BERETNING FRA KOMMISSIONEN (Kontoret for Humanitær Bistand - ECHO)[1] - Årsberetning for 2001

[1] I overensstemmelse med artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand.

RESUMÉ

Den globale katastrofesituation er fortsat en udfordring, som det humanitære samfund skal tage hånd om. Hvad angår naturkatastrofer, fortsætter den generelle tendens i retning af hyppigere og mere ødelæggende katastrofer, som forværrer de demografiske ændringer, miljøforringelsen, ændringerne i arealanvendelsen og andre faktorer, særligt i de mindst udviklede og konflikthærgede lande. I 2001 var de mest betydningsfulde begivenheder med humanitære konsekvenser jordskælvene i El Salvador og Indien, oversvømmelserne i Indien og tørken i Centralasien.

Den globale situation med hensyn til menneskeskabte katastrofer er fortsat alarmerende. Antallet af krige og voldelige kriser er steget til 38 ved udgangen af 2001. Omstændighederne forværres i nogle regioner af konsekvenserne af naturkatastrofer og ugunstige klimatiske fænomener. Den generelle stabilisering af Balkan har - trods nye spændinger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - gjort det muligt for ECHO at mindske sin indsats, men der er fortsat områder, der giver anledning til alvorlig bekymring, herunder det nordlige Kaukasus og Afghanistan. Afrika lider fortsat under omfattende og langvarige humanitære katastrofer med et bredt krisebælte, der spænder tværs over kontinentet fra Sudan i det nordøstlige område til Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og De Store Søer i centrum og videre til Angola i det sydvestlige område.

ECHO's svar på de humanitære kriser i 2001 bestod i at bevilge i alt 543,7 mio. EUR til finansiering af humanitære projekter i over 60 lande. Hvad angår den regionale fordeling af midler, var AVS-landene med et beløb på i alt 173,320 mio. EUR (33%) den største modtager af humanitær bistand fra EF. I Afrika fandt den mest omfattende krise fortsat sted i De Store Søers område, og der blev bevilget 35 mio. EUR til DRC, 32 mio. EUR til burundiske flygtninge i Tanzania og 20 mio. EUR til Burundi selv. Bistanden til Vestbalkan faldt i forhold til sidste år (16% nedgang) som følge af stabiliseringen i regionen. Serbien var dog fortsat ECHO's største interventionsområde, især på grund af det store antal flygtninge og internt fordrevne. Støtten til Asien voksede en anelse og nåede op på 20% (2000: 16%). Siden begyndelsen af 2001 har ECHO ydet humanitær bistand for næsten 54,7 mio. EUR til Afghanistan og dets nabolande. Ud af disse midler var 23,4 mio. EUR blevet bevilget før den 11. september.

Med hensyn til partnertype var de tre største partnergrupper EF-ngo'er (62,5% af ECHO-midlerne blev kanaliseret gennem disse), FN (26,5%) og andre internationale organisationer (7,9%). Med UNHCR (8,6%) og WPF (7,25%) som ECHO's vigtigste partnere steg FN's finansieringsandel betydeligt fra 19% til 26,5% i 2001.

I 2001 fortsatte ECHO med at gennemføre anbefalingerne i den såkaldte "artikel 20-evaluering" som led i den generelle reform. Der er opnået betydningsfulde resultater på adskillige områder, bl.a. klarlægning af ECHO's mandat, primært hvad angår dets rolle i sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD), forbedring af ECHO's forbindelser med FN og gennemførelse af dets administrative reform. Den nye primære nødhjælpsprocedure trådte in kraft i juni 2001 og giver ECHO mulighed for at organisere omgående afsendelse af bistand i samarbejde med dets partnere kun få timer efter, at der brudt en krise ud.

1. GENEREL POLITISK RAMME

I 2001 fortsatte ECHO med at gennemføre anbefalingerne i den såkaldte "artikel 20-evaluering" [2] som led i den generelle reform. Der er opnået betydningsfulde resultater på adskillige områder, bl.a. klarlægning af ECHO's mandat, primært hvad angår dets rolle i sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD), forbedring af ECHO's forbindelser med FN og gennemførelse af dets administrative reform.

[2] Meddelelse KOM(1999) 468 endelig af 26.10.1999 - "Evaluering af og fremtiden for Fællesskabets humanitære aktiviteter" (artikel 20 i forordning (EF) nr. 1257/96).

ECHO's mandat og rolle i forhold til andre EF-instrumenter på området eksterne forbindelser er blevet yderligere klarlagt med hensyn til dets rolle i den såkaldte gråzone mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD). Som det blev understreget i Kommissionens meddelelse om LRRD, der blev offentliggjort i april 2001 [3], vil ECHO fokusere mere på sit centrale mandat, nemlig at yde øjeblikkelig livsnødvendig hjælp i nødsituationer, mens der i udviklingssamarbejdet skal gøres en større indsats for at afhjælpe gråzonen fra den anden side. For at øge gennemskueligheden og forudsigeligheden udarbejdede ECHO i december 2001 et arbejdsdokument med henblik på at præcisere de generelle kriterier for udfasning og overdragelse. I arbejdsdokumentet blev disse kriterier fastlagt i to trin: 1) Fastlæggelse af skæringspunktet for overgangen fra humanitær bistand til rehabilitering og udvikling, og 2) undersøgelse af de vigtigste kontekstbestemte faktorer, som vil have indvirkning på selve udfasningerne.

[3] Kommissionens meddelelse om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling - en vurdering (KOM 2001 (153) endelig af 23.04.2001)

I 2001 udviklede ECHO desuden også en metode for bedre definition af glemte kriser som et supplement til de forskellige afdelingers kvalitative vurdering for at identificere sådanne kriser. Dette omfatter også ustabile situationer efter kriser, hvor andre donorer kan være uvillige til at involvere sig i kortsigtede rehabiliteringsforanstaltninger på grund af de høje risici eller de destabiliserende virkninger, som kan opstå, hvis det opfattes som om, de pågældende donorer ikke er upartiske. Identifikationen af "glemte kriser" er primært baseret på en analyse af mediernes omtale og andre donorers dækning af behov. De kriser, der således blev identificeret i 2001, var Angola, Vestsahara og det nordlige Kaukasus (Tjetjenien). ECHO ydede i overensstemmelse med sin strategiske indfaldsvinkel betydelige midler til de befolkningsgrupper, der var berørt af disse "glemte kriser".

ECHO forbedrede i 2001 sin behovsvurderingsmetode for at være bedre i stand til at prioritere sine aktiviteter om de områder, hvor de humanitære behov er størst. Analysen er som et supplerende instrument baseret på samlede data om relevante indikatorer (sårbarhed, flygtninge, internt fordrevne, dødelighedstal osv.). Dette planlægningsredskab giver mulighed for sammenligninger på tværs af landene for at supplere de indgående analyser, der foretages af ECHO's afdelinger og eksperter for de pågældende lande, lokale partnere og andre donorer (f.eks. UNCAPS). Det omfatter en samling primære statistiske data om kritiske indikatorer for humanitære behov for ca. 130 lande, inddelt i grupper med henholdsvis store, mellemstore og mindre behov. ECHO har med denne metode kunnet demonstrere, at langt størsteparten af dets tiltag rent faktisk fokuserer på områder med meget store behov.

Som led i den generelle reform fortsatte ECHO med at gennemføre anbefalingerne i den såkaldte "artikel 20-evaluering". De fokuserede navnlig på omstrukturering af ECHO's interne organisation og arbejdsmetoder, forbedring af ECHO-foranstaltningernes effektivitet og udvikling af instrumenter til at måle output og resultater. ECHO har også iværksat en revision af sine interne procedurer med henblik på at lette og fremskynde beslutningstagningsprocessen og samtidig opretholde et passende kontrolniveau.

Den pakke af foranstaltninger, Kommissionen vedtog i november 2000 vedrørende en forenkling af procedurerne, gav ECHO mulighed for at etablere en hurtig beslutningstagningsprocedure ("primær nødhjælpsafgørelse"). Dette har sat ECHO i stand til at finansiere projekter inden for 24 - 72 timer efter en pludselig indtruffet katastrofe. Den nye procedure blev formelt vedtaget i juni 2001 og er blevet afprøvet med succes efter jordskælvet i Peru, oversvømmelsen i Algeriet, cyklonen Iris i Belize og den seneste krise i Afghanistan.

For at opnå en hurtig varsling og reaktion er det i den kontekst væsentligt at råde over adækvat information. ECHO har derfor udviklet et web-baseret kriseinformationssystem med daglig opdateret information om både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Sammen med Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) har ECHO også lanceret et projekt med digitalt kortarkiv (DKA), som forsyner ECHO med kartografisk materiale og GIS-baseret støtte til beslutningstagning. Begge instrumenter blev udformet for at lette ECHO's daglige aktiviteter og planlægningsproces.

Desuden begyndte ECHO at udvikle et nyt lokalt informationssystem, det såkaldte HOLIS-projekt ("Humanitarian Office Local Information System"). Dette system vil sammenkøre de eksisterende informationssystemer som f.eks. ECHO's kontraktdatabase HOPE med avancerede forvaltningssystemer, som er ved at blive udviklet.

