52005DC0606

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 28.11.2005

KOM(2005) 606 endelig

GRØNBOG

OM DET EUROPÆISKE MIGRATIONSNETVÆRKS FREMTID

(forelagt af Kommissionen)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING 3

2. POLITISK BAGGRUND 3

3. AKTUELLE LAKUNER PÅ INFORMATIONSFRONTEN 3

4. DET NUVÆRENDE NETVÆRK 3

4.1. Status og struktur 3

4.2. Finansiering 3

4.3. Opgaver og vigtigste resultater 3

4.4. Evaluering 3

5. FREMTIDENS NETVÆRK 3

5.1. Generelle målsætninger og aktionsområder 3

5.2. Konkrete opgaver 3

5.3. Forbindelser til andre informationsindsamlende organer og institutionelle aktører 3

5.4. Form og struktur 3

6. KONKLUSION 3

BILAG 3

1. INDLEDNING

Formålet med denne grønbog er at modtage input fra alle berørte parter om fremtiden for Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN), herunder om netværkets potentielle opgaver og struktur.

EMN blev oprettet i 2002 som et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning som respons på det påviste behov for at forbedre udveklingen af oplysninger om alle aspekter af migration og asyl. Dets primære formål er at forsyne Fællesskabet og dets medlemsstater med objektive, troværdige og sammenlignelige oplysninger på disse to områder ved systematisk at indsamle og lagre data og oplysninger fra medlemsstaterne og gennemføre analyser på såvel nationalt som europæisk plan. I dag består EMN af en række nationale kontaktpunkter og en videnskabelig koordinator. Både kontaktpunkterne og koordinatoren støttes og kontrolleres af Europa-Kommissionen.

Den forberedende foranstaltning når sin afslutning i 2006, og det er derfor nødvendigt at gøre status over de hidtidige resultater og - via denne grønbog – sætte skub i overvejelserne om, hvordan vi bedst kommer videre.

2. POLITISK BAGGRUND

Allerede i 1994 fremhævede Kommissionen i sin første meddelelse om immigrations- og asylpolitikker behovet for at etablere en mekanisme, der kunne benyttes til at overvåge migrationsstrømmene på overordnet og EU-dækkende plan. I kølvandet på denne meddelelse blev der gennemført en feasibility-undersøgelse i 1996[1].

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001 blev Kommissionen opfordret til at udvikle et system til udveksling af oplysninger om asyl, migration og hjemlande, hvorefter EMN blev etableret som et pilotprojekt i 2002.

Som en begyndelse blev det aftalt med medlemsstaterne, at der i første omgang skulle etableres et netværk af nationale kontaktpunkter, der kunne levere de nødvendige oplysninger.

På mødet i Thessaloniki i juni 2003 udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med oprettelsen af EMN og foreslog endvidere, at man skulle undersøge muligheden for at oprette en permanent struktur i fremtiden.

Endelig hedder det i Haag-programmet, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004, at "den igangværende udvikling af den europæiske asyl- og migrationspolitik bør bygge på en fælles analyse af alle migrationsfænomenets aspekter. En intensiveret indsamling, tilvejebringelse, udveksling og effektiv anvendelse af ajourførte informationer og data om enhver relevant udvikling i migrationen er af vital betydning".

3. AKTUELLE LAKUNER PÅ INFORMATIONSFRONTEN

De politisk ansvarlige på såvel EU-plan som i medlemsstaterne oplever fortsat, at der er store huller i informationsstrømmen på migrations- og asylområdet, jf. også feasibility-undersøgelsen fra 1996 og 2005-evalueringen af EMN[2], så enhver fremtidig EMN-struktur skal bidrage til at lukke disse huller.

