forordning nr. 637/2008 || 10.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -28.0

Etablering af sammenslutninger for frugt- og grøntsagsproducenter || || Tidligere artikel 117 || 30.0 || 0.0 || 0.0 || 0.0 || -15.0 || -15.0 || -30.0 || -30.0 || -90.0

Skolefrugtordning || || Artikel 21 || 90.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 420.0

Afskaffelse af humle-PO || || Tidligere artikel 111 || 2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -15.9

Fakultativ privat oplagring af skummetmælkspulver || || Artikel 16 || Ikke relevant. || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Afskaffelse af støtte til brug af skummetmælkspulver som foder/kasein og brug af kasein || || Tidligere artikel 101 og 102 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

Fakultativ privat oplagring af smør || (4) || Artikel 16 || 14.0 || [-1.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-85.0]

Afskaffelse af afgift til fremme af forbruget af mælk || || Tidligere artikel 309 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

I ALT 05 02 || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag (5) || || || || -446.3 || -446.3 || -446.3 || -461.3 || -461.3 || -476.3 || -476.3 || -3 213.9

Bemærk:

(1)           Behovene for 2013 er anslået på grundlag af Kommissionens budgetforslag for 2012, dog ikke for a) frugt- og grøntsagssektoren, hvor behovene er baseret på finansieringsoversigterne for de respektive reformer, og b) alle retlige ændringer, der allerede er aftalt.

(2)           Beløbet for 2013 svarer til Kommissionens forslag KOM(2010) 486. Med virkning fra 2014 finansieres foranstaltningen under udgiftsområde 1.

(3)           Rammen for Grækenlands omstruktureringsprogram for bomuld (4 mio. EUR/år) overføres til udvikling af landdistrikterne fra 2014. Rammen for Spanien (6,1 mio. EUR/år) overføres til enkeltbetalingsordningen fra 2018 (allerede vedtaget).

(4)           Anslået virkning, hvis foranstaltningen ikke anvendes.

(5)           Ud over udgifter under kapitel 05 02 og 05 03 forventes det, at direkte udgifter under kapitel 05 01, 05 07 og 05 08 vil blive finansieret af de indtægter, der tildeles EGFL.

Tabel 5: Reformforslagenes konsekvenser for den direkte støtte

I mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || 2013 (1) || 2013 justeret (2) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

|| || || || || || || || || || || ||

Direkte støtte || || || 42 169.9 || 42 535.4 || 341.0 || 381.1 || 589.6 || 768.0 || 733.2 || 733.2 || 733.2 || 4 279.3

- Allerede vedtagne ændringer: || || || || || || || || || || || ||

Indfasning EU-12 || || || || || 875.0 || 1 133.9 || 1 392.8 || 1 651.6 || 1 651.6 || 1 651.6 || 1 651.6 || 10 008.1

Bomulds­omstrukturering || || || || || 0.0 || 0.0 || 0.0 || 0.0 || 6.1 || 6.1 || 6.1 || 18.4

Sundhedstjek || || || || || -64.3 || -64.3 || -64.3 || -90.0 || -90.0 || -90.0 || -90.0 || -552.8

Tidligere reformer || || || || || -9.9 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -204.2

|| || || || || || || || || || || ||

- Ændringer som følge af nye forslag til reform af den fælles landbrugspolitik || || || -459.8 || -656.1 || -706.5 || -761.3 || -802.2 || -802.2 || -802.2 || -4 990.3

heraf: reduktion || || || || || 0.0 || -164.1 || -172.1 || -184.7 || -185.6 || -185.6 || -185.6 || -1 077.7

|| || || || || || || || || || || ||

I ALT 05 03 || || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag || || || || || -459.8 || -656.1 || -706.5 || -761.3 || -802.2 || -802.2 || -802.2 || -4 990.3

UDGIFTER I ALT || || || 42 169.9 || 42 535.4 || 42 876.4 || 42 916.5 || 43 125.0 || 43 303.4 || 43 268.7 || 43 268.7 || 43 268.7 || 302 027.3

Bemærk:

(1)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

(2)           Det betyder, at den frivillige gradueringsordning for Det Forenede Kongerige og artikel 136 "ikke-anvendte beløb" ikke gælder efter udgangen af 2013.