2. OVERSIGT OVER OPERATIONER

ECHO's reaktion på humanitære kriser fulgte nøje den globale humanitære situation i 2001. Hvad angår naturkatastrofer, fortsætter den generelle tendens i retning af hyppigere og mere ødelæggende katastrofer. De demografiske ændringer, miljøforringelsen, ændringerne i arealanvendelsen og andre faktorer forværrer disse katastrofers alvorlige konsekvenser i hele verden, særligt i de mindst udviklede og konflikthærgede lande. De mest betydningsfulde begivenheder med humanitære konsekvenser var jordskælvene i El Salvador og Indien, oversvømmelserne i Indien og tørken i Centralasien.

Den globale situation med hensyn til menneskeskabte katastrofer er fortsat alarmerende. Forskellige forskningsinstitutioner anslår, at der siden 1991 er omkommet 2,2 mio. mennesker under konflikter. Antallet af krige og voldelige kriser er steget fra 27 i 1997 til 31 i 1998 og til 38 ved udgangen af 2001 [4]. I 2001 lå det samlede antal flygtninge stadig på ca. 11,7 millioner. I det globale projekt for internt fordrevne anslås det, at der ved udgangen af 2001 var 25 millioner internt fordrevne. [5] Omstændighederne forværres i nogle regioner af konsekvenserne af naturkatastrofer og ugunstige klimatiske fænomener. Den generelle stabilisering af Balkan har gjort det muligt for ECHO at mindske sin indsats, men områder som f.eks. det nordlige Kaukasus og Afghanistan, giver fortsat anledning til alvorlig bekymring. Afrika lider fortsat under omfattende og langvarige humanitære katastrofer med et bredt krisebælte, der spænder tværs over kontinentet fra Sudan i det nordøstlige område til Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og De Store Søer i centrum og videre til Angola i det sydvestlige område.

[4] Heidelberg Institute for International Conflict Research (HIIK), Annual Conflict Barometer: http://www.conflicts.com/hiik/frame_en.html. Se også CRED http://www.cred.be og SIPRI http://www.sipri.se/.

[5] Kilder: UNHCR Basic Facts, http://www.unhcr.ch/cgi-bin/texis/vtx/home-page=basics. UNHCR: Global Refugee Trends January - June 2001 (14 September 2001). IFRC World Disasters Report 2001. U.S. Committee. for Refugees: World Refugee Survey 2001: http://www.refugees.org/world/statistics/wrs01_table5.htm. Global Overview of the Global IDP project: http://www.idpproject.org/global_overview.htm.

ECHO's indsats i forbindelse med humanitære kriser i 2001 beløb sig til i alt 543,7 mio. EUR. For at finansiere humanitære projekter i over 60 lande blev der undertegnet 1031 kontrakter (herunder kontrakter til implementering af afgørelser truffet i 2000 ). Hvad angår den regionale fordeling af midler, var AVS-landene med et beløb på i alt 173,3 mio. EUR (33%) den største modtager af humanitær bistand fra EF. Bistanden til de vestlige Balkanlande faldt i forhold til 2000, hvilket skyldtes stabiliseringen i regionen; derimod var der en mindre stigning i bistanden til Asien.

ECHO's vigtigste partnergruppe er fortsat EF-ngo'er (62,5% af ECHO-finansieringen blev implementeret gennem disse). Med UNHCR (8,6%) og WPF (7,25%) som ECHO's vigtigste partnere steg finansieringen til FN til 26,5% i 2001 (mod 19,2% i 2000). Andre internationale organisationer, herunder ICRC og IFRC, modtog 7,9%.

2.1. AFRIKA, VESTINDIEN OG STILLEHAVET

I 2001 var AVS-regionen, som modtog i alt 173,32 mio. EUR, den største modtager af humanitær bistand fra ECHO. I Afrika fandt den mest omfattende krise fortsat sted i De Store Søers område, og der blev bevilget 35 mio. EUR til DRC, 32 mio. EUR til burundiske flygtninge i Tanzania og 20 mio. EUR til Burundi selv. Desuden fik hundrede tusinde flygtninge, internt fordrevne og lokale sårbare befolkningsgrupper i hele kontinentet livsnødvendig nødhjælp fra ECHO's partnere under yderst vanskelige forhold.

Selvom den politiske udvikling i mange modtagerlande giver anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt der i nær fremtid er udsigt til en langsigtet forbedring af den humanitære situation, kan der dog ses en række positive tegn (f.eks. stabiliseringen i Vestafrika).

ECHO formåede at forbedre sin bistand til AVS-modtagerlandene ved at stille størsteparten af midlerne til rådighed i begyndelsen af 2001, således at der hurtigt kunne reageres og finjusteres på strategien i årets løb.

2.1.1. Afrikas Horn og Østafrika

Sudan har siden 1983 lidt under en langvarig borgerkrig mellem Sudans regering og væbnede oppositionsgrupper, som kontrollerer mange af de sydlige områder. De alvorligste konsekvenser af den langvarige konflikt er mange dødsfald, fordrevne og en sårbar befolkning samt vedvarende afbrydelser eller mangel på basistjenester som f.eks. sundhed, uddannelse og infrastruktur. Dertil kommer, at gentagne tørker og oversvømmelser, som mindsker fødevaresikkerheden, samt fortsat forekomst af en række sygdomme yderligere forværrer den dramatiske situation. Desværre har fredsforhandlingerne endnu ikke givet mærkbare resultater. ECHO bidrog i 2001 med en samlet plan for Sudan, som udløste 15 mio. EUR til finansiering af projekter på en lang række områder som f.eks. sundhed, ernæring, fødevaresikkerhed, vand og sanitet, nødhjælp og beredskab samt transportstøtte og koordination og sikkerhed for det humanitære personale. Desuden blev der frigivet 2 mio. EUR i løbet af 2001 til bekæmpelse af den alvorlige tørke, som ramte store områder i Nord og isolerede områder i Syd. De største hindringer for gennemførelsen af projekter i Sudan sidste år var den alvorlige mangel på sikkerhed og adgangsrestriktionerne på grund af militære aktiviteter samt sæsonbetingede klimatiske forhold og ringe infrastruktur.

Efter den altødelæggende tørke, som ramte store dele af det sydøstlige Etiopien, opretholdt ECHO sin tilstedeværelse i landet. Den samlede plan for 2001, med et budget på 6,7 mio. EUR, fokuserede på tre humanitære områder, hvoraf støtte til genoprettelse af situationen efter tørken i kvægnomadeområderne var den vigtigste komponent. Gennem kombinerede husdyrprogrammer og rehabilitering af vandforekomster ydede ECHO støtte til kvægnomadernes genoprettelse af deres eksistensgrundlag efter flere års tørke og forbedring af deres beredskab med henblik på fremtidige katastrofer. De aktiviteter, der fremmes gennem nogle af disse programmer, er udvalgt til yderligere finansiering fra andre af Kommissionens instrumenter. Desuden støttede ECHO inden for rammerne af den samlede plan UNHCR's indsats for, at flygtninge fra Etiopien kunne vende tilbage til Somalia, og finansierede en basisrehabilitering til fordel for befolkningsgrupper i Tigray, som var blevet drevet på flugt på grund af krigen. Foruden de aktiviteter, der blev finansieret som led i den samlede plan, ydede ECHO også med en tildeling på 2,5 mio. EUR bistand i forbindelse med en nødsituation som følge af et omfattende udbrud af meningitis.

I Eritrea fortsatte ECHO sin humanitære støtte til foranstaltninger til fordel for sårbare befolkningsgrupper, der var ramt af den nylige grænsekrig. Så længe de mange personer, der var fordrevet på grund af krigen, befandt sig i lejre, blev ECHO-midlerne ydet til at støtte dem med forsyning af rent vand, nødly, sundhedstjenester og non-food-artikler. Efter at der i maj 2001 blev oprettet en midlertidig sikkerhedszone langs grænsen til Etiopien, vendte de fleste af de ca. 300 000 internt fordrevne tilbage til deres landsbyer. ECHO ydede midler til at lette de internt fordrevnes tilbagevenden gennem rehabilitering af vandinstallationer, sundhedsfaciliteter og leverancer af non-food-artikler. For at hjælpe de tilbagevendende befolkningsgrupper med at overvinde risiciene for miner i deres områder, finansierede ECHO mineafmærknings- og mineoplysningsprogrammer. Desuden iværksatte ECHO et ernæringsovervågningssystem i store del af landet, herunder også en del af de tørkeramte områder. ECHO ydede også bistand til UNHCR til støtte for dets repatriering af eritreiske flygtning fra Sudan, som startede i maj 2001. Der blev stillet i alt 7 mio. EUR til rådighed i 2001.

Somalia er især i de centrale og sydlige områder hærget af borgerlige uroligheder og meget stor usikkerhed, som har gjort det yderst vanskeligt for internationale hjælpeorganisationer at gennemføre humanitære bistandsprojekter.

ECHO fortsatte med at støtte projekter inden for sundhed og ernæring samt rehabilitering af vandforekomster for et beløb på i alt 1,7 mio. EUR. Kommissionen besluttede desuden at videreføre ECHO Flight-tjenesten på Afrikas Horn, som betjener en lang række forskellige humanitære projekter og udviklingsprojekter i Somalia. Denne tjeneste til Somalia kostede dette år 8,4 mio. EUR.

ECHO fortsatte sine aktiviteter med henblik på at mindske konsekvenserne af tørken i Kenya, som ramte landets nordlige del. Gennem støtte til husdyrprogrammer og rehabilitering af vandkilder bistod ECHO kvægnomadebefolkningen med at genoprette situationen efter tørken. I 2001 blev der stillet i alt 4,6 mio. EUR til rådighed for Kenya.

