[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 10.6.2009

KOM(2009) 266 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Opfølgningsmetode til overvågning af gennemførelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Opfølgningsmetode til overvågning af gennemførelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl

1. INDLEDNING

Den europæiske pagt om indvandring og asyl blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008[1] efter Kommissionens meddelelse "En fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber" fra juni 2008[2]. Pagten bygger på de fremskridt, der er sket i de sidste 10 år, og er et yderligere skridt hen imod en samlet migrationspolitik på EU-niveau. Det Europæiske Råd opstiller fem grundlæggende forpligtelser, som løbende vil blive omsat til konkrete foranstaltninger, navnlig i det program, der følger efter Haagprogrammet:

- at tilrettelægge lovlig indvandring under hensyn til prioriteter, behov og modtagekapaciteter, der fastlægges af hver enkelt medlemsstat, og at fremme integrationen

- at bekæmpe ulovlig indvandring, bl.a. ved at sørge for, at ulovlige indvandrere sendes tilbage til oprindelseslandet eller til et transitland

- at effektivisere grænsekontrollen

- at opbygge et Europa for asyl

- at skabe et globalt partnerskab med oprindelses- og transitlandene for at fremme synergien mellem migration og udvikling.

Da pagten blev vedtaget, besluttede Det Europæiske Råd at afholde en årlig debat om indvandrings- og asylpolitikkerne. En sådan årlig debat vil give Det Europæiske Råd mulighed for at overvåge gennemførelsen, både i Den Europæiske Union og i medlemsstaterne, af pagten og af det næste flerårige program om frihed, sikkerhed og retfærdighed, som fra 2010 erstatter Haagprogrammet.

Med henblik på denne debat understreges det i pagten, at Det Europæiske Råd er enigt om:

- at opfordre Kommissionen til hvert år at forelægge Rådet en rapport, især på grundlag af medlemsstaternes bidrag og i givet fald ledsaget af forslag til henstillinger, om både EU's og medlemsstaternes iværksættelse af denne pagt og af det program, der skal erstatte Haagprogrammet

- at fastslå, at denne debat også vil give Det Europæiske Råd lejlighed til at blive holdt informeret om den vigtigste udvikling, som hver medlemsstat planlægger for sin indvandrings- og asylpolitik.

For at forberede denne debat opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at foreslå Rådet en metode til opfølgning. Med denne meddelelse efterkommes Det Europæiske Råds anmodning.

Formålet med opfølgningsmetoden som beskrevet i denne meddelelse er at forberede Det Europæiske Råds første årlige debat, som gennemføres i juni 2010.

Kommissionen vil inden for rammerne af opfølgningsmetoden udarbejde sin årlige rapport til Rådet (herefter kaldet ”Kommissionens årlige rapport”) baseret på bidrag fra medlemsstaterne og konkrete oplysninger fra forskellige kilder ifølge nedenstående retningslinjer og tidsplan.

2. KOMMISSIONENS ÅRLIGE RAPPORT (”OUTPUT”)

Kommissionens årlige rapport vil som foreskrevet i pagten bestå af to dele:

- en kort politisk rapport, der omhandler den væsentligste udvikling i rapporteringsperioden, og den vigtigste planlagte udvikling både på EU-niveau og i medlemsstaterne og eventuelle anbefalinger fra Kommissionen

- en længere og mere detaljeret rapport, der omhandler de trufne foranstaltninger og den vigtigste planlagte udvikling både på EU-niveau og i medlemsstaterne for de tilsagn, der er afgivet i pagten.

Fra 2011 vil opfølgningsmetoden blive udvidet til også at omfatte tilsagn afgivet ifølge det program, der erstatter Haagprogrammet og den dertil knyttede handlingsplan. Endvidere vil opfølgningsmetoden blive yderligere udviklet i lyset af erfaringerne og den fælles metode, der foreslås i Kommissionens meddelelse fra juni 2008 ”En fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber”[3]. De tilsagn, der afgives i pagten og i det program, der erstatter Haagprogrammet, vil eventuelt kunne omdannes til fælles mål og indikatorer for at gøre det lettere at sammenligne foranstaltninger og sikre åbenhed og gensidig tillid. Eventuelle nye tilsagn, som vedtages af Det Europæiske Råd, bør også indarbejdes.

