Beretning fra Kommissionen (Kontoret for Humanitær Bistand - ECHO) - Årsberetning for 2002 /* KOM/2003/0430 endelig udg. */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN (Kontoret for Humanitær Bistand - ECHO) - Årsberetning for 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 2. Overordnede politiske rammer i 2002 3. Oversigt over echo's humanitære operationer 3.1. Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet 3.1.1. Afrikas Horn og Østafrika 3.1.2. Det sydlige Afrika 3.1.3. Centralafrika 3.1.4. Vestafrika 3.2. Balkan, NIS-lande og lande i det sydlige Middelhavsområde 3.2.1. Balkan 3.2.2. De Nye Uafhængige Stater (NIS) 3.2.3. Landene i det sydlige Middelhavsområde og Mellemøsten 3.3. Asien og Latinamerika 3.3.1. Asien 3.3.2. Latinamerika 3.4. Katastrofeberedskab - DIPECHO 4. Tværgående spørgsmål 4.1. De kontraktlige forbindelser med partnerne - FPA 4.2. Forbindelserne med større humanitære partnere og donorer uden for EU 4.3. Forbindelserne med andre EU-institutioner 4.4. Planlægningsinstrumenter 4.5. Gavebistandsfacilitet 4.6. Kommunikation og information 4.7. Budgetmæssige og menneskelige ressourcer, revision og evaluering 5. Udsigter og fremtidsperspektiver 6. Statistiske bilag Beretning fra Kommissionen (Kontoret for Humanitær Bistand - ECHO) Årsberetning for 2002 [1] [1] I overensstemmelse med artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand. 1. Resumé ECHO's indsats over for humanitære kriser fulgte i 2002 den globale behovsudvikling, som den har været påvirket af natur- og menneskeskabte katastrofer, og skiftede gradvis fokus fra Østeuropa til Afrika og Asien. ECHO's indsats blev kanaliseret gennem 114 finansieringsafgørelser til et samlet beløb af 537,8 mio. EUR. Denne sum er - atter - betragteligt højere end Kommissionens oprindelige budget. Den dramatiske udvikling i den humanitære situation i Afghanistan som følge af 1,5-2 mio. flygtninges tilbagevenden og fødevarekrisen i det sydlige Afrika, hvor næsten 13 mio. mennesker er i alvorlig fare for at sulte, fik ECHO til at anvende nødhjælpsreserven til forpligtelsesbevillinger på yderligere 80 mio. EUR. ECHO indledte også i god tid udarbejdelsen af beredskabsplaner for den humanitære situation som følge af krigen i Irak. ECHO havde fortsat opmærksomheden rettet mod de "glemte kriser" i områder, hvor der sjældent kommer tv-hold. I f.eks. Angola, Tjetjenien, Uganda, Vestsahara og Yemen har ECHO ydet humanitær bistand til ofre, som ikke længere var i søgelyset. For at sikre en upartisk fordeling af støtten efter behovene videreudviklede ECHO sine metoder til identificering af glemte kriser. Et andet træk i ECHO's arbejde i 2002 har været at opnå bæredygtighed i operationerne ved at søge at overdrage projekter eller at lægge grunden til en kommende tilknytning til mere langsigtede udviklingsinstrumenter. En sådan udmøntning af politikken for sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD) var planlagt til at finde sted i forbindelse med afviklingen af operationerne på Balkan. Desuden kom ECHO's humanitære bistand i Sierra Leone og Angola til at indgå i en integreret EU-handlingsplan for håndtering af humanitære kriser og den indledende genbosættelsesproces. Den seneste udvikling inden for krisehåndtering under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i sammenhæng med konventet om Europas fremtid har krævet en aktiv reaktion fra ECHO's side, hvor kontoret har forklaret og forsvaret begrebet "det humanitære rum". ECHO udbyggede sit forhold til sine største partnere gennem de såkaldte "strategiske programmeringsdialoger". De blev afviklet for tredje år i træk i november 2002 med FN's hovedorganisationer (UNHCR, WFP, UNICEF, OCHA og for første gang WHO). Der blev ført lignende dialoger med ICRC, IFRC og ngo'erne. I 2002 gjorde ECHO en stor indsats for yderligere at forbedre kommunikationen, samarbejdet og samordningen med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet vedtog på plenarmødet den 14. januar 2003 Marie-Arlette Carlottis rapport om Parlamentets positive vurdering af ECHO's fremskridt med effektiv levering af bistand, forenkling af procedurer og fornuftig økonomistyring i perioden 2001-2002. ECHO intensiverede sine informations-, kommunikations- og bevidstgørelsesaktiviteter i løbet af 2002, navnlig gennem øget dækning i massemedierne og lancering af kontorets hjemmeside i nyt design i november. Med hensyn til den fortsatte gennemførelse af reformen i 2002 gik ECHO bort fra de centraliserede og over til delvis decentraliserede finansielle kredsløb. De interne kontrolsystemer er blevet omdannet og yderligere skærpet, så risikovurderingen i forbindelse med humanitære projekter kan blive bedre og overvågningen af fremskridtene mere effektiv gennem en fokusering på resultaterne. I juli 2002 var ECHO genstand for en intern omorganisering med det formål yderligere at øge tjenestens effektivitet, skabe nye synergier og fordele arbejdsbyrden bedre mellem ECHO's enheder. 2. Overordnede politiske rammer i 2002 I 2002 berørte naturkatastrofer 170 mio. mennesker og dræbte næsten 40 000. Årets mere end 42 igangværende krige og væbnede konflikter gjorde 37 mio. mennesker til hjemstedsfordrevne. Selv om at ECHO med sit budget på 537,8 mio. EUR i 2002 atter var blandt de tre største donorer i verden, udgør den samlede humanitære bistand på 4,5 mia. USD (OCHA) stadig kun en brøkdel af verdens samlede militærudgifter på 839 mia. USD (SIPRI Årbog 2002), hvorfor det humanitære samfund nødsages til at begrænse sin indsats og fokusere på de områder, hvor behovet er størst. ECHO's indsats fulgte den globale udvikling i menneskers basale behov, som de har været påvirket af natur- og menneskeskabte katastrofer, og skiftede gradvis fokus fra Østeuropa til Afrika og Asien. Halvdelen af alle væbnede konflikter foregik i Afrika, hvor 27,5 % af samtlige flygtninge befinder sig. Asien havde den største flygtningebefolkning i hele verden (48,3 % af alle flygtninge). Det lykkedes ECHO at gennemføre sin behovsbaserede strategi, hvilket kan ses af den regionale fordeling af kontorets finansiering af humanitære operationer. Således modtog befolkningerne i AVS-landene mest støtte (211,5 mio. EUR eller 39 %) fulgt af Asien (137,96 mio. EUR eller 26 %) og Østeuropa (85,3 mio. EUR eller 16 %). Nye nødsituationer som den i Afghanistan, der er opstået som følge af, at 1,5-2 mio. flygtninge vender hjem i stigende tempo, og fødevarekrisen i det sydlige Afrika, hvor næsten 13 mio. mennesker er i alvorlig fare for at sulte, fik ECHO til at anvende nødhjælpsreserven til forpligtelsesbevillinger på yderligere 80 mio. EUR. Med tanke på det politiske verdensbillede efter 11. september indledte ECHO desuden i god tid udarbejdelsen af beredskabsplanerne for den humanitære situation som følge af krigen i Irak. Det indebar en tæt samordning med medlemsstaterne, de største partnere, navnlig under FN og Røde Kors, og andre store donorer som USA. Mens den irakiske befolknings lidelser som følge af to større konflikter og ti års internationale sanktioner nød mediernes stigende bevågenhed i 2002, forsvandt andre humanitære kriser fra overskrifterne. Men ECHO fortsatte med held sin støtte til de glemte kriser. Den samlede bistand til glemte kriser i Tanzania, Uganda, Yemen, Angola, Tjetjenien og Vestsahara beløb sig til 85 mio. EUR (16 % af ECHO's budget). Den seneste udvikling inden for krisehåndtering under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i sammenhæng med konventet om Europas fremtid har krævet en aktiv reaktion. Derfor har ECHO deltaget i forskellige fora (søjle II-udvalg under Rådet, EU's Militærkomité osv.) og fremlagt dokumenter for at forklare og forsvare begrebet "det humanitære rum", understrege "merværdien" af et humanitært bistandssystem etableret på EU-plan på baggrund af 10 års erfaring og sikre, at alle aktører er klar over den humanitære bistands neutrale, upartiske og uafhængige karakter. 3. Oversigt over echo's humanitære operationer I følgende afsnit gøres der status over ECHO's humanitære operationer land for land. Men det er ikke kun en oversigt. Den humanitære bistand, der ydes, afspejler gennemførelsen af ECHO's strategi i 2002 om at gøre en indsats i de områder, hvor de humanitære behov er størst, videreføre støtten til glemte kriser og yde humanitær bistand af høj kvalitet ved at sikre, at nødhjælps-, rehabiliterings- og udviklingsbestræbelserne samordnes på rette vis. Med det formål at understrege dette aspekt og det resultatorienterede fokus i det humanitære arbejde har ECHO valgt at ændre udformningen af dette afsnit om 2002. De humanitære operationer præsenteres ved en skitsering af de humanitære behov, de humanitære målsætninger og resultater samt den indsats, der ydes for at opnå samordning og forbindelse med mere langsigtede interventionsinstrumenter. Endvidere oplyses der ikke kun om finansieringsafgørelser, men også om effektueringen heraf i form af undertegnede kontrakter og udbetalinger [2]. [2] Det forhold, at der ikke indgås kontrakt om små beløb på 2002-budgettet førend ultimo 2002, kan skyldes en eller flere af følgende faktorer: forsinkelser på grund af udsving i sikkerhedssituationen, en samlet beslutningsproces på over 12 måneders varighed (hvor nogle kontrakter med vilje indgås på et senere tidspunkt), partnere, der anmoder om færre penge end forventet på afgørelsestidspunktet, ubrugte reserver eller afgørelsesdatoer, der ligger meget sent på året. ECHO's indsats over for humanitære kriser verden over er blevet kanaliseret gennem 114 finansieringsafgørelser [3] til et samlet beløb af 537,8 mio. EUR. Budgetgennemførelsesraten for forpligtelsesbevillinger nåede for femte år i træk op på 100 %. Der blev indgået 798 kontrakter om humanitære operationer med projekter i over 60 lande i løbet af 2002 [4]. Gennemførelsespartnerne var ikke-statslige organisationer (62 % af ECHO's midler, hvoraf hovedparten er ngo'er fra EU), FN-organisationerne (27 %, de største var UNHCR (10,2 %), WFP (8 %) og UNICEF (4,7 %)) og andre internationale organisationer, primært ICRC og IFRC (med 7,9 % af midlerne). De resterende 3,5 % blev hovedsagelig anvendt til kontrakter om teknisk bistand eller information, kommunikation, revision eller evaluering. [3] Finansieringsafgørelser pr. type: Primær nødhjælp: 1 - Nødhjælp: 21 - Globale planer: 10 - Humanitær bistand/Dipecho: 82. [4] Herunder kontrakter baseret på 2001-afgørelser. 3.1. Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet 3.1.1. Afrikas Horn og Østafrika Sudan Humanitære behov Sudans befolkning er uhyre sårbar som følge af natur- og menneskeskabte katastrofer både i den nordlige (regeringskontrollerede områder) og den sydlige del (oppositionskontrollerede områder) og led fortsat alvorlige humanitære tilbageskridt, mens fredsprocessen ellers syntes at udvikle sig positivt. Der var akutte humanitære behov i alle vigtige sektorer, dvs. sundhed og fødevarer, fødevaresikkerhed, vand og sanitære forhold. Humanitære mål og resultater Målet om at hindre yderligere forværring for de mest sårbare befolkningsgrupper med særligt fokus på internt fordrevne (ca. 4 mio. over hele landet) er nået gennem en bred vifte af aktioner i førnævnte sektorer og gennem støtte til logistik, samordning og sikring af humanitære operationer osv. Fra den globale plan for Sudan for 2002 blev der til dette formål anvendt 17 mio. EUR, og operationerne dækkede ligeligt den nordlige og sydlige del via fire partnere. Størstedelen af ECHO-midlerne gik til sundheds- og fødevareaktioner. Projekterne var rettet mod forbedring af den kritiske ernæringstilstand hos børn, ammende kvinder og andre sårbare grupper og udmøntede sig i større og bedre adgang til primære sundhedsfaciliteter. Der er blevet udført specifik sygdomskontrol og forebyggelse af de større dødelige sygdomme, som rammer tusinder i Sydsudan. Selv om der endnu ikke foreligger en færdig oversigt over sundheds- og fødevarevirkningen af disse projekter, kan det konstateres, at de kom over 2,5 mio. mennesker til gode, herunder fejlernærede børn, kvinder, internt fordrevne og deres værtssamfund samt ældre mennesker. ECHO-finansierede vand- og sanitetsprojekter i Nordsudan omfattede ca. 230 000 direkte modtagere og deres kvæg, mens 380 000 modtagere i Sydsudan fik gavn af midlerne. Der blev gennemført fødevaresikkerhedsprojekter med særlig stor intensitet i Sydsudan, hvor over 2 mio. menneskers behov er forsøgt dækket gennem forsyning af let udstyr, redskaber og såsæd samt bedre adgang til kvæg og animalske produkter. Der er også gjort bestræbelser på at udrydde kvægpest og få andre dyresygdomme under kontrol. Som svar på en hasteappel blandt hjælpeorganisationerne traf ECHO en ekstra nødhjælpsafgørelse på 1 mio. EUR til humanitær nødhjælp til de internt fordrevne, som netop var ankommet til Kassala-regionen på grund af en forværring i fjendtlighederne, og til andre nødstedte befolkningsgrupper i områder, som hidtil havde været utilgængelige. Men de største begrænsninger lå fortsat i det lave sikkerhedsniveau i mange regioner og de problematiske adgangsforhold som følge af regeringsforbud og de svingende klimatiske forhold. ECHO har været aktiv fortaler i forskellige sammenhænge for uhindret humanitær adgang til nødstedte befolkningsgrupper. LRRD Der blev kun gjort få fremskridt på LRRD-området i 2002. Programmet "Humanitarian Plus" med EUF-midler til lettelse af overgangen fra nødhjælp til udvikling nåede ikke fuld gennemførelse, selv om det blev godkendt allerede i april 2001. Dog har genoplivningen af den politiske dialog mellem Sudan og EU i 1999 åbnet mulighed for en gradvis normalisering af EU-Sudan-forbindelserne og overdragelse af aktiviteter på længere sigt. >TABELPOSITION> Etiopien Humanitære behov Selv om der stadig var lommer med akut nød, havde de humanitære behov som følge af grænsekrigen med Eritrea og tørken i det sydøstlige Etiopien stort set stabiliseret sig mod slutningen af året. Desuden fortsatte forbedringen af forholdene i det nordvestlige Somalia, hvorfor de somaliske flygtninge fra dette område nu fik behov for hjemsendelsesbistand i stedet for pleje og underhold i flygtningelejre. Ligesom i 2001 rasede en stor meningitisepidemi, og der faldt meget mindre regn end normalt. Manglen på regn medførte stigende bekymring mod årets slutning for virkningen af en ny omfattende tørkekatastrofe i dele af regionerne Somali, Oromiya og Afar. Virkningerne på fødevareproduktionen og adgangen til fødevarer i hele landet medførte en akut forværring af de allerede kroniske fejlernæringsproblemer, hvoraf nogle områder var så hårdt ramt, at 29 % var akut fejlernærede. Yderligere blev der meldt om store kvægtab - over 40 % i visse områder - både i hyrde- og landbrugssamfund i Afar og Hararghe foruden voksende problemer med vandforsyningen. Humanitære mål og resultater Til afhjælpning af de resterende lommer af nød som følge af tørken og for at befæste den tidligere nødhjælpsindsats gav ECHO yderligere 400 000 EUR i bistand til vandforsyning i regionerne Somali, Oromo og Afar og til overvågning af fødevaresikkerhed og tidlig varsling i den tørkeramte Somali-region. På grund af det fortsatte behov for beskyttelse som følge af grænsekonflikten ydede ECHO desuden 750 000 EUR til ICRC i støtte til mere end 7 000 krigsfanger og civile internerede. Til hjemsendelsen af de somaliske flygtninge ydede ECHO 1,6 mio. EUR gennem UNHCR, som udvalgte og hjemsendte 30 000 mennesker til Somalia. I overensstemmelse med sit kernemandat gav ECHO 1 mio. EUR til bekæmpelse af meningitisepidemien, hvoraf 785 000 EUR blev tildelt MSF til deres vellykkede håndtering. Indsatsen omfattede nødvaccination af over 970 000 mennesker, hvilket var en gennemsnitlig dækning på ca. 90 % i de berørte områder, med henblik på at begrænse epidemien. Som