16.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/31

(1)

Erfaringerne med anvendelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 (2), navnlig siden den seneste ændring heraf ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/764 (3), har vist, at der er behov for at træffe adskillige yderligere foranstaltninger, og at visse af dens bestemmelser bør tilpasses for at sikre en mere effektiv tilgang med hensyn til at forhindre yderligere indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.) (i det følgende benævnt: »skadegøreren«).

(2)

Uanset nødvendigheden af at foretage undersøgelser på grundlag af det risikoniveau, der er vurderet på medlemsstatsplan, har erfaringerne vist, at der bør foretages undersøgelser på en grundigere og mere harmoniseret måde for at sikre, at alle medlemsstater opnår samme niveau af forsigtighed med hensyn til skadegøreren. Af den grund bør medlemsstaterne tage hensyn til de relevante retningslinjer fra Kommissionen, når de foretager de pågældende undersøgelser.

(3)

Som omhandlet i internationale standarder har påvisning af skadegøreren vist sig at være mest pålidelig, når den er baseret på mindst to forskellige test, der igen er baseret på forskellige biologiske principper eller er målrettet forskellige dele af genomet. Listen over de pågældende test bør være tilgængelig i en database hos Kommissionen, der bør være offentlig for at sikre gennemsigtighed. Da påvisning af skadegøreren uden for de afgrænsede områder kræver, at testene har forskellige niveauer af følsomhed, bør der være specifikke test til brug i afgrænsede områder og til brug i andre områder end de afgrænsede områder.

(4)

Af hensyn til gennemsigtigheden bør medlemsstaterne offentliggøre deres nationale beredskabsplaner på internettet.

(5)

Videnskabelige data, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) henviser til i sin videnskabelige udtalelse fra januar 2015 (4), peger på muligheden for genetisk rekombination mellem forskellige underarter af skadegøreren, der er konstateret i andre dele af verden, og som angriber nye plantearter, der aldrig tidligere er blevet konstateret angrebet af de pågældende underarter. For at sikre en mere forsigtighedspræget tilgang og ud fra den kendsgerning, at der for nylig er indberettet forskellige underarter i Unionen, er det derfor vigtigt at slå fast, at et område, hvor der er konstateret mere end én underart af skadegøreren, bør afgrænses med hensyn til skadegøreren og alle dens mulige underarter. Hvis det afventes, at forekomst af en underart påvises i et område, bør den pågældende medlemsstat desuden af forsigtighedshensyn afgrænse også dette område med hensyn til skadegøreren og alle dens mulige underarter.

(6)

Erfaringerne har vist, at tildelingen af ressourcer — når der foretages undersøgelser i stødpudezonerne — skal prioriteres i overensstemmelse med det plantesundhedsmæssige risikoniveau. Det vil derfor være rimeligt at fastsætte, at den respektive undersøgelse i stødpudezonerne baseres på et gitter opdelt i kvadrater på 100 × 100 m i en mindst 1 km bred zone omkring den inficerede zone samt et gitter opdelt i kvadrater på 1 km × 1 km i resten af stødpudezonen.

(7)

Ud fra de nuværende erfaringer og i overensstemmelse med videnskabelige data, som EFSA har indberettet forbedrer omgående fjernelse af alle værtsplanter, uanset deres sundhedsstatus, inden for en radius af 100 m omkring de inficerede planter udsigterne for, at det lykkes at udrydde skadegøreren. Sammenlignet med inddæmningsforanstaltninger, hvor fjernelsen af planter begrænses til dem, der er konstateret inficeret, og dét kun hvis de befinder sig i visse dele af det afgrænsede område, giver fjernelsen af alle værtsplanter et højere niveau af sikkerhed med hensyn til asymptomatiske infektioner og dermed med hensyn til skadegørerens status i området. Det er derfor rimeligt at reducere bredden af stødpudezonen omkring den inficerede zone fra 10 km til 5 km i alle tilfælde, hvor det afgrænsede område er fastlagt med henblik på udryddelse. Dog bør stødpudezonen forblive 10 km bred i tilfælde af afgrænsede områder, der er fastlagt med henblik på inddæmning, på grund af behovet for at sikre en mere forsigtighedspræget tilgang som følge af skadegørerens større udbredelse i de pågældende afgrænsede områder.