For det første forholder det sig således, at selv om der fremstilles en meget stor mængde information om mange aspekter af den internationale migration, er det vanskeligt at få adgang til denne information, da den er spredt og ikke samlet på et centralt sted. Det vil derfor være meget nyttigt for EU-institutionerne og medlemsstaterne og for de politiske beslutningstagere og den brede offentlighed, hvis der etableres et enkelt referencepunkt eller centralt bureau, hvor informationen filtreres og syntetiseres.

For det andet er mængden af troværdige, sammenlignelige og ajourførte oplysninger om og analyser af den lovgivningsmæssige og politiske udvikling på asyl- og migrationsområdet utilstrækkelig på både nationalt plan og EU-plan. Der findes heller ikke tilstrækkeligt mange sammenlignelige oplysninger om effekten af EU's og medlemsstaternes politikker på dette område. Desuden har EU og medlemsstaterne i stigende grad behov for hurtige svar på specifikke spørgsmål angående migration og asyl. Med henblik på at løse disse problemer vil der være behov for at etablere en eller anden form for netværksstruktur, der kan nå ud til samtlige medlemsstater, og som bør kombineres med en vis grad af central koordinering.

For det tredje udgør mangelen på præcise, ajourførte og sammenlignelige statistiske data om migration og asyl et stort problem. Takket være Kommissionens forslag til en forordning om EF-statistikker over migration og international beskyttelse[3], der blev vedtaget for nylig, bliver det muligt at tackle dette problem, men der vil fortsat være behov for komparative analyser af sådanne statistiske data.

4. DET NUVÆRENDE NETVÆRK

I dette afsnit beskrives det aktuelle EMN, dog kun i det omfang, der er nødvendigt for at kunne forstå, hvordan det fungerer, dets resultater og problemer og for at kunne tage stilling til dets fremtidige opbygning[4].

4.1. Status og struktur

I dag består EMN af et netværk af 14 nationale kontaktpunkter (NKP'er), som medlemsstaterne selv har udpeget. NKP'erne udgør netværkets hjerte, eftersom de står for dokumentations-, analyse- og forskningsarbejdet. Hovedparten af de nye medlemsstater har endnu ikke udpeget et NKP og deltager kun som observatører. De forventes at blive fuldgyldige EMN- medlemmer i 2006.

NKP'erne består af alt fra strukturer tilhørende eller tilknyttet det nationale indenrigs- eller justitsministerium, det nationale statistiske kontor og forskningsinstitutter til strukturer inden for ikke-statslige institutioner, velfærdsorganisationer og mellemstatslige organisationers nationale afdelinger. NKP'erne udskiftes forholdsvis hyppigt, f.eks. i kølvandet på en omfordeling af de forskellige ministeriers ansvarsområder.

Efter afholdelsen af et offentligt udbud blev der udvalgt en videnskabelig og administrativ koordinator i december 2003, der skal bistå med udviklingen af netværket.

4.2. Finansiering

Kommissionen og medlemsstaterne finansierer i fællesskab det nuværende netværk. Visse NKP'er, der er en del af eller er tilknyttet medlemsstaternes offentlige forvaltning, har ikke modtaget EU-midler grundet de begrænsninger, der følger af de nationale regler for offentlig finansiering eller EU's regler vedrørende støtteberettigelse. Netværkets finansielle ressourcer er vokset fra de 1,4 mio. EUR, der blev afsat til pilotprojektet i 2002, til 3 mio. EUR på det budget fra 2005, der vil blive gennemført i 2006, inkl. støtte til ni NKP'er og finansielle midler til den videnskabelige og administrative koordinering af netværket.

4.3. Opgaver og vigtigste resultater

EMN's hovedformål som oprindeligt beskrevet består i at forsyne EU-institutionerne, medlemsstaterne og på længere sigt offentligheden med objektive, troværdige og sammenlignelige oplysninger om situationen migrations og asylområdet på europæisk og nationalt plan.

Denne opgave udføres ved at indsamle data og oplysninger og gøre dem tilgængelige og ved at studere og analysere de oplysninger, der findes om emnet.

