Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Forbedring af det indre marked for mobil-tv {SEK(2007) 980} {SEK(2007) 981}
/* KOM/2007/0409 endelig udg. */
| BG | ES | CS | DA | DE | ET | EL | EN | FR | GA | IT | LV | LT | HU | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | FI | SV |
| html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | |
| doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc | doc |
| Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV |
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |
Bruxelles, den 18.7.2007
KOM(2007) 409 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Forbedring af det indre marked for mobil-tv
{SEK(2007) 980}{SEK(2007) 981}
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Forbedring af det indre marked for mobil-tv
1. Mobil-tv: en ny chance for EU
Mobil-tv er betegnelsen for transmission af audiovisuelt indhold til mobilt udstyr[1]. Denne nye teknologi har potentiale for gennemgribende at forandre den måde, forbrugerne oplever tv og audiovisuelle tjenester på. Den giver mulighed for at se enhver form for indhold når som helst og hvor som helst og åbner op for en ny verden af interaktive tjenester, hvor traditionelt og bestillingsbaseret forbrug af kreativt indhold suppleres af tjenester, der er skræddersyet til den enkelte forbrugers behov og smag. Mobil-tv befinder sig i skæringspunktet mellem to vigtige sociale tendenser, øget mobilitet og nye former for adgang til medieindhold. Det kan derfor blive en af de næste hurtigtvoksende forbrugerteknologier.
Mobil-tv fører personlig mobilkommunikation , et af de mest dynamiske markeder i Europa, og audiovisuelt indhold sammen og har dermed en pionerrolle i udviklingen af værdifulde, innovative tjenester. Det skønnes at mobil-tv-markedet i 2011 vil være mellem 7 og 20 mia. EUR værd og have mellem 200 og 500 mio. kunder verden over[2]. Mobil-tv er et eksempel på digital konvergens, et fænomen, der indtager en central plads i Kommissionens i2010-strategi for informationssamfundet. Den digitale konvergens medfører nye forretningsmuligheder i Europa, nye job og nye tjenesteydelser for forbrugerne, og bidrager til konkurrenceevne og velfærd og dermed til at nå målet for den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse og de tiltag, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2006. Udviklingen af mobil-tv passer godt ind i de mål, som Kommissionen opstillede i sin meddelelse til Det Europæiske Råds uformelle møde i Lahti om et innovationsvenligt, moderne Europa[3].
Både europæiske udstyrsfabrikanter og tjenesteleverandører spiller en fremtrædende rolle i forsøg med og markedsintroduktion af mobil-tv verden rundt. Imidlertid er det hidtil gået langsomt med at indføre mobil-tv-tjenester i EU og at få dem udbredt blandt forbrugerne. Konkurrenter fra Europas vigtigste partnerlande, især i Asien og USA, har gjort store fremskridt, og Europa risikerer at tabe sit konkurrenceforspring på mobiltjenesteområdet [4] og gå glip af en væsentlig chance for vækst og innovation, medmindre der skabes tilstrækkelig fremdrift, kombineret med en passende grad af koordinering i hele Europa.
Derfor er det nødvendigt at lægge en slagplan for Europa. I dag befinder markedet for mobil-tv sig stadig i en meget tidlig fase af udviklingen: 2006 var et vigtigt år, hvad angår pilotforsøg og annonceringer. I 2007 har Italien, Finland og i mindre grad Tyskland og Det Forenede Kongerige fungerende mobil-tv-systemer på markedet, og der er planlagt andre landsdækkende systemer i Tyskland, Frankrig og Spanien. Men det går langsomt med at få udbredt tjenesterne på grund af usikkerhed omkring teknologien og reguleringsrammerne. 2008 forventes generelt at blive et afgørende år for udbredelsen af mobil-tv i EU på grund af en række vigtige sportsbegivenheder såsom europamesterskabet i fodbold og de olympiske lege, der er enestående lejligheder til at gøre reklame for de nye tjenester og få forbrugerne til at udnytte dem. At give Europas borgere adgang til disse innovative tjenester i 2008 og sikre, at europæiske virksomheder er med i udviklingen, er mål af almen interesse, der retfærdiggør en aktiv indsats fra EU's side.