(8)

Det er ligeledes rimeligt at reducere stødpudezonen til 1 km på visse betingelser, der sikrer, at der ikke forekommer yderligere spredning af skadegøreren, og forudsat at de inficerede planter omgående fjernes og situationen overvåges på passende vis. Tilsvarende er det rimeligt at tillade et afgrænset område ophævet, 12 måneder efter at det oprindeligt blev oprettet, hvis der er anvendt en intensiv prøveudtagningsmetode for at sikre, at skadegøreren er fraværende i området.

(9)

Med henblik på øget gennemsigtighed og information af offentligheden om de foranstaltninger, der er truffet til bekæmpelse af skadegøreren, bør medlemsstaterne offentliggøre og opdatere listen over afgrænsede områder på deres område, og Kommissionen bør endvidere offentliggøre og opdatere sin liste over de pågældende områder som indberettet af medlemsstaterne.

(10)

Erfaringerne har vist, at det er rimeligt at tillade, at der ikke fastlægges et afgrænset område, hvis skadegøreren er blevet konstateret på et sted med dokumenteret fysisk beskyttelse mod dens vektorer. Denne tilgang er rimelig på grund af den lave risiko for spredning af skadegøreren og den større mulighed for omgående eliminering af skadegøreren på grund af det kontrollerede miljø, hvor den forekommer.

(11)

Medlemsstaterne bør på passende betingelser og for at sikre den respektive medlemsstat mere fleksibilitet have mulighed for at tillade plantning af nogle eller alle værtsplanter i inficerede zoner, der er under inddæmning, uden for de første 20 km, der støder op til stødpudezonen. Når de gør dette, bør de med henblik på at reducere mængden af bakterieinokulum i de respektive områder give forrang til planter, der hører til arter, der er vurderet til at være tolerante eller resistente over for skadegøreren.

(12)

Med henblik på at respektere traditionen og historien på et bestemt sted bør medlemsstaterne have mulighed for at beslutte, at værtsplanter, der officielt er udpeget som planter af historisk værdi, ikke behøver at blive fjernet, hvis de ikke er inficeret med skadegøreren, heller ikke selv om de befinder sig inden for en radius på 100 m omkring planter, der er blevet testet og konstateret inficeret med skadegøreren. Dog bør de — også med henblik på at forhindre potentiel infektion af de pågældende planter samt spredning af skadegøreren — være underlagt særlige betingelser.

(13)

Med henblik på at sikre, at overvågningen af forekomst af skadegøreren i de afgrænsede områder finder sted på hensigtsmæssige tidspunkter, og af hensyn til retssikkerheden bør det anføres, at sådan overvågning og de respektive kontroller skal tage hensyn til de relevante tekniske retningslinjer, som Kommissionen har udstedt.

(14)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør de inficerede zoner, i hvilke der kan anvendes inddæmningsforanstaltninger, begrænses til de zoner, der er opført i et bilag til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789.

(15)

Under hensyntagen til skadegørerens udvikling i Unionen og anerkendelsen af inddæmningsområder også i andre dele af Unionen bør planterne kun fjernes i hele inddæmningsområdet, hvis skadegøreren på grundlag af officielle undersøgelser er konstateret at være til stede. Dog bør de pågældende officielle undersøgelser med henblik på at beskytte resten af Unionens område som minimum foretages i nærheden af produktionssteder, der er godkendt til flytning af specificerede planter ud af det afgrænsede område, i nærheden af steder med planter af særlig kulturel, social og videnskabelig værdi og i områder i den inficerede zone, der ligger 20 km fra grænsen til samme inficerede zone. Dog bør dette krav ikke gælde for øer, der i deres helhed er inddæmningsområder, og som er beliggende over 10 km fra det nærmeste EU-landområde, da disse øer under alle omstændigheder er fysisk isolerede.

(16)

På grund af den lave plantesundhedsmæssige risiko, der, jf. EFSA's vurdering fra marts 2016 (5), er forbundet hermed, bør det tillades at flytte specificerede planter, der tilhører arter, der er konstateret ikke-modtagelige over for en eller flere underarter af skadegøreren, ud af de afgrænsede områder, uden at der er udarbejdet og udstedt plantepas i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/105/EØF (6).

