51995AC1454

Udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (96/C 82/08)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 8. august 1995 under henvisning til EF-traktatens artikel 129 A at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Miljø-, Sundheds- og Forbrugerspørgsmål, som udpegede Christos Folias til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 28. november 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 331. plenarforsamling af 20. og 21. december 1995, mødet den 20. december 1995, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Forbrugerbeskyttelse i form af korrekte oplysninger om prisen på varer i detailleddet er reguleret af Rådets direktiv 79/581/EØF af 19. juni 1979 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på levnedsmidler (), som ændret ved direktiv 88/315/EØF af 7. juni 1988 () og for ikke-levnedsmidler af Rådets direktiv 88/314/EØF af 7. juni 1988 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på ikke-levnedsmidler (). Relevant er desuden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, 95/58/EF af 29. november 1995 (), der ændrer ovenstående direktiver (hovedsagelig gennem en forlængelse af direktivernes gyldighedsperiode med to år).

1.2. Udgangspunktet for udtalelsen har været en overbevisning om, at man bedst tjener alle impliceredes interesser (dvs. producenters, mellemhandleres og forbrugeres), når markedet fungerer godt og på gennemskuelige vilkår. Et sådant approach muliggør afbalancerede løsninger, der kan fremme ovennævnte implicerede gruppers berettigede, omend modsatrettede, interesser.

1.3. Der er i øvrigt ingen tvivl om, at et gennemskueligt marked præget af korrekt information både fremmer forbrugerbeskyttelse og sund konkurrence mellem virksomheder og varer. Det er ligeledes givet, at producenter og mellemhandlere også er forbrugere, og at forbrugeres, producenters og mellemhandleres aktiviteter altid er afhængige af hinanden.

2. Situationen i dag

2.1. Der eksisterer en generel forpligtelse til at angive salgspris og pris pr. måleenhed i detailhandlen. Formålet hermed er at gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne priser på varer af samme art.

2.2. Det har dog de sidste syv år vist sig, at direktivernes bestemmelser vedrørende standardpakninger og undtagelser har været så indviklede, at visse lande ikke har gennemført dem i national lovgivning.

2.3. Der eksisterer følgende undtagelsesbestemmelser:

- Varerne undtages, når de sælges i standardiserede EU-mængdeserier;

- medlemsstaterne kan undtage visse varekategorier;

- medlemsstaterne kan undtage kategorier af færdigpakkede varer i standardmængder, der ikke er omfattet af bilagene til direktiverne;

- medlemsstaterne kan undtage kategorier af varer fra angivelsen af pris pr. måleenhed, hvis denne er irrelevant;

- varer, der sælges af små detailforretninger, kan undtages, når angivelsen skønnes at være en alt for stor belastning eller ikke er praktisk gennemførlig.

2.4. På baggrund af ovenstående mulige undtagelser, og da standardiserede mængdeserier som alternativ til pris pr. måleenhed ikke er blevet almindelig accepteret, er vi nået til et punkt, hvor flere medlemsstater har vanskeligt ved at gennemføre bestemmelserne om prisangivelser inden fristen den 6. juni 1995.

2.5. Det er en trøst, at Kommissionen har vurderet situationen og i den forbindelse er blevet klar over for det første, at fristen bør forlænges, og for det andet, at der må foretages betydelige ændringer i de gældende regler for at tilgodese subsidiaritetsprincippet og forbrugernes ret til prisoplysninger.

2.6. Som fællesnævner for medlemsstaternes modstridende synspunkter og interesser har Kommissionen fundet frem til et columbusæg: angivelsen af pris pr. måleenhed skal løsrives fra mængdeserierne.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Forslaget til (forenklet) direktiv om angivelse af priser på forbrugsvarer:

- fastsætter en generel forpligtelse til at angive både salgspris og pris pr. måleenhed for såvel levnedsmidler som ikke-levnedsmidler i detailleddet (artikel 1 og 3);

- åbner mulighed for undtagelse af varer, hvor angivelsen af pris pr. enhed er irrelevant (artikel 6, stk. 1), og af varer, der sælges stykvis (artikel 6, stk. 2);

- afskaffer forbindelsen mellem standardpakninger og angivelse af pris pr. enhed, således at den generelle forpligtelse til at angive pris pr. måleenhed også kommer til at gælde for færdigpakkede varer (»mængdeserier«).

3.2. ØSU støtter fuldt ud valget af traktatens artikel 129 A, stk. 2, som retsgrundlag for direktivet.

