KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 404/2011

af 8. april 2011

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1224/2009 af 20.november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 6, stk. 5, artikel 7, stk. 5, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 5, artikel 14, stk. 10, artikel 15, stk. 9, artikel 16, stk. 2, artikel 21, stk. 7, artikel 22, stk. 7, artikel 23, stk. 5, artikel 24, stk. 8, artikel 25, stk. 2, artikel 32, artikel 37, stk. 4, artikel 40, stk. 6, artikel 55, stk. 5, artikel 58, stk. 9, artikel 60, stk. 7, artikel 61, artikel 64, stk. 2, artikel 72, stk. 5, artikel 73, stk. 9, artikel 74, stk. 6, artikel 75, stk. 2, artikel 76, stk. 4, artikel 78, stk. 2, artikel 79, stk. 7, artikel 92, stk. 5, artikel 103, stk. 8, artikel 105, stk. 6, artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, artikel 111, stk. 3, artikel 116, stk. 6, artikel 117, stk. 4 og artikel 118, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til EU's kontrolordning som oprettet ved kontrolforordningen.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

AFSNIT II

GENERELLE BETINGELSER FOR ADGANG TIL FARVANDE OG RESSOURCER

KAPITEL I

Fiskerilicenser

Artikel 3

Udstedelse og forvaltning af fiskerilicenser

1.   En fiskeritilladelse som omhandlet i kontrolforordningens artikel 6 gælder kun for ét EU-fiskerfartøj.

2.   Medlemsstaterne udsteder fiskerilicenser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 6 til deres fiskerfartøjer og forvalter og inddrager dem efter bestemmelserne i denne forordning.

3.   Fiskerilicenser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 6 skal som et minimum indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag II.

4.   Fiskerilicenser udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1281/2005 betragtes som fiskerilicenser udstedt i overensstemmelse med nærværende forordning, hvis de som et minimum indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikels stk. 3.

5.   En fiskerilicens er kun gyldig, hvis de betingelser, der ligger til grund for udstedelsen, stadig er opfyldt.

6.   Hvis en fiskerilicens midlertidigt suspenderes eller inddrages permanent, underretter flagstatens myndigheder øjeblikkeligt indehaveren af fiskerilicensen herom.

7.   Den samlede fiskerikapacitet, udtrykt i GT eller kW, som fastsat i de fiskerilicenser, som en medlemsstat har udstedt, må på intet tidspunkt overstige de maksimale kapacitetsniveauer for den pågældende medlemsstat som fastlagt efter artikel 12 og 13 i forordning (EF) nr. 2371/2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 1438/2003 (22), Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 (23) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2004 (24).

KAPITEL II

Fiskeritilladelser

Artikel 4

Fiskeritilladelser

1.   En fiskeritilladelse som omhandlet i kontrolforordningens artikel 7 gælder kun for ét EU-fiskerfartøj.

2.   Fiskeritilladelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 7 skal som et minimum indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag III. Flagmedlemsstaten sikrer, at oplysningerne i fiskeritilladelsen er korrekte og i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks regler.

3.   Fiskeritilladelser udstedt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 (25) betragtes som fiskerilicenser udstedt i overensstemmelse med nærværende forordning, hvis de som et minimum indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikels stk. 2.

4.   En fiskeritilladelse som omhandlet i stk. 2 og en fiskerilicens som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i denne forordning kan være indeholdt i samme dokument.

5.   EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 10 m, der udelukkende fisker i deres flagmedlemsstaters territorialfarvande, er fritaget for forpligtelsen til at have en fiskeritilladelse, jf. dog eventuelle særregler.

6.   Artikel 3, stk. 2 og 5, i denne forordning finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 5

Fortegnelse over fiskeritilladelser

1.   Når de websteder, der er omhandlet i artikel 114 i kontrolforordningen, er blevet oprettet og senest den 1. januar 2012 giver medlemsstaterne på en sikret del af deres officielle websted adgang til fortegnelsen over fiskerfartøjer, som har fået udstedt fiskeritilladelse som omhandlet i artikel 7 i kontrolforordningen, inden de pågældende fiskeritilladelser bliver gyldige, jf. dog eventuelle særregler. Hvis fortegnelsen ændres, ajourfører de fortegnelsen, inden ændringerne træder i kraft.

2.   Hvis medlemsstaterne anmodes om det, stiller de for perioden 1. januar 2011-31. december 2011 en fortegnelse over de af deres fartøjer, der har fået udstedt fiskeritilladelse for 2011, til rådighed for Kommissionen. Hvis fortegnelsen ændres, underretter de Kommissionen om enhver ændring af fortegnelsen, inden ændringerne træder i kraft.

KAPITEL III

Mærkning og identifikation af fiskerfartøjer og redskaber

Afdeling 1

Mærkning og identifikation af fiskerfartøjer

Artikel 6

Fiskerfartøjers mærkning

EU-fiskerfartøjer skal være mærket således:

Artikel 7

Dokumenter, som EU-fiskerfartøjer skal medføre

1.   Føreren af et EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 10 m skal medføre dokumenter, der er udstedt af en ansvarlige myndigheder i fartøjets registreringsmedlemsstat, og som mindst indeholder følgende oplysninger om fartøjet:

2.   På EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 17 m og med lastrum til fisk medfører fartøjsføreren nøjagtige tegninger med beskrivelse af fartøjets lastrum, herunder angivelse af alle adgangssteder og lastrumskapacitet i kubikmeter.

3.   Føreren af et EU-fartøj med tanke med nedkølet havvand skal medføre et ajourført dokument med angivelse af tankenes kalibrering i kubikmeter med intervaller på 10 cm.

4.   De dokumenter, der er omhandlet i stk. 2 og 3, skal certificeres af flagmedlemsstatens ansvarlige myndigheder. Enhver ændring af karakteristikaene anført i de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1-3, skal certificeres af en ansvarlig myndighed i flagmedlemsstaten.

5.   De dokumenter, der er omhandlet i denne artikel, fremlægges på anmodning af embedsmændene til kontrol og inspektion.

Afdeling 2

Mærkning og identifikation af fiskeredskaber

Artikel 8

Mærkning af hjælpefartøjer og indretninger, der tiltrækker fisk

Eventuelle hjælpefartøjer, der medbringes om bord på fiskerfartøjer, og indretninger, der tiltrækker fisk, skal være mærket med havnekendingsnummeret på det EU-fiskerfartøj, som de tilhører.

Artikel 9

Generelle bestemmelser for passive redskaber og bomtrawl

1.   Bestemmelserne i denne forordnings artikel 9-12 finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i EU-farvande og bestemmelserne i denne forordnings artikel 13-17 finder anvendelse på EU-farvande uden for 12 sømil målt fra kystmedlemsstaternes basislinjer.

2.   I EU-farvande som omhandlet i stk. 1 er det forbudt at fiske med passive redskaber, bøjer og bomtrawl, der ikke er mærket og identificerbare efter bestemmelserne i denne forordnings artikel 10-17.

3.   I EU-farvande som omhandlet i stk. 1 er det forbudt at medføre følgende:

Artikel 10

Regler for bomtrawl

Føreren af et EU-fiskerfartøj eller dennes repræsentant skal sørge for, at hver samlet bomtrawl, der medføres eller anvendes til fiskeri, på bommen er tydeligt mærket med det pågældende fiskerfartøjs havnekendingsnummer.

Artikel 11

Regler for passive redskaber

1.   Føreren af et EU-fiskerfartøj eller dennes repræsentant skal sørge for, at hvert passivt redskab, der medføres eller anvendes til fiskeri, er tydeligt mærket og identificerbart efter bestemmelserne i denne artikel.

2.   Hvert passivt redskab, der anvendes til fiskeri, skal være permanent mærket med havnekendingsnummeret på det fiskerfartøj, som det tilhører:

Artikel 12

Regler for mærkning

1.   Mærkerne skal:

2.   Mærker må ikke kunne fjernes, ligesom de heller ikke må udviskes eller ændres eller være ulæselige, tildækket eller skjult.

Artikel 13

Regler for bøjer

1.   Føreren af et EU-fiskerfartøj eller dennes repræsentant skal sørge for, at der til hvert passivt redskab, der anvendes til fiskeri, fastgøres to endemarkeringsbøjer og mellemmarkeringsbøjer, som er tilrigget i overensstemmelse med bilag IV, og at de anvendes efter bestemmelserne i denne afdeling.

2.   Hver ende- og mellemmarkeringsbøje skal være forsynet med havnekendingsnummeret på det fiskerfartøj, som de tilhører, og som har anbragt disse bøjer, således:

3.   Havnekendingsnummeret anført på markeringsbøjen må ikke udviskes eller ændres eller være ulæseligt.

Artikel 14

Regler for reb

1.   Rebene mellem bøjerne og de passive redskaber skal være fremstillet af et synkende materiale eller være nedtynget.

2.   Rebene mellem endemarkeringsbøjerne og hvert redskab skal være fastgjort til det pågældende redskabs ender.

Artikel 15

Regler for endemarkeringsbøjer

1.   Endemarkeringsbøjer anbringes på en sådan måde, at det hele tiden er muligt at se, hvor redskabet ender.

2.   Stagen på hver bøje skal rage mindst én meter op over havoverfladen målt fra flåddets top til det nederste flags underkant.

3.   Endemarkeringsbøjer skal være farvede, men må hverken være røde eller grønne.

4.   Hver endemarkeringsbøje skal være udstyret med:

5.   Hver endemarkeringsbøje kan være forsynet med et topmærke med én eller to mindst 6 cm brede lysrefleksstrimler, der hverken må være røde eller grønne.

Artikel 16

Regler for fastgørelse af endemarkeringsbøjer

1.   Endemarkeringsbøjer fastgøres til passive redskaber således:

2.   Mærket skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 13, stk. 2.

Artikel 17

Mellemmarkeringsbøjer

1.   Passive redskaber, der er over fem sømil lange, udstyres med mellemmarkeringsbøjer, således:

2.   Uanset stk. 1 skal passive redskaber, der er over én sømil lange, i Østersøen udstyres med mellemmarkeringsbøjer. Der må højst være én sømil mellem mellemmarkeringsbøjerne, så ingen del af redskabet ud over én sømil er uafmærket.

Mellemmarkeringsbøjer skal have samme specifikationer som endemarkeringsbøjen i den østlige sektor, bortset fra følgende:

KAPITEL IV

Fartøjsovervågningssystem

Artikel 18

Krav til EU-fiskerfartøjers satellitsporingsanordninger

1.   EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af fartøjsovervågningssystemet, må ikke forlade havn, medmindre de er udstyret med en fuldt funktionsdygtig satellitsporingsanordning, jf. dog artikel 25, stk. 3, i denne forordning.

2.   Når et EU-fiskerfartøj er i havn, må satellitsporingsanordningen kun slås fra, hvis:

Flagmedlemsstatens ansvarlige myndigheder kan give tilladelse til, at forhåndsmeddelelsen omhandlet i litra a) erstattes af en FOS-meddelelse eller -alarm, som systemet automatisk genererer, og som viser, at EU-fiskerfartøjet befinder sig i et forud fastsat geografisk område i en havn.

3.   Dette kapitel gælder ikke for EU-fiskerfartøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med akvakultur.

Artikel 19

Specifikationer for satellitsporingsanordninger

1.   Satellitsporingsanordninger installeret om bord på EU-fiskerfartøjer, skal sikre, at der til flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter regelmæssigt automatisk overføres følgende data:

2.   Medlemsstaterne sikrer, at satellitsporingsanordningerne er beskyttet mod input eller output af urigtige positioner og ikke kan manipuleres.

Artikel 20

Fartøjsføreres ansvar i forbindelse med satellitsporingsanordninger

1.   Føreren af et EU-fiskerfartøj sikrer, at satellitsporingsanordningerne altid er fuldt funktionsdygtige, og at de data, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 1, overføres.

2.   Medmindre andet er fastsat i denne forordnings artikel 26, stk. 1, sørger føreren af et EU-fiskerfartøj bl.a. for:

3.   Det er forbudt at ødelægge og beskadige satellitsporingsanordninger, at gøre dem ufunktionsdygtige eller på anden måde at foretage indgreb i dem, medmindre flagmedlemsstaten har givet tilladelse til reparation eller udskiftning af dem.

Artikel 21

Kontrolforanstaltninger, som flagmedlemsstater skal træffe

Hver flagmedlemsstat sikrer løbende og systematisk overvågning og kontrol af rigtigheden af de data, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, og reagerer straks, hvis det fastslås, at data er ukorrekte eller ufuldstændige.

Artikel 22

Dataoverførselshyppighed

1.   Hver medlemsstat sørger for, at dets fiskeriovervågningscenter mindst hver anden time via FOS modtager de i denne forordnings artikel 19 omhandlede oplysninger om den pågældende medlemsstats fiskerfartøjer. Fiskeriovervågningscenteret kan kræve at få oplysninger med større hyppighed.

2.   Fiskeriovervågningscenteret skal have kapacitet til at foretage polling af den faktiske position for hvert af medlemsstatens fiskerfartøjer.

Artikel 23

Overvågning af indsejling i og udsejling af specifikke områder

Hver medlemsstat sikrer, at dens fiskeriovervågningscenter via FOS overvåger dato og klokkeslæt for dens fiskerfartøjers indsejling i og udsejling af:

Artikel 24

Overførsel af data til kystmedlemsstaten

1.   Det fartøjsovervågningssystem, som hver medlemsstat opretter, skal sikre, at der til en kystmedlemsstats fiskeriovervågningscenter automatisk overføres de data, som efter denne forordnings artikel 19 kræves om medlemsstatens fiskerfartøjer, når fartøjerne befinder sig i kystmedlemsstatens farvande. Dataoverførslen skal ske samtidigt med, at flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter modtager sådanne data, og formatet skal være som vist i bilag V.

2.   Kystmedlemsstater, som i fællesskab overvåger et område, kan angive en fælles modtager af de data, der kræves efter denne forordnings artikel 19. De underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

3.   Hver medlemsstat sender i et format, der er kompatibelt med World Geodetic System 1984 (WGS 84), de øvrige medlemsstater og Kommissionen en fuldstændig fortegnelse over bredde- og længdekoordinater, som afgrænser medlemsstatens eksklusive økonomiske zone eller eksklusive fiskerizone. Den underretter også de øvrige medlemsstater og Kommissionen om eventuelle ændringer af sådanne koordinater. Alternativt kan medlemsstaterne offentliggøre denne fortegnelse på det websted, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 115.

4.   Medlemsstaterne sikrer en effektiv samordning mellem deres ansvarlige myndigheder, hvad angår overførsel af FOS-data, jf. kontrolforordningens artikel 9, stk. 3, bl.a. ved at der til dette formål indføres klare og dokumenterede procedurer.

Artikel 25

Tekniske fejl eller funktionssvigt i satellitsporingsanordninger

1.   I tilfælde af tekniske fejl eller funktionssvigt i en satellitsporingsanordning installeret om bord på et EU-fiskerfartøj skal fartøjsføreren eller den person, som har ansvaret for fiskerfartøjet, eller deres repræsentant, at regne fra det tidspunkt, hvor defekten konstateres, eller fra det tidspunkt, hvor den pågældende blev informeret i henhold til stk. 4 eller denne forordnings artikel 26, stk. 1, hver fjerde time sende flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter en ajourført geografisk fartøjsposition via et passende telekommunikationsmiddel. Medlemsstaterne bestemmer, hvilke telekommunikationsmidler der skal anvendes, og angiver dette på det websted, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 115.

2.   Fiskeriovervågningscenteret i flagmedlemsstaten sikrer, at de geografiske positioner, der er omhandlet i stk. 1, straks efter modtagelsen indlæses i FOS-databasen. Manuelle FOS-data i databasen skal tydeligt kunne skelnes fra automatiske meddelelser. Sådanne manuelle FOS-data overføres i givet fald straks til kystmedlemsstaterne.

3.   Efter tekniske fejl eller funktionssvigt i en satellitsporingsanordning må et EU-fiskerfartøj først forlade havn, når satellitsporingsanordningen installeret om bord fungerer til flagstatens ansvarlige myndigheders fulde tilfredshed. Uanset denne regel, kan flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter give flagmedlemsstats fiskerfartøjer tilladelse til at forlade havn med en defekt satellitsporingsanordning med henblik på reparation eller udskiftning af anordningen.

4.   Flagstatens eller i givet fald kystmedlemsstatens ansvarlige myndigheder bestræber sig på at underrette fartøjets fører eller den person, som er ansvarlig for fiskerfartøjet, eller deres repræsentant, hvis der er tegn på, at satellitsporingsanordningen om bord på et EU-fiskerfartøj er defekt eller ikke er fuldt funktionsdygtigt.

5.   Demontering af satellitsporingsanordningen med henblik på reparation eller udskiftning skal godkendes af flagmedlemsstatens ansvarlige myndigheder.

Artikel 26

Manglende modtagelse af data

1.   Hvis en flagmedlemsstats fiskeriovervågningscenter i tolv på hinanden følgende timer ikke har modtaget dataoverførsler, jf. artikel 22 eller artikel 25, stk. 1, i denne forordning, underretter det hurtigst muligt EU-fiskerfartøjets fører eller operatør eller deres repræsentant(er) herom. Hvis denne situation opstår mere end tre gange i løbet af et kalenderår for et specifikt EU-fiskerfartøj, sørger flagmedlemsstaten for, at fiskerfartøjets satellitsporingsanordning efterses grundigt. Flagmedlemsstaten undersøger sagen for at vurdere, om der har været foretaget indgreb i udstyret. Uanset denne forordnings artikel 20, stk. 2, litra d), kan en sådan efterforskning indebære, at udstyret demonteres med henblik på undersøgelse.