(17)

På baggrund af vektorinsekternes spredningskapacitet ved flyvning er det hensigtsmæssigt og rimeligere at tillade flytning af specificerede planter fra produktionssteder, der er omgivet af en 100 meter bred zone, der er blevet underkastet kontroller to gange om året, og i hvilken alle planter, på hvilke der er fundet symptomer, eller som er konstateret inficeret med skadegøreren, omgående er blevet fjernet. Af konsekvenshensyn bør der gælde en lignende regel for produktionssteder i tredjelande, hvor skadegøreren vides at forekomme.

(18)

Erfaringerne har vist, at produktionssteder, hvor der dyrkes værtsplanter uden for afgrænsede områder, underkastes årlige kontroller og — i tilfælde af symptomer — prøveudtagning og testning for at opnå en højere grad af sikkerhed for, at skadegøreren er fraværende. Derfor — og for at sikre et harmoniseret niveau af beskyttelse i Unionen — bør de respektive krav for de pågældende steder vedtages.

(19)

Arterne Coffea, Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L. og Prunus dulcis (Mill.) D.A. Webb har vist sig gentagne gange at blive inficeret med skadegøreren og udgør en let vej til spredning af sygdommen i Unionen. Selv om der af forsigtighedshensyn fortsat finder tilbagesporingsaktiviteter sted for at bekræfte kilden til de inficerede planter, der er konstateret i Unionen, bør de pågældende specificerede planter kun dyrkes på steder, der er genstand for årlig offentlig kontrol, prøveudtagning og testning med henblik på at bekræfte, at skadegøreren er fraværende. På grund af de pågældende planters større modtagelighed for skadegøreren bør forekomst heraf påvises på grundlag af mindst to positive test, hvoraf mindst én bør være en molekylær test opført i den respektive database hos Kommissionen.

(20)

Et lignende krav bør gælde for tredjelande, hvor skadegøreren endnu ikke vides at forekomme. Desuden bør professionelle operatører, når de flytter de pågældende planter inden for Unionen, opbevare optegnelser i mindst tre år med henblik på at sikre sporbarheden og opfølgende offentlige kontroller, hvis det er relevant.

(21)

Der er ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 fastsat strenge bestemmelser for flytning af visse plantearter (i det følgende benævnt »værtsplanter«), der er konstateret inficeret med de europæiske isolater af skadegøreren, inden for Unionen. De pågældende værtsplanter er underlagt strenge betingelser, også selv om de aldrig dyrkes i et afgrænset område.

(22)

Samtidig er Belgien, Frankrig, Spanien og Tjekkiet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/167 (7) blevet meddelt midlertidig tilladelse til at certificere kernemoderplanter og kerneplanter af specifikke arter af frugtplanter omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 2008/90/EF (8) og produceret på mark under ikke-insektsikre betingelser. Flere af de pågældende arter, nemlig Juglans regia L., Olea europaea L., Prunus amygdalus Batsch, P. amygdalus × P. persica, P. armeniaca L., P. avium (L.) L., P. cerasus L., P. domestica L., P. domestica × P. salicina, P. dulcis (Mill.) D.A. Webb, P. persica (L.) Batsch, og P. salicina Lindley, vides at være modtagelige over for de europæiske og ikkeeuropæiske isolater af skadegøreren og er opført som »specificerede planter« i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789.

(23)

På grund af den nye trussel, som skadegøreren udgør for Unionens område, bør tilladelsen til at certificere de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter, der er en undtagelse fra betingelsen om insektsikker vækst, suppleres af alternative plantesundhedsmæssige garantier, også selv om planterne ikke befinder sig i et område, der er afgrænset i henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789.

(24)

Derfor bør de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter, der er omfattet af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/167, kun flyttes inden for Unionens område, hvis de ledsages af et plantepas. Formålet er at garantere, at de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter samt alt formeringsmateriale og alle frugtplanter, der produceres, er frie for skadegøreren. Desuden bør de pågældende kernemoderplanter og kerneplanter underkastes visuel kontrol, prøveudtagning og molekylær testning for at sikre, at skadegøreren er fraværende, samtidig med at de pågældende planters sundhedsstatus bevares under formeringsprocessen.

(25)

Endelig bør alle plantearter, som Kommissionen har identificeret som specificerede planter siden den seneste ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789, opføres i bilag I til samme afgørelse.

(26)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 bør derfor ændres.

(27)

Med henblik på at gøre det muligt for professionelle operatører og ansvarlige officielle organer at tilpasse sig til de nye krav vedrørende flytning af planter til plantning, bortset fra frø, af arter af Coffea, Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L., og Prunus dulcis (Mill.) D.A. Webb bør den pågældende bestemmelse finde anvendelse fra den 1. marts 2018.