3.3. Ligeledes anerkendes det umiddelbare behov for en ordning, der indebærer nøjagtige, klare og utvetydige oplysninger om priserne på de varer, der sælges i detailhandlen.

3.4. Salgsprisen og prisen pr. enhed skal ikke nødvendigvis angives på selve varen - det skal også være muligt at angive de to priser på hylden eller på udstillingsstativet. Specielt for de små detailhandlere, der måske har hverken hylder eller udstillingsstativer, skal det være muligt at angive de to priser for grupper af ens varer i en prisliste på et sted i forretningen, hvor den let kan ses.

3.5. Efter indførelsen af den fælles EU-valuta og i overgangsperioden, hvor priserne må angives både i den nationale møntfod og i EU-valutaen, foreslås tre priser angivet:

- salgspris i den nationale valuta,

- salgspris i den fælles EU-valuta,

- pris pr. enhed i den fælles EU-valuta.

3.6. Denne ordning skønnes at være tilstrækkelig, eftersom en sammenligning af priser pr. enhed i samme valuta giver et klart billede, uanset hvilken valuta der er tale om. En sådan angivelse vil endvidere medvirke til, at borgerne hurtigere vænner sig til den nye valuta.

3.7. Selv om forbindelsen mellem pris pr. enhed og mængdeserier afskaffes, kan producenter og distributører, der allerede har indført standardpakninger, fortsat anvende disse i overensstemmelse med ordningen i direktivforslaget, for så vidt angår angivelsen af pris pr. enhed.

Kommissionen opfordres endvidere til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte de brancher og virksomheder, der allerede er gået i gang med at indføre de foreslåede EU-mængdeserier og ønsker at videreudvikle dem.

3.8. Hvad angår direktivforslagets artikel 6, stk. 3, foreslår ØSU, at medlemsstaterne, for så vidt angår ikke-levnedsmidler, ikke bare skal have ret, men også pligt til at udarbejde en fortegnelse over ikke-levnedsmidler, der er omfattet af kravet om angivelse af prisen pr. måleenhed. I praksis kan dette gøres ved at henvise til numrene i den statistiske varefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel og for samhandlen mellem dets medlemsstater (NIMEXE). Herved vil man dels etablere et fælles referencepunkt for alle medlemsstater, dels opnå, at ethvert nyt produkt, der sættes i produktion eller importeres, straks tildeles et nummer og automatisk er enten med på eller undtaget fra listen.

Da der i øvrigt er en risiko for, at medlemsstaterne vil opføre forskellige varer i fortegnelsen, dvs. vil gøre brug af den mulighed, som artikel 6, stk. 3, giver dem, med det resultat, at forbrugerbeskyttelsen vil variere betydeligt fra land til land, hvilket strider mod ånden i direktivforslaget, opfordrer ØSU Kommissionen og Rådet til at undersøge problemet og finde metoder (af juridisk eller anden art) til at overtale medlemsstaterne til at opretholde et fælles minimumsbeskyttelsesniveau (som forudsat i direktivforslaget). De kan i den forbindelse bl.a. støtte sig til undtagelseskriterierne i artikel 6, stk. 1 og 2 (varer, for hvilke angivelse af prisen pr. måleenhed ikke er relevant; varer, for hvilke en sådan angivelse ikke er tilstrækkelig oplysende eller kan give anledning til forvirring).

3.9. Selv om en tilpasningsperiode på yderligere 4 år for små virksomheder (artikel 7) skønnes berettiget og kan accepteres, ønsker ØSU dog at understrege følgende: Eftersom modstanden fra de små virksomheder kan tilskrives en overdreven »frygt for det ukendte«, foreslår ØSU Kommissionen:

1) at finansiere et oplysningsprogram henvendt til de små detailhandlere og administreret og gennemført af medlemsstaternes nationale handelsforeninger. Kommissionen skal overvåge og kontrollere de pågældende handelsforeningers gennemførelse af programmerne;

2) på eget initiativ og for egen regning - og i samarbejde med de ansvarlige nationale handelsforeninger - at udsende brochurer til de små detailhandlere med letforståelige praktiske forklaringer på bestemmelserne samt forslag til løsninger på de problemer, der måtte opstå.

3.10. Det bør præciseres, at fristen for medlemsstaternes forpligtelse til at efterkomme direktivet inden den 6. juni 1997 (artikel 10, stk. 1) i praksis ikke forlænges med to år (sådan som Kommissionen fejlagtigt mener), eftersom der kun er ca. et år fra offentliggørelsen af direktivet til den 6. juni 1997. ØSU anmoder Kommissionen om ved hjælp af de nødvendige retsmidler at sikre, at forlængelsen reelt kommer til at gælde to år. Samtidig bør der i direktivet indføjes en bestemmelse, der tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre direktivet i national lovgivning inden for en frist på 6 måneder efter dets offentliggørelse.

