52011PC0215

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Forløb

Inden for Den Europæiske Union (EU) opnås patentbeskyttelse i øjeblikket via de nationale patentkontorer, der udsteder nationale patenter, eller via Den Europæiske Patentmyndighed (EPM) inden for rammerne af den europæiske patentkonvention (EPK)[1]. Når EPM udsteder et europæisk patent, skal det imidlertid valideres i hver af de medlemsstater, hvor der søges om beskyttelse. For at et europæisk patent kan blive valideret i en medlemsstat, kan det bl.a. være et krav i den nationale lovgivning, at patenthaveren indgiver en oversættelse af det europæiske patent på medlemsstatens officielle sprog[2]. Det nuværende patentsystem i EU, særlig med hensyn til oversættelseskrav, er således både meget komplekst og forbundet med meget høje omkostninger. De samlede omkostninger til validering af et gennemsnitligt europæisk patent beløber sig til 12 500 EUR, hvis det valideres i kun 13 medlemsstater, og over 32 000 EUR, hvis det valideres i hele EU. De faktiske valideringsomkostninger anslås til 193 mio. EUR om året i EU.

Både i Europa 2020-strategien[3] og akten for det indre marked[4] peges der på, at skabelse af en økonomi baseret på viden og innovation bør prioriteres. Begge initiativer har til formål at forbedre rammebetingelserne for innovation ved at indføre ensartet patentbeskyttelse i EU-medlemsstaterne og en fælles europæisk patentdomstolsordning.

Til trods for, at der er bred enighed om, at den manglende ensartede patentbeskyttelse påvirker de europæiske virksomheder negativt, har Unionen ikke været i stand til at indføre ensartet patentbeskyttelse. Kommissionen fremsatte først et forslag til Rådets forordning om EF-patenter i august 2000[5]. I 2002 vedtog Europa-Parlamentet en lovgivningsmæssig beslutning[6]. I 2003 vedtog Rådet en fælles politisk linje[7], men man nåede ikke frem til en endelig aftale. Efter Kommissionens vedtagelse af meddelelsen "Forbedring af patentsystemet i Europa" i april 2007[8] blev der på ny sat gang i drøftelserne om forslaget i Rådet. Denne meddelelse bekræftede ønsket om at indføre et fælles EF-patent.

Ved Lissabontraktaten indførtes et mere specifikt retsgrundlag for indførelse af beskyttelse af europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder. I henhold til artikel 118, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. I artikel 118, stk. 2, i TEUF fastsættes imidlertid et specifikt retsgrundlag for sprogordningerne for de europæiske beskyttelsesbeviser. Rådet fastsætter efter en særlig lovgivningsprocedure ordningerne og træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Oversættelsesordningerne for et ensartet patentsystem i EU skal derfor indføres ved en separat forordning.

I december 2009 vedtog Rådet en række konklusioner om et "Forbedret patentsystem i Europa"[9] og en generel indstilling til et forslag til en forordning om EU-patent[10]. Oversættelsesordningerne indgik imidlertid ikke heri som følge af ovennævnte ændring i retsgrundlaget.

Den 30. juni 2010 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets forordning om oversættelsesordningerne for EU-patentet[11]. Forslaget var ledsaget af en konsekvensanalyse[12], hvori de forskellige valgmuligheder i forbindelse med oversætningsordningerne blev gennemgået. På trods af de store bestræbelser, som formandskabet for Rådet udfoldede, kunne det på samlingen i Rådet for Konkurrenceevne den 10. november 2010 konstateres, at der ikke kunne træffes nogen enstemmig afgørelse om oversættelsesordningerne[13]. Det blev på samlingen i Rådet for Konkurrenceevne den 10. december 2010[14] bekræftet, at der var uoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at træffe afgørelse med enstemmighed nu og i overskuelig fremtid. Det vil derfor ikke være muligt at nå forordningsforslagets mål om at indføre ensartet patentbeskyttelse i hele EU inden for et rimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne.

Efter anmodning fra tolv medlemsstater (Danmark, Tyskland, Estland, Frankrig, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Slovenien, Finland Sverige og Det Forenede Kongerige) fremlagde Kommissionen et forslag[15] til Rådet om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent. Alle medlemsstater anførte i deres anmodning, at Kommissionens lovgivningsforslag inden for det forstærkede samarbejde burde baseres på de seneste forhandlinger i Rådet. Efter vedtagelsen af forslaget har Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Irland, Grækenland, Cypern, Letland, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovakiet også anmodet om at deltage i samarbejdet. Forslaget til bemyndigende afgørelse blev vedtaget af Rådet den 10. marts 2011 efter godkendelse fra Europa-Parlamentet. Nærværende forordning gennemfører det forstærkede samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent i henhold til bemyndigelsen i Rådets afgørelse 2011/167/EU[16].

1.2. Retlig procedure

I forhold til Kommissionens forslag fra 2000 bygger dette forslag på det bestående europæiske patentsystem og giver de europæiske patenter ensartet retsvirkning i de deltagende medlemsstater. Den ensartede patentbeskyttelse vil være frivillig, og enhedspatentet vil fungere parallelt med nationale og europæiske patenter. Indehavere af europæiske patenter, der er udstedt af Den Europæiske Patentmyndighed, kan en måned efter bekendtgørelsen om meddelelsen af det europæiske patent indgive en anmodning til EPM om registrering af ensartet retsvirkning i alle deltagende lande. Når patenter med ensartet retsvirkning er registreret, vil de yde ensartet beskyttelse og vil have identisk retsvirkning i samtlige deltagende medlemsstater. Europæiske patenter med samme retsvirkning kan kun meddeles, overføres, kendes ugyldig eller ophøre med virkning for alle disse medlemsstater som helhed. De deltagende medlemsstater overdrager EPM forvaltningen af europæiske patenter med ensartet retsvirkning.

2.           HØRINGER AF INTERESSEDE PARTER

Kommissionen lancerede i januar 2006 en omfattende høring om den fremtidige patentpolitik i Europa[17]. Der blev modtaget over 2 500 besvarelser fra en lang række forskellige interessenter, herunder virksomheder inden for alle erhvervssektorer, erhvervssammenslutninger, sammenslutninger af små og mellemstore virksomheder, patentsagsbehandlere, offentlige myndigheder og universiteter. Respondenterne efterlyste et europæisk patentsystem, som giver incitament til innovation, sikrer udbredelse af videnskabelig viden, letter teknologioverførsel, er tilgængeligt for alle markedsdeltagere og yder retssikkerhed. Det fremgik tydeligt af besvarelserne, at der blandt interessenterne var en del skuffelse over de manglende fremskridt med EF-patentet. Især afviste næsten alle respondenter (brugerne af patentsystemet) oversættelsesordningerne omtalt i Rådets fælles politiske linje fra 2003, hvorefter patenthaveren skulle fremlægge en oversættelse af patentkravene (med retsvirkning) til alle officielle EU-sprog.

Interessenterne gav principielt udtryk for, at de støttede princippet om et "ensartet, prisoverkommeligt og konkurrencedygtigt" EF-patent. Dette blev også understreget ved en offentlig høring den 12. juli 2006, hvor en lang række interessenter udtrykte deres støtte til indførelsen af et patent, som er af høj kvalitet, og som reelt har samme retsvirkning i alle deltagende lande. De understregede imidlertid, at politiske kompromiser ikke burde forringe projektets nytteværdi. Navnlig de små og mellemstore virksomheder fremhævede betydningen af rimelige patentomkostninger.

Spørgsmålet om ensartet patentbeskyttelse blev også udførligt behandlet ved høringen om "Small Business Act" for Europa[18]. De små og mellemstore virksomheder karakteriserede også de høje patentgebyrer og patentsystemets kompleksitet som alvorlige hindringer[19]. I deres besvarelser til høringen efterlyste virksomhederne generelt og de små og mellemstore virksomheder i særdeleshed en betydelig nedsættelse af patentomkostningerne i forbindelse med det fremtidige enhedspatent[20].