EMN fokuserer derfor på to indbyrdes forbundne aktiviteter, nemlig dokumentation og analyser samt forskning. Disse aktiviteter omfatter kontrol, sammenligning og analyser af data samt forskning. Netværket indsamler oplysninger fra medlemsstaterne, udfører egen forskning med henblik på udarbejdelse af EU-dækkende analyser og opbygger en omfattende database til behandling af sådanne oplysninger. Nationale netværk bidrager til EMN's analysearbejde og forskning. EMN's arbejde tager udgangspunkt i et årligt arbejdsprogram, som Kommissionen skal godkende.

På denne baggrund kan der fremhæves følgende hovedresultater mellem 2002 og i dag foruden selve etableringen af NKP'erne med personale, fysiske faciliteter og IT-udstyr:

Dokumentationsredskab

For at kunne opfylde målsætningen om at udvikle et stort data- og informationsregister er der ved at blive opbygget et computerbaseret informationssystem, der skal udgøre rygraden i EMN. Den internetbaserede brugergrænseflade, der blev udviklet i 2004, gør det nemmere at indsamle data og fremskaffe dokumentation takket være et praktisk system af templates, hvormed de indsamlede data kan uploades direkte i informationssystemet. Systemet tilbyder også søge- og navigationsfunktioner.

Systemet er næsten færdigudviklet, således at det nu blot gælder om at indlæse data og information. Hvad dette sidste punkt angår, havde NKP'erne i midten af 2005 uploadet over 1 700 publikationer. Der var desuden blevet skabt et register over juridiske dokumenter og oplysninger om både organisationer og privatpersoner, der er aktive på området. Der gøres p.t. bestræbelser på at forbedre kvaliteten af de indlæste data gennem udformning af nogle fælles retningslinjer for, hvordan man uploader information. Det er oplagt, at der er behov for mange flere inputs, hvis det skal lykkedes for EMN-dokumentationscentret at stille et komplet sæt af relevante og ajourførte oplysninger om asyl og migration til rådighed for politiske beslutningstagere, de berørte faglige kredse og i sidste ende den brede offentlighed.

Analyser og forskning

EMN har afsluttet adskillige analyse- og forskningsprojekter og udsendt store mængder information, heriblandt forskningsprojektet fra 2004 angående de samfundsmæssige konsekvenser af indvandringen i Europa[5]. Det har bidraget til EU's årsberetninger fra 2001 til 2003 om statistikker på migrations- og asylområdet[6] ved at levere oplysninger om nationale politikker og praksis og ved at analysere nationale tal, og i 2004 deltog det i udarbejdelsen af den rapport, der indeholdt komparative beskrivelser af udviklingen i de nationale politikker. Det har desuden deltaget i endnu andre forskningsundersøgelser. Med det formål at lukke hullerne i informationsstrømmen på to relevante politikområder er der ved at blive gennemført en ny undersøgelse vedrørende medlemsstaternes tilgang til tredjelandsstatsborgere med illegalt ophold og en mindre omfattende undersøgelse vedrørende modtagelsessystemerne for asylansøgere.

Skønt det er for tidligt at sige noget om den generelle kvalitet af EMN's output, kan det konstateres, at NKP'erne har udarbejdet rapporter af høj kvalitet, der giver et indtryk af, hvad netværket vil kunne levere, herunder navnlig troværdige og aktuelle analyser, der muliggør sammenligninger mellem medlemsstaterne.

Networking og synlighed

De bilaterale kontakter mellem NKP'erne intensiveres i takt med udviklingen af netværket. Med hensyn til networking på nationalt plan er det lykkedes de fleste NKP'er at opbygge nationale netværk mellem de berørte aktører og fastlægge procedurer for tilvejebringelse af input fra deres partnere. Der er blevet udarbejdet en vejviser til de nationale netværk, der giver en oversigt over potentielle og aktuelle netværkspartnere. Der er blevet gjort forsøg på at etablere kontakter til andre netværk og projekter på EU-plan. Disse kontakter har imidlertid ikke ført til den intensivering af samarbejdet, der er nødvendig for at skabe synergieffekter og forhindre overlapninger.