3. INFORMATIONSKILDER FOR KOMMISSIONENS ÅRLIGE RAPPORT (”INPUT”)

De oplysninger, der er nødvendige for opfølgningsmetoden, skal enten leveres af medlemsstaterne eller vil blive stillet direkte til Kommissionens rådighed gennem mekanismer, der er udviklet som led i EU’s indvandringspolitik.

3.1. Oplysninger fra medlemsstaterne

Det vil kræve input fra medlemsstaterne at identificere de væsentligste igangsatte foranstaltninger og den vigtigste planlagte udvikling på medlemsstatsniveau. Det erkendes da også i den europæiske pagt, at Kommissionens årlige rapport bør baseres på medlemsstaternes bidrag. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør derfor fremlægge et årligt bidrag, der består af en kort ”politisk” rapport og baggrundsoplysninger. Medlemsstaterne vil blive bedt om at bruge en fælles struktur for disse bidrag. For Kommissionens rapport i 2010 er den fælles struktur baseret på de tilsagn, der er afgivet i pagten og vedlagt som bilag. For bedre at kunne sammenligne de nationale bidrag vil Kommissionen stille yderligere instrukser til rådighed i september 2009 i en formel anmodning til medlemsstaterne.

Følgerne af migrationsstrømme i den nuværende økonomiske krise vil begynde at kunne mærkes i 2009. Som beskrevet i næste afsnit vil de harmoniserede fællesskabsstatistikker for 2009 imidlertid ikke være tilgængelige (bortset fra asylområdet) i så god tid, at de kan indgå i Kommissionens årlige rapport i 2010. Som nævnt i bilaget vil Kommissionen derfor anmode medlemsstaten om at fremlægge relevante data for første halvår 2009, hvis det er muligt. Sådanne data vil ikke blive indsamlet i henhold til harmoniserede standarder og vil derfor ikke være sammenlignelige; disse data kan imidlertid vise tendenser.

Medlemsstaternes bidrag bør opfylde kravene til opfølgningsprocessen, men ikke medføre en overdreven rapporteringsbyrde eller dobbeltarbejde. I den henseende kan medlemsstaterne, når de fremlægger deres årlige bidrag, og hvis de finder det hensigtsmæssigt for at undgå dobbeltarbejde, henvise til faktiske oplysninger i årsrapporten fra det relevante nationale kontaktpunkt inden for det europæiske migrationsnetværk. Disse rapporter er nogle af de mange informationskilder fra medlemsstaterne, der er direkte tilgængelige for Kommissionen, og som omtales i næste afsnit.

3.2. Oplysninger tilgængelige for Kommissionen

Hvad angår statistiske data , foreskriver statistikforordningen (862/2007), at der skal indsamles harmoniserede og sammenlignelige EF-statistikker om migration og asyl og dertil knyttede procedurer[4]. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne levere data til Kommissionen (Eurostat) ifølge forskellige tidsplaner afhængig af, hvilken type data der er tale om; visse data om asyl skal fremlægges tidligere end data om migration[5]. De deraf følgende data offentliggjort af Kommissionen (Eurostat), som allerede anvendes i andre rapporter, som f.eks. statistiske rapporter fra det europæiske migrationsnetværk, vil være en vigtig informationskilde for opfølgningsmetoden.

Hvad angår asyl, vil Kommissionens årlige rapport kunne henvise til forholdsvis ajourførte data om asylansøgninger og førsteinstansafgørelser; rapporten i 2010 vil kunne indeholde sådanne data for mindst de tre første kvartaler af 2009. Selv om de årlige data om endelige asylafgørelser for 2009 ikke vil være til rådighed for Kommissionens rapport i 2010, vil de dog blive fremlagt af Kommissionen (Eurostat) inden den årlige debat på Det Europæiske Råds møde i juni 2010.

Andre migrationsstatistikker for 2009 vil desværre ikke være til rådighed for Kommissionens rapport i 2010. De årlige oplysninger for 2009, som medlemsstaterne ifølge forordningen skal levere inden for tre måneder efter årets afslutning (som omfatter data om ulovlig indrejse og ophold og om tilbagesendelser) vil dog blive stillet til rådighed af Kommissionen (Eurostat) før den årlige debat i Det Europæiske Råd.