(28)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Undersøgelser for forekomst af skadegøreren på medlemsstaternes områder og påvisning heraf

1.   Medlemsstaterne gennemfører årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren på specificerede planter på deres område.

Disse undersøgelser gennemføres af det officielle ansvarlige organ eller under det officielle ansvarlige organs offentlige tilsyn. De skal bestå af visuelle undersøgelser og, i tilfælde af mistanke om infektion med skadegøreren, indsamling af stikprøver og testning. Undersøgelserne skal baseres på solide videnskabelige og tekniske principper og foretages på tidspunkter af året, der er hensigtsmæssige med hensyn til muligheden for at påvise skadegøreren ved visuel kontrol, prøveudtagning og testning. Der skal i undersøgelserne tages hensyn til den foreliggende videnskabelige og tekniske dokumentation, skadegørerens og dens vektorers biologi, forekomsten af specificerede planter og deres biologi og alle andre relevante oplysninger vedrørende forekomst af skadegøreren. Der skal også tages hensyn til de tekniske retningslinjer for undersøgelsen for Xylella fastidiosa, der findes på Kommissionens websted (*1).

2.   Forekomst af skadegøreren i andre områder end afgrænsede områder screenes ved hjælp af én molekylær test, og forekomst heraf påvises — i tilfælde af positive resultater og i overensstemmelse med internationale standarder — ved at foretage yderligere mindst én positiv molekylær test. De pågældende test skal være opført i Kommissionens database med test til påvisning af skadegøreren og dens underarter og være målrettet forskellige dele af genomet.

Forekomst af skadegøreren i afgrænsede områder screenes ved hjælp af én test, og forekomst heraf påvises — i tilfælde af positive resultater og i overensstemmelse med internationale standarder — ved at foretage mindst én positiv molekylær test. De pågældende test skal være opført i Kommissionens database med test til påvisning af skadegøreren og dens underarter.

3.   Kommissionen forvalter og opdaterer den i stk. 2 omhandlede database og sørger for offentlig adgang hertil.

De i den pågældende database opførte test skal være inddelt i to kategorier, afhængigt af hvor egnede de er til at påvise skadegøreren og dens underarter i afgrænsede områder og i andre områder end afgrænsede områder.

(*1)  »Guidelines for the survey of Xylella fastidiosa (Wells et al.) in the Union territory« (http://ec.europa.eu/food/sites/food/files/plant/docs/ph_biosec_legis_guidelines_xylella-survey.pdf).«"

2)

Artikel 3a, stk. 4, affattes således:

»4.   Medlemsstaterne sender Kommissionen deres beredskabsplaner, når den anmoder herom, og informerer alle relevante professionelle operatører gennem offentliggørelse på internettet.«

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Uanset stk. 1 kan den berørte medlemsstat tillade plantning af værtsplanter i den i bilag II opførte inficerede zone, hvis der gennemføres inddæmningsforanstaltninger i henhold til artikel 7, undtagen i det i det i artikel 7, stk. 7, litra c), omhandlede 20 km store område. Når den berørte medlemsstat giver sådanne tilladelser, giver den forrang til værtsplanter, der tilhører arter, der er vurderet til at være resistente eller tolerante over for skadegøreren.«

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 16 tilføjes følgende andet afsnit:

»Planter til plantning, bortset fra frø, af Coffea, Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L., og Prunus dulcis (Mill.) D.A. Webb må kun indføres til Unionen, hvis de er dyrket på et sted, der er genstand for årlig offentlig kontrol, inklusive prøveudtagning og testning for forekomst af skadegøreren foretaget på passende tidspunkter af de pågældende planter og i overensstemmelse med internationale standarder, der ved hjælp af en prøveudtagningsmetode, som gør det muligt med en pålidelighed på 99 % at påvise en forekomst af inficerede planter på 5 %, og som er målrettet planter med symptomer samt symptomfrie planter i nærheden af planterne med symptomer, bekræfter, at skadegøreren er fraværende.«

10)

Artikel 17, stk. 4, litra c), d) og e), affattes således:

11)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til denne afgørelse.

12)

Bilag II erstattes af teksten i bilag II til denne afgørelse.

13)

Teksten i bilag III til denne afgørelse tilføjes som bilag III.