EMN's synlighed i forhold til den brede offentlighed er stadig begrænset, da det (endnu) kun er meget få af dets produkter, der er tilgængelige for offentligheden. Det betyder, at der ikke altid tages hensyn til resultaterne af netværkets arbejde. Den manglende synlighed skyldes først og fremmest, at netværket måtte starte helt fra bunden, således at de første år gik med selve indretningen af netværket. Der vil imidlertid blive taget forskellige skridt til at forbedre EMN's synlighed og udbrede kendskabet til resultaterne af EMN's forskning[7].

4.4. Evaluering

I 2005-evalueringsrapporten blev der peget på adskillige vanskeligheder, som det nuværende EMN har oplevet, hvoraf de to vigtigste er NKP'ernes struktur og projektets generelle indretning.

Med hensyn til det første punkt er der store forskellige mellem NKP'ernes retlige status og deres specialisering og mellem de menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, de får stillet til rådighed, og de udviser dermed heller ikke samme grad af engagement. Desuden er NKP'erne ikke blevet udpeget samtidig, og der sker hyppige ændringer, det være sig på personalefronten eller i form af overflytning til et andet ministerium. Det betyder, at NKP'erne befinder sig på meget forskellige trin af deres udvikling.

For så vidt angår det andet punkt, nødvendiggjorde den valgte institutionelle tilrettelæggelse og opbygning et forholdsvis stort input fra Kommissionens side. Den administrative proces, der blev valgt til etablering og drift af netværket (en samfinansieret foranstaltning), har desuden vist sig at være meget ressourcekrævende. Med udnævnelsen af en videnskabelig koordinator blev situationen som helhed forbedret, men der er stadig behov for en mere præcis beskrivelse af Kommissionens rolle.

Desuden var EMN's oprindelige opgaver og funktioner forholdsvis bredt defineret, da projektet havde karakter af et pilotprojekt og startede ud som et eksperiment. Afgrænsningen af såvel det samlede netværks som NKP'ernes roller og funktioner og deres forhold til koordinatoren var derfor ikke helt afklaret og præcis.

Som helhed gælder det, at mens der er gjort fremskridt med opfyldelsen af selve formålet med EMN, navnlig i 2004, betyder de strukturelle problemer, der følger af EMN's aktuelle opbygning, at det er vanskeligt at gøre større og hurtigere fremskridt. Fremtidige strukturændringer skal derfor tjene til at løse og forhindre disse problemer. De bør så vidt muligt også bygge på de hidtidige og fremtidige resultater af det aktuelle EMN.

5. FREMTIDENS NETVÆRK

Med henvisning til den situation, der er beskrevet ovenfor, indeholder dette afsnit en gennemgang af en række faktorer, der vil være relevante for valget af den fremtidige struktur, der skal være på plads i 2007, idet det siger sig selv, at de forskellige faktorer griber ind i hinanden. Deltagerne anmodes om at kommentere de valgmuligheder, som Kommissionen lægger frem.

5.1. Generelle målsætninger og aktionsområder

I betragtning af de eksisterende huller i informationen om migration og asyl, jf. beskrivelsen ovenfor, er den generelle målsætning for det aktuelle EMN, som består i at forsyne Fællesskabet, dets medlemsstater og offentligheden med objektive, troværdige og sammenlignelige oplysninger, fortsat gyldig og relevant. Der skal være adgang til disse oplysninger, således at de kan benyttes til at understøtte de fælles politikker på immigrations- og asylområdet.

Med hensyn til output, herunder især databasen, bør udgangspunktet være, at de skal være tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med ovennævnte målsætning. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det kan være nyttigt eller endda nødvendigt kun at give bestemte grupper adgang, f.eks. når der er tale om oplysninger, som medlemsstaterne betragter som fortrolige.

