BILAG

Kontrolordning til efterprøvning af, om EU-målet er nået, jf. artikel 1, stk. 2

1.   STIKPRØVERAMME

Prøveudtagningen skal omfatte alle flokke af slagtekyllinger af Gallus gallus (i det følgende benævnt "slagtekyllinger") inden for rammerne af de nationale bekæmpelsesprogrammer, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 2160/2003.

2.   OVERVÅGNING AF SLAGTEKYLLINGER

2.1.   Prøveudtagningsfrekvens

a)

Fødevarevirksomhedslederne udtager prøver af alle flokke af slagtekyllinger højst tre uger inden slagtningen. Uanset pligten til at udtage prøver, jf. første afsnit, kan den kompetente myndighed bestemme, at fødevarevirksomhedslederne skal udtage prøver af mindst én flok af slagtekyllinger pr. hold slagtekyllinger på bedrifter med mere end én flok, hvis: i) der anvendes et "alt ind-alt ud"-system i alle flokke på bedriften ii) den samme driftsledelse gælder for alle flokke iii) foder- og vandforsyning er fælles for alle flokke iv) der er blevet testet for Salmonella spp. for mindst de sidste seks hold slagtekyllinger i henhold til prøveplanen omhandlet i første afsnit i alle flokke på bedriften, og den kompetente myndighed for mindst ét hold slagtekyllinger har taget prøver af alle flokke v) alle resultater af prøver udtaget i henhold til første afsnit og litra b) for Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium var negative. Uanset pligten til at udtage prøver, jf. nærværende litra, kan den kompetente myndighed tillade, at der udtages prøver i løbet af de sidste seks uger inden slagtningen, hvis slagtekyllingerne enten holdes i over 81 dage eller falder ind under bestemmelserne om produktion af økologiske slagtekyllinger i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (1).

b)

Den kompetente myndighed skal hvert år udtage prøver af mindst én flok af slagtekyllinger på 10 % af bedrifterne med mere end 5 000 fugle. Prøveudtagningen skal ske på grundlag af en risikovurdering, og når den kompetente myndighed finder det nødvendigt. Prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed kan erstatte den prøveudtagning, der kræves foretaget af fødevarevirksomhedslederen i henhold til litra a).

2.2.   Prøveudtagningsprotokol

2.2.1.   Almindelige anvisninger i prøveudtagning

Den kompetente myndighed eller fødevarevirksomhedslederen sørger for, at personer, der er specielt oplært, udtager prøverne.

Der udtages mindst to sokkeprøver. Der trækkes overtrækssokker over støvlerne, og prøven tages ved at gå rundt i fjerkræhuset. Svaberprøver fra én flok af slagtekyllinger kan samles til én prøve.

Inden overtrækssokkerne tages på, fugtes overfladen:

a)	med fortyndingsmidler, der sikrer optimale indsamlingsresultater (MRD: 0,8 % natriumchlorid, 0,1 % pepton i sterilt, deioniseret vand)

b)	med sterilt vand

c)	med eventuelt andre fortyndingsmidler, der er godkendt af det nationale referencelaboratorium, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2160/2003, eller

d)	ved at blive autoklaveret i en beholder med fortyndingsmidler.

Overtrækssokkerne fugtes ved at hælde væsken ind i dem, inden de tages på, eller ved at ryste dem i en beholder med fortyndingsmiddel.

Man skal sikre, at alle afsnit i et fjerkræhus er repræsenteret i prøven i forhold til deres størrelse. Hvert par sokkeprøver skal dække ca. 50 % af husets areal.

Efter endt prøveudtagning tages overtrækssokkerne forsigtigt af støvlerne, så det materiale, der hænger fast i dem, ikke falder af. Vrangen kan vendes ud, så materialet ikke falder af. De placeres i en pose eller beholder og mærkes.

