3.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/8

(1)

I de senere år har skattesvig og skatteunddragelse givet stadig større udfordringer og er kommet stærkt i fokus inden for Unionen og på globalt plan. Den automatiske udveksling af oplysninger er et vigtigt værktøj i den forbindelse: og Kommissionen påpegede i sin meddelelse af 6. december 2012 om fastlæggelse af en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, at det var nødvendigt på det kraftigste at fremme automatisk udveksling af oplysninger som fremtidens europæiske og internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger på skatteområdet. Det Europæiske Råd anmodede i sine konklusioner fra mødet den 22. maj 2013 om, at den automatiske udveksling af oplysninger både på EU-plan og på globalt plan blev udvidet med henblik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

(2)

Eftersom Multinationale Koncerner er aktive i forskellige lande, har de mulighed for at foretage aggressiv skatteplanlægning, hvilket ikke er muligt for nationale virksomheder. En sådan praksis fra de Multinationale Koncerners side risikerer især at have negative følger for rent nationale virksomheder (typisk SMV'er), idet disse beskattes kraftigere end de Multinationale Koncerner. Samtidig risikerer alle medlemsstaterne at miste indtægter og at begive sig ud i en kamp om at tiltrække de Multinationale Koncerner ved at tilbyde dem ekstra skattefordele.

(3)

Medlemsstaternes skattemyndigheder har behov for omfattende og relevante oplysninger om de Multinationale Koncerner, for så vidt angår deres struktur, deres interne afregningspolitik og deres interne transaktioner inden for og uden for Unionen. Disse oplysninger vil sætte skattemyndighederne i stand til at reagere på skadelig skattepraksis ved at ændre lovgivningen eller foretage målrettede risikovurderinger og skatterevisioner samt til at fastslå, om en virksomhed anvender metoder til kunstigt at flytte en betydelig del af fortjenesten til områder, hvor den kan få en skattefordel.

(4)

En øget gennemsigtighed over for skattemyndighederne vil kunne tilskynde Multinationale Koncerner til at opgive visse metoder og i stedet betale deres rimelige del af skatten i det land, hvor de genererer deres overskud. Øget gennemsigtighed for Multinationale Koncerner er derfor et afgørende element i kampen mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud.

(5)

Rådets og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringers beslutning om en adfærdskodeks for dokumentation om interne afregningspriser for forbundne foretagender i Den Europæiske Union (EU TPD) (3) fastlægger allerede en måde, hvorpå Multinationale Koncerner i Unionen kan sende oplysninger til skattemyndighederne om deres globale forretningsaktiviteter og politik for intern afregning (»den overordnede dokumentation«) samt oplysninger om en lokal enheds konkrete transaktioner (»landespecifik dokumentation«). Adfærdskodeksen indeholder dog på nuværende tidspunkt ingen bestemmelser om indberetning af land for land-rapporter.

(6)

De Multinationale Koncerner bør i land for land-rapporten årligt og for hver af de skattejurisdiktioner, som de er aktive inden for, oplyse om deres samlede omsætning, overskud før selskabsskat og indbetalt og beregnet selskabsskat. De bør ligeledes oplyse om antallet af ansatte, vedtaget kapital, akkumuleret fortjeneste og materielle aktiver for hver skattejurisdiktion. Endelig bør de Multinationale Koncerner identificere alle de enheder inden for Koncernen, der er aktive i hver enkelt skattejurisdiktion, og oplyse om de forretningsaktiviteter, som hver af disse enheder beskæftiger sig med.

(7)

For at opnå en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og mindske den administrative byrde for de Multinationale Koncerner bør indberetningskravet udelukkende gælde for Multinationale Koncerner med en årlig konsolideret omsætning over et vist beløb. Dette direktiv bør sikre, at de samme oplysninger indsamles og stilles rettidigt til rådighed for skatteforvaltningerne i hele Unionen.

(8)

For at garantere et velfungerende indre marked skal Unionen sikre fair konkurrence mellem EU-baserede og ikke-EU-baserede Multinationale Koncerner, hvoraf en eller flere af deres enheder er beliggende i Unionen. Begge koncerntyper bør derfor være underlagt obligatorisk indberetning. For at sikre en smidig overgang bør medlemsstaterne dog kunne udsætte indberetningskravet for Koncernenheder, som er hjemmehørende i en medlemsstat, og som ikke er det Ultimative Moderselskab i en Multinational Koncern, eller deres Stedfortrædende Moderselskaber med ét år.