2.1.2. Det sydlige Afrika

Selvom der herskede en generel forventning om, at de social indikatorer i Angola ville blive bedre i 2001 efter en række første positive resultater i 2000, og at mange afhængige befolkningsgrupper vil kunne opnå fødevaresikkerhed, blev de generelle humanitære forhold værre og borgerkrigen fortsatte. I 60% af de områder, der huser internt fordrevne personer, er der stadig ingen humanitære organisationer til stede, og FN skønner, at mindst 500 000 angolanere lider under et desperat fødevarebehov. De farlige forhold gjorde det fortsat vanskeligt for de humanitære organisationer at udføre deres arbejde, idet den største hindring var mangelen på adgang til udsatte befolkningsgrupper, som havde brug for hjælp.

I 2001 videreførte ECHO sit nødhjælpsfokuserede program, med vægt på kortsigtede nødhjælpsaktioner til fordel på de mest sårbare befolkningsgrupper. Der blev gennemført foranstaltninger for en værdi af 9 mio. EUR til støtte for nødhjælpsprojekter, der omfattede sundhed, ernæring, nødhjælp, beskyttelse og lufttransport for at sikre vareleverancer til brug for humanitære aktioner.

ECHO havde til hensigt at udfase sine foranstaltninger i Mozambique i begyndelsen af 2001, og ved udgangen af 2000 var overdragelsen til andre af Kommissionens instrumenter for mere langsigtede rehabiliteringsprojekter i gang. I februar 2001 opstod der imidlertid omfattende oversvømmelser i den centrale del af Mozambique, som berørte provinserne Zambezia, Sofala, Tete og Manica. Det anslås, at over 320 000 mennesker blev berørt og mange af dem evakueret til midlertidige lejre. Disse oversvømmelser dækkede et større område end i 2000, ramte de fattigste dele af Mozambique og indtraf på et tidspunkt, hvor Mozambique endnu ikke var kommet helt på fode efter de foregående års ødelæggelser.

Fra april til juli 2001 traf Kommissionen to afgørelser, hvorved der blev bevilget 2,84 mio. EUR til humanitær bistand til ofrene for oversvømmelserne. Interventionerne omfattede distribution af levnedsmidler, leverancer af medicin og non-food-artikler (såsom midlertidige nødly og tæpper), vand- og sanitetsprojekter og distribution af såsæd og redskaber.

2.1.3. Centralafrika

Selvom der var nogen politisk fremgang efter mordet på Laurent-Désiré Kabila i januar, forblev Den Demokratiske Republik Congos (DRC) territorium opdelt mellem grupper, der fik opbakning fra nabolande, som forfulgte rivaliserende strategiske og økonomiske mål. Desuden var den østlige del af landet fortsat voldsomt destabiliseret af et væld af væbnede militser. En række undersøgelser bekræftede, at dødelighedstallene var katastrofale og primært skyldtes svigtende levnedsmiddelproduktion og manglende adgang til grundlæggende sundhedspleje. Efter årtier med dårlig forvaltning under det tidligere styre, som nu er forværret af to på hinanden følgende borgerkrige, er tilstanden hos befolkningen i almindelighed knap nok bedre end blandt DRC's ca. 3 millioner internt fordrevne. Derfor var ECHO's samlede plan med et budget på 35 mio. EUR koncentreret om primær sundhedspleje i en tredjedel af landet og et integreret ernærings- og fødevaresikkerhedsprogram med sigte på de mest trængende befolkningsgrupper. I september blev der gennemført en uafhængig evaluering, hvori det blev konkluderet, at disse mål i det store og hele var opfyldt, men at usikkerhed og adgang i almindelighed fortsat var de største problemer, som det humanitære samfund var konfronteret med.

Siden 1993 har Burundi lidt under en borgerkrig, som har gjort befolkningen yderst sårbar. Konflikten, som især er politisk, men også har en stærk etnisk komponent, står mellem tutsier og hutuer, som i nogle tilfælde har dannet væbnede grupper. I august 2000 blev der undertegnet en fredsaftale mellem de vigtigste politiske kræfter i Burundi med undtagelse af to væbnede oprørsgrupper. Den 1. november 2001 blev der dannet en overgangsregering. Krigen fortsætter imidlertid, da der endnu ikke er gennemført nogen våbenhvile, og udsigterne til forhandlinger er i øjeblikket dystre. Burundi er også direkte berørt af krisen i nabolandet Den Demokratiske Republik Congo (DRC).

Krisen har resulteret i omfattende intern fordrivelse af befolkningen, og en halv million burundiere er flygtet til Tanzania. I Burundi er der stadig en million mennesker, som anses for at være yderst sårbare og afhængige af humanitær bistand. En uhørt malariaepidemi forvoldte i slutningen af 2000 og begyndelsen af 2001 landet stor skade og blev efterfulgt af en omfattende underernæringskrise. ECHO og dets partnere har i 2001 taget fat om presserende humanitære behov på områderne sundhed, ernæring og fødevaresikkerhed for et beløb på i alt 20 mio. EUR, men eftersom sikkerhedssituationen ikke er blevet bedre, er der fortsat store udækkede behov.

Tanzania huser stadig en af kontinentets største flygtningepopulationer, idet 350 000 burundiske, 120 000 congolesiske og 25 000 rwandiske flygtninge lever i lejre i de vestlige provinser. ECHO bidrog i 2001 med over 32 mio. EUR til det tanzaniske flygtningeprogram gennem FN og Røde Kors og tegnede sig således for en tredjedel af den samlede humanitære bistand, der blev ydet til flygtninge i dette land.

2.1.4. Vestafrika

Situationen i Sierra Leone er i løbet af 2001 blevet bedre, idet fredsprocessen er skredet fremad. Ved slutningen af nedrustnings- og demobiliseringsprocessen var der registreret ca. 45 000 tidligere kombattanter. UNAMSIL's fredsbevarende tropper har gradvis trængt ind i de RUF-kontrollerede områder, som der ikke har været adgang til i næsten et årti. ECHO har i disse nyligt tilgængelige områder støttet nødhjælpsinterventioner, som har gavnet både internt fordrevne, hjemvendende personer og den fastboende befolkning. De prioriterede sektorer var fortsat sundhed, vand og sanitet, distribution af basale non-food-artikler og psykologisk hjælp til børn, der havde lidt mén på grund af de kæmpende styrker (børnebeskyttelse). ECHO's bidrag til Sierra Leone beløb sig i 2001 til i alt 12,2 mio. EUR. Resultatet af det forestående præsidentvalg, der finder sted i maj 2002, vil være afgørende for, om landet går en fredelig fremtid i møde.

Indtil marts 2001 var der i de flygtningeramte områder i det sydvestlige Guinea kraftige kampe mellem Guineas militær og forskellige væbnede grupper med base i Sierra Leone og Liberia. Dette førte til forflyttelse og senere genanbringelse af op til 70 000 flygtninge i nye lejre længere inde i landet, mens 75 000 flygtninge vendte tilbage til Sierra Leone (nogle gennem det farlige RUF-område). ECHO ydede 7,9 mio. EUR til flygtninge, internt fordrevne og lokale sårbare befolkningsgrupper i Guinea, idet der blev fokuseret på sundhed, vand/sanitet, nødly og fødevaresikkerhed. ET andet vigtigt aktivitetsområde var særlig støtte til krigsramte børn.

2.2. CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE, NIS-LANDE

2.2.1. Det vestlige Balkan

Det vestlige Balkans genoprejsning fra Kosovo-krisen i 1999 fortsatte i 2001, selvom konflikten i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) overskyggede forbedringen i den generelle humanitære situation. I 2001 var ECHO fortsat til stede i fem lande og enheder i regionen (Serbien, Montenegro, Kosovo, FYROM og Albanien) med et budget på 83,05 mio. EUR. Faldet i forhold til de to foregående år afspejler den forbedrede humanitære situation og den voksende anvendelse af andre af Kommissionens instrumenter.

ECHO's indsats i de vestlige Balkanlande forfulgte tre mål: at dække de nye humanitære behov som følge af FYROM-krisen, at fortsætte arbejdet med at opfylde de grundlæggende humanitære behov hos flygtninge, internt fordrevne og sårbare sociale tilfælde og at fremme processen med sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling ved at støtte overgangen til genopbygning og mere langsigtet udvikling samt at styrke støttemodtagernes evne til at klare sig selv.

I Kosovo afsluttede ECHO hovedparten af en af sine største humanitære operationer og bevægede sig fra en ren nødhjælpsintervention over mod rehabilitering, som endelig førte til en vellykket overgang hen imod en mere strukturel udviklingsproces. I juni 1999, da Kosovo-flygtningene startede på at vende hjem, tog ECHO sig af presserende humanitære behov og stillede fødevarer, medicinsk bistand og nødly til rådighed for over 22 000 hjemvendende familier. I 2000 fortsatte ECHO med at dække de basale behov hos de mest sårbare grupper og støttede samtidig de første genopbygningsskridt (inden for uddannelse og sundhed, gennem rehabilitering af vandforsyning og ved at støtte selvforsyningsprojekter). I 2001 lykkedes det for ECHO at afslutte sine tidligere intervention, og det fortsatte med at støtte UNHCR's beskyttelses- og bistandsarbejde til fordel for mindretal. Desuden ydede ECHO grundlæggende bistand til flygtningene fra FYROM (72 000, da krisen var på sit højeste) og deres værtsfamilier.