Informationskilder for den lovgivningsmæssige og politiske udvikling omfatter bl.a.:

1. Årsrapporter fra det europæiske migrationsnetværk. Formålet med det europæiske migrationsnetværk er at forsyne Fællesskabet og dets medlemsstater med objektive, troværdige og sammenlignelige oplysninger om migration og asyl med henblik på at støtte Den Europæiske Unions politikformulering på disse områder[6]. Hvert nationalt kontaktpunkt skal udarbejde en årsrapport, der beskriver migrations- og asylsituationen i den pågældende medlemsstat samt den politiske udvikling[7]. Kommissionen vil opfordre det europæiske migrationsnetværk til at revurdere specifikationerne og tidsplanen for årsrapporterne for at gøre dem mere nyttige for opfølgningsmetoden.

2. Oplysninger fremlagt af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de fire fonde under det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme: Den Europæiske Flygtningefond, Fonden for De Ydre Grænser, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandes Statsborgere og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond.

3. Mekanismen for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet[8]: det er en kanal til udveksling af oplysninger og synspunkter om nationale asyl- og indvandringstiltag, som må forventes at få betydelige følger for flere medlemsstater eller hele EU.

4. Eksisterende rapporter udarbejdet af Kommissionen, som f.eks. de årlige rapporter om ulovlig indvandring[9] og rapporter om udviklingen på arbejdsmarkedet[10].

5. Rapporter fra agenturer (navnlig Frontex) og organer (f.eks. Cirefi[11]). Der vil gælde begrænsninger for brugen af visse informationskilder, da Kommissionens årlige rapport vil være et offentligt dokument og derfor kun vil være baseret på offentligt tilgængelige oplysninger.

6. Oplysninger indhentet i forbindelse med gennemførelsen af den fælles dagsorden for integration[12] (f.eks. oplysninger fra nationale kontaktpunkter for integration, håndbøger om integration, det europæiske integrationswebsted ).

7. Oplysninger om gennemførelse fra eksterne analyser, kommissionsrapporter og overtrædelsesprocedurer.

Der kan også bruges andre informationskilder, herunder arbejde i internationale fora som f.eks. OECD og forskningsprojekter, navnlig projekter der finansieres inden for rammerne af Fællesskabets forskningsprogrammer.

4. PROCES OG TIDSPLAN

Vejledende tidsplan for Kommissionens årlige rapport 2010:

Dato | Medlemsstater | Kommissionen |

primo september 2009 | Formel anmodning til medlemsstaterne om at fremlægge deres bidrag. |

fra november | Påbegynder udarbejdelsen af den årlige rapport, hvad angår gennemførelsen på EU-niveau. |

medio november | Medlemsstaterne fremlægger deres bidrag om gennemførelsen på nationalt plan. |

medio januar 2010 | Medlemsstaterne ajourfører om nødvendigt deres bidrag. |

medio april | Vedtager og fremlægger den årlige rapport. |

april til medio juni | Forberedende drøftelser i Rådet. |

3. uge i juni | Årlig debat på Det Europæiske Råds møde. |

juli, september | Revurdering og evaluering af processen og forslag til forbedringer til næste års forløb. |

Den årlige revurdering og evaluering bør være en anledning til gradvist at forbedre processen. Et første vigtigt skridt for udviklingen af opfølgningsmetoden vil være at inddrage det program, der erstatter Haagprogrammet. Metoden vil også kunne drage fordel af nye rapporteringsmekanismer, navnlig de årlige rapporter om asylsituationen i EU, som Kommissionen har foreslået, at det kommende europæiske asylstøttekontor udarbejder[13].

Kommissionens øvrige rapporteringsforpligtelser, navnlig rapporterne om ulovlig indvandring[14] og de oplysninger, der fremsendes inden for rammerne af den gensidige informering[15], bør endvidere på et tidspunkt ophøre, og de respektive oplysninger bør i stedet fremlægges i Kommissionens årlige rapport om gennemførelsen af pagten.

5. KONKLUSION

Opfølgningsmetoden vil medføre en struktureret årlig rapportering og en politisk debat på højt niveau på indvandrings- og asylområdet. Den årlige rapport vil være en central politisk stillingtagen fra Kommissionens side til den politik, der føres inden for indvandring og asyl på EU-niveau og i medlemsstaterne. At afholde en årlig debat i Det Europæiske Råd er et signal om, at indvandring og asyl har stor politisk betydning for den europæiske integration. Processen vil således sikre, at drivkraften bag den europæiske pagt og det kommende flerårige program om frihed, sikkerhed og retfærdighed bevares, og at EU's fælles indvandrings- og asylpolitik fortsat vil udvikle sig under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats særlige behov og i Den Europæiske Unions fælles interesse.