2.   Hvis et fiskeriovervågningscenter i en flagmedlemsstat i tolv timer ikke har modtaget dataoverførsler i henhold til artikel 22 eller artikel 25, stk. 1, i denne forordning, og den sidst meddelte position var i en anden medlemsstats farvande, giver det hurtigst muligt denne kystmedlemsstats fiskeriovervågningscenter meddelelse herom.

3.   Når de ansvarlige myndigheder i en kystmedlemsstat observerer et EU-fiskerfartøj i den pågældende kystmedlemsstats farvande og ikke har modtaget data i henhold til artikel 24, stk. 1, eller artikel 25, stk. 2, underretter de fiskerfartøjets fører og flagmedlemsstatens overvågningscenter herom.

Artikel 27

Overvågning og registrering af fiskeri

1.   Medlemsstaterne anvender de data, de modtager i henhold til artikel 22, artikel 24, stk. 1, og artikel 25, i denne forordning til effektiv overvågning af fiskerfartøjernes aktiviteter.

2.   Flagmedlemsstaterne:

Artikel 28

Kommissionens adgang til data

Kommissionen kan efter kontrolforordningens artikel 111, stk. 1, litra a), anmode medlemsstater om at sikre automatisk overførsel til Kommissionen eller det organ, den har udpeget, af data, jf. denne forordnings artikel 19, om en specifik gruppe af fiskerfartøjer og i en specifikt periode. Overførslen af data skal ske samtidigt med, at flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter modtager sådanne data, og formatet er som vist i bilag V.

AFSNIT III

FISKERIKONTROL

KAPITEL I

Fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser i papirudgave

Afdeling 1

Udfyldelse og indsendelse af fiskerilogbøger, landingsopgørelser og omladningsopgørelser i papirudgave

Artikel 29

EU-fiskerfartøjer, for hvilke fiskerilogbøger og omladnings/landingsopgørelser skal udfyldes og indsendes i papirudgave

1.   Medmindre andet fremgår af særlige bestemmelser i flerårige planer, skal føreren af et EU-fiskerfartøj med en længde overalt på mindst 10 m, som ikke er omfattet af kravet om elektronisk udfyldelse og overførsel af fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser, udfylde og indsende fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser, jf. kontrolforordningens artikel 14, 21 og 23, i papirudgave. Sådanne omladnings- og landingsopgørelser kan også udfyldes og indsendes af fartøjsførerens repræsentant på fartøjsførerens vegne.

2.   Kravet om udfyldelse og indsendelse af fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser i papirudgave gælder også for EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 10 m, hvis de af deres flagmedlemsstat er pålagt at føre fiskerilogbog og indsende omladningsopgørelser og/eller landingsopgørelser efter kontrolforordningens artikel 16, stk. 3, og artikel 25, stk. 3.

Artikel 30

Format for fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser i papirudgave

1.   For alle fiskeriområder med undtagelse af NAFO 1 og ICES V a og XIV skal fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser udfyldes og indsendes i papirudgave efter formatet vist i bilag VI. Formatet vist i bilag VII kan dog anvendes, når der er tale om fiskeri udelukkende i Middelhavet, og når det drejer sig om førere af EU-fiskerfartøjer, som ikke er omfattet af kravet om elektronisk overførsel af fiskerilogbogs-, omladningsopgørelses- og landingsopgørelsesdata, og som tager på dagsfangstrejser i et enkelt fiskeriområde.

2.   For NAFO 1 og ICES V a og XIV skal fiskerilogbogen i papirudgave have det format, der er vist i bilag VIII, mens papirudgaven af omladningsopgørelser og landingsopgørelser skal have det format, der er vist i bilag IX.

3.   Papirudgaven af fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og landingsopgørelsen som vist i bilag VI og VII føres også i overensstemmelse med stk. 1 og denne forordnings artikel 31, når sådanne EU-fiskerfartøjer fisker i tredjelandsfarvande, i farvande, som reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, eller i andre farvande end EU-farvande, som ikke reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, medmindre der fra det pågældende tredjelands side eller i den pågældende regionale fiskeriforvaltningsorganisations regler udtrykkeligt er krav om, at der skal udfyldes og indsendes en anden form for fiskerilogbog, omladningsopgørelse eller landingsopgørelse. Hvis tredjelandet ikke foreskriver en særlig fiskerilogbog, men stiller krav om andre data end dem, som EU kræver, skal sådanne data registreres.

4.   Medlemsstaterne kan fortsat anvende fiskerilogbøger i papirudgave i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2807/83 for EU-fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af kravet om elektronisk udfyldelse og overførsel af fiskerilogbogsdata, jf. kontrolforordningens artikel 15, indtil lagrene af fiskerilogbøger i papirudgave er opbrugt.

Artikel 31

Vejledning i udfyldelse og indsendelse af fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser i papirudgave

1.   Papirudgaven af fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og landingsopgørelsen skal udfyldes og indsendes efter vejledningen i bilag X.

2.   Hvis det i vejledningen i bilag X er anført, at anvendelsen af en regel er fakultativ, kan flagmedlemsstaten gøre den obligatorisk.

3.   Alle angivelser i fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen eller landingsopgørelsen skal være let læselige og må ikke kunne fjernes. Angivelser må ikke slettes eller ændres. Eventuelle fejl rettes ved at overstrege den ukorrekte angivelse med en enkelt streg, og den nye, korrekte angivelse skrives og paraferes af fartøjsføreren. Fartøjsføreren paraferer hver linje.

4.   Føreren af et EU-fiskerfartøj eller, når det drejer sig om omladningsopgørelser og landingsopgørelser, dennes repræsentant bekræfter med sin parafering eller underskrift, at angivelserne i fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og landingsopgørelsen er korrekte.

Artikel 32

Frister for indsendelse af fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser i papirudgave

1.   Hvis et EU-fiskerfartøj har foretaget landing i en havn eller omladning i en havn eller et sted nær flagmedlemsstatens kyst, indsender dets fører eller dennes repræsentant den originale fiskerilogbog, omladningsopgørelse og landingsopgørelse snarest muligt og senest 48 timer efter, at omladning eller landing er afsluttet, til den pågældende medlemsstats ansvarlige myndigheder. Den originale omladningsopgørelse og landingsopgørelse kan også indsendes af fartøjsførerens repræsentant på fartøjsførerens vegne.

2.   Hvis der ikke landes fangster efter en fangstrejse, sender fartøjsføreren den originale fiskerilogbog og omladningsopgørelse hurtigst muligt og senest 48 timer efter ankomst i havn. Den originale omladningsopgørelse kan også indsendes af fartøjsførerens repræsentant på fartøjsførerens vegne.

3.   Hvis et EU-fiskerfartøj har foretaget omladning i en havn eller et sted nær kysten eller landing i en havn i en anden medlemsstat end fartøjets flagmedlemsstat, indsendes den eller de første kopier af fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og landingsopgørelsen hurtigst muligt og senest 48 timer efter omladning eller landing til de ansvarlige myndigheder i den medlemsstat, hvor omladning eller landing finder sted. Den originale fiskerilogbog, omladningsopgørelse og landingsopgørelse sendes hurtigst muligt og senest 48 timer efter omladning eller landing til flagmedlemsstatens ansvarlige myndigheder.

4.   Hvis et EU-fiskerfartøj har omladet fangst i en tredjelandshavn eller i tredjelandsfarvande eller på åbent hav eller har landet fangst i en tredjelandshavn, sendes den originale fiskerilogbog, omladningsopgørelse og landingsopgørelse hurtigst muligt og senest 48 timer efter omladning eller landing til flagmedlemsstatens ansvarlige myndigheder.

5.   Hvis der fra et tredjelands side eller i en regional fiskeriforvaltningsorganisations regler er krav om en anden type fiskerilogbog, omladningsopgørelse eller landingsopgørelse end den, der findes i bilag VI, indsender føreren af EU-fiskerfartøjet en kopi af dette dokument til sine ansvarlige myndigheder hurtigst muligt og senest 48 timer efter omladning eller landing.

Afdeling 2

Særlige regler for fiskerilogbog i papirudgave

Artikel 33

Udfyldelse af fiskerilogbog i papirudgave

1.   Fiskerilogbogen i papirudgave udfyldes med alle obligatoriske oplysninger, også selv om der ingen fangst har været:

2.   Der udfyldes en ny linje i fiskerilogbogen i papirudgave:

3.   Der udfyldes en ny side i fiskerilogbogen i papirudgave:

4.   Ved afsejling fra en havn eller efter afsluttet omladning, og hvis der stadig er fangst om bord, skal mængderne af hver art angives på en ny fiskerilogbogsside.

5.   Koderne i bilag XI anvendes til at angive de anvendte fiskeredskaber under de relevante overskrifter i fiskerilogbogen i papirudgave.

Afdeling 3

Særlige regler for omladningsopgørelse og landingsopgørelse i papirudgave

Artikel 34

Overdragelse af omladningsopgørelse i papirudgave

1.   Ved omladning mellem to EU-fiskerfartøjer overdrager donorfiskerfartøjs fører eller dennes repræsentant efter endt omladning en kopi af donorfartøjets omladningsopgørelse i papirudgave til modtagerfartøjets fører eller dennes repræsentant. Efter endt omladning overdrager modtagerfartøjets fører eller dennes repræsentant også en kopi af modtagerfartøjets omladningsopgørelse til donorfartøjets fører eller dennes repræsentant.

2.   De kopier, der er omhandlet i stk. 1, fremlægges på anmodning af en embedsmand til kontrol og inspektion.

Artikel 35

Underskrivelse af landingsopgørelsen

Hver side af landingsopgørelsen underskrives af fartøjsføreren eller dennes repræsentant inden indsendelse.

KAPITEL II

Elektronisk fiskerilogbog, landingsopgørelse og omladningsopgørelse

Afdeling 1

Udfyldelse og overførsel af elektronisk fiskerilogbog, landingsopgørelse og omladningsopgørelse

Artikel 36

Krav om elektronisk registrerings- og indberetningssystem for EU-fiskerfartøjer

1.   EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af kravet om elektronisk udfyldelse og overførsel af fiskerilogbog, omladningsopgørelse og landingsopgørelse, jf. kontrolforordningens artikel 15, 21 og 24, må ikke forlade havn, uden at der er installeret et fuldt funktionsdygtigt elektronisk registrerings- og indberetningssystem om bord, jf. dog nærværende forordnings artikel 39, stk. 4.

2.   Dette kapitel gælder ikke for EU-fiskerfartøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med akvakultur.

Artikel 37

Format for EU-fiskerfartøjers overførsel af data til deres flagstats ansvarlige myndighed

Medlemsstaterne fastlægger det format, som EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag, og deres ansvarlige myndigheder skal anvende i forbindelse med udfyldelse og overførsel af fiskerilogbogs-, omladningsopgørelses- og landingsopgørelsesdata, jf. kontrolforordningens artikel 15, 21 og 24.

Artikel 38

Returmeddelelser

1.   Der skal afgives returmeddelelser til EU-fiskerfartøjer for hver fremsendelse af fiskerilogbogs-, omladnings-, forhåndsmeddelelses- og landingsdata. Returmeddelelsen skal indeholde en kvittering for modtagelsen.

2.   Føreren af et EU-fiskerfartøj skal opbevare returmeddelelsen, indtil fangstrejsen er afsluttet.

Artikel 39

Bestemmelser i tilfælde af tekniske fejl eller funktionssvigt i elektroniske registrerings- og indberetningssystemer

1.   I tilfælde af tekniske fejl eller funktionssvigt i et elektronisk registrerings- og indberetningssystem installeret om bord på et EU-fiskerfartøj skal fartøjsføreren eller dennes repræsentant, at regne fra det tidspunkt, hvor defekten konstateres, eller fra det tidspunkt, hvor den pågældende blev informeret i henhold til denne forordnings artikel 40, stk. 1, dagligt senest kl. 24.00 sende fiskerilogbogs-, omladningsopgørelses- og landingsopgørelsesdata til flagmedlemsstatens ansvarlige myndigheder via et passende telekommunikationsmiddel, også selv om der ikke har været nogen fangst. Medlemsstaterne bestemmer, hvilke telekommunikationsmidler der skal anvendes, og angiver dette på det websted, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 115.

2.   I tilfælde af tekniske fejl eller funktionssvigt i det elektroniske registrerings- og indberetningssystem sendes fiskerilogbogs- og omladningsopgørelsesdata også:

Forhåndsmeddelelses- og landingsopgørelsesdata sendes også i de tilfælde, der er omhandlet i litra a) og e).

3.   De ansvarlige myndigheder i flagmedlemsstaten indlæser de data, der er omhandlet i stk. 1, i den elektroniske database straks efter modtagelsen.

4.   Et EU-fiskerfartøj må, hvis der er konstateret tekniske fejl eller funktionssvigt i det elektroniske registrerings- og indberetningssystem, ikke forlade havn, før systemet igen er fuldt funktionsdygtigt, som de ansvarlige myndigheder i flagmedlemsstaten kræver, eller før disse myndigheder måtte give fartøjet tilladelse til at forlade havn selv om systemet er defekt. Flagmedlemsstaten underretter straks kystmedlemsstaten, hvis den har givet et af sine fiskerfartøjer tilladelse til at forlade havn i kystmedlemsstaten med et defekt elektronisk registrerings- og indberetningssystem.

5.   Demontering af det elektroniske registrerings- og indberetningssystem med henblik på reparation eller udskiftning skal godkendes af flagmedlemsstatens ansvarlige myndigheder.

Artikel 40

Manglende modtagelse af data

1.   Hvis de ansvarlige myndigheder i en flagmedlemsstat ikke har modtaget dataoverførsler, jf. kontrolforordningens artikel 15, 22 og 24, underretter de hurtigst muligt EU-fiskerfartøjets fører eller operatør eller deres repræsentant(er) herom. Hvis denne situation opstår mere end tre gange i løbet af et kalenderår for et specifikt EU-fiskerfartøj, sørger flagmedlemsstaten for, at fiskerfartøjets elektroniske registrerings- og indberetningssystem efterses grundigt. Flagmedlemsstaten undersøger sagen for at finde ud af, hvorfor der ikke er modtaget data, og træffer relevante foranstaltninger.

2.   Hvis de ansvarlige myndigheder i en flagstat ikke har modtaget dataoverførsler, jf. kontrolforordningens artikel 15, 22 og 24, og den sidste position, der blev modtaget via fartøjsovervågningssystemet, var i en kystmedlemsstats farvande, underretter de de ansvarlige myndigheder i den pågældende kystmedlemsstat herom så hurtigt som muligt.

3.   EU-fiskerfartøjets fører eller operatør eller deres repræsentant sender alle data, som endnu ikke er overført, og som der er modtaget meddelelse om, jf. stk. 1, til de ansvarlige myndigheder i flagmedlemsstaten straks efter modtagelse af meddelelsen.

Artikel 41

Manglende adgang til oplysninger

1.   Hvis de ansvarlige myndigheder i en kystmedlemsstat observerer et EU-fiskerfartøjer fra en anden medlemsstat i deres farvande, og disse myndigheder ikke kan få adgang til fiskerilogbogs- eller omladningsdata, jf. denne forordnings artikel 44, anmoder de de ansvarlige myndigheder i flagmedlemsstaten om at skaffe adgang til sådanne data.

2.   Hvis der ikke er skaffet adgang senest fire timer efter anmodningen, underretter kystmedlemsstaten flagmedlemsstaten. Når flagmedlemsstaten modtager underretningen, sender den straks dataene til kystmedlemsstaten elektronisk.

3.   Hvis kystmedlemsstaten ikke modtager de data, der er omhandlet i stk. 2, sender EU-fiskerfartøjets fører eller operatør eller deres repræsentant på anmodning dataene og en kopi af returmeddelelsen, jf. denne forordnings artikel 38, til de ansvarlige myndigheder i kystmedlemsstaten om muligt elektronisk. Medlemsstaterne bestemmer, hvilke telekommunikationsmidler der skal anvendes, og angiver dette på det websted, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 115.

4.   Hvis EU-fiskerfartøjets fører eller operatør eller deres repræsentant ikke kan fremlægge en kopi af returmeddelelsen, jf. denne forordnings artikel 38, for de ansvarlige myndigheder i kystmedlemsstaten, får det pågældende fiskerfartøj forbud mod at fiske i kystmedlemsstatens farvande, indtil fiskerfartøjets fører eller operatør eller deres repræsentant kan fremlægge en kopi af returmeddelelsen eller de data, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 14, stk. 1, for nævnte myndigheder.

Artikel 42

Data om det elektroniske registrerings- og indberetningssystems funktionsmåde

1.   Medlemsstater skal føre databaser over det elektroniske registrerings- og indberetningssystems funktionsmåde. Sådanne databaser skal mindst indeholde og automatisk generere følgende:

2.   På anmodning skal Kommissionen have et resumé genereret i henhold til stk. 1 tilsendt. Alternativt kan sådanne data også stilles til rådighed på det sikrede websted i et format og med tidsintervaller, som fastsættes af Kommissionen efter samråd med medlemsstaterne.

Artikel 43

Format for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

1.   De data, der er omhandlet i dette afsnit, udveksles mellem medlemsstaterne efter formatet vist i bilag XII, hvorfra det udvidelige opmærkningssprog (XML) afledes. Kommissionen fastsætter efter samråd med medlemsstaterne, hvilken XML-standard der skal benyttes ved al elektronisk dataudveksling mellem medlemsstater indbyrdes og mellem medlemsstater, Kommissionen og det organ, den har udpeget.

