EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012L0028

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker EØS-relevant tekst

OJ L 299, 27.10.2012, p. 5–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 17 Volume 002 P. 253 - 260

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2012/28/oj

27.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/5


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/28/EU

af 25. oktober 2012

om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner og museer samt arkiver, film- eller lydarvsinstitutioner og public service radio- og fjernsynsforetagender, der er etableret i medlemsstaterne, er i færd med at gennemføre en omfattende digitalisering af deres samlinger med det formål at skabe europæiske digitale biblioteker. De bidrager til bevaring og formidling af den europæiske kulturarv og spiller en vigtig rolle i etableringen af europæiske digitale biblioteker som Europeana. Teknologi til massedigitalisering af trykt materiale og til søgning og indeksering øger bibliotekssamlingernes forskningsværdi. Oprettelsen af store onlinebiblioteker letter brugen af elektroniske søge- og opdagelsesværktøjer, som åbner nye kilder til opdagelser for forskere og akademikere, der ellers måtte nøjes med mere traditionelle, analoge søgemetoder.

(2)

At fremme fri udveksling af viden og innovation på det indre marked er et vigtigt mål for Europa 2020-strategien som beskrevet i Kommissionens meddelelse om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; et af flagskibsinitiativerne i denne strategi er udviklingen af en digital dagsorden for Europa.

(3)

Som det fremgår af Kommissionens meddelelse om den digitale dagsorden for Europa, går et af nøgletiltagene i den digitale dagsorden ud på at skabe et retsgrundlag, der kan lette digitalisering og formidling af værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret eller beslægtede rettigheder, og hvis rettighedshavere ikke kan identificeres, eller hvis rettighedshavere, selv om de er identificeret, ikke er lokaliseret — såkaldte »forældreløse værker«. Dette direktiv er rettet mod det specifikke problem vedrørende den retlige fastlæggelse af status som forældreløst værk og dens konsekvenser i forhold til de godkendte brugere og tilladte anvendelser af værker eller fonogrammer, der anses for forældreløse værker.

(4)

Dette direktiv berører ikke specifikke løsninger, der udvikles i medlemsstaterne med henblik på at håndtere større spørgsmål vedrørende massedigitalisering, som f.eks. de såkaldte »out of commerce«-værker. Sådanne løsninger tager hensyn til de særlige kendetegn ved forskellige typer af indhold og forskellige brugere og bygger på konsensus blandt de relevante interessenter. Denne fremgangsmåde er også blevet fulgt i aftalememorandummet om de vigtigste principper for digitalisering og tilrådighedsstillelse af »out of commerce«-værker, der blev undertegnet den 20. september 2011 af repræsentanter for europæiske biblioteker, forfattere, forlæggere og kollektive forvaltningsorganisationer og i nærværelse af Kommissionen. Dette direktiv berører ikke anvendelsen af aftalememorandummet, der opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at frivillige aftaler indgået på grundlag af principperne heri mellem brugere, rettighedshavere og kollektive forvaltningsorganisationer om licens til anvendelse af »out of commerce«-værker drager fordel af den nødvendige retssikkerhed i en national og grænseoverskridende sammenhæng.

(5)

Ophavsret er det økonomiske grundlag for den kreative industri, da den fremmer innovation, skabertrang, investeringer og produktion. Massedigitalisering og formidling af værker er således et middel til beskyttelse af den europæiske kulturarv. Ophavsret er et vigtigt værktøj til at sikre, at den kreative sektor belønnes for sit arbejde.

(6)

Rettighedshaveres eneret til reproduktion af deres værker og andre beskyttede frembringelser og tilrådighedsstillelse heraf for almenheden, som harmoniseret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (3), nødvendiggør forudgående samtykke fra rettighedshaveren til digitalisering og tilrådighedsstillelse for almenheden af et værk eller en anden beskyttet frembringelse.

(7)

Når der er tale om forældreløse værker, er det ikke muligt at indhente et sådant forudgående samtykke til reproduktion eller tilrådighedsstillelse for almenheden.