Bilag: Fælles struktur for medlemsstaternes bidrag

I. Kort "politisk" rapport

Angiv Deres medlemsstats politiske vurdering af de fremskridt, der er gjort på pagtens fem politikområder siden pagtens vedtagelse i oktober 2008.

I. Lovlig indvandring – integration

Hovedforpligtelse: At tilrettelægge lovlig indvandring under hensyn til prioriteter, behov og modtagekapaciteter, der fastlægges af hver enkelt medlemsstat, og at fremme integrationen

II. Ulovlig indvandring

Hovedforpligtelse: At bekæmpe ulovlig indvandring, bl.a. ved at sørge for, at ulovlige indvandrere sendes tilbage til oprindelseslandet eller til et transitland

III. Grænsekontrol

Hovedforpligtelse: At effektivisere grænsekontrollen

IV. Asyl

Hovedforpligtelse: At opbygge et Europa for asyl

V. Samlet migrationsstrategi

Hovedforpligtelse: At skabe et globalt partnerskab med oprindelses- og transitlandene for at fremme synergien mellem migration og udvikling

II. Faktuelle oplysninger

Kommissionen vil identificere de væsentligste foranstaltninger på EU-niveau. Medlemsstaterne bør ved hjælp af tabellen nedenfor rapportere om de væsentligste iværksatte og planlagte foranstaltninger på nationalt niveau. De nedenfor nævnte forpligtelser stammer fra den europæiske pagt.

Forpligtelse | Væsentligste foranstaltninger på medlemsstatsniveau | Væsentligste planlagte udvikling på medlemsstatsniveau |

I. Lovlig indvandring – integration |

Hovedforpligtelse: At tilrettelægge lovlig indvandring under hensyn til prioriteter, behov og modtagekapaciteter, der fastlægges af hver enkelt medlemsstat, og at fremme integrationen |

(a) at opfordre medlemsstaterne og Kommissionen til under overholdelse af fællesskabsretten og fællesskabspræferencen og i betragtning af potentialet med hensyn til menneskelige ressourcer i EU med de mest hensigtsmæssige midler at iværksætte politikker for arbejdsmigration, der tager hensyn til alle behovene på arbejdsmarkedet i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 13.-14. marts 2008 | Angiv venligst også, hvordan Deres nationale lovgivning og/eller politik vedrørende arbejdsmigration er blevet påvirket af den økonomiske krise. Angiv venligst eventuelle data og tendenser for arbejdsmigration i første halvdel af 2009. |

(b) at styrke EU's tiltrækningskraft for højt kvalificerede arbejdstagere | Angiv venligst, hvordan Deres nationale lovgivning og/eller politik vedrørende indrejse af højt kvalificerede arbejdstagere er blevet påvirket af den økonomiske krise. Angiv venligst eventuelle data og tendenser for højt kvalificerede arbejdstagere i første halvdel af 2009. |

at træffe nye foranstaltninger for yderligere at lette modtagelsen af studerende og forskere og deres bevægelighed i EU | Angiv venligst, hvordan Deres nationale lovgivning og/eller politik vedrørende studerendes og forskeres indrejse er blevet påvirket af den økonomiske krise. Angiv venligst eventuelle data og tendenser for studerende og forskere i første halvdel af 2009. |

(c) ved tilskyndelse til midlertidig eller cirkulær migration i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2007 at sørge for, at disse politikker ikke fremmer hjerneflugt |

(d) bedre at regulere familieindvandring ved at opfordre hver enkelt medlemsstat til under overholdelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, når der ses bort fra særlige kategorier, i sin nationale lovgivning at tage hensyn til sin modtagekapacitet og kapacitet til at integrere familierne, der vurderes ud fra deres forsørgelses- og boligsituation i bestemmelseslandet samt f.eks. deres kendskab til landets sprog |

(e) at styrke den gensidige information om indvandring ved efter behov at forbedre de eksisterende værktøjer |