Serbien var fortsat ECHO's største interventionsområde. De politiske ændringer i Serbien og den reformvenlige regering har tiltrukket langsigtet strukturel bistand fra donorerne, herunder Kommissionen, hvilket fremgår af den vellykkede donorkonference om den tidligere republik Jugoslavien, som blev afholdt i Bruxelles i juni 2001. De humanitære behov er dog stadig betydelige i Serbien, især på grund af det store antal flygtninge og internt fordrevne (næsten 600 000). I øjeblikket er udsigterne til, at de internt fordrevne kan vende hjem, stadig dystre, men der er dog udsigt til varige løsninger på flygtningeproblemet - primært integration, men også repatriering. ECHO's program i 2001 tog fortsat sigte på at opfylde basisbehov og samtidig søge at finde mere varige løsninger, f.eks. fremme af repatriering (juridisk information, besøg på stederne) og støtte til privat indkvartering af flygtninge som et mere værdigt alternativ til et liv i kollektive centre.

I Montenegro og Albanien er de humanitære behov som følge af Kosovo-krisen praktisk taget blevet fuldstændigt dækket. I Montenegro fokuserede ECHO på at dække vinterbehovene og mindske modtagernes afhængighed af humanitær bistand ved at finansiere selvforsyningsaktiviteter. I Albanien, som er et af Europas fattigste lande, blev der fokuseret på at konsolidere de tidligere interventioner på områderne sundhed og vand og sanitet med henblik på at lette overgangen til en udviklingsproces.

I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) var der i 2001 åben konflikt mellem de etniske albanske væbnede grupper og de makedonske væbnede styrker. Konflikten eskalerede gentagne gange i det første halvår og resulterede i flere bølger af befolkningsfordrivelser internt og ud af landet, særligt til Kosovo. Det internationale samfund, specielt EU, indtog en proaktiv holdning med hensyn til politisk mægling, genopbygningsbistand (gennem Den Hurtige Reaktionsmekanisme og CARDS-programmet for 2001) samt humanitær bistand. ECHO ydede i nøje overensstemmelse med sit mandat fødevarehjælp til alle internt fordrevne og sårbare hjemvendte personer og anden form for bistand til værtsfamilierne og de internt fordrevne og finansierede desuden nødrehabilitering af skoler og sundhedscentre, der blev ødelagt under konflikten, med henblik på at lette de internt fordrevnes tilbagevenden. Siden konfliktens start blev der etableret en tæt koordination mellem Kommissionens tjenestegrene, som gjorde det muligt at fordele opgaverne mellem Kommissionens forskellige instrumenter, således at man undgik både overlapninger og huller. ECHO fokuserede på umiddelbare humanitære behov, mens der under Den Hurtige Reaktionsmekanisme blev taget fat om de mere langsigtede behov som f.eks. genopbygning af boliger. Trods nogen positiv udvikling efter indgåelsen af en rammeaftale mellem de politiske ledere fra begge etniske grupper og godkendelsen af forfatningsændringer i november, var den politiske proces ved udgangen af 2001 stadig skrøbelig.

2.2.2. De Nye Uafhængige Stater (NIS)

Den generelle humanitære situation i De Nye Uafhængige Stater (NIS) er i 2001 ikke blevet væsentligt bedre. Selv om der i mange NIS-lande er gjort forsøg på at iværksætte økonomiske reformer, der har resulteret i en vis forbedring i deres generelle økonomiske situation (især i Den Russiske Føderation), er der endnu ikke opnået nogen konkrete resultater, hvad angår den almindelige befolknings levevilkår. Der var tværtimod en tendens til, at de offentlige udgifter til sundheds- og socialsektoren reduceres med det resultat, at hospitalsudstyret forældes og at befolkningen finder det stadig vanskeligere at få adgang til en fyldestgørende sundhedspleje. De samfundsgrupper, der er hårdest ramt, er store familier, ældre og handicappede, som lider alvorligt under konsekvenserne af den vedvarende forringelse af den generelle økonomiske situation (dvs. fortsat inflation, betydeligt fald i realkøbekraften og månedlange forsinkelser i betalingen af lønninger, pensioner og offentlige ydelser). Deres overlevelsesmekanismer er praktisk taget udtømte.

Det er tydeligt, at de problemer, der har ført til den vanskelige humanitære situation hos de mest sårbare befolkningsgrupper, er af strukturel art. Dette gør det vanskeligt at begrunde ECHO's indsats, navnlig i lyset af at ECHO's nyfokusering på sit centrale mandat. I betragtning af ovennævnte omstændigheder og den utilstrækkelige udnyttelse af et andet af Kommissionens instrumenter, som er bedre egnet til dette formål, fortsatte ECHO imidlertid med at tildele midler i 2001, om end i begrænset omfang. Det udtrykkelige mål har været at lette den vanskelige situation, de mest sårbare befolkningsgrupper befandt sig i. Derfor havde de finansierede foranstaltninger klart definerede mål, således at de kunne nå ud til vel identificerede særligt udsatte grupper (f.eks. børn i institutioner, isolerede ældre, store familier).

I overensstemmelse med ECHO's fornyede fokusering på sit grundlæggende mandat videreførte ECHO en gradvis udfasning i Belarus, Moldova og Ukraine samt i det sydlige Kaukasus (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien) og det centrale Asien (Kirgisistan, Kasakhstan, Turkmenistan og Usbekistan). Da den afghanske krise ikke bredte sig, var det ikke nødvendigt med nogen interventioner i de centralasiatiske lande Kirgisistan, Kasakhstan, Turkmenistan og Usbekistan.

ECHO fortsatte sin gradvise nedfasning i Tadsjikistan med en yderligere reduktion (til 10 mio. EUR) af finansieringen under den samlede plan af fødevare-, sundheds- og vandprogrammer i landet. Der blev bevilget 2 mio. EUR som nødhjælp til mindre fødevaresikkerhedsprogrammer med sigte på at mindske de umiddelbare negative konsekvenser af det andet år med alvorlig tørke. ECHO's engagement vil, selvom det bliver i mindre målestok, formodentlig skulle videreføres på kort sigt, indtil situationen efter konflikten er stabiliseret, tørken ikke længere har så omfattende humanitære følger og Europa-Kommissionens og medlemsstaternes langsigtede udviklingsinstrumenter atter sættes i kraft eller optrappes. Den øgede internationale opmærksomhed om Centralasien sammen med krisen i Afghanistan viser sig i den forbindelse at fungere som katalysator, i det mindste til en vis grad.

I Den Russiske Føderation er den seneste væbnede konflikt i Tjetjenien, som brød ud i slutningen af 1999, stadig ikke løst. Det har ført til omfattende fordrivelse af befolkningen i det nordlige Kaukasus og skabt betydelige humanitære behov. Imidlertid er det internationale samfunds bestræbelser på at hjælpe med at imødekomme disse behov ofte blevet forhindret af ekstremt vanskelige arbejdsforhold, navnlig i selve Tjetjenien. De internationale bistandsorganisationer havde forventet en mere samarbejdsvillig attitude fra de russiske myndigheders side, dvs. ventet, at de ville lette adgangen i stedet for at hindre distributionen af bistand til den tjetjenske befolkning. De internationale humanitære organisationer, der forsøger at arbejde i Tjetjenien, er blevet konfronteret med et temmelig omstændigt og utilregneligt ""adgangs- og arbejdstilladelsessystem" samt mangel på tilstrækkelige sikkerhedsgarantier, til trods for russiske løfter om at samarbejde med EF-finansierede bistandsoperationer. ECHO-finansieringen bidrog bl.a. til at yde fødevarehjælp til 230 000 internt fordrevne og sårbare personer i Tjetjenien (herunder 30 000 skolebørn), forbedre vand- og sanitetsforholdene for ca. 100 000 internt fordrevne og fastboende i Tjetjenien og for 10 000 internt fordrevne i telte og spontane bosættelser i Ingusjetien. ECHO-partnerne ydede støtte i form af primær sundhedspleje til gavn for 40 000 internt fordrevne i lejre i både Ingusjetien og Tjetjenien. Desuden var internt fordrevne, hjemvendende personer og fastboende i hele det nordlige Kaukasus omfattet af ECHO-finansierede beskyttelsesaktiviteter, herunder navnlig retshjælp.

I lyset af de østeuropæiske landes fremadskridende tilnærmelse til EU og forbedringen af deres respektive økonomier samt udviklingen af andre, mere hensigtsmæssige instrumenter til brug for Kommissionen blev der i 2001 ikke allokeret ECHO-midler til foranstaltninger i disse lande.

I 2001 bevilgede ECHO et mindre beløb til at mildne konsekvenserne af den frygtelige vinter, der berørte store dele af landbefolkningen i Mongoliet. Med henblik herpå blev der finansieret foranstaltninger til at hjælpe 40 000 af de mest sårbare personer med grundlæggende fødevareprodukter og landbrugsinput.