(8)

Forskellige fremgangsmåder i medlemsstaterne for anerkendelse af status som forældreløst værk kan frembyde hindringer for det indre markeds funktion og for anvendelsen af og adgang på tværs af grænserne til forældreløse værker. Sådanne forskellige fremgangsmåder kan også føre til begrænsninger i den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser med kulturelt indhold. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre gensidig anerkendelse af denne status, da dette vil give adgang til forældreløse værker i alle medlemsstater.

(9)

Det er nødvendigt at indføre en fælles fremgangsmåde for, hvordan status som forældreløst værk og de tilladte anvendelser af forældreløse værker fastslås, for at skabe retssikkerhed på det indre marked for offentligt tilgængelige bibliotekers, uddannelsesinstitutioners og museers samt arkivers, film- eller lydarvsinstitutioners og public service radio- og fjernsynsforetagenders anvendelse af forældreløse værker.

(10)

Filmværker eller audiovisuelle værker og fonogrammer i public service radio- og fjernsynsforetagenders arkiver, som er produceret af disse foretagender, omfatter forældreløse værker. I betragtning af radio- og fjernsynsforetagendernes særlige stilling som producenter af fonogrammer og audiovisuelt materiale og behovet for at begrænse fænomenet forældreløse værker i fremtiden bør der fastsættes en skæringsdato for anvendelsen af dette direktiv på værker og fonogrammer i radio- og fjernsynsforetagendernes arkiver.

(11)

Filmværker og audiovisuelle værker samt fonogrammer i public service radio- og fjernsynsforetagenders arkiver, som er produceret af disse foretagender, bør i forbindelse med dette direktiv betragtes som omfattende filmværker og audiovisuelle værker samt fonogrammer, som er bestilt af dem til deres eller andre koproducerende public service radio- og fjernsynsforetagenders eksklusive anvendelse. Filmværker og audiovisuelle værker samt fonogrammer i public service radio- og fjernsynsforetagenders arkiver, som ikke er produceret eller bestilt af sådanne foretagender, men som disse foretagender har fået tilladelse til at anvende i henhold til en licensaftale, bør ikke være omfattet af dette direktiv.

(12)

Af hensyn til venskabeligt international sameksistens (»international comity«) bør dette direktiv kun gælde for værker og fonogrammer, der først er udgivet på en medlemsstats område eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt på en medlemsstats område eller, hvis de ikke er udgivet eller udsendt, gøres offentligt tilgængelige af de begunstigede i dette direktiv med rettighedshavernes samtykke. I sidstnævnte tilfælde bør dette direktiv kun gælde, såfremt det er rimeligt at antage, at rettighedshaverne ikke vil modsætte sig den anvendelse, der er tilladt i henhold til dette direktiv.

(13)

Før et værk eller fonogram kan anses for et forældreløst værk, bør der foretages en omhyggelig søgning i god tro efter værkets eller fonogrammets rettighedshavere, herunder rettighedshavere til værker og andre beskyttede frembringelser, der er indlejret eller inkorporeret i værket eller fonogrammet. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at en sådan omhyggelig søgning kan foretages af de organisationer, der henvises til i dette direktiv, eller af andre organisationer. Sådanne andre organisationer kan opkræve betaling for at foretage en omhyggelig søgning.

(14)

Det er hensigtsmæssigt at indføre en harmoniseret fremgangsmåde for sådanne omhyggelige søgninger for at sikre et højt niveau af beskyttelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder i Unionen. En omhyggelig søgning bør omfatte søgning i kilder, der indeholder oplysninger om værkerne og andre beskyttede frembringelser, og som er fastsat i overensstemmelse med dette direktiv af den medlemsstat, hvori den omhyggelige søgning skal foretages. I den forbindelse kunne medlemsstaterne henvise til de retningslinjer for omhyggelig søgning, der blev vedtaget inden for rammen af ekspertgruppen på højt niveau om digitale biblioteker, der blev nedsat som en del af i2010-initiativet til et digitalt bibliotek.