(9)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og bør sørge for, at disse sanktioner gennemføres. Valget af sanktioner henhører fortsat under medlemsstaternes skønsbeføjelse, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(10)

For at garantere et velfungerende indre marked er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne vedtager koordinerede bestemmelser om gennemsigtighedskravene til de Multinationale Koncerner.

(11)

Med hensyn til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne fastsætter Rådets direktiv 2011/16/EU (4) allerede bestemmelser om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på en række områder.

(12)

Den obligatoriske automatiske udveksling af land for land-rapporter mellem medlemsstaterne bør i hvert enkelt tilfælde omfatte meddelelsen af et fast defineret sæt basisoplysninger, som skal stilles til rådighed for de medlemsstater, som en eller flere enheder i den Multinationale Koncern ifølge land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige i for så vidt angår de forretningsaktiviteter, der drives gennem en Multinational Koncerns faste driftssted.

(13)

For at begrænse omkostningerne og den administrative byrde for både skatteforvaltningerne og de Multinationale Koncerner er det nødvendigt at indføre bestemmelser, der er i tråd med den internationale udvikling og bidrager positivt til videreførelsen heraf. Den 19. juli 2013 offentliggjorde Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sin handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (»Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting« — BEPS), som er et større initiativ for at ændre de nuværende internationale skatteregler. Den 5. oktober 2015 fremlagde OECD sine endelige rapporter, som blev godkendt af finansministrene i G20. G20-lederne tilsluttede sig også OECD-pakken på mødet den 15.-16. november 2015.

(14)

Det videre arbejde med aktion 13 i BEPS-handlingsplanen har ført til vedtagelsen af en række standarder for de Multinationale Koncerners indberetning af oplysninger, herunder den overordnede dokumentation, den landespecifikke dokumentation og land for land-rapporten. Der bør derfor tages udgangspunkt i OECD's standarder ved fastlæggelsen af bestemmelserne vedrørende land for land-rapporteringen.

(15)

I en situation, hvor en Koncernenhed ikke kan opnå eller indhente alle de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde indberetningskravet i henhold til dette direktiv, kan medlemsstaterne betragte dette som en indikation af, at det er nødvendigt at vurdere betydelige risici ved interne afregningspriser og andre risici for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud i forbindelse med denne Multinationale Koncern.

(16)

Efter at en medlemsstat har konstateret, at en anden medlemsstat systematisk undlader automatisk at give land for land-rapporter, bør den bestræbe sig på at konsultere denne medlemsstat.

(17)

Unionens indsats inden for land for land-rapportering bør fortsat tage særligt hensyn til den fremtidige udvikling inden for OECD. Medlemsstaterne bør i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv benytte »OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project — Action 13 final report« udarbejdet af OECD i 2015 som kilde til illustration eller fortolkning af dette direktiv, også med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse i samtlige medlemsstater.

(18)

Det er nødvendigt at fastlægge sproglige krav for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende land for land-rapporten. Det er ligeledes nødvendigt at vedtage de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at opgradere det fælles kommunikationsnet som defineret i artikel 3, nr. 13), i direktiv 2011/16/EU (»CCN-netværket«). For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 20, stk. 6, og artikel 21, stk. 6, i direktiv 2011/16/EU bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(19)

For at opnå en mere effektiv anvendelse af midler, lette udvekslingen af oplysninger og undgå, at medlemsstaterne hver især er nødt til at foretage de samme ændringer i deres systemer, bør udvekslingen af oplysninger foregå gennem CCN-netværket. De nødvendige praktiske foranstaltninger til at opgradere systemet bør vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU.

(20)

Den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger bør derfor udvides til at omfatte automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporter.

(21)

Medlemsstaternes årlige rapport til Kommissionen i henhold til artikel 23 i direktiv 2011/16/EU bør specificere omfanget af lokal indgivelse i henhold til dette direktivs artikel 8aa og bilag III, afdeling II, punkt 1, dertil og indeholde en liste over eventuelle jurisdiktioner, hvor Ultimative Moderselskaber til Koncernenheder, der er baseret i Unionen, er hjemmehørende, men hvor der ikke er indgivet eller udvekslet fuldstændige rapporter.

