Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2010 af 16. juni 2010 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA)
EUT L 158 af 24.6.2010, s. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV
| BG | ES | CS | DA | DE | ET | EL | EN | FR | GA | IT | LV | LT | HU | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | FI | SV |
| html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html |
| tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff |
| Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2010
af 16. juni 2010
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure [1], og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge forordning (EF) nr. 1085/2006 [2] ydes der bistand til kandidatlande og potentielle kandidatlande til deres gradvise tilpasning til standarder og politikker i Den Europæiske Union, herunder eventuelt også til EU-retten, med henblik på EU-medlemskab.
(2) Artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at enhver europæisk stat, som respekterer og forpligter sig til at fremme de værdier, der er nævnt i artikel 2 i samme traktat, nemlig respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører et mindretal, kan ansøge om at blive medlem af Unionen.
(3) Det Europæiske Råd udtrykte i konklusionerne fra sit møde den 14. december 2006 fornyet enighed om udvidelsesprocessen, herunder princippet om, at hvert ansøgerland vil blive bedømt ud fra sine egne resultater.
(4) Efter at Republikken Island (i det følgende benævnt "Island") den 16. juli 2009 indgav ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union, har Rådet opfordret Kommissionen til at afgive udtalelse til Rådet om Islands ansøgning. Island kan derfor betragtes som et potentielt kandidatland.
(5) Ifølge forordning (EF) nr. 1085/2006 ydes der bistand til potentielle kandidatlande og kandidatlande fra det vestlige Balkan og Tyrkiet bl.a. i overensstemmelse med de europæiske partnerskaber og tiltrædelsespartnerskaberne.
(6) Island er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Bistand i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 vil derfor skulle ydes under behørig hensyntagen til de rapporter og det strategipapir, der indgår i Kommissionens årlige udvidelsespakke —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1085/2006 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 4 tilføjes følgende stykke:
"Bistand til Island ydes navnlig på grundlag af de rapporter og det strategipapir, der indgår i udvidelsespakken."
2) I bilag II indsættes følgende ord efter "Bosnien-Hercegovina":
- "— Island".
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. juni 2010.
På Europa-Parlamentets vegne
J. Buzek
Formand
På Rådets vegne
D. López Garrido
Formand
[1] Europa-Parlamentets holdning af 11.2.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 31.5.2010.
[2] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.
--------------------------------------------------
| Op |