(15)

For at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med søgninger bør der foretages en omhyggelig søgning i den medlemsstat, hvor værket eller fonogrammet først blev udgivet, eller, i tilfælde hvor udgivelse ikke har fundet sted, i den medlemsstat, hvor det først blev udsendt. Den omhyggelige søgning i forbindelse med filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i en medlemsstat, bør foretages i denne medlemsstat. For så vidt angår filmværker eller audiovisuelle værker, der er koproduceret af producenter etableret i forskellige medlemsstater, bør den omhyggelige søgning foretages i hver af disse medlemsstater. Med hensyn til værker og fonogrammer, som hverken er blevet udgivet eller udsendt, men som er blevet gjort offentligt tilgængelige af de begunstigede i dette direktiv med rettighedshavernes samtykke, bør den omhyggelige søgning foretages i den medlemsstat, hvor organisationen, der gjorde værket eller fonogrammet offentligt tilgængeligt med rettighedshaverens samtykke, er etableret. Den omhyggelige søgning efter rettighedshaverne til værker og andre beskyttede frembringelser, der er indlejret eller inkorporeret i et værk eller fonogram, bør foretages i den medlemsstat, hvor den omhyggelige søgning efter værket eller fonogrammet, som indeholder det indlejrede eller inkorporerede værk eller andre beskyttede frembringelser, foretages. Der bør også foretages søgninger i informationskilder, der er tilgængelige i andre lande, hvis der er tegn på, at relevante oplysninger om rettighedshaverne findes i disse andre lande. Omhyggelige søgninger kan frembringe forskellige slags oplysninger, som f.eks. en fortegnelse over søgningen og et søgeresultat. Fortegnelsen over søgningen bør arkiveres, således at den relevante organisation vil være i stand til at påvise, at søgningen var omhyggelig.

(16)

Medlemsstaterne bør sikre, at de pågældende organisationer opbevarer fortegnelser over deres omhyggelige søgninger, og at navnlig resultaterne af sådanne søgninger, der fastslår, at et værk eller fonogram skal anses som et forældreløst værk i dette direktivs forstand, samt oplysninger om ændring af status og om den måde, disse organisationer anvender forældreløse værker på, indsamles og gøres tilgængelige for den brede offentlighed, navnlig gennem registrering af de relevante oplysninger i en online database. Navnlig i betragtning af den tværeuropæiske dimension og for at undgå dobbeltarbejde er det hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om oprettelse af en fælles online database for Unionen, der indeholder sådanne oplysninger, og om at gøre oplysningerne tilgængelige for den brede offentlighed på en gennemsigtig måde. Dette kan gøre det muligt for både organisationer, der foretager omhyggelige søgninger, og rettighedshavere at få let adgang til disse oplysninger. Databasen kunne også spille en vigtig rolle med henblik på at forebygge og bringe mulige krænkelser af ophavsrettigheder til ophør, især i tilfælde af ændringer i værkers og fonogrammers status som forældreløse værker. I henhold til forordning (EU) nr. 386/2012 (4) bemyndiges Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (»kontoret«) til at varetage bestemte opgaver og aktiviteter, som finansieres ved anvendelse af dets egne budgetmidler, og som har til formål at fremme og støtte aktiviteterne hos nationale myndigheder, den private sektor og EU-institutionerne i bekæmpelsen af, herunder forebyggelsen af, krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Disse opgaver består i henhold til artikel 2, stk. 1, litra g), i nævnte forordning navnlig i at stille mekanismer til rådighed, der bidrager til at forbedre onlineudvekslingen af relevant information mellem de berørte myndigheder i medlemsstaterne samt fremme samarbejdet mellem disse myndigheder. Det er derfor hensigtsmæssigt at overlade det til kontoret at oprette og forvalte den europæiske database med oplysninger vedrørende forældreløse værker, der er omhandlet i dette direktiv.

(17)