2.3. ASIEN, MELLEMØSTEN, NORDAFRIKA OG LATINAMERIKA

2.3.1. Asien

Siden begyndelsen af 2001 har ECHO ydet humanitær bistand for næsten 54,7 mio. EUR til Afghanistan og dets nabolande. Ud af disse midler blev der før den 11. september bevilget 23,4 mio. EUR til bistand til fordrevne personer (medicinske og ernæringsmæssige projekter, opførelse af nødly og vand og sanitet i lejrene) og fødevarerelateret bistand til den fastboende befolkning i landdistrikterne til at imødegå konsekvenserne af den vedvarende tørke.

Siden den 11. september er der under anvendelse af en progressiv strategi blevet kanaliseret yderligere 31,3 mio. EUR gennem flere forskellige ikke-statslige organisationer (ngo) og internationale organisationer med henblik på fortsat at levere fødevarer til de tørkeramte befolkningsgrupper og yde primær bistand til internt fordrevne. Midlerne er også blevet brugt til bistand i forbindelse med krigsofre og mineskader som følge af øgede befolkningsbevægelser, bistand til hjemvendende personer (landbrugsredskaber, såsæd og bygningsmaterialer), minerydning og minekurser vedrørende ny ammunition udlagt af koalitionen, finansiering af logistik som f.eks. transporter og telekommunikation under Verdensfødevareprogrammet (WPF), lufttransport af ngo-personale og humanitær fragt, bidrag til genåbning af et ECHO-kontor i Kabul, styrkelse af koordinationen mellem humanitære aktører og forbedring af det humanitære informationsforvaltningssystem.

Før talibanernes tilbagetrækning i slutningen af november 2001 var det i kraft af det lokale personales vedholdenhed og kompetence muligt at videreføre projekterne trods mangelen på udsendt personale, som kun kunne organisere omstruktureringen af deres baser i Afghanistan for at sikre en kontinuerlig humanitær bistand.

I Indien ydede ECHO i 2001 bistand i forbindelse med to store naturkatastrofer. Der blev ydet bistand til ofrene for jordskælvet i Gujarat i januar, primært til tilrådighedsstillelse af midlertidige nødly såsom telte; der blev også leveret et mobilt felthospital. I juli ydede ECHO fødevarenødhjælp og anden bistand til de mennesker, der var ofre for oversvømmelserne i Orissa. ECHO ydede i alt 14,602 mio. EUR til Indien.

Der blev ydet bistand til et projekt under Internationale Røde Kors Komité i Sri Lanka til at skaffe transport til 900 000 mennesker i Jaffna, der var blevet afskåret fra omverdenen på grund af den igangværende borgerkrig. Man håber, at der næste år vil kunne gøres mere i denne konflikt, som helt sikkert fortjener betegnelsen "glemt krise".

Der blev bevilget 2 mio. EUR til Verdensfødevareprogrammet til bespisning af 150 000 bhutanske flygtninge, som for 10 år siden blev fordrevet til Nepal, og som man siden da ikke har villet modtage i nogen af landene. Uden denne hjælp ville disse flygtning have lidt under en alvorlig mangel på mad.

ECHO er fortsat været stærkt involveret i Østtimor (11,274 mio. EUR), især i projekter til forbedring af vand og sanitet og sundhedstjenester. Nu da landet har opnået en vis grad af stabilitet og der fokuseres mindre på nødhjælp og mere på rehabilitering og udvikling, vil ECHO i 2002 begynde at udfase sine operationer.

I 2001 øgede ECHO sin bistand til Myanmar/Burma (2,0 mio. EUR) gennem sanitets- og sundhedsprogrammer med sigte på internt fordrevne samt et beskyttelsesprogram for fordrevne fanger.

De ECHO-finansierede aktiviteter i Thailand (4,5 mio. EUR) fokuserede på at forbedre leveforholdene i de burmesiske flygtningelejre, også under hensyntagen til de nyankommende flygtninge og de hemmelige flygtninge rundt om lejren.

I Indonesien har ECHO's aktiviteter i 2001 (2,2 mio. EUR) primært bestået i bistand til de befolkningsgrupper, der er berørt af de lokale etniske og religiøse konflikter som i Molukkerne, Vesttimor.

I Filippinerne har ECHO ydet bistand i forbindelse med den igangværende interne konflikt i Mindanao med projekter, som sikrer minimale leveforhold for fordrevne og hjemvendende personer, der er ofre for volden. Ved årets udgang blev der ydet nødhjælp til ofrene for den tropiske storm "Lingling" på øen Negros (bistand på i alt 1,46 mio. EUR).

Selvom Cambodja fortsat er et af de fattigste lande i Sydøstasien, er der i en række provinser gjort tilstrækkelige fremskridt på områder som sundhedspleje, vand og sanitet til, at det nu er muligt at gå fra nødhjælp over til mere langsigtet udvikling. ECHO koncentrerede derfor sin indsats (4,052 mio. EUR) om bistand i de mest afsides områder, som i mange tilfælde først lige var blevet åbnet for nødhjælpsmedarbejderne. Hjælpen var fokuseret på forbedring af vand og sanitet, grundlæggende sundhedspleje, herunder mindre nødrehabilitering af de medicinske strukturer i sundhedscentrene, og på bistand til processen med at reintegrere flygtninge i det cambodjanske samfund.

Der blev integreret mindre humanitære minerydningsaktioner i disse operationer for at sikre nødhjælpsmedarbejdernes og lokalbefolkningens sikkerhed i de tidligere konfliktområder. Det blev ikke anset for nødvendigt at yde nødhjælp i forbindelse med oversvømmelserne i september. Imidlertid er Cambodja samtidig med oversvømmelserne blevet ramt af tørker, som kræver nødhjælpsinterventioner for at sikre fødevareforsyningen, og ECHO ydede til dette formål bistand for 0,848 mio. EUR.

I Vietnam blev der ydet 0,53 mio. EUR som nødhjælp i forbindelse med oversvømmelsen i landet i efteråret. ECHO's bidrag fokuserede på foranstaltninger, der tog sigte på at forbedre fødevaresikkerheden og mindske afhængigheden af den sædvanlige massedistribution af fødevarer og nødhjælpsartikler.

Der blev i 2001 truffet to afgørelser for Kina (2,15 mio. EUR) som svar på to naturkatastrofer. Først var der i juli tyfoner og oversvømmelser i Guangxi i det sydlige Kina, hvor ECHO fokuserede sin bistand på de særligt sårbare grupper, f.eks. personer, der led af spedalskhed, og isolerede landsbysamfund. Senere på året indtraf snestormen i det Indre Mongoliet lige i hælene på en lang periode med tørke, hvilket skabte store vanskeligheder for nomaderne - her tog ECHO's bistand sigte på at dække grundlæggende ernæringsbehov.

Den strukturelle humanitære krise i Nordkorea blev forværret af oversvømmelserne i oktober. ECHO fortsatte med at yde humanitær bistand gennem de europæiske ngo'er, der er til stede i landet, og Røde Kors-familien (3,365 mio. EUR). Projekterne var koncentrerede om sundhedssektoren og tilvejebringelse af vintertøj til børn. Der blev også udvist særlig opmærksomhed om at opnå større respekt for de humanitære principper i Nordkorea (direkte adgang til modtagerne, fri overvågning og fokusering på de mest sårbare grupper) og gennemføre detaljerede gennemførlighedsundersøgelser for vand- og sanitetsprojekter.

De humanitære forhold i Irak blev i 2001 fortsat værre, efter 10 års isolation fra det internationale samfund. ECHO's støtte gennem en samlet plan, der blev vedtaget i april 2001 (13 mio. EUR), tog sigte på at supplere FN-resolution 986 "olie for mad" og lette den irakiske befolknings lidelser.

Den samlede plan fokuserede gennem de europæiske ngo'er, der arbejder i Irak, og FN-organerne, på rehabilitering af hospitaler, centre for primær sundhedspleje og vandrensningsanlæg.

2.3.2. Mellemøsten og Nordafrika

ECHO-midlerne til Mellemøsten beløb sig til i alt 29,96 mio. EUR, idet de palæstinensiske områder fortsat var et af de områder, hvor ECHO's intervention var størst (i alt 26 mio. EUR). I første halvår af 2001 gik ECHO's gavebistand til nødhjælps- og humanitære bistandsprojekter, som tog sigte på at fremme genoprettelsen af adækvat adgang til vand i de områder, som sammenstødene havde ramt særlig hårdt, og sikre de primære sundhedscentres funktion. Der blev også uddelt fødevarer og væsentlige non-food-artikler til de mest sårbare palæstinensiske familier. ECHO-bistanden blev i 2001 især kanaliseret gennem De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA), der som en af de vigtigste partnere modtog 4,84% af ECHO's samlede budget.

Desuden støttede ECHO tre projekter med henblik på at genopføre og rehabilitere nødly i flygtningelejrene i Libanon, Syrien og Jordan.

Som svar på den forværrede situation efter den 11. september finansierede ECHO projekter for fødevarenødhjælp, forbedring af mor/barn-sundhedspleje og psykologisk og social bistand til voldstraumatiserede unge og medicinske nødhjælpshold, der led under stressrelaterede symptomer. Endvidere støttede ECHO projekter til rehabilitering og genopførelse af nødly for sårbare flygtningefamilier og projekter til beskyttelse af civilbefolkningen og overvågning af overholdelsen af Genève-konvention IV.