2.   Ændringer af formatet omhandlet i stk. 1 angives tydeligt, ligesom ajourføringsdatoen anføres. Sådanne ændringer træder tidligst i kraft seks måneder efter, at de er vedtaget.

3.   Når en medlemsstat modtager elektroniske oplysninger fra en anden medlemsstat sikrer den, at der udstedes en returmeddelelse til de ansvarlige myndigheder i den pågældende medlemsstat. Returmeddelelsen skal indeholde en kvittering for modtagelsen.

4.   Dataene i bilag XII, som fartøjsførere obligatorisk skal registrere i deres fiskerilogbog efter EU-reglerne, er også obligatoriske i udvekslingen mellem medlemsstaterne.

Artikel 44

Dataadgang

1.   Flagmedlemsstaterne sørger for elektronisk realtidsudveksling med kystmedlemsstaterne af data som omhandlet i kontrolforordningens artikel 111, stk. 1, for så vidt angår fiskerilogbogs-, omladningsopgørelses-, forhåndsmeddelelses- og landingsopgørelsesdata om deres fartøjer, når fartøjerne fisker i farvande, der hører under kystmedlemsstatens højhedsområde eller jurisdiktion, eller anløber havn i kystmedlemsstaten.

2.   Flagmedlemsstater kan på anmodning sørge for elektronisk realtidsudveksling af data som omhandlet i kontrolforordningens artikel 111, stk. 1, for så vidt angår fiskerilogbogs- og omladningsopgørelsesdata om deres fiskerfartøjer, med en medlemsstat, der i henhold til kontrolforordningens artikel 80 foretager inspektion af en anden medlemsstats fiskerfartøjer i EU-farvande uden for den anmodende medlemsstats farvande, i internationale farvande eller i tredjelandsfarvande, jf. dog stk. 1.

3.   Flagmedlemsstaterne stiller data som omhandlet i stk. 1 og 2 for de sidste tolv måneder til rådighed på anmodning.

4.   Dataene omhandlet i stk. 1 skal mindst omfatte data for perioden mellem sidste udsejling fra havn og afsluttet landing. Dataene omhandlet i stk. 2 skal mindst omfatte data for perioden mellem sidste udsejling fra havn og anmodningstidspunktet. Data som omhandlet i stk. 1 og 2 om fangstrejser foretaget i de foregående 12 måneder stilles til rådighed på anmodning.

5.   Føreren af et EU-fiskerfartøj skal altid have sikker adgang til sine egne elektroniske fiskerilogbogs-, omladnings- og landingsopgørelsesdata, som er lagret i flagmedlemsstatens database.

6.   Kystmedlemsstater giver andre medlemsstaters fiskerikontrolfartøjer online-adgang til deres database over fiskerilogbogs-, omladnings-, forhåndsmeddelelses- og landingsopgørelsesdata via de pågældende medlemsstaters fiskeriovervågningscenter som led i en fælles ressourceanvendelsesplan eller andre aftalte fælles inspektionsaktiviteter.

Artikel 45

Udveksling af data mellem medlemsstaterne

1.   Der sikres permanent adgang til de data, der er omhandlet i denne forordnings artikel 44, via en sikker internetforbindelse.

2.   Medlemsstater udveksler relevante tekniske oplysninger for at sikre gensidig adgang til og udveksling af elektroniske fiskerilogbogs-, omladnings- og landingsopgørelsesdata.

3.   Medlemsstaterne:

Artikel 46

Central myndighed

1.   Den centrale myndighed, jf. kontrolforordningens artikel 5, stk. 5, i hver medlemsstat er ansvarlig for indsendelse, modtagelse, forvaltning og behandling af alle data omfattet af dette kapitel.

2.   Medlemsstaterne udveksler kontaktoplysningerne for de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, og oplyser Kommissionen og det organ, den har udpeget, herom senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

3.   Eventuelle ændringer af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, formidles straks til Kommissionen, det organ, den har udpeget, og de øvrige medlemsstater, inden de træder i kraft.

Afdeling 2

Særlige regler for elektronisk fiskerilogbog

Artikel 47

Overførselshyppighed

1.   Når et EU-fiskerfartøj er på havet, skal dets fører overføre de elektroniske fiskerilogbogsdata til de ansvarlige myndigheder i flagmedlemsstaten mindst én gang om dagen senest kl. 24.00, også selv om der ingen fangst har været. Fartøjsføreren overfører også sådanne data:

Hvis det sidste fiskedræt fandt sted over én time før ankomst i havn, kan overførslerne omhandlet i litra b) og c) sendes i én meddelelse.

2.   Fartøjsføreren kan overføre ændringer af elektroniske fiskerilogbogs- og omladningsopgørelsesdata indtil den sidste overførsel som omhandlet i stk. 1, litra c). Rettelser skal være let identificerbare. Alle oprindelige data i den elektroniske fiskerilogbog og rettelserne heraf lagres af de ansvarlige myndigheder i flagmedlemsstaten.

3.   Føreren opbevarer en kopi af de data, der er omhandlet i stk. 1, om bord på fiskerfartøjet, for hver periode, hvor fiskerfartøjet er ude af havn, og indtil landingsopgørelsen er indgivet.

4.   Når et EU-fiskerfartøj er i havn, ikke har fiskevarer om bord, og fartøjsføreren har indgivet landingsopgørelse for alt fiskeri på den sidste fangstrejse, kan overførsel i henhold til denne artikels stk. 1 suspenderes, hvis flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter har fået forhåndsmeddelelse herom. Overførsel genoptages, når EU-fiskerfartøjet forlader havn. For EU-fiskerfartøjer, der er udstyret med FOS og overfører data via FOS, er forhåndsmeddelelse ikke nødvendig.

KAPITEL III

Fælles regler for fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser i papirudgave eller elektronisk udgave

Afdeling 1

Fælles regler for fastsættelse af levende vægt

Artikel 48

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

Artikel 49

Omregningsfaktorer

1.   Ved udfyldelsen og indsendelsen af fiskerilogbøger, jf. kontrolforordningens artikel 14 og 15, anvendes de EU-omregningsfaktorer, der er fastsat i bilag XIII, XIV og XV, ved omregning af vægten af opbevaret eller forarbejdet fisk til levende vægt. Disse faktorer anvendes på fiskevarer, der er om bord på eller omladet eller landet af EU-fiskerfartøjer.

2.   Hvis regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som Den Europæiske Union er kontraherende part eller ikke-kontraherende samarbejdspart i, har fastsat omregningsfaktorer for deres regulerede område, eller hvis tredjelande, som Den Europæiske Union har indgået en fiskeriaftale med, har fastsat omregningsfaktorer for farvande under disses højhedsområde eller jurisdiktion, anvendes sådanne faktorer uanset stk. 1.

3.   Er der ikke fastsat omregningsfaktorer som omhandlet i stk. 1 og 2 for en given art og præsentation, anvendes den omregningsfaktor, som flagmedlemsstaten har vedtaget.

4.   Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder anvender de EU-omregningsfaktorer, der er omhandlet i stk. 1, når de beregner den levende vægt af omladninger og landinger med henblik på overvågning af kvoteudnyttelsen, jf. dog stk. 2.

Artikel 50

Beregningsmetode

1.   Fiskens levende vægt beregnes, ved at fiskens forarbejdede vægt multipliceres med de omregningsfaktorer, der er nævnt i denne forordnings artikel 49, for hver art og præsentation.

2.   Ved samlet præsentation, anvendes der kun én omregningsfaktor, dvs. omregningsfaktoren for kun én del af en fisks samlede præsentation.

Afdeling 2

Fælles regler for udfyldelse og indsendelse af fiskerilogbog

Artikel 51

Almindelige regler for fiskerilogbøger

1.   Den tilladte tolerance i forbindelse med skøn over, hvor mange kilogram, udtrykt i levende vægt, af hver art der er om bord, jf. kontrolforordningens artikel 14, stk. 3, udtrykkes som en procentdel af tallene i fiskerilogbogen.

2.   For fangster, som skal landes usorteret, kan den tilladte tolerance beregnes på basis af én eller flere prøver, der er repræsentative for de samlede mængder om bord.

3.   Ved anvendelsen af kontrolforordningens artikel 14 betragtes den ombordværende mængde af arter, der fanges til levende agn, som ombordværende fangst.

4.   Føreren af et EU-fiskerfartøj, der sejler igennem et fiskeriindsatsområde, hvor det har tilladelse til at fiske, registrerer og rapporterer i givet fald de data, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 14, stk. 5, også selv om fiskerfartøjet ikke fisker i det pågældende område.

Afdeling 3

Fælles regler for udfyldelse og indsendelse af omladnings/ landingsopgørelser

Artikel 52

Tilladt tolerance i omladningsopgørelser

Den tilladte tolerance i forbindelse med skøn over, hvor mange kilogram, udtrykt i levende vægt, af hver art der er omladet eller modtaget, jf. kontrolforordningens artikel 21, stk. 3, udtrykkes som en procentdel af tallene i omladningsopgørelsen.

Artikel 53

Difference i omladede fangster

Hvis der er en difference mellem den fangstmængde, der omlades fra donorfartøjet, og den mængde, der tages om bord på modtagerfartøjet, anses den største af mængderne for at være den omladede mængde. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes opfølgende foranstaltninger til at fastslå den faktiske vægt af fiskevarer, som omlades fra donorfartøj til modtagerfartøj.

Artikel 54

Afslutning af landing

Ved anvendelsen af kontrolforordningens artikel 23, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, anses landingen, når fiskevarer i overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 61 transporteres fra landingsstedet inden vejning, for afsluttet, når fiskevarerne er blevet vejet.

Artikel 55

Fiskeri, hvori to eller flere EU-fiskerfartøjer deltager

Hvis der er tale om fiskeri, hvori der deltager to eller flere EU-fiskerfartøjer

tildeles fangsten det EU-fiskerfartøj, der lander fiskevarerne, jf. dog eventuelle særregler.

KAPITEL IV

Prøvetagningsplan og indsamling af data om EU-fartøjer, der ikke er omfattet af kravet om fiskerilogbøger og landingsopgørelser

Artikel 56

Opstilling af prøvetagningsplaner

Prøvetagningsplanerne omhandlet i kontrolforordningens artikel 16, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, med henblik på overvågning af EU-fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af kravet om fiskerilogbøger og landingsopgørelser, fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med dette kapitel med henblik på at fastslå landingerne af de mængder af en bestand eller bestandsgruppe, som sådanne fiskerfartøjer har fanget, og i givet fald sådanne fiskerfartøjers fiskeriindsats. Sådanne data anvendes til registrering af fangster og i givet fald fiskeriindsats, jf. kontrolforordningens artikel 33.

Artikel 57

Prøvetagningsmetode

1.   De prøvetagningsplaner, der er omhandlet i denne forordnings artikel 56, opstilles i overensstemmelse med bilag XVI.

2.   Størrelsen af den prøve, der skal inspiceres, fastsættes ud fra risiko således:

3.   En fartøjskategoris fangst pr. dag af en given bestand anslås ved at multiplicere den pågældende fartøjskategoris samlede antal aktive EU-fiskerfartøjer med den gennemsnitlige daglige fangst pr. given bestand pr. EU-fiskerfartøj baseret på fangsterne fra stikprøven af de inspicerede EU-fiskerfartøjer.

4.   Medlemsstater, der mindst hver måned for hvert af deres fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af kravet om fiskerilogbogs- og landingsopgørelsesdata, systematisk indsamler data

KAPITEL V

Kontrol af fiskeriindsats

Artikel 58

Fiskeriindsatsrapport

1.   Den fiskeriindsatsrapport, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 28, indsendes i overensstemmelse med bilag XVII.

2.   Hvis føreren af et EU-fiskerfartøj sender en meddelelse til de ansvarlige myndigheder over radioen, jf. kontrolforordningens artikel 28, stk. 1, fastsætter medlemsstaterne, hvilke radiostationer der skal anvendes og anfører dem på det websted, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 115.

KAPITEL VI

Korrigerende foranstaltninger

Artikel 59

Generelle principper

For at kunne omfattes af de korrigerende foranstaltninger, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 37, skal medlemsstaterne hurtigst muligt og senest en måned efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af, at et fiskeri er lukket efter kontrolforordningens artikel 36, meddele Kommissionen omfanget af den skade, de har lidt.

Artikel 60

Tildeling af disponible fiskerimuligheder

1.   Hvis skaden ikke har kunnet afhjælpes helt eller delvis ved hjælp af foranstaltninger i henhold til artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002, træffer Kommissionen hurtigst muligt efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 59, fornødne foranstaltninger til afhjælpning af den påførte skade.

2.   I forbindelse med foranstaltningerne i stk. 1, angives følgende:

KAPITEL VII

Maskineffekt

Artikel 61

Certificering af fremdrivningsmaskineffekt

1.   Certificeringen af den maksimale kontinuerlige maskineffekt for nye fremdrivningsmaskiner, ombytningsfremdrivningsmaskiner og fremdrivningsmaskiner, der er blevet teknisk modificeret, jf. kontrolforordningens artikel 40, stk. 1 og 2, skal fremlægges i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 (26).

2.   En fremdrivningsmaskine anses for at være teknisk modificeret, jf. stk. 1, hvis en af dens hovedkomponenter (dele), herunder, men ikke udelukkende, indsprøjtningsudstyr, ventiler, turbolader, stempler, cylinderforinger, plejlstænger og topstykker er modificeret eller udskiftet med nye dele med andre tekniske specifikationer, der giver ændret maskineffekt, eller hvis motorindstillinger, fx indsprøjtningsindstillinger, turboladerens konfiguration eller ventilindstillingen er blevet modificeret. I den certificering, der er omhandlet i stk. 1, skal der tydeligt redegøres for den metode, der er anvendt ved den tekniske modificering.

3.   Fiskerilicensindehaveren underretter de ansvarlige myndigheder, inden der installeres en ny fremdrivningsmaskine, eller inden en eksisterende fremdrivningsmaskine udskiftes eller teknisk modificeres.

4.   Denne artikel finder anvendelse på fiskerfartøjer, der er omfattet af en fiskeriindsatsordning, fra den 1. januar 2012. For andre fiskerfartøjer finder den anvendelse fra den 1. januar 2013. Den finder kun anvendelse på fiskerfartøjer, der har fået installeret nye fremdrivningsmaskiner eller hvis eksisterende fremdrivningsmaskiner er blevet udskiftet eller teknisk modificeret efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 62

Kontrol og prøvetagningsplan

1.   I forbindelse med kontrol af motoreffekten efter kontrolforordningens artikel 41 fastsætter medlemsstaterne en prøvetagningsplan med henblik på at udpege de fiskerfartøjer eller grupper af fiskerfartøjer i deres flåde, hvor der er en risiko for, at den anmeldte maskineffekt er for lav. Prøvetagningsplanen skal som et minimum bygge på følgende højrisikokriterier:

2.   Medlemsstaterne kan supplere med yderligere risikokriterier efter eget skøn.

3.   Medlemsstaterne opstiller en liste over de af deres fiskerfartøjer, som opfylder ét eller flere af de risikokriterier, der er omhandlet i stk. 1, og i givet fald de risikokriterier, der er omhandlet i stk. 2.

4.   Medlemsstaterne skal udtage en stikprøve af fiskerfartøjer fra hver gruppe af fiskerfartøjer svarende til ét af de risikokriterier, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Stikprøvens størrelse skal være lig med kvadratroden afrundet til det nærmeste hele antal fiskerfartøjer i den pågældende gruppe.

5.   For hvert fiskerfartøj i stikprøven skal medlemsstaterne verificere alle tekniske dokumenter, jf. kontrolforordningens artikel 41, stk. 1, som de ligger inde med. Blandt »andre dokumenter«, jf. kontrolforordningens artikel 41, stk. 1, litra g), skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på fabrikantens katalogmotorspecifikationer, hvis sådanne foreligger.

6.   Denne artikel anvendes fra den 1. januar 2012. Ved fysisk kontrol, jf. kontrolforordningens artikel 41, stk. 2, koncentreres kontrollen først og fremmest om trawlere, der udøver fiskeri, som er omfattet af en fiskeriindsatsordning.

Artikel 63

Fysisk kontrol

1.   Hvis fremdrivningseffekten måles om bord på et fiskerfartøj i forbindelse med en fysisk kontrol af fremdrivningsmaskineffekten, jf. kontrolforordningens artikel 41, stk. 2, er det tilladt at måle fremdrivningsmaskineffekten på det mest tilgængelige punkt mellem skruen og maskinen.

2.   Måles fremdrivningsmaskineffekten efter reduktionsgearet, skal der anvendes en passende korrektion af målingen for at beregne fremdrivningsmaskineffekten ved maskinens outputflange, jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2930/86. Med denne korrektion skal der tages højde for effekttabet i gearkassen på grundlag af de officielle tekniske specifikationer, som stilles til rådighed af gearkassefabrikanten.

KAPITEL VIII

Kontrol med rekreativt fiskeri

Artikel 64

Opstilling af prøvetagningsplaner

1.   Uden at det berører anvendelsen af data som omhandlet i stk. 5, skal det i de prøvetagningsplaner, som medlemsstaterne skal opstille efter kontrolforordningens artikel 55, stk. 3, med henblik på at overvåge fangster, der tages af fartøjer, som udøver rekreativt fiskeri efter bestande, der er omfattet af genopretningsplaner, være fastsat, at der skal indsamles data for hvert andet år.

