14.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/78

(1)

Uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende er reguleret ved Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) konvention af 1978 om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (»STCW-konventionen«), der trådte i kraft i 1984 og blev ændret betydeligt i 1995.

(2)

STCW-konventionen blev for første gang indarbejdet i EU-retten ved Rådets direktiv 94/58/EF af 22. november 1994 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (3). EU-bestemmelserne angående uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende blev senere tilpasset til de efterfølgende ændringer af STCW-konventionen, og der blev indført en fælles EU-mekanisme til anerkendelse af uddannelses- og bevisudstedelsessystemerne for søfarende i tredjelande. Disse bestemmelser er, som resultat af en omarbejdning, indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF (4).

(3)

Der blev afholdt en konference mellem parterne i STCW-konventionen i 2010 i Manila, hvor der blev indført betydelige ændringer i STCW-konventionen (»Manilaændringerne«), nemlig vedrørende forebyggelse af svigagtig praksis i forbindelse med beviser, helbredskrav, sikringsuddannelse, herunder i forbindelse med piratvirksomhed og væbnede røverier, og uddannelse på det teknologirelaterede område. Med Manilaændringerne blev der også indført krav til befarne søfarende og oprettet nye stillingsbetegnelser, såsom elektrotekniske officerer.

(4)

Alle medlemsstaterne er parter i STCW-konventionen, og ingen af dem har gjort indsigelse mod Manilaændringerne i henhold til den procedure, der er fastsat herfor. Medlemsstater bør derfor tilpasse deres nationale regler til Manilaændringerne. En konflikt mellem medlemsstaternes internationale forpligtelser og deres EU-forpligtelser bør undgås. Desuden bør EU-reglerne for uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende holdes på linje med de internationale regler på grund af skibsbranchens internationale karakter. Flere bestemmelser i direktiv 2008/106/EF bør derfor ændres for at afspejle Manilaændringerne.

(5)

Opgraderingen af uddannelsen for søfartserhverv bør omfatte egentlig teoretisk og praktisk uddannelse for at sikre, at de søfarende er i stand til at opfylde sikrings- og sikkerhedsstandarderne og kan håndtere nød- og faresituationer.

(6)

Kvalitetskrav og kvalitetsstyringssystemer bør udvikles og gennemføres under hensyntagen til, hvor dette er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (5) og dermed forbundne foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne.

(7)

Arbejdsmarkedets parter i Europa har indgået en aftale om minimumshviletid for søfarende, og direktiv 1999/63/EF (6) blev vedtaget for at gennemføre denne aftale. Nævnte direktiv giver også mulighed for at godkende undtagelser fra bestemmelserne om det minimale antal hviletimer for søfarende. Muligheden for at godkende undtagelser bør imidlertid begrænses, hvad angår maksimal varighed, hyppighed og omfang. Formålet med Manilaændringerne er bl.a. at fastsætte objektive grænser for undtagelser angående minimumshviletider for vagtpersonale og søfarende med pålagte opgaver inden for sikkerhed, sikring og forebyggelse af forurening med henblik på at forebygge træthed. Manilaændringerne bør indarbejdes i direktiv 2008/106/EF på en måde, der sikrer sammenhæng med direktiv 1999/63/EF som ændret ved direktiv 2009/13/EF (7).

(8)

I erkendelse af betydningen af at fastsætte minimumskrav vedrørende leve- og arbejdsvilkårene for alle søfarende vil direktiv 2009/13/EF endvidere træde i kraft som angivet heri, når konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 træder i kraft.

(9)

Direktiv 2008/106/EF indeholder også en mekanisme for anerkendelse af ordninger for uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende fra tredjelande. Denne anerkendelse tildeles af Kommissionen i overensstemmelse med en procedure, i henhold til hvilken Kommissionen bistås af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (»agenturet«), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (8), og Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (9). De erfaringer, der er opnået ved anvendelse af denne procedure, indikerer, at den bør ændres, nemlig hvad angår fristen for Kommissionens afgørelse. Da en anerkendelse kræver, at agenturet udfører en kontrol, som skal tilrettelægges og gennemføres, og fordi det berørte tredjeland i de fleste tilfælde skal foretage betydelige tilpasninger til STCW-konventionens krav, kan hele proceduren ikke gennemføres på tre måneder. Erfaringerne har vist, at en mere realistisk tidsramme i denne henseende er 18 måneder. Fristen for Kommissionens afgørelse bør derfor ændres i overensstemmelse hermed, mens den anmodende medlemsstats mulighed for midlertidigt at anerkende tredjelandets STCW-system bør fastholdes for at opretholde fleksibilitet. Endelig finder bestemmelserne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (10) ikke anvendelse, når det gælder anerkendelse af søfarendes beviser i henhold til direktiv 2008/106/EF.