ECHO fortsatte med at finansiere bistand til Yemen (1,885 mio. EUR), hvor hver 4. person lever under fattigdomstærsklen, og hvor der hver dag er mange, som dør af sygdom. Et af de vigtige punkter, ECHO har fokuseret på, har været rehabilitering af spor og drikkevandsforsyning til befolkningen, især på øen Soqotra, som var oversvømmet. Nogle af de mest sårbare personer er også blevet genhuset. Adgang til vand, sanitet og primær sundhedspleje har været ECHO's andre vigtige mål.

Der opstod alvorlig fødevaremangel i de lejre i Algeriet, der husede flygtninge fra Vestsahara. Det gennemsnitlige forbrug hos de pågældende 160 000 mennesker faldt igen dramatisk under de 2 100 kalorier, der af Verdenssundhedsorganisationen anbefales som daglig minimumsindtagelse. ECHO reagerede med en afgørelse om nødhjælp med henblik på at dække forsyningen af væsentlige fødevarer og skabe et stødpudelager svarende til 3 måneders forbrug af basisfødevarer. Dette stødpudelager synes at have været yderst nyttigt og har været brugt 7 gange i 2001, således at det har hjulpet flygtningene med at undgå mere alvorlig fødevaremangel. Afgørelsen om nødhjælp blev fulgt op af en samlet plan, som fokuserede på supplerende fødevareartikler og også omfattede betydelige midler til non-food-artikler (især telte og sundhedsplejeforanstaltninger) for et beløb på i alt 15,57 mio. EUR.

ECHO er i færd med at udfase sine operationer i Algeriet, men traf en afgørelse om primær nødhjælp (758 800 EUR) i november for at bistå ofrene for oversvømmelserne og give udtryk for EU's solidaritet med det algeriske folk.

2.3.3. Latinamerika

Colombia er ECHO's største interventionsområde i Latinamerika (10 mio. EUR). Den interne væbnede konflikt blev fortsat værre trods den colombianske regerings bestræbelser på at etablere fredsforhandlinger med de vigtigste guerrillagrupper. Antallet af nye internt fordrevne personer var ifølge uafhængige vurderinger højere end 2000-tallet på 300 000.

ECHO's strategi bestod i nødhjælp under og umiddelbart efter fordrivelser, bistand efter nødhjælp i form af tilrådighedsstillelse af nødly, sundhedspleje, sanitet og psykologisk og social støtte i det vigtigste modtagelsesområder, og specifik støtte til tilbagevenden og genbosættelse, hvis sikkerhedsforholdene tillader det og der kan garanteres institutionel støtte. Selvom det er vanskeligt helt nøjagtigt at fastslå antallet af modtagere, anslås det, at der var mellem 150 000 og 200 000 internt fordrevne, som modtog bistand som led i den samlede plan for 2001.

Den humanitære bistand blev kanaliseret gennem internationale organisationer som FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og europæiske ikke-statslige organisationer.

Der blev gennemført en ekstern evaluering i november og december 2001. Der vil blive taget hensyn til resultaterne heraf ved udarbejdelsen af strategien for 2002.

Bolivia var fra december 2000 til marts 2001 ramt af en usædvanlig voldsom regn. Ifølge en rapport af 5. marts fra det nationale civilforsvar var i alt 52 913 mennesker blevet berørt af oversvømmelserne, især i departementerne La Paz, Cochabamba, Potosí og Beni. Ifølge IFRC havde mange af de områder i Chaco-området, der var hårdt ramte af oversvømmelserne, indtil da været ramt af tørke.

ECHO stillede humanitær bistand til rådighed for at hjælpe ofrene for oversvømmelserne og tørken og stabilisere eksistensgrundlaget i lokalsamfund i landdistrikter og overvinde konsekvenserne af tørken og oversvømmelserne.

Chaco-regionen i Paraguay har været ramt af tørke siden juni 1999. Som følge heraf er mange subsistensafgrøder gået tabt, hvilket har givet mange landbrugerfamilier yderst prekære levevilkår. ECHO bidrog til at hjælpe disse familier gennem distribution af fødevarer, landbrugsinput og opførelse af vandindsamlingssystemer, som har gavnet ca. 6 500 familier.

Det sydlige Peru blev den 23. juni ramt af et kraftigt jordskælv, der målte 6,9 på Richter-skalaen. De umiddelbare konsekvenser af katastrofen var 83 omkomne og 66 savnede, 2 812 sårede, 37 500 beskadigede og 22 220 ødelagte huse.

ECHO reagerede hurtigt, og kun to dage senere blev der truffet en afgørelse om primær nødhjælp med henblik på at yde humanitær bistand for 1,15 mio. EUR, således at man kunne dække de første, hastende behov blandt ofrene for jordskælvet. Det var første gang Kommissionen gjorde brug af sit nye system for omgående reaktion på "pludselig indtrufne" humanitære kriser.

Der blev øremærket yderligere 2 mio. EUR til at mindske sårbarheden hos de fattigste familier i de landdistrikter, der var ramt af jordskælvet, ved at bistå dem med at genopføre deres huse med jordskælvsresistent byggeri og rehabilitere væsentlige vand- og overrislingssystemer, således at de lokale landbrugere på ny kunne starte en fødevareproduktion.

I januar og februar blev El Salvador ramt af to på hinanden følgende jordskælv, som ødelagde store dele af landet. 25% af befolkningen var berørt. 270 000 huse blev beskadiget. ECHO traf to afgørelser for et beløb på i alt 10 mio. EUR. I første omgang leverede dets partnere grundlæggende fødevarer og non-food-artikler samt bistand til sundheds-, vand- og sanitetstjenester. I anden omgang var dets intervention mere fokuseret på nødrehabilitering og vand og sanitet.

Tre års uafbrudt regnmangel i Mellemamerika kombineret med tab af sæsonarbejde på grund af det drastiske fald i verdensmarkedspriserne på kaffe fremkaldte sidst på 2001 en hidtil uset fødevaremangel i visse regioner, som stadig er i færd med genopbygningen efter Mitch-orkanens hærgen. Nogle af landbofamilierne måtte spise deres nødlagre af såsæd og kunne dermed ikke plante dem ud til en anden høst. I de mest kritiske regioner Guatemala, Honduras og Nicaragua leverede ECHO fødevarer eller ernæringsprogrammer for at prøve at etablere alternative, bæredygtige fødesystemer. ECHO-midlerne til disse tre lande beløb sig til 2,3 mio. EUR.

I november blev regionen også ramt af orkanen Michelle, som et par dage senere ramte Cuba, og som udløste oversvømmelser i de nordøstlige kystområder i Honduras og Nicaragua og alvorlig skade på infrastruktur og afgrødetab i Cuba og Jamaica. ECHO besluttede sig for at intervenere med en nødhjælpsafgørelse til et beløb på 1,05 mio. EUR.

ECHO besluttede at involvere sig i de mest utilgængelige regioner i Mellemamerika, nemlig området Moskitia i Honduras og et RAAN-departement i Nicaragua, med et fødevarehjælpeprogram, bistand til fordrevne familier og et system for epidemiologisk overvåning og vektorkontrol.

Cuba blev ligeledes tildelt 8 mio. EUR i 2001, dels til distribution af fødevarer, hygiejneprodukter, medicin og de mest nødvendige artikler, dels til kortsigtet rehabiliteringsarbejde i sociale centre til fordel for de mest sårbare grupper, dvs. ældre og mentalt og fysisk handicappede mennesker. Det menes nu, at det er mere hensigtsmæssigt at yde udviklingsbistand til dette land end kortsigtet nødhjælp, og derfor vil ECHO's bistand blive udfaset i løbet af 2002.

ECHO finansierede med et beløb på 1,8 mio. EUR en række interventioner med sigte på ca. 15 000 internt fordrevne og hjemvendende i provinsen Chiapas i Mexico, som har været ramt af intern konflikt. De projekter, der blev støttet, omfattede sundhedspleje, fødevarehjælp og rehabilitering af boliger.

2.4. KATASTROFEBEREDSKAB - DIPECHO

ECHO videreførte i 2001 sit DIPECHO-program, som tager sigte på at finansiere katastrofeberedskabsaktiviteter i en regional kontekst. To DIPECHO-handlingsplaner, som blev godkendt i 2000, blev gennemført i hele 2001, nemlig handlingsplanen for Sydøstasien og handlingsplanen for Mellemamerika.

Samtidig har ECHO udvidet DIPECHO-porgrammet til også at omfatte det sydlige Asien, og i juli 2001 blev der godkendt en første plan for et beløb på i alt 3,2 mio. EUR. Trods jordskælvet i Gujarat fokuserer denne plan på de største naturrisici, regionen er udsat for, dvs. oversvømmelse. Målet er at styrke lokalsamfundenes reaktionskapacitet over for oversvømmelser ved at sikre, at de er bedre forberedte, og bevidstgøre om vigtigheden af forebyggelse. Uddannelse er den bedste måde til at forbedre landets reaktionskapacitet; den skal startes i landsbyerne og i de lokale forebyggelsesudvalg og navnlig medinddrage kvinder og unge. Med hurtige varslingssystemer og mindre demonstrationsprojekter som f.eks. genbeplantning af skov suppleret med uddannelse kan der gøres en masse for at bevidstgøre lokalsamfund og myndigheder.