Nøglen til en vellykket udbredelse af disse innovative tjenester i EU ligger i at skabe gunstige rammer, der sætter operatører og forbrugere i stand til at høste udbytte af det indre marked og opnå de nødvendige stordriftsfordele .
Mobil-tv-transmission kan antage forskellige former, fra direkte tv-transmission til tidsforskudt tv og tv på bestilling. Transmission af mobil-tv-tjenester kan ske over forskellige net, herunder celleopbyggede mobilnet, jordbaserede tv-sendenet, satellitnet og internettet. Der bør skelnes mellem " en-til-en"-transmission (unicast) og "en-til-mange"-transmission (broadcast) af mobil-tv[5]. Denne meddelelse og den tilhørende konsekvensanalyse dækker udelukkende mobil-tv-tjenester, der transmitteres via jordbaserede tv-sendenet. Årsagen er, at politikken og retsgrundlaget for tjenester via eksisterende mobilkommunikationsnet allerede er på plads, og at disse tjenester er veletablerede i EU som en del af de fleste 3G-operatørers forretningstilbud. Desuden er det kun ved radio/tv-spredning, at det samme indhold kan leveres samtidigt til et stort antal brugere, og radio/tv-spredning er derfor nøglen til en massiv udbredelse af mobil-tv-tjenester. Satellitbårne mobiltjenester ( Mobile Satellite Services , MSS) kan også blive en vigtig platform for mobil-tv, men da de står over for andre problemer end de jordbaserede mobiltjenester, behandles de særskilt som led i et andet initiativ fra Kommissionen[6].
2. NØGLEFAKTORER FOR SUCCES
I 2006 indledte Kommissionen en dialog med interesseparterne for at indkredse og drøfte problemerne i forbindelse med de fremspirende mobil-tv-tjenester. Kommissionen var blandt andet medvirkende til, at der blev nedsat en paraplygruppe for erhvervslivet, European Mobile Broadcasting Council (EMBC) - det første forum af sin slags, der samler alle de vigtigste aktører i erhvervslivet, herunder tv-selskaber, fabrikanter, indholdsleverandører og teleoperatører. EMBC offentliggjorde erhvervslivets anbefalinger i marts 2007. Medlemsstaterne er også jævnligt blevet hørt om bestemte emner i institutionelle fora som Frekvenspolitikgruppen, Frekvensudvalget og Kommunikationsudvalget[7]. Kommissionen vil blive ved med at rådføre sig med interesseparterne, herunder forbrugerorganisationerne, og vil tilskynde industrien til at fortsætte arbejdet omkring interoperabilitet, især på transmissions- og tjenesteniveau.
Som resultat af denne høring er der udpeget tre hovedfaktorer , der betragtes som afgørende for en vellykket indførelse af mobil-tv:
- Tekniske aspekter (standarder/ interoperabilitet)
- Et retsgrundlag, der fremmer innovation og investering
- Adgang til frekvensressourcer af høj kvalitet.
2.1. Tekniske aspekter (standarder/ interoperabilitet)
Det vil medføre store fordele for både forbrugerne og erhvervslivet i Europa, hvis der kan skabes enighed om en fælles teknisk standard for mobil-tv. Det vil give alle aktører i mobil-tv-værdikæden - udstyrsfabrikanter, applikationsudviklere, tv-selskaber, indholdsleverandører, mobiloperatører – et sikkert grundlag for deres teknologiske beslutninger. Kun forudsigelige rammer kan føre til investering i produktion af udstyr og udvikling af tjenester og således være med til at sikre de stordriftsfordele, der er nødvendige for, at tjenesterne kan introduceres på markedet. Et ordentligt udbud af udstyr og tjenester samt faldende priser vil stimulere efterspørgslen, så der opbygges den kritiske masse, der skal til, for at gøre mobil-tv rentabelt .