reaktion på indledningen af en ny omfattende tørke blev der ved en finansieringsafgørelse allokeret yderligere 4 mio. EUR mod slutningen af året til afhjælpning af sundheds- og fejlernæringsproblemer samt vandmangel. Midler i henhold til denne afgørelse vil fortsat blive udbetalt på grundlag af kontorets kernemandat, efterhånden som tørken fortsætter ind i 2003, og der opstår akut nød. LRRD ECHO nedtrapper i løbet af 2002 sin støtte som planlagt efter at have bidraget til afhjælpningen af den akutte og efterfølgende nødsituation som følge af grænsekrigen og tørken samt hjemsendelsen af de somaliske flygtninge. ECHO's kontor i Addis blev nedlagt i juni, efter at det også havde dækket meningitisbekæmpelsen, som nu overvåges af det regionale kontor i Nairobi. Blandt ECHO's vigtigste partnere modtog ca. 50 % opfølgningsmidler fra mere langsigtede interventionsinstrumenter såsom fødevaresikkerhedsaktiviteter og ngo-samfinansiering, mens de øvrige sikrede sig midler fra andre donorer inden for rehabilitering og udvikling. Som svar på de nye behov, der hidrører fra den begyndende tørke mod slutningen af 2002, og som skal dækkes ud fra ECHO's kernemandat, har kontoret øget personalekapaciteten i sit regionale kontor i Nairobi, så det kan dække Etiopien også. Såvel ind- som udfasningsstrategier samordnes tæt med andre af EU's interventionsinstrumenter, navnlig EU's massive fødevarehjælp. >TABELPOSITION> Eritrea Humanitære behov De akutte behov som følge af grænsekrigen med Etiopien havde stort set stabiliseret sig i løbet af 2002. Det tilbageværende behov vedrørte lejre med 60 000 internt fordrevne, som ventede på genbosættelse, og flygtninge i Sudan, som ventede på hjemsendelse. Humanitære mål og resultater Nye ECHO-midler i 2002 på i alt 1,75 mio. EUR sikrede fortsat ly til de 60 000 internt fordrevne og beskyttelse af over 2 500 krigsfanger og civile internerede via ICRC samt bistand til UNHCR til første fase af hjemsendelsen af mere end 30 000 registrerede eritreanske flygtninge. Ud af disse ECHO-midler blev 300 000 EUR til mineoplysning ikke anvendt fuldt ud, fordi regeringen valgte at overtage disse minerelaterede aktiviteter direkte. Endelig blev der også givet midler til OCHA, herunder etablering af kontorer i Debub- og Gash Barka-regionen, for at lette LRRD-samordningen og vurderingen af eventuelle nye nødsituationer. LRRD ECHO udfasede sin bistand som planlagt med en bevilling på 1,75 mio. EUR i 2002 i forhold til de 7 mio. EUR, der blev afsat i 2001. ECHO's kontor i Asmara blev lukket i juni 2002 og overvågningen overtaget af regionalkontoret i Nairobi. Desuden fik OCHA midler med henblik på at understøtte LRRD-processen. ECHO-midlerne til første fase af hjemsendelsen af de eritreanske flygtninge er knyttet sammen med EUF-midlerne til genbosættelse af disse flygtninge. >TABELPOSITION> Somalia Humanitære behov Somalia hærges navnlig i de centrale og sydlige områder fortsat af borgerkrig, lokale krigsherrer og anarki. Der er kun sket få fremskridt hen imod politisk stabilitet i landet, efter at 13 fredsinitiativer er slået fejl, og størstedelen af befolkningen stadig lever under den absolutte fattigdomsgrænse. Den ekstreme usikkerhed og uforudsigelighed har ført til sammenbrud i infrastrukturen og socialvæsenet. Nøden forværres af de ugunstige klimatiske forandringer. Behovet for fødevaresikkerhed er højt som følge af alvorlige mangler inden for korn- og kvægproduktion. Det eksisterende sundhedsvæsen lider under manglen på medicin og kvalificeret personale inden for alle kategorier (0,4 læger og 2,8 sygeplejersker pr. 100 000 personer). Det skønnes, at 30 % af befolkningen ikke har adgang til sundhedsydelser overhovedet, og den forventede levetid ved fødslen er 47 år. Kun 15,6 % af alle etårige er fuldt immuniserede. Den gennemsnitlige akutte fejlernæringsrate for børn under fem år i Somalia er 17 %. Vandforsyningssystemerne i det centrale og sydlige Somalia har været fuldstændig ødelagt på grund af landets kroniske tilstand af ustabilitet og nedbrydning. 70 % af brøndboringerne har eksisteret i længere tid, end de var konstrueret til, og kræver derfor større renoveringsarbejder. Mindre end 20 % af befolkningen har adgang til sikkert drikkevand. Nylige skøn viser, at folk må gå op til 6 timer for at hente 20 liter vand. Humanitære mål og resultater På baggrund af svindende donormidler har ECHO øget sin bistand. Sammenlignet med 2001 fordoblede ECHO sin økonomiske bistand til Somalia i 2002 til 4,5 mio. EUR. ECHO's overordnede mål for Somalia er at hjælpe ofrene for den ringe sikkerhedssituation og de klimatiske vilkår i Somalia med hovedfokus på det centrale og sydlige Somalia. ECHO-finansierede projekter i 2002 drejede sig om akutte behov på områderne sundhed, ernæring, fødevaresikkerhed og vand og sanitet. Med 71 % af det samlede budget afsat til sundheds- og fødevareprojekter understøttede de finansierede aktiviteter et omfattende sundhedsprogram til gavn for ca. 1 mio. somaliere. Dette program inkluderede primære sundhedsydelser, sekundære hospitaler, terapeutisk ernæring, immunisering og kolerabekæmpelse. Et fuldt funktionelt primært sundhedscenter blev oprettet i det nordlige Mogadishu, og der blev givet medicin og medicinsk udstyr til tre hospitaler i både det nordlige og sydlige Mogadishu og i Bay-regionen til behandling af krigsofre og andre patienter. Der blev sat ind i tide med bekæmpelse af en koleraepidemi, som bl.a. brød ud i det nordøstlige Somalia. Efter seks år uden regn i Gedo-regionen øremærkede man fødevaresikkerhedsprojekter i størrelsesordenen 150 000 personer til at imødegå de alvorlige følger af tørken for hyrdesamfundene og deres kvæg. I vand- og sanitetssektoren blev midlerne brugt til genopbygning af vandforsyningssteder i landdistrikterne. Elleve boringer og 30 håndudgravede brønde betalt af ECHO kom 55 200 mennesker til gode i det centrale og sydlige Somalia. I Nordvestsomalia har vand- og sanitetsaktiviteterne øget forsyningen af sikkert drikkevand til 350 000 personer, herunder de nyligt genbosatte flygtninge og internt fordrevne i byen Hargeisa. Som en kontrolforanstaltning i forbindelse med bekæmpelsen af koleraudbruddet i Bossaso blev der udført et sanitetsprojekt i lejren for internt fordrevne for at forbedre hygiejneforholdene. LRRD ECHO og EU's kontor for Somalia har udviklet en fælles strategi for identificering og vurdering af projekter for at undgå mulige overlapninger, gentagelser og forskelle i fremgangsmåderne mellem de projekter, der støttes af EU's forskellige interventionsinstrumenter samt andre donorer. Hjælpeorganisationerne opfordres til at meddele deres forslag til SACB (Somalia Aid Co-ordination Body), før de officielt indgiver dem til EU, for at undgå overlapning og gentagelse. >TABELPOSITION> Uganda Humanitære behov Den humanitære situation i det nordlige Uganda, navnlig i Acholiland (Gulu-, Kitgum- og Pader-distrikterne), er gennem flere år blevet forværret af den alvorlige mangel på sikkerhed hovedsagelig som følge af LRA's brutale angreb på civilbefolkningen. Ca. 1 mio. mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem og bo i lejre under beskyttelse af den ugandiske hær. Således bor 80 % af befolkningen i Acholiland i lejre for internt fordrevne. Fordrivelse af den lokale befolkning har affødt behov inden for vand og sanitet, sundhed og fødevarer, fødevaresikkerhed, nonfoodforsyninger og beskyttelse og rehabilitering af tidligere børnesoldater. Antallet af konsultationer og medicinforbruget i de ambulante afdelinger på de fire hospitaler i Kitgum, Gulu og Pader er steget med 40 %. På grund af overbefolkningen i de beskyttede "landsbyer" har den ringe vandforsyning og hygiejne og folks sanitære adfærd bidraget til, at sygdomme som malaria, diarré og åndedrætssygdomme har floreret. For eksempel har der i Gulu-distriktets lejre for internt fordrevne kun været latriner til 18 % af indbyggerne, og vandforsyningen pr. dag ligger i gennemsnit på 3 liter pr. person. På grund af utilstrækkelige og uforudsigelige regnmængder er 2002-høsten i Kotido-, Kitgum- og Pader-distrikterne fuldstændig slået fejl med et udbyttetab på ca. 80 %. Humanitære mål og resultater ECHO's indsats i 2002 var rettet mod et samordnet støtteprogram for distrikternes sekundære hospitaler. Via forskellige partnere er midlerne gået til lægehold, livsvigtig medicin, generatorer, vandtanke og latriner til fem hospitaler i Gulu, Kitgum og Kalongo samt til aktiviteter, som skulle forbedre vand- og sanitetssituationen for de internt fordrevne. Ca. 950 000 personer fik gavn af disse aktioner. Der blev boret 20 brønde, fem blev repareret, seks håndudgravede brønde færdiggjort, 2 950 latriner og 1 000 affaldspladser projekteret. Der blev distribueret nonfoodforsyninger til 4 800 internt fordrevne. På grund af LRA's massive bortførelser af børn støttede ECHO et projekt vedrørende beskyttelse, rehabilitering og reintegrering af tidligere børnesoldater i Kitgum- og Pader-distrikterne. 1 400 børn modtog støtte direkte, mens der skønnes at være 10 000 indirekte modtagere i form af familie og naboer til de pågældende børn. LRRD ECHO-bistanden samordnes tæt med andre EU-interventionsinstrumenter, medlemsstater og donorer gennem EU's Kampala-delegation. >TABELPOSITION> Kenya Humanitære behov Det nordlige Kenya oplevede tre år uden regn fra 1999 til 2001. Mens regnen i 2001 forbedrede situationen generelt i Kenya, særligt i de vestlige opdyrkede områder, var nedbøren i de nordlige og østlige distrikter endnu engang markant under normalen og utilstrækkelig med hensyn til at genskabe effektive mekanismer til håndtering af situationen. Manglen på unge skud og vand gjorde, at hyrdesamfundene konstant måtte flytte til områder, hvor græsningsmulighederne var bedre. Der blev rapporteret om stigende fejlernæringsrater fra distrikterne Wajir, Marsabit, Tana River og Mandera. Den akutte fejlernæring i Wajir-distriktet var på 14,7 %, heraf 2,9 % alvorlig. Det offentlige sundhedsvæsen lider under akut mangel på medicin, og ca. 80 000 børn skønnedes i 2002 at være i fare for at dø af den fatale kombination af fejlernæring og infektion. Humanitære mål og resultater I 2002 støttede ECHO en integreret pakke af tørkehjælpsprojekter med særligt sigte på hyrdesamfundene i det nordlige og nordøstlige distrikter. I overensstemmelse med sin målsætning om at forberede sårbare samfund til kommende tørkeperioder ydede ECHO midler til et større kvægprojekt. Hundredvis af dyresundhedshjælpere blev oplært i vaccination og behandling af de større epidemiske kvægsygdomme. I vandsektoren blev der renoveret mere end 200 vandforsyningssteder og nedsat lokale vandforvaltningskomitéer. LRRD ECHO nedtrapper gradvis sit tørkeprogram, men fortsætter den tætte overvågning af den humanitære situation på stedet og vil stadig aktivt tilskynde udviklingsdonorer til at overtage opgaverne inden for deres mere langsigtede indsats. >TABELPOSITION> ECHO Flight Efter otte år i drift fortsatte ECHO Flight i 2002 med at levere driftssikker og omkostningseffektiv humanitær flytransportkapacitet til projekter på Afrikas Horn og i de omkringliggende regioner. ECHO Flight har hovedsagelig været rettet mod Afrikas Horn de seneste år, men i 2002 blev der åbnet en forbindelse med faste tider fra Nairobi til Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Der blev anlagt en feltbase i Goma, hvilket gav en markant bedre adgang for humanitært personale og godstransport til projekter i det østlige Congo. >TABELPOSITION> 3.1.2. Det sydlige Afrika Angola Humanitære behov Da UNITA-lederen Jonas Savimbi døde i kamp i februar 2002, og der efterfølgende blev indledt en våbenhvile, steg forhåbningerne om reel fred i Angola efter 27 års borgerkrig. Men da man med våbenhvilen fik bedre adgang til landet, afsløredes det sande omfang af den humanitære situation i de områder af landet, der havde været utilgængelige. Høje fejlernærings- og dødelighedsrater - langt over tærsklerne for nødhjælp - var kun alt for udbredte, også blandt tidligere UNITA-soldater og deres familier, der havde samlet sig i indkvarteringslejre rundt om i landet. De forbedrede adgangsforhold satte desuden gang i massive befolkningsbevægelser med 1,5 mio. internt fordrevne og 80 000 flygtninge på vej hjem mod slutningen af året. De fleste havde retning mod områder, der var blottet for selv minimale muligheder for genbosættelse og i mange tilfælde også spækket med miner. Trods våbenhvilen steg antallet af humanitært nødstedte, og tre mio. mennesker var således afhængige af humanitær bistand ved udgangen af 2002. Humanitære mål og resultater Da omfanget af de kritiske humanitære behov blev synligt, stod det også klart, at ECHO-midler alene ikke var nok. Ud over de første 8 mio. EUR til nødhjælp i form af fødevarer, sundheds- og andre nødhjælpsforsyninger samt altafgørende logistik- og samordningsaktiviteter afsatte ECHO yderligere 6 mio. EUR næsten udelukkende til livreddende fødevareaktioner i de nyligt tilgængelige områder, herunder UNITA's indkvarteringsområder. Efter våbenhvilen anlagde ECHO en meget mere fleksibel tilgang i sin indsats for at kunne følge og hurtigt reagere på de massive befolkningsbevægelser og fortsat yde bistand til de mest sårbare grupper. Det humanitære samfunds indsats hindres samlet set fortsat af den ekstremt dårlige luft- og vejinfrastruktur og de mange landminer. Eksploderende miner har forårsaget mange dødsfald og kvæstelser, også blandt humanitære hjælpearbejdere, og har endnu engang afskåret tusindvis af mennesker fra hjælpen. Ved slutningen af 2002 var 42 % af de kontrakter, som ECHO havde finansieret i løbet af året, gennemført, og størsteparten af de resterende var planlagt til fuldførelse inden marts 2003. Disse projekter har bidraget til at stabilisere ernæringssituationen, redde hundredvis af børns liv og genetablere det primære sundhedsvæsen i områder, hvor det ikke havde eksisteret i op til fire år. Desuden har de omfattet levering af nødhjælpsforsyninger som tæpper, køkkengrej og midlertidig beboelse til over 225 000 mennesker. LRRD Efter våbenhvileaftalen udarbejdede generaldirektoraterne DEV, AIDCO og ECHO en handlingsplan (125 mio. EUR), som skulle støtte fredsprocessen ved at fremskynde gennemførelsen af eksisterende nødhjælps- og rehabiliteringsprogrammer. Ifølge handlingsplanen blev alle typer EU-midler rettet mod - eller omlagt til - humanitær krisestyring og den begyndende genbosættelsesproces. Yderligere blev der vedtaget et nødprogram (30 mio. EUR fra EUF-midlerne) i august med sigte på første fase af demobiliseringsprocessen. Dette nødprogram supplerer ECHO's aktiviteter i Angola. I det nationale strategidokument under 9. EUF anerkendes LRRD's centrale rolle, sådan som det ses af handlingsplanen for Angola. ECHO vil derfor søge at afvikle sin tilstedeværelse i områder, hvor en længerevarende indsats er påkrævet, ved at udpege og hurtigst muligt overdrage opgaver til udviklingsorganisationer, mens kontoret selv koncentrerer sig om sit kernemandat vedrørende livreddende aktioner. Angola, Zimbabwe, Zambia og Malawi Humanitære behov I juli 2002 appellerede FN om 611 mio. USD i humanitær bistand til det sydlige Afrika. Ca. 13 mio. mennesker stod på det tidspunkt over for akut fødevaremangel, sygdomme, accelererende fattigdom, vandmangel, forfærdende sanitære forhold og smuldrende strukturer inden for basale tjenesteydelser. Appellen omfattede 511 mio. USD - 84 % - i fødevarehjælp, mens resten gjaldt andre nødhjælpsforsyninger. Blandt de berørte lande var Lesotho, Malawi, Mozambique, Swaziland, Zambia og Zimbabwe. Selv om FN-appellens primære fokus lå på regionens fødevarebehov, var det selvfølgelig klart, at regionen ikke kun led under en tørkefremkaldt fødevaremangel. Langvarig økonomisk nedgang, uhensigtsmæssig politik og naturligvis