2.   Det skal være klart beskrevet, hvilke metoder der benyttes i forbindelse med prøvetagningsplanerne, og metoderne skal så vidt muligt være:

3.   Prøvetagningsplanen skal omfatte en stikprøvemodel med henblik på at opstille et overslag over fangsten af bestande omfattet af genopretningsplaner, de anvendte redskaber og det relevante geografiske område for den pågældende genopretningsplan, hvor sådanne fangster blev taget.

4.   Medlemsstaterne vurderer systematisk de indsamlede datas rigtighed og nøjagtighed.

5.   Med henblik på de prøvetagningsplaner, der er omhandlet i stk. 1, kan medlemsstaterne anvende de data, som indsamles i henhold til det flerårige fællesskabsprogram, jf. Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (27), i det omfang, sådanne data foreligger.

6.   Denne bestemmelse gælder ikke, når en medlemsstat har forbudt rekreativt fiskeri efter bestande, der er omfattet af en genopretningsplan.

Artikel 65

Meddelelse og evaluering af prøvetagningsplaner

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres prøvetagningsplaner tolv måneder efter, at en genopretningsplan er trådt i kraft. Hvad angår genopretningsplaner, som allerede er i kraft på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft, meddeles prøvetagningsplanen senest tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden. Ændringer af prøvetagningsplanen skal meddeles, inden de træder i kraft.

2.   Foruden den evaluering, der er fastsat i kontrolforordningens artikel 55, stk. 4, skal Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri ligeledes evaluere:

3.   Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri fremsætter i givet fald henstillinger med henblik på at forbedre prøvetagningsplanen.

AFSNIT IV

AFSÆTNINGSKONTROL

KAPITEL I

Sporbarhed

Artikel 66

Definition

I dette kapitel forstås ved:

»fiskevare og akvakulturprodukt«: ethvert produkt, som henhører under kapitel 3 og toldposition nr. 1604 og 1605 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (28).

Artikel 67

Oplysninger om partier

1.   Operatørerne giver de oplysningerne om fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, på det tidspunkt, hvor fiskevarerne og akvakulturprodukterne opdeles i partier og senest ved første salg.

2.   Foruden det i stk. 1 anførte ajourfører operatørerne de relevante oplysninger, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, og som fremkommer ved, at partierne af fiskevarer og akvakulturprodukter sammenlægges eller opdeles efter første salg, så snart de pågældende oplysninger foreligger.

3.   Hvis fiskevarer og akvakulturprodukter fra flere fiskerfartøjer eller akvakulturproduktionsenheder blandes som følge af sammenlægning eller opdeling af partier efter første salg, skal operatørerne kunne identificere hvert enkelt oprindeligt parti mindst ved hjælp af partiernes identifikationsnummer, jf. kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, litra a), og gøre det muligt at spore partierne tilbage til fangst- eller høsttrinnet, jf. kontrolforordningens artikel 58, stk. 3.

4.   De systemer og procedurer, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 4, skal gøre det muligt for operatørerne at identificere de direkte leverandører, medmindre de er de endelige forbrugere af fiskevarerne eller akvakulturprodukterne.

5.   Oplysningerne i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, om fiskevarer og akvakulturprodukter skal være anført i partiets mærkning eller på dets emballage eller i et handelsdokument, der ledsager partiet. Oplysningerne kan være påført partiet ved hjælp af et identifikationsværktøj som fx en stregkode, en mikrochip eller lignende anordninger eller mærkningssystemer. Oplysningerne om partiet skal forblive tilgængelige i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled på en sådan måde, at medlemsstaternes ansvarlige myndigheder altid har adgang til dem.

6.   Operatørerne påfører partiet de oplysninger om fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, ved hjælp af et identifikationsværktøj som fx en stregkode, en mikrochip eller lignende anordninger eller mærkningssystemer:

7.   Hvis de oplysninger, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, gives ved hjælp af et handelsdokument, der ledsager partiet, skal mindst identifikationsnummeret være påført det pågældende parti.

8.   Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes for at sikre, at de oplysninger, som er påført partiet og/eller fysisk ledsager partiet, er tilgængelige for de ansvarlige myndigheder i en anden medlemsstat end den, hvor fiskevarerne eller akvakulturprodukterne er blevet sammenlagt til et parti, navnlig når oplysningerne er påført partiet med et identifikationsværktøj som fx en stregkode, en mikrochip eller en lignende anordning. Operatører, der anvender sådanne værktøjer, sikrer, at disse er udviklet på basis af internationalt anerkendte standarder og specifikationer.

9.   De oplysninger om fangstdato, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, litra d), kan bestå af flere kalenderdage eller én periode, der dækker flere fangstdatoer.

10.   De oplysninger om leverandører, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, litra f), skal vedrøre den eller de direkte leverandører, jf. denne artikels stk. 4. Sådanne oplysninger kan i givet fald gives ved hjælp af det identifikationsmærke, der er omhandlet i afdeling I i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (29).

11.   Oplysningerne i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, litra a)-f), vedrører ikke:

12.   Oplysningerne i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, litra a)-h), vedrører ikke fiskevarer og akvakulturprodukter henhørende under toldposition 1604 og 1605 i den kombinerede nomenklatur.

13.   Ved anvendelsen af kontrolforordningens artikel 58 forstås ved oplysninger om det relevante geografiske område følgende:

14.   Ved værdien af små mængder af fiskevarer og akvakulturprodukter som omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 8, forstås værdien af det direkte salg fra fiskerfartøjer pr. kalenderdag og pr. endelig forbruger.

Artikel 68

Forbrugeroplysning

1.   Medlemsstaterne sørger for, at de oplysninger om handelsbetegnelse, artens videnskabelige navn, fangstområde som omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2065/2001 og produktionsmetode, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 58, stk. 6, er anført i mærkningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, der udbydes til detailsalg, også importerede fiskevarer og akvakulturprodukter.

2.   Uanset stk. 1 kan forbrugerne i detailledet oplyses om en arts videnskabelige navn gennem kommercielle oplysninger for eksempel på skilte eller plakater.

3.   Hvis fiskevarer eller akvakulturprodukter har været nedfrosset, skal der i mærkningen, jf. stk. 1, også være anført »optøet«. Hvis »optøet« ikke er anført i mærkningen i detailledet, er det ensbetydende med, at fiskevarerne og akvakulturprodukterne ikke har været nedfrosset og derefter er blevet optøet.

4.   Uanset stk. 3 skal »optøet« ikke være anført på:

5.   Denne artikel gælder ikke for handel med fiskevarer og akvakulturprodukter henhørende under toldposition 1604 til 1605 i den kombinerede nomenklatur.

6.   Fiskevarer og akvakulturprodukter og pakningen heraf, der er mærket før datoen for denne artikels ikrafttræden, og for hvilke bestemmelserne i artikel 58, stk. 5, litra g), om videnskabeligt navn, og litra h), i kontrolforordningen og i stk. 1, 2 og 3, i denne artikel ikke er opfyldt, kan afsættes, indtil sådanne lagre er brugt op.

KAPITEL II

Vejning af fiskevarer

Afdeling 1

Generelle bestemmelser for vejning

Artikel 69

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for EU-fiskerfartøjers landinger i en medlemsstat og for omladninger med deltagelse af EU-fiskerfartøjer i havne eller tæt på kysten i en medlemsstat samt for vejning af fiskevarer om bord på EU-fiskerfartøjer i EU-farvande, jf. dog denne forordnings artikel 78-89.

Artikel 70

Vejningsregistre

1.   Registrerede indkøbere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som er ansvarlige for første afsætning eller oplagring inden første afsætning af fiskevarer, eller i relevante tilfælde EU-fiskerfartøjets fører, registrerer den vejning, der udføres efter kontrolforordningens artikel 60 og 61, med angivelse af følgende oplysninger:

2.   Registrerede indkøbere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som er ansvarlige for den første afsætning eller oplagringen inden første afsætning af fiskevarer, eller i relevante tilfælde et EU-fiskerfartøjs fører, skal opbevare de registre, der er nævnt i stk. 1, i tre år.

Artikel 71

Vejningstidspunkt

1.   Hvis fiskevarer omlades mellem EU-fiskerfartøjer, og den første landing af de omladede fiskervarer vil blive foretaget i en havn uden for EU, vejes fiskevarerne, inden de transporteres væk fra omladningshavnen eller -stedet.

2.   Hvis fiskevarerne vejes om bord på et EU-fiskerfartøj, jf. kontrolforordningens artikel 60, stk. 3, og de vejes igen på land efter landing, anvendes det vægtresultat, der fremkommer ved vejning på land, når kontrolforordningens artikel 60, stk. 5, anvendes.

3.   Uden at det berører de særlige bestemmelser for EU-fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af elektronisk udfyldelse og indsendelse af fiskerilogbogsdata, jf. kontrolforordningens artikel 15, kan medlemsstaten kræve, at føreren giver de ansvarlige myndigheder i landingsmedlemsstaten en kopi af den relevante logbogsside inden vejningen.

Artikel 72

Vejningssystemer

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndigheder kalibrerer og forsegler alle vejningssystemer i overensstemmelse med nationale systemer.

2.   Den fysiske eller juridiske person, som bærer ansvaret for vejningssystemet, fører en kalibreringsjournal.

3.   Foregår vejningen på et transportbånd, skal der være monteret en synlig tæller, der registrerer den samlede kumulerede vægt. Tællerstanden ved vejningens begyndelse og den samlede kumulerede vægt registreres. Al anvendelse af systemet skal registreres i vejelogbogen af den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for vejningen.

Artikel 73

Vejning af frosne fiskevarer

1.   Ved vejning af landede mængder af frosne fiskevarer kan vægten af frosne fiskevarer, som landes i kasser eller blokke, fastslås for hver art og i givet fald hver præsentation ved at gange det samlede antal kasser eller blokke med en gennemsnitlig nettovægt pr. kasse eller blok beregnet efter metoden i bilag XVIII, jf. dog særlige bestemmelser, navnlig denne forordnings artikel 70 og 74.

2.   De fysiske eller juridiske personer, som vejer fiskevarerne, fører et register for hver landing, hvori følgende oplyses:

Artikel 74

Is og vand

1.   Inden vejning sikrer den registrerede køber, den registrerede auktion eller andre organer eller personer, som er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer, at isen fjernes fra fiskevarerne, uden at de beskadiges og kvaliteten forringes.

2.   Uden at det berører særlige bestemmelser for pelagiske arter, jf. denne forordnings artikel 78-89, der landes i løs afladning med henblik på overførsel til det sted, hvor den første markedsføring, oplagring eller forarbejdning finder sted, må der ved vejningen højst fratrækkes 2 % af den samlede vægt som vand- og isindhold. I alle tilfælde skal det på vejesedlen sammen med vægtangivelsen registreres, hvor mange procent der er fratrukket for vand- og isindhold. For ikke-pelagiske arter fratrækkes der ikke noget for vand eller is.

Artikel 75

De ansvarlige myndigheders adgang

De ansvarlige myndigheder skal til enhver tid have fuld adgang til vejningssystemer, vejningsregistre og skriftlige erklæringer samt til alle steder, hvor fiskevarer opbevares eller forarbejdes.

Artikel 76

Prøvetagningsplaner

1.   Den prøvetagningsplan, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 60, stk. 1, og eventuelle væsentlige ændringer heraf vedtages af medlemsstaterne efter den risikobaserede metode beskrevet i bilag XIX.

2.   Den prøvetagningsplan, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 60, stk. 3, og eventuelle væsentlige ændringer heraf vedtages af medlemsstaterne efter den risikobaserede metode beskrevet i bilag XX. Vejes fangsten om bord, finder den tilladte tolerance som nævnt i kontrolforordningens artikel 14, stk. 3, og artikel 21, stk. 3, ikke anvendelse, hvis vejningen efter landing giver et højere vægt end vægten fastslået ved vejning om bord.

3.   Medlemsstater, der har til hensigt at vedtage prøvetagningsplaner som omhandlet i kontrolforordningens artikel 60, stk. 1 og 3, forelægger om muligt en fælles prøvetagningsplan for alle vejningsprocedurer for en periode på tre år senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. En sådan prøvetagningsplan kan bestå af forskellige dele for forskellige fiskerier.

4.   Eventuelle nye prøvetagningsplaner, som vedtages efter den dato, der er omhandlet i stk. 3, eller eventuelle ændringer af sådanne planer, forelægges til godkendelse tre måneder før det pågældende års udgang.

Artikel 77

Kontrolplaner og -programmer for vejning af fiskevarer efter transport fra landingsstedet

1.   Den kontrolplan, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 61, stk. 1, og eventuelle væsentlige ændringer heraf vedtages af medlemsstaterne efter den risikobaserede metode beskrevet i bilag XXI.

2.   Medlemsstater, der har til hensigt at vedtage kontrolplaner som omhandlet i kontrolforordningens artikel 61, stk. 1, forelægger en fælles kontrolplan pr. medlemsstat for al transport af fiskevarer, som skal vejes efter transport. En sådan kontrolplan forelægges senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. En sådan fælles kontrolplan kan bestå af forskellige dele for forskellige fiskerier.

3.   Det fælles kontrolprogram, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 61, stk. 2, og eventuelle væsentlige ændringer heraf vedtages af medlemsstaterne efter den risikobaserede metode beskrevet i bilag XXII.

4.   Medlemsstater, der har til hensigt at vedtage fælles kontrolprogrammer som omhandlet i kontrolforordningens artikel 61, stk. 2, forelægger disse senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

5.   Eventuelle nye kontrolplaner, jf. stk. 2, eller fælles kontrolprogrammer, jf. stk. 4, som skal vedtages efter den dato, der er nævnt i stk. 2 og 4, eller eventuelle ændringer af sådanne planer og programmer forelægges tre måneder før udgangen af året forud for datoen for planens eller programmets ikrafttræden.

Afdeling 2

Særlige regler for vejning af visse pelagiske arter

Artikel 78

Anvendelsesområde for vejningsprocedurer for fangster af sild, makrel og hestemakrel

Reglerne i denne afdeling gælder for vejning af fangster af sild (Clupea harengus), makrel (Scomber scombrus) og hestemakrel (Trachurus spp.) eller en kombination deraf, der landes i EU eller af EU-fiskerfartøjer i tredjelande, og som er taget

når mængderne pr. landing overstiger 10 tons.

Artikel 79

Vejningshavne for fangster af sild, makrel og hestemakrel

1.   Fangster af de arter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 78, vejes straks efter landing. Fangster af sådanne arter kan vejes efter transport, hvis

og en sådan kontrolplan eller et sådant fælles kontrolprogram er blevet godkendt af Kommissionen.

2.   Hver berørt medlemsstat skal fastsætte, i hvilke af dens havne vejningen af de arter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 78, skal finde sted, og skal sikre, at alle landinger af sådanne arter finder sted i disse havne. Sådanne havne skal have:

3.   De berørte medlemsstater sender Kommissionen en liste over sådanne havne og inspektions- og overvågningsprocedurerne i disse havne, herunder betingelser og vilkår for registrering og indberetning af mængderne af enhver sådan art i hver landing.

4.   Eventuelle ændringer af listerne over havne og inspektions- og overvågningsprocedurer, jf. stk. 3, forelægges Kommissionen mindst 15 dage før deres ikrafttræden.

5.   Medlemsstaterne sørger for, at alle landinger af arter omhandlet i denne forordnings artikel 78, som deres fartøjer foretager uden for EU, finder sted i havne, der udtrykkeligt er udvalgt af tredjelande, som har indgået aftaler med EU om sådanne arter, med henblik på vejning.

6.   Kommissionen sender de oplysninger, der er nævnt i stk. 3 og 4, og listen over havne udvalgt af tredjelande til alle berørte medlemsstater.

7.   Kommissionen og de berørte medlemsstater offentliggør listen over havne og ændringer deraf på deres officielle websteder.

Artikel 80

Anløb af en medlemsstats havn

1.   Med henblik på vejning oplyser føreren af et fiskerfartøj eller dennes repræsentant mindst fire timer før anløb af landingshavn de ansvarlige myndigheder i den medlemsstat, hvor landing skal finde sted, om følgende:

2.   Føreren af et EU-fiskerfartøj, der er omfattet af kravet om elektronisk registrering af fiskerilogbogsdata, sender de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, elektronisk til flagmedlemsstaten. Medlemsstaterne sender straks sådanne oplysninger til den medlemsstat, hvor landing skal finde sted. De elektroniske fiskerilogbogsdata, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 15, og de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan sendes i samme elektroniske overførsel.

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte en kortere meddelelsesfrist end fristen i stk. 1. I så fald oplyser de pågældende medlemsstater Kommissionen herom 15 dage før en kortere frists ikrafttræden. Kommissionen og de pågældende medlemsstater offentliggør disse oplysninger på deres websteder.

Artikel 81

Losning

Den berørte medlemsstats ansvarlige myndigheder skal stille krav om, at losning af fangster omhandlet i denne forordnings artikel 78 ikke påbegyndes, før der er givet udtrykkelig tilladelse dertil. Afbrydes losningen, skal der indhentes ny tilladelse, før den kan genoptages.

Artikel 82

Fiskerilogbog

1.   Umiddelbart efter ankomst i havn, og før losning påbegyndes, forelægger føreren af et fiskerfartøj, der ikke er omfattet af kravet om elektronisk registrering af fiskerilogbogsdata, den eller de relevante udfyldte fiskerilogbogssider med henblik på medlemsstatens ansvarlige myndigheds inspektion i landingshavnen.