(10)

Tilgængelige statistikker om søfarende i Unionen er ufuldstændige og ofte unøjagtige, hvilket gør politikudformningen i denne branche mere problematisk. Detaljerede data vedrørende bevisudstedelse for søfarende kan ikke helt løse dette problem, men ville givet medvirke hertil. I henhold til STCW-konventionen er parterne forpligtede til at føre et register over alle beviser og påtegninger samt de relevante fornyelser af gyldigheden eller andre foranstaltninger, der påvirker dem. Medlemsstaterne er forpligtede til at føre et register over udstedte beviser og påtegninger. For at få så fuldstændig information som muligt om beskæftigelsessituationen i Unionen og udelukkende for at lette politikudformningen i medlemsstaterne og Kommissionen bør medlemsstaterne forpligtes til at sende Kommissionen udvalgte oplysninger, der allerede findes i deres registre over søfarendes sønæringsbeviser. Disse oplysninger bør meddeles med henblik på statistisk analyse alene og må ikke bruges til administrative eller retlige formål eller kontrolformål. Disse oplysninger skal være på linje med databeskyttelseskravene i Unionen, og en bestemmelse herom bør derfor indarbejdes i direktiv 2008/106/EF.

(11)

Resultaterne af gennemgangen af disse oplysninger bør bruges til at foregribe tendenser på arbejdsmarkedet og forbedre søfarendes muligheder for at foretage karriereplanlægning og få gavn af de uddannelsesmuligheder, der er til rådighed. Sådanne resultater bør endvidere bidrage til forbedring af de erhvervsrettede uddannelser.

(12)

For at indsamle data om søfartserhvervet i overensstemmelse med dets udvikling og teknologien bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasningen af bilag V til direktiv 2008/106/EF. Brugen af sådanne delegerede retsakter bør begrænses til tilfælde, hvor ændringer i STCW-konventionen og -koden kræver ændringer i dette bilag. Sådanne delegerede retsakter bør endvidere ikke ændre bestemmelserne om anonymisering af data, der er nævnt i dette bilag. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(13)

Unionens søtransportsektor har knowhow inden for søfart af høj kvalitet, hvilket bidrager til at forbedre konkurrenceevnen. Kvaliteten af uddannelsen af de søfarende er vigtig for konkurrenceevnen i denne sektor og for at tiltrække EU-borgere, navnlig unge mennesker, til søfartserhvervene.

(14)

For at opretholde kvalitetskravene til de søfarendes uddannelse er det nødvendigt at forbedre foranstaltningerne til forebyggelse af svigagtige fremgangsmåder i forbindelse med sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser.

(15)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/106/EF er Kommissionen blevet tillagt gennemførelsesbeføjelser på området for uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende. Af samme grund bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med de statistiske oplysninger om søfarende, som medlemsstaterne leverer til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (11).

(16)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af de tekniske krav, der er nødvendige for at sikre en passende forvaltning af de statistiske oplysninger, der er omhandlet i bilag V til direktiv 2008/106/EF, og til vedtagelse af gennemførelsesafgørelser om anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af STCW-systemer i tredjelande.

(17)

Manilaændringerne trådte i kraft den 1. januar 2012, mens overgangsordninger kan finde anvendelse indtil den 1. januar 2017. For at sikre en problemfri overgang til de nye regler bør nærværende direktiv sikre samme overgangsordninger som dem, der er fastlagt i Manilaændringerne.

(18)

IMO's Maritime Sikkerhedskomité bemærkede på sit 89. møde, at der er brug for præciseringer i forbindelse med gennemførelsen af Manilaændringerne, under hensyn til de heri fastlagte overgangsordninger og STCW-konferencens resolution 4, der anerkender nødvendigheden af, at der er opnået fuld overholdelse pr. 1. januar 2017. Der blev givet sådanne præciseringer i IMO cirkulærerne STCW.7/Circ.16 og STCW.7/Circ.17. I STCW.7/Circ.16 hedder det især, at et fornyet bevis ikke bør være gyldigt efter den 1. januar 2017, når det gælder søfarende, der er i besiddelse af et bevis, som er udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne STCW-konventionen, der har fundet umiddelbar anvendelse før den 1. januar 2012, og som ikke har opfyldt kravene i Manilaændringerne, og søfarende, der har påbegyndt en godkendt fartstid til søs, et godkendt uddannelsesprogram eller et godkendt uddannelseskursus før den 1. juli 2013.