den dramatiske spredning af hiv/aids-epidemien har alt sammen bidraget til den efterhånden komplekse og langtrukne krise. Så mange som en ud af tre voksne er allerede smittet med hiv/aids. Den forventede levetid ved fødslen var i 1998 faldet med mindst 20 år i de fleste lande i regionen og var nået under 40 år i Malawi, Swaziland, Zambia og Zimbabwe. En sjettedel af alle aids-dødsfald i verden i 2001 skete i Lesotho, Malawi, Mozambique, Swaziland, Zambia og Zimbabwe. Humanitære mål og resultater På grundlag af foreløbige skøn over de humanitære behov i regionen havde ECHO allerede afsat 6,5 mio. EUR til nødhjælp i løbet af første halvdel af 2002 til Malawi, Zambia og Zimbabwe. Bistanden gik specifikt til operationer vedrørende ernæringsovervågning, skolebespisning, ernæringstilskud, terapeutisk ernæring og sundhedsydelser. Et yderligere beløb på 1 mio. EUR blev stillet til rådighed til bekæmpelse af en akut græshoppeplage på Madagaskar. Efter FN-appellen mobiliserede ECHO hurtigt endnu 30 mio. EUR i september 2002. Den ekstra bevilling gik til operationer i Zimbabwe (13,7 mio. EUR), Zambia (9 mio. EUR), Malawi (2,7 mio. EUR), Swaziland (1,4 mio. EUR) og Angola (2 mio. EUR). Midlerne betød en stor udvidelse af skolebespisningsoperationerne i Zimbabwe og Swaziland, hvorved man både kunne dække ernæringsbehovet og sikre, at børnene fortsat gik i skole. ECHO støtter også FN og OCHA direkte med hensyn til humanitær samordning. Verdensfødevareprogrammet får støtte i form af logistisk bistand og overvågning for at sikre en politisk neutral fødevaredistribution. Zambia-operationerne støtter indsatsen i flygtningelejrene og forberedelserne til hjemsendelse af ca. 300 000 angolanske flygtninge. I Angola går ECHO-midlerne til operationer i de nyligt tilgængelige områder, hvor den overvældende opgave med genbosættelse af millioner af fordrevne og tilbagevendende flygtninge skal klares. I september 2002 udsendte ECHO desuden en overordnet teknisk rådgiver fra regionalkontoret i Nairobi til Harare for at støtte operationerne og oprette et ECHO-kontor. I november udpegede ECHO en permanent teknisk rådgiver for Harare og fuldførte ansættelsen af lokalt personale. Planerne for 2003 omfatter bl.a. en udvidelse af dette kontor som støtte for de voksende operationer i regionen. Selv om det er for tidligt at vurdere den fulde virkning af ECHO-operationerne, er det klart, at ECHO's bistand allerede har haft en afgørende livreddende virkning. LRRD ECHO's bistand til det sydlige Afrika supplerer EUF-midlerne til samme region, herunder de tidligere EUF-midler til Zimbabwe, som nu udelukkende er rettet mod bistand, der direkte kommer befolkningen i Zimbabwe til gode. Desuden er der foregået detaljerede og hyppige samråd med andre af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for fødevarenødhjælp med henblik på at sikre, at ECHO-bistanden supplerer disse andre former for bistand i regionen. >TABELPOSITION> 3.1.3. Centralafrika Den Demokratiske Republik Congo (DRC) Humanitære behov I Den Demokratiske Republik Congo (DRC) blev ECHO konfronteret med en nation, der allerede var strukturelt forarmet af årtiers korruption og elendig ledelse under Mobutu-regimet, og som desuden led under følgerne af to borgerkrige. En undersøgelse foretaget af den amerikanske ngo IRC (International Rescue Committee) viste en samlet "overdødelighed" i det østlige Congo på 2,5 mio. på de 33 måneder fra august 1998 til april 2001. Kun ca. 14 % af IRC's "overdødelighed" var dog direkte forårsaget af vold, mens resten tillagdes den stadige forringelse af levevilkårene og de sociale foranstaltninger gennem adskillige årtier. Congoleserne døde i 2002 ikke af skud- eller machetesår, men af malaria og underernæring som følge af den afbrudte produktion og distribution af fødevarer eller mangel på basal lægehjælp. Humanitære mål og resultater I nødhjælpssammenhæng var det nyttigt at skelne mellem (a) kroniske/akutte behov på grund af den langvarige krise og ophøret af den "store krig" og (b) akutte behov/nødhjælpsbehov opstået som følge af de igangværende "små krige". De humanitære prioriteter i områder med kroniske behov var at genetablere eller forstærke et levedygtigt og effektivt primært sundhedssystem med adgang for alle dele af befolkningen og at sørge for ernæringstilskud og terapeutisk ernæring til fejlernærede børn samt kortsigtet fødevaresikkerhed til deres familier. I kategorien akutte behov/nødhjælpsbehov fokuserede ECHO på den umiddelbare trussel fra de "store dræbere" gennem mæslingevaccinationskampagner og klassiske nødaktioner for at bekæmpe malaria, kolera og fejlernæring. ECHO's humanitære målsætninger i den globale plan for DRC i 2002 blev alle opfyldt og hele det øremærkede beløb på 32 mio. EUR til den globale plan udbetalt. Med hensyn til de operationelle (sektorspecifikke) mål blev der leveret primære sundhedsydelser gennem 18 partnere i ca. 105 af landets 306 sundhedsdistrikter i årets løb. Ca. 2,7 mio. patienter fik behandling på sundhedscentre støttet af ECHO i form af medicin, udstyr, teknisk og logistisk støtte, rent vand og tøj. Yderligere 10 partnere leverede integreret hjælp med ernæring, fødevarer og fødevaresikkerhed i nødsituationer, som kom ca. 375 000 congolesere i konfliktområderne til gavn. ECHO leverede desuden bistand til specifikke internationale organisationers særlige mandater og var især aktiv med hensyn til at fremme samordningen og OCHA's rolle, da kontoret indtog en ledende position i en fælles donorvurderingsopgave i juli måned. Ud over aktiviteterne i den globale plan reagerede ECHO også hurtigt på vulkanudbruddet ved Goma den 17. januar. ECHO's feltpersonale var på stedet inden for 48 timer, og der blev øjeblikkelig godkendt en nødhjælpspakke på yderligere 5 mio. EUR. Der blev oprettet nødvandforsyninger inden for to dage, og der blev uddelt familienødhjælpspakker til ca. 100 000 mennesker. Gomas vigtigste adgangsveje blev ryddet, det kommunale vandsystem hurtigt genopbygget og gratis lægehjælp ydet til alle i tre måneder. Endelig fik 3 000 familier (15 000 mennesker), der havde mistet alt, hjælp til at genopbygge deres hjem, som lavaen havde ødelagt. Endelig blev der som reaktion på en nødhjælpsappel fra UNHCR truffet en finansieringsafgørelse til yderligere 1,1 mio. EUR mod slutningen af året for at hindre lukning af lejre, hvor 60 000 angolanske flygtninge modtog beskyttelse, pleje og underhold. LRRD Den første større LRRD-overdragelse, der skulle finde sted primo 2002, drejede sig om et genbosættelsesprogram, som ECHO havde igangsat som et pilotprojekt i 2000 i Masisi-regionen i det nordlige Kivu, et sædvanligvis højproduktivt område, der var blevet offer for etniske konflikter og massive fordrivelser. Mere end 7 mio. EUR blev stillet til rådighed i henhold til rehabiliteringsstøtteprogrammet PAR og i medfør af artikel 255 i Lomé-konventionen. Den næste "portion" overdragelser foregik i sundhedssektoren. Fra 1. juli blev 31 ECHO-støttede sundhedsdistrikter i det nordlige Kivu og de østlige provinser overtaget af DEV/AIDCO med 9 mio. EUR i henhold til overgangsprogrammet for sundhedsstøtte, PATS, og med midler fra artikel 255 i Lomé-konventionen. I tiden efter vulkanudbruddet ved Goma den 17. januar afsendte AIDCO endvidere en hastemission, som skulle bedømme situationen i samråd med ECHO-holdet på stedet. Missionen udformede en pakke til 4 mio. EUR (Lomé, artikel 255) til genopbygning af den sociale infrastruktur, som passede ind i det arbejde, som ECHO udførte i nødhjælpsfasen. >TABELPOSITION> Burundi Humanitære behov Burundi er part i de uløselige regionale konflikter i De Store Søers Område, som efterhånden har stået på i mange år. Men konflikten i Burundi har frem for alt sin egen interne årsag med rødder i den etniske rivalisering mellem hutuer og tutsier. Borgerkrigen begyndte i 1993 efter mordet på den første demokratisk valgte præsident. Krigen fortsætter trods en fredsaftale underskrevet i august 2000, nedsættelsen af en overgangsregering og indgåelse af våbenhvileaftaler i 2002 mellem tre oprørsgrupper. Situationen i landet er ikke blevet bedre i 2002, og kampene mellem oprørsgrupperne og hæren/regeringen fortsatte. Fordrivelse af befolkningen og flygtningestrømme til nabolandene samt nedbrydning af social og økonomisk infrastruktur er de direkte konsekvenser af denne konflikt for civilbefolkningen. Humanitære mål og resultater ECHO's mål i Burundi var at søge at opfylde de basale humanitære behov hos de truede befolkningsgrupper (internt fordrevne, mennesker, der har mistet alt, forældreløse børn, kvindelige eneforsørgere og hjemvendte flygtninge). Målet blev nået gennem samarbejde med 20 partnere. ECHO's nødhjælp blev målrettet mod navnlig det primære sundhedssystem, fødevaresikkerhed og genopbygning af sikre vand-, sanitets- og ernæringsforsyninger. Det foregik ved at levere livsvigtig medicin og lægehjælp i områder, hvor der næsten eller slet ikke var adgang til hjælp. Der blev også finansieret ernæringsrehabiliteringsprogrammer under fødevarekriser og i de ramte områder. Endelig blev der under operationerne leveret sikre vand- og basale sanitetsfaciliteter til internt fordrevne i hele landet. ECHO reagerede også på pludseligt opståede kriser som midlertidige fordrivelser i ustabile områder (østlige og sydlige provinser og Bujumburas landdistrikter) og satte ind med hastebekæmpelse af epidemier (meningitis og kolera). Omkring 2 mio. mennesker har nydt godt af ECHO-finansierede operationer. LRRD LRRD-processen blev videreført i 2002, navnlig med programmer støttet af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), i samarbejde med medlemsstaterne og især efter igangsættelsen af flere nye rehabiliterings- og udviklingsoperationer med henblik på fredsprocessen og genopbygningen af landet. Der er den konstant ustabile situation i Burundi fortsat en hindring for overdragelse af ECHO-aktiviteter. >TABELPOSITION> Tanzania Humanitære behov Tanzania har en stor flygtningebefolkning fra nabolandene, som er næsten helt afhængig af nødhjælp for at overleve. I begyndelsen af 2002 var der 495 000 flygtninge fra Burundi, DRC og Rwanda fordelt på 14 lejre i det vestlige Tanzania under UNHCR-beskyttelse. Denne flygtningepopulation steg med 20 000 i løbet af 2002. Trods fortsatte forsøg på at håndhæve fredsaftalerne kunne de fleste flygtninge ikke vende hjem, og tanzanisk lov udelukker, at de kan blive selvforsynende og integreret i Tanzania. Blandt de humanitære behov var mad, vand, husly, beskyttelse og sundhedsydelser. Humanitære mål og resultater ECHO's primære mål var at fortsætte den snart mangeårige støtte til denne "pleje- og underholds"-operation, idet der var tale om en forlænget krise, der hos mange donorer ikke længere var prioriteret. Målene i ECHO's globale plan for Tanzania 2002 blev nået for et beløb af 27 mio. EUR, som tildeltes internationale partnere som IFRC, UNHCR, UNICEF og WFP. Der blev indgået forpligtelser for hele tildelingen med alle partnere. Der blev ydet støtte til programmer inden for fødevarehjælp, logistik, vand, sanitet, sundhed, ernæring, husly og beskyttelse. Over 500 000 flygtninge var omfattet af denne indsats, og ECHO var UNHCR's største bidragyder til det tanzaniske flygtningeprogram. Målet om løbende overvågning blev også nået. Hjemsendelsen af burundiske flygtninge, der begyndte i marts 2002, blev fulgt nøje for at opretholde de humanitære principper om sikkerhed, værdighed og frivillighed under processen. Selv om 50 000 burundiere vendte hjem (spontant og hjulpet) i årets løb, fortsatte volden i Burundi og DRC med det resultat, at andre grupper flygtede til Tanzania. Selv om størsteparten af de rwandiske flygtninge uventet vendte hjem mod slutningen af 2002 (over 20 000), steg det samlede antal registrerede flygtninge i UNHCR's lejre i det vestlige Tanzania i årets løb. ECHO opretholdt beskyttelsen af sårbare grupper gennem børne- og kønsrelaterede projekter. LRRD Der blev i 2002 gennemført et antal sammenkoblinger med projekter gennem aktioner under Special Programme for Refugee-Affected Areas (SPRAA, 22 mio. EUR, 1997-2003) og ved hjælp af midler i medfør af artikel 73 i Cotonou-aftalen (tidligere artikel 255, Lomé; 4 mio. EUR til nogle af de længerevarende lejrsektorer som uddannelse, miljø, sundhed og vand/sanitet). Desuden kan der måske opnås enighed om overførsel af nogle ECHO-støttede fødevarehjælpsprojekter til AIDCO's interventionsinstrument for fødevaresikkerhed. >TABELPOSITION> 3.1.4. Vestafrika Sierra Leone, Guinea og Liberia Humanitære behov De tre lande i Mano River Union har gennem de sidste 12 år oplevet krig og uroligheder. Regionens humanitære problemer er tæt forbundet, og udviklingen i et land påvirker ofte direkte de to andre. Herudover var der på et givet tidspunkt skønsvis 700 000 internt fordrevne i deres egne lande (500 000 i Sierra Leone, 250 000 i Liberia og 50 000 i Guinea). Centrum for urolighederne har flyttet sig fra Liberia til Sierra Leone. Siden slutningen af september 2000 var ca. 75 000 flygtninge vendt hjem til Sierra Leone (UNHCR). Heraf har 58 000 behov for humanitær bistand. Genbosættelsesprogrammet for disse hjemvendte flygtninge fik højeste humanitære prioritet og var den største udfordring i landet. Den humanitære situation i Guinea har været relativt stabil, selv om perioder med usikkerhed har påvirket skovdistrikterne. I begyndelsen af 2002 var der stadig 180 000 flygtninge i Guinea. Heraf boede 65 000 i UNHCR-administrerede lejre (50 000 sierraleonere og 15 000 liberiere), mens ca. 50 000 sierraleonere og 65 000 liberiere boede uden for lejrene. De internt fordrevne i Liberia var i en yderst sårbar situation. Det lokale sociale netværk, der allerede var belastet af mange års kampe og ustabilitet, var ikke i stand til at klare den ekstra byrde af yderligere 38 000 internt fordrevne, som flygtede fra de genoptagne stridigheder i Lofa-distriktet. Disse internt fordrevne slog sig ned i lejre i distrikterne Bong, Grand Cape Mount og Gbapolou. Herudover levede skønsmæssigt 35 000 flygtninge fra Sierra Leone i flygtningelejre i Liberia. Humanitære mål og resultater ECHO reagerede på de humanitære behov i form af en regional tilgang med en global plan til 17 mio. EUR, som var målrettet mod fire forskellige befolkningsgrupper i nød (flygtninge, hjemvendte flygtninge, internt fordrevne og værtssamfund) med forskellige grader af sårbarhed, og som omfattede levering af integreret bistand (herunder sundhedsydelser, vand og sanitet, ernæring, husly og andre nonfoodforsyninger). Endvidere blev der også givet støtte til det humanitære database- og kortlægningsinformationssystem, fødevaredistribution og fremme af grundlæggende humanitære principper. ECHO's humanitære mål blev nået med fuld udbetaling af den øremærkede pakke til 17 mio. EUR. I de tre lande har 21 partnere, herunder FN-organisationer, internationale ngo'er og ICRC, gennemført projekter. I Sierra Leone bidrog ECHO til driften af fire distriktshospitaler, 56 primære sundhedscentre, det landsdækkende udvidede immuniseringsprogram og en undersøgelse af malarias klorokinresistens. Yderligere blev der boret eller genopbygget over 100 vandforsyningssteder, og lejre for internt fordrevne og flygtninge blev forsynet med 3 000 latriner og mere and 50 bruse- og vaskeområder. Vigtige nonfoodforsyninger og materialer til husly blev uddelt til fordrevne befolkningsgrupper (f.eks. over 30 000 tæpper og sovemåtter, 50 000 sæt kogegrej og vanddunke, 30 000 stykker sæbe og 700 ruller plasticpresenning a 200 m ). I Guinea bidrog ECHO-midlerne til levering af integrerede primære sundhedsydelser og vand- og sanitetsprogrammer til ca. 37 000 flygtninge i lejrene Boréah, Nonah, Laïné og Kouankan. Herudover blev der gravet 75 brønde og opført 300 latriner andre steder. Desuden fik