I positionspapirer af nyere dato fra forskellige interessenter omtales den ensartede patentbeskyttelse. Europæiske erhvervssammenslutninger som BusinessEurope[21], UEAPME[22] og Eurochambres[23] bekræfter, at både store og små virksomheder ønsker forenklet, omkostningseffektiv og tilgængelig patentbeskyttelse. Nationale erhvervsorganisationer i mange medlemsstater og erhvervssektorer har givet udtryk for de samme holdninger[24]. Interessenterne understreger, at enhver form for ensartet patentbeskyttelse bør bygge på de eksisterende mekanismer for udstedelse af patenter i Europa og bør ikke kræve revision af den europæiske patentkonvention.

3.           RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER

Forslaget ledsages af en konsekvensanalyse, hvori der peges på de vigtigste problemer i det eksisterende europæiske patentsystem: i) store omkostninger forbundet med oversættelse og offentliggørelse af europæiske patenter, ii) forskelle i medlemsstaterne vedrørende opretholdelse af patenter (fornyelsesgebyrer skal betales hvert år i hvert land, hvor patentet er valideret) og iii) kompleks administrativ procedure til registrering af overdragelser, licenser og andre rettigheder knyttet til patenter. Som følge heraf er adgangen til omfattende patentbeskyttelse i Europa så bekostelig og kompleks, at mange opfindere og selskaber er afskåret fra en sådan beskyttelse.

I konsekvensanalysen er følgende muligheder undersøgt:

Mulighed 1 (Grundscenario) - Kommissionen tager ingen initiativer.

Mulighed 2 - Kommissionen fortsætter sammen med de andre institutioner med at arbejde hen imod et EU-patent for alle 27 medlemsstater.

Mulighed 3 - Kommissionen fremlægger forslag til forordninger om gennemførelse af forstærket samarbejde:

Delmulighed 3.1 - Kommissionen fremsætter forslag om oversættelsesordninger gældende for beskyttelse af enhedspatentet, som svarer til dens forslag fra 30. juni 2010.

Delmulighed 3.2 - Kommissionen fremsætter forslag om oversættelsesordninger gældende for beskyttelse af enhedspatentet, som er baseret på dens forslag fra 30. juni 2010, og som indeholder dele af et i Rådet drøftet kompromisforslag.

Konsekvensanalysen har vist, at mulighed 3 kombineret med delmulighed 3.2 er den foretrukne mulighed.

Disse problemer kan kun løses på EU-niveau, da medlemsstaterne ikke uden et EU-retsgrundlag i tilstrækkeligt omfang vil kunne sikre, at patenter har samme retsvirkning i flere medlemsstater.

4.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Ved Rådets afgørelse 2011/167/EU fik de i artikel 1 nævnte medlemsstater bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent.

Artikel 118, stk. 2, i TEUF indeholder bestemmelser om et særligt retsgrundlag for indførelse af sprogordninger for beskyttelsesbeviser til beskyttelse af europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder, der giver en ensartet beskyttelse i hele Unionen på basis af forordninger, som vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure, og hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

5.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag har ingen virkninger for budgettet.

6.           DETALJERET BESKRIVELSE

Artikel 1 - Genstand

I denne artikel defineres genstanden for denne forordning, som gennemfører det forstærkede samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent i henhold til bemyndigelsen i Rådets afgørelse 2011/167/EU. Det fastslås, at denne forordning udgør en særlig aftale, jf. artikel 142 i EPK.

Artikel 2 - Definitioner

Denne artikel indeholder definitioner af de centrale begreber, der anvendes i forordningen.

Artikel 3 - Europæisk patent med ensartet retsvirkning

I denne artikel bestemmes det, at europæiske patenter kan være omfattet af en beskyttelse med ensartet retsvirkning i de deltagende medlemsstater, hvis disse patenters ensartede retsvirkning er blevet registreret i registret for patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning. Desuden fastsættes de væsentligste karakteristika ved et europæisk patent med ensartet retsvirkning, nemlig at det har enhedskarakter, at det giver en ensartet beskyttelse, og at det har en ensartet retsvirkning i alle deltagende medlemsstater. Det følger heraf, at et europæisk patent med ensartet retsvirkning generelt kun kan begrænses, gøres til genstand for en licensaftale, overføres, kendes ugyldigt eller ophøre med virkning for alle deltagende medlemsstater. Endelig fastsættes det, at et europæisk patent ikke anses for at have ensartet retsvirkning, når det er blevet erklæret ugyldigt eller begrænset.

Artikel 4 - Dato for retsvirkning

Et europæisk patent med ensartet retsvirkning får retsvirkning i de deltagende medlemsstater på datoen for Den Europæiske Patentmyndigheds bekendtgørelse om meddelelsen af europæisk patent. Det præciseres, at de deltagende medlemsstater skal træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at det europæiske patent, når den ensartede retsvirkning af patentet er blevet registreret, ikke anses for at have fået retsvirkning som et nationalt patent på deres område på datoen for bekendtgørelse om meddelelsen af patent i Den Europæiske Patenttidende.

Artikel 5 - Ældre rettigheder

I tilfælde af en begrænsning eller ugyldigkendelse på grund af manglende nyhedsværdi, jf. artikel 54, stk. 3, i EPK, bør begrænsningen eller ugyldigkendelsen af et europæisk patent med ensartet retsvirkning kun gælde i forhold til den eller de deltagende medlemsstater, der er anført i den tidligere europæiske patentansøgning som bekendtgjort.

Artikel 6 - Ret til at forhindre direkte brug af opfindelsen

Det fastsættes i denne artikel, at indehaveren af et europæisk patent med ensartet retsvirkning har ret til at forhindre, at tredjemand uden indehaverens samtykke fremstiller, udbyder, bringer i omsætning eller anvender et produkt, der er genstand for patentet, eller importerer eller besidder produktet med sådant formål. Desuden kan patenthaveren forhindre tredjemand i at anvende en fremgangsmåde, der er genstand for patentet, eller i at udbyde den til anvendelse i de deltagende medlemsstater, såfremt den pågældende tredjemand ved eller burde vide, at fremgangsmåden ikke må anvendes uden patenthaverens samtykke. Endelig kan patenthaveren forhindre tredjemand i at udbyde, bringe i omsætning, anvende, importere eller besidde med sådant formål et produkt, som direkte er fremstillet ved en fremgangsmåde, der er genstand for patentet.

Artikel 7 - Ret til at forhindre indirekte brug af opfindelsen

Det fastsættes i denne artikel, at indehaveren af et europæisk patent med ensartet retsvirkning har ret til at forhindre tredjemand i at levere eller tilbyde at levere til nogen anden person i de deltagende medlemsstater, uden patenthaverens samtykke, end en person, der er berettiget til at udnytte den patenterede opfindelse, med midler til at udøve opfindelsen på nævnte område, såfremt disse midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen, og den pågældende tredjemand ved eller burde vide, at disse midler er egnede og bestemt til sådan anvendelse. Dette finder dog ikke anvendelse, når midlerne normalt findes i handelen, medmindre den pågældende tredjemand tilskynder den person, som han foretager levering til, til at begå handlinger, som er forbudt i henhold til artikel 6.