Kan De godkende et sådant mandat for et fremtidigt EMN, nemlig at det skal forsyne Fællesskabet, dets medlemsstater og offentligheden med objektive, troværdige og sammenlignelige oplysninger om situationen på asyl- og migrationsområdet? Hvis ikke, på hvilke punkter foreslår De da mandatet ændret og hvorfor? Bør de data og oplysninger, som indsamles af EMN, systematisk gøres offentligt tilgængelige? |

- 5.2. Konkrete opgaver

Der er behov for at definere de konkrete opgaver, som en fremtidig struktur skal udføre med det formål at opfylde ovennævnte målsætning.

De aktuelle opgaver fokuserer på indsamling af data og information, en begrænset mængde forskning, udveksling, dokumentering og analyse af disse data, udarbejdelse af komparative rapporter samt networking.

Med hensyn til tilrådighedsstillelsen af sammenlignelige oplysninger kunne EMN især tilegne sig et indgående kendskab til metodologiske forskelle, der kan vanskeliggøre sammenligningen af data, og udvikle en passende fælles metode til overvindelse af sådanne forskelle.

Man kunne desuden forestille sig, at et fremtidigt EMN kunne gøre en større forskningsindsats på områder, hvor der er huller i informationen, enten som led i det aftalte arbejdsprogram eller efter specifik anmodning fra EU's institutioner og eventuelt andre aktører[8].

Afhængigt af den valgte fremtidige struktur kunne andre opgaver bestå i at fremsætte udtalelser på basis af de indsamlede oplysninger og analysearbejdet. Formålet hermed ville være at vejlede om udformningen og gennemførelsen af politikker. Det kan imidlertid være for tidligt at pålægge EMN sådanne opgaver, idet det kan være mere fordelagtigt for en fremtidig struktur at koncentrere sig om de væsentligste opgaver bestående i indsamling og analyse af data for derigennem at erhverve en vis autoritet på området.

Det aktuelle netværks ringe synlighed kombineret med dets behov for at pleje kontakterne til andre strukturer, der er aktive på samme område, nødvendiggør en proaktiv indsats for at informere og bevidstgøre, f.eks. på møder og konferencer om migration og asyl, der kan fungere som forum for de vigtigste aktører på området. Sådanne opgaver vil imidlertid kræve betydelige ekstra ressourcer.

Hvilke af ovennævnte konkrete opgaver, dvs. indsamling og analyse af information, forskning, formulering af udtalelser og henstillinger samt bevidstgørende aktiviteter, bør overdrages til en fremtidig struktur og hvorfor? Har De forslag til andre opgaver? |

- 5.3. Forbindelser til andre informationsindsamlende organer og institutionelle aktører

Det er vigtigt at opnå den størst mulige synergieffekt sammen med andre foranstaltninger på dette område, der iværksættes af Kommissionen, EU, medlemsstaterne eller internationale organisationer, for derved at sikre det størst mulige udbytte og skabe komplementaritet.

Det fremtidige EMN bør ses som en del af den mere generelle reorganisering og rationalisering af den informationsudveksling, der finder sted på immigrations- og asylområdet. Den bygger eksempelvis det kommende forslag om et system til gensidig underretning, det praktiske samarbejde på asylområdet og forordningen om EF-statistikker over migration og international beskyttelse[9].