Den kompetente myndighed kan på grundlag af en vurdering i hvert enkelt tilfælde af epidemiologiske parametre, dvs. biosikkerhedsforholdene, flokkens fordeling eller størrelse eller andre relevante forhold, beslutte at øge minimumsantallet af prøver med henblik på at sikre en repræsentativ prøveudtagning.

Hvis den kompetente myndighed tillader det, kan ét par sokkeprøver erstattes af en støvprøve af 100 g støv indsamlet fra mange forskellige steder i hele huset fra overflader med synlig støvforekomst. Alternativt kan en eller flere fugtede stofsvabere med en samlet overflade på mindst 900 cm2 anvendes til at indsamle støv fra mange forskellige overflader i hele huset. Hver svaber skal være godt dækket med støv på begge sider.

2.2.2.   Særlige anvisninger for visse typer bedrifter

a)	Prøver af fritgående flokke af slagtekyllinger udtages udelukkende inde i fjerkræhuset.

b)

Hvis det ikke er muligt at få adgang til husene på grund af begrænset plads i flokke med mindre end 100 slagtekyllinger, og det derfor ikke er muligt at tage sokkeprøver ved at gå rundt i husene, kan prøverne erstattes af samme type stofhandsker, som anvendes til støv, idet handskerne gnides over overflader, der er forurenet med frisk fækalt materiale, eller sokkeprøverne kan, hvis dette ikke er muligt, erstattes af andre egnede teknikker for udtagning af prøver af fækalt materiale.

2.2.3.   Prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed

Den kompetente myndighed sikrer sig fornøden dokumentation ved at foretage yderligere test og/eller kontroller for at efterprøve, at resultaterne ikke er ændret som følge af tilstedeværelse af antimikrobielle eller andre stoffer, der hæmmer bakterievækst.

Hvis der ikke påvises forekomst af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, men der påvises antimikrobielle stoffer eller bakterievæksthæmmende virkninger, anses flokken for at være en inficeret flok af slagtekyllinger i forbindelse med EU-målet, jf. artikel 1, stk. 2.

2.2.4.   Transport

Prøver sendes straks efter indsamlingen som ekspresforsendelse eller med kurer til de laboratorier, der er omhandlet i artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 2160/2003. Under transporten beskyttes de mod varme over 25 °C og sollys.

Hvis det ikke er muligt at afsende prøverne inden 24 timer efter indsamlingen, opbevares de på køl.

3.   LABORATORIEANALYSE

3.1.   Prøveforberedelse

Prøverne opbevares på køl på laboratoriet indtil undersøgelsen. Undersøgelsen skal påbegyndes senest 48 timer efter modtagelse af prøverne og senest fire dage efter indsamlingsdatoen.

Støvprøver analyseres særskilt. Den kompetente myndighed kan dog beslutte at samle dem med sokkeprøven med henblik på analyse.

Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

De to par overtrækssokker pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale, der sidder fast på dem, ikke falder af, og samles og anbringes i 225 ml "buffered" peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur, eller 225 ml fortyndingsmiddel tilsættes direkte til de to par overtrækssokker i den beholder, laboratoriet modtog dem i.

Sokkeprøverne skal være helt dækket af "buffered" peptonvand, så der er tilstrækkeligt med fri væske omkring prøven til, at der kan migrere salmonella væk fra prøven, og derfor kan der om nødvendigt tilføjes mere "buffered" peptonvand.

Hvis der fastlægges EN/ISO-standarder om klargøring af gødningsprøver til påvisning af salmonella, træder de i stedet for bestemmelserne i dette punkt om prøveklargøring.

3.2.   Påvisningsmetode

Påvisningen af Salmonella spp. foretages i henhold til tillæg 1 til EN/ISO 6579, "Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Horisontal metode til bestemmelse af Salmonella spp. - ændring 1: Anneks D: Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet" fra Den Internationale Standardiseringsorganisation.

3.3.   Serotypning

Mindst ét isolat fra hver positiv prøve udtaget af den kompetente myndighed serotypebestemmes efter det gældende White-Kauffmann-LeMinor-skema.