befolkningen i Guéckédou-distriktet (200 000 personer) adgang til primære sundhedsydelser, og ca. 7 000 børn og 500 gravide kvinder modtog ernæringstilskud. Endelig bidrog ECHO efter et udbrud af gul feber i Conakry til en nødvaccinationskampagne for 1,5 mio. mennesker. Denne operation blev gennemført af WHO. I Liberia sørgede ECHO-finansierede partnere for mad til 150 alvorligt fejlernærede børn i centre for terapeutisk ernæring og gennemførte et program til nedkæmpelse af et koleraudbrud, som truede en befolkningsgruppe på 50 000 personer. Desuden blev der oprettet 10 vandforsyningssteder, 200 latriner og 200 vaskeområder i lejre for internt fordrevne. Endelig omfattede ICRC's beskyttelsesprogram sårbare befolkningsgrupper på i alt 100 000 personer. Ved årets slutning (20.12.2002) blev en ekstrabevilling på 2 mio. EUR øremærket til bistand til UNHCR med hjemsendelsen af flygtninge til Sierra Leone og til levering af basale humanitære ydelser til liberianske flygtninge i Sierra Leone. >TABELPOSITION> LRRD ECHO's LRRD-aktiviteter i 2002 var primært fokuseret på sammen med GD DEV og AIDCO at lægge grunden til lanceringen af to væsentlige EU-finansierede rehabiliterings- og udviklingsprogrammer af afgørende betydning for LRRD i Sierra Leone, nemlig SLRRP (Resettlement and Reintegration Programme til de 200 000 hjemvendte) og HSSP (Health Sector Support Programme). Med igangsættelsen af disse to programmer i november 2002, ansættelsen af en teknisk assistent for sundhedsministeren og af en ung ekspert med ansvar for LRRD i delegationen havde EU gjort gode fremskridt med LRRD i Sierra Leone. I Guinea overdrog ECHO en række fødevaresikkerhedsprogrammer, som lå uden for ECHO's kernemandat, til to andre af Kommissionens tjenestegrene. I december 2002 fik GD DEV/AIDCO ansvaret for to projekter, som tidligere fik midler fra ECHO (under 6. og 7. EUF), mens et andet dækkes af budgetkontoen for ngo-samfinansiering. I Liberia har GD DEV/AIDCO og ECHO anlagt en helhedsstrategi, hvor deres programmer supplerer hinanden. DEV/AIDCO fortsætter bistanden til projekter i fasen efter den akutte nødhjælpsfase i form af midler fra artikel 255 under 8. EUF (25 mio. EUR i to år) i sundheds-, vand- og fødevaresektoren. ECHO supplerer dette bidrag ved at yde bistand til fordrevne i og omkring Monrovia. Côte d'Ivoire Efter kupforsøget i Côte d'Ivoire i september 2002 blev der truffet en nødafgørelse til 1,5 mio. EUR. Dette bidrag var og vil fortsat være beregnet til at støtte flere forskellige sundhedsstrukturer og give sårbare familier mulighed for en ekstra fødevareration. >TABELPOSITION> Balkan, NIS-lande og lande i det sydlige Middelhavsområde 3.2.1. Balkan Serbien Humanitære behov I 2002 var situationen i Serbien helt og holdent inde i en efterkrisefase. Imidlertid var der fortsat kritiske behov, idet situationen forværredes på grund af voksende fattigdom og et vedvarende stort antal flygtninge og internt fordrevne (henholdsvis 377 000 og 187 000). Humanitære mål og resultater ECHO fortsatte sin gradvise udfasning af landet, men opretholdt en stor operation til 37,5 mio. EUR rettet mod de umiddelbare humanitære behov hos den mest sårbare befolkning, hovedsagelig flygtninge og internt fordrevne. ECHO's primære mål for 2002-operationen lå inden for tre områder: (1) opretholdelse af basale levevilkår for sårbare flygtninge, internt fordrevne og visse ekstremt sårbare personer i vinteren 2002-2003, (2) konsolidering og færdiggørelse af ECHO's programmer inden for sundhedsområdet og det psykosociale område gennem levering af basalt medicinsk udstyr og rehabilitering samt uddannelse og (3) fremme af varige løsninger for flygtninge med det formål at maksimere disses integrationsmuligheder. ECHO fastholdt også bidraget til varig hjemsendelse til Bosnien-Hercegovina og Kroatien. Der blev givet mulighed for besøgsudflugter, juridisk bistand og transport til dem, der gerne ville vende hjem. De to afgørelser, som ECHO traf for Serbien i 2002 (37,5 mio. EUR), udmøntede sig i 47 kontrakter. Heraf er 25 allerede gennemført. Der blev leveret basale fødevare- og hygiejneforsyninger til ca. 115 000 mennesker i rapporteringsperioden. 1 200 flygtningefamilier fik støtte i form af byggematerialer og naturalier, hvilket gjorde dem i stand til at bosætte sig permanent i Serbien. Yderligere 150 ekstremt sårbare ældre flygtninge er ved at blive indkvarteret i genopbyggede langtidsplejehjem. Næsten tusind mennesker har udnyttet muligheden for besøg i Kroatien for at se, om de vil vende permanent hjem hertil. Blandt de internt fordrevne leveres der fortsat fødevarer og hygiejneforsyninger til 50 000 personer, og 110 internt fordrevne familier er blevet indkvarteret i private boliger, mens 51 kollektivbeboelser er blevet genopbygget. I alt 98 000 socialt ekstremt sårbare personer modtog hygiejneartikler eller mad fra suppekøkkener. Der blev leveret brændsel til 28 000 kollektivbeboere og socialt sårbare personer til at klare vinterperioden med. Støtten på 6,5 mio. EUR i sundhedssektoren blev udvidet til hele den serbiske befolkning gennem et landsdækkende program til støtte for den primære sundhedssektor. Der blev lagt særlig vægt på romabefolkningen for at sikre dens adgang til sundhedsvæsenet. LRRD I alle sektorer blev der gjort en indsats for at befordre LRRD-processen ved at sikre samordning med de nationale myndigheder, andre donorer og Det Europæiske Genopbygningsagentur (EAR) samt Kommissionens programmer for tilbagevenden til Bosnien og Kroatien. Det er for tidligt at vurdere resultaterne af ECHO's indsats for at fremme LRRD, idet mange projekter endnu ikke er færdige. Udsigterne er gode i sundhedssektoren, hvor EAR har afsat 9,5 mio. EUR i 2003 til yderligere styrkelse af det primære sundhedsvæsen. Agenturet har planlagt at støtte udviklingen af en sundhedspolitik. Dette peger i retning af inddragelse af ECHO-partnere som UNICEF eller WHO, som også optræder som ministeriets rådgivere. Der kan findes andre muligheder for indkomstskabende aktiviteter og erhvervsuddannelse. ECHO vil fortsat søge sammenkoblingsmuligheder i 2003. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) og Kosovo Humanitære behov Set fra et humanitært perspektiv var de største behov i FYROM/Kosovo i 2002 relateret til eftervirkningerne af konflikten i 1999 og vedrørte flygtninge i Kosovo, internt fordrevne, hjemvendte og andre sårbare beboere i konfliktområderne. Humanitære mål og resultater ECHO allokerede 5,5 mio. EUR til FYROM/Kosovo i 2002 med det formål at yde basal støtte til internt fordrevne, flygtninge, minoriteter og andre sårbare grupper og lette udformningen af varige løsninger og overgangen til strukturudviklingsaktiviteter. I FYROM hjalp ECHO med at dække de basale behov for fødevarer hos internt fordrevne i værtsfamilier og sårbare beboere i konfliktområder og i kollektiver, mens der i nonfoodsektoren blev leveret hygiejnepakker til værtsfamilier og brænde til familier, skoler og klinikker i konfliktregionen. Nødrehabilitering af skoler og klinikker fortsatte gennem 2002, ligesom indsatsen i vand- og sanitetssektoren blev videreført. I socialsektoren blev der oprettet offentlige tjenester og gennemført tillidsopbyggende foranstaltninger i Tetovo, Kumanovo og Skopje. Da der stadig befandt sig lidt over 3 000 kosovoflygtninge i FYROM, blev der søgt mere varige løsninger som hjemsendelse, juridisk bistand og lokal integration til denne gruppe nødstedte gennem UNHCR. Tretten projekter ledet af 9 partnere var under gennemførelse i FYROM i 2002. Målgruppen omfattede 3 500 flygtninge, 14 000 internt fordrevne og 5 500 socialt sårbare familier. Herudover fik 2 500 landmænd såsæd og dyrefoder. 40 000 lokale fik gavn af vand- og sanitetsprojekter. Projekter inden for offentlige tjenester (psykiske lidelser, børneforsorg osv.) havde ca. 40 000 modtagere. Tolv af projekterne er fuldført, mens det sidste ventes afsluttet i juni 2003. Selv om ECHO afviklede aktiviteter i Kosovo i slutningen af 2001, var der stadig nødstedte minoriteter (ca. 150 000 mennesker), som fik yderligere bistand (beskyttelse og materiel hjælp) gennem et vellykket UNHCR-projekt i 2002. LRRD LRRD-processen i FYROM er mindre ligetil end i andre lande, eftersom de fleste instrumenter er fokuseret på institutionelle reformer, som skal forberede landet på stabiliserings- og associeringsprocessen frem for græsrodsudvikling. ECHO har imidlertid arbejdet med LRRD i flere sektorer. I socialsektoren har Verdensbanken nu fået overdraget de 23 ECHO-oprettede Babylon-centre for børn og unge, som har bragt børn (og forældre) fra forskellig etnisk baggrund sammen. Ligeledes i socialsektoren blev ECHO's støtte til socialt betrængte familier forlænget i løbet af 2002, indtil man kunne se resultatet af de nationale velfærdsreformer, som beskæftigelses- og socialministeriet omsider varslede primo 2003. ECHO har investeret et betragteligt beløb i vand- og sanitetssektoren i FYROM, og det sidste projekt i denne sektor gjaldt etablering af en database med detaljer om alle ECHO's projekter. Disse projekter er udformet med tanke på den langsigtede udvikling, og databasen blev positivt modtaget af regeringen og de lokale myndigheder. Den kunne desuden være til nytte for EAR i forberedelsen til de kommende programmer i denne sektor. >TABELPOSITION> 3.2.2. De Nye Uafhængige Stater (NIS) Tjetjenien, Ingusjetien og Dagestan Humanitære behov Tre år efter begyndelsen på den anden tjetjenske krig var konflikten stadig i gang, og der var ingen udsigt til en løsning. Selv om den indledende fase med heftige bombardementer veg for en mindre intensiv konflikt, var der stadig over 80 000 regeringstropper i aktiv tjeneste i Tjetjenien i 2002, mens de jævnlige oprørsangreb fortsatte med uformindsket styrke. Situationen var stadig kendetegnet ved meget alvorlige brud på menneskerettigheder og humanitære regler med civilbefolkningen som det primære offer for konflikten. I en situation med vedvarende usikkerhed, og hvor hver eneste tjetjensk familie er berørt af konflikten, befandt der sig stadig et stort antal tjetjenske familier i landflygtighed i naborepublikkerne Ingusjetien og Dagestan såvel som i resten af Den Russiske Føderation. Trods øget pres på de fordrevne familier i Ingusjetien for at få dem til at vende tilbage til Tjetjenien og lukningen af en af teltlejrene i november var der fortsat 100 000 internt fordrevne i Ingusjetien og 5-10 000 i Dagestan. Humanitære mål og resultater Da der ikke skete nogen forbedring af den humanitære situation i hverken Tjetjenien eller Ingusjetien og Dagestan, og de fordrevne efterhånden var så sårbare, at de havde udtømt alle ressourcer til at klare situationen, fastholdt ECHO sin bistand til både de internt fordrevne og den lokale befolkning i Tjetjenien. De samlede midler (28 mio. EUR) blev delt mellem Tjetjenien (mere end 60 % af det samlede beløb), Ingusjetien (ca. 35 %) og Dagestan (under 5 %). I Tjetjenien fortsatte ECHO sin finansiering af vandforsyningen i Grosnyj, uddeling af basale fødevarer i alle tjetjenske regioner, levering af gratis medicin til hospitaler og hjælp til kirurgiske og traumatologiske afdelinger på flere hospitaler, rehabilitering af et proteseværksted i Grosnyj samt støtte til fire børnehospitaler, etablering af børnevenlige rum i Grosnyj og støtte til mineoplysningsaktiviteter. I Ingusjetien forsvarede ECHO de internt fordrevne tjetjeneres ret til at blive, så længe den usikre situation i Tjetjenien forhindrede dem i at vende sikkert hjem, og fortsatte derfor med at yde dem massiv støtte. Midlerne blev anvendt til bedre beboelse ved i første omgang at erstatte nedslidte telte og siden ved at forsøge at opføre barakker til de internt fordrevne, som akut manglede husly. Der gik også midler til forbedring af vand- og sanitetsfaciliteter i lejre og spontane bosættelser, uddeling af vigtige nonfoodforsyninger (sengetøj, tøj og hygiejneartikler), primær uddannelse og børnehaver, medicinsk og psykologisk bistand, især mor-barn-omsorg, psykosocial støtte og erhvervsuddannelsesaktiviteter, navnlig for unge, beskyttelse, især i form af juridisk rådgivning, og støtte til internt fordrevne samt rettighedsforkæmpelse for de internt fordrevne og den lokale befolkning i Tjetjenien. I Dagestan allokerede ECHO midler til støtte til internt fordrevne fra Tjetjenien i form af basale fødevarer og medicinsk støtte til et hospital samt vand- og sanitetsforbedringer i spontane bosættelser. På grund af det ringe sikkerhedsniveau i Tjetjenien og i stigende grad også i Ingusjetien og Dagestan har partnerne som hidtil måttet styre aktiviteterne på afstand. Adgangen til Tjetjenien er blevet mere og mere problematisk, fordi føderale og lokale myndigheder i stigende grad lægger hindringer i vejen for hjælpen. Herudover er der lagt nye restriktioner på de humanitære kontorers arbejde i Ingusjetien, hvor myndighederne har forsøgt at forbyde partnerne at erstatte telte i lejre eller opføre andre former for husly til de internt fordrevne. Adgangen til lejrene har været problematisk i nogen tid, og den overordnede sikkerhed i Ingusjetien forringedes mod slutningen af året. I Dagestan bevirkede bortførelsen af Læger Uden Grænser's projektchef den 12. august, at alle MSF-aktiviteter i både Dagestan og Tjetjenien blev indstillet. I 2002 finansierede ECHO operationer gennem 17 forskellige gennemførelsespartnere, 45 operationer blev fuldført, én indstillet og 61 nye kontrakter igangsat. Omkring 60 000 internt fordrevne og sårbare mennesker modtog lægehjælp i Tjetjenien, Dagestan og Ingusjetien. Det primære indsatsområde var fortsat fødevaredistribution. Basal fødevarehjælp blev ydet til ca. 220 000 internt fordrevne og sårbare personer i Tjetjenien og Dagestan. Der blev uddelt specialmad til 1 000 småbørn på 6-24 måneder i Ingusjetien og daglige varme måltider til 45 000 primærskolebørn i Tjetjenien. Omkring 800 nye telte blev rejst og 170 barakker bygget til at huse personer i teltlejre eller spontane bosættelser i Ingusjetien. Vigtige nødhjælpsforsyninger blev uddelt til 20 000 internt fordrevne i Ingusjetien (hygiejneartikler, sengetøj og brænde) og til 30 000 internt fordrevne børn i Ingusjetien og Tjetjenien (børnetøj) Næsten 1 000 unge internt fordrevne i Ingusjetien modtog psykosocial støtte, undervisning og erhvervsuddannelsesaktiviteter. Vand- og sanitetsforholdene blev forbedret i Ingusjetien (20 000 internt fordrevne) og der blev sikret adgang til drikkevand til indbyggerne i Grosnyj (100 000) med særligt fokus på skoler og sundhedsfaciliteter. I Ingusjetien, Tjetjenien og Dagestan modtog 210 000 mennesker (især børn) mineoplysning. ECHO bidrog desuden til driften af børnevenlige rum til ca. 1 000 børn i Tjetjenien og Ingusjetien. Derudover modtog internt fordrevne, hjemvendte flygtninge og indbyggere i hele Nordkaukasus ECHO-støttede beskyttelsesydelser, navnlig i form af juridisk rådgivning. LRRD Den humanitære situation hindrede ECHO i at videreføre LRRD-processen i 2002. >TABELPOSITION> Tadsjikistan Humanitære behov I 2002 vendte nedbørsmængden tilbage til næsten normalt niveau efter tre års alvorlig tørke. Imidlertid var følgerne af tørken fortsat mærkbare i hele landet. Mere end en fjerdedel af de 6,3 mio. indbyggere havde brug for fødevarenødhjælp, og fejlernæringsniveauet blandt spædbørn var fortsat uacceptabelt højt. Over halvdelen af befolkningen manglede adgang til rent drikkevand, mens regeringen fortsat var ude af stand til at yde tilstrækkelige basale medicinske forsyninger til at imødegå det høje antal sygdomstilfælde. Humanitære mål og resultater For første gang i flere år var det ikke nødvendigt med en nødfinansieringsafgørelse. Den 30. april 2002 blev der vedtaget en global plan for 12 måneder til 10 mio. EUR. Programmet havde tre specifikke mål. Det første var at