GSM-systemets verdensdækkende succes, der skaffede Europa en førerposition på verdensplan inden for mobilkommunikation, viser, hvilke fordele der kan opnås, når alle aktører i branchen enes om at udvikle en ny tjeneste efter en fælles standard. Også inden for radio/tv-spredning er der bred enighed om at anvende fælles standarder. I dag er transmissionsteknikken for hver af de forskellige platforme for digital-tv-transmission i Europa baseret på den relevante standard under DVB- familien[8], der også fremmes aktivt af Kommissionen i forbindelserne med tredjelande og støttes af europæisk forskning. Enighed om en fælles standard på mobil-tv-området vil gøre det lettere at sikre, at en mobil modtager kan fungere sammen med et hvilket som helst mobil-tv-sendenet i Europa, og dette vil øge tilliden blandt forbrugerne. Kommende leverandører af mobil-tv vil få nemmere ved at træffe teknologiske valg. Den vellykkede indførelse af mobil-tv-tjenester i Japan, Sydkorea og USA bygger på en fælles standard.
I dag hersker der i Europa risiko for en opsplitning af det indre marked , da der er flere forskellige mobil-tv-teknologier til de forskellige platforme. Det betyder, at de ovenfor skitserede fordele risikerer at gå tabt. Blandt de afprøvede og markedsførte systemer, der er baseret på jordbaseret digital teknologi[9], er DVB-H [10] den standard, der bruges i flest lande, og den anses bredt for at være en åben og robust standard. De øvrige systemer bruger T-DMB [11]. Der er også indledt forsøg med andre teknologier i Europa[12].
Kommissionen foretrækker, at fastlæggelse af standarder og interoperabilitetsaspekter styres af industrien, især når der er tale om teknologier i hurtig udvikling. I tilfældet mobil-tv har EMBC anerkendt, at der kan opnås væsentlige stordriftsfordele ved at fastlægge en fælles standard. Imidlertid har EMBC ikke foreslået nogen bestemt fælles standard. Derfor må der yderligere tiltag til på dette område. Sådan som situationen ser ud i dag, synes DVB-H at være den stærkeste kandidat til standard for fremtidens jordbaserede mobil-tv-system i Europa . Det er allerede den mest udbredte standard i Europa, og den er også ved at blive populær i resten af verden. Der er etableret ca. 40 DVB-H-net på forsøgsbasis verden over, inklusive USA og Asien. 25 af disse forsøg er iværksat i Europa. I EU er der allerede gennemført forsøg i 15 medlemsstater, med Italien som pioner i indførelsen af DVB-H-tjenester på markedet, fulgt af Finland. Frankrig, Tyskland og Spanien er også ved at tage skridt til at åbne fuldt driftsklare DVB-H-net i 2007.
Der er en række årsager til, at markedsdeltagerne har valgt DVB-H i Europa. DVB-H er fuldt bagudkompatibel med DVB-T. Dette er særlig vigtigt set på baggrund af overgangen til digital-tv, da DVB-T bruges som standard for jordbaseret digital transmission overalt i Europa. Dertil kommer på knowhow-siden, at netoperatørerne har erfaring med opbygning og drift af DVB-T-net. De fleste europæiske, amerikanske og asiatiske fabrikanter tilbyder DVB-H-udstyr og systemløsninger, da DVB-H er et fuldt standardiseret system.