(f) at give bedre oplysning om mulighederne og betingelserne for lovlig indvandring, især ved så hurtigt som muligt at iværksætte de instrumenter, der er nødvendige i den henseende | Angiv venligst også, om De har ændret informationspolitikken som følge af den økonomiske krise. |

(g) at opfordre medlemsstaterne til i overensstemmelse med de fælles principper, som Rådet vedtog i 2004, efter de fremgangsmåder og med de midler, der forekommer dem passende, at iværksætte ambitiøse politikker for at fremme en harmonisk integration i værtslandene af de migranter, der har udsigt til at slå sig varigt ned | Angiv venligst også, om De har ændret integrationspolitikken som følge af den økonomiske krise. |

disse politikker, hvis iværksættelse vil kræve en stor indsats i værtslandene, bør bygge på en ligevægt mellem migranternes rettigheder (adgang til uddannelse, arbejde, sikkerhed og offentlige og sociale tjenester) og deres pligter (overholdelse af værtslandets love). |

De omfatter specifikke foranstaltninger for at lette sprogindlæringen og adgangen til beskæftigelse, hvilket er vigtige integrationsfaktorer |

de lægger vægt på respekten for medlemsstaternes og EU's identitet samt deres grundlæggende værdier, f.eks. menneskerettigheder, ytringsfrihed, demokrati, tolerance, ligestilling mellem mænd og kvinder og obligatorisk skolegang for børn. |

Det Europæiske Råd opfordrer endvidere medlemsstaterne til gennem passende foranstaltninger at tage hensyn til, at det er nødvendigt at bekæmpe den diskrimination, som migranterne kan blive udsat for |

(h) at fremme udveksling af oplysninger om god praksis, der iværksættes i overensstemmelse med de fælles principper, som Rådet vedtog i 2004 med hensyn til modtagelse og integration, samt EU-foranstaltninger til støtte for de nationale integrationspolitikker. |

II. Ulovlig indvandring |

Hovedforpligtelse: At bekæmpe ulovlig indvandring, bl.a. ved at sørge for, at ulovlige indvandrere sendes tilbage til oprindelseslandet eller til et transitland |

(a) at begrænse legalisering til konkrete sager snarere end at gennemføre en generel legalisering af humanitære eller økonomiske grunde inden for rammerne af de nationale lovgivninger | Angiv venligst også, om De har ændret legaliseringspolitikken som følge af den økonomiske krise. |

(b) at indgå tilbagetagelsesaftaler på EU-niveau eller bilateralt med de lande, hvor det er nødvendigt, således at hver medlemsstat råder over juridiske værktøjer til at sikre udsendelse af ulovlige indvandrere | Angiv venligst, hvilke bilaterale aftaler De har indgået. |

effektiviteten af EF-tilbagetagelsesaftaler skal evalueres |

forhandlingsdirektiver, der ikke er fuldført, skal tages op til fornyet behandling |

medlemsstaterne og Kommissionen skal arbejde tæt sammen i forbindelse med forhandlingen om fremtidige tilbagetagelsesaftaler på EU-niveau |

(c) i overensstemmelse med bestemmelserne i politikkerne vedrørende tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold eller i givet fald andre politikker, herunder bestemmelserne om fri bevægelighed, at sørge for at forebygge risikoen for ulovlig indvandring |

(d) at udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne ved på frivilligt grundlag og i nødvendigt omfang at anvende fælles redskaber til at sikre udsendelse af ulovlige indvandrere (biometrisk identifikation af ulovlige indvandrere, fælles fly osv.) |

(e) at styrke samarbejdet med oprindelses- og transitlandene inden for rammerne af den samlede migrationsstrategi for at bekæmpe ulovlig indvandring, især føre en ambitiøs politik sammen med dem om politimæssigt og retligt samarbejde for at bekæmpe internationale kriminelle netværk for ulovlig migration og menneskehandel |

og bedre informere truede befolkningsgrupper for at undgå de tragedier, der kan opstå især til havs |

(f) at opfordre medlemsstaterne til, især ved hjælp af fællesskabsinstrumenter, at indføre incitamenter vedrørende støtte til frivillig tilbagevenden | Angiv venligst, hvordan Deres politik vedrørende frivillig tilbagevenden er blevet påvirket af den økonomiske krise. |

og til at underrette hinanden herom, navnlig med henblik på at forebygge lovstridig tilbagevenden til EU af personer, der har nydt fordel af denne støtte |