Fødevarevirksomhedslederne sørger for, at det for alle isolater i det mindste udelukkes, at de ikke tilhører serotyperne Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium.

3.4.   Alternative metoder

Hvad angår prøver, der er udtaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ, kan de analysemetoder, der er fastsat i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (2), anvendes i stedet for metoderne til prøveklargøring, påvisningsmetoderne og serotypningen i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 i dette bilag, hvis de er valideret i overensstemmelse med EN/ISO 16140.

3.5.   Opbevaring af stammer

Den kompetente myndighed påser, at der opbevares mindst én isoleret stamme af salmonellaserotyper fra prøveudtagning som led i offentlig kontrol pr. fjerkræhus og pr. år med henblik på fremtidig fagtypning eller testning for antimikrobiel følsomhed ved anvendelse af de sædvanlige stammesamlingsmetoder, som skal sikre, at stammerne forbliver intakte i mindst to år efter analysen.

Den kompetente myndighed kan beslutte, at isolater fra fødevarevirksomhedsledernes prøveudtagning også skal opbevares med henblik på fremtidig fagtypning eller testning for antimikrobiel følsomhed, således at isolater kan testes i overensstemmelse med artikel 2 i Kommissionens beslutning 2007/407/EF (3).

4.   RESULTATER OG RAPPORTERING

4.1.   Beregning af prævalens med henblik på efterprøvning af, hvordan det går med at nå EU-målet

En flok af slagtekyllinger anses for positiv for så vidt angår efterprøvningen af, om EU-målet er nået, hvis der er påvist Salmonella enteritidis og/eller Salmonella typhimurium (bortset fra vaccinestammer) i flokken.

Positive flokke af slagtekyllinger medregnes kun én gang pr. hold slagtekyllinger uanset antallet af prøveudtagninger og test, og de medregnes kun i rapporten vedrørende det år, hvor den første positive prøve udtages.

4.2.   Rapportering

Rapporteringen skal omfatte følgende:

a)	det samlede antal flokke af slagtekyllinger, som der er udtaget prøver af mindst én gang i rapporteringsåret

b)	det samlede antal flokke, der er positive for en eller flere salmonellaserotyper i medlemsstaten

c)	antallet af flokke af slagtekyllinger, der er positive mindst én gang for Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, herunder monofasiske stammer med antigenformlen 1,4,[5],12:i:-

d)	antallet af flokke af slagtekyllinger, der er positive for hver enkelt salmonellaserotype eller for ikke-specificeret salmonella (ikke-typbare eller ikke-serotypebestemte isolater).

Disse oplysninger gives særskilt for prøveudtagning, der foretages som led i det overordnede nationale salmonellabekæmpelsesprogram, jf. punkt 2.1., litra a) og b), prøveudtagning, der foretages af fødevarevirksomhedslederne, jf. punkt 2.1., litra a), og prøveudtagning foretaget af de kompetente myndigheder, jf. punkt 2.1., litra b).

Testresultaterne betragtes som relevant information om fødevarekæden, jf. afsnit III i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (4).

Mindst følgende oplysninger om hver flok af testede flokke af slagtekyllinger fremlægges for den kompetente myndighed:

a)	permanent entydig identifikation af bedriften

b)	permanent entydig identifikation af fjerkræhuset

c)	måned for prøveudtagning.

Resultaterne og supplerende relevante oplysninger indberettes i rapporten om tendenser og kilder, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2003/99/EF (5).

Fødevarevirksomhedslederen underretter straks den kompetente myndighed om bekræftet påvisning af Salmonella enteritidis and Salmonella typhimurium. Fødevarevirksomhedslederen giver analyselaboratoriet besked om at handle i overensstemmelse hermed.

---

(1)  EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1.

(2)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(3)  EUT L 153 af 14.6.2007, s. 26.

(4)  EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.

(5)  EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.