52006DC0672


Titel og reference

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Instrument for førtiltrædelsesbistand (IPA) flerårigt vejledende rammebeløb for 2008-1010

/* KOM/2006/0672 endelig udg. */

Tekst

BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
  html html html html html html html html   html html html html html html html html   html html html html
pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf   pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf
doc doc doc doc doc doc doc doc doc   doc doc doc doc doc doc doc doc doc doc doc doc doc

Datoer

Klassifikationer

Diverse oplysninger

Relationer mellem dokumenter

Tekst

Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 8.11.2006

KOM(2006) 672 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

INSTRUMENT FOR FØRTILTRÆDELSESBISTAND (IPA) FLERÅRIGT VEJLEDENDE RAMMEBELØB FOR 2008-1010

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

INSTRUMENT FOR FØRTILTRÆDELSESBISTAND (IPA) FLERÅRIGT VEJLEDENDE RAMMEBELØB FOR 2008-1010

Indledning

Som led i forberedelsen af det vejledende rammebeløb for 2007-2013 forelagde Kommissionen i september 2004 et forslag til et nyt instrument for førtiltrædelsesbistand (IPA) for Europa-Parlamentet og Rådet. Rådets IPA-forordning (EF) nr. 1085/2006 blev vedtaget den 17. juli 2006.

IPA'et tager sigte på ydelse af målrettet bistand til lande, som er kandidater eller potentielle kandidater til medlemskab af EU. Med henblik på at nå de enkelte landes mål på den mest effektive måde omfatter IPA'et fem forskellige komponenter: omstillingsstøtte og institutionsopbygning, grænseoverskridende samarbejde, regionaludvikling, udvikling af menneskelige ressourcer og udvikling af landdistrikter. For kandidatlandene vil der være adgang til foranstaltninger til regionaludvikling, udvikling af menneskelige ressourcer og udvikling af landdistrikter under de relevante komponenter, som tager sigte på gennemførelse af EU's samhørighedspolitik og landbrugspolitik efter tiltrædelsen. Det kræver, at landene har administrativ kapacitet og strukturer til at påtage sig ansvaret for forvaltning af bistanden. Hvor der er tale om potentielle kandidatlande, vil sådanne foranstaltninger blive gennemført via den komponent, der vedrører omstillingsbistand og institutionsopbygning.

Der skal med det flerårige vejledende rammebeløb for instrumentet for førtiltrædelsesbistand tilvejebringes oplysninger om den vejledende fordeling af den samlede IPA-bistand, som Kommissionen har foreslået i henhold til artikel 5 i IPA-forordningen (forordning (EF) nr. 1085/2006). Det udgør et led mellem de politiske rammer inden for udvidelsespakken og budgetprocessen. Der vil med det flerårige vejledende planlægningsdokument, der er udarbejdet for hvert enkelt modtagerland, og som danner grundlaget for ydelse af førtiltrædelsesbistand, blive taget hensyn til den vejledende fordeling, der er foreslået under det flerårige vejledende rammebeløb.

Det flerårige vejledende rammebeløb er baseret på en rullende treårig programmeringscyklus. Under normale omstændigheder vil et vejledende rammebeløb for år N, N+1 og N+2 blive fremlagt i sidste kvartal af år N-2 som en del af udvidelsespakken og udgøre et forslag til en finansiel virkeliggørelse af de politiske prioriteter, der er opstillet i pakken under hensyn til rammebeløbet.

Da der er opstået forsinkelser med godkendelsen af det nye rammebeløb for 2007-2013 og med vedtagelsen af IPA-forordningen, har det ikke været muligt at fremlægge det flerårige vejledende rammebeløb for 2007-2009 inden for disse tidsrammer. Dette flerårige vejledende rammebeløb, som dækker 2008-2010, er derfor det første vejledende rammebeløb under IPA'et, og det bekræfter tallene for 2007, som blev fremlagt for Rådet og Parlamentet i Kommissionens foreløbige budgetudkast for 2007. Det angiver den vejledende fordeling af rammebeløbet for førtiltrædelsesbistand pr. land og pr. komponent, og det angiver også de midler, der er afsat til regionale og horisontale programmer samt dem, der er afsat til støttefunktioner.

Politiske og strategiske rammer

De overordnede politiske prioriteter for førtiltrædelse er opstillet i de europæiske partnerskaber og tiltrædelsespartnerskaberne, de årlige landerapporter og udvidelsesstrategidokumentet, som indgår i den udvidelsespakke, der hvert år forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet.