(22)

Oplysninger, der udveksles i henhold til dette direktiv, bør ikke føre til videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller af oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.

(23)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(24)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på betingelser, som er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(25)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3, nr. 9), affattes således:

»9)   »automatisk udveksling«:

I forbindelse med artikel 8, stk. 3a og 7a, artikel 21, stk. 2, og artikel 25, stk. 2 og 3, tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I. I forbindelse med artikel 8aa og bilag III tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag III.«

2)

I kapitel II, afdeling II, indsættes følgende artikel:

»Artikel 8aa

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporter

1.   Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger med henblik på at kræve, at det Ultimative Moderselskab i en Multinational Koncern, der er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, eller enhver anden Rapporterende Enhed, jf. bilag III, afdeling II, indgiver en land for land-rapport vedrørende sit Rapporteringsår senest 12 måneder efter den sidste dag i Rapporteringsåret for den Multinationale Koncern, jf. bilag III, afdeling II.

2.   Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som modtager land for land-rapporten i medfør af stk. 1, skal ved hjælp af automatisk udveksling og inden for den i stk. 4 fastsatte frist meddele land for land-rapporten til enhver anden medlemsstat, i hvilken en eller flere Koncernenheder i den Multinationale Koncern, som den Rapporterende Enhed er en del af, ifølge oplysningerne i land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige for så vidt angår de forretningsaktiviteter, der drives gennem et fast driftssted.

3.   Land for land-rapporten skal indeholde følgende oplysninger om den Multinationale Koncern:

4.   Meddelelsen skal foretages senest 15 måneder efter den sidste dag i den Multinationale Koncerns regnskabsår, som land for land-rapporten vedrører. Den første land for land-rapport skal meddeles for det regnskabsår for den Multinationale Koncern, der begynder den 1. januar 2016 eller derefter, og dette skal foretages senest 18 måneder efter den sidste dag i det pågældende regnskabsår.«

3)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

»6.   Uanset denne artikels stk. 1-4 anvendes oplysninger, der videregives mellem medlemsstater i henhold til artikel 8aa, til vurdering af betydelige risici ved interne afregningspriser og andre risici forbundet med udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, herunder til vurdering af risikoen for, at medlemmerne af den Multinationale Koncern ikke overholder gældende regler for intern afregning, og, hvis det er hensigtsmæssigt, til økonomiske og statistiske analyser. Reguleringer af interne afregningspriser, der foretages af den modtagende medlemsstats skattemyndigheder, må ikke baseres på oplysninger, der er udvekslet i henhold til artikel 8aa. Uanset ovenstående er der ikke forbud mod at anvende oplysninger, der videregives mellem medlemsstater i henhold til artikel 8aa, som grundlag for yderligere undersøgelser af den Multinationale Koncerns ordninger for interne afregningspriser eller af andre skattemæssige forhold i forbindelse med en skatterevision og som følge heraf eventuelt foretage passende reguleringer af en Koncernenheds skattepligtige indkomst.«

4)

I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

»6.   Automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporterne i henhold til artikel 8aa foretages ved hjælp af standardformularen i bilag III, afdeling III, tabel 1, 2 og 3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter sprogordningerne for denne udveksling senest den 31. december 2016. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8aa, på ethvert af Unionens officielle sprog og arbejdssprog. Disse sprogordninger kan dog omfatte bestemmelser om, at de centrale elementer i disse oplysninger også skal sendes på et andet af Unionens officielle sprog. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«

5)

I artikel 21 tilføjes følgende stykke:

»6.   De oplysninger, der meddeles i henhold til artikel 8aa, stk. 2, leveres elektronisk ved hjælp af CCN-netværket. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige praktiske foranstaltninger til opgraderingen af CCN-netværket. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«

6)

Artikel 23, stk. 3, affattes således:

»3.   Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af effektiviteten af den automatiske udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8, 8a og 8aa og af de opnåede konkrete resultater. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og betingelserne for meddelelse af den årlige vurdering. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«

7)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv vedrørende artikel 8aa, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«

8)

Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

9)

Teksten i bilaget til dette direktiv tilføjes som bilag III.