Kommissionen mener derfor, at DVB-H vil danne grundlag for en vellykket indførelse og udbredelse af jordbaserede mobil-tv-tjenester i EU. Kommissionen vil tilskynde til dialog i branchen, så der kan skabes konsensus om DVB-H-baserede løsninger . For at fremme en sådan konsensus vil Kommissionen gøre de nødvendige forberedelser til at tilføje DVB-H til den liste over standarder [13], der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende[14]. Hvis DVB-H-standarden tilføjes til denne liste, indebærer det, at medlemsstaterne forpligtes til at fremme DVB-H som standard for jordbaserede mobil-tv-tjenester. Kommissionen opfordrer industrien til at sørge for, at eventuelle udestående problemer omkring intellektuel ejendomsret i forbindelse med DVB-H straks løses[15]. Kommissionen vil fortsat følge situationen i EU nøje og vil muligvis fremsætte forslag i midten af 2008, herunder, om nødvendigt, tage skridt til at gøre en åben standard obligatorisk[16].
Endvidere er interoperabilitet fortsat et vigtigt mål . Tidligere erfaringer, særlig på området interaktivt tv, har vist, at en fælles standard ikke i sig selv er tilstrækkelig til at sikre interoperabilitet, især ikke på niveauer ud over den fysiske transport af signalet. Derfor vil Kommissionen tilskynde interesseparterne til at samarbejde om det fælles mål at give forbrugerne størst mulig adgang til tjenesterne, navnlig gennem brug af åbne standarder.
2.2. Et retsgrundlag, der fremmer innovation og investering i mobil-tv
Strategien for tilladelser til mobil-tv-tjenester varierer betydeligt fra land til land. I mange medlemsstater er mobil-tv omfattet af den generelle ordning, der gælder for radio/tv-spredning. I andre er der ingen specifikke regler, eller retsgrundlaget for disse tjenester er stadig til debat. Indtil videre er der kun få erfaringer med radio/tv-spredningstjenester, der udelukkende bygger på mobiltransmission (dvs. som ikke har en "traditionel" sendetilladelse i henhold til medielovgivningen). Denne situation skaber i høj grad retsusikkerhed og i visse tilfælde også et retligt tomrum, der virker negativt på potentielle mobil-tv-operatører på det indre marked.
Udbredelsen af mobil-tv kræver en gennemskuelig og lempelig regulering . Det er klart, at udstedelse af tilladelser fortsat er et nationalt anliggende, men industrien forventer, at de eksisterende rammer tydeliggøres, og ønsker et rimeligt niveau af retssikkerhed på dette område, især når det gælder mobil-tv-tjenester, der lanceres i forskellige medlemsstater.
Tilladelsesordningerne for mobil-tv-tjenester skal tage hensyn til behovene på det indre marked og bør tilstræbe lige konkurrencevilkår for de forskellige markedsdeltagere. Der er brug for en ensartet tilgang til regulering i hele EU, så der skabes klarhed over de gældende regler og samtidig reguleringsrammer, der fremmer investering og innovation. Kommissionen anser mobil-tv for en fremspirende tjeneste, der ikke bør pålægges belastende forpligtelser. For eksempel er det ikke tilladt at pålægge en fremspirende tjeneste must-carry-forpligtelser[17], og andre forpligtelser, der traditionelt pålægges radio/tv-sendenet er muligvis ikke hensigtsmæssige for mobil-tv. Medlemsstaterne opfordres til at indkredse og fjerne eventuelle reguleringsmæssige hindringer. Desuden bør medlemsstaterne ikke forbyde fællesbrug af infrastruktur[18], og de bør tilskynde til samhusning, hvor dette er nødvendigt for at lette udrulningen af net, samt kræve samhusning, hvor det er nødvendigt af hensyn til miljøet[19].
På området regulering og tilladelsesordninger vil Kommissionen styrke forbindelserne mellem medlemsstaterne med henblik på at udveksle oplysninger og finde frem til bedste praksis. Kommissionen vil yde vejledning i reguleringsspørgsmål, blandt andet gennem retningslinjer og henstillinger, hvor det er relevant.