Artikel 8 - Begrænsning af virkningerne af det europæiske patent med ensartet retsvirkning

I denne artikel fastsættes en række begrænsninger af de retsvirkninger, der følger af et europæisk patent med ensartet retsvirkning. Disse retsvirkninger omfatter især ikke handlinger, der er udført inden for private rammer og til ikke-erhvervsmæssige formål, handlinger, der er udført i forsøgsøjemed i forbindelse med den patenterede opfindelses genstand, eller den umiddelbare tilvirkning i individuelle tilfælde i et apotek af et lægemiddel efter en lægerecept. Andre handlinger, der er tilladt i henhold til EU-lovgivningen, særlig vedrørende veterinærlægemidler, humanmedicinske lægemidler, sortsbeskyttelse, og retlig beskyttelse af edb-programmer ved ophavsret og af bioteknologiske opfindelser, er heller ikke forbudt. Endelig omfatter de retsvirkninger, der følger af det europæiske patent med ensartet retsvirkning ikke udnyttelsen af den patenterede opfindelse om bord på skibe, luftfartøjer eller landtransportmidler fra andre lande end de deltagende medlemsstater, når disse skibe, luftfartøjer eller landtransportmidler midlertidigt eller tilfældigt kommer ind i de deltagende medlemsstater, eller en landbrugers anvendelse af beskyttede besætninger til landbrugsmæssige formål på betingelse af, at avlsdyrene eller andet animalsk reproduktionsmateriale blev solgt eller på anden vis markedsført til landbrugeren af patenthaveren eller med dennes samtykke.

Artikel 9 - Konsumption af rettigheder, der følger af et europæisk patent med ensartet retsvirkning

De rettigheder, der følger af et europæisk patent med ensartet retsvirkning, omfatter ikke handlinger, der angår et af patentet dækket produkt, og som udføres i de deltagende medlemsstater, efter at produktet er bragt i omsætning i Unionen af patenthaveren eller med dennes samtykke, medmindre patenthaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af produktet.

Artikel 10 - Behandling af et europæisk patent med ensartet retsvirkning som et nationalt patent

Et europæisk patent med ensartet retsvirkning bør som genstand for ejendomsret behandles i sin helhed og i samtlige deltagende medlemsstater som et nationalt patent fra den deltagende medlemsstat, hvor patenthaveren – i henhold til det europæiske patentregister – havde sin bopæl eller sit hovedforretningssted på datoen for indgivelse af patentansøgningen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal det europæiske patent med ensartet retsvirkning som genstand for ejendomsret behandles som et nationalt patent fra den deltagende medlemsstat, hvor patenthaveren havde sit forretningssted på denne dato. Der fastsættes særlige regler i tilfælde af fælles indehavere. Hvis ingen patenthaver har sin bopæl eller sit forretningssted i en af de deltagende medlemsstater, bør det europæiske patent med ensartet retsvirkning som genstand for ejendomsret behandles som et nationalt patent fra den medlemsstat, hvor Den Europæiske Patentorganisation har sit hovedkvarter.

Oprettelsen af en patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning bør ledsages af passende domstolsordninger, der svarer til de behov, som brugerne af patentsystemet har. For at sikre, at patentbeskyttelsen med ensartet retsvirkning fungerer korrekt i praksis, bør der indføres passende domstolsordninger, der gør det muligt at håndhæve eller tilbagekalde patenter i samtlige deltagende medlemsstater og samtidig sikre retlige afgørelser af høj kvalitet og retssikkerhed for virksomhederne. Der vil blive fremsat forslag om specifikke domstolsordninger så hurtigt som muligt, bl.a. under hensyntagen til den seneste udtalelse fra Den Europæiske Unions Domstol (A-1/09) om foreneligheden mellem forslaget til aftale om den europæiske og EU's patentdomstol og traktaterne.

Artikel 11 - Licensrettigheder

Denne artikel giver indehaveren af et europæisk patent med ensartet retsvirkning mulighed for at indlevere en erklæring til EPM om, at han eller hun er villig til at tillade enhver at udnytte opfindelsen som licenshaver mod passende godtgørelse (aftalt licens).

Artikel 12 - Gennemførelse i de deltagende medlemsstater

I denne artikel fastsættes de opgaver, jf. artikel 143 i EPK, som de deltagende medlemsstater giver EPM bemyndigelse til at udføre. EPM skal udføre disse opgaver i overensstemmelse med sin forretningsorden. EPM skal administrere ansøgninger om patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning, oprette og administrere oplysninger om europæiske patenter med ensartet retsvirkning i det europæiske patentregister, modtage og registrere erklæringer om licenser, sikre at der sker offentliggørelse af oversættelser i den fastsatte overgangsperiode, opkræve og administrere fornyelsesgebyrer (og tillægsgebyrer), fordele en del af de opkrævede fornyelsesgebyrer til de deltagende medlemsstater, og administrere en godtgørelsesordning for oversættelsesomkostninger for ansøgere, der indgiver ansøgninger om europæisk patent på et af de officielle EU-sprog, der ikke er et officielt sprog i EPM.

De deltagende medlemsstater skal sikre, at patenthaveres ansøgninger om patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning indgives på proceduresproget som defineret i artikel 14, stk. 3, i EPK senest en måned efter bekendtgørelsen om meddelelsen af patent i Den Europæiske Patenttidende. De deltagende medlemsstater skal ligeledes sikre, at den ensartede retsvirkning er anført i registret for patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning, når de relevante betingelser er opfyldt. EPM skal underrettes om eventuelle begrænsninger og tilbagekaldelser af europæiske patenter med ensartet retsvirkning.

Det bestemmes ligeledes i denne artikel, at de deltagende medlemsstater skal oprette et snævert udvalg inden for Administrationsrådet for Den Europæiske Patentorganisation for at sikre ledelse og tilsyn med de opgaver, der tillægges EPM. Endelig skal de deltagende medlemsstater sikre en effektiv retlig beskyttelse ved de nationale domstole mod de administrative beslutninger, som EPM træffer i forbindelse med udøvelsen af de opgaver, den tillægges.

Artikel 13 - Princip

I denne artikel fastsættes princippet om, at de omkostninger, som EPM afholder i forbindelse med de supplerende opgaver, skal dækkes af gebyrindtægterne fra de europæiske patenter med ensartet retsvirkning.

Artikel 14 - Fornyelsesgebyrer

Fornyelsesgebyrer for europæiske patenter med ensartet retsvirkning skal betales til Den Europæiske Patentorganisation. Betales et fornyelsesgebyr ikke til tiden, ophører det europæiske patent med ensartet retsvirkning.

Artikel 15 - Fornyelsesgebyrernes størrelse

I denne artikel fastsættes en række regler og betingelser for fastsættelse af fornyelsesgebyrernes størrelse. Det bestemmes især, at fornyelsesgebyrerne for europæiske patenter med ensartet retsvirkning bør være progressive i patentbeskyttelsesperioden, og at de ikke alene skal være tilstrækkelige til at dække alle omkostninger, der er knyttet til meddelelsen og administrationen af patentbeskyttelsen med ensartet retsvirkning, men at de også sammen med de gebyrer, der betales til Den Europæiske Patentorganisation i førmeddelelsesfasen, skal sikre, at Den Europæiske Patentorganisation har et balanceret budget.

Endelig fastsættes det i denne artikel, at Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om fastsættelse af størrelsen af fornyelsesgebyrer for europæiske patenter med ensartet retsvirkning.

Artikel 16 - Fordeling

Fordelingsnøglen på 50 % af de fornyelsesgebyrer, der betales for europæiske patenter med ensartet retsvirkning, minus de omkostninger, der er knyttet til administrationen af patentbeskyttelsen med ensartet retsvirkning, blandt de deltagende medlemsstater, skal fastsættes af Kommissionen på grundlag af fair, rimelige og relevante kriterier, der er anført i denne artikel. De deltagende medlemsstater skal anvende de fornyelsesindtægter, som de får tildelt, til patentrelaterede formål.

Kommissionen gives beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fordelingen af fornyelsesgebyrer mellem de deltagende medlemsstater.

Artikel 17 - Udøvelse af de delegerede beføjelser

I denne artikel præciseres Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Delegationen af beføjelser sker for en ubestemt periode og kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Enhver delegeret retsakt skal meddeles Europa-Parlamentet og Rådet, der kan gøre indsigelse inden for en frist på to måneder.