2.   De ombordværende mængder sild, makrel og hestemakrel, som der er givet meddelelse om før landingen, jf. denne forordnings artikel 80, stk. 1, litra c), skal svare til de mængder, der er registreret i den udfyldte fiskerilogbog.

Artikel 83

Offentlige vejningssystemer til vejning af fersk sild, makrel og hestemakrel

Hvis der anvendes offentlige vejningssystemer, udsteder den fysiske eller juridiske person, der vejer fangster som omhandlet i denne forordnings artikel 78, en vejeseddel til køberen med angivelse af dato og klokkeslæt for vejningen og tankbilens identifikationsnummer, jf. dog bestemmelserne i denne forordnings artikel 72. Der fastgøres en kopi af vejesedlen til salgsnotaen eller overtagelseserklæringen.

Artikel 84

Private vejningssystemer til vejning af fersk fisk

1.   Foruden bestemmelserne i denne forordnings artikel 72 er der i denne artikel fastsat yderligere betingelser for anvendelsen af private vejningssystemer.

2.   Fysiske eller juridiske personer, der vejer fangster som omhandlet i denne forordnings artikel 78, fører for hvert vejningssystem et indbundet register med nummererede sider. Det føres, så snart vejningen af hver landing er afsluttet og allersenest kl. 23.59 lokal tid den dag, hvor vejningen er afsluttet. I registret angives følgende:

3.   Hvis vejningen foregår på et transportbånd, registreres al brug af vejningssystemet i et indbundet vejningsregister med nummererede sider, jf. dog denne forordnings artikel 72, stk. 3.

Artikel 85

Vejning af frosset fisk

Når landinger af frosne sild, makrel og hestemakrel vejes, bestemmes vægten af frosne fisk, der landes i kasser, for hver art, jf. denne forordnings artikel 73.

Artikel 86

Opbevaring af vejningsregistre

Alle vejningsregistre, jf. denne forordnings artikel 84, stk. 3, og artikel 85, og kopier af eventuelle transportdokumenter som led i en kontrolplan eller et fælles kontrolprogram, jf. denne forordnings artikel 79, stk. 1, opbevares i seks år.

Artikel 87

Salgsnotaer og overtagelseserklæringer

De fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for indsendelsen af salgsnotaer og overtagelseserklæringer, indsender sådanne notaer og erklæringer for arter omhandlet i denne forordnings artikel 78 til den berørte medlemsstats ansvarlige myndigheder på anmodning.

Artikel 88

Krydskontrol

Indtil der er oprettet en elektronisk database efter kontrolforordningens artikel 109, foretager de ansvarlige myndigheder ved alle landinger administrativ krydskontrol af:

Artikel 89

Overvågning af vejning

1.   Vejningen af et fartøjs fangster af sild, makrel og hestemakrel overvåges for hver art. Ved fartøjer, der pumper deres fangst i land, overvåges vejningen af hele den mængde, der landes. Ved landing af frosset sild, makrel og hestemakrel, tælles alle kasser, og metoden til beregning af kassernes gennemsnitlige nettovægt, jf. bilag XVIII, overvåges.

2.   Følgende data ud over dem, der er omhandlet i denne forordnings artikel 88, krydskontrolleres:

3.   Det kontrolleres, at fartøjet er tømt for al fisk efter losningen.

4.   Alle overvågningsaktiviteter efter denne artikel og denne forordnings artikel 107 dokumenteres. Sådan dokumentation opbevares i seks år.

KAPITEL III

Salgsnotaer

Artikel 90

Generelle bestemmelser

1.   Antallet af fisk, jf. kontrolforordningens artikel 64, stk. 1, litra f), anføres på salgsnotaen, hvis den relevante kvote forvaltes på basis af antal fisk.

2.   Behandlingsgraden, jf. kontrolforordningens artikel 64, stk. 1, litra g), omfatter også præsentationstilstanden som fastsat i bilag I.

3.   Prisen, jf. kontrolforordningens artikel 64, stk. 1, litra l), angives i valutaen i den medlemsstat, hvor salget finder sted.

Artikel 91

Salgsnotaers format

1.   Medlemsstaterne fastlægger formatet for elektronisk udfyldelse og overførsel af salgsnotaer, jf. kontrolforordningens artikel 63.

2.   De data, der er omhandlet i dette kapitel, udveksles mellem medlemsstaterne efter formatet vist i bilag XII, hvorfra det udvidelige opmærkningssprog (XML) afledes. Kommissionen fastsætter efter samråd med medlemsstaterne, hvilken XML-standard der skal benyttes ved al elektronisk dataudveksling mellem medlemsstater indbyrdes og mellem medlemsstater, Kommissionen og det organ, den har udpeget.

3.   Ændringer af formatet omhandlet i stk. 1 angives tydeligt, ligesom ajourføringsdatoen anføres. Sådanne ændringer træder tidligst i kraft seks måneder efter, at de er vedtaget.

4.   Når en medlemsstat modtager elektroniske oplysninger fra en anden medlemsstat sikrer den, at der udstedes en returmeddelelse til de ansvarlige myndigheder i den pågældende medlemsstat. Returmeddelelsen skal indeholde en kvittering for modtagelsen.

5.   Dataene i bilag XII, som det er obligatorisk for registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne har godkendt, at registrere i deres salgsnotaer efter EU-reglerne, er også obligatoriske i udvekslingen mellem medlemsstaterne.

6.   Medlemsstaterne:

7.   Den centrale myndighed, jf. kontrolforordningens artikel 5, stk. 5, i hver medlemsstat er ansvarlig for indsendelse, modtagelse, forvaltning og behandling af alle data omfattet af dette kapitel.

8.   Medlemsstaterne udveksler kontaktoplysningerne for de myndigheder, der er omhandlet i stk. 7, og oplyser Kommissionen og det organ, den har udpeget, herom senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

9.   Eventuelle ændringer af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 7 og 8, formidles straks til Kommissionen, det organ, den har udpeget, og de øvrige medlemsstater, inden de træder i kraft.

10.   Medlemsstaterne træffer afgørelse om formatet af de salgsnotaer, som ikke skal udfyldes eller fremsendes elektronisk. Sådanne salgsnotaer skal som et minimum indeholde de oplysninger, der er fastsat i kontrolforordningens artikel 64, stk. 1.

AFSNIT V

OVERVÅGNING

KAPITEL I

Overvågningsrapporter

Artikel 92

Oplysninger, der skal registreres i overvågningsrapporten

1.   Overvågningsrapport, jf. kontrolforordningens artikel 71, stk. 3 og 4, udarbejdes i overensstemmelse med bilag XXIII til nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne oploader dataene i deres overvågningsrapporter til den elektroniske database, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 78, og tilvejebringer de funktionaliteter, der er omhandlet i punkt 2 i bilag XXIV til nærværende forordning. I denne database skal der som et minimum registreres de oplysninger, der er omhandlet i bilag XXIII. Desuden kan overvågningsrapporter i papirudgave også scannes ind i databasen.

3.   Rapportdata lagres i databasen i mindst tre år.

4.   Når flagmedlemsstaten har modtaget en overvågningsrapport som omhandlet i stk. 1, indleder den hurtigst muligt en undersøgelse af de aktiviteter, som de af dens fiskerfartøjer, som overvågningsrapporten vedrører, udøver.

5.   Stk. 1 anvendes, jf. dog bestemmelser vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som EU er kontraherende part i.

KAPITEL II

Kontrolobservatører

Artikel 93

Generelle bestemmelser for kontrolobservatører

1.   EU-fiskerfartøjer, der er udpeget til at anvende en observatørordning, skal have mindst én kontrolobservatør om bord i den periode, der er fastsat i ordningen, jf. dog særlige regler fastsat af en regional fiskeriforvaltningsorganisation eller aftalt med et tredjeland.

2.   Medlemsstaterne udpeger kontrolobservatører og sørger for, at de kan komme til at udføre deres opgaver. Medlemsstaterne sørger især for, at kontrolobservatører kan komme om bord på de pågældende fiskerfartøjer og fra borde igen.

3.   Kontrolobservatører må ikke udføre andre opgaver, end hvad der er fastsat i kontrolforordningens artikel 73 og i nærværende forordnings artikel 95, medmindre andre opgaver skal udføres i medfør af EU-kontrolobservatørordningen eller som led i et observatørprogram inden for rammerne af en regional fiskeriforvaltningsorganisation eller er fastlagt ved en bilateral aftale med et tredjeland.

4.   De ansvarlige myndigheder sørger for, at kontrolobservatører med henblik på deres observation udstyres med kommunikationsmidler, der fungerer uafhængigt af fiskerfartøjets kommunikationssystem.

5.   Sådanne regler berører ikke fiskerfartøjsførerens position som eneansvarlig for fartøjets aktiviteter.

Artikel 94

Kontrolobservatørers uafhængighed

For at sikre, at kontrolobservatører er uafhængige af ejeren, operatøren, EU-fiskerfartøjets fører og besætningsmedlemmerne, jf. kontrolforordningens artikel 73, stk. 2, må de ikke:

Artikel 95

Kontrolobservatørers opgaver

1.   Kontrolobservatører kontrollerer de relevante dokumenter og registrerer de fiskeriaktiviteter, som de fiskerfartøjer, de er om bord på, udøver, jf. bilag XXV.

2.   Kontrolobservatører om bord på et EU-fiskerfartøj briefer i givet fald de embedsmænd, som skal i gang med at inspicere det pågældende fiskerfartøj, efter ankomst om bord. Hvis faciliteterne om bord på EU-fiskerfartøjet gør det muligt, finder briefingen i givet fald sted på et lukket møde.

3.   Kontrolobservatørerne udarbejder den rapport, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 73, stk. 5, efter formatet som fastlagt i bilag XXVI. De sender rapporten hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 30 dage efter, at observationen er afsluttet, til deres ansvarlige myndigheder og flagmedlemsstatens ansvarlige myndigheder. Kontrolobservatørernes ansvarlige myndigheder stiller efter anmodning rapporten til rådighed for kystmedlemsstaten og Kommissionen eller det organ, den har udpeget. I de kopier af rapporter, der stilles til rådighed for andre medlemsstater, må det ikke være angivet, hvor fangsterne er taget, for så vidt angår hvert fiskedræts begyndelses- og slutposition, mens den samlede daglige fangst i kilogram levende vægt for de enkelte arter og ICES-områder eller i givet fald andre områder gerne må være angivet.

Artikel 96

Pilotprojekter

EU kan yde finansiel bistand til gennemførelse af pilotprojekter, hvori der indgår udsendelse af kontrolobservatører i overensstemmelse med artikel 8, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 861/2006.

AFSNIT VI

INSPEKTION

KAPITEL I

Gennemførelse af inspektion

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 97

Embedsmænd, der er bemyndiget til at foretage inspektion på havet eller på land

1.   Embedsmænd, der er ansvarlige for inspektion, jf. kontrolforordningens artikel 74, skal være bemyndiget af medlemsstatens ansvarlige myndigheder. Med henblik herpå giver medlemsstaterne deres embedsmænd et tjenestekort med angivelse af navn og funktion. Enhver embedsmand i tjenstligt ærinde skal bære et sådant tjenestekort og ved inspektion forevise det hurtigst muligt.

2.   Medlemsstaterne giver deres embedsmænd de beføjelser, der er nødvendige for at gennemføre kontrol, inspektion og håndhævelse i henhold til denne forordning og for at sikre, at den fælles fiskeripolitiks bestemmelser overholdes.

Artikel 98

Generelle principper

1.   Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder indfører en risikobaseret metode til udvælgelse af fartøjer til inspektion, idet alle tilgængelige oplysninger udnyttes, jf. dog bestemmelserne i flerårige planer. I tråd med en sådan metode foretager embedsmændene inspektion efter bestemmelserne i dette kapitel.

2.   Medlemsstaterne koordinerer deres kontrol-, inspektions- og håndhævelsesaktiviteter, jf. dog bestemmelserne i flerårige planer. Med henblik herpå vedtager og gennemfører de nationale kontrolhandlingsprogrammer, jf. kontrolforordningens artikel 46, og fælles kontrolprogrammer, jf. kontrolforordningens artikel 94, der alt efter tilfældet omfatter aktiviteter både på havet og på land for at sikre, at den fælles fiskeripolitiks regler overholdes.

3.   På basis af en risikobaseret kontrol- og håndhævelsesstrategi gennemfører hver medlemsstat de nødvendige inspektionsaktiviteter på en objektiv måde for at forebygge, at fiskevarer fra fiskeri, der ikke er foreneligt med den fælles fiskeripolitiks regler, ikke opbevares om bord, omlades, landes, overføres til bure og akvakulturanlæg, forarbejdes, transporteres, oplagres eller markedsføres.

4.   Inspektion foretages på en sådan måde, at risikoen for negative indvirkninger på de inspicerede fiskevarers hygiejne og kvalitet begrænses mest muligt.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at nationale fiskerirelaterede informationssystemer giver mulighed for direkte elektronisk udveksling af oplysninger om havnestatsinspektioner indbyrdes og, alt efter tilfældet, med andre medlemsstater og med Kommissionen og det organ, den har udpeget, jf. kontrolforordningens artikel 111.

Artikel 99

Embedsmænds opgaver fasen forud for inspektion

I fasen forud for inspektion indsamler embedsmændene alle tilgængelige oplysninger, herunder:

Artikel 100

Opgaver for embedsmænd bemyndiget til at foretage inspektion

1.   Embedsmænd med bemyndigelse til at foretage inspektion skal kontrollere og notere de relevante punkter, der er defineret i det tilhørende inspektionsmodul i inspektionsrapporten i bilag XXVII. De kan til dette formål tage fotografier samt video- og lydoptagelser i henhold til national lovgivning og i givet fald prøver.

2.   Embedsmændene må ikke gribe forstyrrende ind i en operatørs ret til at kommunikere med de kompetente flagstatsmyndigheder under en inspektion.

3.   Embedsmændene tager hensyn til eventuelle oplysninger, som en kontrolobservatør om bord på det fiskerfartøj, der skal inspiceres, tilvejebringer i medfør af denne forordnings artikel 95, stk. 2.

4.   Når en inspektion er afsluttet, debriefer embedsmændene om fornødent operatørerne om de fiskeriretsforskrifter, der gælder for de foreliggende forhold.

5.   Embedsmændene forlader hurtigst muligt fiskerfartøjet eller inspektionsstedet, når inspektionen er afsluttet, hvis der ikke foreligger bevis for en åbenbar overtrædelse.

Artikel 101

Medlemsstaternes, Kommissionens og EU-fiskerikontrolagenturets forpligtelser

1.   Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder og i givet fald Kommissionen og EU-fiskerikontrolagenturet sikrer, at deres embedsmænd foretager inspektion på en høflig og taktfuld, men professionel måde efter en høj standard.

2.   Hver medlemsstats ansvarlige myndigheder fastsætter procedurer, der sikrer, at eventuelle klager fra operatører over den måde, som de pågældende embedsmænd foretager inspektion på, undersøges grundigt i henhold til national lovgivning.

3.   Under forudsætning af, at der er oprettet passende ordninger med et fiskerfartøjs flagmedlemsstat, kan kystmedlemsstater opfordre embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder til at deltage i inspektion af den pågældende medlemsstats fiskerfartøjer, når sådanne fartøjer fisker i kystmedlemsstatens farvande eller lander fangster i dens havne.

Afdeling 2

Inspektion på havet

Artikel 102

Generelle bestemmelser for inspektion på havet

1.   Alle fartøjer, der anvendes til kontrolformål, herunder overvågning, skal være tydeligt forsynet med en vimpel eller et symbol som vist i bilag XXVIII.

2.   En bordingsbåd, der benyttes for at gøre det lettere for de embedsmænd, der foretager inspektion, at komme om bord, skal føre et tilsvarende flag eller vimpel for at angive, at den anvendes til fiskeriinspektionsopgaver.

3.   Personer med ansvar for inspektionsfartøjer skal tage behørigt hensyn til reglerne for godt sømandskab og manøvrering i sikker afstand af fiskerfartøjet i overensstemmelse med de internationale bestemmelser om forebyggelse af kollisioner på havet.

Artikel 103

Bording af fiskerfartøjer på havet

1.   Embedsmænd med ansvar for at gennemføre inspektionen sikrer, at der ikke træffes foranstaltninger, som bringer fiskerfartøjets eller besætningens sikkerhed i fare.

2.   Embedsmænd kan, når de går om bord eller fra borde, ikke kræve, at føreren af det pågældende fartøjet skal standse eller manøvrere fartøjet, når det er i gang med at fiske, eller skal indstille udsætningen eller indhalingen af fiskeredskaber. Embedsmænd kan dog kræve, at udsætningen af redskaberne afbrydes eller udskydes, indtil de er kommet sikkert om bord og fra borde. Ved bording må en sådan udskydelse højst være på 30 minutter fra det tidspunkt, hvor embedsmændene er kommet om bord på fiskerfartøjet, medmindre der er konstateret en overtrædelse. Denne bestemmelse berører ikke embedsmænds mulighed for at kræve redskabet halet ind med henblik på inspektion.

Artikel 104

Aktiviteter om bord

1.   Embedsmændene kontrollerer og noterer under udførelsen af deres inspektion alle relevante punkter, som er fastsat i det relevante inspektionsrapportmodul, jf. denne forordnings bilag XXVII.

2.   Embedsmænd kan kræve, at føreren haler et fiskeredskab ind med henblik på inspektion.

3.   Inspektionshold består normalt af to embedsmænd. Inspektionshold kan om nødvendigt suppleres med yderligere embedsmænd.