I december 2001 godkendte Kommissionen den anden DIPECHO-plan for Det Andinske Fællesskab (1,8 mio. EUR), hvori der tages hensyn til anbefalingerne fra evalueringen af den første plan. Da der ikke eksisterer noget regionalt samarbejde mellem Andeslandene, har ECHO besluttet udelukkende at fokusere på projekter på lokalt plan gennem styrkelse af de lokale civilforsvarsudvalg og sundhedscentre, styrkelse af civilsamfundets kapacitet, bevidstgørelse af lokalsamfund og mindre afhjælpende foranstaltninger.

Kommissionen har også lanceret den tredje handlingsplan for den caribiske region, herunder også Cuba, for et beløb på 3 mio. EUR. Under denne fase vil der også blive fokuseret på oversvømmelser for at opnå en række konkrete resultater gennem mikroprojekter inden for rammerne af DIPECHO-programmet. Der vil blive lagt særlig vægt på de regionale bestræbelser for at styrke koordinationen og samarbejdet fra hvert enkelt lands side gennem et informationsnetværk og en database vedrørende naturkatastrofer. For Cubas vedkommende vil der på grund af det seismiske aspekt også blive taget højde for en udvidelse (900 000 EUR).

3. TVÆRGÅENDE SPØRGSMÅL

3.1. FORBINDELSERNE MED PARTNERNE - FPA

ECHO undertegnede i 2001 partnerskabsrammeaftaler (FPA) med 27 nye partnere, således at antallet af ngo-partnere kom op på i alt 208. Desuden blev der afsluttet 300 partnerskabsansøgningssager, og der blev antaget 91 nye sager med henblik på undersøgelse.

I 2001 gennemførte ECHO en omfattende konsultation med de organisationer, der havde undertegnet FPA, for at opnå en tilbundsgående revision af FPA. Revisionen er grundlæggende blevet centreret om ideen om forvaltning af "kvalitativ humanitær bistand". Der er udvist særlig opmærksomhed om at ændre fokuseringen fra ressourcekontrol til planlægning af mål og resultater. Denne revision udgør det 2. trin i tilpasningerne af FPA til de mål, der blev fastlagt af Kommissionen i dens meddelelse "Evaluering af og fremtiden for Fællesskabets humanitære aktiviteter" [6], og den videreføres i 2002.

[6] Meddelelse KOM(1999) 468 endelig udg. af 26.10.1999 - "Evaluering af og fremtiden for Fællesskabets humanitære aktiviteter" (artikel 20 i forordning (EF) nr. 1257/96).

3.2. GAVEBISTANDSFACILITET

ECHO iværksætter med regelmæssige mellemrum en gavebistandsfacilitet for uddannelse, undersøgelser og netværk på det humanitære område; ECHO stillede i den forbindelse i alt 1,6 mio. EUR til rådighed. De udvalgte projekter omfatter sikkerhedskurser, kvalitetsundersøgelser og tidlig detektion af menneskeskabte kriser.

Netværket for humanitær bistand (NOHA), der blev lanceret i 1994, er et etårigt tværfagligt eksamensbevis på kandidatniveau inden for det humanitære område. Kurset giver en bred indsigt i det humanitære bistandsarbejde og suppleres med en praktikplads i en humanitær organisation eller i ECHO. Ca. 20 elever deltager i kurset på hvert af de otte deltagende europæiske universiteter. ECHO's finansielle bidrag til omkostningerne i forbindelse med koordinationen af netværket udgjorde i 2001 270 053 EUR.

3.3. KOMMUNIKATION OG INFORMATION

ECHO's informations- og kommunikationsaktiviteter i 2001 afspejlede den nye strategi, der var vedtaget året før, med vægt på at definere målgrupperne mere klart, udvikle anvendelsen af nye web-baserede teknikker, indføre mere strukturerede mål og etablere tættere forbindelser mellem ECHO's hovedsæde og lokalkontorerne. Som resultat af denne indfaldsvinkel blev der bl.a. udgivet seks brochurer med en beskrivelse af ECHO's arbejde i navnlig kriseområder eller -sektorer, hvilket skulle ses som et svar på efterspørgslen efter mere specifik information, og der blev udarbejdet lokale kommunikationsplaner med rammer for sammenhængende og effektiv information de pågældende steder. ECHO omstrukturerede også sit websted for at øge åbenheden omkring sine aktioner og stille supplerende informationsredskaber til rådighed for sine operationelle partnere.

To vigtige dokumenter dannede grundlag for fremadrettet tænkning i informations- og kommunikationskontekst. Det første var resultatet af en uafhængig evaluering bestilt af ECHO om en række aktiviteter, der finansieres under dets gavebistandsfacilitet, herunder også oplysningsprojekter. I evalueringen blev det konkluderet, at gavebistand var "yderst effektiv", men der blev dog alligevel fremsat anbefalinger med hensyn til, hvordan visse af de identificerede mangler i systemet kunne afhjælpes. De omfattede bl.a. bedre strategisk planlægning, mere fokuserede prioriteringer og tættere koordination med det operationelle og lokale personale. I det andet dokument blev der gjort rede for resultaterne af en EU-omfattende opinionsundersøgelse, Eurobarometer gennemførte i begyndelsen af 2001, og som indeholdt en række spørgsmål fra ECHO. Målet var at måle offentlighedens kendskab til ECHO og til humanitære spørgsmål i almindelighed og få bedre forståelse for de europæiske holdninger på dette område. Undersøgelsen afslørede, at der er stor opbakning om princippet om europæisk humanitær bistand, men relativt beskedent kendskab til Europa-Kommissionens rolle som central humanitær aktør. Det fremgik også, at de adspurgte ønskede mere information om, hvordan systemet fungerer, og om de konkrete resultater af ECHO's interventioner.

Man er i færd med at indarbejde de detaljerede konklusioner af både evalueringen og Eurobarometer-undersøgelsen i ECHO's løbende arbejde for at få størst muligt udbytte af sine informations- og kommunikationsaktiviteter.

ECHO finansierede i 2001 en række informations- og kommunikationstiltag. Publikationerne omfattede bl.a. "Annual Review", kvartalstidskriftet "ECHO News" og brochurer om Sierra Leone, Guinea, Mellemamerika, Den Demokratiske Republik Congo, Afghanistan (to numre) og "Children at War". Problematikken med børnesoldater blev også taget op i oktober på en konference i Bruxelles, der var organiseret sammen med VOICE (Voluntary Organisations in Cooperation in Emergencies) med samarbejde fra Save the Children Fund (UK).

3.4. BUDGET, REVISION OG EVALUERING

ECHO's svar på humanitære kriser i 2001 er blevet kanaliseret gennem 107 finansieringsafgørelser for et beløb på i alt 543,7 mio. EUR (fra EU-budgettet og EUF). Som følge af det store antal uforudsigelige nødsituationer, der opstod i årets løb, og efter begivenhederne den 11. september måtte ECHO gøre brug af nødhjælpsreserven for et beløb på 50 mio. EUR i form af forpligtelsesbevillinger. Der blev i 2001 undertegnet 1031 gennemførelseskontrakter (herunder 143 kontrakter til implementering af afgørelser fra 2000). Budgetgennemførelsen med hensyn til forpligtelsesbevillinger var i 2001 på 100%. Budgetgennemførelsen med hensyn til betalingsbevillinger var i 2001 på 90,5%.

Der gennemføres finansielle revisioner og kontrolforanstaltninger i ECHO-partnernes hovedsæder og i deres lokale kontorer i de modtagerlande, hvor der finder humanitære operationer sted. I 2000 gennemførte ECHO 11 revisioner. I 2001 var antallet steget til 27 revisioner. Ud af disse 27 revisioner blev ni gennemført i partnernes kontorer i modtagerlandene. I 2001 udliciterede ECHO også for første gang 4 revisioner; en af ECHO Flight-driften og tre af ngo'er, som tidligere var blevet knyttet sammen med køb af centre. For 2003 skal antallet af revisioner i hovedkontorerne være mindst 50, uden ændringer i antallet af revisioner af lokalkontorer. En årlig revision af 50 partneres hovedkontorer skulle kunne resultere i en treårig revisionscyklus for de største modtagere af ECHO-finansiering. Resultaterne af revisionerne er ikke alene blevet brugt til at afslutte gennemførelseskontrakter, men også til revisionen af ECHO's hovedredskab, FPA.

I 2001 gennemførte ECHO et yderligere evalueringsprogram, som normalt finder sted efter princippet om at blande "ex post" og "ex ante" - metoden. Visse undersøgelser begyndte ligesom for Angolas vedkommende i 2000 og blev afsluttet og udmøntet i en aftale, mens andre landeprogrammer som for Den Demokratiske Republik Congo, Timor og sahariske flygtninge blev iværksat i årets løb. Ved årets udgang var der andre evalueringer i gang, f.eks. evalueringen af programmet i Colombia.

Desuden blev der gennemført en samlet vurdering af flere forskellige former for gavebistand og tilskud fra ECHO, og ved i slutningen af året havde man næsten afsluttet en evaluering af kontrakter med UNHCR i visse udvalgte lande. Den foregående evaluering havde allerede ført til en første revision af procedurerne i overensstemmelse med anbefalingerne, mens sidstnævnte evaluering, der gennemføres i fuldt samarbejde med UNHCR, tager sigte på at effektivisere samarbejdet mellem ECHO og UNHCR.

I et forsøg på at udvide gruppen af kendte og afprøvede evaluatorer af humanitær bistand offentliggjorde ECHO desuden på Internettet og i De Europæiske Fællesskabers Tidende en indkaldelse af interessetilkendegivelser fra firmaer og enkeltpersoner. Ansøgerne gennemgås af et udvalg, før de opføres på listen over godkendte evaluatorer. Resultaterne offentliggøres på Internettet.

