Kommissionens forordning (EU) nr. 505/2010 af 14. juni 2010 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EØS-relevant tekst)
EUT L 149 af 15.6.2010, s. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV
| BG | ES | CS | DA | DE | ET | EL | EN | FR | GA | IT | LV | LT | HU | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | FI | SV |
| html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | |
| tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff |
| Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV |
Kommissionens forordning (EU) nr. 505/2010
af 14. juni 2010
om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum [1], særlig artikel 17, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum.
(2) I henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 skal medlemsstaterne sørge for, at produktionen og markedsføringen af levende toskallede bløddyr og i analogi hermed levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle underkastes offentlig kontrol som beskrevet i bilag II. I kapitel II i bilaget fastsættes bestemmelser vedrørende klassificering af produktionsområder og tilsyn med disse områder.
(3) Produktionsområder klassificeres efter det fækale forureningsniveau. Filtrerende dyr, f.eks. toskallede bløddyr, kan akkumulere mikroorganismer og udgør dermed en risiko for folkesundheden. Dette er grunden til, at klassificeringen af produktionsområder er baseret på tilstedeværelsen af visse mikroorganismer, der er forbundet med fækal forurening.
(4) Havsnegle er almindeligvis ikke filtrerende dyr, og derfor bør risikoen for akkumulering af mikroorganismer, der er forbundet med fækal forurening, anses for usandsynlig. Der er heller ikke fremlagt epidemiologiske oplysninger, som kæder bestemmelserne om klassificering af produktionsområder sammen med risikoen for folkesundheden i forbindelse med ikke-filtrende havsnegle.
(5) På baggrund af disse videnskabelige fremskridt bør havsnegle, som ikke er filtrerende, være undtaget fra bestemmelserne om klassificering af produktionsområder.
(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EF) nr. 854/2004 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juni 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel Barroso
Formand
[1] EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.
--------------------------------------------------
BILAG
Kapitel III i bilag II til forordning (EF) nr. 854/2004 affattes således:
"KAPITEL III: OFFENTLIG KONTROL AF KAMMUSLINGER OG LEVENDE IKKE-FILTRERENDE HAVSNEGLE, DER ER HØSTET UDEN FOR KLASSIFICEREDE PRODUKTIONSOMRÅDER
Offentlig kontrol af kammuslinger og levende ikke-filtrerende havsnegle, der er høstet uden for klassificerede produktionsområder, skal foretages på fiskeauktioner, i forsendelsescentre og forarbejdningsvirksomheder.
Ved en sådan offentlig kontrol skal det navnlig verificeres, at der er overensstemmelse med de sundhedsnormer for levende toskallede bløddyr, der er fastlagt i bilag III, afsnit VII, kapitel V, i forordning (EF) nr. 853/2004, og at de øvrige krav i forordningens bilag III, afsnit VII, kapitel IX er opfyldt."
--------------------------------------------------
| Op |