2.3. Adgang til frekvensressourcer af høj kvalitet
En faktor af stor betydning for, om mobil-tv bliver en succes, er, at der er adgang til frekvensressourcer. Frekvenser er en afgørende forudsætning for mobil-tv-tjenester og spiler en rolle for interoperabilitet, brugervenlighed og operatørernes omkostninger. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen arbejder sammen om at fastlægge en frekvenspolitik, der lever op til de høje krav til koordinering, som forbrugerne og industrien stiller. Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at der er store fordele ved en sådan fælleseuropæisk strategi.
I betragtning af, hvor forskellige behovene for frekvenser er, er en af hovedudfordringerne i den nuværende fase af innovationscyklussen at sikre, at de nødvendige typer frekvensressourcer kan stilles til rådighed uden forsinkelse i så mange egne af Europa som muligt. Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne hurtigst muligt sørger for at stille frekvenser til rådighed for mobil-tv i passende frekvensbånd.
Et vigtigt element, der må tages med i betragtningerne, er overgangen til digital-tv i Europa, der allerede er langt fremme i visse medlemsstater, samt afviklingen af analogt tv inden 2012[20]. Denne proces frigør store mængder værdifulde frekvensressourcer (det såkaldte digitaliseringsudbytte). En koordineret strategi for tildeling af frekvenser på europæisk plan er afgørende for, at vi kan høste udbyttet af overgangen til digital-tv og gøre det muligt at indføre nye, innovative tjenester i hele EU. Mobil-tv er en af de vigtigste kandidater til at nyde godt af digitaliseringsudbyttet[21]. Selvfølgelig må muligheden for at anvende andre frekvensbånd også overvejes, såvel som tidsplanen og den praktiske gennemførlighed. Det bliver også nødvendigt at drøfte grænseoverskridende krav.
Frekvenserne i UHF-båndet (470-862 MHz) anses for at være de bedst egnede til mobile multimedietjenester på grund af deres tekniske egenskaber. De rummer også fordele i kraft af kompatibiliteten mellem DVB-H og DVB-T. Imidlertid hæmmes brugen af disse frekvenser af indbyrdes afvigende nationale strategier for digitaliseringsudbyttet og af manglende koordinering på EU-plan. Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at stille en del af UHF-båndet til rådighed for mobil-tv-tjenester, efterhånden som frekvensressourcerne frigøres. Kommissionens tjenestegrene har bedt medlemsstaterne vurdere muligheden for at øremærke et delbånd til mobil-tv i forbindelse med frigørelsen af frekvenser. I en meddelelse om digitaliseringsudbyttet , der er planlagt til slutningen af 2007, vil Kommissionen gøre rede for sin strategi for brugen af de frekvenser, der frigøres ved afviklingen af analogt tv, især frekvenserne i UHF-båndet.
Desuden arbejder Kommissionen allerede sammen med medlemsstaterne på at sikre, at der i det mindste stilles en vis mængde harmoniserede frekvenser til rådighed, så mobil-tv-tjenesterne kan komme i gang. Det såkaldte L-bånd (1452-1492 MHz), der i dag bruges i visse medlemsstater til digitalradio baseret på DAB[22], kan blive den løsning, man falder tilbage på på en række markeder, hvor der ikke er andre frekvensressourcer til rådighed. Kommissionen har foreslået, at der åbnes mulighed for at bruge dette frekvensbånd til et bredere udvalg af teknologier, herunder multimedietjenester.
3. En integreret politik for mobil-tv
Denne meddelelse er koncentreret om spørgsmål, der har at gøre med EU's regelsæt for elektronisk kommunikation (teknologi, tilladelsesordninger og frekvenspolitik). Hvorvidt mobil-tv bliver en succes afhænger imidlertid også i høj grad af andre elementer såsom udbuddet af indhold . Det foreslåede nye direktiv om audiovisuelle medietjenester forventes at skabe en moderniseret ramme, der også omfatter mobil-tv-indhold til såvel radio/tv-sprednings- som bestillingstjenester.