Artikel 18 - Samarbejde mellem Kommissionen og EPM

Det bestemmes i denne artikel, at Kommissionen skal etablere et tæt samarbejde med EPM på de områder, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 19 - Anvendelse af konkurrencelovgivningen og lovgivningen om illoyal konkurrence

Det bestemmes i denne artikel, at forordningen ikke berører anvendelsen af konkurrencelovgivningen og lovgivningen om illoyal konkurrence.

Artikel 20 - Rapport om gennemførelsen af denne forordning

Det bestemmes i denne artikel, at Kommissionen hvert sjette år skal fremlægge en rapport for Rådet om gennemførelsen af denne forordning og eventuelt fremsætte forslag til ændringer heraf.

Artikel 21 - De deltagende medlemsstaters underretningspligt

Det bestemmes i denne artikel, at de deltagende medlemsstater skal underrette Kommissionen om de foranstaltninger, de vedtager i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 12.

Artikel 22 - Ikrafttræden

Det bestemmes i denne artikel, at denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Eftersom sprogordningerne for europæiske patenter med ensartet retsvirkning vil være underlagt Rådets forordning …/…, mens de materielle bestemmelser om sådanne patenter er omfattet af denne forordning, bør disse to forordninger imidlertid finde anvendelse sammen og fra den samme dato. De deltagende medlemsstater skal sørge for, at reglerne i artikel 4, stk. 2, og artikel 12 er indført senest på denne anvendelsesdato. Endelig bestemmes det, at der kan ansøges om patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning for ethvert europæisk patent, der meddeles på den dato, hvor denne forordning finder anvendelse, eller senere.

2011/0093 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 118, stk. 1,

under henvisning til Rådets afgørelse 2011/167/EU af 10. marts 2011 om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent[25],

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Unionen skal i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union oprette et indre marked, arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og fremme videnskabelige og teknologiske fremskridt. Indførelse af de retlige betingelser, der gør det muligt for virksomhederne at tilpasse deres produktion og distribution af varer på tværs af landegrænserne og giver dem flere valgmuligheder, bidrager til at nå disse mål. Et af de retlige instrumenter, som virksomhederne bør have adgang til, er en patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning i det indre marked eller i det mindste en betydelig del heraf.

(2)       Ensartet patentbeskyttelse bør fremme de videnskabelige og teknologiske fremskridt og få det indre marked til at fungere bedre ved at gøre adgangen til patentsystemet nemmere, billigere og mere retssikkert. Den bør forbedre patentbeskyttelsen ved at gøre det muligt at opnå en patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning i de deltagende medlemsstater og samtidig sikre, at virksomheder i Unionen fritages for en lang række omkostninger og komplicerede regler. Systemet bør være tilgængeligt for patentansøgere fra både deltagende medlemsstater og andre stater, uanset nationalitet, hjemsted eller forretningssted.

(3)       Der bør i henhold til artikel 118, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter benævnt "TEUF") og inden for rammerne af det indre markeds oprettelse og funktion træffes foranstaltninger til at sikre patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning i Unionen og indføres centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau.

(4)       Den 10. marts 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/167/EU om bemyndigelse til et forstærket samarbejde mellem Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Frankrig, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (herefter benævnte "deltagende medlemsstater") om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent.

(5)       Den Europæiske Patentorganisation, der blev oprettet på grundlag af konventionen om meddelelse af europæiske patenter (den europæiske patentkonvention) som ændret (herefter benævnt "EPK"), fik til opgave at meddele europæiske patenter. Denne opgave udføres af Den Europæiske Patentmyndighed. Europæiske patenter, der meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til de regler og procedurer, der er fastsat i EPK, bør efter anmodning fra patenthaveren have samme retsvirkning i henhold til denne forordning i de deltagende medlemsstater (herefter benævnt "europæiske patenter med ensartet retsvirkning").

(6)       Det er fastsat i del IX i EPK, at en gruppe medlemsstater i Den Europæiske Patentorganisation kan beslutte, at de europæiske patenter, der meddeles for disse stater, har en ensartet retsvirkning. Denne forordning udgør en særlig ordning, jf. artikel 142 i EPK, en regional patentaftale, jf. artikel 45, stk. 1, i patentsamarbejdstraktaten af 19. juni 1970, og en særlig aftale, jf. artikel 19 i konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, undertegnet i Paris den 20. marts 1883 og senest ændret den 14. juli 1967.

(7)       Der bør oprettes en patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning ved at give ensartet retsvirkning til europæiske patenter i eftermeddelelsesfasen i henhold til denne forordning og i forhold til de deltagende medlemsstater. Det vigtigste princip ved de europæiske patenter med ensartet retsvirkning bør være deres enhedskarakter, dvs. at de giver en ensartet beskyttelse og har samme retsvirkning i samtlige deltagende medlemsstater. Et europæisk patent med ensartet retsvirkning bør således kun begrænses, gøres til genstand for en licensaftale, overføres, kendes ugyldigt eller ophøre med virkning for alle deltagende medlemsstater. For at sikre en ensartet materiel beskyttelse på grundlag af patentbeskyttelsen med ensartet retsvirkning bør det kun være europæiske patenter, som er blevet meddelt for alle deltagende medlemsstater med de samme patentkrav, der skal være omfattet af princippet om ensartet retsvirkning. For at garantere retssikkerheden i tilfælde af en begrænsning eller ugyldigkendelse på grund af manglende nyhedsværdi, jf. artikel 54, stk. 3, i EPK, bør begrænsningen eller ugyldigkendelsen af et europæisk patent med ensartet retsvirkning kun gælde i forhold til den eller de deltagende medlemsstater, der er anført i den tidligere europæiske patentansøgning som bekendtgjort. Endelig bør den ensartede retsvirkning, der tillægges et europæisk patent, være af accessorisk karakter og ophøre med at eksistere eller begrænses i det omfang, det grundlæggende europæiske patent er blevet kendt ugyldigt eller begrænset.

(8)       Patentbeskyttelsen med ensartet retsvirkning bør i henhold til de almindelige patentretlige grundsætninger og artikel 64, stk. 1, i EPK have tilbagevirkende kraft i de deltagende medlemsstater fra datoen for bekendtgørelsen om meddelelsen af europæisk patent i Den Europæiske Patenttidende. Når beskyttelsen med ensartet retsvirkning træder i kraft, bør de deltagende medlemsstater sikre, at det europæiske patent ikke anses for at være trådt i kraft på deres område på datoen for bekendtgørelsen om meddelelsen af patentet som et nationalt patent, for at undgå enhver overlapning af patentbeskyttelse på deres område i medfør af samme europæiske patent, der er meddelt af Den Europæiske Patentmyndighed.

(9)       Bestemmelserne i EPK og den nationale lovgivning, herunder internationale privatretlige regler, finder anvendelse i sager, der ikke er omfattet af denne forordning eller Rådets forordning .../... [oversættelsesordninger].

(10)     De rettigheder, der følger af det europæiske patent med ensartet retsvirkning, bør give patenthaveren mulighed for at forhindre enhver tredjemand, der ikke har patenthavers samtykke, at gøre direkte eller indirekte brug af opfindelsen i de deltagende medlemsstater. En række begrænsninger af patenthaverens rettigheder bør imidlertid gøre det muligt for tredjemand at anvende opfindelsen, f.eks. til private og ikke-kommercielle formål, i forsøgsøjemed, til formål, der specifikt tillades i henhold til EU-lovgivningen (vedrørende veterinærlægemidler, humanmedicinske lægemidler, sortsbeskyttelse, retlig beskyttelse af edb-programmer ved ophavsret, retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser) og i henhold til international ret samt for en landbrugers anvendelse af beskyttede besætninger til landbrugsmæssige formål.