Der kan være flere rettighedshavere til et bestemt værk eller fonogram, og værker og fonogrammer kan i sig selv indeholde andre værker eller beskyttede frembringelser. Dette direktiv bør ikke berøre identificerede og lokaliserede rettighedshaveres rettigheder. Er mindst én rettighedshaver blevet identificeret og lokaliseret, bør et værk eller et fonogram ikke anses som et forældreløst værk. De begunstigede i dette direktiv bør kun kunne anvende et værk eller et fonogram, hvor en eller flere af rettighedshaverne ikke kan identificeres eller lokaliseres, hvis de har tilladelse til at foretage reproduktion eller tilrådighedsstillelse for almenheden som omfattet af henholdsvis artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF fra de rettighedshavere, der er blevet identificeret og lokaliseret, herunder rettighedshavere til værker og andre beskyttede frembringelser, der er indlejret eller inkorporeret i værkerne eller fonogrammerne. Rettighedshavere, der er blevet identificeret og lokaliseret, kan kun give denne tilladelse i forhold til de rettigheder, de selv er indehavere af, enten fordi disse rettigheder er deres egne rettigheder, eller fordi rettighederne er blevet overdraget til dem, og bør ikke kunne give tilladelse i henhold til nærværende direktiv til anvendelse på vegne af rettighedshavere, der ikke er blevet identificeret og lokaliseret. Tilsvarende — når rettighedshavere, der ikke tidligere er identificeret eller lokaliseret, træder frem for at gøre krav på deres rettigheder til værket eller fonogrammet — kan de begunstigedes lovlige anvendelse af værket eller fonogrammet kun fortsætte, hvis disse rettighedshavere giver deres tilladelse hertil i henhold til direktiv 2001/29/EF i forhold til de rettigheder, de er indehavere af.

(18)

Rettighedshavere bør have ret til at bringe status som forældreløst værk til ophør, hvis de træder frem og gør krav på deres rettigheder til værket eller andre beskyttede frembringelser. Rettighedshavere, der bringer status som forældreløst værk til ophør, bør modtage en rimelig kompensation for anvendelsen i henhold til dette direktiv af deres værker eller andre beskyttede frembringelser, som skal fastsættes af den medlemsstat, hvor organisationen, der anvender et forældreløst værk, er etableret. Medlemsstaterne bør frit kunne bestemme, under hvilke omstændigheder betalingen af en sådan kompensation kan organiseres, herunder tidspunktet for hvornår betalingen forfalder. Med henblik på fastsættelsen af det mulige niveau for en rimelig kompensation bør der bl.a. tages behørigt hensyn til medlemsstaternes målsætninger for fremme af kulturen, til den ikke-kommercielle karakter af de pågældende organisationers anvendelse med henblik på at nå mål knyttet til varetagelsen af deres almennyttige opgaver, som f.eks. at fremme læring og formidle kultur samt til den mulige skade for rettighedshaverne.

(19)

Er et værk eller fonogram fejlagtigt blevet kvalificeret som et forældreløst værk som følge af en søgning, der ikke var omhyggelig, bør retsmidlerne i forbindelse med krænkelse af ophavsrettigheder som fastlagt i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser og EU-retten fortsat være til rådighed.

(20)

For at fremme læring og formidling af kultur bør medlemsstaterne indføre en undtagelse eller indskrænkning ud over dem, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 2001/29/EF. Denne undtagelse eller indskrænkning bør gøre det muligt for bestemte organisationer som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra c), i direktiv 2001/29/EF, og film- eller lydarvsinstitutioner, der opererer på et almennyttigt grundlag, samt public service radio- og fjernsynsforetagender at reproducere og stille forældreløse værker til rådighed for almenheden i nævnte direktivs forstand, når en sådan anvendelse af værkerne bidrager til varetagelsen af deres almennyttige opgaver, navnlig at bevare og restaurere deres samlinger, herunder deres digitale samlinger, og give adgang til samlingerne med kulturelle og uddannelsesmæssige formål for øje. I forbindelse med dette direktiv bør film- eller lydarvsinstitutioner omfatte organisationer, der af medlemsstaterne er udpeget til at indsamle, katalogisere, bevare og restaurere film og andre audiovisuelle værker eller fonogrammer, der udgør en del af landenes kulturarv. I forbindelse med dette direktiv bør public service radio- og fjernsynsforetagender omfatte foretagender med public service opgaver, der er tildelt, fastsat og tilrettelagt af hver medlemsstat. Den ved dette direktiv fastsatte undtagelse eller indskrænkning, der tillader anvendelsen af forældreløse værker, berører ikke undtagelserne og indskrænkningerne fastsat i artikel 5 i direktiv 2001/29/EF. Den kan kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller anden beskyttet frembringelse og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.