bidrage til at dække de umiddelbare basale fødevarebehov, hvor som helst det var muligt, mens fødevaresikkerheden samtidig skulle styrkes i de mest sårbare husholdninger. Det andet mål var at reducere sygelighed og dødelighed ved at styrke adgangen til det primære sundhedsvæsen, sikre en effektiv reaktion på udbrud af infektionssygdomme og fremme samfundets sundhedsbevidsthed. Endelig skulle adgangen til drikkevand øges, mens sikker anvendelse af vandet samtidig skulle fremmes for at nedbringe antallet af tilfælde af vandbårne sygdomme. Alle regioner i landet blev dækket, men med vægt på Khatlon-provinsen i sydvest, som var værst ramt af tørken. Omkring 55 000 mennesker modtog fødevarehjælp (herunder 15 000 fejlernærede børn), mens 27 000 landbrugshusholdninger modtog hjælp fra kortsigtede fødevaresikkerhedsprojekter. Adgangen til rent drikkevand blev forbedret for 250 000 mennesker, mens hele befolkningen fik bedre adgang til primære sundhedsydelser. Der blev indgået 17 støtteaftaler med 14 partnere. Der er ikke opstået væsentlige problemer, og alle 17 operationer er enten fuldført eller nærmer sig deres afslutning. LRRD I 2002 kom der gang i Kommissionens andre finansieringsinstrumenter som forberedelse til at genoptage aktiviteterne i Tadsjikistan efter flere års fravær. Aktiviteterne vil tage fart ultimo 2003/primo 2004. ECHO intensiverede kontakten med andre af Kommissionens tjenestegrene og andre donorer for at fremme LRRD-processen. >TABELPOSITION> Georgien og Armenien I det sydlige Kaukasus måtte ECHO efter en nedtrapning af bistanden det foregående år komme de grupper til hjælp, som på ny var ramt af tørke i Georgien og Armenien, og derefter genoptage sin støtte til de mest sårbare grupper i Georgien, især omkring Abkhasien. >TABELPOSITION> 3.2.3. Landene i det sydlige Middelhavsområde og Mellemøsten Algeriet (Vestsahara) Humanitære behov I det sydvestlige Algeriet lever 155 000 vestsaharanske flygtninge, hvoraf nogle har boet der siden 1975. De er ofre for en glemt krise og donortræthed. Deres egne ressourcer er stærkt begrænsede, og de er i høj grad afhængige af international hjælp. De har mest behov for fødevarer, både basis- og som tilskudsfødevarer. Andre større behov er sundhedsydelser, husly og tøj. Humanitære mål og resultater I overensstemmelse med sin strategi for glemte kriser ydede ECHO 14,34 mio. EUR via en global plan og blev dermed den største bistandyder til de vestsaharanske flygtninge. Målene er at sikre stabilitet og diversitet i fødevareforsyningen. Dette mål er i overvejende grad nået gennem konsolidering af lageret af basisfødevarer, som blev oprettet i juli 2001. Anvendelsen af lageret under iværksættelsen af den globale plan for 2002 bidrog til at sikre 2 100 kcal/dag/person hver måned (undtagen september) i overensstemmelse med WHO's normer. I forbindelse med den globale plan for 2002 er der allerede uddelt 1 000 t ris, 1 727,35 t byg og 517 t linser. Tilskudsfødevarerne, som allerede er uddelt, har også sikret en afbalanceret fødevareforsyning. Der var tale om 1 437,65 t mælkepulver, 408 t kamelkød, 609 t dadler og 343 t frugt og grøntsager. Ud over de allerede nævnte 5 000 t fødevarer vil der også blive leveret 8 777 t basis- og tilskudsfødevarer i 2003 som led i den globale plan for 2002. Det skulle dække behovet for basisfødevarer indtil iværksættelsen af den globale plan for 2003. ECHO's bistand blev leveret gennem seks partnere. Styringen af hjælpen blev forbedret i forhold til de foregående år. Men ECHO er stadig ikke fuldt ud tilfreds med kvaliteten af overvågningen og har derfor sendt anbefalinger af god overvågningspraksis til sine partnere. ECHO vil også udføre en revision af operationerne primo 2003. LRRD I 2002 fandtes der ikke tilstrækkelig donorinteresse til at sikre indsatsen eller sammenkoblingen, da der er tale om en glemt krise. >TABELPOSITION> De palæstinensiske områder, Jordan og Libanon Humanitære behov Den humanitære krise som følge af udbruddet af den anden intifada i september 2000 forværredes støt. Udgangsforbud og bevægelsesrestriktioner bidrog til at øge arbejdsløshedsprocenten til 53 % og sendte ca. 2 mio. mennesker eller 60 % af den palæstinensiske befolkning ned under fattigdomsgrænsen på 2 EUR om dagen. Omkring 1,9 mio. mennesker modtog fødevarehjælp, og alligevel faldt det reelle fødevareforbrug pr. capita med 25-30 %. Mangel på medicin, nægtelse af adgang til sundhedsvæsenets faciliteter og finansielle begrænsninger hæmmede sundhedssektorens effektivitet. Behovet for psykologhjælp til især børn steg meget. Jævnlig adgang til rent vand blev et dagligt problem. Sårbare palæstinensere i Jordan, Libanon og Syrien blev også indirekte berørt af krisen. Humanitære mål og resultater ECHO reagerede på den humanitære nødsituation med vedtagelsen af fire afgørelser til i alt 35 mio. EUR eller mere end dobbelt så meget som oprindelig planlagt. ECHO finansierede operationer i alle nøglesektorer, der var berørt af krisen: sundhed, ernæring og det psykosociale område, vand og sanitet, fødevarer, husly og rehabilitering. Økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder i mindre målestok blev ligeledes støttet ligesom ICRC's beskyttelsesaktiviteter og varekuponprogrammet. Endelig modtog OCHA, det relevante FN-samordningsorgan, støtte til sin indsats som fortaler for humanitære rettigheder. Næsten 300 000 mennesker, de fleste i landdistrikter og isolerede landsbyer, nød godt af ECHO-finansierede drikkevandsprojekter. Omkring 1,3 mio. mennesker blev hjulpet i sundhedssektoren. De indkomstskabende aktiviteter nåede 10 000 personer, mens fødevarestøtten gik til 151 280 mennesker, herunder 6 145 fejlernærede børn under fem år og ammende kvinder. Der blev ydet psykologhjælp til 53 200 personer og repareret 558 beboelser. Uden for de palæstinensiske områder blev 331 familiers beboelse genopbygget i UNRWA's palæstinensiske flygtningelejre i Jordan (75), Libanon (115) og Syrien (141), hvilket over 1 500 personer fik nytte af. ECHO finansierede også operationer i vand- og sanitetssektoren til fordel for de mest sårbare palæstinensiske flygtninge i Libanon, hvilket omfatter et skønsmæssigt antal ikke-registrerede flygtninge på 40 000, som lever i uofficielle lejre og bosættelser. I de palæstinensiske områder har bevægelsesrestriktioner fra de israelske forsvarsstyrkers side på både personer og varer desuden hæmmet gennemførelsen af de humanitære operationer og det humanitære personales bevægelsesfrihed. Visse ECHO-finansierede operationer krævede en kontraktændring, bl.a. forlængelse af varigheden, men alle blev dog til sidst antaget. I Libanon blev et enkelt projekt i vand- og sanitetssektoren til fordel for palæstinensiske flygtninge opgivet på grund af problemer med de lokale myndigheder. LRRD Mens der ikke har fundet overdragelse af ECHO-aktiviteter sted til andre af EU's finansielle instrumenter, er der dog tre områder, hvor der er en indlysende synergi i henseende til LRRD: fødevarer, sundhed og indkomst-/jobskabende aktiviteter. I fødevaresektoren, hvor ECHO reagerer på bestemte befolkningsgruppers akutte behov, er EU's fødevaresikkerhedsprograms primære mål at bidrage til på længere sigt at styrke de institutionelle rammer, udvikle infrastrukturen i landdistrikterne og landbrugstjenesterne samt oprette et fødevaresikkerhedsinformationssystem. I sundhedssektoren samordnes de ECHO-finansierede operationer med den bredere støtte, der ydes inden for rammerne af EU's bistand til de besatte palæstinensiske områder. Sidstnævnte indebærer en omfattende gennemgang af sundhedssektoren, støtte til det palæstinensiske sundhedsministerium og udvalgte hospitaler i Østjerusalem samt hospitalsledelse og -planlægning. Med hensyn til indkomst-/jobskabende aktiviteter tages der hensyn til ECHO's positive erfaringer i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til det nationale strategidokument for Vestbredden og Gazastriben. Formålet er at hjælpe den sociale sektor ved at finde finansielle instrumenter til at støtte aktiviteter, der rækker ud over det korte sigt og ikke kun udgøres af humanitær nødhjælp fra ECHO. >TABELPOSITION> Yemen Humanitære behov Yemen er blandt de 25 fattigste lande i verden. Landet kæmper stadig med følgerne af borgerkrigen i 1994 mellem det nordlige og sydlige Yemen. Yemens befolkning er hovedsagelig bosat i landdistrikterne, hvor den fortsat er offer for stammekonflikter og naturkatastrofer. Det skønnes, at kun 25 % af befolkningen i 2002 havde adgang til sundhedsydelser, og kun 69 % havde adgang til rent drikkevand. Humanitære mål og resultater ECHO's primære mål var at forbedre den sanitære situation for befolkningsgrupper i isolerede områder uden adgang til primære sundhedsydelser eller drikkevand. I 2002 blev 17 kilder på Socotra-øen forbundet ved hjælp af rørledninger med de nærliggende landsbyer, fem opsamlingstanke blev bygget, og 20 tanke til separat vandforsyning til mennesker og dyr blev leveret. Det har gjort det muligt at tilvejebringe et vanddistributionsnet til 55 landsbyer og adgang til vand for mere end 11 000 mennesker. På samme ø er der genopbygget fem veje, som har forbedret adgangen til basale tjenester for 7 000 mennesker. I Dhala-regionen fik 65 000 mennesker i afsidesliggende landdistrikter adgang til forbedrede sundhedsydelser og vand. I Taez-regionen fik 50 000 mennesker i afsidesliggende landdistrikter adgang til forbedrede sundhedsydelser. I Taez-by blev 986 sårbare personer fra Akhdam-samfundet genbosat et mere sikkert sted. Endvidere blev der i december 2002 allokeret en ekstrabevilling på 1,59 mio. til Yemen for at genetablere adgangen til drikkevand for 25 500 personer og befordre adgangen til sundhedsydelser for 162 000 personer i 2003. LRRD ECHO betegnede Yemen som en glemt krise i 2002. Utilstrækkelig donorinteresse gjorde det umuligt at overdrage humanitære aktiviteter til langsigtede interventionsinstrumenter. >TABELPOSITION> Asien og Latinamerika 3.3.1. Asien Afghanistan Humanitære behov I 2002 var krisen i Afghanistan den altovervejende udfordring i Asien. I foråret opstod den største flygtningestrøm i mands minde. Ingen forudsigelser hold stik, idet næsten 2 mio. mennesker vendte hjem fra Pakistan og Iran sammen med yderligere 500 000 internt fordrevne, som vendte tilbage til deres hjemegn. Der mødte dem et land, som var ødelagt af over 20 års krig, huse, der var lagt i ruiner eller ubeboelige, marker, der ikke var dyrket, og en mangel på selv basal infrastruktur. Humanitære mål og resultater Det oprindelige mål med bevillingen på 35 mio. EUR var at opfylde de mest akutte humanitære behov og hjælpe de afghanske flygtninge i nabolandene. Efterhånden som omfanget af repatrieringen blev synligt, gav ECHO gradvis flere midler til regionen og nåede sluttelig op på 73 mio. EUR, hvilket var en fordobling af det oprindelige beløb. ECHO's prioriteter udviklede sig også med situationen, således at der nu var tre overordnede mål. Det første mål var at gøre flygtningenes tilbagevenden varig, så der ikke opstod nye fordrivelser. Der blev givet midler til opførelse af husly, latriner og vandforsyningsnetværk, nødaktioner inden for lægehjælp og uddeling af såsæd og basale nonfoodforsyninger såsom tæpper og brændsel samt indkomstskabende projekter. Det andet mål var at yde humanitær bistand til ofrene for den alvorlige tørke, som på det tidspunkt havde stået på i fire år, således at de kunne holde sig i live og undgå at skulle flytte fra området. Disse mennesker fik leveret drikkevand, markvanding, primære sundhedsydelser og ernæringsstøtte. Der blev bygget og repareret 1 500 brønde i ECHO-finansierede projekter. Det tredje mål var at yde hjælp til flygtninge i nabolandene i form af vand og sanitære faciliteter samt lægehjælp. I løbet af 2002 arbejdede ECHO sammen med over 40 partnere og støttede projekter, som hjalp 400 000 afghanere med husly. De skaffede mange beskæftigelsesmuligheder og gjorde det dermed muligt for folk at overleve i kraft af indtægt og mad. Der blev i alt finansieret 4,5 mio. manddages arbejde. Hermed kunne der repareres 1 500 km veje i Afghanistan, 300 km markvandingskanaler, 13 skoler, 10 klinikker, et hospital og 235 stenkister og broer. Ved årets slutning blev der fokuseret på at sætte de sårbare befolkningsgrupper i stand til at overleve den barske afghanske vinter, og bistand i form af tæpper, brændsel og andre vigtige nonfoodforsyninger blev uddelt til over 1 mio. mennesker. I januar 2001, da landet først lige var åbnet efter Talebanregimets fald, lykkedes det også ECHO at åbne et kontor i Kabul og blive operationel længe før de fleste andre donorer. LRRD I løbet af 2002 begyndte EU's større genopbygnings- og udviklingsprojekter at blive operationelle i Afghanistan. LRRD er kommet godt i gang, og driftskoordineringen er begyndt på sektorplan og regionalt plan. Det største konkrete resultat i 2002 har været den kommende overdragelse af sundhedsprojekter til udviklingsinstrumenter under AIDCO. En stor sundhedsdel indgår i Kommissionens nationale vejledende program for Afghanistan i 2003. Den anden del vedrører reintegrering af hjemvendte flygtninge. ECHO beskæftiger sig med alle humanitære emner fra repatriering til husly, mens AIDCO yder langsigtet bistand gennem genopretning af landdistrikter. >TABELPOSITION> Irak Humanitære behov Efter to større konflikter - Iran-Irak-krigen og Golfkrigen - og 12 års internationale sanktioner er det førhen velstående land lagt i ruiner. Selv før den USA-ledede militære intervention i Irak var de humanitære behov i landet overvældende. Et ud af otte børn dør, før det er fyldt fem år, 20 % af børn under fem år er undervægtige, og et ud af 12 lider af akut fejlernæring. Humanitære mål og resultater Selv før krigen i Irak havde ECHO i nogen tid været den største enkeltdonor af international humanitær bistand med over 150 mio. EUR siden 1992. I 2002 blev der ydet 13 mio. EUR til at lette det irakiske folks lidelser som supplement til olie-for-mad-programmet, som tillader den irakiske regering at sælge olie for fødevarer og andre basale fornødenheder. ECHO har lagt vægt på levering af lægehjælp, rent vand og sanitet i det centrale og sydlige Irak, hvor behovene er størst, og hjælpen har nået tæt ved 7 mio. irakere (halvdelen børn). Ved udgangen af 2002 var de fleste ECHO-finansierede operationer under ledelse af 9 forskellige partnere stadig i gang, og de fleste var kommet relativt langt på det tidspunkt. Som et resultat af ECHO-støtten var 95 % af de irakiske børn under fem år blevet vaccineret mod polio, og 25 oversvømmede primærskoler er blevet fuldstændig genopbygget. På sundhedssiden modtog det eneste børnehospital i det nordlige Irak udstyr til at oprette et postkirurgisk afsnit. Genopbygningen af otte tuberkulosecentre og den nationale blodbank i Baghdad var næsten fuldført, og genopbygningen af flere hospitaler og primære sundhedscentre i det centrale og sydlige Irak var kommet langt. På vand- og sanitetsområdet var genopbygningsarbejdet indledt på to spildevandsanlæg i Baghdad og flere vandbehandlingsanlæg og kompakte rensningsenheder, og anlæggelsen af vandforsyningsnet i flere byer var også påbegyndt. LRRD Den politiske situation hindrede ECHO i at videreføre LRRD-processen i 2002. >TABELPOSITION> Nordkorea Humanitære behov Den tredje større humanitære krise i Asien i 2002 fandt sted i Nordkorea, hvor der har fundet en ubønhørlig nedtur sted i de økonomiske og sociale vilkår igennem det seneste årti med en drastisk nedgang i forsyningerne af fødevarer, vand og medicin til følge. Fejlernæring og sygdomme, som kunne forhindres, er eksploderet blandt børn. UNICEF konstaterede, at 21 % er undervægtige, 42 % lider af kronisk fejlernæring og 9 % af akut fejlernæring. Humanitære organisationer har ikke fundet det let at arbejde i landet, men