(11)     I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols praksis bør princippet om konsumption af rettigheder også finde anvendelse på europæiske patenter med ensartet retsvirkning. De rettigheder, der følger af et europæisk patent med ensartet retsvirkning, bør således ikke udvides til også at omfatte handlinger vedrørende produkter, der er omfattet af patentet, og som udføres i de deltagende medlemsstater, efter at patenthaveren har bragt produktet i omsætning i Unionen.

(12)     Et europæisk patent med ensartet retsvirkning bør som genstand for ejendomsret behandles i sin helhed og i samtlige deltagende medlemsstater som et nationalt patent fra den deltagende medlemsstat, hvor patenthaveren i henhold til registret over europæiske patenter havde sin bopæl eller sit hovedforretningssted på datoen for indgivelse af patentansøgningen. Hvis patenthaveren ikke havde sin bopæl eller sit forretningssted i en af de deltagende medlemsstater, bør det europæiske patent med ensartet retsvirkning behandles som et nationalt patent fra den medlemsstat, hvor Den Europæiske Patentorganisation har sit hovedkvarter.

(13)     For at fremme og lette den økonomiske udnyttelse af opfindelser, der er beskyttet af europæiske patenter med ensartet retsvirkning, bør patenthaveren være i stand til mod passende godtgørelse at tilbyde licens til anvendelse af sit patent til enhver, der opfylder alle vilkår og betingelser som fastsat af patenthaveren. Patenthaveren kan til dette formål indgive en erklæring til Den Europæiske Patentmyndighed om at være parat til at meddele licens mod en passende godtgørelse. Patenthaveren bør i så fald efter modtagelse af erklæringen kunne opnå en reduktion af fornyelsesgebyrerne.

(14)     Gruppen af medlemsstater, der gør brug af del IX i EPK, kan tillægge Den Europæiske Patentmyndighed visse opgaver og oprette et snævert udvalg inden for Administrationsrådet for Den Europæiske Patentorganisation (herefter benævnt "snævert udvalg").

(15)     De deltagende medlemsstater bør tillægge Den Europæiske Patentmyndighed visse administrative opgaver vedrørende europæiske patenter med ensartet retsvirkning, særlig med hensyn til administration af anmodninger om patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning, registrering af patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning og af enhver begrænsning, licens, overførelse, tilbagekaldelse eller ophør af europæiske patenter med ensartet retsvirkning, opkrævning og fordeling af fornyelsesgebyrer, offentliggørelse af vejledende oversættelser i en overgangsperiode og administration af en godtgørelsesordning for oversættelsesomkostninger for ansøgere, der indgiver europæiske patentansøgninger på et andet sprog end Den Europæiske Patentmyndigheds officielle sprog. De deltagende medlemsstater bør sikre, at ansøgninger om patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning indgives til Den Europæiske Patentmyndighed senest en måned efter datoen for bekendtgørelse om meddelelsen af patent i Den Europæiske Patenttidende, og at de indgives på Den Europæiske Patentmyndigheds proceduresprog sammen med den oversættelse, der i en overgangsperiode foreskrives i Rådets forordning …/… [oversættelsesordninger].

(16)     Patenthavere bør betale et ensartet fornyelsesgebyr for europæiske patenter med ensartet retsvirkning. Fornyelsesgebyrerne bør være progressive i patentbeskyttelsesperioden, og de bør sammen med de gebyrer, der betales til Den Europæiske Patentorganisation i førmeddelelsesfasen, dække alle omkostninger i forbindelse med meddelelsen af europæisk patent og administrationen af patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning. Fornyelsesgebyrernes størrelse bør fastsættes med henblik på at fremme innovationen og øge konkurrenceevnen for europæisk erhvervsliv. De bør også afspejle størrelsen af det marked, der dækkes af patentet, og være af samme størrelsesorden som de nationale fornyelsesgebyrer for et normalt europæisk patent, der får gyldighed i de deltagende medlemsstater på det tidspunkt, hvor fornyelsesgebyrernes størrelse første gang fastsættes af Kommissionen.

(17)     For at bestemme den passende størrelse og fordeling af fornyelsesgebyrer og for at sikre, at alle omkostninger i forbindelse med opgaverne i tilknytning til patentbeskyttelsen med ensartet retsvirkning, som er tillagt Den Europæiske Patentmyndighed, fuldt ud dækkes af de ressourcer, der genereres af de europæiske patenter med ensartet retsvirkning, og at indtægterne fra fornyelsesgebyrerne, sammen med de gebyrer, der skal betales til Den Europæiske Patentorganisation i førmeddelelsesfasen, sikrer et balanceret budget hos Den Europæiske Patentmyndighed.

(18)     Fornyelsesgebyrer bør betales til Den Europæiske Patentorganisation. 50 % heraf minus Den Europæiske Patentmyndigheds omkostninger til udførelse af sine opgaver i tilknytning til patentbeskyttelsen med ensartet retsvirkning, skal fordeles blandt de deltagende medlemsstater, som bør anvende disse til patentrelaterede formål. Fordelingsnøglen bør sammensættes på grundlag af fair, rimelige og relevante kriterier, herunder patentaktiviteternes og markedets størrelse. Fordelingen bør give medlemsstaterne kompensation for at have et andet officielt sprog end et af Den Europæiske Patentmyndigheds officielle sprog, for at have en uforholdsmæssigt lav patentaktivitet og for kun i relativt kort tid at have været medlem af Den Europæiske Patentorganisation.

(19)     For at sikre en passende størrelse og fordeling af fornyelsesgebyrer i overensstemmelse med principperne i denne forordning bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde få delegeret beføjelse til at vedtage retsakter for så vidt angår størrelsen af fornyelsesgebyrer for europæiske patenter med ensartet retsvirkning og fordelingen af sådanne gebyrer mellem Den Europæiske Patentorganisation og de deltagende medlemsstater. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for, at der samtidigt og rettidigt sendes relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(20)     Det styrkede partnerskab mellem Den Europæiske Patentmyndighed og medlemsstaternes centrale myndigheder for industriel ejendomsret bør gøre det muligt for Den Europæiske Patentmyndighed, når det er relevant, regelmæssigt at gøre brug af resultaterne af alle søgninger foretaget af centrale myndigheder for industriel ejendomsret vedrørende en national patentansøgning, for hvilken der er begæret prioritet i en efterfølgende indgivelse af en europæisk patentansøgning. Alle centrale myndigheder for industriel ejendomsret, herunder dem, der ikke foretager søgninger i løbet af en procedure for meddelelse af nationalt patent, kan spille en vigtig rolle under det styrkede partnerskab, bl.a. ved at yde rådgivning og støtte til potentielle patentansøgere, især små og mellemstore virksomheder, ved at modtage og fremsende ansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed samt ved at formidle patentinformation.

(21)     Denne forordning bør finde anvendelse sammen med Rådets forordning .../... om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent for så vidt angår gældende oversættelsesordninger, vedtaget af Rådet i medfør af artikel 118, stk. 2, i TFEU.

(22)     Denne forordning bør ikke berøre medlemsstaternes ret til at meddele nationale patenter og bør ikke erstatte medlemsstaternes patentlovgivning. Patentansøgere bør frit kunne vælge at ansøge om et nationalt patent, et europæisk patent med ensartet retsvirkning, et europæisk patent, der gælder i en eller flere kontraherende parter i EPK, eller et europæisk patent med ensartet retsvirkning, der desuden er valideret i en eller flere kontraherende parter i EPK, der ikke er blandt de deltagende medlemsstater.

(23)     Målene i denne forordning, nemlig oprettelsen af en patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning, kan på grund af forordningens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger gennem forstærket samarbejde i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 Genstand

Denne forordning gennemfører det forstærkede samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent i henhold til bemyndigelsen i Rådets afgørelse 2011/167/EU.