Det flerårige vejledende rammebeløb er blevet fastlagt på grundlag af udvidelsespakken for 2006. Indledningen af forhandlingerne med Tyrkiet og Kroatien i oktober 2005 og beslutningen om at indrømme Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kandidatstatus samt det forhold, at resten af landene på Vestbalkan er potentielle kandidater til medlemskab af Den Europæiske Union, tegner den generelle politiske ramme.

Landene på Vestbalkan udgør en særlig udfordring for EU. Udvidelsespolitikken skal stå sin prøve og vise, at den kan bidrage til at omstille en region, hvor staterne står svagt og samfundene er splittede. Lovende politiske udsigter til et eventuelt fremtidigt medlemskab af EU er af største betydning for at holde gang i reformerne. Men det er ligeledes klart, at disse lande først kan blive optaget, når de opfylder kriterierne til fulde.

Der er ingen udsigt til en yderligere samtidig udvidelse med en større gruppe lande. Tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet er en langsigtet proces. Vestbalkan består af mindre lande, der befinder sig på forskellige stadier på deres vej mod EU. Fremtidige udvidelser afhænger af, i hvilket tempo det lykkes hvert land at opfylde de strenge standarder for således at sikre en gnidningsløs integrering af nye medlemmer. EU har fastlagt en række politiske og økonomiske kriterier for medlemskab samt kriterier vedrørende medlemskabsforpligtelser og administrativ kapacitet til at gennemføre og håndhæve EU's lovgivning og politikker.

Udsigten til at komme videre til næste stadium i forbindelserne med Unionen er et vægtigt incitament for landene til at omstille sig og overtage EU-standarder og –værdier. Vejen mod medlemskab har en værdi i sig selv, selv i tilfælde, hvor tiltrædelsen ligger mange år ude i fremtiden. Den er ofte fyldt med hindringer, så det er vigtigt, at EU engagerer sig permanent igennem hele processen og tilstræber et positivt resultat.

Strategisk finansiel programmering

1. Fordeling af ressourcer på de enkelte lande

Efter forhandlingerne om rammebeløbet for 2007-2013 gav Kommissionen tilsagn om mindst at sikre, at intet modtagerland ville modtage mindre i 2007 end i 2006. Det var således grundlaget for beregningerne. Herudover blev det besluttet, at Bosnien og Hercegovina og Albanien ikke skulle have mindre end den årlige gennemsnitlige bistand, de hver især modtog mellem 2004 og 2006. Det afspejler det forhold, at ressourcerne i de pågældende år blev koncentreret omkring 2004.

Som proxyindikator for behov og effekt har man tidligere anvendt tildelinger pr. indbygger. Med denne foranstaltning vil hvert land på Vestbalkan mindst nå op på gennemsnittet pr. indbygger for 2004-2006 på 23 EUR modtaget under CARDS.

For kandidatlandene Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil der senest i 2008 kunne nås et niveau på over 30 EUR pr. indbygger (i 2004-priser).

Hvad angår Tyrkiet, er der under hensyn til landets størrelse og absorptionskapacitet tale om en gradvis forøgelse af bistanden for perioden 2007-2013.

De enkelte landes behov og absorptionskapacitet er blevet vurderet ved tildelingen.

2. Fordeling på komponenter

Udgangspunktet for beregningen af bistanden fordelt på komponenter for kandidatlandene var en gennemgang af den tidligere fordeling på lignende aktiviteter under Phare, ISPA og SAPARD. Ud fra det grundlag er der taget behørigt hensyn til, hvor langt man er nået med klargøringen af forvaltningssystemerne i de nuværende kandidatlande og til behovet for, at komponent II-finansieringen modsvarer den tilsvarende støtte under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) under rubrik 1b, eftersom den vedrører grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne.

Præsentation af tallene

I nedenstående tabel angives tallene i løbende priser og i mio. EUR . Den viser tildelingerne pr. land og pr. komponent og for regionale programmer og flerlandeprogrammer, og den viser udgifter til støttefunktioner. I overensstemmelse med den nuværende praksis angives bistanden til Kosovo[1] særskilt, og den vil ligeledes blive genstand for et særskilt flerårigt vejledende planlægningsdokument.

a) Udgifter til støttefunktioner

Ligesom det er tilfældet med den støtte, der er nødvendig til anvendelse af IPA-midlerne, skal udgifterne til støttefunktioner også omfatte udfasning af tidligere førtiltrædelsesstøtte, herunder også for Bulgarien og Rumænien.

b) Rammebeløb til regionale og horisontale programmer

Det regionale program og flerlandeprogrammet kommer til at omfatte foranstaltninger svarende til foranstaltningerne i det regionale program under CARDS og flerlandeprogrammet under Phare og førtiltrædelsesinstrumentet for Tyrkiet. Bistanden er på et niveau, der gør det muligt at gennemføre begge typer aktioner. Internationale finansieringsinstitutioner har siden 2006 været inddraget stadigt mere i førtiltrædelse, bl.a. i et nyt instrument til forøgelse af energieffektiviteten. Tallene viser, at der er øget behov for denne type programmer. Udfasningen af midlertidige civile administrationer vil også blive finansieret med dette rammebeløb. Programmer, der finansieres med dette rammebeløb, vil supplere nationale programmer og er kun støtteberettigede, hvis de indebærer en værditilvækst i forhold til førtiltrædelsesprocessen.