der har været stabile forbedringer i driftsbetingelserne, og der foregår en løbende dialog med regeringen om bedre adgang til målgrupperne og frihed til at overvåge projekter og at foretage undersøgelser og identificering af de mest sårbare grupper. Humanitære mål og resultater ECHO er den største humanitære donor i Nordkorea. I 2002 gav kontoret støtte til ernæring og leverede udstyr og medicin til 1 762 sundhedscentre i de mest nødstedte dele af landet, mens ca. 250 000 mennesker nød godt af forbedringerne i vand- og kloakeringssystemerne. Desuden blev der ydet nødhjælp til de akutte behov hos ca. 22 500 mennesker efter sommerens oversvømmelser og de deraf følgende ødelæggelser i den vestlige del af landet. Af de 21 mio. EUR, der var allokeret til Nordkorea, blev 9,5 mio. EUR mod slutningen af året kanaliseret gennem Verdensfødevareprogrammet til levering af fødevarenødhjælp, efter at USA havde stoppet sine midler til WFP i Nordkorea. Fødevarenødhjælpen i form af 40 000 tons hvede holdt 2 mio. kvinder, børn og meget sårbare personer i live. LRRD Den politiske situation hindrede ECHO i at videreføre LRRD-processen i 2002. >TABELPOSITION> Sri Lanka Humanitære behov Våbenhvilen, der blev indgået mellem regeringen og de tamilske separatister i februar, indledte en ny fredsproces og satte over 230 000 mennesker, der var fordrevet af borgerkrigen, i stand til at vende hjem. Familierne kan ikke brødføde sig selv, da de vender tilbage til byer og landsbyer, hvis infrastruktur i form af boliger, vand og sanitet er ødelagt. Et stort problem for de hjemvendende er, at adgangen til opdyrkelig jord - hvis den overhovedet er ledig - kan være hindret af landminer. Yderligere mangler den nordlige og østlige del af landet uddannet sundhedspersonale og medicinske forsyninger. Humanitære mål og resultater ECHO's oprindelige bevilling på 4 mio. EUR blev øget til 8,3 mio. EUR for at støtte den jævne strøm af hjemvendende flygtninge. For at bistå dem med genetableringen i hjemegnen finansierede ECHO integrerede programmer og ydede nonfoodnødhjælp til 12 000 sårbare hjemvendte familier. Der blev opført 650 boliger, 350 brønde og 300 latriner blev genopbygget eller nyopført, og seks vandingsdamme renoveret. Disse multisektorale aktioner har en vigtig fødevaresikkerhedsdel, som gav 9 200 landbrugere og håndværkere og 500 fiskere ret til at modtage relevant udstyr, herunder såsæd, gødning, fjerkræ, landbrugsredskaber, værktøj og fiskenet. For at bidrage til fjernelsen af skønsmæssigt 1 mio. ueksploderede miner i de tidligere konfliktområder har ECHO givet midler til mineoplysning, mineundersøgelser og afmærkning til fordel for 610 000 mennesker. Resultaterne af mineundersøgelserne vil foreligge primo 2003, og de 1 000 ofre, som minerne skønsmæssigt kostede i 2002, var stadig for højt et tal, men dog på samme niveau som i de foregående år trods de mange hjemvendte. Sidst på året traf ECHO også en afgørelse om finansiering af nødminerydning, som skal igangsættes i 2003. ECHO ydede desuden støtte indtil august 2002 til en søtransportforbindelse, hvorved over 300 tons medicin og andre forsyninger kunne nå frem til befolkningen i Jaffna, som var blevet afskåret fra resten af landet. Skibet returnerede desuden med 1 500 alvorligt syge patienter om bord, som blev sendt til steder, hvor de kunne få korrekt behandling. LRRD Der skal forberedes en gradvis udfasning af ECHO i visse sektorer. Navnlig bør minerydning tilvejebringes af RELEX/AIDCO fra slutningen af 2003. Sundhedsprojekter vil blive støttet af RELEX/AIDCO i 2004/2005. Permanente boliger vil blive opført for midlerne fra en genopbygningsfond for det nordlige og østlige Sri Lanka under ledelse af Verdensbanken på regeringens vegne med et RELEX/AIDCO-bidrag ved udgangen af 2003. Forsyninger og udstyr til landbrug samt vand og sanitet vil blive leveret af RELEX/AIDCO i 2004/2005. >TABELPOSITION> Indien Humanitære behov ECHO har fokuseret på specifikke områder, hvor andre donorer ikke er aktive. Aktiviteterne har bl.a. været rettet mod srilankanske flygtninge i Tamil Nadu i det sydlige Indien og tørkeofre i Rajasthan, Indiens næstfattigste delstat. ECHO ydede også bidrag i to stort set glemte menneskeskabte katastrofer, nemlig den sekteriske vold i Gujarat og den langvarige konflikt i Kashmir. Humanitære mål og resultater ECHO finansierede indkøb og uddeling af 38 tons specifikke fødevarer til 2 000 gravide og ammende kvinder og 830 børn under fem år i srilankanske flygtningelejre i Tamil Nadu. I Gujarat blev der uddelt 180 tons ris, dahl og olie til 50 000 fordrevne og desuden husly og undervisningsaktiviteter til 35 000 kvinder og børn, som var ofre for den sekteriske vold i marts 2002. I Kashmir modtager 100 000 mennesker, der er berørt af konflikten, især børn, psykosocial støtte og beskyttelse. I alt blev der bevilget 5 mio. EUR, herunder en afgørelse truffet i december for at lette virkningerne af den langvarige tørke i Rajasthan, der fortsatte på fjerde år. Her træffes der foranstaltninger til at imødegå virkningerne af en eventuel ny tørke. Over 100 000 mennesker vil modtage hjælp i 2003 i form af rent vand, og 350 000 vil deltage i programmer, der indebærer arbejde for mad og penge. LRRD Der er for øjeblikket ingen udviklingsprojekter, som passer til en overdragelse af ECHO-aktiviteter. >TABELPOSITION> Nepal Humanitære behov I lejre i det sydøstlige Nepal sidder fortsat 100 000 bhutanske flygtninge og er hverken ønskede i Nepal eller Bhutan. De er fuldstændig afhængige af fødevarehjælp fra WFP. Intensiveringen af den langvarige borgerkrig mellem regeringen og de maoistiske oprørere har skabt betydelig nød i et land, der allerede var fattigt på ressourcer, inden konflikten begyndte. Humanitære mål og resultater ECHO's aktiviteter blev udvidet i 2002 med en bevilling på 3,7 mio. EUR. Der blev ydet løbende støtte i form af 5 600 tons ris, bælgfrugter, linser, ærter, olie og salt til de bhutanske flygtninge. For første gang blev der også ydet hjælp til mennesker, der var berørt af borgerkrigen, med fokus på beskyttelse mod chikane og trusler, genoprettelse af kontakt med familiemedlemmer og levering af primære sundhedsydelser. LRRD Der er for øjeblikket ingen udviklingsprojekter, som passer til en overdragelse af ECHO-aktiviteter. >TABELPOSITION> Burma/Myanmar og Thailand Humanitære behov Burma/Myanmar er en krise i Asien med humanitære behov og burmesiske flygtninge, som har krydset grænsen til Thailand. I 2002 øgede ECHO sine aktiviteter i disse områder og bevilgede 9 mio. EUR. Det vides, at der er enorme humanitære behov i Burma/Myanmar, men stramme restriktioner pålagt af den burmesiske regering gør det vanskeligt at vurdere omfanget nøjagtigt. Der er nu 134 000 burmesiske flygtninge i lejre langs grænsen til Thailand, hvilket er en stigning på næsten 50 % over de sidste syv år. Humanitære mål og resultater Inden for de begrænsninger, som hjælpearbejdet pålægges af Burmas regering, blev der ydet støtte til store projekter vedrørende bekæmpelse af malaria gennem levering af medicin til ca. 1,5 mio. mennesker i de sydøstlige, nordøstlige og sydlige dele af landet og gennem forbedringer af vand- og sanitetssystemerne i delstaten Eastern Rakhine, den tørre zone midt i landet og Rangoon-kommune. I flygtningelejrene i Thailand fortsatte ECHO med at yde støtte i form af basisfødevarer til 60 000 flygtninge, som bor i to af Karen-lejrene. ECHO finansierede også forbedringer af infrastrukturen og støttede sundheds- og hygiejneundervisning, immunisering og forsyning af drikkevand. Det samlede antal modtagere blev vurderet til 61 600, herunder 800 ofre for eksploderende miner. LRRD Der findes for øjeblikket ingen udviklingsaktiviteter, som passer til en overdragelse af ECHO-projekter. >TABELPOSITION> Laos Humanitære behov Laos er et land, der ofte er udsat for oversvømmelser og tørke. En stor del af befolkningen har ikke adgang til drikkevand eller sundhedsydelser, og der er lokale tilfælde af fødevaremangel. Siden 1980 har regeringen lokket eller tvunget titusinder af mennesker fra højlandets landsbyer til at bosætte sig i lavlandet. Betingelserne i disse nye bosættelser er ofte at ligne ved flygtningelejre (ingen adgang til rent vand, mangel på fødevarer, epidemier osv.). Humanitære mål og resultater ECHO ydede 1,1 mio. EUR til sårbare fordrevne og ofre for genbosættelsespolitikken. Et underliggende formål var at øge de etniske minoriteters adgang til et varigt levebrød som alternativ til genbosættelse. LRRD Der var ingen udsigter til LRRD i 2002, men i 2003 vil der blive indsamlet information med henblik på at overdrage projekter i 2004. >TABELPOSITION> Vietnam Humanitære behov Vietnam er meget udsat for oversvømmelser og andre naturkatastrofer, navnlig i Mekong-deltaet. Humanitære mål og resultater Der blev bevilget 1,2 mio. EUR til ofrene for tropiske storme, jordskred og oversvømmelser i juli i form af vand- og sanitetsforbedringer, undervisning i personlig hygiejne og ernæring samt genopfyldning af de tomme vaccinelagre. LRRD Der findes for øjeblikket ingen udviklingsaktiviteter, som passer til en overdragelse af ECHO-projekter. >TABELPOSITION> Indonesien Humanitære behov Etniske og religiøse konflikter i Moluccas, Sulawesi, Aceh, Papua og det vestlige Kalimnantan har gjort over 1,3 mio. mennesker i landet til internt fordrevne. Landet er også meget sårbart over for naturkatastrofer. Humanitære mål og resultater ECHO øgede sine aktiviteter i forhold til tidligere i form af hjælp til ofre for naturkatastrofer og interne uroligheder. Der blev givet 3,5 mio. EUR til beskyttelse, rettighedsforkæmpelse og information til de internt fordrevne samt forsyning af rent vand, sanitet, sundhed og fødevarer til meget sårbare grupper, f.eks. ofrene for den tørke, som El Niño forårsagede. LRRD De vedvarende humanitære behov hindrede overdragelse af ECHO's aktiviteter i 2002. >TABELPOSITION> Øst- og Vesttimor Humanitære behov Der lever stadig 35 000 flygtninge i lejre i Vesttimor, som fortsat er en del af Indonesien. Humanitære mål og resultater ECHO fortsatte med at støtte disse flygtninge med nødhjælp, ernæringsstøtte, vandforsyninger, sundhedsuddannelse og støtte til hjemsendelse og genbosættelse. Samlet blev der allokeret 1,9 mio. EUR. LRRD Nu hvor Østtimor er blevet en selvstændig stat, og stabiliteten er genoprettet, har ECHO udfaset sit arbejde og sammenkoblet sine aktiviteter med udviklings- og genopbygningsprojekter. Kontoret i Dili blev lukket primo 2003. >TABELPOSITION> Cambodja Humanitære behov Genopbygningen af Cambodja efter 30 års krig, kaos og folkedrab går langsomt. Processen med genbosættelse af flygtninge er endnu ikke slut, idet der hele tiden kommer flere internt fordrevne til som følge af udsættelser og jagt på jord til dyrkning. I de områder og slagmarker, der tidligere hørte under de røde khmerer, og som nu er åbne for offentligheden, mangler man vand, ordentlige hygiejnevilkår og fødevarer og har store problemer med miner og ueksploderede våben - der kvæstes over 800 mennesker om året. UNICEF vurderer, at 35-40 % af cambodjanerne lider af kronisk fejlernæring. Sundhedsdækningen er meget ringe i landdistrikterne og afhængig af hjælp fra udlandet. Den gennemsnitlige børnedødelighed i Cambodja er 125 %, og i nogle provinser når den op på 225. Cambodja er desuden udsat for tørke, oversvømmelser og cykloner. Humanitære mål og resultater For at dække de humanitære behov hos internt fordrevne, børn og befolkningsgrupper i afsidesliggende egne blev der allokeret 5,5 mio. EUR til en række projekter, herunder vandforsyning, levering af værktøj, såsæd, medicin og medicinsk udstyr, uddannelse af sundhedspersonale, minerydning (der var 800 registrerede mineulykker i 2002) og bekæmpelse af en truende DHF-epidemi (Dengue hæmorhagisk feber). Gennem disse foranstaltninger blev 160 720 børn (0-5 år) vaccineret, og ca. 78 000 personer i 194 landsbyer fik gavn af ny- eller genopførte brønde. LRRD ECHO's budget i Cambodja vil gradvis blive reduceret, medmindre naturkatastrofer kræver en indsats. Der sker en udfasning i det sekundære sundhedsvæsen og i projekter, som har nået overgangsfasen, hvor de kan overdrages til andre donorer. For eksempel skal Belgian Cooperation og DFID overtage sundhedsprojekter i 2003-2004 i regionerne Oddar Meanchey og Mondolkiri. Processen med overdragelse til udviklingsorganisationer vurderes løbende. >TABELPOSITION> Kina Humanitære behov I det enorme land har ECHO fokuseret på specifikke naturkatastrofer i fjerntliggende områder, hvor kinesiske humanitære organisationer ikke er aktive. Først og fremmest drejede det sig om oversvømmelser og jordskred i juni, som gjorde over 3 mio. mennesker hjemløse. Humanitære mål og resultater Der blev allokeret 4,5 mio. EUR til at afbøde virkningerne af store katastrofer. Der blev uddelt ris og hvede til 100 000 mennesker, som var afhængige af subsistenslandbrug, foruden tøj og myggenet og opført hygiejniske toiletter, vandtanke og to primærskoler. Der blev desuden ydet støtte i Tibet til indkøb af 8 000 får og til levering af mad og medicin til nomadegrupper, som havde mistet deres husdyr i forbindelse med kraftige snefald. LRRD Der findes for øjeblikket ingen udviklingsprojekter, som passer til en overdragelse af ECHO-aktiviteter. >TABELPOSITION> Iran Humanitære behov Den 22. juni ramte et jordskælv, der målte 6,3 på Richter-skalaen, en krans af landsbyer i det nordvestlige Iran og dræbte 237 mennesker, kvæstede 1 300 og gjorde 5 000 familier (25 000 personer) hjemløse. Humanitære mål og resultater ECHO gav 0,5 mio. EUR i nødhjælp til jordskælvsofrene. ECHO's partner i området fokuserede på de sanitære behov i form af anlæggelse af 10 offentlige veje (fem i Qazvin, tre i Hamadan og to i Zanjan) og levering af 50 mobile brusebadsanlæg. Disse foranstaltninger omfattede ca. 6 385 modtagere. LRRD LRRD var ikke relevant på grund af ECHO-indsatsens begrænsede karakter. >TABELPOSITION> 3.3.2. Latinamerika Colombia Humanitære behov Colombia har i over 40 år været hærget af en kompliceret borgerkrig mellem regeringen og forskellige guerillabevægelser og paramilitære grupper. Hvert år fordrives yderligere 300 000 mennesker som følge heraf. Humanitære mål og resultater Colombia er forsat det primære mål for ECHO's aktiviteter i Latinamerika med 9,2 mio. EUR i bevillinger for 2002. ECHO-midlerne satte ICRC i stand til at uddele nødhjælpspakker med mad og andre fornødenheder til ca. 195 000 nye internt fordrevne. Ca. 17 000 familier (85 000 mennesker) fik forbedret deres levevilkår betydeligt gennem den globale hjælp, som 12 europæiske ngo'er og de europæiske nationale Røde Kors-afdelinger udførte i mere end 100 kommuner i 19 departementer i Colombia. Heri indgik ernæringsstøtte, beboelse, sanitet, adgang til frisk vand, indkomstskabende aktiviteter, psykosocial bistand og uddannelse. Desuden fik ca. 25 000 mennesker adgang til basale sundhedsydelser gennem fransk og spansk Røde Kors' mobile ECHO-finansierede sundhedsklinikker i det nordlige Putumayo, Cimitarra River, Norte de Santander og Medio Atrato. LRRD Generelt yder ECHO bistand til internt fordrevne i det første år efter fordrivelsen, mens der under Kommissionens interventionsinstrument til fordel for hjemstedsfordrevne ydes støtte til projekter i op til tre år med det formål at styrke den lokale kapacitet og lette den sociale og økonomiske reintegration af de fordrevne. I 2002 blev et UNHCR-projekt støttet af ECHO overdraget til førnævnte interventionsinstrument. >TABELPOSITION> Sydamerika (Peru, Bolivia, Paraguay, Ecuador og Brasilien) Humanitære behov ECHO yder bistand i disse lande til ofre for bestemte naturkatastrofer, når de har massive nødhjælpsbehov. Humanitære mål og resultater Der blev givet 1,3 mio. EUR til ofre for alvorlige snestorme og usædvanligt lave