4. UDSIGTER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER

Den nuværende globale katastrofesituation konfronterer fortsat det humanitære samfund med tre store udfordringer: vedvarende og langvarige menneskeskabte kriser, nye kriser i områder, der før ansås for at være mere eller mindre stabile, og stadig mere alvorlige konsekvenser af naturkatastrofer. Den generelle tendens i retning af hyppigere og mere ødelæggende katastrofer fortsætter, og det forværrer de demografiske ændringer, miljøforringelsen, ændringerne i arealanvendelsen og andre faktorer, særligt i de mindst udviklede og konflikthærgede lande.

Forskellige forskningsinstitutioner anslår, at der siden 1991 er omkommet 2,2 mio. mennesker under konflikter. Antallet af krige og voldelige kriser er steget fra 27 i 1997 til 31 i 1998 og til 38 ved udgangen af 2001 [7]. Det er den civile befolkning og navnlig de mest sårbare grupper som børn, unge, kvinder, ældre eller handicappede, som lider mest herunder, og som volder det humanitære samfund størst bekymring. Antallet af flygtninge og internt fordrevne viser tydeligt den humanitære dimension af den globale geopolitiske situation. I 2001 var der stadig i alt 11,7 millioner flygtninge. I det globale projekt for internt fordrevne anslås det, at der ved udgangen af 2001 var 25 millioner internt fordrevne. Selvom tallene er lavere end i midten af 90'erne, er de stadig uacceptabelt høje [8].

[7] Heidelberg Institute for International Conflict Research (HIIK), Annual Conflict Barometer: http://www.conflicts.com/hiik/frame_en.html. Se også CRED http://www.cred.be og SIPRI http://www.sipri.se/.

[8] Kilder: UNHCR Basic Facts, http://www.unhcr.ch/cgi-bin/texis/vtx/home-page=basics. UNHCR: Global Refugee Trends January - June 2001 (14 September 2001). IFRC World Disasters Report 2001. U.S. Committee. for Refugees: World Refugee Survey 2001: http://www.refugees.org/world/statistics/wrs01_table5.htm. Global Overview of the Global IDP project: http://www.idpproject.org/global_overview.htm.

På baggrund af disse generelle tendenser er det stadig det humanitære samfunds vigtigste opgave at udvikle politikker og strategier, som kan sikre en effektiv anvendelse af de disponible ressourcer med henblik på at dække de mest hastende og presserende humanitære behov. Den nuværende institutionelle reform i EF's institutioner udgør derfor en enestående lejlighed for ECHO til at finde et nyt ståsted i en skiftende institutionel kontekst. ECHO har i 2001 gjort betydelige fremskridt med at udvikle og gennemføre interne reformforanstaltninger og nye procedurer som f.eks. den primære nødhjælpsprocedure. Mange af disse foranstaltninger vil blive afprøvet og suppleret i 2002 og videre frem.

5. STATISTISKE BILAG

Bilag 1: ECHO's budget udgjorde i 2001 543 703 460 EUR (bilag 1A). Der blev i alt undertegnet 1031 kontrakter i 2001, heraf 807 over budgettet for 2001. Differencen skyldes, at et stort antal af de kontrakter, der blev undertegnet i 2001, rent faktisk implementerer afgørelser fra 2000. Som det fremgår af bilag 1B, var hovedfinansieringskilden budgetpost B7-210. 20 750 000 EUR er anvendt fra budgettet for EUF (Den Europæiske Udviklingsfond). Beløbet på budgetpost B7-210A vedrører administrativ forvaltning (f.eks. undersøgelser samt uddannelses- og informationsaktiviteter).

Bilag 2: Bilag 2 viser den geografiske fordeling af støtten efter region. DIPECHO og flerlandeafgørelserne blev - hvor dette var muligt - opført under den respektive geografiske region. Bilag 2A viser ikke nogen større ændringer mellem 2001 og 2000. Der kan dog konstateres en mindre stigning i støtten til Asien, mens bistanden til Vestbalkan faldt. Bilag 2B fokuserer mere på de respektive geografiske subregioner i 2001 end på de enkelte lande. Hovedposten under sektionen "globalt" omfatter udgifter til netværket af felteksperter.

Bilag 3: I 2001 kunne der konstateres en betydelig stigning i bevillingerne til FN-organerne (bilag 3A). Over 1/4 af den samlede ECHO-finansiering gik til FN-organer, mens bidragene til FN i 2000 udgjorde under 20%. De vigtigste FN-partnere i 2001 var UNHCR (8,6%), WFP (7,25%), UNRWA (4,84%) og Unicef (3,89%). En række af disse kontrakter implementerer afgørelser fra de foregående år. Tallet for 2001 er derfor højere end det faktiske budget for 2001.

Bilag 4: De fleste af de projekter, der blev finansieret under gavebistandsfaciliteten for 2001, blev bevilget til uddannelse af ngo'er, herunder sikkerhedskurser og bistand til ngo-netværk (1 125 578 EUR). I afgørelserne var der forudset 1,60 mio. EUR til gavebistandsfaciliteter til undersøgelser og uddannelse, mens der blev bevilget 1,55 mio. EUR til kontrakter i 2001.

Bilag 1: Oversigt over finansieringsafgørelser 1995 -2001

// Finansieringsafgørelser for EF's humanitære bistand 1995-2001 (i EUR)

1995 // 692 092 512

1996 // 656 655 500

1997 // 441 611 954

1998 // 517 657 060

1999 // 812 911 000

2000 // 491 715 000

2001 // 543 703 460

Bilag 1A: ECHO-kontrakter 1998-2001

>TABELPOSITION>

Bilag 1B: Finansieringsafgørelser for EF's humanitære bistand fordelt efter finansieringskilde

>TABELPOSITION>

Bilag 2: Finansieringsafgørelser i 2001 - geografisk fordeling

Finansieringsafgørelser for EF's humanitære bistand fordelt efter region i % Afgørelser i 2001 i alt: 543 703 000 EUR //

AVS-lande // 33%

Asien // 20%

ex-Jugoslavien - Vestbalkan // 15%

Latinamerika // 7%

Mellemøsten, Nordafrika // 11%

NIS // 11%

I alt // 3%

Bilag 2A: Finansieringsafgørelsernes geografiske fordeling 1999 -2001

>TABELPOSITION>

Bilag 2B: Finansieringsafgørelsernes fordeling efter land/(sub)region

Finansieringsafgørelser for humanitær bistand fordelt efter region i 2001

Land/Subregion Afgørelser i mio. EUR

AFRIKA, VESTINDIEN, STILLEHAVET 173,320

Angola 09,000

Burundi 20,000

Burkina Faso, Tchad 02,550

Den Centralafrikanske Republik 01,000

Den Demokratiske Republik Congo 35,000

ECHO-Flight 08,400

Etiopien 09,200

Eritrea 07,000

Kenya 04,600

Madagaskar 00,900

Mozambique 02,840

Vestindien/Stillehavet 00,880

Sierra Leone, Guinea, Liberia 20,600

Somalia 01,700

Sudan 17,000

Tanzania 32,150

Zimbabwe 00,500

ØSTEUROPA / NIS 141,480

Belarus, Moldova, Ukraine 1,900

Mongoliet 1,030

Den Russiske Føderation (Tjetjenien-krisen) 40,350

Armenien, Georgien 3,150

Tadsjikistan 12,000

Vestlige Balkan

(Serbien, Montenegro, Kosovo,

Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Bosnien-Hercegovina) 83,050

Mellemøsten / Nordafrika 61,049

Algeriet 0,759

Irak 12,875

Mellemøsten 29,960

Flygtninge fra Vestsahara 15,570

Yemen 01,885 // Land/Subregion Afgørelser i mio. EUR

ASIEN 104,354

Afghanistan/Pakistan/Iran 54,680

Cambodja 04,900

Kina 02,150

Østtimor 11,274

Indien 14,602

Indonesien 02,200

Myanmar/Burma 01,990

Nepal 02,000

Nordkorea 03,365

Filippinerne 01,460

Sri Lanka 00,700

Thailand 04,500

Vietnam 00,533

Latinamerika 38,250

Bolivia, Paraguay 01,950

Colombia 10,000

Cuba 08,000

El Salvador 10,000

Guatemala, Honduras, Nicaragua 03,350

Mexico 01,800

Peru 03,150

DIPECHO 08,000

Det Andinske Fællesskab 01,800

Vestindien 03,000

Sydlige Asien 03,200

ANDRE UDGIFTER 17,250

Gavebistand til undersøgelser osv. 01,600

Udgifter til felteksperter 11,450

Uddannelse 00,250

Revision 02,600

Information 00,350

Evaluering 01,000

I ALT 543,703

Bilag 3: Kontrakternes fordeling efter gennemførelsespartnere

EF's humanitære bistand i 2001 fordelt efter partnergrupper (kontraktundertegnelsesår) //

EF-ngo'er // 62,5%

FN // 26,5%

Andre internationale organisationer // 7,9%

Andre ngo'er // 1,2%

Direkte EF-foranstaltninger // 0,9%

Andet // 1,0%

Bilag 3a: Finansieringsfordeling efter partnergrupper 1999 -2001

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>