For at opnå denne synergieffekt er det nødvendigt at arbejde i netværk sammen med andre organer, der beskæftiger sig med aktiviteter svarende til EMN's. Der er også andre aktører på EU-plan, der beskæftiger sig med indsamling og analyse af information, f.eks. det fremtidige agentur for grundlæggende rettigheder[10] og CARIM[11]. Agenturet for grundlæggende rettigheder bliver et selvstændigt ekspertcenter for grundlæggende rettigheder. Dets hovedopgaver kommer til at bestå i at indsamle data, foretage analyser, rådgive, danne netværk og informere. CARIM-projektet beskæftiger sig med observation, analyse og forudsigelse af migrationsstrømme, der udgår fra eller bevæger sig gennem eller i retning af lande, der deltager i Barcelona-processen, og med at analysere deres årsager og konsekvenser. Disse aktører har et andet mandat og en anden opgave end EMN, idet de hovedsagelig beskæftiger sig med migranternes rettigheder eller situationen i bestemte lande. Risikoen for en overlapning er derfor ikke så stor, men det er stadig vigtigt, at det fremtidige EMN skaber stærke og strukturerede forbindelser til disse aktører.

Det er først og fremmest de institutionelle aktører, f.eks. Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, der sammen med medlemsstaterne og Kommissionen bør tilgodeses af resultaterne af det fremtidige EMN's arbejde. Man kunne også overveje at give dem mulighed for at anmode NKP'erne om at fremskaffe bestemte oplysninger, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelser eller forslag til lovgivning.

Hvordan kan man sikre et snævert samarbejde med de andre aktører? Hvordan kan en fremtidig struktur bygge på og supplere eksisterende nationale og internationale organer på migrations- og asylområde? |

- 5.4. Form og struktur

I dette afsnit behandles spørgsmålet om, hvilke strukturer der bedst vil kunne sikre, at målet bliver nået, og at de potentielle opgaver bliver udført, og hvilke fordele og ulemper der knytter sig til de forskellige strukturer.

Et fremtidigt EMN kan antage forskellige former alt afhængigt af netværkets formål, konkrete opgaver og ressourcer. Valget bør stå mellem især to forskellige strukturer, hvoraf den ene er et netværk, der er knyttet til Kommissionen og arbejder under dennes ansvar, og den anden er et netværk, der udvælges og drives af et uafhængigt EU-agentur.

Valgmulighed 1: Netværk knyttet til Kommissionen

Et fremtidigt EMN kunne bestå af et netværk af nationale konktaktpunkter. Kommissionen ville påtage sig ansvaret for den overordnede styring, programmering og videreudvikling af netværkets aktiviteter. Der vil være behov for et retsgrundlag, hvormed det fremtidige EMN oprettes, og som definerer netværkets hovedmålsætninger og fastsætter de kriterier, som NKP'erne skal opfylde. Retsgrundlaget kunne være en rådsafgørelse.

Vælges denne mulighed, vil det være Kommissionens opgave at bestemme ledelsesstrukturerne. Der kunne blive tale om at udpege et privat eller offentligt koordineringsorgan efter afholdelse af et offentligt udbud.

NKP'erne vil kunne udvælges af enten medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i retsgrundlaget eller af Kommissionen efter indkaldelse af forslag.

Ved at knytte netværket til Kommissionen bliver der garanti for, at Kommissionen påtager sig det overordnede politiske ansvar for dets aktiviteter. Denne løsning vil muliggøre en gnidningsløs overgang fra det aktuelle EMN og vil også kunne betragtes som en overgangsfase til en mere permanent og institutionel struktur, skulle der blive behov for dette. Det vil imidlertid være nødvendigt at sikre, at netværket får en effektiv ledelse, og man kan på dette punkt spørge sig selv, om outsourcing af bestemte opgaver vil kunne sikre en tilstrækkelig grad af kontinuitet. I henhold til Kommissionens bestemmelser om offentlige indkøb må sådanne aftaler nemlig kun indgås for en bestemt periode.

Valgmulighed 2: Agentur

Et fællesskabsagentur kunne overvejes som en mere langsigtet løsning, dog afhængigt af ikke blot videreudviklingen af de fælles politikker på immigrations- og asylområdet, men også de finansielle overslag, da der kun står begrænsede ressourcer til rådighed. Det skal understreges, at etableringen af et agentur vil fordre et bestemt retsgrundlag. Et agentur skal også have en bestyrelse med repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionens.