(19)

Yderligere forsinkelse i indarbejdelsen af Manilaændringerne i EU-retten bør undgås for at bevare konkurrenceevnen for Unionens søfarende samt opretholde sikkerheden om bord på skibe gennem tidssvarende uddannelse.

(20)

Af hensyn til en ensartet gennemførelse af Manilaændringerne i Unionen er det tilrådeligt, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv tager hensyn til vejledningen i IMO-cirkulærerne STCW.7/Circ.16 og STCW.7/Circ.17.

(21)

Målet for dette direktiv, nemlig overensstemmelse mellem de nuværende EU-regler og internationale regler om uddannelse og certificering af søfarende, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)

Direktiv 2008/106/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1 ændres som følger:

2)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at søfarende, som gør tjeneste om bord på et skib, jf. artikel 2, mindst uddannes i overensstemmelse med kravene i STCW-konventionen, jf. bilag I til dette direktiv, og er i besiddelse af et bevis som defineret i artikel 1, nr. 36) og 37), og/eller dokumentation som defineret i artikel 1, nr. 38).«

3)

Artikel 4 udgår.

4)

Artikel 5 ændres som følger:

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Oplysninger til Kommissionen

Med henblik på statistisk analyse alene og udelukkende til brug for medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med politikudformning stiller hver medlemsstat årligt de oplysninger til rådighed for Kommissionen som anført i bilag V til dette direktiv om sønæringsbeviser og om påtegninger, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviser. Til samme formål kan hver medlemsstat på frivilligt grundlag, stille kvalifikationsbeviser udstedt til menige i overensstemmelse med kapitel II, III og VII i bilaget til STCW-konventionen, til rådighed for Kommissionen.«

6)

Artikel 7 ændres som følger:

7)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne træffer og håndhæver passende foranstaltninger for at forebygge svig og anden ulovlig adfærd i forbindelse med udstedte beviser og påtegninger og fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.«

8)

Artikel 9 ændres som følger:

9)

Artikel 10 ændres som følger:

10)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Helbredskrav

1.   Hver medlemsstat fastsætter de krav til sundhedsmæssig egnethed, som de søfarende skal opfylde, og procedurerne for udstedelse af en helbredsattest i overensstemmelse med denne artikel og afsnit A-I/9 i STCW-koden, og i påkommende tilfælde under hensyn til afsnit B-I/9 i STCW-koden.

2.   Hver medlemsstat sikrer, at de, der er ansvarlige for at vurdere de søfarendes sundhedsmæssige egnethed, er læger, der er anerkendt af denne medlemsstat til at gennemføre lægeundersøgelser af søfarende i overensstemmelse med afsnit A-I/9 i STCW-koden.

3.   Alle søfarende, der er indehavere af et sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis, som er udstedt i henhold til konventionen, og som gør tjeneste til søs, skal også være i besiddelse af en gyldig helbredsattest, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikel og afsnit A-I/9 i STCW-koden.

4.   Enhver, der ansøger om en helbredsattest, skal:

5.   En helbredsattest skal være gyldig i en periode på højst to år, medmindre den søfarende er under 18 år, idet den maksimale gyldighedsperiode i så fald skal være et år.

6.   Hvis gyldighedsperioden for en helbredsattest udløber under en rejse, finder reglement I/9 i bilaget til STCW-konventionen anvendelse.

7.   I hastetilfælde kan en medlemsstat tillade, at en søfarende arbejder uden en gyldig helbredsattest. I sådanne tilfælde finder reglement I/9 i bilaget til STCW-konventionen anvendelse.«

11)

Artikel 12 ændres som følger:

12)

Artikel 13, stk. 2, udgår.

13)

Artikel 14 ændres som følger:

14)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Egnethed til tjeneste

1.   For at forebygge træthed skal medlemsstaterne:

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge stof- og alkoholmisbrug i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

3.   Medlemsstaterne tager højde for den fare, som trætte søfarende udgør, især de søfarende, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikring og sikker drift af skibet.