3.11. Inden for rammerne af artikel 11 i direktivforslaget anbefaler ØSU endvidere Kommissionen, at der udarbejdes tre rapporter om gennemførelsen af direktivet: ud over de to, som allerede foreslås, også en rapport året efter ikrafttrædelsesdatoen. En sådan vil i høj grad fremme en rettidig og effektiv gennemførelse i alle virksomheder (i såvel store som mellemstore og små).

3.12. ØSU ønsker at indgå i et snævert samarbejde i forbindelse med udfærdigelsen af de tre rapporter.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Artikel 11 i direktivforslaget affattes således:

»1. Kommissionen forelægger 1 år efter den i artikel 10, stk. 1, anførte dato Europa-Parlamentet og Rådet den første rapport om gennemførelsen af direktivet.

2. Kommissionen forelægger 2 år efter den i artikel 10, stk 1, anførte dato Europa-Parlamentet og Rådet den anden rapport om gennemførelsen af direktivet.

3. Kommissionen forelægger 4 år efter den i artikel 10, stk. 1, anførte dato Europa-Parlamentet og Rådet den tredje rapport om gennemførelsen af direktivet.«

5. Resumé af udtalelsen

5.1. Forbrugerbeskyttelse i form af korrekte prisoplysninger i detailleddet er reguleret af Rådets direktiv 79/581/EØF, som ændret ved direktiv 88/315/EØF, direktiv 88/314/EØF og direktiv 95/58/EF, som ændrer ovennævnte direktiver.

5.2. Udgangspunktet for ØSU's udtalelse har været en overbevisning om, at man bedst tjener alle impliceredes interesser, når markedet fungerer godt og på gennemskuelige vilkår. Der er i øvrigt ingen tvivl om, at gennemskuelige vilkår beskytter såvel forbrugeren som den sunde konkurrence.

5.3. ØSU er tilhænger af at løsrive angivelsen af pris pr. måleenhed fra mængdeserierne.

5.4. ØSU går ind for, at salgsprisen og prisen pr. enhed skal kunne angives på hylden eller - når der er tale om små detailhandlere - i en prisliste på et sted i forretningen, hvor den let kan ses.

5.5. ØSU foreslår, at man i overgangsperioden i forbindelse med indførelsen af den fælles EU-valuta angiver tre priser:

a) salgspris i den nationale valuta,

b) salgspris i den fælles EU-valuta,

c) pris pr. enhed i den fælles EU-valuta.

5.6. ØSU foreslår, at de, der allerede har indført standardpakninger, fortsat kan anvende disse, når der samtidig gives oplysning om prisen pr. måleenhed.

5.7. ØSU mener, at medlemsstaterne skal have pligt til at udarbejde en fortegnelse over produkter, der er omfattet af kravet om angivelse af prisen pr. måleenhed, eftersom Kommissionen har indført en sådan som sikkerhedsventil for at undgå store forskelle i indholdet mellem de enkelte medlemsstater.

ØSU foreslår som praktisk og ensartet metode for udarbejdelsen af denne fortegnelse, at man for de enkelte produkter anvender numrene i den statistiske varefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel og for samhandlen mellem dets medlemsstater (NIMEXE).

5.8. For at løse de små detailhandleres problemer foreslår ØSU Kommissionen at finansiere:

a) dels et oplysningsprogram,

b) dels brochurer specielt henvendt til disse.

5.9. ØSU anmoder Kommissionen om med passende midler at sikre, at tilpasningsperioden på to år for det nye direktiv kommer til at gælde fra udgivelsesdatoen og ikke fra den 7. juni 1995.

Der bør desforuden træffes foranstaltninger til at forpligte medlemsstaterne til at gennemføre direktivet i national lovgivning inden for en frist på 6 måneder efter direktivets offentliggørelse.

5.10. Endelig foreslår ØSU, at der - med aktiv medvirken af ØSU selv - udarbejdes tre rapporter i stedet for to om gennemførelsen af direktivet: den første rapport året efter, den anden to år efter og den tredje fire år efter ikrafttrædelsesdatoen.

Bruxelles, den 20. december 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. L 158 af 26. 6. 1979, s. 19.

() EFT nr. L 142 af 9. 6. 1988, s. 23.

() EFT nr. L 142 af 9. 6. 1988, s. 19.

() EFT nr. L 299 af 12. 12. 1995, s. 11.