temperaturer i juli i det sydlige Peru og det sydvestlige Bolivia. Der blev leveret nødhjælp i form at genopbygning af 500 boliger, beskyttelse af 50 000 husdyr og undervisning af lokalbefolkningen i håndtering af naturkatastrofer. På den anden side af grænsen i det vestlige Paraguay bevilgede ECHO 0,9 mio. EUR til forsyning af rent drikkevand og basal medicin til behandling af luftvejsinfektioner, tuberkulose og parasitsygdomme hos 32 000 sårbare personer, som var berørt af to års tørke. Efter kraftig nedbør og oversvømmelser i februar, marts og april i Ecuador finansierede ECHO aktioner (0,8 mio. EUR) rettet mod ca. 10 000 familier med begrænset adgang til sikkert drikkevand i provinserne Esmeraldas, Manabí, Los Ríos, Guayas og el Oro. Ca. 4 000 familier i samme provinser modtog desuden støtte til at genvinde et mininumsniveau af selvforsyning. ECHO finansierede tillige katastrofebistand (0,45 mio. EUR) efter Reventador-vulkanudbruddet i slutningen af 2002. Der blev ydet nødhjælp til 0,4 mio. EUR til 6 000 ofre for jordskred og oversvømmelser, som ramte det sydøstlige Brasilien i begyndelsen af året. LRRD Der findes for øjeblikket ingen udviklingsaktiviteter, som passer til en overdragelse af ECHO-projekter. >TABELPOSITION> Mellemamerika (Guatemala, Honduras, Nicaragua og El Salvador) Humanitære behov Mellemamerika er et af de mest katastroferamte områder i verden. Over 80 % af regionen er hvert år i fare for at blive ramt af jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser og orkaner. Den nationale kapacitet til at klare sådanne katastrofer er begrænset, primært på grund af høje fattigdomsrater, miljønedbrydning og statslig passivitet, når afsidesliggende egne rammes. Adgang til sikre vandforsyninger er også et stort problem. Humanitære mål og resultater I 2002 bevilgede ECHO 5 mio. EUR til Mellemamerika. Gennem de sidste tre år er det normale nedbørsmønster gået i opløsning med alvorlig tørke i visse områder og kraftige oversvømmelser i andre og dermed også et nedsat høstudbytte og øget fødevareusikkerhed til følge. Der blev igangsat ernæringsundersøgelser i sårbare regioner i Guatemala, Honduras og Nicaragua. Over 400 000 mennesker i disse lande har nydt godt af ernæringstilskud, undervisning i god ernærings-, hygiejne- og landbrugspraksis og forbedret adgang til sikre vandforsyninger. Navnlig blev ernæringstilstanden hos mere end 50 000 børn under fem år kontrolleret, og der blev givet ernæringstilskud til dem, der havde behov for det. I El Salvador blev der fulgt op på det foregående års indsats efter jordskælvet i januar 2001 i form af undervisning i opførelse af mere jordskælvssikre boliger af traditionelle materialer og uddannelse af lokale undervisere. LRRD LRRD er ikke relevant i forbindelse med enkeltstående naturkatastrofer. Med hensyn til fejlernæringsindsatsen foregår der i øjeblikket en programmering i AIDCO's fødevaresikkerhedsafdeling, som skal styrke dennes indsats med direkte bistand i Guatemala fra 2004 og fastlæggelse af en regional strategi, som fokuserer på de mest sårbare. EURONAID's indsats i 2003 vil begrænse sig til et enkelt projekt i Nicaragua. De mellemamerikanske stater drøfter i øjeblikket muligheden af at oprette en regional fødevarefond til nødsituationer. >TABELPOSITION> Mexico Humanitære behov Konflikten mellem den mexicanske regering og den oprindelige befolkning i Chiapas-provinsen har direkte berørt omkring 30 000 mennesker, herunder 21 000 internt fordrevne. De er ofre for fejlernæring, et forarmet sundhedsvæsen og indskrænket adgang til basale fornødenheder som rent vand og latriner. Humanitære mål og resultater I december 2002 ydede ECHO midler til madrationer og lægehjælp til ca. 30 000 sårbare personer, som var vendt hjem eller stadig fordrevet på grund af volden. Dermed skulle de igen være sikret en minimal levestandard. LRRD ECHO er i færd med en udfasning i området og en overdragelse til udviklingsorganisationernes længerevarende projekter. >TABELPOSITION> Cuba Humanitære behov I september/oktober 2002 blev Cuba ramt af orkanerne Isidore og Lili, som forårsagede skader på den økonomisk skrøbelige befolknings boliger, som ofte er lavet af træ. Omkring 300 000 mennesker blev evakueret til mere sikre områder i den vestlige del af Cuba. Humanitære mål og resultater ECHO støttede leveringen af livsvigtig nødhjælp, fødevarer og drikkevand til mere end 30 000 ofre for at genoprette en minimal levestandard. LRRD LRRD var ikke relevant på grund af katastrofens begrænsede omfang. >TABELPOSITION> 3.4. Katastrofeberedskab - DIPECHO Ud over sine normale humanitære bistandsprojekter allokerede ECHO også 8 mio. EUR til sit katastrofeberedskab (DIPECHO), som hjælper sårbare samfund med at træffe praktiske foranstaltninger til opbygning af et beredskab i forbindelse med naturkatastrofer. Programmet er rettet mod de mest katastroferamte regioner i u-landene, nemlig Sydøstasien, Sydasien, Vestindien, Mellemamerika og Det Andinske Fællesskab. De overordnede mål er at hjælpe lokalsamfundene og institutionerne med at opbygge et katastrofeberedskab, styrke deres reaktionskapacitet og finansiere mindre katastrofeafbødningsprojekter. I løbet af 2002 blev der iværksat tre DIPECHO-handlingsplaner, der var godkendt i 2001, for Det Andinske Fællesskab, Sydasien og Vestindien. De otte projekter for Sydasien i Indien, Bangladesh, Sri Lanka, Nepal og Pakistan omhandlede primært oversvømmelsesrelaterede problemer med særligt fokus på uddannelse af lokale og frivillige. Evalueringerne har vist, at disse projekter formentlig har gavnet over 2 mio. mennesker i Sydasien. Den tredje handlingsplan - for Det Andinske Fællesskab (Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela) - fik en vitaminindsprøjtning i form af en ekstrabevilling på 1,6 mio. EUR i 2002. Det overordnede mål er at hjælpe lokalsamfundene og institutionerne med at opbygge et katastrofeberedskab, styrke deres reaktionskapacitet og finansiere mindre katastrofeafbødningsprojekter. Operationerne i denne region var stadig i gang ved årets slutning, men det skønnes, at der allerede er 30 000 mennesker, der har nydt godt af de 400 workshopper og undervisningsforløb om forebyggelse, nødhjælpsindsats og førstehjælp. I december blev der truffet en finansieringsafgørelse til 6,4 mio. EUR til støtte for opbygning af naturkatastrofeberedskaber i sårbare samfund i Sydøstasien (Vietnam, Laos, Cambodja, Filippinerne, Indonesien og Thailand) og Mellemamerika (Nicaragua, Honduras, El Salvador, Guatemala og Costa Rica). Projekterne omfatter etablering af varslingssystemer, uddannelse af lokale og frivillige og oplysningsarbejde. >TABELPOSITION> 4. Tværgående spørgsmål 4.1. De kontraktlige forbindelser med partnerne - FPA Mod slutningen af året blev der truffet de fornødne foranstaltninger til at sikre, at partnerskabsrammeaftalerne (FPA) [5] var i overensstemmelse med de nye finansforordninger og gennemførelsesbestemmelser. [5] FPA (Framework Partnership Agreement) er det instrument, som regulerer forbindelserne mellem ECHO og de humanitære organisationer, som har forpligtet sig til at gennemføre ECHO-finansierede projekter. FPA indeholder de generelle principper for partnerskab og betingelserne for ECHO's aftaler om gavebistand til humanitære operationer. Yderligere afspejler den ECHO's forhåndsudvælgelsesprocedure, idet den gør det muligt for Kontoret for Humanitær Bistand at kontrollere, om potentielle partnere overholder en række objektive kriterier. ECHO videreførte også en bred høringsproces med de organisationer, der havde underskrevet en FPA, med henblik på en gennemgribende revision og konsolidering af aftalen. En ny FPA forventes at træde i kraft i løbet af anden halvdel af 2003. Den vil blive centreret om ideen om "kvalitativ humanitær bistand". Opmærksomheden har navnlig været rettet mod at ændre fokus væk fra ressource- og inputkontrollen og over til planlægning af mål, indikatorer og kontrol af resultaterne. Revisionen vil også skabe de fornødne rammer for forbindelserne med internationale organisationer som ICRC og IFRC, mens forbindelserne med FN vil blive reguleret af den reviderede aftale mellem EU og FN. Med hensyn til centreringen om kvalitativ humanitær bistand brugte man på ECHO-partnernes årlige konference (Bruxelles, 14.-15. oktober 2002) en rum tid i arbejdsgrupper og plenardrøftelser på at analysere (1) kvalitetsstyringsværktøjer i den humanitære sektor og ngo'ernes anvendelse heraf, (2) personaleledelsessystemer hos ngo'erne i den humanitære sektor og (3) humanitære it-platforme og deres anvendelsesmuligheder som koordineringsinstrumenter. Denne årlige konference var et vigtigt element i ECHO's hørings- og dialogproces med partnerne i 2002. 4.2. Forbindelserne med større humanitære partnere og donorer uden for EU ECHO udbyggede i løbet af 2002 sit forhold til sine største partnere gennem de såkaldte "strategiske programmeringsdialoger". Undervejs i disse dialoger drøfter ECHO og kontorets partnere deres respektive prioriteter og strategier for det kommende år. De blev afviklet for tredje år i træk i november 2002 med FN's hovedorganisationer (UNHCR, WFP, UNICEF, OCHA og for første gang WHO). De strategiske programmeringsdialoger med FN-partnerne blev yderligere styrket ved, at ECHO's direktør besøgte FN's hovedkvarter i New York i december 2002, hvor hun mødtes med sine kolleger i OCHA, UNICEF og UNDP. Der blev ført lignende dialoger med ICRC, IFRC og ngo'erne. Endvidere har ECHO deltaget i flere møder i FN-organisationernes udøvende organer end i de foregående år i et forsøg på yderligere at konsolidere forholdet. ECHO involverede sig aktivt i CAP-processen [6] i form af deltagelse i Montreux II-donorkonferencen og i forberedende møder i OCHA både i hovedkvarteret og på lokalkontorplan. Disse møder gik forud for lanceringen af FN's koordinerede 2002-appeller blandt organisationerne i november 2002, hvor ECHO's direktør og andre medarbejdere fremlagde EU's holdning. I den forbindelse deltog ECHO i 11 af OCHA's lokalworkshopper (Burundi, Nordkorea, DRC, Eritrea, De Store Søers Område, Guinea, Indonesien, Liberia, Den Russiske Føderation, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Tadsjikistan og Côte d'Ivoire). [6] Consolidated Appeals Process - FN's konsoliderede appeller - er en programmeringsproces, som samordnes af FN-organisationen OCHA med det formål at mobilisere humanitær bistand til udvalgte større eller komplicerede katastrofesituationer. Da den humanitære bistand fra USA og EU tilsammen udgør over halvdelen af hele verdens bistand, er det særlig vigtigt, at der finder velfungerende kontakter og god samordning sted mellem ECHO og kontorets pendant i den amerikanske regering. I 2002 blev grunden lagt til videreførelsen af dialogen og samordningen mellem ECHO og PRM/USAID/OFDA [7], da kontorets direktør besøgte Washington i april 2002. Det blev fulgt op i oktober samme år med det første af en række årlige strategiske dialogmøder samt af jævnlige kontakter mellem ECHO og den amerikanske regering på alle niveauer fra hovedkvarteret til lokalkontorerne. [7] PRM: Bureau of Population, Refugees and Migration; USAID: United States Agency for International Development; OFDA: Office of the U.S. Foreign Disaster Assistance. I verdenssammenhæng begyndte ECHO i september 2002 at udarbejde beredskabsplaner til håndtering af de humanitære konsekvenser af krigen i Irak. Det indebar en tæt samordning med medlemsstaterne, de største partnere, navnlig under FN og Røde Kors, og andre store donorer som USA. 4.3. Forbindelserne med andre EU-institutioner I 2002 øgede ECHO ligeledes sin tilstedeværelse i Europa-Parlamentet. Efter fremlæggelsen af den årlige arbejdsplan for ECHO og GD DEV ved kommissær Poul Nielson den 23. januar 2002 udfoldede ECHO betydelige bestræbelser på at forbedre kommunikationen, samarbejdet og samordningen med Europa-Parlamentet. Det gav sig f.eks. udtryk i direktørens mere stabile deltagelse i parlamentsmøderne. ECHO deltog i tre møder i Udvalget om Udvikling og Samarbejde, hvoraf de to var ved direktøren, og i et af møderne i Udvalget om Udenrigsanliggender og Menneskerettigheder. Forbindelsen forventes at udvikle sig yderligere i 2003 bl.a. gennem et offentligt oplysningsarrangement, som afholdes af ECHO og Europa-Parlamentet i fællesskab. Europa-Parlamentet udtrykte sin positive vurdering af ECHO's fremskridt med effektiv levering af bistand, procedureforenkling og fornuftig økonomistyring i perioden 2001-2002 i Marie-Arlette Carlottis betænkning, som blev vedtaget på plenarmødet den 14. januar 2003 [8]. [8] A5-0433/2002. De institutionelle forbindelser med EU's medlemsstater er fastlagt i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1257/96, og ECHO mødes med medlemsstaterne efter en fast mødeplan i Udvalget for Humanitær Bistand (HAC). I 2002 holdt udvalget 10 møder, hvor det afgav udtalelser om 36 udkast til finansieringsafgørelser og drøftede ca. 60 strategiske og politiske emner, bl.a. ECHO's bistandsstrategi, informationsstrategi, politiske dokumenter/initiativer, evalueringer og statistiske data. Udvalget indtog en enstemmig positiv holdning til samtlige ECHO's udkast til finansieringsafgørelser. Ud over de institutionelle forbindelser mødes medlemsstaterne og ECHO også på de "uformelle HAC-møder" en eller to gange om året i hovedstaden i det land, der har EU-formandskabet. På disse uformelle møder drøfter ledende repræsentanter fra de humanitære myndigheder i medlemsstaterne og ECHO politiske eller tematiske emner af særlig interesse. Et af disse møder blev holdt i oktober 2002 i København, hvor emnerne var "civile og humanitære aspekter af krisestyring" og "erfaringer og overvågning i humanitært arbejde". 4.4. Planlægningsinstrumenter De planlægningsinstrumenter, som ECHO hidtil har udviklet, blev ajourført og finjusteret i 2002. ECHO's vurdering af de globale behov, som er en statistisk analyse med rangordning af 130 lande efter deres humanitære behov, blev suppleret med data om donorbidrag og BNP pr. capita, hvilket gjorde den til et mere nøjagtigt mål for et lands kapacitet til at håndtere flygtningestrømme. Ajourføringen af vurderingen af de globale behov er vigtig for ECHO, fordi dette planlægningsinstrument sætter kontoret i stand til at påvise, at dets humanitære operationer fortsat er koncentreret om de områder, hvor den humanitære nød er størst. ECHO udformede endvidere et internt dokument om sin indfasningsstrategi i 2002 i et forsøg på at definere de objektive kriterier for, hvornår ECHO bør levere en indsats i katastrofesituationer. ECHO's evne til at identificere de mest akutte humanitære behov afhænger bl.a. af kontorets viden om humanitær bistand fra medlemsstaterne til bestemte humanitære kriser. Før blev kodningen af data om medlemsstaternes humanitære bidrag til tredjelande baseret på et papirkredsløb ("ECHO 14 point fax system"), mens en ny computerbaseret applikation ("HOLIS 14 POINTS") nu indkoder disse data fra medlemsstaterne direkte og udløser en automatisk meddelelse pr. e-mail om nye rapporter. Ved udgangen af 2002 var HOLIS 14 POINTS indført og havde dermed helt erstattet faxsystemet. Det nye system gør det muligt at sende onlineforespørgsler om uddrag af statistikker om medlemsstaternes bidrag via internettet, og det er også tilgængeligt for OCHA, der er FN's organisation for samordning af forskellige donorers humanitære indsats. HOLIS 14 points gjorde informationsudvekslingen mellem de humanitære hovedaktører væsentlig bedre. I 2002 blev der gjort en stor indsats for at omsætte Kommissionens LRRD-strategi - sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling - i konkret administrativ og ledelsesmæssig praksis i ECHO og i RELEX-organisationen i bred forstand. Ved en samlet administrativ indsats sikrede ECHO, at LRRD blev bedre integreret i de nationale strategidokumenter, som udarbejdes af GD DEV og GD RELEX. Endvidere udviklede ECHO en metode til identificering af egnede projekter og måling af fremskridtene i skiftet fra humanitær bistand til udviklingsbistand. Metoden består i at bestemme ECHO's humanitære operationer med hensyn til LRRD i forhold til status quo i 2002 og i forhold til det mål, der skal nås i 2003. Denne metode skulle gøre det muligt at overvåge LRRD-fremskridtene på en mere objektiv og gennemskuelig måde fra ECHO's side. 4.5. Gavebistandsfacilitet Som i tidligere år ydede ECHO også i 2002 gavebistand til ngo'er og forskningsinstitutioner til uddannelse, undersøgelser og kommunikation. Den samlede bevilling var på 2,8 mio. EUR. Det overordnede formål med at yde gavebistand var at supplere ECHO's kerneaktiviteter og øge kvaliteten i bistandsoperationerne. Endvidere bidrog gavebistandsfaciliteten til at synliggøre EU's humanitære bistand. På baggrund af prioriteterne i ECHO's bistandsstrategi for 2002 blev der udvalgt fire projekter ud af 29 forslag inden for uddannelsesområdet til støtte for undervisningsforløb i professionel administrativ og finansiel kapacitetsopbygning. Fire projekter ud af 10 forslag blev valgt inden for undersøgelsesområdet om sikkerhedsstyring i internationale humanitære aktiviteter og retningslinjer for støtte til flygtninge og internt fordrevne. På kommunikationsområdet valgte ECHO 11 projekter ud af 24 forslag med fokus på glemte kriser og desuden informationskampagner rettet mod børn og teenagere i Den Europæiske Union. 