Tabel 6: Komponenter af direkte støtte

I mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || || || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Bilag II || || || || || 42 407.2 || 42 623.4 || 42 814.2 || 42 780.3 || 42 780.3 || 42 780.3 || 256 185.7

Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (30 %) || || || || || 12 866.5 || 12 855.3 || 12 844.3 || 12 834.1 || 12 834.1 || 12 834.1 || 77 068.4

Maksimumsbeløb, der kan tildeles betaling til unge landbrugere (2 %) || || || || || 857.8 || 857.0 || 856.3 || 855.6 || 855.6 || 855.6 || 5 137.9

Grundbetalingsordning, betaling til landbrugere i områder med særlige naturbetingede begrænsninger, frivillig koblet støtte || || || || || 28 682.9 || 28 911.1 || 29 113.6 || 29 090.6 || 29 090.6 || 29 090.6 || 173 979.4

Maksimumsbeløb, der kan tages fra ovennævnte linjer til finansiering af ordningen for små landbrugere (10 %) || || || || || 4 288.8 || 4 285.1 || 4 281.4 || 4 278.0 || 4 278.0 || 4 278.0 || 25 689.3

Vinoverførsler omfattet af bilag II[18] || || || || || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 959.1

Reduktion || || || || || -164.1 || -172.1 || -184.7 || -185.6 || -185.6 || -185.6 || -1 077.7

Bomuld || || || || || 256.0 || 256.3 || 256.5 || 256.6 || 256.6 || 256.6 || 1 538.6

POSEI/mindre øer i Det Ægæiske Hav || || || || || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 2 504.4

Tabel 7: Reformforslagenes konsekvenser for overgangsforanstaltningerne for ydelse af direkte støtte i 2014

I mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013

|| || || 2013 (1) || 2013 justeret || 2014 (2)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 73/2009 || || || 40 165.0 || 40 530.5 || 541.9

Indfasning EU-10 || || || || || 616.1

Sundhedstjek || || || || || -64.3

Tidligere reformer || || || || || -9.9

I ALT 05 03 || || || || ||

UDGIFTER I ALT || || || 40 165.0 || 40 530.5 || 41 072.4

Bemærk:

(1)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

(2)           I de udvidede nettolofter indgår et overslag over vinoverførsler til enkeltbetalingsordningen, som bygger på medlemsstaternes beslutninger vedrørende 2013.

Tabel 8: Reformforslagenes konsekvenser for udviklingen af landdistrikter

i mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Tildeling til udvikling af landdistrikter || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || || 2013 || 2013 justeret (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Programmer for udvikling af landdistrikterne || || || 14 788.9 || 14 423.4 || || || || || || || ||

Støtte til bomuld - omstrukturering || (2) || || || || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 28.0

Resultat af reduktion af direkte støtte || || || || || || 164.1 || 172.1 || 184.7 || 185.6 || 185.6 || 185.6 || 1 077.7

Ramme for udvikling af landdistrikter, ekskl. teknisk bistand || (3) || || || || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -59.4

Teknisk bistand || (3) || || 27.6 || 27.6 || 8.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 29.4

Præmie for innovativt lokalt samarbejde || (4) || || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 0.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 30.0

I ALT 05 04 || || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag || || || || || 4.0 || 168.1 || 176.1 || 188.7 || 189.6 || 189.6 || 189.6 || 1 105.7

UDGIFTER I ALT (uden reduktion) || || || 14 816.6 || 14 451.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 101 185.5

UDGIFTER I ALT (med reduktion) || || || 14 816.6 || 14 451.1 || 14 455.1 || 14 619.2 || 14 627.2 || 14 639.8 || 14 640.7 || 14 640.7 || 14 640.7 || 102 263.2

Bemærk:

(1)           Tilpasninger i overensstemmelse med eksisterende lovgivning gælder kun indtil udgangen af regnskabsåret 2013.

(2)           Beløbene i tabel 1 (afsnit 3.1) er i overensstemmelse med beløbene i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig). Det er dog endnu ikke besluttet, om den flerårige finansielle ramme kommer til at afspejle den foreslåede overførsel af én medlemsstats rammebeløb til det nationale omstruktureringsprogram for bomuld til udvikling af landdistrikter fra 2014, hvilket vil indebære en justering (4 mio. EUR om året) af beløbene til henholdsvis EGFL-delloftet og søjle 2. I tabel 8 er beløbene overført, uanset om de bliver afspejlet i den flerårige finansielle ramme.

(3)           Beløbet for 2013 til teknisk bistand er fastsat med udgangspunkt i den indledende ramme for udvikling af landdistrikter (overførsler fra søjle 1 er ikke medtaget).

Teknisk bistand for 2014-2020 er fastsat til 0,25 % af den samlede ramme for udvikling af landdistrikter.

(4)           Omfattet af beløbet til teknisk bistand.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

Bemærk:        Det skønnes, at forslagene ikke får nogen virkninger for bevillingerne til administration, dvs. at det er hensigten, at lovgivningen skal implementeres med de nuværende menneskelige ressourcer og administrationsudgifter.