(21)

For at tilskynde til digitalisering bør de begunstigede i dette direktiv kunne generere indtægter i forbindelse med deres anvendelse af forældreløse værker i henhold til dette direktiv med henblik på at nå mål knyttet til varetagelsen af deres almennyttige opgaver, herunder i forbindelse med offentlig-private partnerskabsaftaler.

(22)

Digitaliseringen af den europæiske kulturarv kan fremmes ved hjælp af aftaler, idet offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner og museer samt arkiver, film- eller lydarvsinstitutioner samt public service radio- og fjernsynsforetagender med henblik på de anvendelser, der er tilladt i henhold til dette direktiv, bør have ret til at indgå aftaler med kommercielle partnere om digitalisering og tilrådighedsstillelse for almenheden af forældreløse værker. Disse aftaler kan omfatte finansielle bidrag fra sådanne partnere. Sådanne aftaler bør ikke fastsætte begrænsninger for de begunstigede i dette direktiv med hensyn til deres anvendelse af forældreløse værker og bør ikke give den kommercielle partner ret til at anvende eller kontrollere anvendelsen af de forældreløse værker.

(23)

For at fremme EU-borgernes adgang til den europæiske kulturarv er det også nødvendigt at sikre, at forældreløse værker, der er digitaliseret og stillet til rådighed for almenheden i én medlemsstat, også kan stilles til rådighed for almenheden i andre medlemsstater. Offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner og museer samt arkiver, film- eller lydarvsinstitutioner og public service radio- og fjernsynsforetagender, der anvender et forældreløst værk som led i varetagelsen af deres almennyttige opgaver, bør kunne stille værket til rådighed for almenheden i andre medlemsstater.

(24)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ordninger vedrørende forvaltning af rettigheder såsom aftalelicenser, retlige formodninger om repræsentation eller overdragelse, kollektiv forvaltning eller tilsvarende ordninger eller kombinationer heraf, herunder for massedigitalisering.

(25)

Målet for dette direktiv, nemlig at skabe retssikkerhed omkring anvendelsen af forældreløse værker, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af målet om ensartede regler for anvendelse af forældreløse værker bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Dette direktiv vedrører visse anvendelser af forældreløse værker foretaget af offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner og museer samt arkiver, film- eller lydarvsinstitutioner og public service radio- og fjernsynsforetagender, der er etableret i medlemsstaterne, for at opfylde mål knyttet til varetagelsen af deres almennyttige opgaver.

2.   Dette direktiv finder anvendelse på:

a)

værker udgivet i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller andre litterære værker i offentligt tilgængelige bibliotekers, uddannelsesinstitutioners eller museers samlinger samt i arkivers eller film- eller lydarvsinstitutioners samlinger

b)

filmværker eller audiovisuelle værker og fonogrammer i offentligt tilgængelige bibliotekers, uddannelsesinstitutioners eller museers samlinger samt i arkivers eller film- eller lydarvsinstitutioners samlinger, og

c)

filmværker eller audiovisuelle værker og fonogrammer, der er produceret af public service radio- og fjernsynsforetagender til og med den 31. december 2002, og som findes i disse foretagenders arkiver,

som er beskyttet af ophavsret eller beslægtede rettigheder, og som først er udgivet på en medlemsstats område eller, i tilfælde hvor udgivelse ikke har fundet sted, først er udsendt på en medlemsstats område.

3.   Dette direktiv finder endvidere anvendelse på værker og fonogrammer som omhandlet i stk. 2, der aldrig er blevet udgivet eller udsendt, men som er blevet gjort offentligt tilgængelige af de i stk. 1 omhandlede organisationer med rettighedshavernes samtykke, såfremt det er rimeligt at antage, at rettighedshaverne ikke ville modsætte sig de i artikel 6 nævnte anvendelser. Medlemsstaterne kan begrænse anvendelsen af nærværende stykke til værker og fonogrammer, som er blevet deponeret hos disse organisationer inden den 29. oktober 2014.

4.   Dette direktiv finder endvidere anvendelse på værker og andre beskyttede frembringelser, der er indlejret, inkorporeret eller udgør en uadskillelig bestanddel af de i stk. 2 og 3 omhandlede værker eller fonogrammer.