4.   En inspektion må højst vare i fire timer, eller indtil redskab og fangst er halet ind, og redskab og fangst er inspiceret, hvis dette tager længere tid. Dette gælder ikke, hvis der er konstateret en åbenbar overtrædelse, eller hvis embedsmændene har brug for yderligere oplysninger.

5.   Hvis der konstateres en åbenbar overtrædelse, kan identifikationsmærker og plomberinger fastgøres forsvarligt til enhver del af fiskeredskabet eller fiskerfartøjet, herunder beholdere med fiskevarer og det eller de rum, hvor fiskevarer måtte være opbevaret, og embedsmanden eller embedsmændene kan blive om bord så længe, det er nødvendigt for at gennemføre relevante tiltag til at sikre, at beviserne for den åbenbare overtrædelse ikke går tabt eller forringes.

Afdeling 3

Inspektion i havn

Artikel 105

Forberedelse af inspektion

1.   Uden at det berører de benchmarks, der er fastsat i særlige kontrol- og inspektionsprogrammer og i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008, inspiceres et fiskerfartøj i en havn eller ved landing i følgende tilfælde:

2.   I tilfælde som omhandlet i stk. 1, litra b), sørger medlemsstats ansvarlige myndigheder for, at embedsmænd tager imod det fiskerfartøj, der skal inspiceres i havn, når det ankommer i havn, jf. dog denne forordnings artikel 106, stk. 2, sidste punktum.

3.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan foretage stikprøveinspektion.

Artikel 106

Inspektion i havn

1.   Embedsmændene kontrollerer og noterer ved inspektion alle punkter, som er fastsat i det relevante inspektionsrapportmodul, jf. denne forordnings bilag XXVII. Embedsmænd tager behørigt hensyn til eventuelle særlige krav, som gælder for det inspicerede fiskerfartøj, bl.a. relevante bestemmelser i flerårige planer.

2.   Embedsmændene overvåger ved inspektion af en landing hele landingsprocessen fra start til slut. Der foretages krydskontrol af de mængder, opdelt efter art, der er registreret i den forhåndsmeddelelsen om anløb med henblik på landing, de mængder, opdelt efter art, der er registreret i fiskerilogbogen, og de mængder, opdelt efter art, der alt efter tilfældet landes eller omlades. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at der kan foretages inspektion efter påbegyndt landing.

3.   Medlemsstaterne sørger for effektiv inspektion og kontrol af rum og lokaler, der benyttes i forbindelse med fiskeriaktiviteter og efterfølgende forarbejdning af fiskevarer.

Artikel 107

Inspektion af landinger af visse pelagiske arter

For landinger af sild, makrel, og hestemakrel som omhandlet i denne forordnings afsnit IV, kapitel II, afdeling 2, sørger medlemsstatens ansvarlige myndigheder for, at mindst 15 % af de landede mængder af disse fisk og mindst 10 % af landingerne af disse fisk inspiceres.

Afdeling 4

Inspektion af transport

Artikel 108

Generelle principper

1.   Inspektion af transport kan finde sted hvor som helst og når som helst fra landingsstedet til fiskevarernes ankomst til salgs- eller forarbejdningsstedet, jf. dog bestemmelserne i flerårige planer. Ved inspektion træffes der fornødne foranstaltninger til at sikre, at kølekæden for de inspicerede fiskevarer ikke brydes.

2.   Inspektion af transport består så vidt muligt af en fysisk undersøgelse af de transporterede varer, jf. dog bestemmelserne i flerårige planer og nationale kontrolprogrammer eller særlige kontrol- og inspektionsprogrammer.

3.   Den fysiske undersøgelse af de transporterede fiskevarer omfatter udtagning af en repræsentativ stikprøve af forskellige dele af det eller de transporterede partier.

4.   Ved inspektion af transport kontrollerer og noterer embedsmændene alle punkter, der er fastsat i kontrolforordningens artikel 68, stk. 5, og i rapportmodulet i nærværende forordnings bilag XXVII. En sådan inspektion omfatter også kontrol af, at de transporterede mængder fiskevarer svarer til oplysningerne registreret i transportdokumentet.

Artikel 109

Plomberede transportkøretøjer

1.   Hvis et køretøj eller en container er plomberet for at undgå manipulation af ladningen, sørger medlemsstaternes ansvarlige myndigheder for, at plomberingers serienumre er noteret i transportdokumentet. Embedsmænd kontrollerer, at plomberingerne er ubrudte, og at serienumrene svarer til oplysningerne i transportdokumentet.

2.   Hvis plomberingen brydes for at lette inspektion af en ladning, inden ladningen ankommer til det endelige bestemmelsessted, erstatter embedsmænd den oprindelige plombering med en ny plombering og registrerer plomberingsoplysningerne i transportdokumentet, ligesom de giver en begrundelse for, hvorfor den oprindelige plombering blev brudt.

Afdeling 5

Inspektion af afsætningssteder

Artikel 110

Generelle principper

Embedsmænd kontrollerer og noterer alle relevante punkter anført i det relevante inspektionsmodul, jf. denne forordnings bilag XXVII, når de aflægger besøg i kølerum, på engros- og detailmarkeder, i restauranter eller i andre rum og lokaler, hvor fisk opbevares og/eller afsættes efter landing.

Artikel 111

Supplerende metoder og teknikker

Foruden de i bilag XXVII anførte punkter kan medlemsstaterne benytte diverse metoder og teknikker til at identificere og validere fiskevarer, deres oprindelse samt leverandører, fangstfartøjer og produktionsenheder.

Artikel 112

Kontrol af fiskevarer, der er tages tilbage fra markedet

Embedsmænd skal kontrollere, at fiskevarer, der er taget tilbage fra markedet, jf. artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (32), bortskaffes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 2493/2001 (33).

KAPITEL II

Operatørers pligter

Artikel 113

Operatørers generelle forpligtelser

1.   Alle operatører, der er omfattet af en medlemsstats lovgivning, kan blive inspiceret med hensyn til de forpligtelser, som er pålagt dem i medfør af den fælles fiskeripolitiks regler.

2.   Alle operatører, der inspiceres, skal:

Artikel 114

Førerens forpligtelser i forbindelse med inspektion

1.   Føreren af et fiskerfartøj, som inspiceres, eller dennes repræsentant skal:

2.   Det kan ikke forlanges, at fartøjsførere skal afsløre kommercielt følsomme oplysninger over åbne radiokanaler.

KAPITEL III

Inspektionsrapport

Artikel 115

Fælles regler for inspektionsrapporter

1.   Inspektionsrapporter som omhandlet i kontrolforordningens artikel 76 skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i det relevante modul fastlagt i bilag XXVII, jf. dog særlige bestemmelser vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. Rapporterne udarbejdes af embedsmænd under inspektionen, eller så snart dette er muligt efter endt inspektion.

2.   Hvis der ved en inspektion konstateres en åbenbar overtrædelse, redegøres der i inspektionsrapporten for de retlige og materielle aspekter, ligesom rapporten også skal indeholde eventuelle andre relevante oplysninger i forbindelse med overtrædelsen. Afsløres der flere overtrædelser under en inspektion, noteres relevante aspekter af hver overtrædelse i inspektionsrapporten.

3.   Embedsmænd meddeler resultaterne af deres inspektion til den fysiske person, der er ansvarlig for fiskerfartøjet, luftfartøjet, luftpudefartøjet eller de inspicerede lokaler (operatøren) efter endt inspektion. Operatøren har mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til inspektionen og inspektionsresultaterne. Operatørens bemærkninger noteres i inspektionsrapporten. Hvis embedsmanden ikke taler samme sprog som den inspicerede operatør, træffer de egnede foranstaltninger til at gøre resultaterne forståelige.

4.   Operatøren har om fornødent ret til at kontakte sin repræsentant eller sin flagstats ansvarlige myndigheder, hvis operatøren har store vanskeligheder med at forstå inspektionsresultatet og inspektionsrapporten.

5.   Formatet for den elektroniske overførsel, jf. kontrolforordningens artikel 76, stk. 1, fastlægges efter samråd mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Artikel 116

Færdiggørelse af inspektionsrapporter

1.   Hvis en inspektionsrapport udarbejdes i papirudgave, skal den være læselig og tydelig, og angivelserne i den må ikke kunne slettes. Angivelser i rapporten må ikke viskes ud eller ændres. Eventuelle fejl i en rapport i papirudgave rettes ved, at den ukorrekte angivelse omhyggeligt overstreges og paraferes af den pågældende embedsmand.

2.   Embedsmanden med ansvar for inspektionen underskriver rapporten. Operatøren opfordres til at underskrive rapporten. Operatørens underskrift er blot en kvittering for modtagelse af rapporten og betragtes ikke som en godkendelse af rapportens indhold, jf. dog den nationale lovgivning.

3.   Embedsmænd kan udarbejde de inspektionsrapporter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 115, elektronisk.

Artikel 117

Kopi af inspektionsrapport

Senest 15 arbejdsdage efter endt inspektion og i tråd med den nationale lovgivning i den medlemsstat, på hvis højhedsområde eller under hvis jurisdiktion inspektionen finder sted, sendes der en kopi af inspektionsrapporten omhandlet i denne forordnings artikel 116 til operatøren. Hvis der konstateres en overtrædelse, frigives rapporten, jf. love om offentliggørelse af oplysninger i den pågældende medlemsstat.

KAPITEL IV

Elektronisk database

Artikel 118

Elektronisk database

1.   Medlemsstaternes nationale kontrolprogrammer skal indeholde procedurer for deres embedsmænds registrering af inspektionsrapporter i papirudgave eller elektronisk udgave. Disse rapporter skal indlæses i den elektroniske database, jf. kontrolforordningens artikel 78, og tilvejebringe de funktionaliteter, der er nævnt i nærværende forordnings bilag XXIV, nr. 2. Den elektroniske database skal som et minimum indeholde de oplysninger, der noteres i henhold til nærværende forordnings artikel 115, stk. 1, og er angivet som obligatoriske i bilag XXVII. Inspektionsrapporter i papirudgave skal også scannes ind i databasen.

2.   Kommissionen og det organ, den har udpeget, skal have adgang til databasen efter de procedurer, der er beskrevet i kontrolforordningens artikel 114, 115 og 116. Andre medlemsstater skal også have adgang til de relevante data i databasen i forbindelse med en fælles ressourceanvendelsesplan.

3.   Data fra inspektionsrapporterne skal lagres i databasen i mindst tre år.

KAPITEL V

EU-kontrollører

Artikel 119

Meddelelser fra EU-kontrollører

1.   Medlemsstaterne og EU-fiskerikontrolagenturet meddeler elektronisk Kommissionen navnene på de af deres embedsmænd, som skal optages i fortegnelsen over EU-kontrollører, jf. kontrolforordningens artikel 79, senest tre måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden.

2.   Embedsmænd, der skal optages i fortegnelsen:

Artikel 120

Fortegnelse over EU-kontrollører

1.   På grundlag af meddelelserne fra medlemsstaterne og EU-fiskerikontrolagenturet godkender Kommissionen en fortegnelse over EU-kontrollører seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

2.   Efter at den første fortegnelse er opstillet, giver medlemsstaterne og EU-fiskerikontrolagenturet senest i oktober hvert år Kommissionen meddelelse om eventuelle ændringer, som de ønsker foretaget i fortegnelsen for det følgende kalenderår. Kommissionen ændrer fortegnelsen i overensstemmelse hermed senest den 31. december hvert år.

3.   Fortegnelsen og ændringer heraf offentliggøres på EU-fiskerikontrolagenturs officielle websted.

Artikel 121

Underretning af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer om EU-kontrollører

Det organ, Kommissionen har udpeget, sender en regional fiskeriforvaltningsorganisations sekretariat fortegnelsen over EU-kontrollører, som skal udføre inspektioner inden for denne organisations rammer.

Artikel 122

EU-kontrollørers beføjelser og opgaver

1.   EU-kontrollører skal under udførelsen af deres opgaver overholde EU-lovgivningen, og hvis det er relevant, den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor inspektionen finder sted, eller, hvis inspektionen udføres uden for EU-farvande, i det inspicerede fiskerfartøjs flagmedlemsstat samt relevante internationale bestemmelser.

2.   EU-kontrollørerne skal kunne forevise et tjenestekort med angivelse af navn og funktion. Med henblik herpå skal de udstyres med et identitetsdokument, der udstedes af Kommissionen eller EU-fiskerikontrolagenturet, og som angiver deres navn og funktion.

3.   Medlemsstaterne skal lette EU-kontrollørernes arbejde og yde dem den bistand, de har behov for at kunne løse deres opgaver.

4.   Medlemsstaternes myndigheder kan tillade, at EU-kontrollørerne bistår de nationale kontrollører med at udføre deres opgaver.

5.   Artikel 113 og 114 i denne forordning anvendes på tilsvarende måde.

Artikel 123

Rapporter

1.   EU-kontrollørerne skal forelægge en daglig oversigt over deres inspektionsaktiviteter, herunder navn og identifikationsnummer på alle fiskerfartøjer og andre fartøjer, som er inspiceret, og arten af den udførte inspektion, for myndighederne i den medlemsstat, i hvis farvande inspektionen har fundet sted, eller, hvis inspektionen har fundet sted uden for EU-farvande, for det inspicerede EU-fiskerfartøjs flagmedlemsstat og EU-fiskerikontrolagenturet.

2.   Hvis EU-kontrollørerne under en inspektion konstaterer en overtrædelse, skal de straks forelægge en kort inspektionsrapport for kystmedlemsstatens myndigheder, eller, hvis inspektionen har fundet sted uden for EU-farvande, for myndighederne i det inspicerede fiskerfartøjs flagstat og EU-fiskerikontrolagenturet. I den korte inspektionsrapport angives som et minimum inspektionsdato og -sted, inspektionsfartøjets identifikation, det inspicerede fartøjs identifikation og overtrædelsens art.

3.   Senest syv dage efter inspektionen skal EU-kontrollørerne forelægge et eksemplar af den fuldstændige inspektionsrapport med de relevante punkter, der er defineret i det tilhørende inspektionsmodul i inspektionsrapporten i bilag XXVII, for myndighederne i det inspicerede fiskerfartøjs eller et eventuelt andet inspiceret fartøjs flagstat og for den medlemsstat, i hvis farvande inspektionen har fundet sted. Har EU-kontrollørerne konstateret en overtrædelse, skal der også sendes et eksemplar af den fuldstændige inspektionsrapport til EU-fiskerikontrolagenturet.

4.   De daglige rapporter og inspektionsrapporter, der er omhandlet i denne artikel, sendes på begæring til Kommissionen.

Artikel 124

Opfølgning på rapporter

1.   Medlemsstaterne følger op på de rapporter, som EU-kontrollørerne forelægger, jf. denne forordnings artikel 123, på samme måde som de følger op på rapporter fra deres egne embedsmænd.

2.   Følger en medlemsstat op på en rapport fra en EU-kontrollør, samarbejder den medlemsstat, der har udpeget EU-kontrolløren, eller eventuelt Kommissionen eller EU-fiskerikontrolagenturet med førstnævnte medlemsstat for at lette retssager eller administrative procedurer.

3.   EU-kontrollører skal på begæring give fremmøde og afgive forklaring i forbindelse med overtrædelsesprocedurer, som en medlemsstat har indledt.

AFSNIT VII

HÅNDHÆVELSE

POINTSYSTEM FOR ALVORLIGE OVERTRÆDELSER

Artikel 125

Oprettelse og anvendelse af et pointsystem for alvorlige overtrædelser

Hver medlemsstat udpeger de nationale myndigheder, der er ansvarlige for:

Artikel 126

Tildeling af point

1.   Flagmedlemsstatens ansvarlige myndighed tildeler indehaveren af fiskerilicensen for det fiskerfartøj, som fiskerilicensen gælder for, point for alvorlige overtrædelser i overensstemmelse med bilag XXX.

2.   Opdages det ved en inspektion, at samme fysiske eller juridiske person, der er indehaver af licensen, har begået to eller flere alvorlige overtrædelser, tildeles indehaveren af den fiskerilicens, der er nævnt i stk. 1, point for hver berørt alvorlig overtrædelse op til højst 12 point.

3.   Indehaveren af fiskerilicensen skal informeres om, at han har fået tildelt point.

4.   Pointene tildeles licensindehaveren på den dato, der er fastsat i afgørelsen om tildeling af dem. Medlemsstaterne sørger for, at anvendelsen af nationale regler om appelprocedurers opsættende virkning ikke gør pointsystemet ineffektivt.

5.   Hvis den alvorlige overtrædelse opdages i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, tildeles pointene af flagmedlemsstatens myndigheder, jf. nærværende forordning artikel 125, efter en meddelelse i medfør af kontrolforordningens artikel 89, stk. 4.

Artikel 127

Meddelelse af afgørelser

Er den myndighed, der udpeges i henhold til nærværende forordnings artikel 125, ikke den samme som den centrale myndighed, jf. kontrolforordningens artikel 5, stk. 5, informeres sidstnævnte om afgørelser, der træffes i henhold til dette afsnit.

Artikel 128

Overdragelse af ejendomsret

Udbydes fiskerfartøjet til salg, eller tilbydes ejendomsretten til det overdraget på anden måde, skal indehaveren af fiskerilicensen informere en eventuel fremtidig licensindehaver om det antal point, han har fået tildelt, ved hjælp af en bekræftet kopi fra myndighederne.

Artikel 129

Suspension og permanent inddragelse af fiskerilicens

1.   Akkumulerer indehaveren af en fiskerilicens 18, 36, 54 eller 72 point, udløser dette automatisk henholdsvis første, anden, tredje og fjerde suspension af fiskerilicensen for de perioder, der er nævnt i kontrolforordningens artikel 92, stk. 3.