En stabil struktur af denne karakter vil skabe et længere perspektiv for netværkets aktiviteter og gøre det muligt at udføre en bredere vifte af opgaver. Et netværk med denne struktur vil derfor kunne levere de ønskede oplysninger på mere effektiv vis.

Hvis det vurderes, at et agentur af denne art vil være velegnet til at udføre de planlagte nye opgaver, vil det være nødvendigt at finde en tilfredsstillende begrundelse for, at der rent faktisk er behov for det, og at det er potentielt mere levedygtigt. Dette vil nødvendiggøre en analyse af samtlige konsekvenser af et sådant agentur. I denne forbindelse kunne der tages udgangspunkt i andre eksisterende eller fremtidige agenturer på området retlige og indre anliggender.

De nationale kontaktpunkters rolle og status

Uanset hvilken løsning der vælges, vil den - forudsat at det overordnede mandat som skitseret ovenfor accepteres - få visse konsekvenser for NKP'ernes rolle og status, eftersom det er dem, der vil stå for indsamlingen af oplysninger og analysearbejdet på nationalt plan.

NKP'erne skal derfor være i stand til at levere disse oplysninger, dvs. dække stort set hele deres nationale område, og være i stand til at sikre en konstant opdatering af databasen. En nøglefunktion består i at mobilisere og optræde som centrum i et nationalt netværk af relevante aktører på området, f.eks. forskere og forskningsinstitutioner, offentlige og statslige myndigheder samt ikke-statslige organisationer, der vil bidrage til netværkets aktiviteter. Med henblik herpå bør NKP'erne være uafhængige af deres respektive regeringer, men de bør samtidig etablere gode forbindelser til offentlige organer for at få adgang til oplysninger fra den offentlige sektor.

For at sikre, at NKP'erne vil være i stand til at udføre de forskellige opgaver, og at der ikke opstår for store forskelle mellem dem, vil det være nødvendigt at stille visse minimumskrav med hensyn til praktisk erfaring, personale, kapacitet, IT-udstyr og andet udstyr.

Hvilken struktur bør der etableres med henblik på den næste fase af EMN for at kunne opfylde den overordnede målsætning og hvorfor? Hvilken rolle og status bør NKP'erne have? Hvordan bør de nationale netværk opbygges? |

- 6. KONKLUSION

I denne grønbog har Kommissionen forsøgt at skitsere de hovedproblemer, der knytter sig til det fremtidige EMN, og formuleret en række valgmuligheder, som bør overvejes i den forbindelse.

Hovedformålet med grønbogen er at modtage input og konsultere alle berørte parter. Kommissionen modtager derfor også gerne Deres bidrag til debatten. De skal være os i hænde senest den 28/01/2006 og kan sendes med e-mail til følgende adresse:

jls-migration-network@cec.eu.int

Bidragene vil blive offentliggjort på Kommissionens hjemmeside på det originale sprog og med angivelse af forfatternes navne, medmindre de ønsker at forblive anonyme eller anmoder om, at hele deres bidrag behandles som fortroligt.

BILAG

ANNEX 1: NATIONAL CONTACT POINTS AND COORDINATOR

National Contact Points:

Austria:

International Organisation for MigrationNibelungengasse 13/4,1010 Vienna, Austriancpaustria@iom.intwww.emn.at

Belgium:

SPF Intérieur, DG Office des Etrangers,59b Chaussée d´Anvers1000 Bruxelles, Belgiumemn@ibz.fgov.bewww.ibz.fgov.be

Czech Republic:

Ministry of the InteriorUnit of International RelationsAnd Information on Countries of OriginDepartment for Asylum and Migration PoliciesMV – P.O. box 21/Oam170 34 Prague 7, Czech Republicopu@mvcr.cz