Endnu en central udfordring består i at tilbyde førsteklasses mobil-tv-indhold på et fleksibelt, teknologi- og grænseoverskridende grundlag, samtidig med at rettighedshaverne sikres en ordentlig godtgørelse. Hvis det skal være muligt at se mobil-tv hvor som helst, når som helst og på hvilket som helst udstyr, kræver det en strategi for ophavsret , der navnlig kunne omfatte tildeling af europadækkende rettigheder.
Kommissionen vil tage nogle af disse spørgsmål op i en meddelelse om online-indhold, der forventes vedtaget i løbet af 2007, og som således også vil være relevant for mobil-tv.
4. De næste skridt
Mobil-tv er en ny lovende konvergensteknologi, der vil kunne spille en vigtig rolle ved at kombinere telekommunikation og audiovisuelle tjenester. Konvergens har en central plads i i2010-initiativet som middel til at skabe nye forretningsmuligheder, nye job og nye tjenesteydelser for forbrugerne og dermed styrke Europas konkurrenceevne og velfærd. For at mobil-tv kan blive en succes i Europa, må alle involverede parter medvirke og samarbejde aktivt. De vigtigste nødvendige tiltag opsummeres i det følgende:
Medlemsstaterne opfordres til at :
- fremme indførelsen af mobil-tv, idet de tilstræber størst mulig interoperabilitet, blandt andet ved at tilskynde til brug af DVB-H-standarden
- skabe gunstige lovrammer for udbud af mobil-tv-tjenester og sørge for indbyrdes koordinering ved at udveksle bedste praksis på området tilladelsesordninger
- hurtigst muligt stille frekvensressourcer til rådighed for mobil-tv, blandt andet i UHF-båndet, efterhånden som der frigøres frekvenser.
Erhvervslivet opfordres til at:
- arbejde på at opnå størst mulig interoperabilitet, især ved at tilstræbe konsensus omkring en fælles åben standard (DVB-H)
- bidrage til at gøre mobil-tv til en succes blandt forbrugerne i Europa, gennem løbende dialog og samarbejde, hvor det er relevant.
Kommissionen vil :
- støtte tiltag for at skabe konsensus omkring en fælles åben standard, blandt andet ved at tilskynde til dialog i branchen og ved at gøre forberedelser til at tilføje DVB-H til EU's officielle liste over standarder
- følge medlemsstaternes opfølgning af det foregående skridt nøje og muligvis fremsætte forslag i midten af 2008, herunder, om nødvendigt og hensigtsmæssigt, tage skridt til at gøre en åben standard obligatorisk
- yde vejledning med henblik på at skabe en fælles ramme for tilladelsesordninger i hele EU, udpege bedste praksis i EU og udbrede indførelsen af bedste praksis i medlemsstaterne.
- lægge en EU-strategi for "digitaliseringsudbyttet" (UHF-båndet), der blandt andet går ud på at stille frekvensressourcer til rådighed for mobil-tv.
[1] Der findes forskelligt slags udstyr til modtagelse af mobil-tv, men det mest almindelige er en mobiltelefon.
[2] Konsekvensanalysen indeholder en oversigt over markedsundersøgelserne.
[3] Meddelelse fra Kommissionen til det Europæiske Råd (Uformelt møde i Lahti i Finland den 20. oktober 2006) Et innovationsvenligt og moderne EU, KOM(2006) 589 af 12.10.2006, EFT C 332 af 30.12.2006, s. 42.
[4] I foråret 2007 var der f.eks. over 4 mio. brugere i Sydkorea og over 7 mio. i Japan, sammenlignet med højst 500.000 kunder i EU.
[5] European Mobile Broadcasting Council (EMBC) definerer en mobil radio/tv-spredningstjeneste som en tjeneste til samtidig distribution af multimedieindhold til mange (potentielt) ukendte modtagere.