5.   Dette direktiv griber ikke ind i eventuelle ordninger vedrørende forvaltning af rettigheder på nationalt plan.

Artikel 2

Forældreløse værker

1.   Et værk eller fonogram anses for et forældreløst værk, hvis ingen af rettighedshaverne til værket eller fonogrammet er identificeret eller, selv om en eller flere af dem er identificeret, ingen af dem er lokaliseret, på trods af, at der er foretaget og registreret en omhyggelig søgning efter rettighedshaverne i overensstemmelse med artikel 3.

2.   Hvis der er mere end én rettighedshaver til et værk eller fonogram, og ikke alle er blevet identificeret eller, selv om de er identificeret, ikke er lokaliseret, efter at en omhyggelig søgning er foretaget og registreret i overensstemmelse med artikel 3, kan værket eller fonogrammet anvendes i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at de rettighedshavere, der er blevet identificeret og lokaliseret, i forhold til de rettigheder, de er indehavere af, har givet de i artikel 1, stk. 1, nævnte organisationer tilladelse til at foretage reproduktion og tilrådighedsstillelse for almenheden som omfattet af henholdsvis artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF.

3.   Stk. 2 berører ikke identificerede og lokaliserede rettighedshaveres rettigheder til værket eller fonogrammet.

4.   Artikel 5 finder tilsvarende anvendelse på de rettighedshavere, der ikke er blevet identificeret og lokaliseret, til de værker, der er nævnt i stk. 2.

5.   Dette direktiv berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om anonyme eller pseudonyme værker.

Artikel 3

Omhyggelig søgning

1.   Med henblik på at fastslå, om et værk eller et fonogram er et forældreløst værk, sikrer de i artikel 1, stk. 1, nævnte organisationer, at der for hvert enkelt værk og anden beskyttet frembringelse er foretaget en omhyggelig søgning i god tro, ved at konsultere de kilder, der er relevante for den pågældende kategori af værker eller andre beskyttede frembringelser. Den omhyggelige søgning foretages, inden værket eller fonogrammet anvendes.

2.   De kilder, der er relevante for hver enkelt kategori af de pågældende værker eller fonogrammer, fastsættes af den enkelte medlemsstat i samråd med rettighedshaverne og brugerne, og skal mindst omfatte de relevante kilder, der er opført i bilaget.

3.   Der foretages en omhyggelig søgning i den medlemsstat, hvor udgivelse først har fundet sted eller, i mangel af udgivelse, hvor udsendelse først har fundet sted, undtagen i tilfælde hvor producenten af filmværker eller audiovisuelle værker har sit hovedsæde eller er bosiddende i en medlemsstat, i hvilket tilfælde den omhyggelige søgning foretages i den medlemsstat, hvor producenten har sit hovedsæde eller er bosiddende.

I det i artikel 1, stk. 3, omhandlede tilfælde foretages den omhyggelige søgning i den medlemsstat, hvor organisationen, der gjorde værket eller fonogrammet offentligt tilgængeligt med rettighedshaverens samtykke, er etableret.

4.   Er der tegn på, at relevante oplysninger om rettighedshaverne findes i andre lande, skal der også foretages søgning i informationskilder, der er til rådighed i disse andre lande.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 1, stk. 1, nævnte organisationer fører fortegnelser over deres omhyggelige søgninger, og at disse organisationer giver følgende oplysninger til de kompetente nationale myndigheder:

a)

resultaterne af de omhyggelige søgninger, som disse organisationer har foretaget, og som har ført til den konklusion, at et værk eller et fonogram anses for et forældreløst værk

b)

organisationens anvendelse af forældreløse værker i overensstemmelse med dette direktiv

c)

enhver ændring i henhold til artikel 5 af status som forældreløst værk for værker og fonogrammer, som organisationen anvender

d)

de relevante kontaktoplysninger for den pågældende organisation.

6.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 5, registreres i en fælles offentligt tilgængelig online database, der oprettes og forvaltes af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (»kontoret«) i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 386/2012. Med henblik herpå sender de disse oplysninger til kontoret straks efter modtagelsen heraf fra de i artikel 1, stk. 1, nævnte organisationer.