Flerårigt vejledende rammebeløb:

Fordeling af rammebeløbet for instrumentet for førtiltrædelsesbistand

for 2008-2010 på enkelte lande og komponenter

Land | Komponent | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 |

TYRKIET | Omstillingsstøtte og institutionsopbygning | 252.2 | 250.2 | 233.2 | 211.3 |

Grænseoverskridende samarbejde | 6.6 | 8.8 | 9.4 | 9.6 |

Regionaludvikling | 167.5 | 173.8 | 182.7 | 238.1 |

Udvikling af menneskelige ressourcer | 50.2 | 52.9 | 55.6 | 63.4 |

Udvikling af landdistrikter | 20.7 | 53.0 | 85.5 | 131.3 |

I alt | 497.2 | 538.7 | 566.4 | 653.7 |

KROATIEN | Omstillingsstøtte og institutionsopbygning | 47.6 | 45.4 | 45.6 | 39.5 |

Grænseoverskridende samarbejde | 9.7 | 14.7 | 15.9 | 16.2 |

Regionaludvikling | 44.6 | 47.6 | 49.7 | 56.8 |

Udvikling af menneskelige ressourcer | 11.1 | 12.7 | 14.2 | 15.7 |

Udvikling af landdistrikter | 25.5 | 25.6 | 25.8 | 26.0 |

I alt | 138.5 | 146.0 | 151.2 | 154.2 |

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien | Omstillingsstøtte og institutionsopbygning | 41.6 | 39.9 | 38.1 | 36.3 |

Grænseoverskridende samarbejde | 4.2 | 5.3 | 5.6 | 5.7 |

Regionaludvikling | 7.4 | 12.3 | 20.8 | 29.4 |

Udvikling af menneskelige ressourcer | 3.2 | 6.0 | 7.1 | 8.4 |

Udvikling af landdistrikter | 2.1 | 6.7 | 10.2 | 12.5 |

I alt | 58.5 | 70.2 | 81.8 | 92.3 |

SERBIEN | Omstillingsstøtte og institutionsopbygning | 178.5 | 179.4 | 182.6 | 186.2 |

Grænseoverskridende samarbejde | 8.2 | 11.5 | 12.2 | 12.5 |

I alt | 186.7 | 190.9 | 194.8 | 198.7 |

MONTENEGRO | Omstillingsstøtte og institutionsopbygning | 27.5 | 28.1 | 28.6 | 29.2 |

Grænseoverskriden-de samarbejde | 3.9 | 4.5 | 4.7 | 4.8 |

I alt | 31.4 | 32.6 | 33.3 | 34.0 |

KOSOVO | Omstillingsstøtte og institutionsopbygning | 60.7 | 62.0 | 63.3 | 64.5 |

Grænseoverskridende samarbejde | 2.6 | 2.7 | 2.8 | 2.8 |

I alt | 63.3 | 64.7 | 66.1 | 67.3 |

BOSNIEN OG HERCEGO-VINA | Omstillingsstøtte og institutionsopbygning | 58.1 | 69.9 | 83.9 | 100.7 |

Grænseoverskridende samarbejde | 4.0 | 4.9 | 5.2 | 5.3 |

I alt | 62.1 | 74.8 | 89.1 | 106.0 |

ALBANIEN | Omstillingsstøtte og institutionsopbygning | 54.3 | 61.1 | 70.9 | 82.7 |

Grænseoverskridende samarbejde | 6.7 | 9.6 | 10.3 | 10.5 |

I alt | 61.0 | 70.7 | 81.2 | 93.2 |

I alt landeprogrammer | 1098.7 | 1188.6 | 1263.9 | 1399.4 |

Regionale og horisontale programmer | 100.7 | 140.7 | 160.0 | 157.7 |

ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER | 55.8 | 54.0 | 56.5 | 64.6 |

BELØB I ALT | 1255.2 | 1383.3 | 1480.4 | 1621.7 |

Tal angivet i mio. EUR og løbende priser.

[1] Som fastsat ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999 og afgørelse om ophævelse af afgørelse 2004/520/EF (afgørelse 2006/56/EF).

Op

Administreret af Publikationskontoret