[6] Kommissionen har efter samarbejde med medlemsstaterne vedtaget beslutning 2007/98/EF (EFT L 43 af 15.2.2007, s. 32) om reservering af frekvensressourcer i 2 GHz-båndene til MSS-systemer, herunder supplerende jordbaserede komponenter. Denne beslutning baner vej for en mulig indførelse af mobil-tv-tjenester i disse bånd. Kommissionen foreslår også, at tilladelsesproceduren og udvælgelsen af operatører koordineres på EU-plan, så der kan tages passende hensyn til satellitsystemernes grænseoverskridende karakter.
[7] Underudvalget vedrørende tilladelser.
[8] DVB-S og DVB-S2 til satellit-tv, DVB-C til kabel-tv og DVB-T til jordbaseret digital-tv.
[9] Hybride satellit/jordbaserede systemer er også ved at udvikle sig til et alternativ til rent jordbaserede systemer. Hybridsystemerne har mulighed for større dækning end de rent jordbaserede systemer. DVB-SH er et sådant system, der bygger på DVB-H-standarden, tilpasset til S-bandet og hybriddriftskonceptet.
[10] Digital Video Broadcast: digital videotransmission til håndholdte terminaler, en ETSI-standard, der er baseret på DVB-T-standarder.
[11] T-DMB: Terrestrial Digital Multimedia Broadcasting, en ETSI-standard, der er baseret på T-DAB, og som også omfatter DAB-IP (IP-tv ifølge DAB-protokollen). T-DMB blev brugt i Tyskland til en tjeneste, der blev lanceret i anledning af verdensmesterskabet i fodbold i 2006. DAB-IP er i brug i Det Forenede Kongerige.
[12] Blandt andet MediaFLO (Media Forward Link Only).
[13] Kommissionens beslutning 2007/176/EF af 11. december 2006 om liste over standarder og/eller specifikationer for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt dertilhørende faciliteter og tjenester (erstatter alle tidligere udgaver) (meddelt under nummer K(2006) 6364), EFT L 86 af 27.3.2007, s. 11.
[14] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 23). Den procedure, der henvises til, er beskrevet i artikel 17, stk. 1, og består i, at medlemsstaterne høres, og Kommissionen træffer en yderligere, særlig afgørelse om en sådan offentliggørelse.
[15] I lyset af de gode erfaringer med DVB-T er der oprettet en patentpulje for DVB-H.
[16] Jf. artikel 17, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF. Dette vil indebære, at der i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøres en meddelelse med opfordring til alle berørte parter om at fremsætte deres ledsaget af en detaljeret konsekvensanalyse.
[17] Ifølge artikel 31 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet, EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51) må der kun indføres must-carry-forpligtelser for net, hvis et betydeligt antal slutbrugere af sådanne net anvender dem som deres primære adgang til radio- og tv-modtagelse.
[18] Aftaler om fællesbrug af infrastruktur har været gældende på visse markeder i forbindelse med GSM- og/eller UMTS-infrastruktur, og Kommissionen har fritaget disse aftaler for forpligtelser i henhold til EU's konkurrenceregler. Se f.eks. Kommissionens beslutning af 16. juli 2003 (sag COMP/38.369: T-Mobile Deutschland/O2 Germany: Network Sharing Rahmenvertrag), (EFT L 75, 12.3.2004, s. 32) og Førsteinstansretten dom af 2. maj 2006 (sag T-328/03).
[19] I overensstemmelse med artikel 12 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
[20] Denne måldato for afviklingen af analogt tv støttes af Rådet. Nogle medlemsstater regner dog med en senere afviklingsdato.
[21] Dette blev anerkendt af EU's ministre for telekommunikation på det uformelle møde, som det finske formandskab tilrettelagde i Bruxelles den 10. december 2006.
[22] Digital Audio Broadcasting. DAB er en vigtig teknologi til digitalradio.
| Op |