2.   Har indehaveren af en fiskerilicens akkumuleret 90 point, udløser dette automatisk permanent inddragelse af fiskerilicensen.

Artikel 130

Opfølgning på suspension og permanent inddragelse af fiskerilicens

1.   Suspenderes en fiskerilicens, eller inddrages den permanent i henhold til denne forordnings artikel 129, oplyser flagmedlemsstatens myndighed straks indehaveren af fiskerilicensen om, at fiskerilicensen er suspenderet eller inddraget permanent.

2.   Efter at have modtaget de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal indehaveren af fiskerilicensen sørge for, at det det pågældende fartøj øjeblikkeligt indstiller alt fiskeri. Han skal sørge for, at det straks vender tilbage til sin hjemhavn eller en havn, der anvises af flagmedlemsstatens myndigheder. Under rejsen skal fiskeredskaberne være fastgjort og stuvet i overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 47. Indehaveren af fiskerilicensen skal sørge for, at en eventuel fangst om bord på fiskerfartøjet håndteres i henhold til instrukserne fra flagmedlemsstatens myndigheder.

Artikel 131

Sletning af fiskerilicenser i relevante fortegnelser

1.   Suspenderes fiskerilicensen, eller inddrages den permanent i henhold til nærværende forordnings artikel 129, stk. 1 eller 2, skal det fiskerfartøj, som den suspenderede eller permanent inddragne fiskerilicens gælder for, i det nationale register, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2371/2002, identificeres som fartøj uden fiskerilicens. Fiskerfartøjet skal identificeres på samme måde i EU-fiskerflåderegistret, jf. artikel 15, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

2.   At en fiskerilicens inddrages permanent i henhold til nærværende forordnings artikel 129, stk. 2, påvirker ikke den licensudstedende medlemsstats referenceniveauer, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

3.   Medlemsstaternes myndigheder ajourfører straks den fortegnelse, der er nævnt i kontrolforordningens artikel 116, stk. 1, litra d), med angivelse af alle tildelte point og deraf følgende suspensioner og permanente inddragelser af fiskerilicenser, herunder datoen, hvor de fik virkning, og deres varighed.

Artikel 132

Ulovligt fiskeri i suspensionsperioden eller efter permanent inddragelse af fiskerilicens

1.   Hvis et fiskerfartøj, hvis fiskerilicens er suspenderet eller permanent inddraget i henhold til nærværende forordnings artikel 129, fisker i suspensionsperioden eller efter den permanente inddragelse af fiskerilicensen, træffer myndighederne øjeblikkeligt de fornødne håndhævelsesforanstaltninger i henhold til kontrolforordningens artikel 91.

2.   Et fiskerfartøj som omhandlet i stk. 1 kan eventuelt optages på EU-listen over IUU-fartøjer i medfør af artikel 27 i forordning (EF) nr. 1005/2008.

Artikel 133

Sletning af point

1.   Er en fiskerilicens blevet suspenderet i henhold til denne forordnings artikel 129, slettes de point, som har dannet grundlag for, at fiskerilicensen er blevet suspenderet, ikke. Eventuelle nye point, som tildeles indehaveren af fiskerilicensen, føjes til de eksisterende point med henblik på anvendelsen af denne forordnings artikel 129.

2.   Er der slettet point i henhold til kontrolforordningens artikel 92, stk. 4, betragtes indehaveren af fiskerilicensen ved anvendelsen af kontrolforordningens artikel 92, stk. 3, som om fiskerilicensen ikke har været suspenderet i henhold til nærværende forordnings artikel 129.

3.   Der slettes to point, forudsat at det samlede antal point, der er tildelt indehaveren af fiskerilicensen for det fartøj, som licensen gælder for, overstiger to, hvis:

For hver treårsperiode, der er gået siden den sidste alvorlige overtrædelse, kan indehaveren af en fiskerilicens kun en gang benytte en af de muligheder, der er omhandlet i litra a), b), c) og d), til at reducere det tildelte antal point, forudsat at reduktionen ikke medfører, at alle fiskerilicensens point slettes.

4.   Slettes der point i henhold til stk. 3, skal indehaveren af fiskerilicensen underrettes herom. Indehaveren af fiskerilicensen skal også underrettes om, hvor mange point der stadig er tilbage.

Artikel 134

Pointsystem for førere af fiskerfartøjer

Medlemsstaterne underretter senest seks måneder efter datoen for anvendelsen af dette afsnit Kommissionen om deres nationale pointsystem for fartøjsførere, jf. kontrolforordningens artikel 92, stk. 6.

AFSNIT VIII

FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF, AT MEDLEMSSTATERNE RESPEKTERER DEN FÆLLES FISKERIPOLITIKS MÅL

KAPITEL I

Suspension og bortfald af finansiel støtte fra EU

Artikel 135

Definition

I dette kapitel forstås ved:

Artikel 136

Afbrydelse af betalingsfristen

1.   Udbetalingsfristen kan afbrydes af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, jf. forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (34), i højst seks måneder, hvis:

2.   Den berørte medlemsstat skal skriftligt oplyses om begrundelsen for, at betalingsfristen afbrydes, jf. kontrolforordningens artikel 103, stk. 3. Medlemsstaten anmodes om inden en måned efter at have modtaget dette brev at meddele Kommissionen, hvilke afhjælpende foranstaltninger den har truffet, og/eller oplysninger om den finansielle støtte, der er ydet til de fiskerirelaterede aktiviteter, som er genstand for den manglende overensstemmelse, jf. nærværende forordnings bilag XXXI.

3.   Hvis den berørte medlemsstat ikke reagerer på Kommissionens anmodning inden udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2, eller hvis den afgiver et utilfredsstillende svar, kan Kommissionen sende en rykkerskrivelse, der giver medlemsstaten en yderligere frist på højst 15 dage.

4.   Afbrydelsen ophæves, hvis medlemsstaten i sit svar godtgør, at den har truffet afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at den fælles fiskeripolitiks bestemmelser overholdes, eller at de oplysninger, som pegede på mangler ved dens kontrolordning og/eller tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser for fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter var ubegrundede.

Artikel 137

Suspension af betalinger

1.   Hvis den berørte medlemsstat ikke reagerer på Kommissionens anmodning inden udløbet af den frist, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 136, eller hvis den afgiver et utilfredsstillende svar, kan Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der foreligger på dette tidspunkt, træffe afgørelse om helt eller delvis at suspendere udbetalingen af finansiel EU-støtte til denne medlemsstat (i det følgende benævnt »suspensionsafgørelse«), jf. kontrolforordningens artikel 103, stk. 1.

2.   I suspensionsafgørelsen skal alle relevante faktiske og retlige spørgsmål sammenfattes, ligesom suspensionsafgørelsen skal indeholde Kommissionens vurdering med hensyn til de betingelser, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 103, stk. 1 og 6, foruden at det deri skal fastsættes, hvor stor en del af betalingerne der suspenderes. I suspensionsafgørelsen anmodes den berørte medlemsstat om at træffe afhjælpende foranstaltninger inden for en fastsat periode, som ikke må overstige seks måneder.

3.   Det skal afgøres, hvor stort et beløb der skal suspenderes, ved at der anvendes en sats, som fastlægges under hensyntagen til kriterierne i kontrolforordningens artikel 103, stk. 5.

Artikel 138

Bortfald af finansiel støtte

1.   Hvis medlemsstaten i suspensionsperioden stadig ikke godtgør, at den har afhjulpet den situation, der førte til suspensionsafgørelsen, jf. kontrolforordningens artikel 103, stk. 2, kan Kommissionen oplyse den om, at den har til hensigt at træffe en afgørelse om at lade støtten bortfalde. Artikel 136, stk. 2 og 3, i nærværende forordning anvendes på tilsvarende måde.

2.   Hvis den berørte medlemsstat ikke reagerer på Kommissionens anmodning som omhandlet i stk. 1, eller hvis den afgiver et utilfredsstillende svar, kan Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der foreligger på dette tidspunkt, træffe afgørelse om at lade alle eller en del af de suspenderede betalinger til denne medlemsstat bortfalde.

3.   Afgørelsen om bortfald, jf. stk. 2, kan i givet fald omfatte hel eller delvis inddrivelse af et eventuelt forskud på den allerede udbetalte finansielle støtte til de projekter, som er omfattet af artikel 8, litra a), i forordning (EF) nr. 861/2006, og for hvilke betalingerne er suspenderet.

4.   Det afgøres, hvor stor en del af de suspenderede betalinger der skal bortfalde, ved at der anvendes en sats, som fastlægges under hensyntagen til kriterierne i kontrolforordningens artikel 103, stk. 5.

5.   Forskuddet på den finansielle støtte, der skal inddrives for projekter, som betalingerne blev suspenderet for, skal tilbagebetales til Kommissionen efter en inddrivelsesprocedure, jf. artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 861/2006 og artikel 72 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

KAPITEL II

Nedsættelse af fiskerimuligheder

Artikel 139

Almindelige bestemmelser for nedsættelse af fiskerimuligheder som følge af overudnyttelse

1.   Omfanget af overudnyttelsen af fiskerimuligheder med hensyn til disponible kvoter og fiskeriindsats for et givet år, jf. kontrolforordningens artikel 105, stk. 1, og artikel 106, stk. 1, fastsættes på grundlag af de tal, der foreligger den 15. i den anden måned efter den regulerede periodes udløb.

2.   Omfanget af overudnyttelsen af fiskerimuligheder fastsættes under hensyntagen til den berørte medlemsstats disponible fiskerimuligheder ved udgangen af hver given periode og under hensyn til udveksling af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002, overførsler af kvoter i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 (35), omfordeling af disponible fiskerimuligheder i overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 37 og nedsættelse af fiskerimuligheder i overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 105, 106 og 107.

3.   Det er ikke tilladt at udveksle fiskerimuligheder i henhold til artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002 for en given periode efter den sidste dag i den første måned efter denne periodes udløb.

Artikel 140

Høring om nedsættelse af fiskerimuligheder

I forbindelse med nedsættelser af fiskerimuligheder i overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 105, stk. 4 og 5, og artikel 106, stk. 3, hører Kommissionen den berørte medlemsstat om de foreslåede foranstaltninger. Den berørte medlemsstat skal svare på Kommissionens henvendelse inden 10 arbejdsdage.

KAPITEL III

Nedsættelse af kvoter som følge af tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser

Artikel 141

Bestemmelser om nedsættelse af kvoter som følge af tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks mål

1.   Medlemsstatens frist til at godtgøre, at fiskeriet kan udnyttes sikkert, jf. kontrolforordningens artikel 107, stk. 2, gælder fra datoen for Kommissionens brev til medlemsstaten.

2.   Medlemsstaterne skal i deres svar i henhold til kontrolforordningens artikel 107, stk. 2, vedlægge dokumentation, der over for Kommissionen godtgør, at fiskeriet kan udnyttes sikkert.

Artikel 142

Fastlæggelse af, hvor store mængder der skal fradrages

1.   Enhver kvotenedsættelse i henhold til kontrolforordningens artikel 107 skal stå i forhold til omfanget og arten af tilsidesættelsen af bestemmelserne for bestande, som er omfattet af flerårige planer, og hvor truede disse bestande er. Der skal ved nedsættelsen tages højde for den skade, der er påført bestandene som følge af tilsidesættelsen af bestemmelserne for bestande, som er omfattet af flerårige planer.

2.   Hvis der ikke kan foretages nedsættelse i henhold til stk. 1 af den kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, der berøres af tilsidesættelsen, fordi den pågældende kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang står til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen efter høring af den pågældende medlemsstat i det eller de følgende år nedsætte den pågældende medlemsstats kvoter for andre bestande eller grupper af bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi, jf. stk. 1.

AFSNIT IX

DATA OG INFORMATION

KAPITEL I

Analyse og revision af data

Artikel 143

Genstand

Den elektroniske database til validering af data, jf. kontrolforordningens artikel 109, stk. 1, skal bl.a. indeholde:

Artikel 144

Data, der skal valideres

1.   I forbindelse med det elektroniske valideringssystem sørger medlemsstaterne for, at alle data omhandlet i kontrolforordningens artikel 109, stk. 2, lagres i én eller flere elektroniske databaser. Det minimum af dataelementer, der skal medtages, er punkterne i bilag XXIII, de obligatoriske punkter i bilag XXVII, punkterne i bilag XII og punkterne i bilag XXXII. I valideringssystemet kan der også tages andre data i betragtning, som anses for nødvendige for valideringsprocedurerne.

2.   Dataene i de databaser, der er nævnt i stk. 1, skal løbende og i realtid være tilgængelige for valideringssystemet. Valideringssystemet skal have direkte adgang til alle disse databaser uden menneskers mellemkomst. Med henblik herpå skal der i en medlemsstat skabes indbyrdes forbindelse mellem alle databaser eller systemer, der indeholder de data, som er nævnt i stk. 1.

3.   Hvis de data, der er nævnt i stk. 1, ikke automatisk lagres i en database, sørger medlemsstaterne for, at dataene hurtigst muligt indlæses manuelt eller digitalt i databaserne under overholdelse af fristerne i den relevante lovgivning. Datoen for modtagelse og indlæsning af data skal registreres på korrekt vis i databasen.

Artikel 145

Valideringsprocedurer

1.   Det elektroniske valideringssystem validerer hvert datasæt som omhandlet i denne forordnings artikel 144, stk. 1, ud fra automatiske edb-baserede algoritmer og procedurer på en løbende, systematisk og grundig måde. Valideringen skal indeholde procedurer for kontrol af kvaliteten af de grundlæggende data, dataformatet og minimumskravene til data, samt mere avanceret verifikation i form af detailanalyse af flere registreringer i et datasæt med anvendelse af statistiske metoder eller krydskontrol af data fra forskellige kilder.

2.   For hver valideringsprocedure skal der være en valideringsregel eller en række valideringsregler, som definerer, hvilke valideringer der udføres via proceduren, og hvor resultaterne af valideringerne lagres. Der henvises eventuelt til den lovgivning, hvis anvendelse verificeres. Kommissionen kan efter høring af medlemsstaterne fastsætte en række standardvalideringsregler, som skal benyttes.

3.   Alle det elektroniske valideringssystems resultater, både positive og negative, skal lagres i en database. Det skal være muligt umiddelbart at identificere eventuelle uoverensstemmelser og problemer med tilsidesættelse af de gældende bestemmelser, som konstateres af valideringsprocedurerne, samt at følge op på sådanne uoverensstemmelser. Det skal også være muligt at identificere fiskerfartøjer, fartøjsførere eller operatører, for hvilke der er konstateret gentagne uoverensstemmelser og eventuel tilsidesættelse af de gældende bestemmelser i løbet af de seneste tre år.

4.   Opfølgningen på de uoverensstemmelser, som valideringssystemet finder, skal knyttes sammen med valideringsresultaterne med angivelse af validerings- og opfølgningsdatoen.

Hvis det påvises, at den konstaterede uoverensstemmelse er et resultat af forkert dataindlæsning, skal denne dataindlæsning korrigeres i databasen med en tydelig markering af, at de pågældende data er blevet korrigeret, samtidig med at den oprindelige værdi eller det oprindelige element angives sammen med en begrundelse for datakorrektionen.

Hvis der følges op på den konstaterede uoverensstemmelse, skal valideringsresultatet indeholde en henvisning til inspektionsrapporten og opfølgningen på denne.

Artikel 146

Kommissionens adgang til data

1.   Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen eller det organ, den har udpeget, løbende og i realtid har adgang til:

2.   Medlemsstaterne sikrer adgang til de data, der er nævnt i stk. 1, litra a), b) og c), gennem automatisk dataudveksling via sikrede webtjenester som defineret i denne forordnings artikel 147.

3.   Dataene skal kunne downloades i det dataudvekslingsformat med alle de dataelementer, som er fastlagt i bilag XII, og i XML-format. Andre dataelementer, som der skal være adgang til, og som ikke er defineret i bilag XII, stilles til rådighed i det format, der er fastlagt i bilag XXXII.

4.   Kommissionen eller det organ, den har udpeget, skal have mulighed for at downloade de data, der er nævnt i stk. 1, for enhver periode og ethvert geografisk område for et individuelt fiskerfartøj eller en fortegnelse over fiskerfartøjer.

5.   Efter begrundet anmodning fra Kommissionen korrigerer den berørte medlemsstat hurtigst muligt data, som Kommissionen har påpeget er forbundet med uoverensstemmelser. Den berørte medlemsstat oplyser hurtigst muligt andre relevante medlemsstater om korrektionen.

KAPITEL II

Medlemsstaternes websteder

Artikel 147

Drift af websteder og webtjenester

1.   Med henblik på de officielle websteder, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 115 og 116, opretter medlemsstaterne webtjenester. Disse webtjenester skal generere et tidstro og dynamisk indhold til de officielle websteder og sørge for automatisk adgang til sådanne data. Medlemsstaterne tilpasser om fornødent deres eksisterende databaser eller opretter nye databaser for at levere det indhold, som webtjenesternes kræver.

2.   Webtjenesten skal sætte Kommissionen og det organ, den har udpeget, i stand til på ethvert tidspunkt at udlæse alle tilgængelige data, der er omhandlet i denne forordnings artikel 148 og 149. Den automatiserede udlæsningsmekanisme skal bygge på de elektroniske protokoller og formater for udveksling af oplysninger, der er omhandlet i bilag XII. Webtjenesterne skal oprettes i henhold til internationale standarder.