(g) at opfordre medlemsstaterne til beslutsomt i migranternes interesse og med sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning at bekæmpe personer, der udnytter ulovlige indvandrere (arbejdsgivere osv.) |

(h) at sikre en effektiv virkning af fællesskabsbestemmelserne, ifølge hvilke en afgørelse om udsendelse truffet af en medlemsstat finder anvendelse overalt på EU's område, idet afgørelsens optagelse i Schengeninformationssystemet (SIS) i den forbindelse forpligter de øvrige medlemsstater til at forhindre den pågældende persons indrejse og ophold på deres område. |

III. Grænsekontrol |

Hovedforpligtelse: At effektivisere grænsekontrollen |

(a) at opfordre medlemsstaterne og Kommissionen til at mobilisere alle deres disponible midler til at sikre en mere effektiv kontrol ved de ydre land-, sø- og luftgrænser |

(b) senest den 1. januar 2012 og takket være visuminformationssystemet (VIS) at generalisere udstedelsen af biometriske visa |

øjeblikkeligt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes konsulater |

så vidt muligt forene deres ressourcer og gradvist oprette fælles konsulære tjenester for visa på frivillig basis |

(c) med respekt for medlemsstaternes rolle og ansvar at give Frontex midler til fuldt ud at udføre sit koordinationsarbejde med hensyn til kontrol af Den Europæiske Unions ydre grænser, håndtere krisesituationer og efter anmodning fra medlemsstaterne udføre nødvendige, midlertidige eller permanente operationer, bl.a. i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 5.-6. juni 2008. |

På baggrund af resultaterne af evalueringen af dette agentur bliver dets rolle og dets operationelle midler styrket, og der kan træffes afgørelse om oprettelse af specialafdelinger under hensyn til de forskellige situationer, navnlig for de østlige landgrænser og de sydlige søgrænser: oprettelsen heraf må under ingen omstændigheder skade Frontex' enhed. |

På sigt kan oprettelsen af et europæisk system af grænsevagter undersøges |

(d) i solidaritetens navn at tage mere hensyn til vanskelighederne for de medlemsstater, der står over for en uforholdsmæssig stor tilstrømning af migranter, og med henblik herpå at opfordre Kommissionen til at fremlægge forslag |

(e) at anvende moderne teknologiske værktøjer, der sikrer interoperabiliteten i systemerne og giver mulighed for en effektiv integreret forvaltning af de ydre grænser i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008 og fra Rådet den 5.-6. juni 2008. |

Der bør fra 2012 afhængig af Kommissionens forslag fokuseres på indførelsen af en elektronisk ind- og udrejseregistrering ledsaget af en fast-track-procedure for europæiske statsborgere og andre rejsende |

(f) at uddybe samarbejdet med oprindelses- eller transitlandene for at styrke kontrollen ved de ydre grænser og bekæmpe ulovlig indvandring ved at øge EU's støtte til uddannelse af og udstyr til det personale i disse lande, der har ansvar for kontrol af migrationsstrømmene |

(g) at forbedre de nærmere bestemmelser for og hyppigheden af Schengenevalueringen i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 5.-6. juni 2008. |

IV. Asyl |

Hovedforpligtelse: At opbygge et Europa for asyl |

(a) at oprette et europæisk asylstøttekontor i 2009, som skal have til opgave at lette udvekslingen af oplysninger, analyser og erfaringer mellem medlemsstaterne og udvikle konkrete samarbejdsformer mellem de forvaltninger, der står for behandlingen af asylansøgninger Dette kontor, der ikke har beføjelse til at foretage sagsbehandling eller træffe afgørelse, vil på grundlag af et fælles kendskab til oprindelseslandene styrke sammenhængen mellem asylpraksis og asylprocedurer og følgelig mellem de afgørelser, der træffes på nationalt plan |

(b) at opfordre Kommissionen til at fremlægge forslag med henblik på om muligt i 2010 og senest i 2012 at indføre en ensartet asylprocedure med fælles garantier og vedtage en ensartet status både for flygtninge og for personer, der bevilges subsidiær beskyttelse |