Denne forordning udgør en særlig ordning, jf. artikel 142 i konventionen om meddelelse af europæiske patenter (den europæiske patentkonvention) som ændret (herefter benævnt "EPK").

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)      "deltagende medlemsstat": en medlemsstat, der på tidspunktet for ansøgning om patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning, jf. artikel 12, deltager i et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent i henhold til Rådets afgørelse 2011/167/EU, eller i henhold til en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 331, stk. 1, andet eller tredje afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

b)      "europæisk patent": et patent, der meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til reglerne og procedurerne i EPK

c)      "europæisk patent med ensartet retsvirkning": et europæisk patent, som i henhold til denne forordning har ensartet retsvirkning i de deltagende medlemsstater

d)      "europæisk patentregister": det register, der føres af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til artikel 127 i EPK

e)      "Den Europæiske Patenttidende": den regelmæssigt udkommende publikation i henhold til artikel 129 i EPK.

Artikel 3 Europæisk patent med ensartet retsvirkning

1.           Europæiske patenter, der meddeles med en beskyttelse af samme omfang i alle deltagende medlemsstater, har ensartet retsvirkning i de deltagende medlemsstater, hvis deres ensartede retsvirkning er blevet registreret i registret for beskyttelse af patenter med ensartet retsvirkning, jf. artikel 12, stk. 1, litra b).

Europæiske patenter, der er blevet meddelt med forskellige patentkrav for forskellige deltagende medlemsstater, har ikke ensartet retsvirkning.

2.           Et europæisk patent med ensartet retsvirkning har en enhedskarakter. Det giver en ensartet beskyttelse og har ensartet retsvirkning i alle deltagende medlemsstater.

Et europæisk patent med ensartet retsvirkning bør således kun begrænses, gøres til genstand for en licensaftale, overføres, kendes ugyldigt eller ophøre med virkning for alle deltagende medlemsstater, jf. dog artikel 5.

3.           Et europæisk patent anses ikke for at have ensartet retsvirkning, når det er blevet kendt ugyldigt eller begrænset.

Artikel 4 Dato for retsvirkning

1.           Et europæisk patent med ensartet retsvirkning får retsvirkning i alle deltagende medlemsstater på datoen for Den Europæiske Patentmyndigheds bekendtgørelse om meddelelsen af europæisk patent i Den Europæiske Patenttidende.

2.           De deltagende medlemsstater træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at det europæiske patent, når den ensartede retsvirkning af patentet er blevet registreret, ikke anses for at have fået retsvirkning som et nationalt patent på deres område på datoen for bekendtgørelsen om meddelelse af patent i Den Europæiske Patenttidende.

Artikel 5 Ældre rettigheder

I tilfælde af en begrænsning eller ugyldigkendelse på grund af manglende nyhedsværdi, jf. artikel 54, stk. 3, i EPK, bør begrænsningen eller ugyldigkendelsen af et europæisk patent med ensartet retsvirkning kun gælde i forhold til den eller de deltagende medlemsstater, der er anført i den tidligere ansøgning om europæisk patent som bekendtgjort.

KAPITEL II VIRKNINGER AF DET EUROPÆISKE PATENT MED ENSARTET RETSVIRKNING

Artikel 6 Ret til at forhindre direkte brug af opfindelsen

Det europæiske patent med ensartet retsvirkning giver patenthaveren ret til at forhindre, at tredjemand, der ikke har patenthaverens samtykke:

a)      fremstiller, udbyder, bringer i omsætning eller anvender et produkt, der er genstand for patentet, eller importerer eller besidder produktet med sådant formål

b)      anvender en fremgangsmåde, der er genstand for patentet, eller udbyder den til anvendelse i de deltagende medlemsstater, såfremt den pågældende tredjemand ved eller burde vide, at fremgangsmåden ikke må anvendes uden patenthaverens samtykke

c)      udbyder, bringer i omsætning, anvender, importerer eller besidder med sådant formål et produkt, som direkte er fremstillet ved en fremgangsmåde, der er genstand for patentet.

Artikel 7 Ret til at forhindre indirekte brug af opfindelsen

1.           Det europæiske patent med ensartet retsvirkning giver patenthaveren ret til at forhindre tredjemand i at levere eller tilbyde at levere til nogen anden person i de deltagende medlemsstater, uden patenthaverens samtykke, end en person, der er berettiget til at udnytte den patenterede opfindelse, med midler til at udøve opfindelsen på nævnte område, såfremt disse midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen, og den pågældende tredjemand ved eller burde vide, at de er egnede og bestemt til sådan anvendelse.

2.           Stk. 1 finder ikke anvendelse, når midlerne er i handelen almindeligt forekommende varer, medmindre den pågældende tredjemand tilskynder modtageren til at begå handlinger, som er forbudt i henhold til artikel 6.

3.           Personer, der udfører de i artikel 8, litra a) til d), nævnte handlinger, betragtes ikke som personer, der i henhold til stk. 1 er berettigede til at udnytte opfindelsen.

Artikel 8 Begrænsning af virkningerne af det europæiske patent med ensartet retsvirkning

De rettigheder, der følger af et europæisk patent med ensartet retsvirkning, omfatter ikke følgende:

a)      handlinger, der udføres inden for private rammer og i ikke-erhvervsmæssigt øjemed

b)      handlinger, der udføres i forsøgsøjemed i forbindelse med genstanden for den patenterede opfindelse

c)      handlinger, hvis formål udelukkende er at gennemføre de nødvendige afprøvninger og forsøg i henhold til artikel 13, stk. 6, i direktiv 2001/82/EF[26] eller artikel 10, stk. 6, i direktiv 2001/83/EF[27] i forbindelse med et patent, der omfatter et produkt som omhandlet i et af de nævnte direktiver

d)      den umiddelbare tilberedning i et apotek af et lægemiddel efter lægerecept i individuelle tilfælde eller handlinger, der vedrører det således fremstillede lægemiddel

e)      udnyttelsen af den patenterede opfindelse om bord på fartøjer fra andre lande end de deltagende medlemsstater i fartøjets skrog, maskiner, takkelage, udrustning eller andet tilbehør, når sådanne fartøjer midlertidigt eller tilfældigt kommer ind på medlemsstaternes søterritorium, forudsat at opfindelsen udelukkende anvendes til fartøjets behov

f)       udnyttelsen af den patenterede opfindelse ved bygning eller drift af luftfartøjer eller landtransportmidler eller andre transportmidler fra andre lande end de deltagende medlemsstater eller af tilbehør til sådanne luftfartøjer eller landtransportmidler, når disse midlertidigt eller tilfældigt kommer ind i de deltagende medlemsstater

g)      de handlinger, der er nævnt i artikel 27 i konventionen af 7. december 1944 angående international civil luftfart[28], når disse handlinger angår et luftfartøj fra en anden stat end en deltagende medlemsstat

h)      handlinger, der er omfattet af landbrugeres særlige rettigheder i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 2100/94[29], der finder tilsvarende anvendelse

i)       en landbrugers anvendelse af beskyttede besætninger til landbrugsmæssige formål på betingelse af, at avlsdyrene eller andet animalsk reproduktionsmateriale blev solgt eller på anden vis markedsført til landbrugeren af patenthaveren eller med dennes samtykke. Dette omfatter anvendelse af dyret eller andet animalsk reproduktionsmateriale til egne landbrugsformål, men ikke salg i forbindelse med eller med henblik på reproduktion i kommercielt øjemed

j)       de handlinger og anvendelser af indsamlede oplysninger, som er tilladt i henhold til artikel 5 og 6 i Rådets direktiv 91/250/EØF[30], navnlig bestemmelserne om dekompilering og interoperabilitet

k)      de handlinger, der er tilladt i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF[31].