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

GD: AGRI ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 958.986

Ÿ Andre administrationsudgifter || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 67.928

I ALT GD AGRI || Bevillinger || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N[19] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 ‑ 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || || || || || || ||

Betalinger || || || || || || || ||

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

RESULTATER

Type resultater || Resultaternes gnsntl. omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkost­ninger

SPECIFIKT MÅL nr. 5: At forbedre landbrugets konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Frugt og grøntsager: Afsætning via producentorganisationer[20] || Andel af værdien af den produktion, der afsættes via producentorganisationer i forhold til den samlede produktion || || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 5 810.0

- Vin: National bevillingsramme – omstrukture­ring20 || Antal hektar || || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || || 3 326.0

- Vin: National bevillingsramme – investering20 || || || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || || 1 252.6

- Vin: National bevillingsramme – destillation af biprodukter20 || Hekto­liter || || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || || 686.4

- Vin: National bevillingsramme – konsumalkohol20 || Antal hektar || || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || || 14.2

- Vin: National bevillingsramme – anvendelse af koncentreret most20 || Hekto­liter || || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || || 261.8

- Vin: National bevillingsramme – salgsfremstød20 || || || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 1 875.3

- Andet || || || || 720.2 || || 739.6 || || 768.7 || || 797.7 || || 820.3 || || 808.8 || || 797.1 || || 5 452.3

Subtotal for specifikt mål nr. 5 || || 2 621.8 || || 2 641.2 || || 2 670.3 || || 2 699.3 || || 2 721.9 || || 2 710.4 || || 2 698.7 || || 18 763.5

SPECIFIKT MÅL nr. 6: At bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Direkte indkomststøtte[21] || Antal støttede hektar (mio.) || || 161.014 || 42 876.4 || 161.014 || 43 080.6 || 161.014 || 43 297.1 || 161.014 || 43 488.1 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 303 105.0

Subtotal for specifikt mål nr. 6 || || 42 876.4 || || 43 080.6 || || 43 297.1 || || 43 488.1 || || 43 454.3 || || 43 454.3 || || 43 454.3 || || 303 105.0

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

Bemærk: For de specifikke mål nr. 1-4 og 7-10 er resultatmålene endnu ikke fastsat (se punkt 1.4.2).

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer[22] || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 958.986

Andre administra­tionsudgifter || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 67.928

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administra­tionsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Bemærk: Det skønnes, at forslagene ikke får nogen virkninger for bevillingerne til administration, dvs. at det er hensigten, at lovgivningen skal implementeres med de nuværende menneskelige ressourcer og administrationsudgifter. Tallene for perioden 2014-2020 bygger på situationen i 2011.

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034

XX 01 01 02 (i delegationer) || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[23] ||

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 78 || 78 || 78 || 78 || 78 || 78 || 78

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 yy || i hovedsædet || || || || || || ||

i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT[24] || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte ||

Eksternt personale ||

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– x   Forslaget/initiativet er foreneligt med FORSLAGENE TIL den flerårige finansielle ramme FOR 2014-2020

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– X  Forslaget vedrørende udvikling af landdistrikter (ELFUL) indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || MS || MS || MS || MS || MS || MS || MS || MS

Samfinansierede bevillinger I ALT[25] || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– x   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– x   for egne indtægter

– x   for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[26]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

|| || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Se tabel 2 og 3 i punkt 3.2.1.

[1]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Et budget for Europa 2020 (KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[2]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder, KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.

[3]               Jf. især Europa-Parlamentets beslutning af 23.6.2011, 2011/2015 (INI) og formandskabets konklusioner fra den 18. marts 2011.

[4]               Den nuværende lovgivningsmæssige ramme omfatter Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (direkte betalinger), Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (markedsordning), Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (udvikling af landdistrikterne) og Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (finansiering).

[5]               Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, der er omfattet af den fælles strategiske ramme og fastlægger generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophæver forordning (EF) nr. 1083/2006, KOM(2011) 615 af 6.10.2011.

[6]               Bilag 9 til konsekvensanalysen indeholder en oversigt over de 517 modtagne bidrag.

[7]               KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.

[8]               EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

[9]               KOM(2011) ….

[10]             KOM(2011)…………

[11]             EUT L 55 af 28.2.2011.

[12]             EUT L 328 af 15.12.2009, s. 10.

[13]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse).  ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[14]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[15]             KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011.

[16]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[17]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[18]             I den direkte støtte i perioden 2014-2020 indgår et overslag over vinoverførsler til enkeltbetalingsordningen, som bygger på medlemsstaternes beslutninger vedrørende 2013.

[19]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[20]             Baseret på den hidtidige gennemførelse og skøn i budgetforslaget 2012. For producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren er beløbene i overensstemmelse med reformen af sektoren, og som anført i aktivitetsredegørelserne i 2012-budgetforslaget vil resultaterne ført være kendt hen mod slutningen af 2011.

[21]             Baseret på potentielt støtteberettigede arealer i 2009.

[22]             Baseret på en gennemsnitlig omkostning på 127 000 EUR for stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte).

[23]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[24]             Omfatter ikke delloftet på budgetpost 05.010404.

[25]             Dette fastsættes i de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger.

[26]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.