Artikel 4

Gensidig anerkendelse af status som forældreløst værk

Et værk eller fonogram, der i henhold til artikel 2 anses for et forældreløst værk i en medlemsstat, skal anses for et forældreløst værk i alle medlemsstater. Dette værk eller fonogram kan anvendes og gøres tilgængeligt i overensstemmelse med dette direktiv i alle medlemsstater. Dette gælder også for værker og fonogrammer som omhandlet artikel 2, stk. 2, for så vidt angår de ikke-identificerede eller ikke-lokaliserede rettighedshaveres rettigheder.

Artikel 5

Ophør af status som forældreløst værk

Medlemsstaterne sikrer, at en rettighedshaver til et værk eller fonogram, der anses for et forældreløst værk, til enhver tid har mulighed for at bringe værkets eller fonogrammets status som forældreløst værk til ophør, for så vidt angår den pågældendes rettigheder.

Artikel 6

Tilladte anvendelser af forældreløse værker

1.   Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra eller indskrænkning i retten til reproduktion og retten til tilrådighedsstillelse for almenheden, der er fastsat i henholdsvis artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF for at sikre, at de i artikel 1, stk. 1, nævnte organisationer har tilladelse til at anvende forældreløse værker, som findes i deres samlinger, på følgende måder:

a)

ved tilrådighedsstillelse af det forældreløse værk for almenheden, jf. artikel 3 i direktiv 2001/29/EF

b)

ved reproduktion, jf. artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, med henblik på digitalisering, tilrådighedsstillelse, indeksering, katalogisering, bevaring eller restaurering.

2.   De i artikel 1, stk. 1, nævnte organisationer må kun anvende forældreløse værker i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 for at opfylde mål knyttet til varetagelsen af deres almennyttige opgaver, navnlig at bevare og restaurere værker og fonogrammer i deres samlinger, og give adgang til værkerne og fonogrammerne med kulturelle og uddannelsesmæssige formål for øje. Organisationerne må under en sådan anvendelse generere indtægter, som udelukkende har til formål at dække deres omkostninger ved digitalisering og tilrådighedsstillelse for almenheden af forældreløse værker.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 1, stk. 1, nævnte organisationer angiver navnet på identificerede forfattere og andre rettighedshavere ved enhver anvendelse af et forældreløst værk.

4.   Dette direktiv berører ikke de pågældende organisationers frihed til at indgå aftaler med henblik på at varetage deres almennyttige opgaver, navnlig for så vidt angår offentlig-private partnerskabsaftaler.

5.   Medlemsstaterne fastsætter, at rettighedshavere, der bringer et værks eller andre beskyttede frembringelsers status som forældreløst værk til ophør, modtager en rimelig kompensation for de i artikel 1, stk. 1, nævnte organisationers anvendelse af sådanne værker og andre beskyttede frembringelser i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel. Medlemsstaterne skal frit kunne fastsætte, under hvilke omstændigheder betalingen af en sådan kompensation kan organiseres. Niveauet for denne kompensation fastlægges, inden for de grænser som er fastsat i EU-retten, i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor organisationen, der anvender det pågældende forældreløse værk, er etableret.

Artikel 7

Fortsat anvendelse af andre retsforskrifter

Dette direktiv berører ikke bestemmelser vedrørende især patentrettigheder, varemærkerettigheder, designrettigheder, brugsmodeller, halvlederprodukters topografi, skrifttyper, adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester, adgang til radio- og tv-spredningstjenesters kabel, beskyttelse af nationale skatte, pligtaflevering, lovgivning om restriktiv praksis og illoyal konkurrence, forretningshemmeligheder, sikkerhed, klassificerede oplysninger, databeskyttelse og privatlivets fred, aktindsigt i offentlige dokumenter, aftalelovgivningen, og bestemmelser om pressefrihed og ytringsfrihed i medierne.

Artikel 8

Tidsmæssig anvendelse

1.   Dette direktiv gælder for alle værker og fonogrammer, som omhandlet i artikel 1, der er beskyttet af medlemsstaternes lovgivning om ophavsret den 29. oktober 2014 eller efter nævnte dato.