(c) i tilfælde af krise i en medlemsstat, som står over for en massiv tilstrømning af asylansøgere, at indføre procedurer, der gør det muligt dels at stille embedsmænd fra de andre medlemsstater til rådighed for denne stat som en støtteforanstaltning, dels at udøve en reel solidaritet til gavn for denne stat i kraft af en hurtigere mobilisering af de eksisterende EU-programmer. |

I medlemsstater, hvor den nationale asylordning er udsat for et specifikt og uforholdsmæssigt stort pres som følge af især deres geografiske beliggenhed eller demografiske situation, skal solidariteten også på et frivilligt og samordnet grundlag omfatte en bedre fordeling af personer under international beskyttelse fra disse medlemsstater til andre og samtidig sikre, at asylordningerne ikke misbruges. I overensstemmelse med disse principper vil Kommissionen, i givet fald i samråd med FN's Højkommissariat for Flygtninge, lette en sådan frivillig og samordnet fordeling. |

Med henblik på denne fordeling bør der i overensstemmelse med budgetprocedurerne stilles specifikke bevillinger til rådighed under de eksisterende finansielle EU-instrumenter |

(d) at styrke samarbejdet med FN's Højkommissariat for Flygtninge for at sikre en bedre beskyttelse af personer, der indgiver anmodning herom uden for EU's medlemsstaters område, ved navnlig: på frivilligt grundlag at tage yderligere skridt hen imod genbosættelse på EU's område af personer, der står under UNHCR's beskyttelse, navnlig inden for rammerne af de regionale beskyttelsesprogrammer |

at opfordre Kommissionen til sammen med UNHCR at fremlægge forslag til samarbejde med tredjelande med henblik på at styrke deres beskyttelsessystemers kapacitet |

(e) at opfordre medlemsstaterne til at give det personale, der har ansvaret for kontrollen ved de ydre grænser, uddannelse i rettigheder og forpligtelser med hensyn til international beskyttelse. |

V. Samlet migrationsstrategi |

Hovedforpligtelse: At skabe et globalt partnerskab med oprindelses- og transitlandene for at fremme synergien mellem migration og udvikling |

(a) på EU-plan eller bilateralt at indgå aftaler med oprindelses- og transitlandene, der indeholder bestemmelser om mulighederne for lovlig migration, som er afpasset efter forholdene på medlemsstaternes arbejdsmarked, bekæmpelse af ulovlig indvandring, tilbagetagelse og udvikling af oprindelses- og transitlandene |

Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at underrette hinanden og blive enige om målene og grænserne for disse bilaterale aftaler samt om tilbagetagelsesaftaler |

(b) at tilskynde medlemsstaterne til, så vidt de har mulighed herfor, at tilbyde statsborgere fra partnerlandene såvel øst som syd for Europa mulighed for lovlig migration, der er afpasset efter forholdene på medlemsstaternes arbejdsmarked, således at disse statsborgere får mulighed for at få en uddannelse eller erhvervserfaring og foretage en opsparing, som de kan bruge til gavn for deres land. |

Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at fremme former for midlertidig eller cirkulær indvandring for at undgå hjerneflugt |

(c) at føre samarbejdspolitikker med oprindelses- og transitlandene med henblik på at modvirke eller bekæmpe ulovlig indvandring, navnlig gennem styrkelse af disse landes kapacitet |

(d) at integrere migrations- og udviklingspolitikkerne bedre ved at undersøge, hvorledes disse politikker kan komme de regioner til gode, hvorfra indvandringen udgår, i sammenhæng med de øvrige aspekter af udviklingspolitikken og årtusindudviklingsmålene. |

Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i denne forbindelse og inden for rammerne af de prioriteter i de enkelte sektorer, der er fastlagt sammen med partnerlandene, først og fremmest at gøre brug af solidariske udviklingsprojekter, der forbedrer befolkningernes livsbetingelser f.eks. hvad angår deres ernæring eller med hensyn til sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse |

(e) at fremme aktioner for fælles udvikling, der gør det muligt for migranterne at tage del i deres oprindelseslands udvikling. |

Det Europæiske Råd anbefaler medlemsstaterne at fremme vedtagelsen af specifikke finansielle instrumenter, der fremmer migranters mulighed for sikrere og billigere pengeoverførsler til deres oprindelsesland til investeringsformål eller til forsørgelse |