Finland:Statistics FinlandP.O. Box 4B00022 Helsinki, Finlandwww.stat.fi

France:Observatoire des statistiques de l’immigrationet de l’intégration du Haut Conseil à l’Intégration (HCI-OSII)35, rue St. Dominique75007 Paris, France

Germany:Bundesamt für Migration und Flüchtlinge (BAMF)Frankenstraße 21090461 Nürnberg, Germanywww.bamf.de

Greece:Centre of Planning and Economic Research (KEPE)22 Hippokratous st.10680 Athens, Greecekepe@kepe.grwww.kepe.gr

Ireland:Economic and Social Research Institute (ESRI)4 Burlington Rd., Dublin 4, Irelandwww.esri.ie

Italy:Immigrazione Dossier Statistico (IDOS)of Caritas Diocesana die RomaViale Baldelli 4100147 Roma, Italywww.emnitaly.it

Netherlands:Immigration and Naturalisation Service,Information and Analysis Centre (INDIAC)Dr. H. Colijnlaan 3412283 XL Rijswijk, The Netherlandsemn@ind.minjus.nlwww.ind.nl

Portugal:Serviço de Estrangeiros e FronteirasRua Conselheiro José Silvestre Ribeiro 41649-007 Lisboa, Portugalemn@sef.ptwww.sef.pt

Spain:Observatorio Permanente de la InmigraciónC/Amador de los Rios 728010 Madrid, Spainopi@amador.mir.eswww.imsersomigracion.upco.es

Sweden:Statistics Sweden/Swedish Migration Board701 89 Örebro, Swedenwww.scb.se

United Kingdom:Immigration Research and Statistics Service, Home Office1305 Apollo House, 36 Wellesley Road,Croydon CR9 3RR, United Kingdomwww.homeoffice.gov.uk

Coordination Team:

Berlin Institute for Comparative Social Research (BIVS)Schliemannstr. 23,10437 Berlin, Germanyemn@emz-berlin.de

www.emz-berlin.de

Technical University BerlinComputation and Information StructuresSecr. E-N7, Einsteinufer 17,10587 Berlin, Germanyhttp:/cis.cs.tu-berlin.de/emn/web

ANNEX 2: REFERENCES

Studies

1996 Feasibility Study for a European Migration Observatory

2005 EMN First Activities report covering 2004

2005 Report on the Evaluation of the Activities of the European Migration Network

Website of the current EMN

www.european-migration-network.org

[1] Feasibililty study for a European Migration Observatory , 1996.

[2] Evaluation of the Activities of the European Migration Network , 2005.

[3] KOM(2005) 375 endelig af 26. august 2005.

[4] For en mere komplet redegørelse henvises der til EMN’s første årsberetning (2005), der findes på adressen www.european-migration-network.org .

[5] Ni NKP'er har udfærdiget nationale beretninger, på grundlag af hvilke den videnskabelige koordinator har udarbejdet en rapport, der sammenfatter og evaluerer resultaterne af de nationale undersøgelser.

[6] Kan konsulteres på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed på adressen http://europa.eu.int/comm/justice_home/doc_centre/asylum/statistical/doc_annual_report_2001_en.htm.

[7] Bl.a. via EMN's hjemmeside på http://www.european-migration-network.org, en generel informationsbrochure, et EMN-nyhedsbrev, der udsendes hvert kvartal, og udvidede EMN-møder, hvor forskningsresultaterne præsenteres for et bredere publikum.

[8] Der vil blive taget hensyn til den forskning i migration, der foregår som led EU's rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling.

[9] KOM(2005) 375 endelig af 26. august 2005.

[10] Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, KOM(2005) 280 endelig af 30. juni 2005. Den foreslåede forordning vil styrke mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad fra og med 2007. Mens Observationscentrets aktiviteter fokuserer på racisme, fremmedhad og antisemitisme, vil agenturet beskæftige sig mere bredt med grundlæggende rettigheder.

[11] Euro-Mediterranean Consortium for Applied Research on International Migration , www.carim.org