2.   Dette direktiv berører ikke handlinger foretaget og rettigheder erhvervet inden den 29. oktober 2014.

Artikel 9

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love, retsforskrifter og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 29. oktober 2014. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Disse love, retsforskrifter og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 10

Revisionsklausul

Kommissionen følger løbende udviklingen, for så vidt angår kilder til information om rettigheder, og forelægger senest den 29. oktober 2015 og derefter en gang om året en rapport om, hvorvidt dette direktivs anvendelsesområde bør udvides til at omfatte forlæggere og yderligere værker eller andre beskyttede frembringelser, som ikke er omfattet i øjeblikket, særlig separate fotografier og andre billeder.

Senest den 29. oktober 2015 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv set i lyset af udviklingen vedrørende digitale biblioteker.

Hvis det er nødvendigt, navnlig af hensyn til at sikre det indre markeds funktion, fremsætter Kommissionen forslag om ændring af dette direktiv.

En medlemsstat, der har gyldige grunde til at formode, at gennemførelsen af dette direktiv hindrer en af de nationale ordninger vedrørende forvaltning af rettigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 5, kan forelægge Kommissionen situationen sammen med alle relevante oplysninger. Kommissionen tager sådanne oplysninger i betragtning ved udarbejdelsen af den rapport, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, og ved vurderingen af, om det er nødvendigt at fremsætte forslag til ændring af dette direktiv.

Artikel 11

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. oktober 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand


(1)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 66.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 13.9.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4.10.2012.

(3)  EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 af 19. april 2012 om bemyndigelse af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage opgaver i forbindelse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af repræsentanter for den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (EUT L 129 af 16.5.2012, s. 1).


BILAG

De kilder, der henvises til i artikel 3, stk. 2, omfatter følgende:

1)

For udgivne bøger:

a)

pligtaflevering, bibliotekers kataloger og myndighedsarkiver, der føres af biblioteker og andre institutioner

b)

forlægger- og forfattersammenslutninger i det pågældende land

c)

eksisterende databaser og registre, WATCH (Writers, Artists and their Copyright Holders), ISBN (International Standard Book Number) og databaser med lister af trykte bøger

d)

databaser hos de relevante kollektive forvaltningsorganisationer, særlig organisationer, der forvalter reproduktionsrettigheder.

e)

kilder, der integrerer adskillige databaser og registre, herunder VIAF (Virtual International Authority Files) og ARROW (Accessible Registries of Rights Information and Orphan Works).

2)

For aviser, blade og tidsskrifter:

a)

ISSN (International Standard Serial Number) for tidsskrifter

b)

bibliotekers og andre samlingers kartoteker og kataloger

c)

pligtaflevering

d)

forlæggersammenslutninger og forfatter- og journalistsammenslutninger i det pågældende land

e)

databaser hos de relevante kollektive forvaltningsorganisationer, herunder organisationer, der forvalter reproduktionsrettigheder.

3)

For visuelle værker, herunder kunst, fotografier, illustrationer, design, arkitektur, skitser af sidstnævnte værker og andre sådanne værker indeholdt i bøger, tidsskrifter, aviser og blade eller andre værker:

a)

de kilder, der er nævnt i nr. 1) og 2)

b)

databaser hos de relevante kollektive forvaltningsorganisationer, særlig for visuel kunst og inklusive organisationer, der forvalter reproduktionsrettigheder

c)

billedbureauers databaser, hvor det er relevant.

4)

For audiovisuelle værker og fonogrammer:

a)

pligtaflevering

b)

producentsammenslutninger i det pågældende land

c)

film- eller lydarvsinstitutioners og nationale bibliotekers databaser

d)

databaser med relevante standarder og identifikationsnumre såsom ISAN (International Standard Audiovisual Number) for audiovisuelt materiale, ISWC (International Standard Music Work Code) for musikværker og ISRC (International Standard Recording Code) for fonogrammer

e)

databaser hos de relevante kollektive forvaltningsorganisationer, særlig for forfattere, udøvende kunstnere, fonogramproducenter og producenter af audiovisuelt materiale

f)

oplysninger om medvirkende og andre oplysninger, der er anført på værkets emballage

g)

databaser hos andre relevante sammenslutninger, der repræsenterer en særlig kategori af rettighedshavere.


Top