Artikel 9 Konsumption af rettigheder, der følger af et europæisk patent med ensartet retsvirkning

De rettigheder, der er knyttet til et europæisk patent med ensartet retsvirkning, omfatter ikke handlinger, der angår et af patentet dækket produkt, og som udføres i de deltagende medlemsstater, efter at produktet er bragt i omsætning i Unionen af patenthaveren eller med dennes samtykke, medmindre patenthaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af produktet.

KAPITEL III ET EUROPÆISK PATENT MED ENSARTET RETSVIRKNING SOM GENSTAND FOR EJENDOMSRET

Artikel 10 Behandling af et europæisk patent med ensartet retsvirkning som et nationalt patent

1.           Et europæisk patent med ensartet retsvirkning som genstand for ejendomsret behandles i sin helhed og i alle deltagende medlemsstater som et nationalt patent af de deltagende medlemsstater, hvor i henhold til det europæiske patentregister:

a)      patenthaveren havde sin bopæl eller sit hovedforretningssted på indleveringsdagen for ansøgningen om patent, eller

b)      hvis litra a) ikke finder anvendelse, patenthaveren havde et forretningssted på denne dato.

2.           Hvis to eller flere personer er indført i det europæiske patentregister som fælles indehavere, gælder stk. 1, litra a), for den af ansøgerne, der er nævnt først. Er dette ikke muligt, gælder stk. 1, litra a), for den næste i registret indførte fælles indehaver, som det kan anvendes på. Kan stk. 1, litra a), ikke anvendes på nogen af de fælles indehavere, finder stk. 1, litra b), anvendelse.

3.           Hvis ingen indehaver har sin bopæl eller et forretningssted i en deltagende medlemsstat med henblik på stk. 1 eller 2, behandles det europæiske patent med ensartet retsvirkning som en genstand for ejendomsret i sin helhed og i alle de deltagende medlemsstater som et nationalt patent fra den medlemsstat, hvor Den Europæiske Patentorganisation har sit hovedkvarter i henhold til artikel 6, stk. 1, i EPK.

4.           Erhvervelsen af en rettighed kan være betinget af en eventuel indførelse i et nationalt patentregister.

Artikel 11 Licensrettigheder

1.           Indehaveren af et europæisk patent med ensartet retsvirkning kan indlevere en skriftlig erklæring til Den Europæiske Patentmyndighed om, at han eller hun er villig til at tillade enhver at udnytte opfindelsen som licenshaver mod passende godtgørelse.

2.           En licens, der opnås i henhold til denne forordning, behandles som en aftalt licens.

KAPITEL IV INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

Artikel 12 Gennemførelse i de deltagende medlemsstater

1.           De deltagende medlemsstater giver Den Europæiske Patentmyndighed bemyndigelse, jf. artikel 143 i EPK, til at varetage følgende opgaver, der skal udføres i henhold til Den Europæiske Patentmyndigheds forretningsorden:

a)      administration af ansøgninger om patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning fra indehavere af europæiske patenter

b)      oprettelse og administration af et register for patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning til registrering af ensartet retsvirkning samt enhver begrænsning, licens, overførelse, tilbagekaldelse eller ophør af et europæisk patenter med ensartet retsvirkning i det europæiske patentregister

c)      modtagelse og registrering af erklæringer om licenser, jf. artikel 11, deres tilbagetrækning og licensforpligtelser i forbindelse med internationale standardiseringsorganer

d)      offentliggørelse af oversættelser, jf. artikel 6 i Rådets forordning …/… [oversættelsesordninger], i den i nævnte artikel anførte overgangsperiode

e)      opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer for europæiske patenter med ensartet retsvirkning for årene efter det år, for hvilket det i litra b) anførte register indeholder en oplysning om meddelelse af patent, opkrævning og administration af tillægsgebyrer, der betales i tilfælde af forsinket betaling af fornyelsesgebyrer senest seks måneder efter forfaldsdatoen, samt fordeling af en del af de opkrævede fornyelsesgebyrer til de deltagende medlemsstater og

f)       administration af en godtgørelsesordning for oversættelsesomkostninger for ansøgere, der indgiver ansøgninger om europæisk patent på et af de officielle EU-sprog, der ikke er et af Den Europæiske Patentmyndigheds officielle sprog.

De deltagende medlemsstater skal med henblik på litra a) sikre, at patenthaveres ansøgninger om ensartet retsvirkning for et europæisk patent indgives på proceduresproget som defineret i artikel 14, stk. 3, i EPK senest en måned efter bekendtgørelsen om meddelelse af patent i Den Europæiske Patenttidende.

Med henblik på litra b) sikrer de deltagende medlemsstater, at den ensartede retsvirkning angives i registret for patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning, når der indgives en ansøgning om ensartet retsvirkning, og i overgangsperioden, jf. artikel 6 i Rådets forordning …/… [oversættelsesordninger], er blevet indgivet sammen med oversættelserne som anført i denne artikel, og at Den Europæiske Patentmyndighed underrettes om eventuelle begrænsninger og tilbagekaldelser af europæiske patenter med ensartet retsvirkning.

2.           Som kontraherende parter til EPK sikrer de deltagende medlemsstater både ledelse og tilsyn med de aktiviteter, der er knyttet til Den Europæiske Patentmyndigheds opgaver omhandlet i stk. 1. De opretter til dette formål et snævert udvalg inden for Administrationsrådet for Den Europæiske Patentorganisation, jf. artikel 145 i EPK.

3.           De deltagende medlemsstater sikrer en effektiv retlig beskyttelse ved de nationale domstole mod de beslutninger, som Den Europæiske Patentmyndighed træffer i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver i henhold til stk. 1.

KAPITEL V FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 13 Princip

Den Europæiske Patentmyndigheds omkostninger i forbindelse med de supplerende opgaver, som den pålægges af medlemsstaterne, jf. artikel 143 i EPK, dækkes af gebyrindtægterne fra de europæiske patenter med ensartet retsvirkning.

Artikel 14 Fornyelsesgebyrer

1.           Patenthaver betaler fornyelsesgebyrer og tillægsgebyrer for forsinket betaling af fornyelsesgebyrer for europæiske patenter med ensartet retsvirkning til Den Europæiske Patentorganisation. Disse gebyrer betales for de år, der følger efter det år, for hvilket det europæiske patentregister indeholder en oplysning om meddelelse af europæisk patent, der er omfattet af ensartet retsvirkning i henhold til denne forordning.

2.           Et europæisk patent med ensartet retsvirkning ophører, hvis et fornyelsesgebyr og i givet fald et tillægsgebyr ikke betales til tiden.

3.           I det i artikel 11, stk. 1, anførte tilfælde nedsættes de fornyelsesgebyrer for patentet, der forfalder efter modtagelsen af erklæringen.

Artikel 15 Fornyelsesgebyrernes størrelse

1.           Fornyelsesgebyrer for europæiske patenter med ensartet retsvirkning er

a)      progressive i hele beskyttelsesperioden med ensartet retsvirkning, og

b)      tilstrækkelige til ikke alene at dække de omkostninger, der er knyttet til meddelelsen af europæisk patent og administrationen af beskyttelsen med ensartet retsvirkning, men også

c)      tilstrækkelige til sammen med de gebyrer, der skal betales til Den Europæiske Patentorganisation i førmeddelelsesfasen, at sikre Den Europæiske Patentorganisation et balanceret budget.

2.           Fornyelsesgebyrets størrelse fastsættes ud fra følgende kriterier:

a)      det skal fremme innovation og styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne

b)      det skal afspejle størrelsen af det marked, der er omfattet af patentet, og

c)      det skal svare til størrelsen af de nationale fornyelsesgebyrer for et gennemsnitligt europæisk patent, der træder i kraft i de deltagende medlemsstater på det tidspunkt, hvor fornyelsesgebyrernes størrelse første gang fastsættes af Kommissionen.