3.   Hver underside på det officielle websted, jf. stk. 1, skal i venstre side indeholde en menu med links til alle andre undersider. Nederst på hver underside defineres også den tilhørende webtjeneste.

4.   Webtjenester og websteder indføres centralt, og der må kun være ét adgangspunkt pr. medlemsstat.

5.   Kommissionen kan fastsætte fælles standarder, tekniske specifikationer og procedurer for webstedets grænseflader og teknisk kompatible edb-systemer og webtjenester mellem medlemsstaterne, Kommissionen og det organ, den har udpeget. Kommissionen koordinerer processen og fastsætter specifikationerne og procedurerne efter høring af medlemsstaterne.

Artikel 148

Offentligt tilgængeligt websted og tilhørende webtjenester

1.   Den offentligt tilgængelige del af webstedet skal indeholde en oversigtsside og forskellige undersider. Den offentlige oversigtsside skal indeholde links, der henviser til undersiderne med oplysningerne i kontrolforordningens artikel 115, litra a) - g).

2.   Hver underside skal indeholde mindst et af de oplysningselementer, der er nævnt i kontrolforordningens artikel 115, litra a) - g). Undersiderne og de tilhørende webtjenester skal som et minimum indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag XXXIII.

Artikel 149

Sikret websted og sikrede webtjenester

1.   Den sikrede del af webstedet skal indeholde en oversigtsside og forskellige undersider. Den sikrede oversigtsside skal indeholde links til undersiderne med oplysningerne i kontrolforordningens artikel 116, stk. 1, litra a) til h).

2.   Hver sikret underside skal indeholde mindst et af de oplysningselementer, der er nævnt i kontrolforordningens artikel 116, stk. 1, litra a)-h). Undersiderne og de tilhørende webtjenester skal som et minimum indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag XXIV.

3.   Både det sikrede websted og de sikrede webtjenester skal gøre brug af de elektroniske certifikater, som er omhandlet i kontrolforordningens artikel 116, stk. 3.

AFSNIT X

GENNEMFØRELSE

KAPITEL I

Gensidig bistand

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 150

Anvendelsesområde

1.   I dette kapitel fastsættes vilkårene for medlemsstaternes administrative samarbejde med hinanden, med tredjelande, med Kommissionen og med det organ, som Kommissionen har udpeget, for at sikre korrekt anvendelse af kontrolforordningen og nærværende forordning. Det forhindrer ikke medlemsstaterne i at indlede andre former for administrativt samarbejde.

2.   Bestemmelserne i dette kapitel forpligter ikke medlemsstaterne til at yde hinanden bistand, hvis der er sandsynlighed for, at bistanden er skadelig for deres nationale retssystem, den offentlige orden, sikkerheden eller andre grundlæggende interesser. Inden den medlemsstat, der er blevet anmodet om bistand, afviser en anmodning om bistand, skal den medlemsstat, der anmoder om bistand, høres, for at fastslå, om der kan ydes delvis bistand på særlige betingelser. Hvis en anmodning om bistand ikke kan efterkommes, skal den anmodende medlemsstat og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, straks underrettes herom, ligesom der skal gives en begrundelse.

3.   Dette kapitel berører ikke medlemsstaternes anvendelse af reglerne for strafferetspleje og gensidig retshjælp i straffesager, herunder reglerne om tavshedspligt i forbindelse med forundersøgelse.

Artikel 151

Omkostninger

Medlemsstaterne bærer selv omkostningerne i forbindelse med anmodninger om bistand og giver afkald på alle krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse med dette afsnits anvendelse.

Artikel 152

Central myndighed

Den centrale myndighed, der er nævnt i kontrolforordningens artikel 5, stk. 5, handler som et centralt forbindelseskontor med ansvar for anvendelsen af dette kapitel.

Artikel 153

Opfølgende foranstaltninger

1.   Når nationale myndigheder som reaktion på en anmodning om bistand i medfør af dette kapitel eller efter en spontan informationsudveksling beslutter at træffe foranstaltninger, som kun kan gennemføres med bemyndigelse eller efter opfordring fra en retsinstans, meddeler de den berørte medlemsstat og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, alle oplysninger om disse foranstaltninger, som vedrører tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser.

2.   Enhver sådan meddelelse kræver forudgående bemyndigelse fra retsinstansen, hvis der er krav herom i den nationale lovgivning.

Afdeling 2

Oplysninger uden forudgående anmodning

Artikel 154

Oplysninger uden forudgående anmodning

1.   Hvis en medlemsstat bliver opmærksom på en potentiel tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser, især alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, eller den har begrundet mistanke om, at en sådan overtrædelse vil kunne finde sted, skal den hurtigst muligt meddele dette til de øvrige berørte medlemsstater og Kommissionen eller det organ, den har udpeget. Meddelelsen skal indeholde alle nødvendige oplysninger og sendes via den centrale myndighed, jf. nærværende forordnings artikel 152.

2.   Hvis en medlemsstat træffer håndhævelsesforanstaltninger i forbindelse med en tilsidesættelse eller en overtrædelse som omhandlet i stk. 1, giver den de øvrige berørte medlemsstater og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, meddelelse herom via den centrale myndighed, jf. denne forordnings artikel 152.

3.   Alle meddelelser i henhold til denne artikel skal være skriftlige.

Afdeling 3

Anmodninger om bistand

Artikel 155

Definition

I denne afdeling forstås ved »anmodning om bistand« en anmodning fra én medlemsstat til en anden, eller fra Kommissionen eller det organ, den har udpeget, til en medlemsstat om:

Artikel 156

Generelle krav

1.   Alle anmodninger om bistand fra en medlemsstat skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at sætte den medlemsstat, der anmodes om bistand, i stand til at efterkomme anmodningen, herunder eventuelt nødvendigt bevismateriale, der kan tilvejebringes på den anmodende medlemsstats område.

2.   Anmodninger om bistand skal begrænses til behørigt begrundede tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at den fælles fiskerpolitiks bestemmelser er blevet tilsidesat, især at der er begået alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, og hvor den anmodende medlemsstat ikke selv er i stand til at fremskaffe de nødvendige oplysninger eller træffe de nødvendige foranstaltninger.

Artikel 157

Fremsendelse af anmodninger og svar

1.   Det er kun den centrale myndighed i den anmodende medlemsstat, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, der kan sende anmodninger til den centrale myndighed i den medlemsstat, som anmodes om bistand. Alle svar på anmodninger skal meddeles på samme måde.

2.   Anmodninger om gensidig bistand og de respektive svar skal være skriftlige.

3.   Inden der fremsættes anmodninger, skal de berørte centrale myndigheder aftale, hvilke sprog der skal anvendes ved anmodninger og svar. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, formidles anmodningerne på de(t) officielle sprog i den anmodende medlemsstat og svarene på de(t) officielle sprog i den medlemsstat, som anmodes om bistand.

Artikel 158

Anmodninger om oplysninger

1.   Efter anmodning fra en medlemsstat, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, udleverer en medlemsstat eventuelle relevante oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, om den fælles fiskerpolitiks bestemmelser er blevet tilsidesat, især om der er begået alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, eller om der er begrundet mistanke om, at bestemmelserne vil blive tilsidesat eller overtrådt. Disse oplysninger udleveres via den centrale myndighed, jf. nærværende forordnings artikel 152.

2.   Efter anmodning fra en medlemsstat, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, foretager den medlemsstat, som anmodes om bistand, de fornødne administrative undersøgelser af aktiviteter, der ifølge den anmodende medlemsstat anses for eller formodes at udgøre en tilsidesættelse af den fælles fiskerpolitiks bestemmelser, især alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1. Den medlemsstat, som anmodes om bistand, underretter den anmodende medlemsstat og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, om resultaterne af de administrative undersøgelser.

3.   Efter anmodning fra en medlemsstat, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, kan den medlemsstat, som anmodes om bistand, give tilladelse til, at en embedsmand fra den anmodende medlemsstat ledsager embedsmænd fra den medlemsstat, som anmodes om bistand, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, under administrative undersøgelser som omhandlet i stk. 2. Hvis visse handlinger ifølge de nationale strafferetsplejeregler kun må udføres af embedsmænd, der specifikt er udpeget hertil i henhold til national ret, deltager den anmodende medlemsstats embedsmænd ikke i sådanne handlinger. De deltager under ingen omstændigheder i ransagninger eller den formelle afhøring af personer inden for strafferettens rammer. Den anmodende medlemsstats embedsmænd, der er til stede i den medlemsstat, som anmodes om bistand, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet og officielle funktion.

4.   Efter anmodning fra en medlemsstat udleverer den medlemsstat, som anmodes om bistand, alle dokumenter eller bekræftede kopier, den ligger inde med, om tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser eller alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1.

5.   Standardskemaet for udveksling af oplysninger efter anmodning findes i bilag XXXIV.

Artikel 159

Anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger

1.   En medlemsstat træffer efter anmodning om bistand fra en medlemsstat, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, på grundlag af det bevismateriale, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 156, alle nødvendige håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at enhver form for tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser eller alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, straks ophører på dens område eller i de farvande, der henhører under dens højhedsområde eller jurisdiktion.

2.   Den medlemsstat, som anmodes om bistand, kan høre den anmodende medlemsstat, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, når den træffer håndhævelsesforanstaltninger som omhandlet i stk. 1.

3.   Den medlemsstat, som anmodes om bistand, meddeler via den centrale myndighed, jf. denne forordnings artikel 152, den anmodende medlemsstat, de øvrige berørte medlemsstater, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, hvilke foranstaltninger den har truffet, og hvilken virkning de har.

Artikel 160

Svarfrist i forbindelse med anmodninger om oplysninger og håndhævelsesforanstaltninger

1.   Den medlemsstat, som anmodes om bistand, udleverer de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 158, stk. 1, og artikel 159, stk. 3, hurtigst muligt og senest fire uger efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Den medlemsstat, som anmodes om bistand, kan aftale en anden frist med den anmodende medlemsstat, Kommissionen eller det organ, den har udpeget.

2.   Hvis den medlemsstat, som anmodes om bistand, ikke er i stand til at reagere på anmodningen inden fristens udløb, meddeler den skriftligt den anmodende medlemsstat, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, hvorfor den ikke er i stand til det, og oplyser, hvornår den regner med at kunne svare.

Artikel 161

Anmodninger om administrativ meddelelse

1.   En medlemsstat, som anmodes om bistand, meddeler efter anmodning fra en medlemsstat modtageren alle akter og afgørelser, der i henhold til den fælles fiskeripolitik er vedtaget af den anmodende medlemsstats administrative myndigheder (især om spørgsmål, der reguleres af kontrolforordningen eller nærværende forordning), og som skal forkyndes i den medlemsstat, som anmodes om bistand, i overensstemmelse med sine nationale regler for meddelelse af tilsvarende akter og afgørelser.

2.   Anmodninger om meddelelse fremsættes ved hjælp af standardskemaet som vist i bilag XXXV til denne forordning.

3.   Den medlemsstat, som anmodes om bistand, sender sit svar til den anmodende medlemsstat straks efter meddelelsen via den centrale myndighed, jf. denne forordnings artikel 152. Ved besvarelsen anvendes standardskemaet i bilag XXXVI.

Afdeling 4

Forbindelser med Kommissionen eller det organ, den har udpeget

Artikel 162

Kommunikation mellem medlemsstaterne og Kommissionen eller det organ, den har udpeget

1.   Hver medlemsstat meddeler Kommissionen eller det organ, den har udpeget, de oplysninger, den finder relevante angående metoder, praksis eller observerede tendenser, som har eller mistænkes for at have relation til tilfælde af tilsidesættelse af den fælles fiskerpolitiks bestemmelser, især alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, så snart disse oplysninger foreligger.

2.   Kommissionen eller det organ, den har udpeget, meddeler medlemsstaterne oplysninger, som vil kunne hjælpe dem ved håndhævelsen af kontrolforordningen eller nærværende forordning, så snart disse oplysninger foreligger.

Artikel 163

Koordinering, der udføres af Kommissionen eller det organ, den har udpeget

1.   Hvis en medlemsstat bliver opmærksom på aktiviteter, der anses for eller formodes at udgøre en tilsidesættelse af den fælles fiskerpolitiks bestemmelser, især alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, og som er særlig relevante på EU-plan, giver den hurtigst muligt Kommissionen eller det organ, den har udpeget, alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at fastslå de faktiske omstændigheder. Kommissionen eller det organ, den har udpeget, videresender disse oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater.

2.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1 anses aktiviteter, der betragtes som tilsidesættelse af den fælles fiskerpolitiks bestemmelser, især alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, for at være særlig relevante på EU-plan, især hvis:

3.   Hvis Kommissionen eller det organ, den har udpeget, er af den opfattelse, at aktiviteter, der betragtes som tilsidesættelse af den fælles fiskerpolitiks bestemmelser, især alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, har fundet sted i én eller flere medlemsstater, oplyser den de berørte medlemsstater herom, hvorefter disse hurtigst muligt iværksætter en undersøgelse. Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Kommissionen eller det organ, den har udpeget, om resultaterne af undersøgelsen.

Afdeling 5

Forbindelser med tredjelande

Artikel 164

Udveksling af oplysninger med tredjelande

1.   Hvis en medlemsstat fra et tredjeland eller en regional fiskeriforvaltningsorganisation modtager oplysninger, der er relevante for en effektiv anvendelse af kontrolforordningen og nærværende forordning, meddeler den via den centrale myndighed disse oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, for så vidt dette er tilladt ifølge de bilaterale aftaler med det pågældende tredjeland eller den pågældende regionale fiskeriforvaltningsorganisations bestemmelser.

2.   En medlemsstat kan via sin centrale myndighed meddele oplysninger, der modtages i henhold til dette kapitel, til et tredjeland eller en regional fiskeriforvaltningsorganisation i medfør af en bilateral aftale med det pågældende tredjeland eller i overensstemmelse med den pågældende regionale fiskeriforvaltningsorganisations bestemmelser. Meddelelsen finder sted efter høring af den medlemsstat, der oprindeligt gav oplysningerne, og i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den national lovgivning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

3.   Kommissionen eller det organ, den har udpeget, kan som led i fiskeriaftaler indgået mellem EU og tredjelande eller i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller lignende organer, som EU er kontraherende part eller ikke-kontraherende samarbejdspart i, videregive relevante oplysninger om tilsidesættelse af den fælles fiskerpolitiks bestemmelser eller alvorlige overtrædelser som omhandlet i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, til andre parter i disse aftaler, organisationer eller organer, hvis den medlemsstat, der udleverede oplysningerne, er indforstået hermed.

KAPITEL II

Rapporteringsforpligtelser

Artikel 165

Rapporter - format og frister

1.   Med henblik på den rapport, som skal udarbejdes hvert femte år, jf. kontrolforordningens artikel 118, stk. 1, anvender medlemsstaterne de data, der er omhandlet i bilag XXXVII.

2.   Seks måneder efter nærværende forordnings ikrafttrædelse fremsendes rapporten om, hvilke regler der er fulgt ved udarbejdelsen af rapporterne om grundlæggende data, jf. kontrolforordningens artikel 118, stk. 4. Medlemsstaterne sender en ny rapport, hvis disse regler ændres.

AFSNIT XI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 166

Ophævelse

1.   Forordning (EØF) nr. 2807/83, (EØF) nr. 3561/85, (EØF) nr. 493/87, (EØF) nr. 1381/87, (EØF) nr. 1382/87, (EF) nr. 2943/95, (EF) nr. 1449/98, (EF) nr. 2244/2003, (EF) nr. 1281/2005, (EF) nr. 1042/2006, (EF) nr. 1542/2007, (EF) nr. 1077/2008 og (EF) nr. 409/2009 ophæves.

2.   Forordning (EF) nr. 356/2005 ophæves med virkning fra den 1. januar 2012.

3.   Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 167

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, undtagen afsnit VII, der træder i kraft den 1. juli 2011.

Afsnit II, kapitel III og afsnit IV, kapitel I, anvendes dog fra den 1. januar 2012. I overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 124, litra c), og foregående stykke anvendes afsnit VII fra den 1. januar 2012.

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

(3)  EUT L 160 af 14.6.2006, s. 1.

(4)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(5)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(6)  EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1.

(7)  EFT L 339 af 18.12.1985, s. 29.

(8)  EFT L 50 af 19.2.1987, s. 13.

(9)  EFT L 132 af 21.5.1987, s. 9.

(10)  EFT L 132 af 21.5.1987, s. 11.

(11)  EFT L 308 af 21.12.1995, s. 15.

(12)  EFT L 192 af 8.7.1998, s. 4.

(13)  EUT L 56 af 2.3.2005, s. 8.

(14)  EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.

(15)  EUT L 203 af 4.8.2005, s. 3.

(16)  EUT L 187 af 8.7.2006, s. 14.

(17)  EUT L 337 af 21.12.2007, s. 56.

(18)  EUT L 295 af 4.11.2008, s. 3.

(19)  EUT L 123 af 19.5.2009, s. 78.

(20)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59

(21)  EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1.

(22)  EUT L 204 af 13.8.2003, s. 21.

(23)  EUT L 102 af 7.4.2004, s. 9.

(24)  EUT L 365 af 10.12.2004, s. 19.

(25)  EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.

(26)  EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1.

(27)  EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1.

(28)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(29)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(30)  EUT L 286 af 20.10.2008, s. 1.

(31)  EFT L 278 af 23.10.2001, s. 6.

(32)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.

(33)  EFT L 337 af 20.12.2001, s. 20.

(34)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(35)  EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.