4.   Enhver person, der pålægges at arbejde som vagthavende navigatør eller som menig på vagtholdet, eller en person, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikkerhed, forebyggelse af forurening og sikringsopgaver, skal have en hvileperiode på mindst:

5.   Hviletiden kan opdeles i højst to perioder, hvoraf en skal være på mindst seks timer, og tidsrummet mellem på hinanden følgende hvileperioder må ikke overskride 14 timer.

6.   De i stk. 4 og 5 nævnte krav til hvileperioder skal ikke nødvendigvis overholdes i en nødsituation eller under andre driftsforhold af ekstraordinær karakter. Mønstrings-, brand- og bådøvelser og øvelser, som er foreskrevet af nationale love og forskrifter og ved internationale aftaler, gennemføres således, at de griber mindst mulig ind i hvileperioderne og ikke medfører træthed.

7.   Medlemsstater skal kræve, at vagtplaner opsættes således, at der er let adgang til dem. Vagtplanerne skal udfærdiges i et standardformat på det eller de sprog, der er skibets arbejdssprog, og på engelsk.

8.   Når en søfarende har tilkaldevagt, som f.eks. når maskinrummet er ubemandet, skal den søfarende have en tilstrækkelig kompenserende hvileperiode, hvis den normale hvileperiode afbrydes ved tilkaldelse til arbejde.

9.   Medlemsstater skal kræve, at der føres daglige optegnelser over de søfarendes daglige hvileperioder. Disse skal udarbejdes i et standardformat på det eller de sprog, der er skibets arbejdssprog, og på engelsk, for at gøre det muligt at kontrollere, om denne artikel overholdes. Søfarende skal modtage en kopi af de optegnelser, der vedrører dem, og den skal påtegnes af skibsføreren eller en person, som skibsføreren har bemyndiget hertil, og af de søfarende.

10.   Uanset bestemmelserne i stk. 3-9 har skibsføreren på et skib ret til at kræve, at en søfarende arbejder det antal timer, som er nødvendigt for skibets, ombordværendes eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød. I overensstemmelse hermed kan skibsføreren se bort fra arbejds- eller hviletid og kræve, at en søfarende arbejder det antal timer, som er nødvendigt, indtil den normale situation er genoprettet. Så snart som muligt efter, at den normale situation er genoprettet, sørger skibsføreren for, at søfarende, som har udført arbejde i en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.

11.   Forudsat at der tages behørigt hensyn til de generelle principper om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og i overensstemmelse med direktiv 1999/63/EF, kan medlemsstaterne, i medfør af nationale love eller bestemmelser eller en procedure for den kompetente myndighed, godkende eller registrere kollektive overenskomster, der tillader undtagelser fra de grænser, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, litra b), og stk. 5, forudsat at hvileperioden er mindst 70 timer over en syvdagesperiode og under overholdelse af de begrænsninger, der er fastsat i denne artikels stk. 12 og 13. Sådanne undtagelser følger så vidt muligt de givne normer, men der kan tages hensyn til hyppigere eller længere fridagsperioder eller sikring af kompenserende fridage for vagtpersonale og søfarende, som arbejder på skibe på korte rejser. Undtagelser tager i videst mulig udstrækning hensyn til vejledningen angående forebyggelse af træthed som fastsat i afsnit B-VIII/1 i STCW-koden. Undtagelser fra minimumshvileperioderne i denne artikels stk. 4, litra a), tillades ikke.

12.   De i stk. 11 omhandlede undtagelser angående de i stk. 4, litra b), fastsatte ugentlige hvileperioder må ikke gives for mere end to på hinanden følgende uger. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder om bord skal være mindst det dobbelte af varigheden for undtagelsen.

13.   Inden for rammerne af de i stk. 11 anførte eventuelle undtagelser fra stk. 5 kan den i stk. 4, litra a), anførte minimumshviletid i en vilkårlig periode på 24 timer højst opdeles i tre hvileperioder, hvoraf den ene skal være på mindst seks timer, og ingen af de to perioder må være mindre end en time. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer. Undtagelserne må ikke vare længere end to 24-timersperioder i en given syvdagesperiode.