3.           For at nå målsætningerne i dette kapitel, fastsætter Kommissionen fornyelsesgebyrernes størrelse således,

a)      at de svarer til størrelsen af de fornyelsesgebyrer, der skal betales for den gennemsnitlige geografiske dækning af eksisterende europæiske patenter

b)      at de afspejler den regelmæssighed, hvormed de eksisterende europæiske patenter fornyes, og

c)      antallet af anmodninger om beskyttelse med ensartet retsvirkning.

4.           Kommissionen gives beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med stk. 1-3 og artikel 17 vedrørende fastsættelsen af størrelsen af fornyelsesgebyrer for europæiske patenter med ensartet retsvirkning.

Artikel 16 Fordeling

1.           Den del af de opkrævede fornyelsesgebyrer, der skal fordeles til de i artikel 12, stk. 1, litra e), anførte deltagende medlemsstater, er 50 % af de i artikel 14 anførte fornyelsesgebyrer, der betales for europæiske patenter med ensartet retsvirkning, minus de omkostninger, der er knyttet til administrationen af den i artikel 12 anførte beskyttelse med ensartet retsvirkning.

2.           For at nå de i dette kapitel fastsatte målsætninger fastsætter Kommissionen den i stk. 1 anførte del af fornyelsesgebyrerne, som skal fordeles blandt de deltagende medlemsstater, på grundlag af følgende fair, rimelige og relevante kriterier:

a)      antallet af patentansøgninger

b)      markedets størrelse udtrykt i befolkningstal

c)      udbetaling af godtgørelse til medlemsstaterne for at have et andet officielt sprog end et af Den Europæiske Patentmyndigheds officielle sprog, for at have en uforholdsmæssigt lav patentaktivitet og for kun i relativt kort tid at have været medlem af Den Europæiske Patentorganisation.

3.           De deltagende medlemsstater anvender det beløb, de får tildelt i overensstemmelse med stk. 1, til patentrelaterede formål.

4.           Kommissionen gives beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med stk. 1-3 og artikel 17 vedrørende fastsættelsen af fordelingen af fornyelsesgebyrer mellem de deltagende medlemsstater.

Artikel 17 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

2.           Delegationen af beføjelser i artikel 15 og 16 sker for en ubestemt periode fra [denne forordnings ikrafttrædelsesdato].

3.           Delegationen af beføjelser i artikel 15 og 16 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4.           Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underrettes Europa-Parlamentet og Rådet straks og samtidigt.

5.           En delegeret retsakt vedtaget efter artikel 15 og 16 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på to måneder fra meddelelsen om denne retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne periode begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

KAPITEL VI AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18 Samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Patentmyndighed

Kommissionen indgår et tæt samarbejde på grundlag af en arbejdsaftale med Den Europæiske Patentmyndighed på de områder, der er omfattet af denne forordning. Dette samarbejde skal omfatte en regelmæssig udveksling af synspunkter om, hvorledes arbejdsaftalen fungerer, og især om fornyelsesgebyrer og virkningerne for Den Europæiske Patentorganisations budget.

Artikel 19 Anvendelse af konkurrencelovgivningen og lovgivningen om illoyal konkurrence

Denne forordning berører ikke anvendelsen af konkurrencelovgivningen og lovgivningen om illoyal konkurrence.

Artikel 20 Rapport om gennemførelsen af denne forordning

1.           Senest seks år efter den dato, hvor det første europæiske patent med ensartet retsvirkning træder i kraft i de deltagende medlemsstater, fremlægger Kommissionen en rapport til Rådet om gennemførelsen af denne forordning og fremsætter i givet fald forslag til ændring af forordningen. Herefter forelægger Kommissionen hvert sjette år en rapport om, hvordan forordningen fungerer.

2.           Kommissionen fremlægger regelmæssigt rapporter om, hvorledes de i artikel 14 omhandlede fornyelsesgebyrer fungerer, idet der især lægges vægt, om principperne i artikel 15 fortsat overholdes.

Artikel 21 De deltagende medlemsstaters underretningspligt

De deltagende medlemsstater giver senest på den i artikel 22, stk. 2, anførte dato Kommissionen meddelelse om foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 12.

Artikel 22 Ikrafttrædelse og anvendelse

1.           Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.           Den anvendes fra [der indsættes en bestemt dato, som vil være sammenfaldende med anvendelsesdatoen for forordning …/… om gennemførelse af forstærket samarbejde om indførelse af en patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning for så vidt angår de gældende oversættelsesordninger].

3.           De deltagende medlemsstater påser, at reglerne i artikel 4, stk. 2, og artikel 12 er indført senest på den i stk. 2 anførte dato.

4.           Der kan ansøges om patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning for ethvert europæisk patent, der er meddelt på den i stk. 2 anførte dato eller senere.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne           […]                                                                […]

Formand                                                        Formand

[1]               http://www.epo.org.

[2]               For at nedbringe de omkostninger, der var forbundet med valideringskravene, vedtog de kontraherende parter i EPK i 2000 den såkaldte "Londonaftale" (aftale om anvendelsen af artikel 65 EPK, OIEPO 2001, 550), der i øjeblikket er i kraft i 11 EU-medlemsstater og har medført en reducering af oversættelseskravene.

[3]               KOM(2010) 2020.

[4]               KOM(2010) 608 endelig/2.

[5]               KOM(2000) 412.

[6]               Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om EF-patentet - KOM(2000) 412 - C5-0461/2000 - 2000/0177(CNS) (EUT C 127E af 29.5.2003, s. 519).

[7]               Rådets dokument 7159/03.

[8]               KOM(2007) 165.

[9]               Rådsdokument 17229/09.

[10]             Rådsdokument 16113/09 Add 1. Terminologien blev ændret (fra "EF-" til "EU-"patent) efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

[11]             KOM(2010) 350.

[12]             SEK(2010) 796.

[13]             Pressemeddelelse nr. 16041/10 af 10.11.2010 om den ekstraordinære samling i Rådet (konkurrenceevne – det indre marked, industri og forskning).

[14]             Jf. pressemeddelelse 17668/10.

[15]             KOM(2010) 790.

[16]             Rådets afgørelse 2011/167/EU af 10. marts 2011 om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent (EUT L af 22.3.2011, s. 53).

[17]             Høringsdokumentet, interessenternes svar og en rapport om de foreløbige høringsresultater kan findes på: http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/patent/consultation_en.htm.

[18]             KOM(2008) 394.

[19]             http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/small-business-act/.

[20]             Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheders (UEAPME) forventninger til forslaget om European Small Business Act, findes på: www.ueapme.com. Besvarelser til høringen om Small Business Act for Europe findes på: http://www.eurochambres.eu.

[21]             Synspunkter vedrørende centrale spørgsmål i patentreformdebatten i Europa findes på http://www.businesseurope.eu.

[22]             Holdningen til den seneste udvikling i spørgsmålet om det europæiske patent findes på http://www.ueapme.com.

[23]             Positionspapiret om det europæiske patentsystem findes på http://www.eurochambres.eu.

[24]             Positionspapirer fra BDI (Bundesverband der Deutschen Industrie), DIHK (Deutscher Industrie- und Handelskammertag), CBI (Confederation of British Industries), CCIP (Chambre de commerce et d'industrie de Paris), CGPME (Confédération générale des petites et moyennes entreprises), Unioncamere, DigitalEurope, Orgalime, ACT (Association for Competitive Technology), Cefic og andre.

[25]             EUT L 76 af 22.3.2011, s. 53.

[26]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).

[27]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

[28]             Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) "Chicagokonventionen", dok. 7300/9 (9. udgave, 2006).

[29]             Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1).

[30]             Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EFT L 122 af 17.5.1991, s. 42).

[31]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13).