(f) beslutsomt at iværksætte det partnerskab mellem EU og Afrika, der blev indgået i Lissabon i december 2007, konklusionerne fra den første Euro-Middelhavskonference om migration i november 2007 i Albufeira samt Rabathandlingsplanen og med henblik herpå at opfordre anden ministerkonference mellem EU og Afrika om migration og udvikling til at vedtage konkrete foranstaltninger i Paris i efteråret 2008 |

i overensstemmelse med konklusionerne fra juni 2007 at udvide den samlede migrationsstrategi til de østlige og sydøstlige regioner, der grænser op til EU, og i den forbindelse at hilse initiativet til en ministerkonference om dette emne i april 2009 i Prag velkommen |

fortsat at anvende de eksisterende politiske og sektorbestemte dialoger, især med Latinamerika, Vestindien og Asien, for at udbygge den gensidige forståelse for de udfordringer, der er forbundet med migration, og styrke det nuværende samarbejde |

(g) at fremskynde anvendelsen af de særlige redskaber i den globale migrationsstrategi (migrationsbalancer, samarbejdsplatforme, mobilitetspartnerskaber og programmer for cirkulær migration) for at sikre balance mellem de sydlige migrationsruter og de østlige og sydøstlige migrationsruter, og at tage hensyn til erfaringerne i denne forbindelse, når der forhandles EU-aftaler og bilaterale aftaler med oprindelses- og transitlandene om indvandring og tilbagetagelse og pilotpartnerskaber vedrørende mobilitet |

(h) ved gennemførelsen af disse forskellige aktioner at sørge for, at de harmonerer med de øvrige aspekter af EU’s udviklingssamarbejdspolitik, især den europæiske konsensus om udvikling fra 2005, og med andre politikker, navnlig naboskabspolitikken. |

[1] Formandskabets konklusioner, dokument 14368/08. Selve pagten findes i dok. 13440/08.

[2] KOM(2008) 359 endelig.

[3] KOM(2008) 359 endelig.

[4] Forordning (EF) nr. 862/2007 af 11.7.2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse, EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23.

[5] Hvad angår asyl, skal medlemsstaterne levere statistiske data til Kommissionen (Eurostat) pr. måned, kvartal eller årligt (afhængig af, hvilken type data der er tale om). Månedlige (asylansøgninger) og kvartalsvise (førsteinstansafgørelser om asylansøgninger) data skal fremsendes to måneder efter referenceperiodens afslutning. Hvad angår andre migrationsstatistikker, skal medlemsstaterne levere årlige data inden for tre, seks eller tolv måneder (afhængig af, hvilken type data der er tale om) efter referenceårets afslutning. Disse tidsplaner er fastlagt i forordningen og er de tidligste datoer for tilvejebringelsen af sammenlignelige data i alle medlemsstaterne.

[6] Rådets beslutning 2008/381/EF af 14.5.2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk, EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7, artikel 1, stk. 2.

[7] Beslutningens artikel 9, stk. 1.

[8] Rådets beslutning 2006/688/EF a 5.10.2006 om etablering af en mekanisme for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet, EUT L 283 af 14.10.2006, s. 40.

[9] Tredje årlige rapport om udvikling af en fælles politik for ulovlig indvandring, smugling og menneskehandel, ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold, SEK(2009) 320 endelig.

[10] Se f.eks. rapport om beskæftigelsen i Europa 2008, som indeholdt et kapitel om arbejdsmarkedssituationen og følgerne af den seneste indvandring af tredjelandsstatsborgere.

[11] Oplysnings-, Analyse- og Udvekslingscentret for Grænsepassage og Indvandring (CIREFI) blev oprettet ved beslutning truffet af de ministre, der var ansvarlige for indvandring i 1992. Dets aktiviteter blev udvidet i 1994 til at omfatte indsamling af oplysninger om lovlig indvandring, ulovlig indvandring og ulovligt ophold, indslusning af udlændinge og brug af falske eller forfalskede rejsedokumenter, EFT C 274 af 19.9.1995, s. 50.

[12] KOM(2005) 389.

[13] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, KOM(2009) 66 endelig, artikel 12. For at sikre overensstemmelse mellem de forskellige retlige instrumenter på asylområdet vil Kommissionen se på muligheden af at ændre Rådets beslutning om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk.

[14] Krævet af Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003.

[15] Krævet i henhold til artikel 4 i Rådets beslutning 2006/688/EF.