Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort
EUT L 314 af 29.11.2011, s. 31–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV
| BG | ES | CS | DA | DE | ET | EL | EN | FR | GA | IT | LV | LT | HU | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | FI | SV |
| html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | |
| tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff |
| Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV |
Kommissionens direktiv 2011/94/EU
af 28. november 2011
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekørt [1], særlig artikel 8, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Bilag I til direktiv 2006/126/EF indeholder den model, som medlemsstaterne skal basere indførelse af nationale kørekort på. Efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft den 1. december 2009, bør henvisninger til Fællesskabet på kørekortet erstattes af henvisninger til Den Europæiske Union. Modellen bør ligeledes ajourføres, så Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU afspejles.
(2) I overensstemmelse med bilag I til direktiv 2006/126/EF bør det på EU-modellen til kørekort angives, hvilke køretøjskategorier indehaveren har ret til at føre.
(3) EU-modellen til kørekort bør ajourføres på baggrund af de nye køretøjskategorier, der er indført ved direktiv 2006/126/EF. Der er navnlig indført kørekort til kategori AM (knallert) og kategori A2 (motorcykel), som bliver gældende fra den 19. januar 2013. EU-modellen til kørekort bør derfor tilpasses.
(4) Direktiv 2006/126/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.
(5) Medlemsstaterne opfordres til til eget brug og i EU's interesse at udarbejde en tabel, der i videst muligt omfang viser sammenhængen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne og til at offentliggøre sådanne foranstaltninger.
(6) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Kørekort —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I til direktiv 2006/126/EF ændres som angivet i bilaget.
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 19. januar 2013.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel Barroso
Formand
[1] EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18.
--------------------------------------------------
BILAG
I bilag I til direktiv 2006/126/EF foretages følgende ændringer:
1. Titlen affattes således:
"BESTEMMELSER VEDRØRENDE EU-MODELLEN TIL KØREKORT"
2. I punkt 1 ændres udtrykket "EF-modellen" til "EU-modellen".
3. Punkt 3, litra c), affattes således:
"c) den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke, trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af tolv gule stjerner; nationalitetsmærkerne er følgende:
B : Belgien
BG : Bulgarien
CZ : Tjekkiet
DK : Danmark
D : Tyskland
EST : Estland
GR : Grækenland
E : Spanien
F : Frankrig
IRL : Irland
I : Italien
CY : Cypern
LV : Letland
LT : Litauen
L : Luxembourg
H : Ungarn
M : Malta
NL : Nederlandene
A : Østrig
PL : Polen
P : Portugal
RO : Rumænien
SLO : Slovenien
SK : Slovakiet
FIN : Finland
S : Sverige
UK : Det Forenede Kongerige".
4. I punkt 3 vedrørende kørekortets side 1 affattes litra e) således:
"e) betegnelsen "EU-model" på den udstedende medlemsstats sprog og betegnelsen "kørekort" på de øvrige EU-sprog trykt med rosa på en sådan måde, at det udgør kørekortets baggrund:
Свидетелство за управление на МПС
Permiso de Conducción
Řidičský průkaz
Kørekort
Führerschein
Juhiluba
Άδεια Οδήγησης
Driving Licence
Permis de conduire
Ceadúas Tiomána
Patente di guida
Vadītāja apliecība
Vairuotojo pažymėjimas
Vezetői engedély
Liċenzja tas-Sewqan
Rijbewijs
Prawo Jazdy
Carta de Condução
Permis de conducere
Vodičský preukaz
Vozniško dovoljenje
Ajokortti
Körkort".
5. Punkt 3) vedrørende kørekortets side 2:
- Litra a), nr. 10 og 11, affattes således:
"10. første udstedelsesdato for hver enkelt kategori (denne dato skal anføres igen på det nye kørekort ved senere erstatning eller ombytning); hvert felt i datoen skrives med to cifre i følgende rækkefølge: dag.måned.år (DD.MM.ÅÅ)
11. udløbsdato for hver enkelt kategori; hvert felt i datoen skrives med to cifre i følgende rækkefølge: dag.måned.år (DD.MM.ÅÅ)"
- Litra a), nr. 12, første led, ændres udtrykket "harmoniserede EF-koder" til "harmoniserede EU-koder"
- Litra a), nr. 12, kode 95, affattes således:
"95 Chauffør, der er indehaver af et kvalifikationsbevis, som opfylder kravet om erhvervskvalifikationer i direktiv 2003/59/EF indtil … [f.eks.: 95( 01.01.12)]"
- Litra b) affattes således:
"b) En forklaring til følgende nummererede punkter på kørekortets side 1 og 2: 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5, 10, 11 og 12.
Hvis en medlemsstat ønsker at affatte disse angivelser på et andet nationalt sprog end et af følgende sprog: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, udarbejder den en tosproget udgave af kørekortet med et af de nævnte sprog, med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag."
- Litra c) ændres udtrykket "EF-modellen" til "EU-modellen".
6. I punkt 4 tilføjes følgende som litra c):
"c) Alle oplysninger på kortets for- og bagside skal kunne læses med det blotte øje; skriftstørrelsen i punkt 9-12 skal være mindst 5 pkt."
7. EF-modellen til kørekort udformes således:
"EU-MODEL TIL KØREKORT
Side 1
+++++ TIFF +++++
Side 2
+++++ TIFF +++++
"
8. Eksemplet på kørekort efter EF-modellen udgår.
--------------------------------------------------
| Op |