4.6. Kommunikation og information ECHO fortsatte sine bestræbelser på at styrke sine informations-, kommunikations- og bevidstgørelsesaktiviteter i løbet af 2002, navnlig gennem øget dækning i massemedierne (især tv) og lancering af kontorets hjemmeside i nyt design i november [9]. Denne indsats afspejlede prioriteterne for 2002 med større vægt på førstehåndshistorier og på en mere brugervenlig interaktiv tilgang samt en stærkere visuel identitet. Ved slutningen af året var der over 3 000 daglige besøg på siderne, og tallet var stigende. [9] http://europa.eu.int/comm/echo/index_en.htm. Der blev rettet mere opmærksomhed mod massemedieselskaberne med henblik på at appellere til et bredere publikum. Der blev fremstillet en ny præsentationsvideo af ECHO, der satte fokus på kontorets bistand til ofre for kriser overalt i verden. Der blev ydet økonomisk støtte og bidraget med materialer til forskellige fjernsynsprogrammer om humanitær bistand og glemte kriser. Med støtte fra ECHO's bevidstgørende gavebistandsfacilitet blev der på Eurosport sendt 97 tv-spots med det yngre publikum som målgruppe om ECHO's samarbejde med en ngo-partner. Endnu et tv-spot om ECHO- og ngo-støtte til flygtningene i Vestsahara blev vist 86 gange på to større italienske kanaler. Der blev også givet penge til en 30 minutter lang dokumentarudsendelse om den humanitære situation i Afghanistan, som blev sendt på dansk tv i december. Endvidere blev ECHO dækket specielt i to Euronews-indslag, der hver blev sendt 20 gange, og i to dokumentarprogrammer, som blev sendt på France 2 og Arte. 4.7. Budgetmæssige og menneskelige ressourcer, revision og evaluering Årets primære resultat var opretholdelsen og højnelsen af kvaliteten i de senere års nye finansielle kontrolsystem. Trods den høje risiko, der kendetegner humanitære bistandsoperationer, har disse kontroller medført en nedbringelse af risikoen til et niveau, der er sammenligneligt med principperne om lovlighed, formel rigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning. I 2002 har ECHO bevæget sig væk fra et centraliseret kredsløb, hvor de finansielle og juridiske opgaver blev givet alene af direktøren og uddelegeret til de anvisningsberettigede i finansieringsenheden, og over til et delvis decentraliseret finansielt kredsløb, hvor de pågældende opgaver på visse vilkår gives af kontorchefen/rådgiveren, som er ansvarlig for ledelsen af operationerne. Kredsløbene er blevet yderligere revideret for at overholde den nye finansforordning og for, at forhåndskontrollen af alle transaktioner kan blive integreret på såvel operationelt som på finansielt plan. Denne proces er blevet ledsaget af en styrkelse af den interne kontrol og indførelse af standardtjeklister. I februar 2002 gennemførte ECHO's ledelse en selvevaluering af den interne kontrol, og resultatet heraf bliver formidlet til diverse interne arbejdsgrupper, som allerede var nedsat i 2001 [10] til at arbejde med hver sit specifikke aspekt af reformen af ECHO. ECHO gennemførte ligeledes en parathedsvurdering af sit interne kontrolsystem med henblik på at skifte til den nye finansforordning. Denne parathedsvurdering supplerede risikodiagnosen med en mere detaljeret vurdering af ECHO's bistandsforvaltning med angivelse af mulighederne for at nedbringe risikoen til et acceptabelt niveau og nedsætte den yderligere, hvor det måtte være hensigtsmæssigt. I den forbindelse blev der udarbejdet en risikoprofilrapport for ECHO. [10] Arbejdsgrupperne vedrørende procedureforenkling, afgørelser, FPA, FICHOP, intranet og HOLIS. ECHO har udviklet sine formelle systemer for regelmæssig overvågning af finansforvaltningen og for tilvejebringelse af tilstrækkelig ledelsesinformation. Al relevant information formidles regelmæssigt til ledelsen. Rapporteringen omfatter nøgleindikatorerne til de interne kontrolstandarder, som er defineret af Kommissionen (gennemførelsesgraden af budgetbevillingerne, betalingsforsinkelser, udviklingen i de uindfriede forpligtelser osv.). På alle disse områder blev der udviklet velegnede rapporteringssystemer og defineret specifikke mål. For at nå Kommissionens overordnede mål om at nedbringe betalingsforsinkelserne til 60 dage er der udarbejdet en handlingsplan for nedbringelse og overvågning af betalingsforsinkelser. Begrebet betalingsforsinkelse er blevet delt op i en forsinkelse af godkendelsen af projektrapporten og en forsinkelse af den endelige betaling. Der er udarbejdet retningslinjer for begge forsinkelser. Der er oprettet en procedure for rykkere, suspension, annullering og ophævelse af kontrakter. I samme forbindelse kunne ECHO nedbringe antallet af inaktive forpligtelser (dvs. kontrakter, der ikke er udført inden to år efter underskrivelsen) til under 4 % af det gennemsnitlige årlige budget. I 2003 planlægges at indføre et specifikt overvågningsinstrument: det centrale fakturaregister. I overensstemmelse med de nye finansforordninger (i kraft pr. 1. januar 2003) omlagde ECHO sine interne kontrolsystemer for at opnå en bedre risikovurdering af projekterne og for at kunne overvåge fremskridt og effektivitet ved at fokusere på resultaterne. ECHO gennemgik en intern omorganisering som følge af en intern revisionsrapport om arbejdsbyrden i de enkelte ECHO-enheder og på baggrund af tidligere justeringer i organisationsdiagrammet i 2000. Hovedformålet med omorganiseringen var en yderligere forbedring af tjenestens effektivitet, nye synergier og en bedre fordeling af arbejdsbyrden mellem enhederne. De ECHO-finansierede aktiviteter, som gennemføres af eksterne aktører (partnere og kontrahenter), er underlagt en finansrevision. Revisionsresultaterne er vigtige for en velfungerende partnerskabsrammeaftale, som er det forvaltningsredskab, ECHO anvender i samarbejdet med størstedelen af de partnere, som er ansvarlige for at gennemføre humanitære projekter. De rummer desuden nyttige henstillinger om måder at forbedre den finansielle og administrative kontrol med ECHO's midler på hos partnerne selv. I 2002 gennemførte ECHO en systematisk finansiel gennemgang af sine partnere for at finde dem, der muligvis ikke havde et solidt finansielt grundlag. Fjorten revisioner blev færdiggjort i løbet af året, herunder seks lokale med rapportering om igangværende projekter. Endvidere var der ved årets udgang i alt 50 revisioner i ECHO-partnernes hovedkvarterer, som var tæt på at blive afsluttet - hver af disse dækkede i gennemsnit fem gennemførte ECHO-projekter - samt 15 igangværende lokale revisioner - de fleste langt fremme. Generelt blev revisionsmetoderne for partnernes hovedkvarterer og gavebistanden ændret væsentligt og nye metoder fastlagt for den nye systematiske revision af ECHO-kontorer. ECHO's eksperter og medarbejdere blev gjort bekendt med revisionsmetoderne og revisionsrapporterne gennem direkte kontakt med eller som et resultat af selve revisionen foruden i form af præsentationer i frokostpausen og i ECHO's ugeseminarer for eksperter. De vigtigste evalueringer, der blev gennemført i 2002, vedrørte ECHO's operationer i Cambodja og Thailand, DIPECHO i Centralasien og ECHO-operationer til fordel for ofre for jordskælvene i 2001 i Indien og El Salvador. En af ECHO's større partnere, UNHCR, blev også evalueret ved udgangen af 2001. UNHCR's samarbejde med evalueringsgruppen og nyttiggørelsen af resultaterne er et godt eksempel på et frugtbart samarbejde mellem de to partnere. Undersøgelsen bidrog i 2002 til det igangværende arbejde med at tilpasse ECHO's vigtigste kontraktforvaltningsredskab, partnerskabsrammeaftalen, til forbindelsen mellem EU og FN's organisationer. Tre undersøgelser, der ikke var planlagt oprindelig, blev gennemført i et ledelsesmæssigt samarbejde med ECHO 4-afdelingen for ngo-forbindelser. De drejede sig om henholdsvis menneskelige ressourcer, it-platforme og kvalitetsspørgsmål hos ngo'erne. Resultaterne blev fremlagt og drøftet på den årlige konference med ECHO-partnerne, som blev holdt den 14.-15. oktober 2002 i Bruxelles. Tre undersøgelser blev først færdiggjort i begyndelsen af 2003 og bestod i en evaluering af ECHO-finansierede WFP-programmer, en global rapport om ECHO's indsats i alvorlige tørkesituationer og en evaluering af ECHO's katastrofeberedskabsaktioner i Sydasien. Sidstnævnte vil indgå i en overordnet evaluering af katastrofeforebyggende aktiviteter, der skal foretages primo 2003. Fire planlagte globale evalueringer (katastrofeberedskab, Sudan, nødhjælpsarbejderes sikkerhed og ECHO's indsats over for behovene hos bestemte sårbare grupper i nødsituationer) er blevet udskudt fra 2002 til 2003. Med hensyn til opfølgning medførte evalueringen i 2001 af ECHO's aktiviteter i Sierra Leone, at henstillingerne om en mere effektiv målretning af indsatsen mod kvinder og børn under fem år blev inddraget i den globale plan for 2002. Efter evalueringen af operationerne i Colombia fulgte ECHO henstillingen om at kræve af partnerne, at de følger de logiske rammer for projektforslag. ECHO's håndbog i evaluering af humanitær bistand blev også ajourført og udsendt i 2002, og ECHO's evalueringsdatabase over ca. 70 evaluatorer blev operationel. 5. Udsigter og fremtidsperspektiver Set i lyset af de tendenser og den udvikling, der er beskrevet i nærværende beretning, vil ECHO fortsat koncentrere sine humanitære operationer om sit kernemandat, dvs. at redde og bevare liv i nødsituationer og i tiden derefter, og vil også fortsat strømline sin interne organisation og procedurer for at sikre rettidig og effektiv tilvejebringelse af humanitær bistand. Som skitseret i ECHO's bistandsstrategi for 2003 vil indsatsen over for kommende humanitære udfordringer være koncentreret om behovsbaserede aktioner, glemte kriser og kvalitativ humanitær bistand. 6. Statistiske bilag Bilag 1 og 2: ECHO's budget i 2002 beløb sig til 537,79 mio. EUR (bilag 1). I alt 798 humanitære kontrakter blev underskrevet i 2002 (bilag 2). Som det ses af bilag 1 var budgetpost B7-210 med 509,745 mio. EUR fortsat hovedfinansieringskilden fulgt af Den Europæiske Udviklingsfonds budget med 17,475 mio. EUR og budgetpost B7-219 med 8 mio. EUR til katastrofeberedskabsforanstaltninger. Endelig blev budgetpost B-210 A med 2,57 mio. EUR anvendt til at dække administrativ forvaltning (f.eks. undersøgelser, uddannelse og informationsaktiviteter). Bilag 3 og 4: Bilag 3 viser den geografiske fordeling af bistanden efter region, mens bilag 4 giver yderligere detaljer om det subregionale plan eller det enkelte land. Bilag 3 viser, at AVS-landene (39 %) og Asien (26 %) fortsat var hovedmodtagere af humanitær bistand i 2002, mens Balkan-støtten var reduceret kraftigt (8 % i 2002 mod 15 % i 2001). Bilag 5 og 6: Bilag 5 viser fordelingen af underskrevne kontrakter på gennemførelsespartnerne, mens bilag 6 indeholder en yderligere rubricering af disse kontrakter i partnerkategorier og efter partnernes nationalitet. Nogle af kontrakterne vedrører gennemførelse af afgørelser fra tidligere år. Det samlede budget i bilag 6 er derfor højere end det faktiske budget for 2002. De større kontraktpartnere i 2002 var ngo'er (62 %) fulgt af FN-organisationerne (27 %). Som i 2001 fik FN's organisationer altså mere end en fjerdedel af ECHO's samlede midler at arbejde med. Inden for FN-systemet var de vigtigste partnere UNHCR (10,2 %), WFP (8 %) og UNICEF (4,7 %). Bilag 7: Tabellen i bilag 7 giver et overblik over projekter finansieret over gavebistandsfaciliteten. Fire projekter omhandlede sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med internationale humanitære aktiviteter (252 260 EUR), mens fire andre drejede sig om professionel og finansiel kapacitetsopbygning (307 700 EUR). På kommunikationsområdet blev der givet ECHO-midler til 11 projekter (838 840 EUR). Bilag 1: Finansieringsafgørelser for EU's humanitære bistand pr. finansieringskilde >TABELPOSITION> Bilag 2: Kontrakter om humanitær bistand 1998-2002 // Antal underskrevne kontrakter 1998 // 1 004 1999 // 1 068 2000 // 926 2001 // 898 2002 // 798 Bilag 3: Geografisk fordeling af finansieringsafgørelserne 2000-2002 >TABELPOSITION> Bilag 4: Finansieringsafgørelser for humanitær bistand pr. region i 2002 Land/subregion Afgørelser i mio. EUR AFRIKA, VESTINDIEN, STILLEHAVSOMRÅDET 211,150 Angola 12,000 Burkina Faso, Tchad 0,175 Burundi 17,500 Vestindien/Stillehavet 0,605 Congo (Den Demokratiske Republik) 38,100 Côte d'Ivoire 1,500 ECHO Flight 8,400 Eritrea 1,750 Etiopien 7,750 Gabon 0,300 Kenya 2,500 Madagaskar 1,000 Malawi 1,500 Senegal 0,750 Sierra Leone, Guinea og Liberia 19,000 Somalia 4,500 Det sydlige Afrika 30,000 Sudan 18,000 Tanzania 27,000 Uganda 2,120 UNHCR (Afrika) 11,000 Zambia 3,000 Zimbabwe 2,000 Andre 0,700 ØSTEUROPA/NIS 83,500 Armenien og Georgien 2,500 Nordlige Kaukasus (Tjetjenien-krisen) 28,000 Tadsjikistan 10,000 Det vestlige Balkan (Serbien, Kosovo og FYROM) 43,000 MELLEMØSTEN, NORDAFRIKA 63,930 Irak 13,000 Mellemøsten (Palæstina) 35,000 Saharanske flygtninge 14,340 Yemen 1,590 // Land/subregion Afgørelser i mio. EUR ASIEN 137,969 Afghanistan/Pakistan/Iran 73,254 Cambodja 5,500 Kina/Tibet 4,450 Østtimor 1,935 Indien 5,000 Indonesien 3,540 Laos 1,130 Myanmar/Burma 3,500 Nepal/Bhutan 3,675 Nordkorea 21,025 Sri Lanka 8,300 Thailand 5,465 Vietnam 1,195 LATINAMERIKA 19,646 Bolivia, Peru 1,300 Brasilien 0,350 Mellemamerika (El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua) 5,028 Colombia 9,200 Cuba 0,600 Ecuador 1,248 Mexico 1,000 Paraguay 0,920 DIPECHO 8,000 Det Andinske Fællesskab 1,640 Sydøstasien og Mellemamerika 6,360 ANDEN FINANSIERING 13,595 ECHO's felteksperter 8,000 Gavebistand til uddannelse og undersøgelser 1,800 Information 1,350 Evaluering 1,000 Andet 1,445 I ALT 537,790 Bilag 5: Fordeling af kontrakter på gennemførelsespartnere EU's humanitære bistand i 2002 pr. gruppe af partnere (kontraktunderskrivelsesår) EU-organisationer // 1,5 % Statslige organisationer // 0,5 % Internationale organisationer // 7,3 % Ikke-statslige organisationer // 62,2 % FN-organisationer // 27,0 % Andre // 1,5 % Bilag 6: ECHO-kontrakter pr. partnerkategori og efter partnerens nationalitet i 2002 (kontraktunderskrivelsesår) >TABELPOSITION> Bilag 7: Projekter finansieret via gavebistandsfaciliteten 2002 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>