14.   Medlemsstaterne fastsætter for at forhindre alkoholmisbrug en promillegrænse på højst 0,05 % eller for alkohol i udåndingsluften på 0,25 mg/l eller en mængde af alkohol, der medfører denne alkoholkoncentration, for skibsførere, officerer og andre søfarende, mens de udfører de udpegede opgaver i forbindelse med sikkerhed, sikring og havmiljø.«

15)

Artikel 17, stk. 1, litra c), affattes således:

16)

Artikel 19 ændres som følger:

17)

Artikel 20, stk. 6, affattes således:

»6.   Afgørelsen om inddragelse af anerkendelsen træffes af Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2. De pågældende medlemsstater træffer passende foranstaltninger til at gennemføre afgørelsen.«

18)

Artikel 22, stk. 1, affattes således:

»1.   Uanset hvilket flag de fører, skal skibe, der ligger i en medlemsstats havn, bortset fra de skibskategorier, der er undtaget ved artikel 2, underkastes havnestatskontrol af denne medlemsstats behørigt autoriserede embedsmænd for at undersøge, om alle søfarende, som gør tjeneste om bord, og som skal være i besiddelse af et sønæringsbevis og/eller et kvalifikationsbevis og/eller dokumentation i henhold til STCW-konventionen, faktisk er indehavere af et sådant sønæringsbevis eller en gyldig dispensation og/eller et kvalifikationsbevis og/eller dokumentation.«

19)

Artikel 23, stk. 1, litra a), affattes således:

20)

Artikel 23, stk. 2, ændres således:

21)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

Oplysninger til statistiske formål

1.   Medlemsstaterne meddeler de oplysninger, der er anført i bilag V, til Kommissionen, men alene til statistiske formål. Sådanne oplysninger må ikke bruges til administrative eller retlige formål eller kontrolformål og er udelukkende til brug for medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med politikudformningen.

2.   Disse oplysninger stilles til rådighed for Kommissionen af medlemsstaterne på årsbasis og i elektronisk format og skal omfatte oplysninger, der er registreret indtil den 31. december i det foregående år. Medlemsstaterne bevarer alle ejendomsrettigheder til oplysningerne i deres rådataformat. Behandlede statistikker, der er udarbejdet på grundlag af sådanne oplysninger, offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne om gennemsigtighed og beskyttelse af oplysninger, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1406/2002.

3.   For at sikre beskyttelsen af personoplysninger anonymiserer medlemsstaterne alle personoplysninger, jf. bilag V, før de sendes til Kommissionen, ved brug af software, der er leveret eller accepteret af Kommissionen. Kommissionen anvender kun disse anonymiserede oplysninger.

4.   Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at foranstaltninger til indsamling, forelæggelse, lagring, analyse og formidling af sådanne oplysninger udformes på en sådan måde, at det er muligt at foretage en statistisk analyse.

Kommissionen vedtager med henblik på første afsnit detaljerede foranstaltninger vedrørende de tekniske krav, der er nødvendige for at sikre en passende forvaltning af de statistiske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2.«

22)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Ændring

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a om ændring af bilag V til dette direktiv for så vidt angår specifikt og relevant indhold og detaljer vedrørende de oplysninger, der skal indberettes af medlemsstaterne, forudsat at sådanne retsakter er begrænset til at tage hensyn til ændringerne i STCW-konventionen og -koden og overholder forholdsreglerne om databeskyttelse. Sådanne delegerede retsakter må ikke ændre bestemmelserne om anonymisering af oplysninger, jf. artikel 25a, stk. 3.«

23)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 27a

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 27, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 3. januar 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest den 4. april 2017. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt, der vedtaget i henhold til artikel 27, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

24)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (12). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (13).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

25)

Artikel 29 affattes således:

»Artikel 29

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser i henhold til artikel 3, 5, 7, 9 til 15, 17, 18, 19, 22, 23 og 24 og bilag I, og skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger for anvendelse af disse sanktioner. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.«

26)

Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Overgangsbestemmelser

For søfarende, som har påbegyndt godkendt fartstid til søs og et godkendt undervisnings- og uddannelsesprogram eller et godkendt uddannelseskursus før den 1. juli 2013, kan medlemsstaterne fortsat udstede, anerkende og påtegne sønæringsbeviser indtil den 1. januar 2017 i overensstemmelse med kravene i dette direktiv på samme måde som før den 3. januar 2013.

Indtil den 1. januar 2017 kan medlemsstaterne fortsat forlænge og forny sønæringsbeviser og påtegninger i overensstemmelse med kravene i dette direktiv på samme måde som før den 3. januar 2013.«

27)

Artikel 33 udgår.

28)

Dette nummer vedrører ikke den danske udgave.

29)

I bilagene foretages følgende ændringer: